Flugten fra land til by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flugten fra land til by"

Transkript

1 Oktober 2014 nr 61 Medlemsblad for Enhedslisten Tema: Flugten fra land til by Mens de store byer har vokseværk, lukker skoler og busruter i provinsen. Er det en udvikling, vi kan og skal modarbejde og hvilke redskaber skal vi i så fald bruge? Rød+Grøn ser nærmere på folkevandringen fra provinsen til storbyen. Side 14-19

2 indhold Dette nummer Måneden der gik s3 20 år i Folketinget s4-5 Valg i Sverige s6 Dagpengekampen fortsætter s7 Apartheid i Israel s10 Småfiskere frarøves havene s11 Grøn omstilling på finansloven s12 Hemmelig CO2 afsløret s13 Arbejderen lukningstruet s20 Elektronisk afstemning hittede s21 Dialogmøde i Silkeborg s22 Blå og røde kommunebudgetter s22 Nyt fra Hovedbestyrelsen s23 Debat og annoncer s29-31 Månedens collage s Tema: Flugten fra land til by s14-19 Mens de store byer har vokseværk, lukker skoler og busruter i provinsen. Er det en udvikling, vi kan og skal modarbejde og hvilke redskaber skal vi i så fald bruge? Rød+Grøn ser nærmere på folkevandringen fra provinsen til storbyen. Drømmen om Kurdistan s8-9 Hvem er kurderne egentlig og hvad er der for nogle konflikter, de er involveret i i Mellemøsten? Rød+Grøn har talt med Imdat Yilmaz, tidligere direktør i ROJ TV og medlem af Enhedslisten i Halsnæs, for at få en forklaring. Prostitution - hvad mener vi? s24-28 I januar holder Enhedslisten en delegeretkonference for at klarlægge vores prostitutionspolitik. Forud for konferencen har Socialpolitisk udvalg, Kvindeudvalget, Queerudvalget forsøgt at nå til enighed om et kompromisforslag. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Linda Hansen, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Emilie Henriksen, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund. Art Director: Maria Prudholm Kontakt: ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 1. oktober kl Debatindlæg: Send til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Else Glerup Fotos, der hentet på Flickr, må gengives under samme Copyright-licens, som de er udgivet under på Flickr.com. Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Selvorganisering på landet Der er smukt her på landet, hvis man ellers kan holde stanken fra svinefabrikkerne ud. Der bor mange fattige mennesker her, fordi boligerne er billige. Det er nemmere at gemme sig, og arbejdsløsheden vokser. Skiftende regeringer gør lokalsamfundene i yderkanten fattigere. Private og offentlige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og den kollektive trafik forsvinder. Udviklingen giver problemer, vi som socialister skal diskutere. Med hinanden. Og med vores allierede, ikke mindst i fagbevægelsen. Når kommunerne lukker skoler i landsbyerne, hvad så? Ja, hvad så, når folk her genstarter skolen som privat? Lokal selvorganisering giver borgerne mulighed for at bevare liv, udfoldelse og aktiviteter i fællesskab. Men det er jo et problem, når det ikke sker med organiserede ansatte på overenskomstmæssige vilkår. Og privatskoler koster penge at gå på. Men hvad er alternativet, når kommuner og regioner følger regeringens centralisering og ud- 2 Rød+Grøn oktober 2014 sultning af yderområderne? Når de blot parerer ordrer og skærer ned? Og når de lokale har protesteret mod lukning af skoler, busruter mm. skal de så bare stoppe? Eller skal de gå sammen om at bevare f.eks. skoler og transport? Der er brug for at skabe aktiviteter og arbejdspladser lokalt. Det kan være f.eks. være med socialøkonomiske virksomheder, der kan danne basis for kultur, forsamlingshuse og lokale butikker med nogle af de offentlige funktioner, der ellers er fjernet fra lokalområderne. Det kan være økologisk fødevareproduktion og distribution. Det kan være lokal produktion af varer, der ellers skal transporteres langvejs fra. Der er dejligt ude på landet. Derfor vil mange gerne bo her. Men skal det være realistisk at bevare et helt Danmark, med liv i yderkanterne, så må civilsamfundet i yderkanten finde andre måder at organisere livet på. Vi må hjælpe og dele med hinanden, handle med hinanden og transportere os sammen med hinanden. Vi må fremme selvorganiseringen på landet så fællesskabet kan fungere.»skal det være realistisk at bevare et helt Danmark, med liv i yderkanterne, så må civilsamfundet i yderkanten finde andre måder at organisere livet på.«vibeke Syppli Enrum Medlem af Enhedslistens udvalg for landdistrikter, landsbyer og småøer, Småøernes Aktionsgruppe og regionsrådsmedlem i Region Syddanmark

3 Måneden der gik Billedet Enhedslisten gik bl.a. til årets Pride med budskaber om bedre transrettigheder og et forbud mod diskrimination pga. seksualitet og kønsidentitet. Foto: Jesper Tidemann Den dårlige nyhed Rekordhøj mangel på praktikpladser. Manglen på praktikpladser er nu på det højeste niveau i 10 år. I alt mangler erhvervsskoleelever en praktikplads i øjeblikket. Citatet»Det er jo det, der i virkeligheden er så godt ved det her forslag: At det afhænger sådan set ikke af, hvad man kan bevise.«den gode nyhed Spanien dropper abort-stramninger. Den konservative regering havde ellers bebudet, at abortlovgivningen skulle strammes så meget, at kun voldtægt eller livsfare ved at gennemføre graviditeten skulle give ret til abort. Nu har premierminister Mariano Rajoy imidlertid meddelt, at forslaget, der har medført massive folkelige protester, forkastes. Justitsminister Karen Hækkerup til DR om regeringens forslag om, at mennesker, der er mistænkt for at rejse til krigshærgede områder for at deltage i kamp, kan fratages opholdstilladelsen. Foto: Folketinget (CC BY 2.5 DK) Rød+Grøn oktober

4 Folketinget Greatest Hits: 20 år i Folketinget Det er præcis tyve år siden, at Enhedslisten gjorde sit indtog i Folketinget. Rød+Grøn har samlet et udpluk af politiske sejre og sager, hvor Enhedslisten har rykket den politiske dagsorden. Jubilæum Pelle Dragsted, politisk rådgiver og folketingskandidat 1995: Færøbank-sagen I 1995 kom det frem, at staten havde hjulpet Danske Bank med at snyde den færøske stat i forbindelse med en bankhandel. Frank Aaen bed sig grundigt fast i sagen, der endte med, at både stat og bank måtte betale erstatning til færingerne. 1996: Nyrup fik næse i Rushdie-sagen Salman Rushdie blev inviteret til København, men Justitsministeriet forbød den Fatwa-dømte forfatter at komme til Danmark, angiveligt efter pres fra det iranske præstestyre. Enhedslisten bragte regeringen i mindretal, og Poul Nyrup Rasmussen endte med at give Salman Rushdie en uforbeholden undskyldning. 1997: Grønært-forliget Billigere kollektiv transport for børn og voksne, grønne vægtafgifter på personbiler samt en bremse på bilkørsel og flytrafik for at begrænse forureningen. Det blev resultatet af SR-regeringens, SF s og Enhedslistens forlig om forbedring af den kollektive trafik. Foto: Chris Keating-Flickr (CC BY-NC 2.0) 4 Rød+Grøn oktober : Pinsepakken SR-regeringen lavede de fleste økonomiske aftaler med højrefløjen, men i pinsen 1998 gennemførtes en stor skattereform sammen med Enhedslisten. Skattereformen, som siden er blevet kaldt den mest solidariske i historien, gav skattelettelser til lavindkomstgrupper, mens de højeste indkomster kom til at betale mere. 1999: Protest mod pamperi Et flertal i Folketinget vedtog at give sig selv mere i løn. Enhedslisten protesterede i folketingssalen iklædt butterfly og champagneglas. For at undgå pamperi får Enhedslistens folketingsmedlemmer selv en løn, der svarer til en metalarbejder i København. 2000: Gratis busser og tog for børn I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2000 lykkedes det Enhedslisten at få afsat 200 mio. kr. til en styrkelse af den kollektive trafik. Pengene sikrede blandt andet, at børn under 10 år kunne rejse gratis med tog og bus. Enhedslisten sikrede i perioden også togbanen til Svendborg. 2001: Kampen mod multinasserne I valgkampen i 2001 afslørede Enhedslisten, at over multinationale selskaber i Danmark brugte skattehuller til at undgå at betale skat i Danmark. Det blev starten på en lang kampagne mod skattesnyd. I 2011 lykkedes det Enhedslisten at få presset Thorning-regeringen til en række opstramninger af kontrollen. Men kampen mod multinasserne fortsætter. 2003: Dansk Folkeparti afsløres Efter et grundigt researcharbejde offentliggjorde Enhedslisten rapporten Magtens Pris, som afslørede, at Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer havde stemt for en lang række markante nedskæringer på ældreområdet. Foto: Wikipedia 2005: Afsløring af CIA s tortur-fly I foråret 2005 kom det frem, at CIA havde fragtet terrormistænkte fanger i private jetfly til tortur i hemmelige fængsler. Enhedslisten afslørede gennem en række spørgsmål, at mistænkte CIA-fly i mere end hundrede tilfælde havde været i dansk luftrum og lufthavne. Efter en lang indsats lykkedes det at presse regeringen til en undersøgelse af CIA-flyene. 2008: Brugerbetaling på uddannelse stoppet I 2007 afslørede Enhedslisten, at flere universiteter havde indført brugerbetaling på dele af deres udannelser. Enhedslistens bed sig fast i sagen, og i 2008 greb videnskabsministeren ind mod brugerbetalingen, og de studerende fik erstatning. 2010: Forbud mod gift i sutteflasker Det lykkedes Enhedslisten at samle et flertal udenom regeringen for at få forbudt det hormonforstyrrende stof Bisphenol A i sutteflasker. VK-regeringen måtte bøje sig og gå i mod EU. I samme periode lykkedes det Enhedslisten at få flertal for et forbud mod parabener i kosmetik til børn. 2011: Birthe Rønn må gå af I 2010 kom det frem, at danske myndigheder havde fejlbehandlet ansøgninger om statsborgerskab fra en række statsløse borgere, der er født i Danmark. Johanne Schmidt-Nielsen stod forrest i kampen for at rydde op i sagen, som endte med, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech måtte gå af. 2011: Enhedslistens første finanslov For første gang indgik Enhedslisten i 2011 i den samlede finanslovsaftale med den nye Thorning-regering. Finansloven medførte blandt andet en afskaffelse af fattigdomsydelserne, et klasseloft i gymnasieklasserne og en forstærket indsats mod social dumping. 2012: Væk med krav om tvungen udlicitering VK-regeringen indførte regler, som tvang landets kommuner til at udlicitere en fast andel af deres drift til

