Prodekaner: Julie Sommerlund. Deltagere fra administrationen: Kristian Boye Petersen, Jesper Hede og Ole Krarup Jensen (referent).

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T A K A D E M I S K R Å D K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET REFER A T A F A K A D E M I S K R Å D S M Ø D E D E N 1. M A R T S Deltagere: Ulf Hedetoft, Detlef Siegfried, Nan Dahlkild, Isak Winkel Holm, Nete Nørgaard Kristensen, Annette Lassen, Frans Gregersen, Christian Troelsgård, Caroline Faurskov Vedøe, Laura Bech Hansen, Jacob Redecker, Paula Emilie Monberg (suppl. for Emilie Hasling Rasmussen), Lin Fitje Solvang, Thomas Grane, Hans O. Emborg Bünemann og Hans-Christian Køie Poulsen (suppl. for Toke Nordbo). DIR Afbud/fraværende: Toke Nordbo og Emilie Hasling Rasmussen. okj@hum.ku.dk Prodekaner: Julie Sommerlund REF: OKJ Deltagere fra administrationen: Kristian Boye Petersen, Jesper Hede og Ole Krarup Jensen (referent). Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Næstformandskab 3. Koncept for evaluering af forskningen 4. Meddelelser 5. Temadrøftelse om uddannelsesplanlægningen a. Uddannelsesøkonomi b. Nulstillingen af 13 små fag 6. Evt. 7. For lukkede døre. Der var ingen punkter.

2 Referat 1. Godkendelse af dagsordenen SIDE 2 AF 9 Dagsordenen blev godkendt. 2. Næstformandskab Dekanen oplyste at der er en forespørgsel i gang i HR&O om det kan godkendes at vi arbejder med dobbelt næstformandskab. Han anbefalede at rådet indfører dobbelt næstformandskab, og så senere ser om det kan godkendes. Bl.a. vil vi drøfte dagsordenen med næstformændene. Dette var der tilslutning til. Dermed blev Laura Bech Hansen og Frans Gregersen udpeget til næstformænd. 3. Koncept for evaluering af forskningen Konceptet for Københavns Universitets forskningsevaluering har været igennem LT og HSU og blev drøftet på direktionen den 22. feb. efter en høring af institutterne. Dekanen oplyste at ideen med forslaget til forskningsevaluering er at løfte forskningsbevidstheden og forskningshøjden for alle institutter. Der skal sendes et samlet høringssvar fra alle hørte organer til indre by senest den 7. april. Julie Sommerlund havde været med til at behandle sagen i KUFIR, og hun oplyste at arbejdet gik i gang for et års tid siden. Der var behov for at få forskningsevaluering i fokus. På nationalt plan lægges der i regeringsgrundlaget også op til en form for evaluering. Set i det lys vil det være godt at KU selv kommer med et udspil. Det handler om at lave et evalueringssystem som ikke er alt for komplekst og bureaukratisk; men som alligevel kan understøtte kvalitetsarbejdet på institutterne. Man arbejder bl.a. med et panel som på baggrund af selvevalueringsrapporter skal udarbejde den endelige rapport. Direktionen har besluttet at man vil vente til ultimo 2017 før det sættes i gang på HUM. Det hænger sammen med at institutionsakkrediteringen vil belaste institutterne hårdt i det kommende år. På den baggrund kom der følgende synspunkter fra rådets medlemmer og svar fra dekanatet. Det er forunderligt at der ikke er arbejdet mere med benchmarking. Det er svært at se at man får noget ud af en masse data som man kan sammenligne på KU. Man burde måske inddrage Danske Universiteter, så man får en fælles national målingsmetode. Det vil også være godt at sammenligne med

3 universiteterne i Oslo og Helsinki. Og hvad med omkostningerne er det pengene værd? Det bliver svært at finde et panel som kan lave både en faglig vurdering og en cost benefit-analyse SIDE 3 AF 9 Der er fokus på tværvidenskab, og det er noget vi skal have i mente. Julie Sommerlund sagde hertil at der ikke er lavet egentlige omkostningsanalyser. Fra KU har man investeret i tværdisciplinære 2016-projekter mv. Benchmarking kan meget vel give positive resultater for HUM. Dekanen oplyste at der havde været planer om at lave benchmarking af forskningen mod Universitetet i Toronto. Men problemet er ressourcer. Han ville foretrække en international benchmarking frem for en national. Besparelserne kan give en negativ udvikling for forskningen, og forskningsbaseret undervisning vil blive udfordret. Dekanen sagde at der ikke er pres på ordningen med HVIP ernes arbejdsnorm med 50 % til undervisning og 50 % til forskning. Rektoratet siger nej til at vi kan ændre på dette forhold. Det tværfaglige er HUM rimeligt gode til, og vi har haft mange tværfakultære initiativer benchmarkingtanken er udmærket. Det er en god ide at tage tyren ved hornene, og HUM/KU kan sikkert påvirke hvordan vi bliver evalueret, og selv skabe fokus på områder hvor vi gerne vil være bedre. De fremlagte procedurer er arbejdskrævende måske kunne man udvikle en mere simpel model. Det er vigtigt at man gør sig klart hvad man vil skabe af impact med sin forskning. Dekanen oplyste at fakultetet arbejder seriøst med impact. Det er en god ide at evaluere forskningen. Akkrediteringsinstitutionen er ligeglad med forskningen (med undtagelse af forskningsbaseringen af undervisningen), og derfor er det godt med en modvægt. Akkreditering er et tungt arbejde, og det bliver det her også. Forskningsevalueringen skulle derfor gerne være så lidt bureaukratisk som muligt. Dekanen fortalte at fra centralt hold vil der blive lagt ressourcer i sagen med data mv. Det er rigtigt at man må overveje, om det er indsatsen værd, og vi har en vis selvbestemmelse til hvordan vi vil tilrettelægge evalueringen.

4 Ledelsesinformationen fungerede noget tungt med akkrediteringen, og der er stor forskel mellem fagmiljøerne med hvordan man udfører forskningen. Hvis man ønsker svar på et specifikt spørgsmål fra ledelsens eller medarbejdernes side, så kan man formulere det til tre eller flere vise mænd eller kvinder som så kan præcisere hvilket materiale der skal til for at de kan besvare det. Det der foreligger fra KUFIR nu er en model som under alle omstændigheder genererer en hulens masse data som MÅSKE, MÅSKE IKKE er relevante for lige præcis det spørgsmål man vil have belyst. I den forstand er der tale om en one size fits all som kun giver mening ved intern benchmarking på KU (eller hvis de genererede data gør det muligt at sammenligne med andre universiteter). SIDE 4 AF 9 Tværvidenskab er et interessant område. Det er sjældent at naturvidenskab siger at de har brug for humaniora, så måske skulle naturvidenskab stimuleres til samarbejde med humaniora. Det bør med i diskussionen hvilke handlinger der skal ske på baggrund af evalueringsrapporten. Evalueringsrapporten bør give anledning til et møde mellem forskerne og dem, der har skrevet rapporten. Dekanen sagde at der er et nyt bevillingssystem på vej, hvori indgår uddannelses- og forskningskvalitet. Hvordan kan vi geare vores svar så vi tilgodeser det? Vigtige faktorer vil være regionalisering, dimittendbeskæftigelse og kvalitet. Det andet store spørgsmål er hvilke handlinger evalueringen kan give anledning til og om der er ressourcer til at følge op på anbefalinger På samfundsvidenskab har man gjort sig nogle erfaringer med forskningsevaluering. Man kunne nedsætte et lille udvalg som kan se på erfaringerne. Der må også være nogle internationale erfaringer. Er der brug for et underudvalg til at forberede sagerne til KUFIR? Julie Sommerlund sagde hertil at det fungerer fint med at drøfte KUFIRsagerne via rådet; men at det er værd at overveje et underudvalg eller ad hoc-udvalg. Dekanen tilsluttede sig at vi bør undersøge samfundsvidenskabs erfaringer med forskningsevaluering. BFI måler mere kvantitet frem for kvalitet, og er ikke egnet til internationale sammenligninger - har vi andre muligheder? Måske skulle man skabe et system i Danmark som er gearet til international benchmarking. Julie Sommerlund opsummerede, at AR peger på at et potentielt skisma mellem ressourcetrækket ved forskningsevaluering og det sandsynlige udkomme. For at sænke ressourcetrækket peger AR på et koncept der fx kendes fra Grundforskningsfonden med 3 fageksperter, der evaluerer uden det store træk på de indre administrative ressourcer. Desuden pegede AR på 1) spørgsmålet om hvorvidt man i forskningsevalueringen skal arbejde med

5 benchmarking eller ej, 2) at forskningsevalueringen bør resultere i handleplaner og 3) at det er vigtigt at huske på forskellene mellem fagenes forskningstraditioner og de udfordringer disse vil give i en evaluering på institutniveau. SIDE 5 AF 9 Fakultetet udarbejder et samlet høringssvar på baggrund af høringerne af de forskellige organer, herunder rådet. 4. Meddelelser a. Nyt fra Senatet, LT mv. Dekanen fortalte at på mødet i Senatet den 25. februar blev drøftet det nye bevillingssystem, revidering af fremdriftsreformen - hvor et 12-mandsudvalg skal se nærmere på dette. Heri er også repræsentation af de studerende. Der er for KU i 2020 en risiko for en bøde på 250 mio. kr., hvis man ikke opnår de mål der er sat for fremdrift. Videre blev drøftet Oddershedderapporten om videnskabelig uredelighed, samt at kravet om at bryde den sociale arv er forsvundet i regeringsgrundlaget mv. I stedet skal der satses på regionalisering. Det blev aftalt at notatet om taxameterreformen og sammenfatningen fra LT udsendes til rådet. b. Styregruppen for digital humaniora Dekanen meddelte at direktionen har besluttet at ændre den hidtidige styregruppe for digital humaniora. Der ønskes en tættere kontakt til direktionen, og derfor er Per Hasle ved at udarbejde et forslag til nyt kommissorium og forslag til sammensætning som bliver forelagt rådet. Man opretholder det tekniske underudvalg. c. Foreløbigt resultat af tilpasningen af medarbejderne på HUMs forskellige institutter fordelt på de forskellige kategorier. Dekanen forelagde en oversigt over medarbejdertilpasningerne som følge af besparelserne. Der er indkommet partshøringssvar, og der er tilrettelagt en proces for behandlingen af disse. Det blev aftalt at der til rådet udarbejdes en oversigt som tager projektansatte ud så man kan se omfanget af reduceringer af HVIP som deltager i både undervisning og forskning. På forespørgsel oplyste dekanen at de 7,9 % reducering i medarbejderstaben er det niveau som fakultetet gerne vil ramme. Hvis partshøringerne gør at nogen ikke skal afskediges vil man finde andre løsninger via vakancer mv. Der kommer frem mod 2019 en lignende runde hvor der skal spares min. 50 mio. kr., og det er sikkert ikke nok. Men der vil være ro i et stykke tid med

6 besparelser, og vi prøver at finde besparelser via arealfortætning, ændret biblioteksbetjening, ændret KA-optagsadministration mv. Fakultetet vil snart lave en liste over opgaver der skal falde bort især i administrationen. Der skal også ses på om vi kan effektivisere arbejdsprocesserne. At sikre den fornødne undervisning er et afgørende dilemma, og vi kan se ud fra de efterfølgende uddannelsesøkonomiske beregninger, at man er nødt til at satse på større hold. SIDE 6 AF 9 5. Temadrøftelse om uddannelsesplanlægningen a. Uddannelsesøkonomi Dekanen redegjorde for den uddannelsesøkonomiske redegørelse, udarbejdet af et udvalg under direktionen. Der er tale om modelberegninger. Det viser hvad skal der til for at en uddannelse løber rundt. Der skal være et optag på 40 studerende, på BA et frafald på 30 % og et forøget samarbejde i undervisningen. På KA skal man op på et optag på 50 studerende for at tingene hænger sammen, samling af undervisningen og et frafald på 20 %. Afholdelse af eksamen er meget dyrt. Det koster 22 mio. kr. om året alene på ekstern censur. Fakultetet arbejder på at nedsætte udgifterne. Kandidatuddannelsen er særligt dyr pga. udgifterne til vejledning og eksamination af specialet. Deltagerne havde herefter følgende synspunkter. Det blev fremhævet at hvis der kommer færre ind - og hvis de har en højere adgangskvotient - vil det måske give mindre frafald. Fakultetet har det store problem at vi er for fagligt brede. Det store frafald ligger på sprogfagene. Der er derfor nødt til at ske noget via taxameterreformen. Eksamenerne er også for dyre, og noget vi skal arbejde med. Forelæsninger kan være økonomisk fordelagtige, men uddannelseseffekten er ikke god hvis ikke der dertil kommer fx ældre studerende, som følger op med supplerende undervisning. Dertil kommer at større hold har svært ved at bidrage til reducering af frafald. Nogle steder er det nemt at slå hold sammen, andre steder ikke. Der bør reduceres yderligere i administrationen. Undersøgelser i frafaldsudvalget indikerer at prioriteringen ved optag har større betydning end adgangskvotienten for en god gennemførsel.

7 Dekanen var ikke sikker på at kravet om min. 6 som adgangskvotient ikke betyder noget; men var enig i at prioriteringen også betyder noget. Derfor er vi i gang med at undersøge om vi kan gøre noget ved det. På mange af de små fag har vi ikke nok studerende som søger optagelse. SIDE 7 AF 9 Af pædagogiske og spare årsager er det godt med mere evaluering undervejs i undervisningsforløbet (såkaldte portfolioeksamener). Dekanen sagde afsluttende at vi kommer tilbage til at drøfte eksamensudgifter, eksamensformer og evalueringer og lovede et oplæg til rådets næste møde i april. Uddannelsesberegningerne bliver udsendt i A3-format. b. Nulstillingen af 13 små fag Der var blevet udleveret til punktet rammeplan for de 13 nulstillede uddannelsers fremtid (foreløbigt fortrolig). Endvidere var udsendt det talgrundlag, der ligger til grund for beslutningen om nuloptag - dimensioneringsramme, forventet optag, frafald mv. Der kom herefter følgende synspunkter fra deltagerne med efterfølgende svar fra dekanen. Kan de småfagsbevillinger, som spares, blive omfordelt eller vil de være tabt ved eventuelle lukninger? Dekanen sagde hertil at i finansloven står der at forudsætningen for småfagsbevillingen er at der udbydes undervisning i pågældende fag. Dvs. der er ikke krav om at man skal udbyde hele uddannelser for at få småfagsbevilling. Et spor/tilvalg kan fx være nok. Der burde have været en bedre dialog mellem fakultetet og fagene om bevillingsmuligheder mv. Spørgsmålet er hvordan det ser ud når hele rammeplanen er gennemført. Ser man fx på planerne for en fælles studieordning for Mellemøsten hvornår i forløbet skiller man sporene. Indologi bør måske lægges over til Indoeuropæisk. Dekanen svarede at det er op til institutterne at komme med forslag til sammenlægninger af fag, og der findes et forslag til en fælles studieordning for Mellemøsten. Der er i rammeplanen oplæg til arbejde med bl.a. en Østeuropakonstruktion, omfattende Balkan, Polen og Rusland. Margit Warburg sagde at på ToRS er man kede af det og bekymrede over udviklingen. Fag som fx Eskimologi er sat til muligt optag hvert andet år -

8 hvad sparer man? Og Grækenlandsstudier er indstillet til at blive lukket? Derudover er der yderligere ændringer hvad er argumenterne? Dekanen oplyste at optag hvert andet år ikke foreslås for at spare, men af hensyn til studiemiljøet, da man kan skabe større hold ved optag hvert andet år. Grækenlandsstudier er allerede i 2015 indstillet til at blive lukket; men der kan komme fx tilvalg eller blive udbudt valgfag om det moderne Grækenland dog uden sprogindlæring. Vi har på Østeuropa-området et problem med de snævre rammer som dimensioneringen af kandidatuddannelserne sætter. Måske kan evalueringen i 2017 af dimensioneringen ændre på forholdene. Tibetologi kan som en mulighed fortsætte som tilvalg. Indien er for vigtigt et område til at vi vil lukke Moderne Indien. Der er desuden usikkerhed om dimensioneringen af faget. Vi opretholder det derfor i 3 år med en småfagsbevilling fra KU og vurderer herefter sagen. ToRS har beregnet at forslagene derfra i alt vil spare 6-7 mio. kr., hvortil kommer besparelserne fra hhv Saxo og INSS. Samlet set en anslået samlet besparelse på godt 8 mio. kr. på fakultetsniveau, når også den reducerede uddannelsesadministration indregnes. SIDE 8 AF 9 Studentersiden efterlyste at få en dybere indsigt i hvilke beregninger og analyser der ligger bag besparelsen på 8 til 9 mio. kr. Nulstillingen af de 13 fag kom som et jordskælv - var det af hensyn til en pressestrategi. Skrænten med nedgang i bevillingerne kommer omkring 2018 til Men de besparelser som rammeplanen giver anledning til kommer vel først senere så hvor meget sparer man og hvornår? Nulstillingen påvirker vel også tilvalg og propædeutik. Måske skulle man dispensere fra 6-talskravet på småfagene. Dekanen sagde hertil at rammeplanen giver de anførte nettobesparelser på sigt måske først fuldt ud i Nulstillingen af fag gav mulighed for tidligere lukning de fag hvor man ønsker det end hvis vi havde optaget studerende i år. Der vil nok være en forskel på frafald med adgangskvotienter over og under 6. Det er under alle omstændigheder afgørende hvor mange studerende der er tilbage efter frafald. Rådet må gerne se beregningerne fra ToRS. På små fag skaber man kontakt mellem årgangene, og sørger på den måde at skabe et godt studiemiljø. Processen har skabt unødig turbulens, og på nogle fag har man været i gang med tiltag som kunne afhjælpe problemerne. Det er ærgerligt at man giver køb på så meget sprogundervisning, da kultur og sprog hænger sammen, og det risikerer at giver mere discountagtige uddannelser. Dekanen var enig i at tiltagene kan medføre et kvalitetstab; men vi kan beklageligvis ikke spare uden at noget går tabt. Hvorfor antager man at bredere fag giver mindre frafald?

9 Dekanen svarede at frafald ikke er vores eneste problem, det handler også om uddannelsesøkonomi mv. Men det er samtidig klart fra den uddannelsespolitiske redegørelse, at uddannelser med store hold faktisk har et lavere frafald, så de to ting strider ikke mod hinanden. SIDE 9 AF 9 Det er vigtigt for de små fagmiljøer at der lokalemæssigt er mulighed for at sparre med andre årgange af studerende ud over de man går sammen med på hold. Tibetologi som tilvalg på Kinesisk er måske ikke så politisk smart! Dekanen sagde afsluttende at rammeplanen kommer til endelig beslutning på mandag den 7 marts i direktionen. Herefter er planerne offentlige, og der kommer en udmelding fra KU i midten af marts. 6. Evt. Det blev aftalt at formandskabet drøfter hvilke temaer vi tager op på næste møde. Der er fastlagt følgende møderække for 2016 (tirsdage kl ): 5. april, 3. maj 7. juni, 6. september, 4. oktober, 1. november og 6. december. Punkter til senere: pt. er der ingen punkter. Temaer der har været bragt i forslag (i uprioriteret rækkefølge): Frafald; trusler mod forskere; hvordan kan man måle samfundsimpact; hvad skal en professor lave; hvad vej skal universitetet gå; Åbent Universite - fakultetets strategi for åben uddannelse og efteruddannelse af egne kandidater; myndighedsbetjening - en måde at skaffe ekstra indtægter; reorganiseringer; ny institutstruktur i lyset af den ny budgetmodel og det fremtidige uddannelseslandskab; censorordning; rektorvalgets proces og betydning for HUM; BFI og opmærksomhed omkring denne del af KUs bevilling. 7. For lukkede døre Der var ingen punkter.