2. semester Operation og Intensiv Nord Neurointensivt Afsnit, NIA Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Operation og Intensiv Nord Neurointensivt Afsnit, NIA Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Neurointensivt Afsnit, NIA er et intensivt afsnit der hører til afdelingen Operation og Intensiv Nord på Aarhus Universitetshospital, AUH. Operation og Intensiv Nord har afsnit indenfor specialerne intensiv, anæstesi, opvågning og operation. AUH er inddelt i 5 centre, hvor Operation og Intensiv Nord hører under Akutcentret. Afdelingsledelsen på Operation og Intensiv Nord består af: Administrerende overlæge Oversygeplejerske Funktionsledelsen på Neurointensivt Afsnit består af: Afdelingssygeplejerske Overlæge NIA yder pleje og behandling af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Endvidere behandler og plejer afsnittet patienter, som har fået kranietraumer og/eller traume på rygsøjlen. Neurointensivt afsnit består af to grupper, NIA 1 og 2. Plejeformen er overvejende primær sygepleje og der tilstræbes en sygeplejerske per patient døgnet rundt. Afsnittene indenfor operation, opvågning og intensiv er placeret på forskellige matrikler, men vil i perioden blive samlet i Det Nye Universitetshospital på Palle Juul-Jensens Boulevard. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier NIA er et intensivt afsnit med neurokirurgisk speciale, hvor der modtages patienter med sygdomme i hjernen samt patienter med brud/sygdomme på rygsøjlen. Patienterne på NIA har alvorlige og ofte livstruende sygdomme med påvirket organfunktion der kræver tæt observation og understøttende behandling. For at kunne yde den påkrævede pleje og behandling råder afsnittet over avanceret teknologisk udstyr, som bruges til overvågning og til at opretholde livsvigtige funktioner. 2/6

3 Afdelingen modtager patienter med: Multitraume Kranietraume Para- og tetraplegi Subarachnoidal blødning Hydrocephalus Hygromer Subduralt hæmatom Abscesser i centralnervesystemet Døende og organdonorer Neurologiske patienter med cerebrale infarkter Almene intensive patienter Patienternes problemstillinger er præget af akut kritisk sygdom med overvejende udfordringer relateret til hjernen og rygmarven. Grundet kompleksiteten i sygdommene er patienternes sundhedsudfordringer mangfoldige, og der ses ofte problemstillinger inden for alle de 12 sygeplejefaglige optegnelser. Der vil være fokus på såvel forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering som palliation i den samlede sundhedsfaglige indsats. Tværprofessionelt samarbejder personalet i Neurointensivt Afsnit, med kirurger, anæstesilæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, radiografer/-loger, bioanlytikere, mikrobiologer, farmakonomer og plejepersonalet i sengeafsnit. Der samarbejdes tværsektorielt med primær sundhedstjeneste og øvrige hospitaler. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kommunikation Patienterne spænder fra den vågne bevidste patient til den komatøse sederede patient. Derfor er kommunikationen både verbal og taktil. Patienter og pårørende er ofte i krise, hvilket stiller store krav til sygeplejerskens faglighed for at kommunikationen skal lykkes. Patienter indlagt med anden etnisk baggrund sætter særlige krav til kommunikation og forståelse. Respiration De fleste patienter er respiratorisk udfordrede ofte pga. nedsat bevidsthed. Patienterne får derfor forskellige former for respiratorisk støtte fx. ilt-behandling, CPAP, NIV og respiratorbehandling. Mange har sekretproblemer og luftvejsinfektioner. Cirkulation Kredsløbet er ofte påvirket på grund af skader i centralnervesystemet eller som følge af sedering, traumer, respiratorbehandling eller sepsis. Ernæring Patienterne på afsnittet kan sjældent selv indtage sufficient kost og kan derfor ikke ernære sig på normal vis, hvorfor der overvejende gives sondemad. Opsporing og behandling af dysfagi er et stort område i den daglige praksis. 3/6

4 Viden og udvikling Mange patienter er kognitivt påvirkede på grund af cerebrale skader, delirium eller krisereaktion. Deres almen tilstand vil være påvirket. Det er et stort pædagogisk arbejde at inddrage patient og pårørende i patientforløbet. Inddragelse sætter specielle krav til det tværprofessionelle samarbejde. Udskillelse De fleste patienter har anlagt katheter a demeure. Der udarbejdes omhyggeligt væskeregnskab med udregning af væskebalance 3-6 gange i døgnet. Patienterne er ofte obstiperet som følge af immobilisation, opioidbehandling og ændret ernæringsmønster. Hud og væv Alle patienter har iv-adgang som fx PVK eller CVK, dræn i hjernens ventrikler, postoperative dræn, traumatiske sår og cicatricer. Da alle patienter er immobile, er de i højrisiko for udvikling af decubitus og de ligger derfor som udgangspunkt på en dynamisk luftmadras. Aktivitet Så snart det behandlingsmæssigt er muligt mobiliseres patienterne. Mobiliseringen sker fra højt siddende i seng til stol og om muligt ud af afdelingen, ofte i kørestol. Der anvendes Basal Stimulation som koncept i sygeplejen til aktivering af patienterne, så selv de mindste ressourcer anvendes og stimuleres. Området fordrer ofte til tværprofessionelt samarbejde. Søvn Patienterne er i højrisiko for at udvikle intensiv delirium. Derfor er døgnrytme, fokus på søvn og hvile højt prioriteret. Patienternes sygdomskompleksitet medfører dog mange pleje- og behandlingstiltag, hvorved det kan være svært at honorere patienternes behov for søvn og hvile. Der er installeret døgnrytmebelysning og overvågningskameraer i afsnittene for at kunne imødegå patienternes behov for fred og ro. Smerter og sanseindtryk Patienterne vurderes fortløbende og når det er relevant anvendes NRS-score. Der anvendes megen analgetika og administrationsvejene er forskellige. Derudover anvendes nonfarmakologiske tiltag som fx musik, basal stimulation, varme og kolde omslag og massage. Seksualitet Er ofte ikke aktuelt. Dog er det et ofte observeret problem med priaprismus hos para- og tetraplegikere. Denne patientkategori kan have spørgsmål til fremtidig seksuel aktivitet. Psykosocialt Patienter og pårørende er ofte i svær krise og har brug for hjælp til at mestre situationen. Vi samarbejder her ofte med præsten, som i lige så høj grad bidrager ved svære samtaler og langvarige forløb, som ved direkte kirkelige handlinger. Det er fortløbende en opgave at vurdere patienten og pårørendes reaktioner på situationen. Eksempler på patientforløb på intensiv til illustration af typiske sygeplejefaglige problemstillinger: Patienterne i NIA indlægges som oftest i forbindelse med et traume involverende centralnervesystemet eller en spontan blødning i hjernen, som kræver kirurgisk intervention. Patienternes sygdomme er overvejende akutte, hvorfor afsnittet ofte er patienternes første møde med sundhedsvæsenet i forhold til den aktuelle problemstilling. Indlæggelsestiden varierer fra timer til måneder. Når patienterne er neurokirurgisk færdigbehandlede visiteres de til videre rehabiliteringstilbud via Fælles Regional Visitation eller Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Nogle patienter overflyttes 4/6

5 direkte til rehabiliteringssted fra NIA, medens andre har indlæggelse på sengeafsnit på AUH eller regionshospital i patientens nærmiljø forud for rehabiliteringstilbud. Rehabiliteringstilbud kan være såvel regionale som kommunale. Patienterne i NIA tilbydes ofte et regionalt tilbud og samarbejder derfor tæt med Hammel Neurocenter. Metoder i klinisk praksis Af metoder anvender vi klinisk beslutningstagning, sygeplejeprocessen, ISBAR, sygeplejefaglige optegnelser, Model for praktisk færdighedsudøvelse, ABCDE, dokumentationsredskaber som EPJ og observationskurve. Derudover anvendes Chinn og Kramer og det sygeplejeetiske hjul som refleksionsmodel. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges af den kliniske vejleder under hensyntagen til den studerendes læringsforløb og tilpasset patientkompleksiteten. Vejledningen forløber tæt, hvilket vil sige, at den studerende altid vil være i følgeskab med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder, som er en af sygeplejerskerne i afsnittet. Udover ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler, afholdes der ugentlig grupperefleksion med deltagelse af klinisk vejleder og alle sygeplejestuderende i afsnittet. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere 5/6

6 Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6