CoLab Odense TeleKOL-træning STATUSRAPPORT JUNI 2017

Transkript

1 CoLab Odense TeleKOL-træning STATUSRAPPORT JUNI 2017

2 INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af CoLab Odense med henblik på at dele de nuværende erfaringer og anbefalinger, der er opnået i projekt Teleholdtræning til borgere med KOL. Projektet er sammensat dels af et forskningsprojekt i CIMT med Kathrine Rayce som projektleder, med primært fokus på patienternes og de sundhedsprofessionelles perspektiv, dels af en effektafprøvning i Odense Kommune. Svendborg Kommune har ligeledes deltaget med en effektafprøvning og deres borgere og terapeuter har også indgået i Kathrine Rayces studier, men er ikke skrevet ind som officiel partner i CoLab Odense-projektet og deres erfaringer bliver derfor kun i mindre grad inddraget i denne rapport. CoLab Odenses rolle i projektet har været fundraising, deltagelse i styregruppe og evaluering. Første del af Odense og Svendborg Kommunes effektafprøvning har kørt siden oktober 2016, og er således ved at være ved vejs ende. Det forventes at projektperioden videreføres, da deltagerantallet i Odense Kommune ikke har været tilstrækkeligt endnu. Forskningsprojektet er i skrivende stund i den afsluttende fase af feltarbejdet, hvorefter dataanalyse og artikelskrivning følger. Der tegner sig et mønster af fremtrædende temaer, der i publicering af artikler kommer til at omhandle to overordnede emner: 1. Hvordan passer telemedicinsk holdtræning i borgernes daglige livsførelse? 2. Organisering af patientforløbet set fra patientens perspektiv FAKTABOKS CoLab Odense er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital og Odense Kommune med fokus på offentlig-privat udvikling på tværs af sundhedsvæsenet. Vi arbejder for at udbrede velfærdsteknologi til gavn for borgere, offentlige institutioner og virksomheder. Denne rapport tager primært afsæt i erfaringerne fra Odense Kommune, og kommer kun i mindre grad ind på Svendborg Kommunes og Kathrines Rayces resultater og erfaringer. BAGGRUND Mange borgere med KOL magter af forskellige årsager ikke at deltage i fysisk træning, hvis dette forudsætter, at de skal møde til træning uden for hjemmet. Det betyder, at disse patienters alvorlige tilstand risikerer at blive yderligere forværret og antallet af genindlæggelser øges. Odense Kommunes nuværende tilbud til disse borgere er hjemmetræning med en af kommunens terapeuter. Der er truffet beslutning i DAK (Det Administrative Kontaktforum) om, at den specialiserede genoptræning og patientuddannelse (forløbsprogrammerne) lægges over i kommunerne med virkning fra 1. januar Dette projekt skal hjælpe med at afdække, hvordan denne nye ordning på bedste vis kan understøttes af teknologi. Odense Kommunes formål med projektet er derfor dels at undersøge om brugen af teleholdtræning til borgere med KOL er effektiv sammenlignet med den vanlige indsats, både med fokus på patienternes oplevelse af kvalitet og ift. business casen for kommunen. Derudover at se om man vil kunne CoLab Odense TeleKOL-træning Juni

3 fange nogle i målgruppen, som kunne komme til at træne, som ellers ikke ville gøre det med de nuværende muligheder. Metoden: Projektet bygger videre på et pilotprojekt på OUH, der viste at det teknisk kan lade sig gøre at træne svært og meget svært syge borgere med KOL via telemedicin, og at borgerne føler sig trygge og er glade for det. Den oprindelige plan for forskningsprojektet var at efterprøve telemedicinsk træning i en tværsektoriel kontekst, i et samarbejde mellem CoLab Odense, OUH og Odense Kommune, men da OUH mod forventning ikke havde mulighed for at gennemføre det planlagte randomiserede kontrollerede studie (RCT), valgte Odense Kommune at gennemføre projektet sammen med Svendborg Kommune, i en tilrettet udgave, dog med fortsat fokus på tværsektorielt samarbejde, effektivisering, vækst og kvalitet. Forskningsdelen af projektet blev en kvalitativ undersøgelse af borgernes, deres pårørendes og de sundhedsprofessionelles perspektiver på teleholdtræning over skærm i deres dagligdag. Odense Kommune har sat sin del af projektet op som en effektafprøvning, hvor byen geografisk er delt op i tre dele. 2/3 af byen har været interventionsgruppe, men 1/3 har været kontrolgruppe. Når en borger udskrives fra OUH med en genoptræningsplan, får de et besøg i eget hjem af en af kommunens terapeuter, som vurderer om det kan være relevant at indrullere borgeren i projektet. Hvis en borger har takket ja til at indgå i projektet, har EWII sørget for at sætte systemet op i borgerens hjem. Herved har de kunnet deltage i de tre ugentlige holdtræninger over skærm sammen med en terapeut og ca. 3 andre borgere, ved at tænde skærmen og trykke på en enkelt knap. Teleholdtræningsforløbet består af 4-8 uger med teleholdtræning, og derefter når den teletrænende terapeut sammen med borger vurderer at de er klar sendes borgeren videre til træning på hold på træningscenter. Teleholdtræningen foregår på hold af ca. 4 personer pr. terapeut. Alle borgerne kan se hinanden og terapeuten. Samarbejde: Som del af projektet har EWII investeret i videreudvikling af deres teknologi til også at kunne håndtere holdtræning. EWII ser et stort potentiale i udviklingen af teknologien, og i at der skabes evidens på området. Dette vil kunne understøtte efterspørgslen på deres løsninger, og dermed være med til at skabe nye arbejdspladser, idet EWII vil træde ind på en anden arena end sygehuset, hvor de har deres primære kunder. EVALUERING AF ODENSE KOMMUNES EFFEKTAFPRØVNING Af hensyn til forskningsprojektets mulighed for at publicere resultaterne, når de ligger klar, er denne evaluering baseret på Odense Kommunes perspektiver. Enkelte perspektiver trækkes ind fra Svendborg Kommune. Odense Kommunes del evalueringen er baseret på løbende opfølgningsmøder i styregruppen samt interviews med de involverede parter. I næste afsnit præsenteres preliminære fund i forskningsprojektet. CoLab Odense TeleKOL-træning Juni

4 Processen/forløbet: Da projektet startede, var der stor tilslutning til det i Odense Kommune, og efter en periode med færre deltagere er der igen større efterspørgsel fra terapeuter og borgere om at deltage i projektet især i interventionsgruppen. Det har vist sig sværere end forventet at rekruttere borgere til kontrolgruppen, muligvis fordi det i den 1/3 af kommunen, hvor kontrolgruppen hører hjemme, generelt og forståeligt er mindre fokus på et projekt, som ikke umiddelbart influerer på praksis, der bortset fra registrering og test er uændret. Der har i skrivende stund været identificeret 26 borgere, der har været i målgruppen for projektet i løbet af 6 måneder. Heraf har 18 borgere valgt at deltage. Dette er lidt færre borgere end forventet, og det har vist sig at være en meget ustabil målgruppe flere af borgerne er røget ind og ud af sygehuset i projektforløbet. Disse faktorer har gjort det svært at gennemføre testforløbene, og dermed svært at vurdere effekten af genoptræningsforløbet. Derfor forventes det nu, at der skal laves en forlængelse af projektet. Målgruppen var fra start alle borgere med KOL, der af forskellige grunde havde brug for hjemmetræning. Dog har det vist sig, at der primært er inkluderet borgere med svær eller meget svær KOL. Hertil kommer en gruppe borgere, som lider af forskellige mentale lidelser, som gør det umuligt for borgerne at deltage i et genoptræningsforløb uanset om det er i hjemmet eller på hold. Projektet kan på den måde sikre denne gruppe borgere en genoptræningsmulighed, som de ellers ville være afskåret fra. Forløbene for de enkelte borgere har været længere end man fra start havde forventet. Dette skyldes igen, at det er en del af dem, der har været indlagt i forløbet. Det betyder ud over længere forløb - at teknologien strander i borgerens hjem, og ikke benyttes, mens den pågældende er indlagt i kortere eller længere tid. Terapeuterne: Overvejende synes terapeuterne at være fint tilfredse med teleholdtræningen, men de vil stadig gerne kunne røre ved patienterne. Arbejdsgangene skal derfor laves om, hvis der fortsat skal arbejdes med teleholdtræning på denne måde. Fremadrettet bør den terapeut, der skal gennemføre teleholdtræningen, være den der kommer ud og vurderer borgeren, som de skal træne, så de har haft et personligt møde inden de går i gang med teletræningen. Borgerne: Borgerne har overordnet set været godt tilfredse med løsningen, og stort set alle, der har valgt at deltage, har også gennemført deres forløb. Der er en faglig fornemmelse af, at man kan få folk til at træne, der ellers ikke ville have trænet ( Lighed i sundhed således at man sikrer at patienter, der ellers ikke ville have fået et tilbud, får et). Denne tendens kunne også ses i Anne Sorknæs projekt vedr. KOL-borgere med telemonitorering. En anden oplevelse er, at borgerne ikke i så høj grad melder afbud til teleholdtræningen. Teknologien: Teknologien har overordnet set fungeret fint, men har alligevel haft nogle udfald. Blandt andet har både terapeuter og borgere oplevet, at billederne fryser, skifter plads, eller at opløsningen ikke har været som CoLab Odense TeleKOL-træning Juni

