NOTHING ABOUT US WITHOUT US. SIO s kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde Juni 2011
|
|
- Philippa Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTHING ABOUT US WITHOUT US SIO s kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde Juni 2011
2 Nothing about us without us SFI-rapporten viser efter vores opfattelse, at sexarbejderorganisationernes internationale motto er mere end blot et slagord - også her i Danmark Det er konkret virkelighed, som politikere og medier er nødt til at forholde sig til. SFI beskriver selv debatten om sexarbejde som meget polariseret. Vi går ud fra, at SIO bliver betragtet som en af polerne. Andre poler kunne være dem, der arbejder for en kriminalisering, og de offentlige organisationer, der arbejder ud fra den officielle, danske politik om, at sexarbejde er et socialt problem. I begrebet polarisering ligger vel, at man forventer, at virkeligheden ligger et sted mellem de oplysninger, der kommer fra de forskellige poler. Men det er ikke nogen naturlov, at det er sådan. Det kan godt være en pol, der har ret, mens de andre tager fejl. I SIO vil vi opfordre til, at man sammenholder den viden, man nu kan læse om i rapporten, med de udsagn, man har kunnet høre i debatten, og at man på den baggrund tager stilling til, hvem der har troværdighed. Rapporten viser for det første, at sexarbejdere næsten enstemmigt vender sig mod en kriminalisering. Alle kan nu se, at SIO s holdning ikke er noget særstandpunkt for et mindretal af sexarbejdere. Det er heller ikke udtryk for sjældne undtagelser, når sexarbejdere i debatten udtrykker personlige glæder ved arbejdet. De fleste har et menneskeligt eller seksuelt udbytte af det. At pengene er det vigtigste for langt de fleste af os, finder vi naturligt og i tråd med det normale i andre Erhverv. SFI når frem til, at der er 3200 aktive sexarbejdere i løbet af et år. Det svarer nogenlunde til det, der blev anslået i en rapport, som vi udgav sidste år. Tidligere tal, der ligger op mod det dobbelte, var baseret på forkerte oplysninger fra Reden og på fejlslutninger i Servicestyrelsens opgørelse i antallet af sexarbejdere på klinikker. Sexarbejdere er ikke sølle stakler. Selv om vi naturligvis også har vores problemer, er der intet i oplysningerne om fysisk eller psykisk helbred, om uddannelse, om vold i forbindelse med arbejdet, om brugen af stoffer og alkohol eller om overvejelser om jobskifte, der tyder på, at 1
3 sexarbejdere på de punkter adskiller sig fra andre erhvervsgrupper. De udenlandske kvinder, som sælger sex i Danmark er heller ikke sølle stakler, selv om der helt naturligt er flere blandt dem, der har penge som den eneste motivation. De har krav på respekt, og de skal beskyttes mod den udnyttelse, som migranter risikerer, uden at blive stigmatiseret som ofre og hjælpeløse. 2
4 Politiske konsekvenser Det er partierne bag satspuljeforliget har bestilt rapporten hos SFI. Det er n u op til dem at reagere på den viden, de har fundet. Her er vores bud på de oplagte, politiske konklusioner. Allerførst må man konstatere, at den politiske definition af sexarbejde som et socialt problem netop kun er politik. At man gør sig det klart, har en praktisk betydning i forhold til flere partiers ønske om at oprette f.eks. kostbare exitprogrammer for sexarbejdere. De programmer vil mislykkes, af samme grund som hidtidige exitprogrammer ikke har haft nogen effekt af betydning: Målgruppen er forsvindende lille. Der er meget få sexarbejdere i Danmark, der opfatter selve sexarbejdet som deres egentlige problem. Når politikere opfatter det sådan, at der i forbindelse med sexarbejde er et kæmpestort problem, som de skal løse, er de faldet for fordomme, og i nogle tilfælde for deres egen retorik. Vi siger ikke, at der ikke er sociale problemer blandt sexarbejdere. Det er der selvfølgelig, og det fremgår også klart af SFI-rapporten. Det er blot ikke sociale problemer som følge af sexarbejdet. SFI har spurgt sexarbejderne, om de har overvejet at forlade erhvervet inden for det næste år. Det har 44 procent, og det er i mange medier blevet udlagt sådan, at 44 procent ønsker at stoppe som sexarbejdere. Men en overvejelse er ikke det samme som et ønske. Mange mennesker går med overvejelser om at forlade deres erhverv, uden at de selv opfatter det som påtrængende. Kun 10 procent af de sexarbejdere, der har holdt pause fra faget, gjorde det fordi de havde det dårligt med at sælge sex. Og selv en kriminalisering af faget vil kun få 11 procent til at stoppe. Derimod er det i en social sammenhæng vigtigt, at man har muligheden for at forlade sit erhverv. Men f.eks. er det ifølge rapporten kun 8 procent, der som en af begrundelserne for at blive sexarbejdere angiver, at de følte sig tvunget til det på grund af penge mangel. 4 procent oplevede, at de ikke kunne få andet arbejde. Men også for dem, der ønsker at forlade erhvervet, og som har svært ved at se alternativer, kan det sidste lige så vel skyldes, at de har svært ved at finde sig til rette på såselv arbejdsmarkedet som i sociale systemer, og at sexarbejde for dem er det mindst belastende af de alternativer, de 3
5 objektivt har. Hvis man tilbyder dem en hjælp med den overordnede målsætning, at de skal ophøre som sexarbejdere, risikerer man at forværre i stedet for at forbedre deres situation. Dermed er hele tanken om exitprogrammer lige så absurd, som hvis man ville lave exitprogrammer specielt for klinikassistenter eller postbude. Idéen om exitprogerammer bygger på en fordom om, at man havner i faget af tvang. Det er ikke bare formynderi, det er ubegrundet formynderi - det viser SFI-undersøgelsen med al tydelighed - og vi bryder os ikke om at blive betragtet som umyndige, som ikke selv kan tage vare på vores liv. Mange blandt stofbrugende gadesexarbejdere har sociale problemer. Nogle af dem beskriver f.eks. i SFI-rapporten, hvordan de har et permanent misbrugsproblem på den måde, at hvis de slipper ud af et misbrug, går de straks over til et andet. Det er meningsløst at forholde sig til sådan en problemstilling ved at fokusere på, at de finansierer et misbrug af stoffer ved at sælge sex. SIO ønsker naturligvis, at sexarbejdere, ligesom alle andre, skal have mulighed for social hjælp ved behov, og for så vidt sexarbejdet i den konkrete situation er problemet, eller hænger sammen med det, skal sagsbehandlerne naturligvis også forholde sig til det. 4
6 Men vi påpeger, at tilgangen med kæmpestore sociale indsatser over for sexarbejdere er uberettigede. Målgruppen er alt for lille, erfaringen er, at indsatserne ikke virker, og imens optager de midler, som kunne være anvendt bedre andre steder. F.eks. er en bevilling til psykologhjælp til ofre for seksuelt misbrug i barndommen blevet fjernet fra den samme satspulje, der har finansieret SFI-rapporten om sexarbejdere. Når det gælder fremtidige sociale tiltag, må særligt Socialdemokraterne og SF gentænke deres plan om, at alle kommuners socialforvaltninger skal have medarbejdere, der er uddannet til at tage imod sexarbejdere. I den gennemsnitlige kommune uden for de tre store byer vil der i gennemsnit blot være cirka 10 sexarbejdere med sociale rettigheder i Danmark i løbet af et år. Kun få af dem vil have sociale problemer, og af dem er der ikke nødvendigvis nogen, hvor problemerne er knyttet til sexarbejdet. Så meget om de ting, man ikke bør gøre i lyset af den viden, der kommer fra SFI-rapporten. Her er nogle konkrete handlinger, vi mener man bør foretage: Den mest oplagte konklusion af SFI-rapporten er, at Kompetencecenter Prostitution (KC) må lukkes i sin nuværende form. Ikke blot er det mislykkedes KC at løse sine opgaver. På nogle punkter har deres arbejde været direkte skadeligt. Det sidste gælder især opgaven med at formidle viden til offentligheden og politikerne. En stor del af rapportens viden er ikke ny. F.eks. Fremgår både andre motiver end de rent økonomiske til at være sexarbejdere og den lave risiko for vold af tidligere undersøgelser. Når KC alligevel har talt om, at langt de fleste sexarbejdere er i erhvervet af økonomisk nød, og at vi hver dag lever med vold, har man set bort fra tidligere undersøgelsers resultater, og i stedet må det være de opsøgende medarbejderes subjektive indtryk, der er kommet til udtryk. En systematisk opsamling af viden har KC ikke foretaget, og det fremgår nu, hvor man har sexarbejdernes egne holdninger dokumenteret, at de subjektive indtryk har været helt forkerte. En del af det forklares af, at KC politisk er pålagt at arbejde for ophør i erhvervet. Allerede dermed er man kommet med en dagsorden, og som en af sexarbejderne udtrykker det, kan det være som at få besøg af Jehovas Vidner. Men en del af problemet er også, som det er beskrevet i en tidligere evaluering af KC, at nogle medarbejdere er bange for at besøge bordellerne. Selv om der er stor forskel på medarbejderne i KC, er deres forståelse for og kommunikation med sexarbejderne som helhed alt for Dårlig. 5
7 Det har også store negative konsekvenser for sexarbejdere. Kun en lille del af os mener, der er offentlige tilbud, vi kan bruge til noget. Det gælder også blandt dem, der overvejer eller ønsker ophør. Så uanset hvilket udgangspunkt man har, må man konstatere, at KC ikke fungerer. Vi foreslår, at en ny organisation, der skal afløse KC, bliver bygget på to principper. For det første skal en kerne af medarbejderne være tidligere sexarbejdere. Det vil mange af brugerne sætte pris på i fortrolige samtaler, og det vil også styrke organisationens øvrige medarbejdere, at de har kolleger med sexarbejdererfaring, som de kan tale med på lige fod. For det andet, at organisationens formål ikke skal være ophør i branchen, men at rådgive og vejlede den enkelte sexarbejder ud fra det behov og de ønsker, han eller hun har. Det svarer til det ønske, mange sexarbejdere ifølge rapporten har. Også for dem, der ønsker at ophøre, er dette ønske bemærkelsesværdigt entydigt. Det er et stort problem, når successen skal måles på ophør, at det bliver befordrende, at sexarbejderne har det dårligt, mens det trækker i den forkerte retning, hvis vi har det godt. Selv om der naturligvis ikke er nogen, der som sådan ønsker, at sexarbejdere skal have det dårligt, taler man allerede her forbi hinanden. Vi vil ikke blive overraskede, hvis der faktisk er flere, der bliver hjulpet til ophør, hvis man går bort fra, at dette i sig selv skal være målsætningen. Den nye organisation bør også have det overordnede ansvar for opsøgende arbejde og sociale tiltag i forhold til sexarbejdere på gaden. 6
8 Reden i København bør fremover ikke have nogen formel rolle i indsatsen i forbindelse med sexarbejde. På Redens hjemmeside kan man læse, at størstedelen af de kvinder der kommer på Reden er i gadeprostitution!. Nu ved vi også fra SFI s undersøgelse, at det er forkert. Reden har forpligtet sig til at levere information om sexarbejde på gaden til brug i offentlige styrelser og i den offentlige debat. Med SFI s undersøgelse kan man nu dokumentere, at oplysninger fra Reden har været direkte uvederhæftige. At Reden tilsyneladende har nægtet at samarbejde med SFI om en optælling, der skulle rydde op i det problem, Reden selv har skabt, mener vi er en skandale. Reden Internationals rolle bør begrænses til rent praktiske opgaver i Mødestedet på Vesterbro. SFI-rapporten giver ikke umiddelbart anledning til at kritisere organisationen, men slægtsskabet med Reden, både i KFUK s Sociale Arbejde og i det politiske lobbyarbejde for at kriminalisere sexkøb, betyder, at der er en berettiget tvivl om hvorvidt organisationen giver sande informationer, og i det hele taget arbejder i de udenlandske sexarbejderes bedste interesse. Tvivlen bør komme de udenlandske sexarbejdere til gode. Det er vores opfattelse, at Skat gør sig helt urealistiske forestillinger om, hvad sexarbejdere tjener, og den opfattelse er nu blevet bekræftet. En sexarbejder, der ikke har andet erhverv, tjener gennemsnitligt kr. om måneden. På den baggrund må Skat revurdere de skøn, der ligger til grund for krav om efterbetaling, når sexarbejdere har