FOLKETINGSVALGEN E 9. APRIL 1895 OG 5. APRIL 1898 STATISTISKE MEDDELELSER ELECTIONS AU FOLKETING KOBENHAVN DANMARKS STATISTIK

Transkript

1 fl DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE REKKE TREDIE BIND FJERDE HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4e SÉRIE TOME 3 40 LIVRAISON >0 FOLKETINGSVALGEN E 9. APRIL 1895 OG 5. APRIL 1898 MED SUPPLERINGS- OG OMVALG ELECTIONS AU FOLKETING LE 9 AVRIL 1895 ET LE 5 AVRIL 1898 ÉLECTIONS SUPPLÉMENTAIRES ET RÉÉLECTIONS UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLIÉ PAR LE BUREAU DE STATISTIQUE DE L'ÉTAT KOBENHAVN BIANCO LUNGS KGL. ISOF- BOOTRYNKERI (F. DREYER) 1898

2 Oversigt over Valgstatistikken for de alindelige Folketingsvalg 1895 og 1898 ed Supplerings- og Ovalg I Februar 1893 udsendte Statistisk Bureau en Valgstatistik vedrorende Folketingsvalgene i Aarene ((Statistiske Meddelelser, 3die Række, Bind 13), i Fortsættelse af tilsvarende statistiske Frestillinger af tidligere Valg. Da en Valgstatistik ved Siden of sin blivende Interesse tillige har en væsentlig aktuel Interesse, har Bureauet iidlertid anset det for rettest ikke at udstte Offentliggorelsen af Valgstatistikken, indtil en Række Valg ere foregaaede, en at publicere denne saa spart so uligt efter det sidst forlobne Valg. Nærværende Hfte ohandler saaledes Folketingsvalget den 5. April 1898 (paa Fur»erne den 24. Maj s. A.), endvidere Valget den 9. April 1895 (paa F eroerne den 20. Maj s. A.) hvilket Valg ikke tidligere er bebandlet af Bureauet - og Supplerings- og Ovalg i Aarene Ligeso de folgende Tabeller gives i noget ere saentrængt Skikkelse end i de tilsvarende foregaaende Publikationer, saaledes ville ogsaa n erværende Beærkninger gaa indre i Detail end tidligere, baade af alindelige Grunde, og fordi en Saenstilling af Antallet af Vlgere i de forskellige Kredse ed disses

3 IV 6 Folketal, særlig ogsaa ed den andlige Befolkning over 30 Aar, aa ops ettes tit efter n este alindelige Folketælling. Desuden finder der den Forskel Sted elle Grundlaget for de her ohandlede Valg (undtagen de fire Suppleringsvalg i 1892 og 1894) og Grundlaget for de tidligere, at Valgkredsinddelingen er forandret ved Lov af 24. Deceber I Henhold til 32 i den reviderede Grundlov af 28. Juli 1866 skai i Kongeriget Danark (det egentlige Danark og Froerne) Antallet af Folketingets Medleer «otrent være efter Forholdet af 1 Medle til Indvaanere», og Valgloven af 12. Juli 1867 fastsatte derefter Antallet of Folketingsænd til 102. Dette Tal svarer til Grundlovens Besteelse, hvis an i 1867 er gaaet ud fra Danarks og F eroernes Folketal ved den sidste alindelige Folketælling, i 1860, idet Folketallet da var i alt 1, Men da Tallet i 1870 i alt var 1,795000, er der ikke Tvivl o, at der allerede i 1867 var beregnet for ringe et Antal Folketingsænd i Forhold til den faktisk da eksisterende Folke engde; denne aatte have kreevet indst 108 Folketingsedleer. Misforholdet ielle Antallet af Folketingsænd og Folketallet var naturligvis herefter i stadig Stigning; dog dette var en indre Ulepe - idet det blot edforte, at der gennesnitlig gik et noget stone Antal Indbyggere paa hver Folketingsand end oprindelig forudsat -, hvoriod det blev of væsentlig Betydning, at Kredsenes indbyrdes Storrelsesforhold forskod sig, navnlig saaledes at visse Bykredse stadig voksede i Folketal, edens andre Bykredse eller Land - kredsene beholdt deres Folketal eller endog vare i Nedgang. At i Særdeleshed Hovedstaden ko til at lide under dette Forhold, var i ovrigt paa Forhaand til at indse, thi den fik ved Valgloven kun 8,8 pct. of Folketingsændene, edens den allerede i 1860 havde 9,6 pct. of Folketallet, og det var givet, at denne Procentandel havde stigende Tendens. Uleperne ved Bibeholdelsen af den ved Valgkredsloven of 1867 fastsatte Valgkredsordning bleue efterhaanden ere og ere iojnefaldende og gave Anledning til en Række Lovforslag i 1870erne,

4 7 Iv 80erne og forste Halvdel af 90erne, uden at an dog naaede til Enighed o nogen ny Ordning. Hvor grelt Forholdet til sidst var blevet, vil fregaa af folgende Data: Ifolge Folketællingen af 1. Februar 1890 havde Indbyggere Folketingsænd Indb. pr. Folketingsand Det ovrige Danark 1, Færeerne , I Landet so Helhed var der altsaa pr. Folketingsand 1/3 ere end i Indbyggere, i over det Bobbelte af Men baade inden for og inden for det evrige Land havde dernæst Kredsene en hejst forskellig Storrelse. Satlige Landets 102 Kredse fordelte sig nelig i 1890 paa felgende Maade: 1 Valgkreds (Kebenhavns 5te) Indb. 1 (Kebenhavns Ats lste) (Kebenhavns lste) (Aarhus Ats 2den) (Odense Ats lste) Valgkredse hoer ielle og Valgkreds (Kebenhavns 4de) Det kan endnu tilfejes, at Antallet af Vælgere ved Valget den 20. April 1892 var i Kebenhavns 5te Valgkreds 21544; af disse stete 16265, altsaa fiere end der, strengt taget, skulde vere Indbyggere i Kredsen. Satidig var Antallet af Vælgere i Kebenhavns 4de Valgkreds 1522, hvoraf 1090 afgav deres Stee. Saavel af Indbyggere so af Vælgere var der 14 à 15 Gange saa ange i s 5te so i dens 4de Valgkreds. -

5 IV 8 Endelig blev ved Forhandlingerne i Rigsdagssessionen i Efteraaret 1894 det af Regeringen i Landstinget den 5. Oktober 1894 indbragte Lovforslag, dog ed væsentlige, i Folketinget foretagne.endringer, til Lov den 24. Deceber s. A. Den nævnte Lov har dog ikke haft til Hensigt fra Grunden af at oændre Valgloven af 1867, en kun at afhj elpe de est fretreedende Mangler, der i Tidens Medfor vare udsprungne af den. Dette fregaar allerede af Lovens Navn, idet den angaar «en idlertidig Ofordeling af Folketingsvalgkredsene», og derneest af, at det hele Antal Folketingsænd sattes til 114, head der for Folketallet 1890 gay Indbyggere pr. Folketingsand; ved Lovens Ikrafttræden i 1895 har der utvivlsot været indst Indbyggere pr. Folketingsand. De væsentligste Forandringer, der skete ved Loven, vare felgende: Staden, der tidligere havde 9 Kredse, blev, i Forening ed s Ats lste Valgkreds, delt i 16 Kredse; Foregelsen var altsaa 6 Kredse. Odense, Ats aste Valgkreds (Odense By..) deltes i 2 Kredse, Aarhus Ats 2den Valgkreds (Aarhus By..) deltes i '2 Kredse. Skanderborg Ats 3 Valg- kredse forogedes ed.2, idet bl. a. Horsens By udskiltes so selvstændig Valgkreds 1). Randers Ats 5 Valgkredse foregedes ed 1, idet Randers By sat noget af Landdistriktet udskiltes so selvstændig Valgkreds. Endelig forogedes Ringkobing Ats 5 Valgkredse ed 1 Valgkreds, idet Ringkobing Ats 3die Kreds deltes i 2, en ed Tillæg af nogle Enklaver fra Viborg Ats lste Valgkreds. Den salede Forogelse var altsaa 12 Kredse. (O satlige disse Forandringer i det enkelte og o andre indre betydende Forandringer i den tidligere Ordning, jfr. Loven.) Hvorledes de foretagne Forandringer have paavirket Folketallet i de enkelte Kredse, kan ikke godtgores for efter este Folket elling; kun for og til Dels Frederiksberg foreligger 1) Valgkredsene i»aarhus At» dudes i det forrige Aarhus At, Valgkredsene i Skanderborg At» i det forrige Skanderborg At, begge altsaa nu under Overovrighedskredsen Aarhus At.

6 9 IV der Oplysninger i Henhold til Folketællingen i Hovedstaden og Nabokouner den 1. Februar Herefter var Folketallet i s lste Valgkreds den die de Ste te de de lite te de s Ats lste ). Den Del af, der horer til s Ats 3die Valgkreds, har Indb., den Del af Frederiksberg, der borer til Atets 2den Valgkreds, har Indb. Det vil ses of den ovenstaaende Fordeling, at de strke Modsætninger elle Kredsenes Sterrelse i nu ere forsvundne, og at i Forhold til disse den Forskel, der fregaar of ovenstaaende Tal, er for intet at regne, o den end ganske vist i Aarenes Lob efter al Sandsynlighed vil forages. Forskellen viser sig i et noget sterre Indbyggertal i de ydre Bykredse end i de indre og naar sit Maksiu elle 7de og 10de Kreds, idet dennes Folketal i 1895 var ca. 2/5 sterre end hins 3). ') Sundbyerne paa Aager. 2) En Del af Frederiksberg. - 9de ) - 10de ) Paa Grundlag af Folketællingstallene 1. Februar 1890 gik Loven ud fra et Indbyggertal for de kobenhavnske Folketingskredse af elle og 24730; Gennesnitstallet for 2den, 3die, 4de, 7de og 8de Kreds var 24252, for late, Ste, 6te, lode, lite, 12te og 13de Kreds (Tillæg B. til Rigsdagstidende 1894/95, S. 73). Fra 1890 til 1895 er Folketallet iidlertid gaaet ned i enhver af de forstnzevnte Kredse (vesentligst den indre By), en gaaet op i enhver af de sidstnævnte Kredse (væsentligst Broerne og den ydre By). So Folge heraf var hine Kredses Gennesnit fra 1890 til 1895 aftaget fra til 22916, hvoriod de ovrige Kredses Gennesnit var tiltaget fra til

7 IV 10 En yderligere Belysning af de foregaaede Forandringer - ogsaa vedrorende Odense og Aarhus. v. - vil bedst kunne ske i Forbindelse ed de folgende Beærkninger o Antallet af V æ l g e r e saavel ved de sidst foretagne so ved tidligere Valg. Antallet of Vælgere udgjorde ved Folketingsvalget den 9. April 1895 i alt , ved Folketingsvalget den 5. April 1898 i alt Fradrager an heri Færeerne ed henholdsvis 2350 og 2521 Vælgere, faas tilbage Vælgerne i det egentlige Danark, og ; det er de sidstnævnte Tal, de felgende Betragtninger ville knytte sig til. Vælgerne i det egentlige Danark fordelte sig ved de tre Folketingsvalg 20. April 1892, 9. April 1895 og 5. April 1898 paa felgende Maade: - V ælgertallet i Overovrighedskredsene éleetewrs par bailliage Overovrighedskredse baillia es Kbhvn., Kebst. 0g Han- delspl. 20. April April April 1898 Landdistrikter Ti!- saen Kbhvn., Kebst. og Handelspl. Landdistrikter Ti!- saen Kbhvn., Kebst. og Handelspl. Landdistrikter Tilsaen Staden 48200,, u u s At Frederiksborg Holbiek Sore Presto Bornhols Maribo Svendborg Odense Vejle Aarhus Randers Aalborg Hjorring Thisted Viborg Ringkobing Ribe Tilsaen

8 i 11 IV I den ostaaende Tabel er der til Byerne henregnet de 6. Handelspladser og desuden saadanne,,landsogne, so i visse adinistrative Henseender ere knyttede til forskellige Kebstæder og her ikke have kunnet udskilles. Vil an lægge Folketallet for ved Tællingen den 1. Februar 1895 og Folketallet for det ovrige Land ifolge de dero gjorte Beregninger (jfr. «Statistiske Meddelelser», 3die Rekke, Bind 17) til Grund, faar an folgende Forholdstal elle Indbyggere og Vælgere: Befolkning '/ Personantal paa Valglisterne 1/ ,Ovrige Byer og Handelspladser Landdistrikter.1, , I er der altsaa 1 Vælger for hver 6,5 Ind - byggere, i Landdistrikterne 1 for hver 5,8, edens K.obstæderne. v. staa idt ielle. I hele Landet, er der, rundt taget, 1 Vælger for hver 6 Indbyggere. Da den andlige Befolkning over 30 Aar i Danark udger 1 for hver 5 Indbyggere, finde vi altsaa, at Valgretsindskrænkningerne i Henseende til Ken og Alder bringe Vælgertallet ned til 1/5 of Befolkningen, et Tal, der ved de ovrige Valgretsindskrænkninger. v..yderligere nedsættes til 1/6 af Befolkningen. Den nejere Behandling af hele dette Sporgsaal ligeso en Saenstilling af Vælgertallet ed Befolkningen, At for At sat inden for de enkelte Aters Byer og Landdistrikter, aa iidlertid, so. nævnt, opsættes til Bearbejdelsen of det folgende Valgs Resultater, hvorved an sand - synligvis ogsaa vil kunne benytte næste Folketællings Resultater. So det i ovrigt fregaar of den foranstaaende Tabel (S. 10), er Vælgertallet i Byerne steget fra 1892 til 1895 ed 7,2 pet. og fra 1895 til 1898 ed 9,6 pet.; endvidere er Vælgertallet i Land - distrikterne i de to Treaar steget ed henholdsvis 1,9 og 4,1 pct.; endelig er Vælgertallet i hele Landet steget ed henholdsvis 3,6 og 5,9 pet. O disse Procenttal skai det kun beærkes, at de

9 IV 12 uden Ivivl betyde en langt st erkere Foragelse af Vlgertallet end af Folketallet. Hvad enten vi tage det indste, Landvælgernes Foregelse , eller det sterste, Byvælgernes Foregelse , kunne vi vare sikre paa ikke i at have en aarlig Foregelse af Landbefolkningen paa 3/5 pct. og ikke i at have en aarlig Foregelse of Bybefolkningen paa over 3 pct. Aarsagen til denne forholdsvis stærke Stigning of Vælgertallet kan neppe sages i nogen forholdsvis Foregelse af Mandkennet og særlig of de over 30- aarige blandt dette - For - holdene her ere, navnlig naar der er Tale o Landet so Helhed, ret konstante -; heller ikke er det rieligt, at en ohyggeligere Udarbejdelse of Valglisterne skulde spille nogen starre Rolle, efter- so an i saa Henseende vistnok under Firsernes starke politiske Bevagelse allerede var naaet ret vidt. Deriod kan Tyendeforholdet vre gaaet tilbage, og navnlig have Felgerne af Fattig- loven of 1891 og Alderdosunderstettelsesloven af 1891, hvorved deis forskelligartet offentlig Understettelse ikke ere betragtes so Fattighjælp, dels Muligheden for Eftergivelse of Fattighjælp i hej Grad er foreget og Tilbejeligheden til at sage Fattighjælp er heet, sandsynligvis bidraget en Del til Vælgerantallets procentvise Forhojelse, hvad der er saa eget ere rieligt, so Virkningen af disse Love an have vret endnu starre end M den hele Vælgerbefolkning vare i ,o pct. Byvælgere, 68,o pct. Landbovælgere - saaledes so disse Udtryk efter oven - staaende Tabel aa forstaas -; i 1895 vare de tilsvarende Tal 33,1 pct. og 66,o pct., i ,3 pct. og 65,7 pct. Benne Stigning i Byvælgernes Antal var jo kun at vente, idet den steer ed Bybefolkningens Tily ekst so Helhed. Det gennesnitlige Antal Vælgere pr. Kreds udgjorde i , i 1895, da den ny Valglov ferste Gang var i Kraft, 3331, i , og det vil altsaa paa de næste Valglister rieligvis naa den Hejde, det havde ved det sidste Valg for Loven of Den ovenfor ohandlede Foregelse ed 12 Kredse har haft felgende Virkning paa Vælgertallet pr. Kreds de paagældende

10 ' -!'I 13 IV Steder (i nedenstaaende Oversigt angive Navnene i Benævnelserne for Loven af 1894): Forspalten Valgkreds Kebenhavns Kebenhavns Ats Kredsenes Antal Vælgernes Antal Væ1- Kredgore pr. sones Kreds Antal Væ1- gernes Antal Vielg;Lee pr. Kreds Kredsones Antal Vielgernes Antal Vælgore pr. Kreds Odense Ats Aarhus Ats Skanderborg Ats Randers Ats Viborg Ats 1. k Ringkebing Ats 3.) ' ') I ovrigt I alt det egentlige Danark So det ses, var Gennesnitstallet of Vælgere i enhver of de Grupper of Kredse, der ved Loven af 1894 fik et foroget Kredsantal, ved Valget i 1892 stone end Gennesnitsantallet i satlige Landets Kredse, endsige i de, der ikke fik nogen foroget teprtesentation. Dette vidner o, at Forogelsen var fuldt paa sin Plads. Da Forogelsen v esentligst vedrerte Bykredse, er det iidlertid intet Under, at fiere af de delte Kredses Vælgertal sels efter Delingen var sterne end Gennesnittet of Vælgertal i satlige Kredse. At de delle Kredse vedblivende vokse stærkt, ses of Oversigten, idet Gennesnittet of de 20 Kredse er steget fra 1895 til 1898 ed 7,94 pct., af de ovrige Kredse ed 5,00 pct. To of de delte Kredse havde i 1898 over 5000 Vælgere hoer, nelig s Ats late Valgkreds 6391 Vælgere og s Ats 2den Valgkreds 5678 Vælgere (de to Frederiksbergske Kredse). Satlige ovrige Folketingskredse havde i 1898 under 5000 Vælgere ') }Teri indbefattet Raasted Valgkoune, af Ringkebing Ats 1. Valgkreds, ed 44 Vælgere i 1892.

11 IV 14 hver, deraf 19 Kredse Vælgere, 69 Kredse , 23 Kredse (ed Færeerne 24) Vælgere hver. Blandt de sidstnævnte havde atter Kebenhavns Ats 7de Valgkreds (Lejrekredsen) det indste Antal Vælgere, nelig 2275, eller kun godt 1/a af Velgertallet i Atets lste Kreds. Nærværende Heftes Tabeller angive, foruden Tallet paa Vælgere, tillige Tallet paa de, der ved Valgene have afgivet deres Stee - for saa vidt der var skriftlig Afstening -, og paa Grundlag heraf er der atter for hver Valgkreds beregnet Procenttal, d er angive Deltagelsen i Valget. Forinden vi gaa ind paa en Otale af disse Procenttal, aa der dog gores nogle Beærkninger o de absolutte Tal: Antallet af Vælgere og af afgivne Steer. Ved Antallet af Vælgere ber jo egentlig forstaas Antallet af valgberettigede Personer. I tidligere Tid stillede den paag eldende Rubrik paa det Skea, der osendtes til Valgkounerne, ogsaa direkte Spergsaal o Tallet paa valgberettigede. Det havde iidlertid eist sig, at an ved valgberettigede i Reglen, eller dog hyppigt, forstod hele det Person - antal, der opfores baade paa Hovedlisten og paa Tillægslisten. Denne sidste ofatter, so bekendt, de Personer, der ferst i Lebet af Valgaaret, 1. April -31. Marts, opnaa Valgretsbetingel - serne ed Hensyn til Alder og Bopæl, og Valgbestyrelserne udsondrede ikke ved Besvarelsen de Personer, der paa Valgdagen endnu ikke havde faaet Valgret. Ved Spergeskeaerne for 1898 har an da direkte spurgt o det hele Antal Personer dels paa Hovedlisten, deis paa Tillægslisten, og da dette Spergsaal, ed faa uvesentlige ljndtagelser, er rigtigt besvaret - i Overenssteelse ed det faktiske Svar, an fik tidligere - ofatter Antallet af Vælgere ogsaa Tillægslistens Personantal. I Kebenhavns 13 Valgkredse udgjorde Vælgertallet ved Valget , hvoraf 2139 paa Tillægslisten, altsaa 3,9 pct. Ved et Valg i Begyndelsen af Valgaaret indgaar der saaledes i Tallet paa «Vælgere» et ikke ringe Antal Personer, so ikke kunne stee, og so derfor

12 15 1V egentlig ikke heller rettelig burde edtages, naar Procenten for Deltagelse i Valget beregnes. 1) Denne Mangel vil jo iidlertid i det væsentlige falde bort, naar Valget foregaar i Slutningen af Valgaaret. Men da frekoer en anden Mangel. Ifelge fastslaaet Praksis har enhver, der findes opfert paa Valglisten (Hovedlisten og, hvis de ovenanferte Betingelser ere opfyldte, 'Tillægslisten), Ret til at stee, sels o det paa Valgdagen skulde vise sig, at han ikke burde have vzeret opfert paa Listen; en selvfelgelig er Forudsætningen for at kunne stee, at det er fysisk uligt, og hvis an er clod, herer an altsaa ikke ere til V elgernes Tal. Nu kan det antages, at der i Lebet af et Aar gennesnitlig der 2 à 2112 pct. af Vælgerne, ved Slutningen af Valgaaret angle de altsaa, og det sae vil gælde definitivt udvandrede, saa at hvis 3 à 4 pct. af Vælgerne» ved Valgaarets Begyndelse ikke endnu kunne vælge, har aaske et lignende Antal ophert at kunne vælge ved Valgaarets Slutning. Til et saadant Fradag af 3 à 4 pct. Aaret igenne aa saa endda fejes Tallet paa de, der paa Grund af Sygdo eller Bortrejse ere positivt forhindrede i at vælge. Vilde an herefter gaa ud fra, at, seiv o Valglisterne vare fuldkoent udrensede for Dubletter og lignende Misforstaaelser, kunde der, o der endog var V a l g p l i g t, ikke ode ere end ca. 96 pct. af»vælgertallet» paa Valgstedet, er det»este Spergsaal. hvorfor dette Tal ikke naas. At det ikke udkoer for Landet so Helhed er allerede en Felge af, at vi have «Kaaringsvalg», uden skriftlig Afstening, et.moent, an o lidt skai koe tilbage til. At det dernæst ikke frekoer i de Kredse, hvor der er skriftlig Afstening, beror selvfelgelig paa, at der netop ikke er nogen Pligt, en kun en Ret til at afgive sin 1) At hele dette Forhold iidlertid ingen Indflydelse har paa den fora» ohandlede Tilvækst i Vælgertallet, folger af, at an, so neevnt, ogsaa faktisk tidligere har beregnet Vælgertallet paa sae Maade so nu. I s 13 Valgkredse udgjorde Vælgertallet ved Valget i , hvoraf 2165 paa Tillægslisten, altsaa 4,2 pct., eller noget ere end i 1898 (3,2 pct.). Satidig var Tilvæksten i de 13 Kredses salede Vlgertal fra 1895 til ,6 pct.

13 IV 16 Stee, og at politisk Indifferentise, Optagethed af Forretning, Fjernhed fra Valgstedet o. a. 1. bevirke, at an ikke benytter sin Ret. Dog er der et Forhold af speciel Natur, so endnu aa nævnes. Adskillige stee ikke, fordi ingen af Kandidaterne politisk eller personlig tiltaler de. Hvis an nu i Danark so i fiere andre Lande havde Mulighed for at stee i to Ogange, idet en Kandidat, for at vælges i ferste Ogang, skulde have absolut Majoritet, da vilde en Minoritet kunne sale sig o en Kandidat, hvis Steetal arkerede den paa - gældende Minoritets Styrke, og, naar dette var opnaaet, vilde den i anden Ogang kunne stee paa den, an indst nedig saa valgt, óg hvis Valg an fra forste Ogang saa truet. Dette vilde utvivlsot forage de steegivendes Antal, edens an nu til den ene Side ved at stee paa en Minoritetskandidat (en tredie Kandidat) udsætter sig for, at den, an nedigst vil have valgt, vælges, idet han kun behever relativ Majoritet, og an dog til den anden Side ikke kan bekvee sig til straks at give sin Stee til sidstnævntes Modkandidat, so an i og for sig ikke sypatiserer ed, og hvis Valg an aaske oven i Kebet anser for sikret, naar blot Steerne ikke splittes, Det Antal Steer, der blev afgivet ved skriftlig Afstening ved Valget i 1895, udgjorde i alt , ved Valget i (Her og i det folgende Færeerne iberegnet). Det forstnævnte Antal fordelte sig paa 108 Kredse, hvis salede Vlgertal var , det sidstnævnte Antal fordelte sig paa 102 Kredse, hvis salede Vælgertal var ; s a al e des ste t e i de Kredse, hvor der var skriftlig Afstening, i ,9 pct., i ,7 pct. af Vælgerne. I 1895 var der af satlige 114 Kredse K a a r i n g, uden skriftlig Afstening, i 6 Kredse, i 1898 i 12. Det har ogsaa sin Interesse at stte Antallet af Steer ved skriftlig Afstening i Forhold til det hele Vælgertal, altsaa inkl. Kaaringskredsenes, thi jo ere dette paavirker det ferst fundne Procenttal, des storre Betydning i Forhold til Helheden have jo Kaaringsvalgene haft.

14 17 1V Saenligner an det ene Valg ed det andet, vil der ganske vist kunne koe nogen Uensartethed ved, at Kaaringsvalgene eet Aar kenne finde Sted i store, et andet Aar i saa Kredse, en nogen praktisk Betydning - overfor de her foreliggende Data - har dette Forhold ikke. De skriftligt a f g i v n e Steer udgjorde i Forhold til hele Velgertallet i ,1 pct., i ,6 pct. En Saenligning af disse Tal ed de tilsvarende ved tidligere alindelige Folketingsvalg fregaar af folgende Oversigt: Af 100 Vaelgere stete skriftligt i Kredse i satlige ed skriftlig Kredse Afsternning Af 100 Vielgere stete skriftligt i Kredse i satlige ed skriftlig Kredse Afstening ,5 18, ,4 31, ,6 16,s ,7 43.s / ,4 26,o ,6 32, / ,4 10, ,2 37, ,s 4, "/ ,8 39, ,s 2, / ,6 40, ,s 12,s ,o 44, ,7 18, ,6 67, /31).. 26,3 12, ,3 62,o / ,i 20, ,8 57, '2/ ,5 15,o I895 59,9 57, ,2 16,s ,7 53,6 Denne Oversigt byder intet daarligt Hjelpeiddel under en Skitsering of Danarks indre politiske Historie i dets konstitutionelle halvthundredaarige Levetid. Her skai dog kun ganske enkelte Data frehves. 1 Alindelighed kan det beerkes, at ringe Deltagelse i Valgene ikke nodvendigvis believer at viere en Folge af ringe politisk Interesse, da to store politiske Partier kunne have delt Landet eller Kredsene saaledes ielle sig, at det anses for orkeslost at opstille Modkandidater, hvorved Kaaringsvalg eller dog en let vunden Sejr ved skriftlig Afstening bliver det alindelige. Reglen vil dog care, at, hvor der er politisk Liv, vil der viere stærke Modsetninger, og at Tallene for Deltagelsens Storrelse 1) For Valget d. 7/ angler Oplysninger. Statistiske Meddelelser. 4. R. III. 2

15 IV 18 saaledes ogsaa ere Udtryk for Styrken af den politiske Interesse (jfr. i ovrigt nedenfor S ). Hvad nu den ostaaende Valgrække angaar, kunde an fristes til at dele den i de to Kolonner, 2 x 12, i hvilke den er opstillet. I Virkeligheden begynder nelig en ny politisk Periode i Danark ved 70erne; de to Hovedpartier, Hojre og Venstre, fæstne og koncentrere sig so ikke for, og de brede Lag drages ind ed i Striden, i Byerne so et tredie Parti, Arbejderpartiet. I den ferste Kolonnes Tal har Aaret 1855 det laveste Pro - centtal for afgivne Steer i Kredse ed skriftlig Afstening, nelig 15,s, og i sae Aar finder an ikke blot ogsaa det laveste Procenttal for afgivne Steer i Forhold til satlige Kredses Vlgertal, nelig 2,6, en selve Reduktionen fra det forstnævnte af disse Tal til det sidstnævnte (til 1/6) er stone end i noget andet Aar; dette viser, at 1855 ogsaa havde Hest Kaaringsvalg - og et aldeles overvejende Antal (84). Til den anden Side har Valget den 26. Februar et Oplosningsvalg, da Striden o det hele Grundlag for Monarkiets statsretslige Ordning og for Tronfelgen var est akut - 40,4 pct. afgivne Steer i Kredse ed skriftlig Afstening; kun ved Valget i Anledning af Grundlovsrevisionen den 4. Juni 1866 naas et lidt hoj ere Tal i Perioden for 1870, nelig 41,1 pct. End - videre har Valget i Februar 1853 det h.ojeste Tal, 26,0 pct., for afgivne Steer i Forhold til satlige Vælgere, endelig er Reduktionen fra det ene af disse Procenttal til det andet indre end ved noget andet Valg, hvad der jo betyder Kaaringskredsenes forholdsvise ringe Antal (36) - alt henpegende paa den stærke politiske Interesse i dette Aar. Tager an et uiddelbart Gennesnit af den forste Kolonnes Tal, faar an 29,0 pct. afgivne Steer i Kredse ed skriftlig Afstening, 14,6 pct. i satlige Kredse. Et Gennesnit af den anden Kolonnes Tal giver henholdsvis 55,8 pct. og 47,2 pct. Den forogede Deltagelse i Valgene og Kaaringskredsenes Nedgang i Antal siden 70ernes Begyndelse giver sig saaledes et over - ordentlig stærkt Udslag. Maksiustallet for Deltagelse i Valg

16 19 -IV for 70erne er Miniustallet efter 1870, og hvor Antallet af Kaaringskredse efter 1870 er h.ejest (1876: 32), naar det dog ikke det laveste Antal for 1870 (36). Maksiu af Valgdeltagelse i Perioden efter og i hele vor konstitutionelle Tid - naas ved Valget i 1887, hvor 69,6 pct. af Vælgere i Kredse ed skriftlig Afstening afgave deres Stee, 67,2 pct. af satlige Vælgere. 7 /io af Listernes Personantal edia altsaa og stete, et Tal, der kun lidet paavirkedes af de ganske faa Kredse (4), hvor Kaaringsvalg fandt Sted. Fra dette Maksiu - i vor nyere Forfatningsstrids stærkeste Kapaar - har der været en langso en stadig Nedgang indtil Dato, fra 7 /io til s also afgivne Steer i Kredse ed skriftlig Afstening, og endnu ere, fra 67 pct. til 54 pct., i Forhold til Vælgerne i satlige Kredse. Ved de to i nærværende Hæfte ohandlede alindelige Valg fordelte Steeafgivningen i Kredse ed skriftlig Afstening sig paa felgende Maade: Af Vælgerne stete: Kredsenes Antal pct. og derover under 20 pct. 1 Tilsaen Hertil Kaaringsvalg At Valgdeltagelsen var noget strkere i 1895 end i 1898, fregaar alt af de ovenangivne Gennesnitstal og af det indre Antal Kaaringsvalg; det ses desuden i ovenstaaende Oversigt af, 2*

17 IV 20 at der i 1895 var 31 Kredse, hvor over 70 pct. of Vælgerne afgave deres Stee, i 1898 kun 20. Deriod var det Antal Kredse, hvor der forlangtes skriftlig Afstening, nagtet der Ingen Mod - kandidat var, lige stort ved hvert Valg, nelig 6 i 1895 og 6 i Af de 5 Kredse, hvor der ved begge Valg tilsaen afgaves 80 pct. Steer eller derover, naaede Soro Ats 3die Valgkreds (Slagelsekredsen) hojest, idet der ved Valget i 1895 afgaves 84,8 pct. Steer').. Det er klart, at, naar Gennesnittet er 85 pct., have nogle af Valgkounerne i Kredsen haft over dette Tal, og vi finde da ogsaa, at af Kredsens 11 Valgkouner naaedes et Steetal paa 90 pct. eller derover af 4 Kouner (Hejninge, Veelev- Heershoj, Stillinge, Gudu; jfr. S. 34). I disse 4 Kouner, hvor der afgaves henholdsvis 90, 91, 92 og 94 pct. Steer, udgjorde det salede Personantal paa Valglisterne 762, og deraf afgave 698, eller 92 pct., deres Stee. Det er naturligvis ikke udelukket, at der i Valgkredse ed et salet indre Steetal i Forhold til Vælgerne end i den her ohandlede Kreds har varet Valgkouner ed endnu h.ojere Steeafgivning end nys anfort, en nogen hertil sigtende Beregning er ikke foretagen. I narvarende Haftes Tabeller er for de enkelte Valgkouner ogsaa kun anfort de absolutte Tal for Valgere og steende, uden vedfojede Procenttal, da en Beregning og Anforelse of disse forentlig wilde tage uforholdsassig Tid og Plads. Ved Siden af Tallet paa steende i hver Valgkoune (og hver Valgkreds) adores i Haftets Tabeller Steernes Fordeling paa Kan d i d a t e r n e. Dette Materiale kan udnyttes paa forskellig Maade. I Lighed ed, hvad der ovenfor er anfort, kan det siges, at, hvor der i en Kreds er et forholdsvis stort Antal steegivende, vil det vare Tegn paa stark Valgkap. Hvor der nelig slet ingen Modkandidat er, vil der jo i Reglen kun vare Kaaring. Seiv o der iidlertid forlanges skriftlig Afstening for eller 1) Ved Ovalget i Skanderborg Ats 2den Valgkreds den 22. April 1896 afgaves 84,1 pet. Steer, se S. 78.

18 21 IV iod, vil Deltagelsen dog were forholdsvis ringe. Ved de 12 Valg, hvor den sidstnævnte Fregangsaade anvendtes i 1895 og 1898, afgaves der ved 3 af Valgene pct. Steer, ved , ved og ved pct., for alle 12 Valg under eet 38 pct. Da det gennesnitlige Antal afgivne Steer ved satlige skriftlige Valg i 1895 og 1898 udgjorde 60 pct. af Valgertallet, havde altsaa kun 1 Kreds af de 12 et Steetal over Gennesnittet, og so Helhed stode de eget langt derunder. Det salede Antal afgivne Steer i disse 12 Kredse udgjorde 14287, deraf 73 pct. «for», 27 pct. ««iod». Saaledes var baade det hele for - holdsvise Steetal ringe i disse Kredse, og Kandidatens Valg, gennesnitlig set, ganske uden for Fare. Til den anden Side finde vi, at ved de 5 Valg, hvor Steetallet i 1895 og 1898 var indst 80 pct. - i alt 82,3 pct. eller otrent lige saa eget over Gennesnittet, so de ovenotalte 12 Valg vare under Gennesnittet - afgaves der i alt Steer, og deraf havde den valgte Kandidat, gennesnitlig set, 54,5 pct. af Steerne, den besejrede 45,5; Forskellen her var altsaa ingenlunde uoverskridelig, og navnlig aa Procenterne karakteriseres so nar op od hinanden i Forhold til de ovenstaaende 73 og 27 «for» og Uiod». Saaledes godtgore disse Tal, at stor Deltagelse i Valgene og stark Valgkap staa i Vekselvirkning ed hinanden. En nejere Granskning af Materialet vil ganske vist vise, at der er Steder, hvor der er odt forholdsvis ange Vælgere, og hvor den sejrende Kandidat dog havde stort Overtal (se f. Eks. Valget i 1898 i Frosts Ats lste Valgkreds), og andre Steder, hvor der er odt forholdsvis faa Vlgere, ihvorvel Kandidaternes Steetal stode nar op ad hinanden (se f. Eks. Valget i 1895 i Holbek Ats 4de Valgkreds); en so Helhed vil Bevegelsen gaa i den her angivne Retning, hvad der jo ogsaa i og for sig er det naturlige. Naar an nu vilde rejse det Spergsaal, o Opgivelserne vedrorende Steernes Fordeling paa Kandidaterne ikke kunde benyttes til en Opgerelse over de politiske Partiers nueriske Styrke, aa hertil forentlig svares: ikke i den officielle Statistik.

19 IV 22 Paa Forhaand kunde det anferes, at an jo i hvert Fald ingen Kundskab har o, til hvilket Parti de Vælgere here, der ikke ere oats ved Valgene, og at an altsaa heller ikke kan klassificere de. Dette Arguent kunde iidlertid hojest faa Betydning, hvis der var Tale o Partiernes ulige Styrke, ikke o den, hvored de ere rykkede i Marken; det er jo kun det sidstnevnte Forhold, Sporgsaalet gelder og fornuftigvis kan gelde. Heller ikke dette Forhold lader sig iidlertid rationelt belyse. For det forste aa an jo nelig udelade Kaaringsvalgene, en da disse netop ofte ere Udtryk for eget stor Partiovervægt paa den kaarede Kandidats Side, vil det paageldende Parti ved Udeladelsen af disse Kredse koe vesentlig til kort. Det kan dernst være vanskeligt nok at konstatere, til hvilken Partigruppe den valgte Kandidat henhorer, endsige den ikke valgte, iser hvis der er fiere Kandidater, ed aaske kun swage Nuanceringer elle nogle af de. Endelig bevirker den ovenfor otalte Valgordning hos os, at der ved stiltiende eller udtalte Valgkarteller velges Kandidater ved Hjelp af fiere Partigruppers Vælgere, uden at an har haft den Mulighed, so Valgene andetsteds hyppigt give Lejlighed til, i Forvejen at kunne udaale de enkelte Gruppers Styrke genne deres Serkandidaters Steeantal. Alt dette forhindrer naturligvis ikke, at der paa Grundlag af Valgaterialet kan gores visse Overslag over de forskellige politiske Partiers Steetal - og dot Materiale, der overhovedet kan være til Stede, foreligger altsaa i nerverende Heftes Tabeller -, en det vil were nodvendigt paa saa ange Punkter at gaa skonsvis fre, at den officielle Statistik aaske ikke blot er berettiget, en endog forpligtet til at holde sig borte derfra. Det vil dog were til nogen Lettelse for en Skonsoversigt, at an i dette Hefte til de valgte Kandidaters Navne har fojet Betegn- Partigruppe, til hvilken de i Sessionen efter Folke- elsen paa den Par tingsvalget 1895 officielt sluttede sig. Da nogen saadan officiel Tilkendegivelse jo endnu ikke har kunnet foreligge efter Folketingsvalget 1898, har an for dette Valgs Vedkoende benyttet den i «Berlingske Tidende» Dagen efter Valget (6. April 1898)

20 23 IV anforte Gruppebetegnelse ved enhver af de valgte. I)e Betegnelser, der ere anvendte, ere: F.V. _ «Det forhandlende Venstre», H. _ «Folketingets H.ojre«, V.R. _ «Venstrereforpartiet«, S. _ «Den socialdeokratiske Gruppe«, U. = Uden for Grupperne. tatet af Valgene var: Efter Valget d. 9. April 1895 Efter Supplerings og Ovalg Efter Valget d. 5. April 1898 F. V H V.R S U. 1 1 Tilsaeu Resul- De Oplysninger, Tabellerne give o Folketingskandidaternes - baade de valgtes og ikke valgtes - Navne, Stilling og H j e st ed, ville nærest were til politisk og personalhistorisk Brug. Med Hensyn til Angivelse af Stillingen hersker der iidlertid nogen Usikkerhed, da ikke faa have fiere borgerlige Erhverv, andre nærest aa anses so faglige Politikere, ed et borgerligt Erlivery so Bibeskæftigelse. Det nuværende, nyvalgte Folketings Saensætning er otrent folgende: 60 ere Landbrugere, 2 hand - lende, 8 Haandvrkere og industridrivende, edens de ovrige 44 ere Journalister (8), Skolelærere (8), Sagforere (5), ilitære Ebedsænd (4), civile Ebedsænd (3), Lege (1), Forretningsforere, Direkterer, egentlige Politikere o. s.v. (i alt 15). Landbruget er saaledes rigeligt repræsenteret, ed 53 pct. af Tingets Medleer; vilde an fradrage de stereo Jordbesiddere og tilfoje de Skolelærere. v., der tillige ere e, vilde an forentlig finde Halvdelen af Tingets Medleer tilhorende «Bondestanden. Til Gengeld ere af de «borgerlige Erhverv«Haandværk og Industri kun i ringe Grad repræsenterede, Handelen endnu langt knappere, Skibsfarten slet ikke. Deriod have de saakaldte «frie Erhverv«et stort Antal Medleer, dog findes ingen Kunstnere iblandt de og ingen gejstlig.

21 IV 24 Vælgernes Antal og Steeafgivning Électeurs, Den 9de April 1895 Den Ste April 1898 Stadeu s 1) late Valgkreds Af satlige Vælgere stete 2den Valgkreds Af satlige Vælgere stete 3die Valgkreds Af satlige Vielgere stete 4de Valgkreds Af satlige Vælgere stete 5te Valgkreds Af satlige Vælgere stete óte Valgkreds Af satlige Vælgere stete 7de Valgkreds Af satlige Vaelgere stete Vlgernes Antal électeurs Deraf stete votants ,1 pet ,9 pct E..13 D a44 Á a nd ,9 pct ,s pct ,7 pct ,s pct ,2 pct. Hojesteretsassessor E. E. Larsen, Vlgernes Antal électeurs Deraf stete votants Cand. phil. H. III. Trier Posteksped. (Nr. R.) A. Blo, Grosserer A. Christensen. Oberst!. C.A. Wagner (H.), Frederiksberg 64,7 pct. Dr. phil. C.N.Stareke, Cand, hil. H. M. Trier (V. R.), Oberst!. C. A. Wagner (H.), ,s pct. Overretssngf. A. V. Chri- Raadand stensen C.S.Wassard, (V.R.), Kbh. Lege P. Beyer, Overretssagf. A. V. Christensen (V,R.), Kbh ,5 pct. Boghandler, Prof., Dr. jur. Cand. jur. G. Philipsen, W. (H.),Frdberg. /shading Redaktor Fr. Hansen, Cand. jur. Cr. Philipsen (V. R.), Kbh ,6 pct. Redaktor Fr. Hansen, Skradder. P. T. Hol (S.), Kebenh. Skraeddertu. P. T. Hol (S.), Kebenh. Kaptajn E. Rabuseh, ,o pct. Landskabsaler V. Groth, Civilingenior H. A. Hainend (H.), Civilingenior H. A. Ha - Itierieh (H.), Lærer R. P. Rasussen, ,8 pct. Lage P. Beyer, Grosserer C. F. Hage (V.R.), Kbh. pi é á Grosserer C. F. Hage (V.R.), Kbh. Dr. phil. J. 0strup, ,7 pct. A 1) Den Del of Staden, der ligger Vest for 13de Reeds, er henlagt under s Ats 3die Valgkreds. An. De efter de valgte Kandidaters Navne i Parentes anferte Bogstaver angive den Folketingsgruppe, so de til (jfr. i ovrigt foranstaaende Indledning S. 23). F. V. = Forhandlende Venstre, H. = Hojre, V. R. =

22 I - 25 IV sat Kandidaterne ved Folketingsvalgene et candidats Den 9de April 1895 Den Ste April 1898 Staden Kebenhavns') Vælgernes A élecntal teurs eo c7 r Deraf steinte votants á` Snedker C. M. Olsen, Marineinister N. F. Rain (H.),Kobenh. Vælgernes Antal électeurs 13. Deraf steinte votants Snedker C. M. Olsen, Marine inister N. F. Rain (H.),Kebenh. 8de Valgkreds Af satlige Vælgere stete Ode Valg- JStaden Kebenh. kreds 1Sundbyerne.. Tilsaen... Af satlige Vielgere stete ,1 pct ,3 pct Forretningsf. C. J. Roa (S.), Kebenh Malernester N.P. Nielsen, ,o pct e Maler J. Jensen (S.), Kebenh. Kaptajn K. Rabusch, e e For galore C. J. Hord= (S.),, valgt ved Kaaring Grosserer C. A. Broberg, Maler J. Jensen (S.), Kebenh. lode Valgkreds...,.. Af satlige Vælgere stete ,4 pct ,o pct. Gartner Cigarager F.D. Hansen, S. C. Olsen (S.), Kebenh. Cigarager S. C. Olsen (S.), Kebenh. Tegner V. Wildner, lite Valgkreds Af satlige Vælgere stete 72,3 pct. 62,1 pct. 12te Valgkreds Af satlige Vælgere stete 13de Valgkreds Af satlige Vælgere stete ,3 pct ,1 pct. Moller Chr. Erichsen, Brenshol Redaktor E. Wilnblad (S.), Kebenh Kaptajn W. Christas- Dirckinck- Holfeldt, Journalist A.F.C. Meyer (S.),Frdberg e Redaktor E. Wilnblad (S.),, valgt ved Kaaring ,5 pct. Forretníngs- Forer N. Lund, Journalist A.F.T. A.R.C. Meyer (S.), Kobenh. Til 9de Valgkreds here Sundbyerne af s At. officielt tilhorte i Valgperioden , eller soin de ved Valget 5/4 1898, ifelge Berl. Tid. af 6/4 1898, henfortes Venstrereforpartiet, S. = Socialdeokrater, U. = Uden for Grupperne.

23 . : I IV 26 Den 9de April 1895 Den 5te April 1898 Á Iget nt ;etei s ' 2 Q f st )tar, dc- _ Ige Lett,ctes fs ttaz Ai Steerne Ats lste Valgkreds (Frederiksberg) En Del of Frederiksberg.. Af satlige Vælgere stete 2den Valgkreds (Frederiksberg) Ovrige Del of Frederiksberg Bronshej- Rodovre General J. J. Bahnson, w Kounelærer K. M. Klausen (S.), Koandor Sigurd Bojesen (V.R.), Kobenh. J ernbaneassist. S. Rasussen, Frederiksberg tt Koandor Sigurd Bojesen, Redaktor L. Just- Nielsen, Professor H. O. G. Effinger (H.), Frederiksberg ,9 pet. 64,5 pct. Kounelaerer K. M. Klapsen (S.), Tilsaen... Af satlige Vælgere stete 3die Valgkreds 1) (Valby) 1lvidovre Ulostrup Brondby vester - Brondbyoster Prager St. Magleby Taarnby En Del of.. Tilsaen... Af satlige Vælgere stete ,7 palt. 57,5 pet. Bladudgiver H. M.! Bing (V.R.), Indenrigsinister Herring, Propriet er F. Moller, Bronshojgaard. An. F. V. = Forhandlende Venstre, H. = Hejre, V.R. = Venstrereforpartiet, S. i) Se Suppleringsvalg S. 77..: b M 'ó bi ca ; _: 13:.0 Ili a) ad awa 4a4 a> aqq no pa h14., a o ". Dr. phil. Oskar Hansen (V. R.), Fabrikant F. E. Millie, Valby f, ,7 pct. 67,s pct. Socialdeokrater,

24 1 cand. ' 27 IV Den 9de April 1895 Den 5te April 1898 Eâ Vælgernes Antal électeurs rqia I>c 2 s ö Deraf stete Votants g Á : Vælgernes Antal électeurs a Et tit 2 e Deraf stete votants tl0 C á s Ats. 4de Valgkreds (Lyngby) Gladsakse-Herlev Gentofte-Ordrup Lyngby Soller.ed Kirke-Værlose Ballerup-Maalev Tilsaen.. phil. F. H. Jeppesen- Borgbjærg, N; Oberst C. G. F. Colding (H.), cand. phil. F. H. Jeppesen- Borgbjarg, Proprietær E. G. Piper (H.), Hueltofte aqi ács.83.0 b:bd67 4 tx a óe fl 4 Af satlige Vaelgere stete 49,o pct. 60,4 pct. 5te Valgkreds (Roskilde Kobstad) Roskilde Kobstad Vor Frue Sogn Skt. Jorgensbj erg Hielev Lek e-soru Sengelose Vallensbæk Hoje-Taastrup Herstedoster-Herstedvester Jyllinge-Gundsoagle. Hvedstrup-Flyng Aagerup-Kirkerup.. Tilsaen. Af satlige Vlgere stete 1Vlejeriejer H. J. Kosloff (V. R.), L. Karleby pr. Roskilde Kaerherre, Greve F.C.R. Scheel til Stah. Rosenkrantz, Rygaard IT Godsejer Axel Nielsen, Cathrinebj a rg itlejeriejer H. J. Rosleff (V. R.), L. Karleby pr. Roskilde ,4 pct. 64,o pct.. E.83.X1 c.d 27 a C3ÿ P4 á. x xg U. = Uden for Grrupperne (jfr. An. S. 24).

25 - IV 28 Den 9de April 1895 Den 5te April 1898 Kebenhavns Ats 6te Valgkreds (liege Kobstad)!Cage Kobstad Olseagle Hejelse Ejby-Dalby Borup-Kierslev Orsted-Daastrup Greve-Kildebronde Snoldelev-Tune Karlslunde-Karlstrup Havdrup-Solrod Rerslev-Vindinge Jersie=Kirke-Skensved Thorslunde-Ishoj Tilsaen.. Af satlige Vælgere stete... +< n 1ge: 1nt scie fs ota7 a Hojesteretssagforer A. Alberti (V.R.), Kobenh. Forpagter L. V. Nybolle, Kappelevgaard O. Olsen, Tjæreby pr. Haslev!Ige: knt sete s )ta? Hojesteretssag -I forer A. Alberti (V.R.), Kobenh. Sognepræst H. C.D. Müller, Herfeìge ,5 pet. 46,2 pct. o es 8 o d(0... p ^ a~i 0...e ' t.61.. d 13`e44 w-%.:.lpq p pq Rj 7de Valgkreds (Lejre Kro) Kornerup-Svogerslev Herslev-Gj evninge Kirke-Saaby=Kidserup... Ovsted-Alleslev Sæby-Gjershoj Kirke-Rvalso=Særlose... Kirke-Hyllinge=Lyngby.. Ry-Sonnerup Rorup-Gli Gadstrup-Syv Tilsaen.. Af satlige Vælgere stete.de 3ai Vil Ole Nansen (V. R.), Bringstrup pr. Ringsted Ole Hansen 1) (V.R.), Bringstrup pr. Ringsted for iod ry ,5 pct. 34,5 pct. A n. F. V. = Forhandlende Venstre, H. = Hejre, V. R. = Venstrereforpartiet, S. = Socialdeokrater, 1) Lars Hansen, Raseagle pr. Viby, var opstillet, en frafaldt skriftlig Afstening, so derefter forlangtes af 60 Vælgere.

26 29 IV Frederiksborg Ats lste Valgkreds 1) (Helsingor Kobstad) Helsingor Kobstad.. Tikob- Hornbeek- Helleb ek.. Tilsaen.. Af satlige Weigere stete 2den Valgkreds (Fredensborg) Asinderod-Gronholt Soborg-Gilleleje Græsted-Maaru Esbonderup-Noddebo Karlebo... Horshol Tilsaen... Af satlige Vælgere stete 3die Valgkreds (Hillerod Kobstad) Hillerod Kobstad Frederiksborg Slotssogn. Herlev Slagslunde-Landlose Ljunge-LTggelose Tjæreb,y Alsonderup BLind Lillerod Birkerod Faru Tilsaen.. Af satlige Vælgere stete a <` Den 9de April 1895 Den 5te April 1898 a f s1 Mary Á C Maskinarbejder Chr. Rasussen, Helsinger Godsejer Johs. Hage (H.), Nivaagaard pr. a y t -tr;á Horshol Krigsinister Chr. A.F. Thosen (H.), Kebenh. Forstk. E. Heilann, Bannebjerggaard pr. Fredensborg I Igei 1nt; etel f si otal Oberst N.P. Jensen, Frederiksberg Maskinarbejder Chr. Rasussen (S.), Helsinger Mejeribestyrer J. Christensen, Heslered pr. Horshol Godsejer Johs. Hage (H,), Nivaagaard ttsre nesei,ben: ,9 pct. 69,6 pct ,5 pct. 72,3 pct. Statsrevisor L. Dinesen (H.), for bi3 co Fá e,"--"0 ó lb" to.4 04 x w ra iod C pr. Horshol Redakter J. Madsen- Videpæk, Odder ,s pct. 50,5 pct. M Á e abi fl lä 171 éé ÓPi 14al -.J.-. z +wá áá P514 U a Uden for Grupperne (jfr. An. S. 24). 1) Se Suppieringsvalg 5.79.

27 IV 30 Den 9de April 1895 Den Ste April 1898 Q3ÿ -,ige int scte,fs otai gp : arc ilge 1nt ;ctes 11ÿ 4 O Á F si )ta7 Frederiksborg Ats 4de Valgkreds (Frederiksværk) Helsinge-Valby Vejby-Tibirke Ralose-Annise Blidstrup Thorup Melby Kregoe-Vinderod Lille Lyngby Dialed Skævinge-Gjorlose Stre Frederiksværk Koune. Tilsaen.. Af satlige Vælgere stete 5te Valgkreds (Frederikssund Kobstad) Frederikssund Kobstad.. j Udesundby Landdistrikt. ff Oppesundby Slangerup By Slangerup Landsogn Uvelse Hjorlunde... Græse-Sigerslevvester.... Snodstrup klstykke Stenlose-Vekso Skuldelev-Selso Ferslev-V ellerup Skibby Kyndby-Krogstrup Gjerlev-Draaby Oven Tilsaen... Af satlige Vaelgere stete Sognefoged H. Jorgensen (H.), Hald, Thorup S. P. Pedersen(V.R.), Oppesundby Moller L. Pedersen, Strolille J. Svendsen, Sundbylille Gaardej er H. A. Doose (V.R.), Horn pr. Ringsted Sognefoged H. Jorgensen, Hald, Thorup ,7 pct. 68,2 pct P. Pedersen (V.R.), Oppesundby, valgt ved gearing ,, ,i pct. An. F. V. = Forhandlende Vo stre, H. = noire. V.R. _ Venstrereforpartiet, S. = Socialdeokrater, dn ti F d. óxe4 en

28 31 IV flolbæk Ats Isle Valgkreds (Holbaek Kebstad) Holbaek Kebstad Merlose Tollose-Aagerup vorre-jernlose=kvandlose. Soderup-Eskildstrup Asinderup-Grandlose... Taastrup 1 Uggerlose J Ondlose-Sondersted Butterup-Tudse... Sender.TernleseSestrup... Tilsaen.. Af satlige Vaelgere stete. Vælgernes Antal électeurs Den 9de April 1895 Den Ste April 1898 Deraf stete votants a Skolelærer K. L. Fogtann (V.R.), Sandby X. rft b oi a...."3 b Proprietær O.Chr.F.A.Lavaetz, Refsnæsgaard co`ar 4 ro E g q -'4..P Á Deraf stete votants Skólelærer K. L. Fogtann (V.R.), Sandby Landstingsand Villars Lunn, ,s pct. 66,s pet. 0 á erte Fo M"4.n Frederiksberg. 3i>4 2den Valgkreds (Svinninge Kro) Kundby Hjebæk-Svinninge Herby Udby Stiftsbjergby=Morke Jyderup-Holstrup Hagested-Gislinge Skastrup-Frydendal Bregninge-Bjergsted Viskinde-Avnso Vaerslev Jordlose Folleslev-Særslev.... Tilsaen... Af satlige Vælgere stete J. Cl. Nielsen, Toerup Kr. Pedersen (V.R.), Sandby z 4,. aía Mai e z Cj E.i 5 Proprietær Chr. J. Madsen, Arnakke Kr. Pedersen (V.R.), Sandby ,4 pct. 42,2 pct. CS' ß. ra U. = Uden for Grupperne (jfr. An. S. 24).