5 ønsket. Dette giver nogle udfordringer, fordi terapeuterne fx ikke kan vurdere borgerens vejrtrækning og kulør, når billederne driller. Det er også noteret som en udfordring, at man ikke kan se hele borgeren, når man træner. Økonomien: Grundet det begrænsede antal borgere i projektet, har det endnu ikke været muligt at lave en retvisende business case på løsningen. I stedet vil vi derfor fremhæve nogle af de økonomiske elementer, der på nuværende tidspunkt kan trækkes frem. Opsætning og nedtagning ved virksomheden er meget fordyrende og koster i mange tilfælde mere end terapeuttimerne. Evt. skal der udtænkes en anden og billigere løsning. Fx ved at patienten selv eller terapeuten står for opsætning og nedtagning. Et af de steder, hvor der potentielt kunne ligge en stor besparelse er på den kørsel, som terapeuterne sparer ved at lave teleholdtræning i stedet for fysisk at skulle være til stede hos borgeren. Dette er dog ikke så stor en udgift hos Odense Kommune, da de geografiske afstande er ret begrænsede. Man kunne forestille sig, at der for kommuner med større geografiske afstande mellem borgerne, kunne være mere at hente i dette. Der er endnu ingen indikationer i Odense Kommune på, om teletræningen faktisk har en positiv effekt på borgernes oplevelse af kvalitet. Hvis forskningsprojektet viser at dette er tilfældet, og der kan findes en billigere måde at gennemføre blandt andet opsætning og nedtagning, så kunne det tyde på, at det kunne være rentabelt for kommunen at implementere teletræning som et fast tilbud til borgere med KOL. FORELØBIGE FUND I FORSKNINGSPROJEKTET Borgerne: Borgerne prioriterer aktiviteter i deres hverdagsliv. Hvis de får teleholdtræning betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke kommer ud af døren. De kommer måske bare ud af døren til noget andet socialt, de holder af, i stedet for at bruge energi på at skulle til træning. Teleholdtræning kan derfor bidrage til, at borgerne både får trænet og (for)bliver sociale. Nogle kommer ikke ud af døren uanset hvilket tilbud de får. Uanset om teleholdtræningen bliver anvendt som genoptræning eller som led i en rehabilitering, er det vigtigt at tilpasse tilbud til borgerne ud fra deres hverdagsliv. Hvis ikke tilbuddet passer ind, vil det af den ene eller den anden grund ikke opleves meningsfyldt og derfor ikke blive tilstrækkeligt benyttet af borgeren. Borgere, der træner, oplever umiddelbart velvære i kroppen og på sigt, at de kan mere i deres dagligdag. Tilsvarende mærker nogle svækkelse, når de ikke får trænet. Pårørende: At være pårørende til en borger med svær KOL er benhårdt og sætter sit præg på, hvordan de oplever teleholdtræningen. Alle ser teleholdtræningen som meningsfyldt, og de fleste er til stede, mens det sker. CoLab Odense TeleKOL-træning Juni

6 Dem, der er til stede kan opleve det som underholdende/informativt og som en pine. Underholdende, fordi de kender andre på holdet, og vil se, hvad der sker. Informativt, fordi de er nysgerrige på, hvad fysioterapeuten siger. En pine, fordi borgeren måske ikke træner godt nok i den pårørendes perspektiv (og træningen er håb for bedring!), men borgeren ønsker ikke altid at den pårørende kommenterer på det. Derudover er der nogen pårørende, der omorganiserer deres gøremål i hjemmet, mens der trænes, da de ikke vil forstyrre med larm eller indgå i skærmbilledet. Teknologien: Teknologien medierer forholdet mellem borger og terapeut. Det betyder, at nogle aspekter af træningen er anderledes end hvis man i rum sammen. Talen skal i højere grad kontrolleres, og kan være knap så spontan, hvis ikke man skal tale ind over hinanden. Billedet er afgrænset til hoved og bryst, hvis ikke man vælger at justere kameraet. Kendskab til hinanden forud for træningen vil gøre det nemmere at fortolke hinanden over skærm. Terapeuterne oplever at træningen rykker for borgerne, selvom man med en skærmløsning går på kompromis med kvaliteten. Den mere dybdegående evaluering af borgernes perspektiv på teletræningen bliver offentliggjort som en del af forskningsresultaterne. To ud af tre artikler vil have fokus på borgerne: 1) Hvordan passer telemedicinsk holdtræning i borgernes daglige livsførelse?: Temaer relateret til borgerens, men stadig med inddragelse af andre informanters rolle i det, når relevant. 2) Organisering af patientforløbet set fra patientens perspektiv: Temaer relateret til borgerens oplevelse af organisering af telemedicinsk træning og telesygepleje set i et dagligdags perspektiv. Få studier beskriver organiseringen af teleforløb set fra borgerens perspektiv. I klinisk kontrollerede forsøg (RCT) er formålet at undersøge evidensen for teletræning og telesygepleje, det vil sige, om der er målbar effekt af disse telemedicinske ydelser. I klassiske organisationsstudier ser man på organiseringen omkring borgerne, uden at deres oplevelse af organiseringen beskrives eller beskrives fyldestgørende. Fokus er primært på de involverede sundhedsprofessionelle og den pågældende organisation som et hele. Væsentlig viden går derfor tabt, idet borgernes oplevelse af ydelsen i dagligdagen også påvirker, deres muligheder for at anvende den, og dermed om den er meningsfuld for dem. Dette forskningsprojekt vil bidrage med indgående viden på dette felt. Tredje artikel vil have fokus på de sundhedsprofessionelles perspektiv: 3) Hvordan passer telemedicinsk holdtræning i borgernes daglige livsførelse?: Temaer relateret til den sundhedsprofessionelles perspektiv, men stadig med inddragelse af andre informanters rolle i det, når relevant. CoLab Odense TeleKOL-træning Juni

7 FREMTIDIGE PERSPEKTIVER Der er behov for at forlænge projektet for at kunne komme med nogle konkrete anbefalinger ift. brugen af teleholdtræning til borgere med KOL, men herunder er samlet de umiddelbare perspektiver fra første del af projektet. EWII arbejder på en videreudvikling af deres løsning en såkaldt webrtc-løsning (Real Time Communication), der kan komme denne type projekter til gode. Denne løsning vil være nemmere at bruge på tværs af platforme og devices. En løsning, hvor borgerne kan anvende deres eget TV er meget attraktiv og her har EWII et bud på en boks-model, der kunne tages i anvendelse. Bring your own device (brugen af borgerens egne platforme TV, computer, tablet, telefon) vil dels kunne reducere udgifter til opsætning og nedtagning, dels forhindre at borgerne har dyre udlånte systemer stående hos dem uden at blive brugt, hvis de fx bliver indlagt. Der kan være nogle skjulte faktorer, som er svære at måle på og som ikke kommer med i en business case. Fx er der i Svendborg Kommune indikationer af, at flere træner med teleholdtræningen, end der ville være på den almindelige hjemmetræning. Samtidig er der oplevelse af færre afbud til teleholdtræningen end hjemmetræningen. Svendborg Kommune overvejer en løsning, hvor der kan være flere borgere på samtidig op til 8-10 borgere pr. teletræningshold. Der opleves enkelte frafald ved hver teleholdtræning, og når holdene p.t. er på max 4, kan holddynamikken hurtigt mistes, når der er frafald pga. sygdom. Spørgsmål til projektet kan rettes til: Det sociale aspekt for borgeren/dynamikken på holdet er også en af de ting, der kigges på i projektet, og her tyder det på at være givtigt, at have flere borgere på ad gangen (end de 4, der har været forsøgt med i projektet). På baggrund af de overvejende positive erfaringer med teletræningen forventes projektet fortsat i både Odense og Svendborg Kommune. Kristina Lagoni Garbøl, CoLab Odense, krlag@odense.dk Asger Kudahl, Odense Kommune, aku@odense.dk Kathrine Rayce, CIMT, OUH, kathrine.rayce@rsyd.dk CoLab Odense TeleKOL-træning Juni