unddraget sig Skat og moms. Der bør foretages en uvildig kulegravning af de tidligere sager, og sexarbejdere, der i de seneste år er blevet opkrævet for stor efterbetaling, bør have pengene tilbage. SIO går ind for, at straffelovens rufferiparagraffer skal ophæves. Vi mener, at en tilpasning til den almindelige erhvervslovgivning vil afhjælpe noget af den usikkerhed om reglerne, som nogle sexarbejdere refereres for i rapporten. Men andre argumenter for en afskaffelse af rufferiparagrafferne, i særdeleshed hensynet til gadesexarbejdernes øgede sikkerhed ved på korttidsbasis at kunne leje lokaler, der er deres hjemmebane, bliver hverken understøttet eller det modsatte i rapporten. Den har desværre kun meget få svar fra de udenlandske kvinder, der udgør langt den største del af sexarbejderne på gaden. 7
9 Faglig kritik af rapporten SIO s talskvinde Susanne Møller har været med i den følgegruppe, der blev oprettet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. I udgangspunktet var vi meget skeptiske, fordi de første oplæg, inden undersøgelserne gik i gang, efter vores opfattelse var fagligt ringe, til dels forudindtaget og indeholdt en række udsagn, der var udokumenterede eller slet og ret Forkerte. Men med den færdige rapport finder vi, at SFI har gjort et godt stykke arbejde. Vi har kun tre væsentlige indvendinger. Den første indvending handler om den konklusion, at cirka halvdelen af sexarbejderne har psykiske symptomer. Man nævner især depression, men også angst og koncentrationsbesvær indgår. Vi mener, at hele afsnittet er uanvendeligt og baseret på en misforståelse af definitioner af psykiske lidelser. I betragtning af, hvor nemt myter opstår, når det gælder sexarbejde, opfordrer vi SFI til at lade personer med videnskabelig indsigt i psykiske lidelser vurdere metoden, og herefter udsende en præcisering vedrørende konklusionerne. Sexarbejderne er kun blevet spurgt, om de har oplevet symptomerne i flere dage over et halvt år. Men f.eks. indgår det i definitionen på generaliseret angst, at symptomerne skal optræde over et fuldt halvt år. Også i definitionerne af depression lægges der vægt på, at den ikke dækker over forbigående dårligt humør. Derfor er det f.eks. meningsløst, når man hævder, at 75 procent af gadesexarbejderne har oplevet depression i perioden. Det ved man ganske enkelt ikke, fordi man ikke har spurgt til det. Desuden er depression i spørgeskemaet forklaret med en parentes: Oplevet håbløshed, tungsind og lignende. Det er alment menneskelige følelser, som de fleste oplever en gang imellem, og de tæller med som depression, selv om de kun har været flere dage. Parentesen betyder sandsynligvis, at mange har sat kryds ved det felt, selv om de ikke på nogen rimelig måde kan siges at være deprimerede eller at have depressive symptomer. Omvendt er angst ikke uddybet med en parentes, og man er tværtimod gået i den modsatte retning og spørger til svær angst i spørgeskemaet. I befolkningen som helhed er angst en lidt mere almindelig lidelse end depression, og vi ser ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes blandt sexarbejdere. Men ifølge SFI er der to og en halv gang så mange sexarbejdere, der har oplevet depression, som der har oplevet angst. Det illustrerer, hvor stor en fejlkilde, der ligger i den måde, man har spurgt på. Nogle andre tal i rapporten giver en bedre mulighed for at vurdere 8
10 sexarbejderes psykiske helbred. Det fremgår, at 15 procent jævnligt tager antidepressiv medicin. Til sammenligning var der i danskere, det vil cirka 10 procent af alle voksne, der tog antidepressiv medicin. Som spørgsmålet til sexarbejderne i SFI-undersøgelsen var formuleret, kan det også dække over forbrug i tidligere år. Selv om tallene ikke kan sammenlignes direkte, er det altså ikke givet, at sexarbejdere oftere end andre bruger antidepressiv medicin, og forskellen er under alle omstændigheder lille. Vi afviser ikke, at det kan være sådan, at psykiske lidelser forekommer hyppigere blandt sexarbejdere i befolkningen som helhed. Hollandske undersøgelser indikerer, at sexarbejdere som helhed har et bedre psykisk helbred end normalbefolkningen, men at der for sexarbejdernes vedkommende er meget store forskelle, som bl.a. hænger sammen med den baggrund, sexarbejderne kommer ind i erhvervet med. Derfor er det et relevant emne at undersøge. SFI har blot ikke gjort det i denne omgang. Ved en senere lejlighed vil vi opfordre til, at man tager udgangspunkt i en af de standardiserede test om psykisk helbred. 9
11 Vores andet kritikpunkt vedrører konklusionerne om gadesexarbejdere. Her ser vi to problemer: For det første er 30 ud af 37 gadesexarbejdere, der har besvaret spørgsmålene, danske. Det vil i mange tilfælde sige, at de er strofbrugere. Efter vores opfattelse er stofbrug i forbindelse med sexarbejde en særlig problemstilling, og de konklusioner, man nu har foretaget om gadesexarbejdere, gælder måske i virkeligheden kun stofbrugende sexarbejdere. I hvert fald siger de ikke uden videre noget om det store flertal af gadesexarbejdere, der er migranter, og som kun i en kort periode arbejder i Danmark. Der er intet der tyder på, at migrante sexarbejdere i Danmark i nævneværdigt omfang er stofbrugere Det er indlysende, at hvis man har et påtrængende behov for mange penge til at finansiere et stofbrug, og skal tjene disse penge ved sexarbejde, kan man føle sig tvunget til at gøre ting, man ellers ikke ville have gjort. Vi finder det usandsynligt, at migranterne i nær samme grad oplever sådan et pres. Det fremgår også af den kvalitative undersøgelse, at nogle af de stofbrugende sexarbejdere ikke sælger deres ydelser for penge, men at de bytter dem for stoffer, således at kunderne er pushere. Dette er naturligvis også handler, men det er alligevel en meget anden situation end når man søger kunder, som man ikke har nogen afhængighed af, og hvor betalingen er penge. Vi mener derfor ikke, at der er nogen holdbare konklusioner om gadesexarbejdere generelt, men kun om stofbrugende sexarbejdere. Denne gruppe udgør angiveligt cirka 1 procent af alle sexarbejdere, og den er kommet til at veje alt for meget i den samlede konklusion. Tilsyneladende har stort set alle stofbrugende gadesexarbejdere besvaret spørgsmålene, mens kun lidt over 10 procent af sexarbejdere på klinik har gjort det. Vi er i tvivl om, om nogle af gadesexarbejderne i undersøgelsen i praksis er ophørt, mens der er nuværende danske gadesexarbejdere, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne fra gadesexarbejderne er i ifølge vores oplysninger bl.a. indsamlet ved hjælp af en ekstern konsulent. 10
12 Vores tredje indvending vedrører de tidligere sexarbejdere, der er blevet interviewet til den kvalitative del af undersøgelsen. En af dem er Odile Poulsen, der er kendt fortaler for en kriminalisering. Hun skriver på facebook, at der var lagt pres på SFI for at interviewe bl.a. hende. Hvis det er rigtigt, at SFI har givet efter for sådan et pres, mener vi, at det er stærkt kritisabelt. Især fra tilhængere af en kriminalisering hører man den påstand, at skadevirkninger af sexarbejde først indfinder sig efter, at man er ophørt i branchen. I SIO tror vi ikke, at påstanden holder. Men hverken vi eller andre kan vide det med nogen sikkerhed, for der er meget lidt forskning om tidligere sexarbejdere. Vi har naturligvis ikke noget imod, at man undersøger emnet. Men det er helt forkert at tage udgangspunkt i tidligere sexarbejdere, som man i forvejen ved fortolker deres eget liv sådan, at sexarbejdet har skadet dem. Vi anfægter ikke, at f.eks. Odile Poulsen beretning er lige så meget værd som alle andres beretninger. Men i betragtning af, at der måske er over tidligere sexarbejdere i Danmark, har ingen enkelt beretning i sig selv nogen videnskabelig værdi. Det får den kun sammen med andre beretninger, og respondenterne må i den forbindelse udvælges tilfældigt, således at man ikke allerede i udvælgelsen har givet en konklusion. Når SFI alligevel vælger at interviewe tidligere sexarbejdere, vel vidende at de kommer med en bestemt holdning, må man til gengæld i langt højere grad forholde sig kritisk til dem. Det gælder f.eks. Svanegrupperne, der er oprettet af Reden, og som i dag med offentlig støtte hjælper tidligere sexarbejdere og sexarbejdere, der ønsker at ophøre i erhvervet. At terapigrupper, og beretninger fra dem, bliver brugt i politisk agitation, er i sig selv højest usædvanligt, og man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved den faglige etik i det. Det er også et problem, at man har terapiforløb beregnet for borgere, der har nogle forudbestemte oplevelser her, at de har solgt sex idet man dermed i praksis har defineret, at disse oplevelser har en vigtig betydning for deres nuværende problemer. Et terapiforløb bør indledes uden at behandlerne har forudindtagede holdninger om, hvad årsagen er til deltagernes problemer. 11
13 Ophør med sexarbejde eller med stigmatisering? Et af de største og mest generelle problemer for sexarbejdere, er samfundets stigmatisering. Sexarbejderorganisationer over hele verden siger det igen og igen, og det bliver bekræftet i utallige undersøgelser nu også i SFI-rapporten. Det er desværre en kendsgerning, at det især er myndighederne selv, der bidrager til denne stigmatisering. Det gør de, hver gang de med kampagner, razziaer og sociale tiltag forsøger at bekæmpe os. Hver gang siger de, i det mindste indirekte, at der er noget galt med os. På den måde holder de liv i fordommene. Myndighederne kan dårligt undgå at stigmatisere et fænomen, man bekæmper. Hvis man f.eks. fører kampagne mod at køre uden sikkerhedssele, siger man samtidig, i hvert fald indirekte, at dem, der gør det, er uansvarlige og lidt dumme. Men efter SIO s mening har politikere og myndigheder i hvert enkelt tilfælde en moralsk pligt til at overveje, om ulemperne i form af stigmatisering står i et rimeligt forhold til de positive virkninger, man kan opnå ved sine tiltag. Den overvejelse skylder man stadig os sexarbejdere. Selv om man officielt ønsker at hjælpe os, og selv om man ved, at næsten alle sexarbejdere oplever stigmatisering som en belastning, fortsætter man ufortrødent med at stigmatisere os. Det var også et af problemerne i det første oplæg til SFI s undersøgelse. Socialministeriet bad på en gang om en kortlægning af branchen og om redskaber til at forbedre indsatsen for ophør i den. Dermed havde man ikke bare på en meget uvidenskabelig måde foregrebet konklusionen af kortlægningen. Man havde også en gang til sendt det budskab, at sexarbejdere bør ophøre i erhvervet. Men det er aldrig for sent at ophøre med at stigmatisere, og når man ikke gjorde det i oplægget til rapporten, kan man gøre det med den færdige rapport i hånden. Vi opfordrer til, at man sætter respekten for vores integritet og ret til selv at vælge i fokus, når man skal træffe politiske beslutninger om Sexarbejde. Konkret vil vi opfordre til, at man som hovedregel undgår at dele os op i grupper. SFI anvender grupperne kvinder og mænd, danske og udlændinge, escort, klinik og gaden. Det er meget relevant, når man skal foretage en videnskabelig undersøgelse. Men det er farligt i den direkte kontakt mellem myndigheder og sexarbejder, fordi man nemt overser, at der inden for hver enkelt gruppe er store variationer. 12
14 Når den enkelte sexarbejder kommer i kontakt med myndighederne, skal han eller hun altid respekteres ud fra sine egne forudsætninger og have de samme grundlæggende rettigheder, herunder retten til social hjælp ved behov. I den offentlige debat er den mest almindelige gruppeinddeling danske og udlændinge. I SIO mener vi, at migranterne er de allermest stigmatiserede. Især når de i flæng omtales som handlede. Den ringe viden om migranterne i vores branche er efter vores opfattelse blevet misbrugt af kriminaliseringsforkæmpere til at skabe nye myter. Vi har flere gange opfordret til, at man gennemførte en undersøgelse om migrant-sexarbejderne i Danmark. Men vi kan se af SFI-rapporten, at der kun er få migranter, der har ønsket at medvirke. Det må vi respektere, og i betragtning af, at mange af dem kun er på et kort ophold i Danmark, er det også forståeligt. Det er især blandt de udenlandske sexarbejdere på gaden, at der er få besvarelser, og det betyder desværre, at der i praksis ikke er nogen ny viden om denne gruppe. Men overordnet er der kun ét punkt, hvor SFI fremhæver, at de udenlandske sexarbejdere skiller sig ud: De arbejder primært for at tjene penge, ofte for at forsørge familie i hjemlandet. Der er intet i undersøgelsen der tyder på, at de udenlandske sexarbejdere har ringere forhold end deres danske kolleger. På trods af, at de har store problemer med diskrimination og med overhovedet at få lov til at arbejde i Danmark. Det billede, som nogle har forsøgt at tegne i medierne - af sølle ofre, som med vold og trusler flyttes rundt mellem skumle kælderlokaler - holdt ikke for en nærmere prøvelse. Stigmatiseringen indeholder også en udfordring for os, i SIO. Man kan læse i rapporten, at sexarbejdere er glade for, at vi er der, men at nogle ikke selv tør melde sig ind af frygt for, at det vil gå ud over den anonymitet, de ønsker. Det er en opgave for os at trække i den retning, hvor alle sexarbejdere trygt omgås kolleger. 13
15 Sexarbejde er ikke et socialt problem Der er ingen saglig begrundelse for, at definere sexarbejde som et socialt problem, således som lovgivningen fra 1999 gør. I 1999 betragtede man sexarbejde som et fattigdomsproblem. Man mente at fagets udøvere blev tvunget ind i faget af økonomiske grunde. Man mente, at fagets udøvere kom fra belastede miljøer med misrøgt og misbrug, og at deres sociale problemer blev forstærket, når de begyndte at sælge sex. I dag ved vi - bl.a. i kraft af SFIs undersøgelse og Servicestyrelsens litteraturstudie Prostitution på massageklinik fra at dette billede er forkert. Sexarbejdere udgør ikke en særligt udsat gruppe, sexarbejdere bliver ikke tvunget ind i faget, der er ikke dokumentation for, at det at sælge sex skaber eller forstærker sociale problemer for fagets udøvere. Der er ikke mere vold, mere stofbrug eller flere psykiske problemer i faget end i så mange andre fag. Der er stofbrug iblandt en lille gruppe danske kvinder, som sælger sex på gaden. Men dette problem kan ikke begrunde særlige hensyn eller indgreb i forhold til vores erhverv, men må betragtes som alle andre sociale problemer og løses med en forbedret narkopolitik og indsats i forhold til de miljøer, som forstrer problemerne. De danske kvinder, som sælger sex på gaden udgør i størrelsesordenen én procent af fagets udøvere, og danske sexarbejdere med behov for hjælp hos de sociale myndigheder udgør måske nogle få procent af vores fag. Dette kan ikke begrunde, at vores fag som sådan defineres som ét stort socialt problem. Vi er sikre på, at hvis vores danske kolleger henvender sig for at få hjælp, bliver de hjulpet, uanset hvordan man definerer vores fag. Værre ser det ud for vores migrante kolleger. Det er helt oplagt, at det ikke har hjulpet dem, at deres fag betragtes som et socialt problem i Danmark. De bliver betragtet som illegale indvandrere og bliver smidt ud af landet. Så definitionen socialt problem er åbenbart ikke ment så alvorligt, når det kommer til stykket. 14
En håndsrækning til læreren
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs merePROSTITUTION I DANMARK
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 341 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK >-r:- - - P R O S T I T U I O N I DANMARK Afdelingsleder; Lars Pico Geerdsen
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs merePROSTITUTION I DANMARK
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER
Læs mereDET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER
Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik
2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem
Læs mereTale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016
Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling
Læs mereNår man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen.
Sus Oplæg om danske sexarbejdere Jeg har fået lov til at udtale mig om om hvem de danske sexarbejdere er. En af mine kollegaer, protesterede højlydt da hun hørte, at man på konferencen her, som alle andre
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mereAnbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker
Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereInterviewguide for sexarbejdere
Interviewguide for sexarbejdere Der er rigtig mange, som gerne vil i kontakt med sexarbejdere. Det oplever vi I SIO særligt meget fordi vi modtager mange forespørgsler på om vi kan videreformidle kontakten.
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mere86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.
26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereVerdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereKommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA
Kommunikation God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Næsten alle foreninger har i et eller andet omfang behov for at kommunikere med omverdenen. Formålet og dermed målgrupperne
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereDato 4. april Lars Aslan Rasmussen, MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr Dokumentnr Kære Lars Aslan Rasmussen
Lars Aslan Rasmussen, MB Rådhuset 1599 København V Dato 4. april 2011 Sagsnr. 2011-39684 Dokumentnr. 2011-244987 Kære Lars Aslan Rasmussen Tak for din henvendelse af 29. marts 2011, hvor du skriver, at
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereÅbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland
Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 26. april 2017 Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereDet er ikke nogen spøg at blive ældre i Danmark
Ugens Gallup 32, 1 Må offentliggøres straks 29. oktober 1 v/ Rolf Randrup, Gallup Instituttet Gallup om den tredje alder: Det er ikke nogen spøg at blive ældre i Danmark De ældre, i den offentlige debat
Læs mereHvad er gråzoneprostitution?
Hvad er gråzoneprostitution? Når man bytter med seksuelle handlinger for at opnå popularitet, opmærksomhed, anerkendelse, tryghed, kærlighed, omsorg, bekræftelse, kontakt, venskab, social prestige, materielle
Læs mereHadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold
1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.079 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Metode... 4 3. Danskernes holdninger til udsatte
Læs mereForsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18
Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer
Læs mereMedierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom
Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom Mere end ni ud af ti personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, mener, at mediernes måde at omtale psykisk sygdom på er medvirkende
Læs mereMænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom
Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mere5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere
5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereBehandling er afgørende for unge med psykisk sygdom
Behandling er afgørende for unge med psykisk sygdom Flertallet af unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, oplever, at den rette behandling er afgørende for, at de kan få det bedre. Mere end otte
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mere- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER
- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets
Læs mereMedlemsundersøgelse: Socialpædagogers ytringsfrihed. December Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel
Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers ytringsfrihed December 2017 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers ytringsfrihed Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel December
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereUnges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv
6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereÅbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber
Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke
Læs mereBare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed
Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed CRF s formidlingsdag 2015 Jeanett Bjønness Post.doc. Center for Rusmiddelforskning, Århus Arbejde og tvang < > strategi og kontrol Sexsalg
Læs mereForkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm
2016 Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm Døvefilm ønsker med bruger- og seerundersøgelsen at holde sig opdateret omkring sine
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs merePsykisk sårbare på arbejdspladsen
Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mere"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46
Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte
Læs mereBAGGRUNDSVIDEN. Kilde:
BAGGRUNDSVIDEN Hvad er mobning? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereDe prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.
Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes
Læs mereTilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers
Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mere