5 Valgaftenen Med 3,1 procent af stemmerne får Enhedslisten seks mandater og debuterer i Folketinget. Foto: Michael Sørensen/Den røde tråd private leverandører. Det førte til stigende udgifter, dårligere kvalitet og ringere arbejdsforhold. Efter en aftale mellem S-SF-R-regeringen og Enhedslisten blev kravene om tvungen udlicitering fjernet fra aftalen mellem regeringen og kommunerne. 2012: Ferie til kontanthjælpsmodtagere Foto: Andre Leisner, cropped (CC BY-NC 2.0) I sommeren 2012 kunne arbejdsløse på kontanthjælp for første gang holde sommerferie med deres børn. På finansloven året inden lykkedes det Enhedslisten at sikre mennesker på kontanthjælp ret til fem ugers ferie. Hidtil havde kontanthjælpsmodtagere skullet stå til rådighed og være parate til at deltage i aktivering i alle årets 12 måneder : Kampen for dagpengene Enhedslisten har fra dag et efter VK-regeringen kæmpet både i Folketinget og via kampagner i offentligheden for at få annulleret den dagpengereform, som Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale gennemførte. Det er i flere omgange lykkedes at presse regeringen til at afbøde nogle af reformens værste konsekvenser, bl.a. med pinseaftalen i 2013, der sikrede mange tusinder af de udfaldstruede en indkomst. Enhedslisten fortsætter kampen for permanente løsninger på dagpengekrisen. Foto: Matthew Ross-cropped (CC BY-SA 3.0) liardbeløb i modernisering af jernbanenettet og bedre og hurtigere togforbindelser gennem Danmark. Finansieringen kommer fra en øget beskatning af selskaberne, der henter olie op af Nordsøen. Enhedslisten havde i mange år kæmpet for, at danskerne fik et større afkast fra vores fælles undergrund. De såkaldte sikkerhedskort vil give fagforeninger og myndigheder et nyt og vigtigt redskab i kampen mod social dumping. 2014: Klimalov Efter flere års pres lykkedes det Enhedslisten at få vedtaget en klimalov sammen med regeringen. Klimaloven forpligter Danmark til at nå sine klimamålsætninger og til løbende at evaluere indsatsen og tage nye initiativer, hvis omstillingen ikke går hurtigt nok. Dette, samt etableringen af en grøn jobfond på op til fem milliarder kr., var blandt mange vigtige sejre på det grønne område. 2013: Togfond betalt af oliemilliarder 2014: ID-kort mod social dumping Enhedslisten indgik i efteråret en aftale med regeringen om en togfond, der skal investere et stort mil- Det lykkedes Enhedslisten at presse regeringen til at indføre obligatoriske ID-kort på landets byggepladser. Foto: Patrick Finnegan-Flickr (CC BY 2.0) Rød+Grøn oktober

6 Aktuel politik Ny regering men træerne vokser ikke ind i himlen Ved Riksdagsvalget i Sverige blev den rød-grønne blok størst, men ikke stor nok til at opnå flertal. Derfor er Socialdemokraterna afhængige af støtte fra et eller flere borgerlige partier for at kunne regere. Det bliver en udfordring for Enhedslistens venner i Vänsterpartiet. Valg i Sverige Jeppe Rohde, Rød+Grøn bliver det forhåbentligt tydeligere for folk, hvem der er de rigtig røde. Vänsterpartiet var blevet spået et rigtigt godt valg, men må, efter stemmerne er talt op, sande, at partiet med 5,7 procent af stemmerne kun gik marginalt frem i forhold til Det er en skuffelse for venstrefløjen. Vi går fremad, men ikke så meget, som vi håbede og troede, sagde partiets formand Jonas Sjöstedt på valgnatten. Mavepuster fra det yderste højre En af valgets store sejrherrer er det fremmedfjendske parti Sverigesdemokraterna (SD). Selvom partiet i valgkampen mødte stor modstand fra medier, meningsdannere og de øvrige partier, gik de væsentligt frem og opnåede mere end hver ottende stemme. Både den borgerlige og den rød-grønne blok afviser at samarbejde med SD, og derfor er et samarbejde hen over midten det eneste alternativ. Det erkender også Busi Dimitru, der er ansat for Vänsterpartiet i Region Skåne: Vi har været klare i budskabet om, at der skal ske et opgør med privatiseringer og private udbytter på velfærden, hvis vi skal gå med i en regering. Det er der ikke flertal for, og så må det være sådan, siger hun. Hun prøver at se det fra den lyse side: Med en regering over midten Til kamp for velfærd og lighed Selvom det er en sejr for venstrefløjen, at man endeligt er kommet af med statsminister Fredrik Reinfeldt efter otte års borgerligt styre, er den politiske situation ustabil efter valget, hvor Stefan Löfven (S) får til opgave at danne den næste regering. Han er i en meget vanskelig situation. Kan vi hjælpe med at drive Sverige til venstre, så vi vil gøre det i enhver position, og vi er klar til at samarbejde med de øvrige partier, erklærer Sjöstedt. Han udelukker ikke, at Vänsterpartiet kan støtte en regering, som også omfatter borgerlige partier men han afviser, at Vänsterpartiet vil lægge stemmer til forringelser. Op til regeringsdannelsen kræver Vänsterpartiet først og fremmest, at privatiseringer og profitjagt på velfærden stoppes, og at Under spærregrænsen der investeres i velfærden. Derudover vil partiet kæmpe for ligeløn, en visionær klimapolitik og tryghed i ansættelsen for lønmodtagere. Det nye parti Feministisk Initiativ (F!), der i valgkampen især profilerede sig på kampen for ligestilling mellem kønnene og kampen mod racisme, kom ikke ind i Riksdagen. De fik tre procent, og spærregrænsen er fire procent. Partiet var ikke i valgforbund med nogen, og derfor tæller stemmerne ikke med i det parlamentariske spil. F! kunne dog glæde sig over, at partiet kom ind i byrådene i Stockholm, Gøteborg og Malmø. Jonas Sjöstedt og Vänsterpartiet fik kun marginal fremgang ved valget. Foto: Kalle Larsson Fremgang i Malmø Svenske Maria Brendler, der både er medlem af Vänsterpartiet og Enhedslisten, har ført valgkamp i Malmø. Der er blevet lavet et stort stykke organiseringsarbejde i forskellige miljøer i Malmø; bl.a. det kurdiske, det latinamerikanske og det palæstinensiske, siger Maria. Hun nævner samtidig, at over 50 procent af dem, der blev valgt ind for Vänsterpartiet i Malmö, er født eller har forældre, der er født i et andet land end Sverige. Det viser, at vi praktiserer partiets anti-racistiske profil og arbejder seriøst med sociale bevægelser. Det er bestemt noget, vi kunne lære af i Enhedslisten, mener Maria. Vänsterpartiet fik et rigtig godt valg i Malmø, både til Riksdagen og især til kommunen, hvor partiet gik fra 5,7 procent til 9 procent. Jeg havde forventet et bedre valg til Vänsterpartiet nationalt. Det er ærgerligt, at rød-grøn blok ikke fik majoritet og at SD blev så store. Men jeg er tilfreds med, at vi har ført en flot kampagne mod bl.a. privatiseringer i velfærden. Ikke mindst i Malmø, slutter Maria. 6 Rød+Grøn oktober 2014

7 Kort nyt Folket åbner Tinget Præcis en uge før Folketingets åbning er der den 30. september arrangeret en alternativ åbning i Korsgadehallen på Nørrebro i København. Her vil fagforeninger, uddannelsesorganisationer og miljøbevægelsen markere de folkelige krav til en anden politik end den, der føres i dag. Vi ønsker at skabe debat og vise, at vi er mange, som er utilfredse med den førte politik og føler sig overhørt i folketingssalen, forklarer Hans Henrik Samuelsen, der er tovholder på den alternative folketingsåbning. I Korsgadehallen vil det være almindelige mennesker og bevægelserne, der for en gangs skyld taler til politikerne. På dagsordenen er velfærd, arbejdsmarked, uddannelse og grøn omstilling. Demente skal ikke bedøves En ny undersøgelse viser, at demente danskere både i og uden for plejehjemmene bliver overmedicineret via morfinplastre. Det sker på trods af, at både engelske og amerikanske sundhedsmyndigheder fraråder det, da medicineringen kan have alvorlige bivirkninger og endda medføre dødsfald. Det er helt uacceptabelt, at en af vores svageste ældregrupper de demente overmedicineres med morfika. Her er tale om mennesker, der ikke selv kan give samtykke til behandling, og morfinplastrene har en meget kraftig bivirkningsprofil, siger socialordfører Finn Sørensen, der på baggrund af sagen har kaldt sundhedsministeren i samråd. Regeringen vil stramme asylregler Regeringen lægger nu op til gøre asyllovgivningen endnu strammere. Blandt andet skal asylsager kunne revurderes oftere, så flygtninge kan sendes hurtigere tilbage til det land, de er flygtet fra. Johanne Schmidt-Nielsen er stærkt bekymret over regeringens asyludspil: Jeg frygter, det vil få voldsomme konsekvenser, f.eks. for de mennesker, der netop nu kommer hertil på flugt fra Islamisk Stats vold, drab og voldtægter. De familier vil komme til at leve med en permanent frygt for, at politibilen kommer og sender dem tilbage, siger hun og uddyber: Det vil være ødelæggende særligt børnenes mulighed for at udvikle sig. Man fjerner det, der er allervigtigst for dem. Nemlig trygheden. Kampen om dagpengene fortsætter Når Folketinget åbner, vil Enhedslisten foreslå at halvere genoptjeningskravet for dagpengemodtagere. Dansk Folkeparti og SF støtter umiddelbart forslaget. Dermed kan Socialdemokraterne skabe det fornødne flertal ved at støtte forslaget men ventes ikke at gøre det. Arbejdsmarked Simon Halskov, Rød+Grøn Umiddelbart efter Folketingets åbning fremsætter Enhedslisten et beslutningsforslag, der skal pålægge regeringen at halvere genoptjeningsperioden fra de nuværende 52 uger til 26 uger i de næste to år. Da regeringstoppen sad ude i tårnet og forhandlede regeringsgrundlag, fik vi at vide, at dagpengesystemet ikke kunne ændres, fordi højrefløjen og Radikale havde flertal. Det flertal er nu smuldret, fordi Dansk Folkeparti har ændret holdning. Det skal vi selvfølgelig udnytte til at få løst noget af dagpengeproblemet, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun understreger samtidig, at halveringen af genoptjeningskravet blot er en af mange idéer til, hvordan man bør lempe dagpengekravene. Øm tå hos S I den socialdemokratiske folketingsgruppe er der et udbredt ønske om at ændre på dagpengereglerne. Og flere af partiets folketingsmedlemmer har også været ude og bakke op om Enhedslistens forslag. Det er et meget sympatisk forslag, som lige så godt kunne have været Socialdemokraternes, hvis vi ikke sad i regering med de Radikale. Derfor vil jeg grundigt overveje, hvad jeg gør, når det kommer til behandling i salen, lød det fra Jan Johansen (S) efter offentliggørelsen af forslaget. Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen har dog manet til besindighed med reference til netop Radikale Venstre: Vi har lavet en aftale med de Radikale efter valget, hvor mandaterne blev fordelt. Og den aftale kan man ikke efterfølgende bryde, for den aftale er også grundlaget for, at vi kan lave andre aftaler. På kan man deltage i en underskriftindsamling, der skal presse regeringen til handling. Rød+Grøn oktober

8 Internationalt Kurderne søger ny vej i Mellemøsten Enhedslisten støtter kurderne i Nordirak. Men hvem er kurderne egentlig og hvad er der for nogle konflikter, de er involveret i i Mellemøsten? Rød+Grøn har talt med Imdat Yilmaz, tidligere direktør i ROJ TV og medlem af Enhedslisten i Halsnæs, for at få en forklaring. en stor undertrykkelse og tvangsforflyttelser af kurderne. Dengang førte PKK væbnet kamp, men i dag har Öcalan erklæret, at den væbnede kamp har udspillet sin rolle. PKK har indset, at et selvstændigt Kurdistan aldrig får fred. Derfor arbejder partiet nu for et demokratisk samvær, hvor folk af forskellig etnicitet, sprog og tro kan leve sammen. Hvilken tilgang har den tyrkiske regering til kurderne? Öcalan sidder stadig i fængsel men der kommer folk fra parlamentet og besøger ham, og der foregår Kurdistan Mikael Hertoft Rød+Grøn Hvem er kurderne, og hvor bor de egentlig? Det kurdiske folk har i år levet i de samme områder i det nordlige Mesopotamien, altså i området mellem floderne Eufrat og Tigris og i bjergene nord for. De taler kurdisk, som er beslægtet med persisk. I dag bor kurderne primært i fire lande: det østlige og sydlige Tyrkiet, det nordvestlige Iran, det nordlige Irak og det nordlige Syrien. Landegrænserne deler ofte familier og økonomisk samvær. Derfor er det vigtigt, at der er fri passage over grænserne. Der er også mange kurdere i Danmark? Ja, vi regner med, at der er , måske endda flere. Men da kurderne ikke har en stat, bliver vi heller ikke registreret som kurdere. Til gengæld er vi velorganiserede og kan lave store demonstrationer. Den største var i 1999, da lederen af Kurdistans Arbejderparti (PKK), Öcalan, blev arresteret. Der var vi i København. De fleste kurdere er venstreorienterede. Hvordan er det med Kurdistan? Drømmen om et selvstændigt Kurdistan har altid eksisteret i kurdernes hjerter. I mange år har vi været undertrykt politisk og kulturelt. Vi har ikke måttet tale vores eget sprog, have vores egne skoler eller få ret til selvstyre. Der har været mange oprør, men de har mødt hård modstand. I tresserne var der en voksende ungdomsbevægelse og en opblomstring af venstrefløjen i Tyrkiet, som PKK udsprang fra. I 1980 var der militærkup i Tyrkiet, der førte til 8 Rød+Grøn oktober 2014 Imdat Yilmaz er forhenværende direktør i ROJ TV. I dag er han medlem af Enhedslisten i Halsnæs. Foto: Mikael Hertoft

9 »USA og andre så passivt til, da Islamisk Stat angreb kurderne. Det var først, da de gik ind i Irak og angreb byen Mosul, at verden blev foruroliget..«imdat Yilmaz, tidligere direktør i ROJ TV og medlem af Enhedslisten. en slags forhandlinger. Der er i dag større accept af brug af det kurdiske sprog i Tyrkiet. Tidligere blev borgmestre sat i fængsel for at tale kurdisk men de er kommet ud nu. Nu er der begyndt at komme undervisning i kurdisk, og i nogle byer er der dobbelte vejskilte på kurdisk og tyrkisk. Den tyrkiske regering tolererer det, men landets forfatning accepterer det ikke, og derfor er det vigtigt at få den ændret. Ellers kan vi risikere, at tingene forværres igen. Og så er der kurderne i Syrien hvordan er det med dem? I det nordlige Syrien lever mange kurdere, men også mange andre folk arabere, armeniere, kristne assyrere og alawitter. Der er blevet etableret selvstyreområder uafhængigt af den syriske regering, og man har lavet råd, hvor alle grupper er repræsenteret. Det er et eksperiment, som viser vejen frem i Mellemøsten og som inspirerer. Derfor er der naturligvis også mange, der ikke kan lide eksperimentet, og i to år har Islamisk Stat (ISIS) angrebet kurderne i Syrien. ISIS angriber også kurderne for at åbne en korridor til Tyrkiet, fordi ISIS får stor støtte fra Tyrkiet. Kurderne har kæmpet og forhindret, at ISIS fik direkte adgang til Tyrkiet. USA og andre så passivt til, at de angreb kurderne. Det var først, da de gik ind i Irak og angreb byen Mosul, at verden blev foruroliget. Hvad var det, der skete i Mosul? Ved erobringen af Mosul fik ISIS mange tunge våben og benyttede dem straks til at forstærke deres angreb på kurderne i Syrien. I Irak angreb de både kurderne og yezidierne en etnisk gruppe med en særlig religion baseret på profeten Zarathustra. PKK sendte mennesker, særligt kvindebrigader. De var ikke mange, men de spillede en stor rolle i at organisere yezidiernes selvforsvar. Kvinderne har spillet en vigtig rolle både ved fronten og i baglandet, hvor de civile skulle sikres. Der var mange, der flygtede til Syrien og resten til de kurdiske byer i Irak. USA har meldt ud, at de vil sende våben til PKK. Er det sket? Nej, indtil videre er der ikke rapporter om, at PKK har fået våben. Amerikanerne vil give våbnene til de irakiske kurderes selvstyreregering i Erbil, som er ledet af præsident Barzani fra partiet KDP. Det er et konservativt, nærmest feudalt parti, hvor Barzani-familien sidder på magten og fordeler alt til familiemedlemmer og venner. De har en væbnet styrke kaldet Peshmerga. Det er den, der får våbnene. Så der er ikke et fuldt udviklet demokrati i Nordirak? Nej. Det er bedre end andre steder i Mellemøsten, men der er ikke demokrati. Der er mange brud på menneskerettighederne. Der er også et andet parti, PUK, som er mere intellektuelt og liberalt, og som PKK arbejder bedre sammen med. PUK og KDP har tidligere haft en aftale om at dele magten. Men nu er der kommet en ny mere folkelig bevægelse, GO- RAN, som kræver mere demokrati. Den mobiliserer andre lag i befolkningen og siger nej til Barzani-familiens magtmonopol. GORAN-bevægelsen er ved at blive stærk. Det er en ret indviklet politisk situation? Ja, bestemt, og fyldt med dilemmaer. Tyrkiet er USA s allierede, men Tyrkiet støtter ISIS og har nægtet at kalde dem terroristiske. Kurderne kæmper mod ISIS, men der er mange i Mellemøsten, der ikke vil have, at kurderne bliver for stærke. Amerikanerne er mest interesserede i olien i de kurdiske områder. Samtidig har hele regionen en svag økonomi, og alt bliver importeret for oliepenge. Hvis Tyrkiet lukker grænsen i 14 dage, vil der udbryde sult i det nordlige Irak. Så det er virkelig en rodet situation. PKK-flag med partiets fængslede leder, Öcalan. PKK skal tages af terrorlisten Selvom PKK fører an i kampen mod Islamisk Stat, er partiet stadig at finde på bl.a. EU s terrorliste. Enhedslisten har opfordret både stats- og udenrigsministeren til at arbejde for en fjernelse af PKK fra terrorlisterne. Kurdistan Mikael Hertoft, Rød+Grøn Enhedslisten samarbejder tæt med kurdiske og tyrkiske organisationer i Danmark om at lægge politisk pres for at få fjernet terrorstemplingen af PKK. PKK s historie er bestemt ikke rosenrød. Men i dag foregår fredsforhandlinger mellem PKK og den tyrkiske stat, og samtidig er det i høj grad PKK, der er den primære kraft i kampen mod morderne i Islamisk Stat. Ønsker man reel fred og samarbejde med PKK, må man også droppe ideen om, at der er tale om en kriminel organisation, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper. Straffeloven skal ændres For et år siden måtte ROJ TV lukke endeligt ned efter en straffesag, hvor tv-stationen var anklaget for Foto: Nora Miralles/ Flickr at være talerør for PKK. Forinden var det blevet afsløret, at straffesagen blev ført som betaling for Tyrkiets stemme på Anders Fogh som NATO s Generalsekretær. Det er ganske enkelt uretfærdigt, at en tv-station må lukke for at støtte PKK, og kun et år senere sender Folketinget våben til samme organisation, påpeger Pernille Skipper. Det er imidlertid ikke let at få fjernet PKK fra terrorlisten. Der er hverken klageadgang eller fastlagte procedurer for, hvordan man tager organisationer eller enkeltpersoner af terrorlisten igen. Men ved at ændre straffeloven i Danmark, så terrorbegrebet defineres langt snævrere, kan vi sikre, at danske borgere ikke bliver straffet for at støtte organisationer ude i verden, som kort tid efter støttes af staten, forklarer Pernille Skipper. Rød+Grøn oktober

10 Internationalt Apartheid-regimet slår revner Efter sommerens voldsomme angreb på Gaza, er behandlingen af palæstinensere nået til et så urimeligt niveau, at det vil falde tilbage på Israel. Nu skal vi presse på med boykots og sanktioner. Det mener den israelske fredsaktivist Miko Peled, der har besøgt Enhedslisten. Palæstina Eva Flyvholm, politisk medarbejder Israel har konsistent slået civile i Gaza ihjel. De fortsatte bosættelser sker ikke ved en fejltagelse. Hvorfor lader vi stadig som om, Israel er en»fredsforhandlinger med Israel er en illusion. Israel har udslettet Palæstina og skabt et apartheid-regime. Det styre kan der ikke blive fred under.«miko Peled 10 Rød+Grøn oktober 2014 del af løsningen? Hvorfor behandler vi ikke sagen, som vi gjorde med apartheid i Sydafrika? Sådan spørger den israelske fredsaktivist Miko Peled, da vi mødes med ham hos Enhedslisten på Christiansborg. Han har taget en rejse fra en fortid i det israelske militær til nu at være brændende fredsaktivist. Fredsforhandlinger er en illusion Miko Peled opfordrer til først og fremmest at føre kampagner omkring boykot af israelske produkter, at opsige investeringsaftaler og indføre sanktioner for at ramme styret i Israel. Enhedslisten har i flere kommuner opfordret til at boykotte israelske varer, hvilket Miko Peled mener er en fornuftig fremgangsmåde. Fredsforhandlinger med Israel er en illusion. Israel ønsker reelt ikke fred, men i ly forhandlingerne at etablere et apartheidstyre, mener han. Miko Peled tror derfor også, at tiden for en tostatsløsning er forpasset, fordi det zionistiske styre aldrig vil give plads til en palæstinensisk stat. Derfor må man i stedet sikre demokrati i en fælles stat, hvor både israelere og palæstinensere har rettigheder og kan eje jord, foreslår han. Israel er ikke levedygtigt Ifølge Miko Peled er vi imidlertid nået til et punkt, hvor Israel er ved at ødelægge sig selv. Og det giver håb. Kontrollen og apartheiden overfor palæstinenserne er nu så urimelig og påvirker så mange mennesker, at det snart tipper over. Situationen i Gaza er uholdbar, og omverdenen får mere og mere indblik gennem sociale medier, påpeger han. I debatten om Palæstina bliver det ofte bragt op, at jøder har været udsat for forfølgelse, og kritik af Israel bliver affejet som antisemitisme. Til det siger Miko Peled: Der er ikke noget jødisk ved staten Israel. Og derfor er der heller ikke noget antisemitisk ved kritik af Israel. Styret i Israel bygger på ingen måde på de menneskelige værdier, der også fremhæves i jødedommen. Tolerance for alle bør være læren af Holocaust det kan aldrig retfærdiggøre racisme og undertrykkelse, slutter han. Miko Peleds bog Generalens søn En israelers rejse i Palæstina er netop udkommet på dansk.

11 »Israel har konsistent slået civile i Gaza ihjel. De fortsatte besættelser sker ikke ved en fejltagelse. Hvorfor lader vi stadig som om, Israel er en del af løsningen? Hvorfor behandler vi ikke sagen, som vi gjorde med apartheid i Sydafrika?«Miko Peled Foto: Meraj Chhaya/Flickr Småfiskere frarøves havene En ny rapport kaster lys over den såkaldte Ocean Grabbing, hvor pengestærke interesser frarøver havets ressourcer fra småfiskere i hele verden. Fiskeri Mads Barbesgaard, Politisk Formand i Afrika Kontakt I samarbejde med det verdensomspændende småfiskernetværk World Forum of Fisher Peoples, sydafrikanske Masifundise og hollandske Transnational Institute har den danske solidaritetsorganisation Afrika Kontakt udarbejdet en rapport, der sætter navn på en bekymrende tendens verden over: Ocean Grabbing. Med konkrete eksempler fra hele verden afdækker rapporten de mange forskellige måder, hvorigennem småfiskere frarøves adgang til ressourcer: fra udvidelse af luksus-turistressorter, der ekskluderer kystfiskere på Sri Lanka, over destruktion af mangrove-områder i Ecuador til fordel for eksportorienteret akvakultur, til privatiseringspolitikker, der har uddelt havets ressourcer til stordriftsfiskeriet i Canada. Rapporten viser, at denne frarøvelse sker, fordi beslutningsprocesser omkring ressourcerne ikke tilgodeser de ofte politisk marginaliserede småfiskere, men i stedet styres af andre interesser fra transnationale selskabers profithensyn til miljøorganisationers økocentriske naturhensyn. Og selv om denne frarøvelse af naturressourcer er noget, der har katastrofale konsekvenser for mange millioner mennesker, er det en helt overset problemstilling. Privatisering af havet Afrika Kontakt deltog i sidste uge i World Forum of Fisher Peoples kongres i Sydafrika, der samlede netværkets medlemsorganisationer fra over 30 lande. Her blev rapporten præsenteret, og på den baggrund diskuterede de mange delegerede, hvordan World Forum of Fisher Peoples skulle kæmpe imod Ocean Grabbing med særlig fokus på Verdensbankens såkaldte Global Partnership for Oceans (GPO), der blev identificeret som en af de helt store drivkræfter bag Ocean Grabbing. Med en solid pose penge i ryggen arbejder GPO-programmet nemlig for at fremme en privatisering og markedsgørelse af havets ressourcer verden over. Ifølge Verdensbanken er det den eneste måde, man kan sikre bæredygtigt fiskeri, men i samtlige lande, hvor modellen er introduceret (herunder Danmark), har det medført omfattende koncentration af havets ressourcer blandt få kapitalstærke aktører, mens småfiskere frarøves adgang til dem. Især i det globale syd vil denne model få katastrofale konsekvenser for de mange millioner småfiskere, hvis eksistensgrundlag afhænger af adgang til havet. Fra kongressen lød der således et helt klart budskab til Verdensbanken og de forskellige partnere, der støtter op om programmet: Vi går til kamp mod jeres Ocean Grabbing! Palæstina-seminar 4. oktober kl Palæstina-udvalget afholder landsdækkende seminar. Yderligere info samt tilmelding til Bodil Heinø, Find rapporten og Afrika Kontakts præsentation af rapporten til WFFP-kongressen på Afrika Kontakts hjemmeside: global-ocean-grab Hvad kan jeg gøre? Boykot israelske varer. Læs mere på boykot-israel. Støt indsamlingen til Gazas proteseværksted. Læs mere: tema/ indsamling-støt-decivile-ofre-i-gaza På Sri Lanka forhindrer udvidelser af luksus-turistressorter kystfiskerne i at udøve deres erhverv. Foto: Hash Milhan/Flickr Rød+Grøn oktober

12 Klima og energi I front med grøn omstilling Op til finanslovsforhandlingerne fremlægger Enhedslisten et massivt grønt udspil. Udover at være til gavn for miljøet herhjemme, skal initiativerne vise omverdenen, at man gennem en grøn omstilling kan opbygge velfærd uden at belaste kloden. sten af verden (med rette) ønsker et af de interesser, som tjener penge på bedre liv, men i mangel af bedre forbilleder jagter Vestens måde at op- den grønne omstilling af Danmark vort globale overforbrug. Derfor skal bygge samfundet på godt hjulpet ses som en integreret del af den glo- Enhedslistens grønne udspil Finanslov 15 Karl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver At kloden har det skidt, ved vi alle. Ressourcebelastningen og klimaet går den forkerte vej. Vi troede naivt, at den nye regering ville genskabe det grønne flertal, hvor Danmark skulle gå foran og trække i den rigtige retning. Men sådan blev det ikke. Lidt grønt pynt her og der er det blevet til, og en energiaftale, som regeringen dog er på fuld flugt fra i praksis. Jamen, nytter det noget?, spørger mange. Og for så vidt har de jo ret: Hvis vi næste år fik sat hele 12 Rød+Grøn oktober 2014 Danmark på ren vedvarende energi, ville den globale stigning i CO2 ikke være 2,2 procent men kun 2,1 procent. I den forstand vil den klimatiske katastrofe vælte ind over os, uanset hvad vi gør. Det gode eksempel Når Enhedslisten alligevel sætter klima- og ressourcespørgsmålet højt politisk, er det fordi, der i den grad er brug for samfund, som demonstrerer for omverdenen, at vi kan opbygge et velfærdssamfund uden at belaste kloden. Når udviklingen stadig går den forkerte vej globalt, er det ikke kun et spørgsmål om Vestens eget forbrug. Det handler i høj grad også om, at re- Udspillet indeholder oplæg til nye initiativer indenfor seks sektorer, hvoraf enkelte elementer er: En energi- og klimapakke, der supplerer energiaftalen, har nye klimatiltag og giver kommuner bedre handlemuligheder på klimaområdet. Omstilling af landbrugsproduktionen for at opnå mere natur og biodiversitet, renere miljø og mere lokal beskæftigelse. Omstilling af fiskerierhvervet for genopretning af havnatur og fiskebestande og mere lokal beskæftigelse. Omstilling af transportsystemet med bedre og billigere kollektiv trafik, elbiler og cyklisme finansieret via modernisering af bilafgifter. En ny strategi for byggesektoren i samspil med miljø og sociale aspekter, der understøtter fællesskaber. Omstilling af forbruget gennem grøn produktinnovation, nye forretningsmodeller og forbrugsmønstre, der understøtter en cirkulær økonomi.

13 Med i Enhedslistens grønne udspil er en omstilling af fiskerierhvervet, som skal genoprette havnatur og fiskebestande og skabe mere lokal beskæftigelse. CO2 en vælter ud af de danske skorstene Foto: LOST IN SPACE-Flickr, ropped (CC BY-SA 2.0) Rød+Grøn kan afsløre, at Danmark udleder 15 mio. tons CO2 mere end de officielle statistikker siger. Det svarer til hele den officielle reduktion af CO2 fra energiområdet siden fra 4,7 mio. tons i 1990 til 15,2 mio. tons i 2012 som altså ikke indgår i den officielle statistik. Og det er inden de planlagte omlægninger af kraftværkerne til biomasse. bale kamp for en bedre verden, som er i økologisk balance. NGO er og andre progressive kræfter har brug for eksempler på alternative udviklinger. Derfor har den hjemlige grønne omstilling høj prioritet. Trivsel før vækst Enhedslisten fremlægger nu en samlet grøn pakke, som sætter fokus på en buket af områder, hvor der kan speedes gevaldigt op i den grønne omstilling. Udover at være et oplæg til finanslovsforhandlingerne, skal pakken ses som en præsentation af vigtige dele i vor grønne politik og synliggøre, hvordan de enkelte elementer, vi arbejder for, skal ses som brikker i et samlet hele for en grøn omstilling af samfundet. Målet er at skabe en økonomi, hvor fokus ikke er økonomisk vækst, men menneskelig trivsel og livskvalitet. Samtidig skal den grønne omstilling sikre den fremtidige beskæftigelse, som f.eks. Den Grønne Investeringsfond medvirker til. Energi Karl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver Verdens samlede udledning af CO2 vokser hurtigere end nogensinde før. Eksperter drøfter, hvad forklaringen kan være. Er det ændringen i havenes optag af CO2, de færre planter til at optage CO2 eller er de globale bestræbelser på at reducere forbruget af fossile brændsler bare helt utilstrækkelige? Det sidste kan vi hurtigt blive enige om, og det bestyrkes af, at nogle virkemidler kun har effekt på papiret og ikke i atmosfæren. Heriblandt er udskiftningen af fossile brændsler med biomasse. Kritisk lys på biomassen Et bærende element i dansk klimapolitik er at skifte kul og gas ud med især importerede træpiller, som på papiret er CO2-neutrale. Enhedslisten, som konsekvent har været kritisk overfor brugen af biomasse, har med deltagelsen i energiaftalen fået sat et kritisk nationalt lys på biomassen. Og de nye rapporter fra energiaftalen viser også, at afbrændingen af biomasse bestemt ikke er CO2-neutral. Vi står nu overfor næste fase i vor Nye rapporter fra energiaftalen viser, at der udledes store mængder CO2 fra den biomasse, de andre partier har betragtet som CO2-neutral. Foto: Ian Britton-Flickr (CC BY-NC 2.0) politik, nemlig at få tillagt forskellige biomassekilder en reel CO2-effekt, der afspejler virkeligheden. Den usynlige CO2 skal frem i lyset og tælles med. Målet er at stoppe for omlægningen af de store kraftvarmeværker til biomasse, fordi det er en forkert strategi og spild af penge. Den usynlige udledning Enhedslisten har selv gennemført beregninger af, hvor meget CO2, der rent faktisk tilføres atmosfæren, når biomasse bruges i energiproduktionen. Disse beregninger er nu blevet bekræftet og mere til idet Enhedslisten har fået adgang til de originaldata, som danske myndigheder er forpligtet til at indberette til EU og FN via det såkaldte Eionet. De årlige indberetninger har ca. 80 excel-datafiler med tonsvis af data. Blandt disse gemmer sig et tal med en note om, at Danmark også skal angive CO2-udledninger fra biomasse, men at denne CO2 ikke skal medregnes i den danske energisektors totale udledning. Det antages nemlig, at vores biomasse er produceret bæredygtigt uden at det er nærmere defineret, hvad det betyder. Tabellerne afslører, at udledningen af CO2 fra biomasse er vokset Falmende klimaduks Formelt har Danmark siden 1990 reduceret sin CO2-udledning fra energiproduktion med 12 mio. tons. Men kun på papiret. I atmosfæren er denne reduktion nemlig mindre, fordi en stor del af de 15 mio. tons CO2 fra biomassen skal modregnes, men ikke bliver det. Der er ikke nogen garanti for, at denne CO2 igen ender som biomasse i en skov i Rusland eller hvor træpillerne kommer fra. Og selv hvis der benyttes affaldstræ, tilføres mere CO2 til atmosfæren i forhold til at lade det ligge på skovbunden. Skiftet til biomasse betyder derfor, at vi fjerner et CO2-lager og har ingen eller ringe garanti for, at det kører i ring, som det fejlagtigt forudsættes. Reelt tilfører vi og andre derfor langt mere CO2 end de formelle tal oplyser. Enhedslisten arbejder nu på et beslutningsforslag, der som et første skridt skal tillægge forskellige biomassekilder en CO2-effekt, hvilket vil kølne de store værkers interesse for biomasse. Samtidig arbejdes der politisk på at udfase bioenergi i energisystemet, f.eks. ved at vi skaber bedre mulighed for varmepumper og geotermi, der kan udkonkurrere biomasse. Rød+Grøn oktober

14 Tema Flugten fra land til by Bevægelsen fra landet mod byen er på ingen måde et nyt fænomen i Danmark. Men siden finanskrisens udbrud er udviklingen accelereret voldsomt. Mens landkommunerne mister liv og indtægter, kan de større byers infrastruktur ikke følge med. Vidste du, at 63 ud af 98 danske kommuner oplevede større fra- end tilflytning i årene 2010 og Det svarer til 83 procent af det danske landareal. Simon Halskov, Rød+Grøn De unge flytter, de gamle bliver. Arbejdspladser nedlægges, uddannelsesinstitutioner lukker og den kollektive trafik skrumper ind. Det er velkendte problemstillinger i Danmarks landkommuner. Samtidig i de større byer sidder man fast i trafikmylder, og de yngste beboere står i lange køer for at få en plads i den lokale børnehave. Landet brækker over Urbaniseringen giver problemer, ikke bare på landet men også i byen. Mens de tyndt befolkede områder kan skrabe hul i den kommunale sparegris, har vokseværkende København og omegn den største koncentration af mennesker, der lever i fattigdom, og en kolossal mangel på billige boliger og institutionspladser. Der er selvfølgelig ikke kun ulemper ved urbaniseringen. Miljømæssigt er der f.eks. fordele ved, at folk samler sig i store, tætte enheder, fordi det muliggør en indretning af byerne, hvor ressourcepresset per indbygger bliver mindre. Samlet set er indtoget i byerne dog en stor social og økonomisk udfordring, som truer sammenhængskraften i vores samfund. Af samme årsag er det også noget, alle taler om, flugten fra landet til byen, men som få magter at arbejde imod. På de følgende sider kan du læse om nogle af Enhedslistens svar på udfordringerne i udkanten og i storbyen. I perioden voksede befolkningerne i Aarhus og Odense med knap 12 procent. I Aalborg var befolkningstilvæksten seks procent, mens den i Randers var knap ni procent. I de seneste tre år har Aarhus fået flere indbyggere i aldersgruppen år. I forhold til Aarhus størrelse er det en udvikling, der tidligere tog år. En udkantskommune er defineret som en kommune, hvis største by har mindre end indbyggere og som ligger mere end 40 km fra en by med over arbejdspladser, og som har flere indpendlere end udpendlere. Frem til 2025 vil København ifølge prognoserne vokse med over indbyggere. Det svarer til næsten nye københavnere hver måned. Selvom Københavns Kommune klarer sig økonomisk godt i øjeblikket, topper den ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd listen over kommuner med flest fattige indbyggere (i procent). Således er 8,1 procent af indbyggerne i København fattige. Herefter kommer vestegnskommunerne Ishøj, Albertslund og Brøndby, hvor mellem 6,3 og 7,1 procent lever i fattigdom. Global tendens: Balancen tipper I 1950 boede 70 procent af Verdens befolkning på landet. I 2007 tippede balancen, og over halvdelen af jordens befolkning bor nu i byer. I 2050 vil 70 procent i bo i byer. Der er allerede mange byer verden over med 25 millioner mennesker og derover og de vokser hurtigt. Livet på landet bliver mere og mere umuligt, fordi arbejdspladser, skoler og butikker lukker. Imens bliver det dyrere og dyrere at få en lejlighed i de store byer. Byerne Landdistrikterne Procent af verdens befolkning 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Datakilde: United Nations, 14 Rød+Grøn oktober 2014

15 Foto: Else Glerup Rød+Grøn oktober

16 Tema Udkantens stemmer I Enhedslisten har vi et udvalg, der arbejder med at styrke partiets udkantspolitik. Rød+Grøn har talt med Vibeke Syppli Enrum og Anders K. Brandt, der begge sidder i udvalget for landdistrikter, landsbyer og småøer. Simon Halskov, Rød+Grøn ceret. Skoler og børneinstitutioner lukker, og kollektiv transport bliver Hvad er formålet med sjældnere. Alt det fører til yderligere udvalget om landdistrikter, affolkning. landsbyer og småøer? Vibeke: Det er ønsket om at udvikle Hvilke tiltag skal der til for en politik, som ikke kommer at standse affolkningen i land- af sig selv i et storbyparti. At udvikle distrikterne? en politik, der kæmper imod, Vibeke: Helt overordnet skal vi at udkanten bliver forladte fattig-områder have politiske krav om decentrali- kun for gamle, ledige sering og lokal, regional og national og syge. Udkanten er også for de, selvforsyning. Så handler det bl.a. der vælger fællesskabet og naturen om at genskabe landsbymiljøer, hvor og plads til at løse opgaver på andre der er et befolkningsgrundlag, så det måder, således at de klemte og bliver muligt at fastholde de offent- glemte inddrages. lige institutioner og give bedre mulighed for offentlig transport, f.eks. Hvad er de primære udfor-dringer, med telebusser og gratis færgefart. I arbejder med Anders: Fællesskab er et nøg- i øjeblikket? leord. Fra fællesskab omkring revision Anders: Der er mange: Finansiering og regnskab, til fællesskab i af boliger og virksomheder er forhold til boliger. F.eks. burde man sværere. Jobmuligheder forsvinder. omdanne nedlagte landbrug til leje- Indkøbsmuligheder bliver reduboliger. Og så er det vigtigt at støtte 16 Rød+Grøn oktober 2014 små virksomheder og arbejdspladser på landet. Har I nogle lokale eksempler på, hvad vi gør for udkanten? Vibeke: I forhold til nedlæggelse eller udflytning af slagterierne har vi vist alternative løsninger til vækstfilosofien. Tidligere på året gjaldt det slagteriet på Bornholm. Nu gælder det slagteriet i Et nedlagt slagteri i Nykøbing Falster. Faaborg, hvor vi i kommunalbestyrelsen og i regionsrådet har stillet forslag om omlægning til økologisk produktion. Dermed har vi anvist en anden vej. Anders: I Sønderborg har vi organiseret landdistrikterne i landsbyråd, der laver udviklingsplaner for deres lokalområde og kan søge penge i udviklingspuljen. Byrådet har også nedsat et landdistrikts- Foto: Else Glerup

17 Provinsens lykkeriddere må d rage andre steder hen: spillehallen er lukket. Foto: Else Glerup Kom med i udvalget Har du lyst til at være med i Enhedslistens udvalg for landdistrikter, landsbyer og småøer, skal du skrive til Næste møde i udvalget er lørdag den 8. november. Her diskuterer vi lokale aktiviteter og demokratiske strukturer, hvor beboerne aktivt deltager i lokalsamfundets udvikling. Desuden taler vi om udvalgets opgaver og gode ideer til forslag i Folketinget. Skriv til for mødeinfo og tilmelding. udvalg med fire politikere og syv ildsjæle, geografisk fordelt i kommunen. Samtidig er landsbyerne organiseret i et landsbyforum. Her har hver landsby en plads og løser mange fælles opgaver. På hvilke områder kan Enhedslisten forbedre sin udkantspolitik? Vibeke: Vi skal bl.a. arbejde for offentlig kreditmulighed til tilflyttere, som ønsker at købe hus, og til småhandlende. Og så vil mulighed for lokal valuta og timebanker, hvor mennesker udveksler tjenester med arbejdstiden som valuta, kunne styrke samhandlen. Anders: Nationalt skal vi bl.a. arbejde for finansiering af boliger og små virksomheder på landet og en lovgivning, der gør det muligt at omdanne landbrugsbygninger til boliger. Kommunalt skal vi bl.a. arbejde med organiseringen af fødevarerproduktionen på landet og lave socialøkonomiske virksomheder, der skaber en ramme for borgere med nedsat arbejdsevne i lokalområdet og samtidig løser opgaver af fælles interesse. Boliger, der er til at betale, er en stor mangelvare i den hastigt voksende hovedstad Københavnske udfordringer For mange af landets kommuner er den voldsomme befolkningstilvækst i København et ønskescenarium, de end ikke tør drømme om. Men selvom søgningen mod storbyen giver både liv og skattekroner, følger der også problemer med, heriblandt en stor mangel på billige boliger. John Andersen, professor på RUC og medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten For at forstå magnetbyen Københavns udfordringer må vi først tage et kig på historien. I 1980 erne var København ved at gå fallit. Byen var et egnsudviklingsområde. Massive jobtab og et udtyndet skattegrundlag satte byen i en strukturel krise. Modsat New York og andre bystyrer, hvor neoliberale kræfter fik magten, var venstrefløjen i København heldigvis for stærk til, at en neoliberal kriseløsning med massive velfærdsforringelser kunne trænge igennem. Samtidig var der en stærk aktivistisk venstrefløj, beboeraktioner, Byggeren og en Villo Sigurdsson, der bar bevægelsernes krav ind på rådhuset. Ørestads-underskud Fra staten var der ingen hjælp at hente i Schlüter-årene. Resultatet blev, at kommunens gæld voksede markant, og i begyndelsen af 1990 erne var Københavns Kommune de facto sat under administration af Finansministeriet. Schlüter nedlagde også Hovedstadsrådet med inspiration fra Thatcher, der havde nedlagt det Labour-styrede London Greater Council. I stedet blev det Finansministeriet, teknokrater og embedsmænd, der begyndte at designe en ny vækst og genopretningsstrategi for København. Politisk blev dette fra starten båret igennem af V, K og S på Christiansborg og på Københavns Rådhus. København kunne få statslige lån og hjælp til Øresundsbro og etablering af det fælles statslig- kommunale udviklingsselskab Ørestadsselskabet (senere By og Havn, hvor staten på det allerseneste har trukket sig næsten helt ud som led i aftale om Metroudbygning). Ørestadsselskabet skulle frasælge grunde på markedsvilkår og herigennem skaffe investering til det store metrobyggeri. I starten gik det elendigt. Ørestadsselskabet trak gennem 90 erne kæmpe milliardkreditter fra staten, og Enhedslisten stillede gentagne gange forslag om at nedlægge selskabet. Ud med fattigrøvene Konstruktionen med Ørestadsselskabet og senere By og Havn betød, at kommunen fraskrev sig mulighed for at bruge de planredskaber, som den tidligere havde haft: at udleje jord til billige boliger eller sælge Foto: R+G jord billigt til almene boligselskaber. Dermed accepterede kommunen en udviklingsmodel, der var med til at skabe mangel på billige boliger, hvilket blev det hotte tema 00 erne. Et andet diktat fra Finansministeriet i begyndelsen af 90 erne var, at kommunen skulle sælge de kommunale boliger. Desuden besluttede et flertal at stoppe byggeriet af almene boliger. Boligpolitikken blev således trimmet til Finansministeriets mantra om, at almene boliger kun trækker fattigrøve til byen. Denne historiske fejlplanlægning var med til at skabe boligboblen i 00 erne og den mangel på betalelige boliger, vi oplever i dag. Ikke vokseværk for enhver pris Hvad kan der så gøres for at skabe en sund boligudvikling i København? For det første skal Enhedslisten arbejde for, at vi får en stærkere regional- og landsplanlægning. København skal ikke vokse for enhver pris. På f.eks. ungdomsboligområdet burde der arbejdes på fælles planlægning i hele Storkøbenhavn. For det andet må vi i By og Havn kæmpe for, at en del af arealerne holdes udenfor profitøkonomien. For det tredje skal planloven, der i dag er alt for investorvenlig, laves om, så den bliver et demokratisk redskab. Kommuner skal kunne stille krav til bygherrer om en andel med billige boliger som betingelse for, at de kan bygge. Og så skal kommuner have lov til at sælge eller leje jord ud under markedsprisen. Rød+Grøn oktober

18 Tema Flugten fra land til by hvad gør vi? Kan og skal vi som parti modvirke affolkningen af landdistrikterne, og i givet fald hvordan? Rød+Grøn har sat stævne med Henning Hyllested og Per Clausen, der, med Esbjerg og Aalborg som base, kender tendensen lokalt. Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn den med de store faglige miljøer som begrundelse for sammenlægninger De store byer virker som magneter og suger folk til er det godt eller skidt? Henning: Grundlæggende skal vi som politikere og parti ikke blande os i, hvor folk vil bo. Selvom problemerne tårner sig op for mange små samfund, er løsningen ikke at fare ud og sige Uha det går ikke. Strømmen skal vendes. Vi skal gøre det attraktivt at bo alle steder, men stederne er ikke ens. Der er mange årsager til, at storbyerne tiltrækker folk. En stadig større del af unge tager en uddannelse, og det foregår i storbyerne. Samtidig udsultes de små samfund med skole- og butikslukninger. Bussen nedlægges, fordi de kører næsten tomme, og der foregår ikke en dyt. De industrier, der trods alt findes, har effektiviseret med robotter eller er udflaget, så der er få arbejdspladser tilbage. Per: Udviklingen på hele landbrugs- og skolelukninger. Det bety- der, at selv de små elever skal transporteres allerhelvedes langt. Både forældre og elever vil have nærhed og tryghed, i hvert fald i de mindste klasser. Per: I Aalborg har vi ikke lukket skoler. Det var et løfte ved kommunesammenlægningen, og den har man overholdt. Så vi har flere skoler med 50 elever ude i landdistrikterne. Samtidig er der daginstitutioner, hvor der er skoler. Det er en politisk beslutning og spiller klart en rolle i forhold til at holde liv i en række områder. Udover skoler og institutioner til børn og ældre, som giver lokale arbejdspladser, er der behov for en grundlæggende ændring i fiskeri-, landbrugs- og fødevareproduktionen. Enhedslisten skal arbejde for at få genetableret lokale arbejdspladser via omlægning til økologi og og fødevareområdet har kvalitetsprodukter. Vi skal underder, medført, at der kun er få arbejdspladser tilbage udenfor storbyerne. Miljømæssigt er det sådan set fint, at folk klumper sig sammen i store, tætte enheder, fordi det er muligt at indrette byerne, så ressourcepresset bliver noget mindre, end når vi er spredt ud i mange små samfund. Men det er jo så også kun en del af historien. Vi bør nemlig ikke støtte en bypolitik, hvor fokus er vækst og konkurrence med andre byer for selv at blive større. støtte lokal handel og sikre mobilitet for dem, der ikke har bil. Henning: Der skal man selvfølgelig være parat til at ofre det, det koster. F.eks. har man i Assens indført gratis taxi til nærmeste større stoppested. Per: Helt grundlæggende handler det om at skabe bedst mulige faciliteter i provinsen og gøre de små samfund så attraktive, at folk vil bo der. Og med arbejdspladser, så nogle af de nyuddannede får lyst til at vende tilbage. Hvilke andre ting kan vores lokale byrødder tage fat i? Per: Der er et helt centralt problem, man bør se på: Internetforbindelser. Mange steder fungerer de ekstremt dårligt, fordi der blev slækket på kravene om fuld dækning hos de store teleudbydere. Kommunerne kan selv udbyde netforbindelser, men det kan være svært at få et rimeligt tilbud. I Aalborg har vi udlagt gode forbindelser til alle de mange skoler, men af konkurrencehensyn må den omliggende landsby ikke bruge dem. Det er jo dybt godnat. Vi prøver aktuelt at udnytte skole-netværket til det yderste og finde nogle huller i lovgivningen. Henning: I praksis vil der være et dilemma for mange byrødder. F.eks. arbejdes der i Esbjerg for at skabe flere arbejdspladser omkring havnen. Det er jo vanskeligt ikke at støtte i byrådet. Men andre havnebyer konkurrerer jo om det samme gods og de samme virksomheder. På bundlinjen kan man jo diskutere, hvor mange arbejdspladser, man egentlig skaber på landsplan. Samtidig suger det jo også folk fra de mindre, omliggende byer. Vi har samme problem på storcenterområdet, hvor der f.eks. er en voldsom konkurrence mellem Kolding og Esbjerg om at trække handlende til. Det betyder, at meget af forretningslivet, med dertil hørende arbejdspladser, i byerne mellem Kolding og Esbjerg suges ud af selv stationsbyerne. Her kan man i byrådet komme under pres for at understøtte sit eget handelsliv Per: Som lokalpolitiker skal man ikke acceptere konkurrencepræmissen. Vi skal ikke støtte strategier rettet mod andre kommuner. Butiksplaner bør både vurderes ud fra, hvad det betyder for den indre by og de omkringliggende områder. Og nu, hvor kommunerne er blevet store, har de alle landdistrikter, de må tage hensyn til. Det kan vores byrødder udnytte. Hvis vi ikke skal modarbejde, at storbyerne vokser, skal vi så bare lade stå til? Henning: På ingen måde. Vi skal have en offensiv politik for at gøre et liv udenfor storbyerne attraktivt. Det er f.eks. vigtigt at bevare folkeskolen lokalt. Jeg køber ikke 18 Rød+Grøn oktober 2014 Huset står tomt. Posten bliver ikke hentet mere. Foto: Else Glerup

19 Bussen kommer ikke. Isfabrikken bagved er lukket, og kornsiloen skal ikke bruges mere. Foto: Else Glerup Hvis vi både støtter byfor- dre udviklingen. Men vi skal løbende arbejde for, at rammevilkårene tætning i storbyer og at folk skal bo på landet, har vi så forbedres. ikke to politikker, der går Per: Der er jo folk, som gerne vil i hver sin retning? bo i en mindre by, fordi her er større Henning: Nej. Vi skal skabe gode tryghed og et lokalt netværk. Børnene kan ikke begå kriminalitet, levevilkår begge steder, og så må folk selv vælge. Også på landet vil fordi det opdages af naboen og man gerne bo tættere og skabe fællesskaber. Vi ser faktisk landsbyer, de km ind på arbejde to gan- man kan måske nøjes med at tage som via ildsjæle selv formår at ænge om ugen. Bag disse ruder boede Else Petersen, som Søren Ryge portrætterede. Hun blev næsten 90, var selvforsynende med hjemmekærnet smør og en ko med kalv, en so per år, vildænder til julemaden fra sin egen lille sø og grøntsager fra egen have. For to år siden døde hun, og der var ingen til at overtage. Foto: Else Glerup Hvordan kan vi landspolitisk arbejde med problemstillingen? Per: De grundlæggende udfordringer kan vi først få styr på, når det er via politiske beslutninger, den private kapital investeres. Den magt har vi ikke i dag. Det er markedskræfterne, der dirigerer, og de trækker kun én vej større enheder og centralisering. Og det kan man f.eks. forsøge at bremse ved at sende penge ud i landdistrikterne og insistere på, at vi skal omlægge vores fødevareproduktion. Henning: I de kommende år handler det også om at undgå yderligere centralisering af statslige arbejdspladser, f.eks. Kystdirektoratet. Men der er måske også muligheder den anden vej, som ved centraliseringen af Statsforvaltningen, hvor afdelinger, der ikke har særlig meget med hinanden at gøre, blev spredt geografisk. Per: Det samme gælder sygehuse. Her taler rationalet for, at vi har to sygehuse i Danmark, og mens diskussionerne ofte handler om nærhed for patienter, kunne vi lige så godt argumentere for en større spredning ud fra hensyn til lokale arbejdspladser. Det offentlige skal også medvirke til at sikre, at der er en kerne af offentlige arbejdspladser spredt rundt i landet. Endelig har vi jo planloven. Den holder storcenterplanerne i ave, men den bør være langt skrappere. Samtidig er det dog planloven, der hindrer, at kommunen kan sælge arealer billigere end markedspris til almene selskaber, hvilket gør det svært for København at bygge billige boliger. Det skal ændres, og vi støtter også, at kommuner både skal have mulighed for at ekspropriere arealer hertil, og at kommunen selv skal kunne bygge boliger. Henning: Hvis vi i højere grad kunne styre investeringerne, ville kommunerne ikke i samme grad være afhængige af en investor, som reelt bestemmer, hvad der skal bygges. Med socialistiske reformer, der øger den demokratiske kontrol med investeringerne, ville vi for alvor kunne skabe nogle nye betingelser, som vil give folk bedre mulighed for selv at kunne bestemme, hvor de ville bo. Per: Ja, og så må vi jo i mellemtiden ikke glemme, at der ikke er noget, der forhindrer politikere i at træffe rigtige beslutninger. Rød+Grøn oktober

20 Medier og kultur Et rødt dagblad kæmper man for Dagbladet Arbejderen er i en kritisk økonomisk situation og har brug for hjælp. Rød+Grøn har talt med journalist Ulla Rosenvold og abonnementsansvarlig Anders Sørensen om det redaktionelle arbejde og produktionsbetingelserne hos landets eneste røde dagblad. i fagbevægelsen og i de sociale bevægelser og til venstrefløjen i bred forstand. Vi kan jo ikke konkurrere på de hurtige nyheder. Til gengæld lægger vi vægt på at skabe sammenhæng og overblik ved at bringe flere dybtgående analyser, forklarer Ulla og understreger samtidig, at det faglige stof har topprioritet for et rødt dagblad. Men vi har også stor fokus på velfærdspolitikken, Danmarks krigsdeltagelse og hele den under- Aviskrise Lole Møller, Rød+Grøn Der lyder klapsalver og muntre barnestemmer på Arbejderens redaktion. En lokal skoleklasse er på besøg for at blive klogere på avisproduktion. Anledningen til Rød+Grøns besøg er anderledes alvorlig. Avisen har gennem længere tid oplevet faldende abonnementstal, og den nye mediestøttelov betyder, at avisen står til at miste én million kr. over tre år. Vendes udviklingen ikke, må avisen lukke. Der er for få, der kender os, og når økonomien hos læserne strammer til, er avisabonnementer noget af det første, der rammes af sparekniven, sukker Anders og uddyber: Vi råder ikke over et stort salgsapparat og kan heller ikke leve af annonceindtægter. Samtidig vidner unikke brugere af hjemmesiden og de mange, der følger os på Facebook, Twitter og Instagram om, at interessen er der, fortæller han. Dybde frem for hurtighed Dagbladet Arbejderen henvender sig først og fremmest til aktive»der er for få, der kender os, og når økonomien hos læserne strammer til, er avisabonnementer noget af det første, der rammes af sparekniven.«foto: R+G 20 Rød+Grøn oktober 2014

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Til baggrund der kan ikke stemmes om afsnit I og II: I. Folketingsvalget 2015 det diffuse protestvalg Folketingsvalget 18. juni 2015 fældede

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser.

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. 1. marts 2011 I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. Længere nede kan du derfor møde nogle af Radikale Venstres jyske, fynske

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk Hvidovre rød og grøn Stem på Enhedslisten hvidovre.enhedslisten.dk Enhedslisten det vil vi Enhedslistens politik er at fremme fællesskaber og lighed på alle områder i kommunen. Vi tror på, at det skaber

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Val(g)by for fællesskab

Val(g)by for fællesskab Val(g)by for fællesskab Hvad skal styre samfundsudviklingen? Borgerlige ideer om brugerbetaling, individuel bjergsomhed og blinde markedsmekanismer? Eller fornuftige, kollektive, demokratiske beslutninger

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Sæt liv i Ballerup. Stem på Enhedslisten. ballerup.enhedslisten.dk

Sæt liv i Ballerup. Stem på Enhedslisten. ballerup.enhedslisten.dk Sæt liv i Ballerup Stem på Enhedslisten Sæt liv i Ballerup Enhedslisten ønsker et levende Ballerup på alle områder Vi vil puste liv i kulturen og beskæftigelsen, klimarenoveringer og billige almene boliger.

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Rasmus Horn Langhoff. August 2014. Indhold. Kære socialdemokrater, venner og læsere af mit nyhedsbrev. Side 1 af 7

Rasmus Horn Langhoff. August 2014. Indhold. Kære socialdemokrater, venner og læsere af mit nyhedsbrev. Side 1 af 7 Rasmus Horn Langhoff August 2014 Indhold Sundhedspakke er kernesocialdemokratisk 3 Danmark har brug for stærke fagforeninger 3 Hvor er pengene, Dansk Folkeparti 4 Fælles svendebrevskampagne med LO 5 Kære

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (14)

Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (14) Juni 2013 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (14) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag,

Læs mere

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages... det er tid til forandring Foto: Niels Stoktoft Overgaard Chr. Juhl

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere