Møltrup Optagelseshjem

Transkript

1 Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem års jubilæumsudgave NR. 146 December 2012

2 Hjemmet oprettet 1912 af fængselspræst Johannes Munck Møltrup er et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd kan finde optagelse for kortere eller længere tid og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op påny. 2 Møltrup Optagelseshjem - selvejende stiftelse Enhver, som kommer på livets skyggeside, bydes velkommen, så længe plads haves. Hjemmet er opretholdt ved indtægt af landbrug, underleverancer til lokale virksomheder, forskellige småproduktioner, samt ved gaver fra private, legater, testamentariske gaver og offentlige tilskud. Møltrup har 62 eneværelser og disponerer via sin støttefond over 44 beskyttede boliger i form af 10 selvstændige lejligheder og 34 klubværelser/bofællesskaber, samt et alderdomshjem med 10 lejligheder. Støttefondens bestyrelse er som Møltrups, suppleret med fhv. kommunalbestyrelsesmedlem Bente Kjærgaard, Vildbjerg. * Ledelse: Forstanderpar Elise og Ebbe Larsen Viceforstander Svend Arne Sønderby Souschef Kirsten Ørskov * MØLTRUPS BESTYRELSE: Biskop Karsten Nissen, Viborg, formand Gårdejer Knud Munk Nielsen, Bording, næstformand Folketingsmedlem Karen Klint, Vejle Fhv. fængselspræst Dorte Ørtved, Brande Kommunaldirektør Lars Møller, Holstebro Byrådsmedlem Tove Videbæk, Brande Fhv. retspræsident Niels Waage, Roskilde Anmodning om optagelse på hjemmet sker ved henvendelse på tlf * Gaver modtages med tak til konto Ringkøbing Landbobank, Støttefonden for Møltrup Optagelseshjem, 7480 Vildbjerg. Støttefonden er godkendt af Skattedepartementet i henhold til ligningslovens paragraf 8 A om skattefrie gaver. Møltrup Optagelseshjem Møltrupvej Vildbjerg Tlf: / Fax: adm@moltrup.dk De to kors Storm P. har malet et billede (se side 4), som hedder De to kors. Her ser man en velnæret præst med et ridderkors på præstekjolens bryst og med en pose penge foran sig på altret. Og bag ham ser vi den lidende Kristus på korset. Krucifikset bøjer sig ind over præsten. Det er som om Kristus i sin smerte råber ad præsten, uden at han tilsyneladende hører det. Der er en afgrund imellem de to kors: Korset på præstens bryst og det kors, som bærer Kristus. Og bag begge de to kors ser man mennesker i en storby. Nogle af dem vandrer under en vajende rød fane, andre er på vej i kirke, nogle er forhutlede og pjaltede, andre overgiver sig til deres lidenskaber. Det er et meget stærkt billede, som er meget kritisk over for kirken og præsterne. Storm P. malede sit billede i , kun fem år efter at fængselspræsten Johannes Munck oprettede Møltrup Optagelseshjem. Og jeg tror, at billedet meget godt gengiver samfundssituationen, som den var dengang. Samtidig tror jeg, at billedet også giver en del af forklaringen på, hvorfor Johannes Munck oprettede Møltrup i 1912: Den kirke, som ikke er kirke for hele sit folk (også de svageste og udstødte og måske ringeagtede dele af det folk), den kirke er ikke en sand kirke. Den kirke kan ikke med sandhed bære Kristi kors. I de første Meddelelser fra Møltrup i 1912, skrev Johannes Munck netop med henvisning til Lukasevangeliet 13, 13-14: Når Du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde! Så skal Du være salig; thi de have intet at gengælde dig med". Det var den vision, som skabte Møltrup. Hvordan bevarer vi i dag den vision? Hvordan kan folkekirken være sand kirke for hele folket, og ikke kun for en del af det? Og hvordan kan Møltrup være et sted, hvor enhver kan føle sig budt velkommen til fest? Det er et spørgsmål, vi vedblivende stiller både i bestyrelsen og blandt medarbejderne. Lad mig først sige, at den, der måtte mene, at folkekirken ikke i dag rammes af Storm P. s kritik af, at den er borgerskabets kirke, er forkert på den. Og den, som mener, at der heller ikke er noget at komme efter på Møltrup, har heller ikke ret. Der er kun én ting, der er værre end en kirke eller en institution, der ikke ser nøden i verden, og handler derefter. Det er en kirke eller en institution, der i selvtilstrækkelighed afviser al kritik og nægter at lytte til den. 3

3 Det evangelium, som ligger bag oprettelsen af Møltrup, er jo netop, at Gud giver os en ny begyndelse, når vi fejler. Når vi kommer til ham med vort livs fallit, åbner han en ny dør for os. Uden fordømmelse alene ved nåde, kærlighed og tilgivelse Med et lidt gammeldags udtryk siger Møltrups vedtægter, at der her skal gives kristen vejledning. Hvis vi forstår dette, som om det kun er medarbejderne, der kristeligt skal vejlede beboerne, er vi på gale veje. Møltrup er et arbejdsfællesskab, hvor vi er sammen om en fælles sag, hvem vi end er. Og her kan der opstå modsætningsforhold som alle andre steder, hvor mennesker arbejder sammen. Men den kristne vejledning er en fælles sag. Den betyder, at udgangspunktet for alt hvad der sker på Møltrup, skal være Guds kærlighed. Den, der har skåret sig på livet, og som er blevet mærket af livets sår, er måske også den, der stærkest har oplevet kærligheden og tilgivelsen i sit liv. Og han er derfor også den, der bedst kan give en ægte kristen vejledning. Eller sagt med andre ord: Når vi på Møltrup betragter alle beboerne som medarbejdere, mener vi det alvorligt. Hvis vi på Møltrup kan bevare åbenheden over for dette, så tror jeg også, at vi kan bevare visionen, som Johannes Munck formulerede den i Møltrup kan glæde sig over at have en forstander og et personale, som ønsker at bevare visionen for Møltrup også 100 år efter oprettelsen. - Formand Karsten Nissen Arv og testamente Møltrup Optagelseshjem har udarbejdet en lille folder til hjælp ved oprettelse af testamente. Folderen kan rekvireres på telefon , ligesom den kan hentes på Møltrup Optagelseshjems medarbejdere er gerne behjælpelig ved oprettelse af testamente. Spørg evt. efter undertegnede. Viceforstander Svend Arne Sønderby Gengivet med tilladelse af Storm P. Museet. 4 5

4 Det gode blik Han fødtes til jorden i mors forventning og smerte. Så blev der sat ord på. - Et navn skulle der til og ønsker for barnet. Han fik navnet Adam. Mor glemte - i lyset af barnet - hvordan fødslen var forbundet med smerte. Tilbage var kun kærligheden, som Adam blev svøbt i. Og døbt i. Snart blev den lilles levevilkår det vigtigste for Adams far og mor. Barnets muligheder blev afsøgt, tilrettelagt og udviklet. Adam ikke bare så og beundrede, men blev også selv set og beundret. Frem voksede et lille nyt menneskeunder. - Et væsen med lys i øjnene og lys omkring sig, med mod på livet, tro på sig selv og forventning til medmennesket og verdenen omkring sig. Således kan mange af os i grove træk se vort livsforløb. Sådan er det bare ikke for alle. For nogle lyder historien: Han fødtes til jorden i mors frygt og smerte. Så blev der sat ord på. - Et navn skulle der til, det hører sig til. Han kom til at hedde Kaj. Mor husker endnu, hvordan fødslen og følelsen var som at skræve over en grav, og det blev værre endnu. Kaj krævede og skreg, den lille tyran, og sked bogstaveligt på de voksnes behov. Snart blev det vigtigste for Kaj at få mad og kontakt - uden hensyn til forældrenes manglende evner. Som årene gik, erkendte Kaj, at vigtigst af alt var alt andet end ham, så blikket blev hårdt og fyldt af trods mod den verden, der ikke forstod at tage vare på barnet. Barnet der blev født så uskyldigt og blot modtog, hvad det hjem rummede, hvor han nu var landet. Sådan er det nu. Og sådan var det dengang for 100 år siden. Johannes Munck kendte dem, der var landet mindre heldigt end han selv. Som fængselspræst for fangerne i Vridsløselille, kendte han talrige skæbner, hvor fangen ikke havde været svøbt i kærlighed og omsorg, men i stedet i alkohol og svigt. Behandlingen i fængselet med at genrejse disse faldne mennesker var ensomhed, arbejde, ubetinget lydighed, flid, streng orden og sand tale. Efter at have været i fængselsvæsenet i mange år havde Pastor Munck set, at denne behandling ikke virkede. Han havde set, hvordan mænd gik ud og ind af fængselet, uden anden behandling, og andet fast holdepunkt end den, brændevinen tilbød. Han havde en vision om at skabe et hjem for disse mænd. Et hjem hvor der i stedet skulle praktiseres kærlighed. En kærlighed der tror alt, håber alt, udholder alt. Fra jubilæumsbogen Møltrup Optagelseshjem gennem 100 år, side 19f. Temaet for jubilæet var det, der stadig er hjemmets tema: Hjerterum og husrum. Nu kan man så fristes til at tro, at Møltrup er en støvet museumsgenstand fra 1912 uden bevægelse og udvikling, men deri tages fejl. Her er det vel passende at citere N.F.S. Grundtvig: Livet uden bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder. Vores opmærksomhed og styrke her på Møltrup er ikke kun gulerødder og kålhoveder, men at tilpasse hjemmet rent teknisk, bygningsmæssigt og aktivitetsmæssigt til det enhver tid kræver, sådan at vi kan leve op til formålet med at være: et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd kan finde optagelse for kortere eller længere tid og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op på ny. Mange af os er mest af alt født ind i den verden, hvor vi blev svøbt i kærlighed og muligheder. Det er vores pligt at sikre mulighederne for Kaj og de andre, der ikke fik vilkår som os. Man kan vel med rimelighed sige, at hvis vi som er livsnydere ikke skal betragtes som livssnydere, ja så må vi dele vort overskud ved ikke blot at registrere næstens ulykke og lidelse, men tillige reagere og berøres af det, vi ser. Vi skal give det gode blik, som tager vare på medmenneskets evige betydning, den enkeltes uendelige værdi. Vi skal se hinanden uafhængig af, hvad den enkelte kan præstere, kan bruges til og har af baggrund. Vi skal se hinanden som personer, der ikke er væsensforskellige, på trods af at jeg har haft de bedste vilkår, og den anden de værste. Jeg skal turde bruge mit overskud, i kampen for at den anden kan finde vilkår som dem, jeg er opvokset i. Møltrup Optagelseshjem skal være et sådant hjem, hvor man møder det gode blik, med alt hvad det indeholder af ønsker. Det er netop derfor, jeg vil takke alle jer derude, som sender Møltrup det gode blik. Alle jer der er med til at støtte Møltrup Optagelseshjem og tænke med i kampen for ham, der blev født et uheldigt sted. Tak til alle jer, der yder en indsats for Møltrup, hvad enten det er i bestyrelsen, som medarbejder, som frivillig, som personlig støtte, som kirke, som forening, som fond, som politiker eller hvor du nu trækker med. Tak for jeres forbøn og medleven. - Forstander Ebbe Larsen På disse tanker startede Møltrup Optagelseshjem 1. juli 1912, og på disse tanker holdt Møltrup Optagelseshjem 100 års jubilæum 1. juli

5 Jeg fik et nyt liv Hej, jeg hedder Karsten. Jeg blev født i Varde i 1960 som nr. syv ud af en børneflok på otte - fire piger, fire drenge fordelt på to børneværelser. Eftersom vi var så mange søskende, boede vi ikke alle hjemme på samme tid. Derfor fik jeg heller aldrig et rigtigt søskendeforhold til de ældste af mine søskende. Det betyder, at jeg den dag i dag ingen kontakt har til nogen af dem, bortset fra en søster. Men det er ok. Jeg voksede op i et hjem uden misbrug. Jeg oplevede aldrig mine forældre fulde. Der var aldrig øl på bordet, men altid kaffe m.v., når der var gæster. Min mor var træt! Det forstår man med otte børn. Men jeg var rigtig glad for hende. Til gengæld undgik jeg min far. Jeg husker tilbage på ham med en intens oplevelse af ikke at være holdt af. Han havde travlt på arbejde og ikke meget overskud. Jeg havde mange kontroverser med ham, mens jeg var lille, og et af mine tidligste minder om ham var, at jeg som 4-årig bankede ham i hovedet med en hammer. Jeg ville ønske, at det havde fået en klokke til at ringe hos nogen. Jeg startede på Sct. Jacobi Skole i Varde i Det var en stor udfordring for mig at omgås andre børn og gå i skole. Jeg husker masser af ballade, slagsmål og Hvor livet blev let at leve, hvis alle vi traf på vor vej, smiled imod os og hilste: Jeg ved noget godt om dig. Glem aldrig det gyldne løsen i hverdagens hurlumhej: Du ved noget godt om os andre, vi ved noget godt om dig. Og be r den svage dig hjælpe sig JA og svar aldrig NEJ. Der bor noget godt i os alle, og jeg tror på det bedste i dig. (Ukendt forfatter) 8 9

6 eftersidninger, og også skolepsykologen blev pudset på mig. Men hverken det eller gentagne klasseskift syntes at hjælpe noget. I 1972 blev jeg sendt på kostskolen Skolen Ved Lillesø ved Ansager, hvor jeg kunne være max. et år. Min far - som jeg ikke kunne lide - regnede med at jeg kom hjem efter dette år på kostskole, men jeg valgte i stedet at komme i familiepleje på en gård ved Egtved. Det var en god tid! Der var rare og stabile forhold på gården. Det var et hjem. Altså et sted med folk, som lytter og stoler på dig, og som gør, hvad de lover. Der var også krav. Man kunne vælge imellem forskellige arbejdsopgaver på gården, men havde man først valgt, så fangede bordet. Det var godt. Der var også en god skole, hvor jeg for første gang fik gode karakterer. Manden på gården var lærer, og han må have gjort en særlig indsats med mig. Men jeg bemærkede det ikke, for der var ingen tvang. I 1975 var jeg så blevet så gammel, at jeg skulle kunne tage vare på mig selv. Jeg tog tilbage til Varde og min familie. Det skulle jeg aldrig have gjort. Da jeg kom hjem efter tre år (kostskole hhv. i familiepleje), følte jeg mig totalt fremmed. Mine forældre og søskende var som fremmede for mig. Det var svært at leve i deres dagligdag, og det endte med, at jeg kom op at slås med mine brødre. Jeg forlod min familie og tog ned i byen, hvor jeg slog mig ned sammen med nogle venner. Det var nyt og spændende: Her kunne jeg selv bestemme! Jeg lærte at ryge hash og drikke og gik aldrig af vejen for et godt slagsmål. Gentagne gange blev jeg anholdt for vold, og til sidst udløste det en dom på seks års fængsel. Efterfølgende fik jeg yderligere en dom på to år. I november 2009 blev jeg løsladt fra Statsfængslet på Søbysøgård på Fyn til egen lejlighed. Det var en katastrofe. Jeg kunne slet ikke fungere alene og helt uden regler, struktur og rutiner fra den ene dag til den anden. Jeg blev bange for omverdenen, og frygtede hvad fremtiden ville bringe. Via en kort mellemlanding på Kriminalforsorgens Pension Lyng v/stakroge landede jeg på Møltrup i juni 2010, hvor jeg fik et værelse anvist og lov til at bruge et par dage på lige at finde mig selv i de nye omgivelser. Det gik op for mig, at der var aktivering på stedet! Argh, jeg hadede aktivering, for så havde jeg altid nogen efter mig, og det havde før bragt mig i problemer! Men her kunne jeg selv bestemme, hvornår jeg ville arbejde, så jeg startede tidligt om morgenen, inden der var så mange oppe, og så kunne jeg gå hjem, når de fleste andre startede. Jeg havde dog ikke fået lagt hash en på hylden, så jeg tjekkede ud igen efter to uger, da jeg blev kaldt ind til urinprøve. Jeg ville ikke tabe ansigt. Jeg nåede både en tur til Nordjylland og til Varde, hvor jeg så mine venner i miljøet fortsætte deres destruktive liv. Det ville jeg bare ikke! Jeg rettede ryggen og ringede til Møltrup, hvor en stemme sagde, at jeg var velkommen. 10 Denne gang flyttede jeg ind med en ny indstilling: Jeg ville have et nyt liv! Der var plads, til den jeg var, og den bagage jeg havde med, og der var desuden hjælp at få. Jeg mindes, at det var beroligende og rart. Ret hurtigt begyndte det dog at fylde meget, hvilke erfaringer jeg havde med mig igennem livet, og alle de nederlag, jeg havde oplevet. Der må være noget galt!, tænkte jeg, og jeg fik hjælp til at komme i kontakt med en psykiater. Med 50 års forsinkelse fik jeg en forklaring: Diagnosen ADD. Mens jeg boede på Møltrup, deltog jeg i et kursus om ADHD / ADD, hvilket var en stor hjælp for mig. Det gik op for mig, hvordan jeg fungerede, og hvad jeg skulle passe på. Mit heftige temperament, der havde forårsaget voldsdommene, var stadig en udfordring. I fængslet havde jeg stødt på et anger management-kursus, som havde givet mig nogle gode redskaber. Disse indsigter fik jeg genopfrisket på et tilsvarende kursus på Møltrup, og det har været så godt for mig, at jeg i dag kan styre min vrede. Det er jeg meget taknemlig over! Jeg søgte og blev tilkendt pension, mens jeg boede på Møltrup, og jeg lærte desuden en sød pige at kende. Hende er jeg i dag gift med. Vi har siden sommer (2012) boet i egen lejlighed på Lolland, hvor jeg passer hjemmet, mens min kone passer sit arbejde som sygeplejerske. Et roligt liv er altafgørende for mig i dag og i min fremtid. Bl.a. derfor bor vi ved vandet. - Sejler man langt nok ud, er der kun bølgernes skvulpen og vinden at forholde sig til. Ellers er der ro! Det er sundt for sindet. Jeg tænker ofte på Møltrup, og hvad det har betydet for mig: Et nyt liv. Pænt herretøj modtages Møltrups vaskeri modtager med tak alt pænt herretøj i alle størrelser. Det genbrugstøj, vi modtager, er et rigtig godt bidrag til vore mænds garderobe. Kontakt os venligst på Tak! Tak, Karsten 11

7 Møltrups sommerhøjskole 2012 I uge 32 åbnede Møltrup for 13. gang dørene for sommerhøjskole. Det er generelt en uge rig på oplevelser med mange mennesker samlet om forskellige aktiviteter. En helt særlig uge, hvor Møltrup syder af kreativitet, sangglæde, højskolefortællinger, glade mennesker, god mad og tid til eftertanke i fht. hvordan livet også kan være. Vi har spurgt et par af vore beboere om, hvad det har betydet for dem at deltage i højskole-ugen: Jørn Klausen: Der er gode mennesker at snakke med. Vi har hyggelige udflugter og nogle spændende foredrag og så lidt god mad. Jeg har været med mange gange; alle gange undtagen én. Der er perioder, hvor jeg ikke bor på Møltrup, men jeg kommer til højskole-ugen alligevel. Det er en uge, jeg ser frem til hvert år. Første gang der var højskole, var alle vi beboere lidt skeptiske over for, hvordan det skulle gå, men nu kunne jeg godt bruge, at der var højskole to gange om året. Det er en helt anderledes uge, der giver en masse inspiration til hverdagen. Der sker en masse ting på en gang, og det kan jeg godt lide. Jeg har lært en masse mennesker at kende, og jeg tager billeder hvert år. Det er ligesom en tradition at komme på højskole på Møltrup. Carsten Reimer: Jeg synes godt om højskole-ugen. Den giver et afbræk i hverdagen. Den er med til, at man skal forholde sig til fremmede mennesker, og det giver gode kontakter. Jeg får muligheden for at bruge mig selv på en anden måde. At servicere nogen. Det kan jeg godt lide. Det er dejligt at mærke, at hvis man vil bidrage med noget, bliver det vel modtaget. I højskole-ugen er der så mange gode oplevelser, og man kan prøve mange kræfter af. Der kan være noget, man måske ellers er usikker på indeni, men det kan prøves af dér. Der er en del beboere, der ikke kommer til højskole-ugen, og jeg vil gerne arbejde for, at flere får samme, givende oplevelse som mig. Det er fint, at der både er foredrag og værksteder i løbet af ugen. Man kan frit vælge ud fra sine interesser. Måske endda være kreativ og få nogle ting med hjem. Man får input ude fra den virkelige verden. Det er nogle hjertevarme og imødekommende gæster, der kommer her, og som gerne vil i kontakt med os beboere. Jeg viser gerne folk rundt på Møltrup. Jeg tror på, at det er en anden oplevelse, man får som gæst, når det er en beboer, der fortæller. Det bliver en anderledes beskrivelse af stedet, end hvis det var en medarbejder. Viborg Domkirke Viborg Museum Gudstjeneste i Timring Kirke Afslapning i de grønne omgivelser Momhøje Naturcenter Trædrejerværksted Bubber og Ebbe Larsen Festmiddag i teltet 12 13

8 Højskole-programmet i år bød på: Foredrag: Mogens Kragsig Jensen: De Linde slægten på Møltrup og i Vestjylland. Bubber kendt fra TV: Positivitet og livsglæde. Jesper Østergaard: At være fremmed blandt venner i Nepal. Udflugter: Onsdag var vi på heldagsudflugt. Vi var på guidet rundvisning på Viborg Museum og senere på tur i Viborgs gamle bydel, og vi sluttede med besøg i domkirken. Torsdag aften var vi i Momhøje Naturcenter, der ligger i den østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Her fortalte en naturvejleder om stedet, om naturfænomener, flora og fauna. Værksteder: I år var der tilbud om: lystfiskeri, kanosejlads, glaskunst, debatgruppe, pileflet, Bocart, gåture, musik og træskæring. Tak til alle, der var med til at forme ugen og bidrage til, at vi endnu engang kan se tilbage på en tid rig på oplevelser. Kirsten Jacobsen og Karl Johan Søgaard, højskoleansvarlige medarbejdere Møltrup Optagelseshjem 100 år Møltrups 100 års jubilæum 1. juli 2012 blev fejret efter alle kunstens regler. 350 gæster var inviteret fra nær og fjern, og fejringen startede højtideligt med festgudstjeneste i Timring Kirke, der var stuvende fuld. Der blev sat 135 mindelys ved gravene for alle Møltrups sønner på kirkegården, og der blev nedlagt krans ved stifter Johs. Munck grav. Tværs over markerne fra Timring Kirke til Møltrup Optagelseshjem var der til lejligheden etableret en kirkesti ligesom i gamle dage, og spillemand, lirekasse og hestevogn dannede fortrop i det følge, der vandrede imod Møltrup. Heldigvis i tørvejr! De helstegte pattegrise og meget andet godt blev sat til livs i palleværkstedet på Møltrup, og Jens Maibom fra Diakonhøjskolen spredte visdom og varme med sin festtale. Godt mætte måtte alle så atter på benene, for hestevogn og lirekassemand satte af sted og ledte følget hen over gårdspladsen for at betragte Jørn Rønnaus kunstværk At rejse med Hjertet, der allerede var blevet afsløret ved jubilæumssommermødet 10. juni. I storstuen modtog hver gæst jubilæumsbogen Møltrup Optagelseshjem gennem 100 år skrevet af Kirsten og Svend Aage Madsen, og snart gik det videre ned gennem parken, hvor endnu et kunstværk af Jørn Rønnau skulle åbenbares: Når hjertet finder Hjem. Denne bygningsskulptur og dens omgivelser var i tiden op til jubilæet blevet til i tæt samarbejde mellem kunstner, medarbejdere og beboere. Til sidst blev gæsterne inviteret inden for i halmladen, hvor beboere og medarbejdere optrådte med en selvkomponeret jubilæumssang, skrevet i tiden op til jubilæet, og med diverse optrin. Vel tilbage i palleværkstedet blev der til slut budt på en velfortjent kop kaffe og noget godt til den søde tand. Mange af de indbudte gæster kom naturligvis med hilsner og lykønskninger undervejs og her følger den lokale sognepræsts betragtninger på vers: Møltrup Optagelseshjem fylder hundrede år! Møltrup Optagelseshjem fylder hundrede år. Utroligt så hurtigt som tiden dog går! Dét, der i 1912 begyndte i det små, er der mange, der siden har bygget videre på! Et jubilæumsskrift med fyndord vidner så flot herom: Her på Møltrup siges til alle: Bare kom! Kom som du er ja, velkommen hjem, når livet synes svær. Her bygges der op med menneskeværd. Her findes værdien i den enkelte hver eneste én. Om nødvendigt så forsøges der igen og igen. 14 Deltagerne i Møltrups Sommerhøjskole

9 Om mændene på Møltrup bli r der taget kærlig hånd Ånden på gården er dybest set den kristne ånd. Når livet koster livet, så finder mange frem. Værdien i mennesket dukker op på et kristent hjem. At komme til Møltrup selvforskyldt eller uforskyldt er godt. Og uanset hvad så gøres der ikke forskel på folk hvor flot! Derfor er det mere et hjem end blot en institution. Respekt for medmennesket viser sig som en god vision. At dagligt arbejde gi r selvtillid, er et middel, der bruges i værksteder, gartneriet, på savværket og i stalden, når der muges. Når livet er kaotisk, er det godt med noget sammenhæng. Dét læres på Møltrup af hver en mand og dreng! Med mændene som målet er det vigtigt blot at være, til stede som menneske og medmenneske midt i det nære. Møltrup et hjem med rummelighed: Vel nok et ord, der er stort. Men det betyder, at der er plads uanset hvad man har gjort. Her hedder det: du kan dumme dig, men vi kan li dig alligevel. Fordi man her bekymrer sig mere for andre end for sig selv! Møltrup og mændene mændene og Møltrup: samspillet er vigtigt Her får man lov at være at være sig selv sådan rigtigt Omsorg og Hjælp til selvhjælp er et springbræt for mange Her sættes der af til et nyt liv måske flere gange. Medmenneskelighed troen på medmennesket gi r nyt mod Efter et stykke tid står man ikke dér, hvor man før stod! Med mennesket i centrum er der samarbejde, sammenhold, fællesskab. Det gælder alle hver og én i respekt - beboere og medarbejderstab. At blive set og hørt som menneske - i én stor mangfoldighed, dét vises i praksis som en kristen næstekærlighed

10 Møltrup er mere end en adresse det er en højskole for livet. Her er der et fristed, når intet andet kan tages for givet. I samvær i dét at være sammen læres at omgås hinanden. Det er et godt rygstød, når man er rigtig på spanden! Møltrup et sogn i sognet med rødder til den lokale kirke Troen den kristne og ånden med er en del af det daglige virke. Her kan der fortælles og lyttes når livet er svært. Her bli r barmhjertighed, tilgivelse, kærlighed og omsorg lært. Fra sognet naboen - kirken på bakken skal der lyde: TAK, Møltrup fordi I gang på gang lader os byde. Med til en fest - og en snak med mændene om dagen i morgen, om mørket og lyset, døden og livet, glæden og sorgen. Møltrup: I ønskes hjertelig tillykke med et jubilæum så flot Vi glæder os i sognet over, at samarbejdet er godt. Tillykke bestyrelse, personale, beboere, mennesket og næsten ønskes fra naboen ja, hele sognet og ikke mindst præsten! 18 Per Toftdahl, sognepræst Den Dynamiske Miniby på Møltrup De fleste mennesker får en mindesten, når de dør. Store mænd og kvinder får en gade opkaldt efter sig. Endnu andre får rejst en buste til minde om store bedrifter. Chr. IV efterlod sig - foruden en stor familie - en lang række bygninger. Beboerne og medarbejderne på Møltrup Optagelseshjem får med Den Dynamiske Miniby lejlighed til at sætte et hus med indtegnede, indgraverede og bare tænkte overvejelser om livet og livets vilkår på Møltrup, om det fællesskab og den ånd, der hersker her. Til 200 års jubilæet i 2112 er der dermed sikret nogle tusinde monumenter over levende og døde fra Møltrup. Her møder vi nogle af de, som hver især har arbejdet med deres eget hus: Karl Johan Søgaard: Jeg kunne vælge imellem nogle rå-huse, der var skåret ud i forvejen. Når jeg så på de pæne huse, alle de huse der var i vinkel, så gik det op for mig, at de ikke passede på mig. Jeg valgte et hus, der var skævt og med mange ujævnheder. For sådan tænker jeg, livet er. Der er meget, der går lidt skævt. Der er også mange sving. Jeg går ikke den lige vej. Det bliver tit ad mange omveje. Derfor alle ujævnheder på huset. På trods af alle skævhederne, tror jeg, at der er håb for mig. Derfor har jeg brændt et anker ind i huset. Et anker repræsenterer håb. På trods af fejlene, er der noget, der lykkes. Således har jeg mit håb i min tro på Gud. Jeg kan komme til Gud med det, der ikke lykkes, så han kan skabe noget af stumperne. Den bedste sted at gå i stykker er i Guds hånd. Der er også stor dør i mit hus. Med den vil jeg gerne invitere andre ind. Jeg vil gerne invitere dem ind, der har brug for hjælp og byde dem ind til et fællesskab. Jeg har lært meget på Møltrup om at være åben og tage imod alle og især den, der er kommet på livets skyggeside. -Karl Johan Søgaard, medarbejder gennem 9 år 19

11 Verner Frede Nielsen: Jeg har lavet en kopi af min egen ønskebolig. Jeg måtte forlade Nakskov for godt et år siden, fordi jeg blev syg med blodpropper. Jeg har fået lagt nye årer i benene. Samtidig fik jeg store økonomiske problemer, så jeg kunne ikke betale de regninger, der kom. Alt blev uoverskueligt for mig. Min drøm er at komme tilbage til Nakskov, hvor jeg gerne vil bo i nærheden af Stoppestedet, som er et spisested for pensionister og andre. Mit hus er en kopi af Stoppestedet, hvor der er køkken og kontorer på 1. sal. Det, jeg bare har tilføjet, er en port. Jeg går og drømmer om mit eget værksted, hvor jeg kan lave min egen forretning med tovværk. På gavlen har jeg mit eget logo: Lolland Falsters Tovværks service. Det er min drøm at blive selvstændig og så bo i nærheden af Stoppestedet, så de kan ringe efter mig, når de har brug for hjælp. Mit hus er så stort, at jeg også selv kan have en lejlighed der. - Verner Frede Nielsen, beboer gennem 1 år Peter Storm: Jeg har valgt et skævt hus, da det skal passe til mig, som har lavet det. Mit liv har været et liv på den skæve side, og jeg kan ikke sættes i bås. Og så er den lavet af en gammel høvl. Det gamle er både Møltrup, som er 100 år, og så det mig selv, som er kommet op i årene. På den ene af siderne har jeg lavet et ansigt. Munden er skæret i høvlen, som kan se sammenbidt ud - og det kan livet også være nogle gange. Under skæret har jeg lavet en glad mund, og det er fordi, man bliver gladere med tiden. Jeg har klaret meget af det svære i livet med humor. På den anden side har jeg tegnet en grøn dame uden tøj på. Det symboliserer, at når vi først får tøjet af, er vi alle ens. Inde under tøjet er vi skabt på samme måde. - Peter Storm, beboer gennem 10 år Linda Jakobsen: På mit hus har jeg valgt at skrive en tekst: Guds hånd er så stor, at vi ikke altid fatter, at vi er i den. Teksten har hængt på Møltrups forkontor i al den tid, jeg har været der, og den har ligesom fået en særlig betydning for mig. Den har på en måde dannet rammen om mit arbejde: Troen på at vi alle er i Guds hånd. Jeg håber, at der er nogen, der læser det på mit hus og derved kommer til at tænke på, at vi er i Guds hånd, selvom vi ikke altid kan forstå det. På den anden side har jeg skrevet Møltrup et hjem - Velkommen. For mig vil Møltrup altid være et hjem, og jeg hører mange sige: Hvor er det dejligt at komme hjem!. Mit arbejde har alle år været at byde dem, der kommer: Velkommen. - Linda Jakobsen, medarbejder gennem 16 år 20 Kirsten Jacobsen: På første side har jeg sat en gammel nøgle. En nøgle kan symbolisere meget: Det kan være det, at man på Møltrup kan komme og få sit eget sted at bo, få en bolig og nøglen til eget hus, et sted at være og et hjem at have. Måske kommer man med mange personlige problemer, og nøglen kan da være et billede på, at Møltrup kan danne ramme for, at man får låst op for det svære i tilværelsen. Det giver mulighed for at man selv kan stå med nøglen i hånden og få rejst sig igen, så man selv kan bestemme og agere i eget liv. Teksten på huset - som man måske kan ane på billedet - fortæller, hvad Møltrup er for mig, og på taget er en lille Madam blå, fordi kaffe er en vigtig del på Møltrup: Man mødes over en kop kaffe og en god samtale. - Kirsten Jacobsen, medarbejder gennem 11 år 21

12 Permanentet, lilla hår Elsebeth serverer kage i Lindely Grethe ekspederer i Madbutikken Somme tider tager de et spil, andre gange ser de en film, men oftest sidder de bare og snakker. Når hun er på ferie sender hun et postkort til beboerne på Lindely. Elsebeth Cleve og Grethe Christensen - Det er ikke det, der karakteriserer de to damer, der i eftermiddag er kommet op på kontoret på loftet i hovedbygningen for at fortælle om frivilligt arbejde. Altså lever de ikke op til det billede, man kan have af godgørende damer. Det er to helt almindelige koner i deres bedste alder. Grethe arbejder hver torsdag i Herregårdens Madbutik Møltrup, hvor hun ekspederer kunderne, mens Elsebeth kommer en eftermiddag om ugen på Møltrups beskyttede 108-boform, Lindely, for at hygge om beboerne der. For begges vedkommende går deres kendskab til Møltrup tilbage til den tid, hvor de var aktive i erhvervslivet. På et tidspunkt var Elsebeth - i forbindelse med sin uddannelse til social- og sundhedsassistent - i praktik på Lindely. Der fik hun så godt et indtryk af stedet, at - da hun flere år senere måtte forlade arbejdsmarkedet ja, så ringede hun og spurgte, om de kunne bruge hende som frivillig på Lindely. Og det kunne de! Så hver onsdag eller torsdag kommer hun med kage til kaffen. Og mens de fleste af beboerne på stedet bænker sig om bordet, sætter Elsebeth sig ned og får snakken i gang ved bare at være der og have god tid. Hun skal i modsætning til de ansatte på Lindely ikke andet i de tre timer end at være der og hygge om beboerne. Hendes blotte tilstedeværelse og ro sætter gang i snakken - også beboerne imellem. 22 Grethe har siddet i bestyrelsen for Foreningen Norden sammen med den tidligere forstander på Møltrup, Johs. Munck Jepsen, og i den forbindelse var hun flere gange på hjemmet. Bl.a. blev de en gang vist rundt af den tidligere regnskabsfører Thea Kaastrup, og dennes begejstring for stedet var så smittende, at det firma, som Grethe og hendes mand på daværende tidspunkt havde, begyndte at benytte Møltrup som underleverandør. De havde også en af mændene fra Møltrup ansat i firmaet. Da Møltrup mange år senere søgte frivillige til at stå i Madbutikken, var Grethe klar over, at det lige var noget for hende. Både fordi hun godt ville gøre et stykke arbejde for stedet, men også fordi hun - som tidligere medarbejder i en købmandsbutik - gerne ville genopfriske kontakten med kunderne. En skøn sidegevinst er de drillerier, den snak og det samarbejde, Grethe får med de mænd, der arbejder i slagteriet. Arbejdet betyder meget for dem begge to. Modtagelsen på Møltrup har været positiv. De føler, at de er med til at gøre en forskel. De vil gerne være med til at fremme stedets gode formål - nemlig at skabe et hjem for hjemløse, hvor mændene bliver tilbudt et rigtigt arbejde. Det er med til at give dem selvfølelsen tilbage, fordi de er med til at skabe det økonomiske fundament for stedet. Det er med stolthed, at Elsebeth og Grethe fortæller om og viser stedet frem for egne gæster og familie. Det frivillige arbejde på stedet har i høj grad påvirket deres holdning til folk i nød, fordi de har mødt dem her. De er blevet mere tolerante og rummelige, fordi der er blevet sat ansigter på den nød. Måske er der ikke fattigdom i Danmark, siger Elsebeth, men ensomhed er også en form for fattigdom. De glæder sig til, at de skal af sted hver gang, og de tager glade og opløftede herfra. Det frivillige arbejde giver dem meget. Der er rigtig mange frivillige på Møltrup. Ved sommerfesten er der en fast stab, der kommer og hjælper med bl.a. at servere kaffe for de mange gæster. Genbrugsbutikken bliver passet af andre frivillige, der mødes hver mandag formiddag for at sortere og ordne de indleverede ting og sager. Lions Club Trehøje Lyngtotter hjælper med ved 23

13 Møltrups årlige julemarked. De aktive Tressere har bl.a. renoveret afdøde beboer Verner Kjeldes Mini-Møltrup (miniaturemodel af Møltrup Optagelseshjem anno 1922). Nogle damer bager de småkager, som bliver solgt i butikken, Charles kører hestevogn til sommerfesten, og sådan kunne man blive ved. Alle de frivillige hjælpere inviteres med til høstfesten på Møltrup i september. Det er den løn, de får ud over den glæde, der er ved at gøre et stykke frivilligt arbejde. Kirsten Madsen - også en frivillig Møltrup Fremmedbog Siden 2009 har det pensionerede lærerpar Kirsten og Svend Aage Madsen arbejdet sig igennem mængdevis af op til 100 år gammelt materiale: bøger, billeder, illustrationer, lokalarkiver, interviewet masser af mennesker, etc., etc. for at samle information og inspiration til jubilæumsbogen Møltrup Optagelseshjem gennem 100 år. På denne rejse igennem tiden dukkede pludselig Møltrup fremmedbog frem. Bord - bænkesæt Lærerparret fortæller: Fremmedbogen kan sammenlignes med nutidens gæstebog. Men i begyndelsen af 1900-tallet havde man ikke gæster, men fremmede derfor står der på forsiden Møltrup Fremmedbog. Heri har familie, venner og officielle fremmede samt enkelte beboere skrevet om deres ophold og deres indtryk af stedet. I det følgende har vi plukket en buket af hilsner fra Fremmedbogen. Prisliste Ubehandlet: Bord (b x l x h = 74 x 165 x 75 cm) 1150 kr./stk. Bænk (b x l x h = 40 x165 x 44 cm) 1400 kr./stk. 1 bord + 2 bænke 3950 kr./sæt Behandlet med 1 gang træbeskyttelse (lys eg): Bord 1450 kr./stk. Bænk 1750 kr./stk. 1 bord + 2 bænke 4950 kr./sæt Priser er incl. moms Borde og bænke er udført i savskåret douglas - delvis med bomkanter Kontakt venligst Svend Arne Sønderby på tlf eller sas@moltrup.dk 15. juni 1918 Gentagne besøg virker bedre end ord, - og jeg kommer igen på ny! K. K. Steincke Kontorchef m. f. (senere socialminister og fader til socialreformen 1933) 24 25

14 27. august 1919 Maatte Kjærlighedens Aand fremdeles og altid lede Møltrup. M. Vilh. Brandt. (den anonyme giver) 23. juli 1953 Hjertelig Tak for vort Besøg her. Vor himmelske Fader og Frelser være Eder nær, og velsigne fremdeles Gerningen baade timelig og aandelig. Lotte Lawaetz. 23. oktober 1956 Jeg siger saa mange Tak i Løn, thi stadig er jeg Møltrupsøn. M. Kristian Larsen. (beboer) 27. oktober 10. november 1956 Tak for dejlig rekonvalescens, der gav mig en enestående chance for også at lære hverdagen på Møltrup at kende og gjorde kærligheden til Møltrup og slægten her større. Inger Munck januar 1959 Bestyrelsesmøde i små afdelinger, men med store sager, samvær på salen og aftensæde, natten hvile og morgensang. Tak! C. W. Noack. (biskop og formand for bestyrelsen) 1. november 1960 Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive. Men nu har jeg været på Møltrup to gange i alt. 2 år og 7 mdr., og det er en tid, som jeg ikke ved på hvilken måde, jeg skal udtrykke min taknemmelighed for. Og der er noget underligt ved at sige farvel. Men tak for alt. Arne Th. Larsen. (beboer) Pinsen 1961 var den fredeligste højtid, vi endnu har oplevet på Møltrup. Far, mor og de tre små + Lis, Mette og Astrid hvilede ud i fred og ro, vi siger tak for denne gang. 14. juli 1961 Tak for en dejlig uge tak for husmoderferie og tak fordi I er, som I er og fordi vi altid må komme. 1. juli 1962 (til 50 års jubilæet) En dag en tid i lyst og strid et halvt århundrede svandt. Endnu i dag en hjertesag For dem, som hjemmet bandt. P.R. og J.E.Foged (folketingsmand og medlem af bestyrelsen) Inge Marie Jahn (kunstner) og Birgitte Jahn 23. august 1977 Det har været en stor oplevelse for mig at besøge gården, hvor mine bedsteforældre boede for et hundrede år siden. Bent Lawaetz. 10. september 1981 Tak for et spændende besøg. Det er godt og nyttigt at se, hvordan det hele levede og fungerede. Fortsat held og lykke! Socialminister Ritt Bjerregaard besøger Møltrup i september Lis og Johannes Munck Jepsen viser rundt. Venlig hilsen Ritt Bjerregaard. (socialminister) Johannes. (senere forstander) 26 27

15 25. november 96 Gør din pligt og kræv din ret - er noget af det første, jeg hører fra forstanderparret. Man bliver varm om hjertet af at komme her. Tak for en uegennyttig indsats for mændene. Jeg kan se og fornemme, at folk trives her! Jeg skal ikke glemme. - på gensyn Poul Nyrup Rasmussen. (statsminister) Sidste optegnelse i bogen er ved Lis og Johannes fratrædelse 31. marts Her skriver deres datter Anne Marie på sidste side: Tak for glæder og sorger, for rigdom og lærdom. Tak, at jeg og min familie blev en del af Møltrup på godt og ondt. Møltrup Fremmedbog opbevares nu hos Lis og Johannes Jepsen i privaten Verdens ende. En ny gæstebog blev taget i brug ved 100 års jubilæet 1. juli 2012, hvilket mange benyttede sig af. Jeg husker den lysende stue med latter og leg og med sang. Og varmen, der kom fra de andre, når livet slog gnister engang! Jeg husker en bagdør, der smækked. Og så drog jeg ud på min vej, der gik gennem mørket og kulden -til jeg var alene med mig! Så trådte jeg ud af min skygge - at vælge sit sted kræver mod! Men kun den er fri, som tør plante sig selv på vor jord og slå rod. Og kun den er fri, som vil bruge sin tid på at kæmpe et slag med skovlen, med stemmen, med saven -og vinde sin virksomme dag. Ovenstående udpluk kan ikke læses i jubilæumsbogen Møltrup Optagelseshjem gennem 100 år, men der kan man til gengæld læse så meget andet spændende. 28 Køb julegaven nu! Jubilæumsbogen Møltrup Optagelseshjem gennem 100 år Pris kr. 175,- (+ evt. forsendelse) Sælges i Herregårdens Madbutik Møltrup eller kan bestilles på eller adm@moltrup.dk Kirsten og Svend Aa. Madsen Og månen og stjernerne fulgte min vandring fra sted og til sted. Men de er kun smukke for den som har nogen at dele dem med. Jeg drømte om frihedens skyer på himlen, som ingen kan nå. Men de blev til tåger og skygger på stien hvor jeg gik i stå. Da så jeg en nat over marker et lysskær jeg vandred derhen langs åen og fandt under linde en lysende stue igen! Ja stolt skal du møde de andre og dele din verden med dem. Når det, du holdt skjult som dit eget, blir fælles så fandt du et hjem. Og nok er du bundet til jorden - for noget er større end dig! Men du er en del af det Store -vær munter og fri på din vej! Tekst: Jesper Kallesøe Melodi: Martin Ravn Jensen Skrevet i anledning af Møltrup Optagelseshjems 100 års jubilæum 1. juli

16 Bjarne har boet 13 år på Møltrup og vil gerne blive Alle på Møltrup kender Bjarne Skovlund. Ikke fordi han gør meget opmærksom på sig selv, snarere tværtimod. Han har sin egen stille facon, sine faste vaner og rytmer. Han har sit liv på Møltrup, hvor han kender mange, og hvor han er god til at få en hverdag til at fungere. Der er ikke mange store udsving og store armbevægelser, men et jævnt og virksomt liv i trygge rammer, hvor han er omgivet af mennesker, han har et forhold til, og som han kan regne med. Bjarne fortæller: Jeg er den yngste ud af tre, og jeg er opvokset på Frederiksberg. Min far var selvstændig og havde sit eget autoværksted. Min mor var hjemme mange år, og i 1973 fik hun sin egen kjoleforretning. Den måtte hun desværre sælge, fordi hun skulle have nye årer i benene. I 76 flyttede hun fra min far og mig til en beskyttet lejlighed, da hun ikke længere kunne klare trapperne op til vores lejlighed. Hun døde i 83, og det var meget hårdt for mig. Min far og jeg boede sammen, og vi tog ofte på den lokale bodega for at møde andre mennesker. I 97, da jeg var 43, kunne han ikke tage trappen længere, så han flyttede til min søster, hvor han døde i Det var svært for mig. Jeg tog en dyb indånding, for jeg vidste, det var noget der skulle overstås. Jeg er selvlært inden for kolonial, og derefter har jeg arbejdet på trykkeri. Jeg drak en del, fordi det var trist at sidde alene hjemme, og jeg havde brug for vennerne på værtshuset. Jeg blev fyret fra trykkeriet fordi det lukkede i 99, og lejligheden blev solgt på tvangsauktion. Jeg kom på forsorgshjemmet Lindevangen på Frederiksberg. Der skulle man tage antabus, så jeg stoppede med at drikke. Det var dem, der hjalp mig til Møltrup. Jeg er også med i madklubben. Det er hyggeligt og rart. Vi snakker om, hvad der er sket, og hvad der skal ske. Vi snakker lidt om stort og småt, og så er det rart at spise sammen. I hverdagen laver jeg selv mad. Jeg tager af sted til byen engang imellem, hvor jeg går rundt i Herning. Der kan jeg godt nyde en enkelt pilsner. Jeg har kontakt til mine søskende, og jeg tager gerne af sted nytårsaften og tager mig nogle fridage. Jeg deltager gerne i højskoleugen på Møltrup. Jeg synes, det er så hyggeligt. Der kommer nogle udefra, og det er et godt samvær, vi har. I 2007 fik jeg førtidspension, og jeg bor på et værelse på 16m 2. Det har jeg det fint med. Jeg får den hjælp, jeg synes, jeg har brug for. Kirsten Jacobsen Behov for kompetent hjælp til montage og træproduktion? Møltrup Optagelseshjem indgår i en mangfoldighed af arbejdsopgaver. På vore værksteder (savværk, montage og palle-/ kasseproduktion) har vi stor erfaring inden for: - specialforarbejdning af tømmer (azobé, kalmarbrædder, etc.) - samling af smykkeæsker, beslag, filtre, etc. - pakning af forskellige enheder - fremstilling af diverse paller, kartoffel- og blomsterkasser, etc. Kontakt venligst Svend Arne Sønderby på eller sas@moltrup.dk. Jeg synes rigtig godt om at være her. Jeg har fundet mig godt til rette efter næsten 13 år. Jeg har mange gode venner her, og medarbejderne er flinke overfor én. Jeg regner med at blive boende, indtil jeg skal bæres herfra. Jeg arbejder i æskeværkstedet, hvor jeg samler smykkeæsker, og der kan man komme og gå som det passer én. Indimellem har jeg lidt rengøring også. Jeg kan godt lide Bent og Ruth (medarbejdere i montagen, red.), de har altid været flinke over for mig. Min hverdag går med arbejde, og jeg går og hygger mig

17 Årets gang på Møltrup Trods fugt i luften var der trofast fremmøde til sommermødet Et lys i vintermørket Torvestemning ved jubilæumssommermødet 10. juni Der er hestevognskørsel til det årlige julemarked Nyopført dagligstue i 2 etager Møltrup i rimfrost Frivillige hjælper med salg af småkager til julemarkedet Møltrups beskyttede boform Lindely har plads til 10 beboere Høstredskaber gennem 100 år (udstilling på jubilæumssommermøde) En douglas-stamme saves op på savværket 32 33

18 Rigdom er mange ting Jeg hedder Knud Erik Christensen Støvring, og kom til verden 12. maj 1942 på et lille husmandssted i Sjøstrup nær Aars i Himmerland. Ejendommen var kun på 14 tdr. land og var et gammelt og faldefærdigt krogsted uden elektricitet og indlagt vand og varme. Fugten drev af væggene det meste af året, men mine forældre gjorde det så godt, de kunne under de vanskelige vilkår, som livet nu engang bød dem. De var absolut sobre, ædruelige og ordentlige mennesker, og jeg tror ikke, at min far i hele sit liv har nydt så megen vin og spiritus, som jeg har drukket på en enkelt dag. De slog aldrig os børn, og vi hørte dem aldrig skændes. Jeg husker en episode som 10-årig, der var med til at præge min holdning til penge. Min far havde hørt, at jeg gerne ville i biografen. Billetten kostede 2 kr., og han gav mig straks lov. Jeg tog hverken af sted den dag eller de følgende. Min far spurgte mig igen, om jeg ikke snart skulle i biografen, hvortil jeg svarede, at jeg alligevel ikke havde lyst. Hvad han ikke vidste - og heller aldrig fik at vide var, at jeg ved et tilfælde havde set i hans pung. Han havde kun lige de 2 kr.. Dem ville jeg ikke tage fra dem. Nok havde vi ikke en masse penge at slå til Søren med, men der var trygt, varmt og godt derhjemme, og jeg og min søster oplevede rigdom i form af kærlighed og omsorg. Dette at vokse op under beskedne kår, udviklede særlige karaktertræk hos mig: Dels respekten for almindelige, jævne og flittige mennesker, som ikke stræbte efter formue, men kun at skaffe det daglige brød, og dels en vis foragt for grådighed og ekstrem materialisme. I marts 1958 bestod jeg min realeksamen med udmærkelse, og umiddelbart herefter begyndte jeg som bankelev i Aars Bank. Bankmænd var dengang et meget respekteret folkefærd, men ret dårlig lønnede. Da jeg efter fem års ansættelse blev tilbudt et fuldmægtigjob og fandt ud af, hvor ringe lønnen var, takkede jeg pænt nej og skiftede til det private erhvervsliv. Her arbejdede jeg i forskellige brancher i ca. 30 år med ganske pæn succes. Fx bad De Forenede Kulimportører mig i 1966 rejse til en afdeling i Jylland med det formål at rette skuden op. Afdelingen var fuldstændig smadret som følge af en inkompetent direktør. Hans bogholder havde forladt afdelingen, og direktøren havde - kort før jeg kom - ansat en 17-årig mand, hvis største kvalifikation var, at han var billig. Jeg gav ham en chance, og efter et par år talte jeg med ham om fremtiden. Han kunne godt tænke sig at gå revisorvejen, og på min anbefaling gav en af byens 34 førende revisorer ham et job. I slutning af 70erne mødte jeg ham igen. Han drev nu en god revisionsforretning med flere ansatte. Det lunede mit hjerte. Sådan gik mange år i min karriere. Der var pænt med succes og materiel velstand. Jeg havde lagt afstand til barndommens trange kår, og jeg oplevede at have fod på livet. I 1989 kom jeg dog i kontakt med en charmerende mand. - Lidt for smart var han, skulle det senere vise sig. Han skulle kun bruge min gode kreditværdighed, og han lokkede mig i et restaurationsprojekt, som kuldsejlede året efter, hvilket kostede mig et par millioner kroner og min økonomiske førlighed i form af en personlig konkurs. Da tog jeg på kort tid turen fra succes og velstand til hjemløshed og forsorg. I årene boede jeg på Kirkens Korshærs herberg i Aarhus. Det blev for mig en blandet tid. På den ene side oplevede jeg stor glæde ved samværet med mange mennesker, men på den anden side var der stadig perioder med druk. Men jeg var samtidig engageret i frivilligt arbejde med at bygge en sundhedsklinik i Rumænien. Jeg var i Rumænien seks-syv gange, og det blev på mange måder skelsættende for mig. Jeg følte mig hensat til mine dejlige, men fattige barndomsår i 50erne. Det var en rigtig god oplevelse. Livet var primitivt, men rigdommen var endnu engang repræsenteret ved de værdier, som jeg kendte så godt fra mit barndomshjem. I 2003 følte jeg mig presset til at flytte i egen lejlighed. Det burde jeg aldrig have gjort, for jeg var slet ikke klar til det. Min erkendelse nu er: Jeg bliver det aldrig! Enden blev, at jeg blev smidt ud af lejligheden ultimo 2011, hvorefter jeg søgte længe om atter at komme til Kirkens Korshær, Aarhus, hvor jeg tidligere havde haft det så godt. Jeg søgte også flere andre steder, og da tingene så allersortest ud, og jeg på det nærmeste var på selvmordets rand, fik jeg en plads på Møltrup. Det var midt i februar Jeg ankom, fik mit værelse og prøvede de første dage at finde rytmen på stedet. Jeg var som i Rumænien - bombet tilbage til min barndom med den enkle livsform! Samtidig gik det op for mig, at jeg kunne genfinde en stor del af min barndoms gammeldags værdier i bedste velgående på Møltrup. Jeg kom lynhurtigt til at holde af og få enorm respekt for dette mit nye hjem: Møltrup er nok det nærmeste, man kommer et hjem, hvis man ikke har et rigtigt hjem. De ansatte er - næsten uden undtagelse - ganske almindelige mennesker uden en masse bindinger til ofte snørklede love. Det er vidunderligt at være fri for fulde/ skæve beboere, og som beboer føler man - med rette at Møltrup er til for os og ikke omvendt. Møltrup er heller ikke statsdirigeret, men privatejet, og dermed er der en langt nemmere og hurtigere beslutningsproces, hvis der er noget, man som beboer tager initiativ til. Møltrup er privat sponsoreret af en stadig voksende kreds af støtter, således at man nærmest må betegne det som en folkebevægelse. Det helt væsentlige er for mig at se, at man bygger videre på den sokkel af få, men enkle regler, som blev skabt for 100 år siden af grundlæggeren Johannes Munck. 35

19 Hvis Møltrup formår at fastholde det oprindelige udgangspunkt og samtidig tilfører moderne metoder de næste mange år, vil vore efterkommere kunne opleve et fortsat levedygtigt Møltrup. Jeg vil slutte mine tanker ved som 70-årig - at udtrykke min glæde over, at min ring er ved at slutte. Den startede i fattige, enkle og ordentlige kår, og det er som om, at jeg er vendt tilbage. Undervejs har jeg været på rejse igennem et liv, der har båret præg af succes, ganske pæne lønninger og megen indflydelse. Men når alt kommer til alt bekommer rigdom mig bedst, i skikkelse af næstekærlighed, omtanke og velvilje. Gud bevare Møltrup! Herregårdens Madbutik Vi fremstiller - sammen med vores beboere - slagtervarer af uovertruffen kvalitet. Vores frilandsgris har fået et helt særligt foderprogram, der giver kødet mere smag, kødfylde og mørhed og ingen uhensigtsmæssige tilsætningsstoffer. Grisen har gået og rodet med trynen og vokset sig stor og stærk ude på marken, og i slagteriet bliver den forarbejdet til et bredt udvalg af pølser, røgvarer og andre delikatesser. Formålet er, at vores beboere tilegner sig faglige og sociale kompetencer i en meningsfuld og relevant sammenhæng: At producere fødevarer til videresalg kræver både stor kunnen, omhu, præcision og samarbejde. Alle sammen kompetencer, som er vitale for at komme godt videre på livets vej efter et ophold på Møltrup. Vi ser med glæde beboernes stolthed over de færdige produkter og lytter til deres dialog med kunderne i vores butik. Besøg Herregårdens Madbutik torsdage og fredage fra kl , og lørdage fra kl Eller ring og aftal nærmere med slagteren på AKTIVITETSBESKRIVELSE 2011 Hjemmet har i perioden 1. januar 31. december ydet 237 ophold på hjemmet, fordelt på 165 personer. Ud af disse personer har 78 været her for første gang. 108 førtids- og folkepensionister 107 kontanthjælpsmodtagere 15 på syge-, arbejdsløshedsdagpenge og andet. 7 udearbejdende 126 personer har haft 1 ophold 21 personer har haft 2 ophold 11 personer har haft 3 ophold 7 personer har haft 4 eller flere ophold. Aldersgruppe: 18 år: 0, år: 13, år: 45, år: 49, år: 45, år: 11, 70- år: 2. Arbejdssituation: 177 personer har haft arbejde på hjemmet. Boligsituation: 14 personer er flyttet til Møltrup s udslusningsboliger. Antabuskur: 79 personer har gennemført antabuskur. Økonomi: Af de 165 forskellige personer, som har haft ophold på hjemmet i 2011, har 177 personer deltaget i arbejdet på hjemmet og medvirket til frembringelse af producerede ydelser til en værdi af kr ,00. Efterforsorg: Udover Støttefondens 44 udslusningsboliger og Lindelys 10 beskyttede boliger har vi haft kontakt til 17 personer, som er flyttet videre til egen bolig. 1. januar 31. december 2011 Hjemmet er normeret til 62 mænd Optagne på hjemmet den 1. januar 82 mænd Optagne på hjemmet den 31. december 69 mænd Ankomne 1. januar 31. december 237 mænd Herbergsgæster 27 mænd Førstegangsoptagne 78 mænd Gennemsnitsbelægning i mænd Laveste månedlige belægning i juli 65 mænd Højeste månedlige belægning i januar 82 mænd Gennemsnitsbelægning i 2011 i procent 101 % Samlet antal opholdsdage i opholdsdage Henvist af offentlige institutioner 35 mænd Henvist af private hjælpeorganisationer 11 mænd Personlige henvendelser 191 mænd 36 37

20 Regnskab for Møltrup Optagelseshjem Resultatopgørelse 2011 Opholdsbetaling Husholdning ekskl. lønninger Personaleudgifter og arbejdsvederlag Hjemmets øvrige udgifter Overskud ved landbruget før løn, renter og skatter Salgsindtægter og eget forbrug Udgifter ved markbruget Udgifter ved kvæg-, svine- og fjerkræhold Arbejdsvederlag Dækningsbidrag ekskl. løn Driftsomkostninger Anskaffelser af materiel Vedligeholdelse af bygninger Resultat af varmeværket Resultat af kiosk og café Overskud i værkstederne før løn og renter Salgsindtægter Køb af materialer og arbejdsvederlag Omkostninger Anskaffelse af materiel Afskrivninger Underskud før tilskud Socialministeriets tilskud Årets resultat Balance 2011 AKTIVER Anlægsaktiver - Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Driftsmateriel og inventar m.v Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver - Varebeholdninger og besætning Varebeholdning, kiosk og café Materialebeholdning, værksteder Landbrugets salgsbeholdning Landbrugets besætning Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Værdipapirer og kapitalandele Andre værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT PASSIVER Egenkapital... Kapitalindestående Overførte resultater Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser... Kreditinstitutter Kreditorer Skyldige feriepenge og feriefridage, funktionærer Gældsforpligtelser i alt Resultatopgørelse 2011 Regnskab for Støttefonden Støttefond for Møltrup Optagelseshjem Indtægter Legater, gaver og arv m.v Renter m.v Overskud, sommermøde Overskud, julemarked Overskud, genbrugssalg m.v Højskoleaktivitet Overskud, udlejningsejendomme Resultat, vindmøllen Administration Tryksager, porto, revision m.v Årets overskud før udlodninger Udlodninger Autodrift udflugtsbus Anvendelse af formålsbestemte gaver Hjælp til udflyttere Udlodning til Møltrups beboere Anvendt af hensat til senere udlodning fra tidligere år Overført til hensat til senere udlodning Overført til bunden kapital Årets resultat... 0 Balance 2011 Uddelingskapital (Dispositionskonto) Omsætningsaktiver Andre tilgodehavender Likvide beholdninger Andre værdipapirer og kapitalandele Mellemregning med fondskapitalen Omsætningsaktiver i alt Kortfristede gældsforpligtelser Skyldig moms Skyldige omkostninger Kortfristede gældsforpligtelser i alt Uddelingskapital i alt der fremkommer således: Uddelingskapital, primo Årets anvendelse af udlodning fra tidligere år Overført til grundkapitalen Hensat til senere udlodning Uddelingskapital pr. 31. december Fondskapital (Grundkapital) Beboelsesejendomme til udlejning Vindmøllen... 1 Aktiver i alt Gæld Mellemregning med uddelingskapitalen Fondskapital i alt Der fremkommer således: Fondskapital, primo Kursregulering, aktier og obligationer... Regulering af ejendomme Overført fra uddelingskapitalen Overført fra resultatdisponering Fondskapital ultimo PASSIVER I ALT