Der var i dobbelt forstand piskesmæld i Bente-Ingrid Bruuns whiplash-artikel i Psykolog Nyt 5/2000. Neuropsykologerne giver her svar på tiltale.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der var i dobbelt forstand piskesmæld i Bente-Ingrid Bruuns whiplash-artikel i Psykolog Nyt 5/2000. Neuropsykologerne giver her svar på tiltale."

Transkript

1 Debatartikel Af Peter Bruhn, Annelise Smed & Anders Gade Bente-Ingrid Bruun rejste i artiklen Piskesmæld og hvad så? fem spørgsmål om whiplash eller snarere om de følgetilstande, der betegnes Whiplash Associated Disorders (WAD): Der var i dobbelt forstand piskesmæld i Bente-Ingrid Bruuns whiplash-artikel i Psykolog Nyt 5/2000. Neuropsykologerne giver her svar på tiltale. 1) Er WAD en psykosomatisk eller somatopsykisk tilstand? 2) Krisereaktioner og/eller kognitive følgetilstande? 3) Kan WAD diagnosticeres? 4) Hvorfor er der ingen lødig dansk forskning om WAD? 5) Hvordan og hvor kan så påviste kognitive vanskeligheder afhjælpes eller trænes? Baggrunden for artiklen er forfatterens personlige erfaringer som whiplashramt, nogle (selekterede) litteraturreferencer samt en ikke ubetydelig frustration over specielt neuropsykologers håndtering af udredning og behandling af denne utvivlsomt pinagtige tilstand. Som repræsentanter for dem, der står til pisk, nemlig neuropsykologerne, skal vi forsøge at bidrage til en belysning af nogle af de problemstillinger, som Bente-Ingrid Bruun rejser vel vidende, at definitive svar på spørgsmålene så langt fra foreligger endnu. Da spørgsmålene er rejst i debatform, vil vi foreløbig svare i samme stil. Emnet fortjener dog en grundigere behandling i en dokumenteret oversigt. Psykiske eftervirkninger Et betydeligt antal personer, specielt i lande med tæt trafik, impliceres i ulykker, hvor typisk en bil i lav fart eller standset op påkøres bagfra af en bilist, der ikke når at bremse eller helt har overset den holdende bil. Ved en sådan påkørsel kastes hovedet først bagover og dernæst fremover. Det kan ske med en sådan kraft, at halsen strækkes og bøjes ud over, hvad den kan tåle. Denne udstrækning og eventuelle forvridning af halsens ligamenter og bløddele og den efterfølgende hævning er en forstuvning, i den lægelige fagterminologi kaldet distortio cervicalis. I sjældne tilfælde kan påvirkningen være så kraftig, at selve halshvirvlerne og de nerverødder, der udspringer af halshvirvelsøjlen på dette niveau, beskadiges. I sidstnævnte tilfælde kan der opstå lammelser og føleforstyrrelser svarende til de cervikale nerverødders innervationsområder. Det er imidlertid ikke disse klassiske neurologiske følgetilstande, der er Bente- Ingrid Bruuns ærinde, men en række mulige ledsagefænomener af mere psykologisk natur, som kan optræde hos nogle personer efter whiplash. Det drejer sig typisk om kroniske smerter, hovedpine, synsforstyrrelser, abnorm træthed og trætbarhed, hukommelsesog koncentrationsforstyrrelser, overfølsomhed for lyd og lys, tinnitus, irritabilitet, angst, grådlabilitet og forstemninger, nedsat belastningstolerance og søvnforstyrrelser. WAD-symptomerne opstår typisk med nogle timers latens, de kan være progredierende og kan medføre betydelige psykiske, sociale og erhvervsmæssige komplikationer. Da behandling med vel- 18 Nr

2 Følger efter whiplash dokumenteret effekt på disse tilstande ikke kendes, bliver et betydeligt antal ingen ved vistnok præcist hvor mange WAD-patienter i dagens Danmark tilkendt erstatning for varigt mén og eventuelt erhvervsevnetab, i nogle tilfælde endda førtidspension. Bente-Ingrid Bruun nævner, at PTU i sin spørgeskemaundersøgelse om whiplashramtes levevilkår fandt så højt et tal som 40 % førtidspensionerede. Det bør tilføjes, at det drejer sig om 40 % af whiplashramte medlemmer af PTU, der svarede på skemaet. Spørgsmål 1 Konventionelle lægelige undersøgelser inklusive klinisk neurologisk undersøgelse, røntgenundersøgelse, hjernescanning (CT eller MR), EEG m.v. viser i almindelighed ikke tegn på strukturelle eller fysiologiske abnormiteter hos WADpatienter ud over selve forstuvningen og i særdeleshed ingen tegn på hjerneskade (Alexander, 1998). Dette er baggrunden for en ofte meget følelsesladet debat om, hvorvidt WAD-tilstanden skyldes en eller anden subtil hjerneskade, som vi bare ikke er dygtige nok til at påvise, eller en psykisk betinget reaktion ( funktionel, nervøst betinget, psykosomatisk, neurotisk eller somatoform ). Selv om der ved den skitserede traumemekanisme også er en vis risiko for at pådrage sig et direkte hovedtraume med bevidstløs- Nr

3 hed, opstår WAD hos størsteparten af de ulykkesramte uden konkurrerende årsager i form af hjernerystelse eller hjernekvæstelse. Hjernen er i kraft af sin elasticitet et robust og velbeskyttet organ, pakket ind i knogler og seje hjernehinder samt omgivet af cerebrospinalvæske. Den hypotese, at påvirkningen kan medføre usynlige mikroblødninger og overrivning af de lange nervetråde (axoner), som ikke in vivo kan konstateres med hjernescanninger, har imidlertid været fremsat, men kan p.t. hverken be- eller afkræftes. Der er flere bemærkelsesværdige træk ved WAD, som gør det vanskeligt at acceptere hjerneskadehypotesen. En række undersøgelser har ikke kunnet påvise nogen sammenhæng mellem eventuelle (sjældent forekommende) mikroblødninger og WAD-symptomer. Symptomerne er dertil bestemt af køns-, kultur- og situationsspecifikke forhold. Modsat alle andre former for følger efter trafikulykker udvikler langt flere kvinder end mænd WAD. Det er i denne forbindelse blevet fremført, at kvinder har en svagere halsmuskulatur og knoglebygning end mænd, hvilket skulle medføre, at de lettere forstuver nakken. Det lyder jo rimeligt nok, men forklarer næppe fuldt ud WAD-symptomernes respektløse kønspræference. Samme skæve m/k-fordeling gør sig i øvrigt også gældende for det post-kommotionelle syndrom, en ligeledes uafklaret tilstand, der i sin symptomatiske fremtræden næppe adskiller sig fra WAD. Tilsvarende store eller endnu større variationer i forekomsten af WAD optræder mellem forskellige lande med omtrent ens trafiktæthed (Ferrari, 1999). To meget omtalte og velgennemførte undersøgelser fra Baltikum har vist, at WADsymptomer og arbejdsmæssig invaliditet praktisk taget ikke forekommer hos litauiske bilister, der udsættes for påkørsler bagfra og får nakkelæsioner (Schrader et al., 1996; Obelieniene et al., 1999). Forholdet skyldes næppe østeuropæiske bilers specielle arkitektur, men i Litauen er whiplash og WAD ikke alment kendt eller omtalt og anerkendes ikke som grundlag for erstatninger. Bente-Ingrid Bruun bebrejder neuropsykolog Lise Ehlers, forfatter til debatbogen Ondt i livet (Ehlers, 1999), at der ikke findes lødig og saglig dokumentation for hendes påstande (om at bl.a. WAD er én af en række nye kultursygdomme). Igen gør Bente- Ingrid Bruun sig skyldig i selektiv brug af litteraturen. Der findes en mindst lige så righoldig faglig dokumentation for Lise Ehlers opfattelse, som der er for opfattelsen af WAD som forårsaget af en hjerneskade. Bente-Ingrid Bruun nævner også, at hun som whiplashskadet føler sig krænket af Lise Ehlers udtalelser og har derfor rejst en sag mod denne i Psykolog Foreningens Etiknævn. Dér hører den naturligvis ikke til, da faglig uenighed skal løses med faglige og videnskabelige argumenter. Vi påstår ikke, at evidensen for psykosociale mekanismer som baggrund for WAD er entydig, men vi finder den mere tungtvejende end evidensen for hjerneskade som årsag til WAD. Spørgsmål 2 Der er et kompliceret samspil mellem smerter, andre stressfaktorer og psykisk funktion, herunder kognitiv funktion. Radanov et al. (1995) fandt i en større prospektiv undersøgelse, at udviklingen af det kroniske syndrom bl.a. var varslet af angst og bekymring i den akutte fase. De velkendte opmærksomhedsforstyrrelser synes enten primært smertebetingede eller betinget af sekundære psykiske reaktioner (Radanov & Dvorak, 1996). I en prospektiv britisk undersøgelse fandt Mayou og Bryant (1996), at psykologiske problemer før og belast- 20 Nr

4 ninger efter ulykken forudsagde psykosociale problemer et år efter ulykken fraset trafikangst og PTSD, der var relateret til forhold i forbindelse med selve ulykken. I den forbindelse er det værd at nævne, at de psykologiske reaktioner på selve ulykken er relativt overset og måske kan bidrage til den ramtes problemer. I en mindre prospektiv dansk undersøgelse (Karlsborg et al., 1997; Smed, 1997) var der ikke sammenhæng mellem neurologiske, neurofysiologiske og neuroradiologiske fund umiddelbart efter ulykken og klagebilledet syv måneder senere. Derimod forudsagde tilstedeværelsen af psykosociale stressfaktorer ud over selve ulykken udvikling af vedvarende symptomer. Bente-Ingrid Bruun rejser yderligere det spørgsmål, om neuropsykologerne nu også benytter de relevante test til vurdering af WADpatienternes kognitive klager. Specielt gør hun sig til talsmand for, at man burde undersøge den delte opmærksomhed langt grundigere. Det er korrekt, at undersøgelse af delt opmærksomhed ikke altid indgår direkte i den almindelige neuropsykologiske praksis ved undersøgelse af WAD-patienter. Vi er udmærket klar over, at disse patienter ofte klarer sig under forventet niveau i opmærksomhedskrævende opgaver, og i hvert fald i den akutte fase er det et dominerende fund (Ettlin et al., 1992). Bente-Ingrid Bruuns betragtning afspejler imidlertid en naiv tillid til, at der må være noget organisk i vejen med disse patienter, og hvis vi bare kunne finde den rette følsomme test, så var beviset hjemme. Men subnormale præstationer i en neuropsykologisk test er ikke noget bevis for, at der foreligger en hjerneskade. Patienter med kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, post-kommotionelt syndrom og flere andre ætiologisk uafklarede tilstande udviser også i mange tilfælde lignende subnormale præstationer i neuropsykologiske test, for ikke at tale om personer med PTSD, smerter, angst, depression, søvnforstyrrelser og anden elendighed. Dette viser kun, hvad der burde være en selvfølgelighed, at ingen test heller ikke neuropsykologiske test alene er påvirkelig af hjernens strukturelle/fysiologiske tilstand. Klientens affektive tilstand, bevidste og ubevidste motiver, copingevne m.v. spiller selvfølgelig også ind på testresultater. Ligeledes kan det forhold, at mange WAD-patienter måske føler, at hverken den etablerede læge- eller neuropsykologstand tager dem alvorligt, formodentlig påvirke præstationstrangen i negativ retning. Så selv om vi har eller havde en test, som WADpatienterne klarer dårligere end raske, ville der ikke heri ligge noget bevis for hverken den cerebrale eller den psykogene hypotese om årsagsforholdene. 3 Spørgsmål I Sverige og Norge har man længe beskæftiget sig meget med WAD. Bente-Ingrid Brunn nævner da også forskerteamet omkring Gimse og Tjell, der er fremkommet med hypoteser om sammenhængen mellem WAD (specielt de kognitive symptomer) og forstyrrelser i nakkens stillingskontrolsystem. Ikke uventet adskiller de udvalgte WAD-patienter sig fra raske kontrolpersoner. Der er endnu ikke fremkommet resultater fra sammenligninger med andre relevante kontrolgrupper. Selv om de første resultater blev offentliggjort allerede i 1996 og 1997, er de ikke blevet diskuteret i de sidste års livlige skandinaviske og internationale faglige debat. Spørgsmålet er imidlertid som før: er symptomerne specifikke for WAD? Hvis de er det, bliver det næste vigtige spørgsmål, hvilken betydning de har for forebyggelse og behandling af WAD. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt WAD kan diagnosticeres, kommer det vel an på, hvilke krav man stiller til diagnostikken. Både læger og psykologer diagnosticerer mange tilstande alene ud fra patienternes/klienternes subjektive beskrivelse af deres tilstand. Specielt psykologer finder det oftest helt legitimt at tage udgangspunkt i patienternes udsagn og fænomenologi. Vi er jo vant til at forholde os til personer med angst, tungsind, smerter, stress, træthed etc., tilstande uden objektivt påviselige patologiske fund. Når en person efter et whiplashtraume klager over hylen i ørerne, stivhed i nakken, ulidelig træthed, koncentrationsbesvær og irritabilitet, så tror vi som udgangspunkt på, hvad vi får beskrevet, og siger at patienten lider af WAD. Er patientens klager nok for diagnosen, så kan vi også diagnosticere WAD. (Hvis vi vil mere end at diagnosticere, nemlig forstå, må vi grave dybere i hjernen? i psyken? ikke uvæsentligt, hvis vi også ønsker at hjælpe. Fejltænkning ad modum Erasmus Montanus: Hjerneskadede har koncentrationsvanske- Nr

5 Behandling, der inddrager forskellige aktive øvelser, rådgivning og psykologisk behandling, virker bedre end passiv behandling ligheder. Klienten har koncentrationsvanskeligheder. Ergo er vores klient hjerneskadet!, må selvfølgelig undgås.). Hvis kravene til diagnostikken er, at skaden skal kunne konstateres som objektive fund, så har vi imidlertid problemer med at diagnosticere WAD. 4 Spørgsmål Det er korrekt, at der er mangel på forskning på området, og især mangel på en forskning af en sådan lødighed, at der kan komme svar på de mange uafklarede spørgsmål om årsagen til kronisk WAD (Gade, 1995). Quebec Task Force on WAD (1995) samlede alt, hvad der var skrevet om whiplash og analyserede i hundredvis af videnskabelige artikler herom, men endte med at konkludere, at kun 62 (heraf en neuropsykologisk) havde en sådan kvalitet, at de kunne bruges som videnskabelig evidens. Et af problemerne er, at det er meget ressourcekrævende at gennemføre de nødvendige prospektive kontrollerede forsøg, som kan give sikre svar om årsagsfaktorer i udviklingen af kroniske symptomer. Der er dog, formentlig tilskyndet af det vigtige canadiske komitéarbejde, kommet en del gode arbejder de senere år. Vi kan ikke svare på, hvorfor der i Danmark har været relativt lidt forskning inden for emnet. En enkelt prospektiv undersøgelse er det dog blevet til (Smed, 1997). 5 Spørgsmål Som et sidste punkt rejser Bente-Ingrid Bruun: Hvordan og hvor kan så påviste kognitive vanskeligheder afhjælpes eller trænes? Her belæres læseren om, at helbredelse for en hjerneskade er en langvarig proces..., samt at... tidlig indsats og neuropsykologisk genoptræning er vigtig. Rigtigt! Noget lignende gør sig formodentlig gældende for WAD. Men modsat Bente-Ingrid Bruun vil vi på baggrund af ovenstående ikke beklage, hvis behandlingen kommer til at foregå i et andet regi og ud fra et andet terapeutisk koncept end hjerneskadebehandlingen. De kroniske WAD-patienter har det utvivlsomt elendigt. Elendigheden bliver ikke mindre af, at mange med interesse for deres sag har travlt med at stigmatisere dem yderligere ved at hævde, at whiplash medfører hjerneskade, som derefter konsekvent miskendes af sundhedsvæsen og forsikringsselskaber. Vi savner fortsat tilstrækkelig indsigt i, hvorfor identiske traumer hos nogle personer medfører udvikling af et kronisk syndrom, mens andre kun mærker gener kortvarigt eller slet ikke. Mekanismerne er uden tvivl komplekse, og der er ikke udviklet behandlingsmetoder, der i større kontrollerede forsøg har vist sig effektive. Kontrollerede mindre undersøgelser peger imidlertid samme vej: Sygemelding og hvile hjælper ikke så godt som aktivitet. Behandling, der inddrager forskellige aktive øvelser, rådgivning og psykologisk behandling, virker bedre end passiv behandling (Borchgrevink et al., 1998; Provinciali et al., 1996). Må vi som psykologer tillade os anbefale, at forskning og udvikling på behandlingsområdet giver plads for en psykologisk orientering, samt at der piskes lidt mindre på de mange neurologer og neuropsykologer, der har vanskeligt ved at få øje på hjerneskaderne. 22 Nr

6 Referencer Alexander, M.P. (1998). In the pursuit of proof of brain damage after whiplash injury [editorial]. Neurology, 51, Borchgrevink, G. et al. (1998). Acute treatment of whiplash neck sprain. Spine, 23, Ehlers, L. (1999). Ondt i livet kvinder og de nye sygdomme. Gyldendal. Ettlin, T.M., Kischka, U., Reichmann, S., Radii, E.W., Heim, S., Wengen, D., & Benson, D.F. (1992). Cerebral symptoms after whiplash injury of the neck: a prospective clinical and neuropsychological study of whiplash injury. Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry, 55, Ferrari, R. & Russell, AS. (1999). Epidemiology of Whiplash: An international dilemma [editorial]. Annals of Rheumatic Disease, 58, 1-5. Gade, A Kronisk whiplashskade: Hvad er årsagen? Psykolog Nyt, nr. 18, Karlsborg, M., Smed, A., Jespersen, H., Stephensen, S., Cortsen, M., Jennum, P., Herning, M., Korfitsen, E., & Werdelin, L. (1997). A prospective study of 39 patients with whiplash injury. Acta Neurologica Scandinavica, 95, Mayou, R. & Bryant, B. (1996). Outcome of whiplash neck injury. Injury, 27, Obelieniene, D., Schrader, H., Bovim, G., Miseviciene, I., & Sand, T. (1999). Pain after whiplash: a prospective controlled inception cohort study. Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry, 66, Quebec Task Force on Whiplash-Associated Disorders. (1995). Scientific monograph of the Quebec Task Force on Whiplash- Associated Disorders: Redefining whiplash and its management. Spine, 20, Suppl. 8S, 1S-73S. Provinciali, L. et al. (1996). Multimodal treatment to prevent the late whiplash syndrome. Scandinavian Journal of Rehabilitation Medicine, 28, Radanov, B.P., & Dvorak, J. (1996). Spine update. Impaired cognitive functioning after whiplash injury of the cervical spine. Spine, 21, Radanov, B.P., Sturzenegger, M., & di Stefano, G. (1995). Longterm outcome after whiplash injury. A 2-year follow-up considering features of injury mechanism and somatic, radiologic, and psychosocial findings. Medicine Baltimore, 74, Schrader, H., Obelieniene, D., Bovim, G., Surkiene, D., Mickeviciene, D., Miseviciene, I., & Sand, T. (1996). Natural evolution of late whiplash syndrome outside the medicolegal context. Lancet, 347, Smed, A. (1997). Cognitive function and distress after common whiplash injury. Acta Neurologica Scandinavica, 95, Nr

og hvad så? Piskesmæld,

og hvad så? Piskesmæld, Debatoplæg Af Bente-Ingrid Bruun Piskesmæld og hvad så Piskesmæld, whiplash eller nakkeslengsskade, som det hedder på norsk, handler primært om en forstuvning eller forvridning i hals- og nakkeregionen.

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

whiplash Danske tal på whiplash

whiplash Danske tal på whiplash Smæld Af Ask Elklit whiplash Danske tal på whiplash Ny dansk psykologisk viden om kronisk whiplash. Ask Elklit fremlægger tal og tendenser fra en aktuel undersøgelse af næsten 2000 whiplashramte. To artikler

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 Sag 393/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 2 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

LANDSRETSDOM OM WHIPLASHSKADE VED LAVENERGI- TRAUME

LANDSRETSDOM OM WHIPLASHSKADE VED LAVENERGI- TRAUME 11. APRIL 2014 LANDSRETSDOM OM WHIPLASHSKADE VED LAVENERGI- TRAUME Passageren i en bil, der med en hastighed af ca. 3,5 km/t bakkede ind i en betonsøjle, gjorde gældende, at efterfølgende gener i form

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. #5 2011 23 Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Konference om hjernerystelse

Konference om hjernerystelse Konference om hjernerystelse Det biomedicinske aspekt Læge Claire Miller Maj 2015 De næste 50 minutter.. Det tekniske Epidemiology - Hvor mange rammes af hjernerystelse og hvem? Hvad er hjernerystelse

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Smerter i nakke og hoved. Svimmelhed, kvalme og synsforstyrrelser. Hvert år rammes omkring 15.000 danskere af piskesmæld. De fleste bliver raske, men nogle af

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

MODTAGET 15MAJ2017. Forberedelsesafdeflngen. Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således:

MODTAGET 15MAJ2017. Forberedelsesafdeflngen. Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således: RETSLÆGERÅDET Adelgade 13 1304 København K Telefon: 33 92 33 34 Telefax: 39 20 45 05 J.nr. 50E/E3-02477-2016 /alp Dato: I 0. maj 2017 Retten i Odense Albanigade 28 5000 Odense C MODTAGET 15MAJ2017 Forberedelsesafdeflngen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 Sag 523/2007 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Når hjernerystelsen bliver ved

Når hjernerystelsen bliver ved 8 Hjernesagen nr. 1 2015 TEMA: Når hjernerystelsen bliver ved De fleste har prøvet at slå hovedet, måske som børn. Så skulle man holde sig i ro en dags tid eller to, og så var alt godt igen. Sådan er det

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. januar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. januar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. januar 2011 Sag 526/2007 (1. afdeling) Skandia Link Livsforsikring A/S (advokat Michael Grønbech) mod A (advokat Birgitte Pedersen) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag KEN nr 9735 af 31/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2017 Ministerium: Journalnummer: 1217106-12 Social- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 Sag 493/2007 (1. afdeling) A (advokat Rasmus Larsen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

EN AF DE DER PIGER. Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand

EN AF DE DER PIGER. Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand HPV-vaccine EN AF DE DER PIGER De blev vaccineret mod livmoderhalskræft, blev syge og har i mere end et år stået i centrum for en intens offentlig debat om HPV-vaccinens mulige bivirkninger. Det har haft

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage

Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Program Velkommen Hvad er en funktionel lidelse? Fakta om bodily distress syndrom I almen praksis den nyeste forskning Diagnostisk udredning

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere