Trivsel i skolen. Århus Kommune Børn og Unge

Transkript

1 Århus Kommune Børn og Unge Trivsel i skolen

2 Det sociale er altafgørende for, om børn lærer noget i skolen

3 Værdiregler og strategier til forebyggelse af mobning Kolofon Udgivet af: Århus Kommune, Børn og Unge Pædagogisk Afdeling April 2010 Copyright: Århus Kommune, Børn og Unge Pædagogisk Afdeling Oplag: 1. udgave 1. oplag Design og produktion: coma

4 Balancen mellem tryghed og udfordring er forudsætningen for, at børn og unge kan tilegne sig viden og dannelse. Med nye værdier og en skærpet indsats mod mobning kan skolerne skabe en endnu mere tryg hverdag for børn og unge og dermed styrke deres trivsel og læring. Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand

5 Alle voksne må tage et særligt ansvar for at opdrage, inddrage og anerkende børnene og de unge og være bevidste om, at de har en vigtig rolle, når det gælder om at drage omsorg for børn og unge og inspirere, motivere og støtte dem i deres udvikling. (Børn og unge-politikken, Århus Kommune) Børn og unge- politikken er Århus Kommunes værdigrundlag for alle indsatser, tilbud og fællesskaber for børn og unge. Folkeskolelovens omtale af et værdiregelsæt udfordrer, sammen med loven om elevers undervisningsmiljø, skolemiljøet som et inkluderende fællesskab med mulighed for optimal læring, trivsel og udvikling. Værdireglerne er således en konkret udmøntning af børn og ungepolitikken i Århus Kommune. Udarbejdelse af værdiregelsættet skal invitere til samarbejde og inddragelse af forældrene og danne en tydelig ramme og holdning for de fællesskaber, hvor elever, medarbejdere og forældre mødes og omgås hinanden. Vi skal i værdiregelsættet klart formulere de normer og holdninger, som kan skabe læringsmiljøer, der udvikler og skaber rammer for deltagelse, der modsvarer det enkelte barns behov. Værdiregelsættet får herved et dannelsesmæssigt sigte, hvor børn og unges dannelse ses i sammenhæng med de fællesskaber, de indgår i.

6

7 Skolen skal være et trygt sted for alle Det er baggrunden for et lovkrav om, at alle folkeskoler skal have et værdiregelsæt og en plan til bekæmpelse af mobning. Formålet er at fremme god trivsel og adfærd og sikre et godt skolemiljø både fysisk og psykisk. Med udgangspunkt i Folkeskoleloven og Børn og unge-politikken for Århus Kommune skal hver folkeskole definere sit eget værdiregelsæt for trivsel og lægge en strategi imod mobning med spilleregler for god opførsel. Ingen bryder sig om at blive kaldt øgenavne, stå ensom i skolegården, få hånende sms er, ødelagt sine ting eller trusler om tæsk. Et dårligt frikvarter kan ødelægge koncentrationen i timerne og frygt for, hvad der kan ske på vejen hjem, kan gøre skolegangen til et mareridt. Derfor skal skolerne arbejde målrettet med at fremme gode samværsformer. Værdiregelsættet og indsatsen mod mobning skal gælde for hele skolen, herunder naturligvis også SFO, fritidsundervisning og andre aktiviteter i tilknytning til skolen. Regler for god opførsel Kravet om værdiregelsæt og antimobbestrategi er indført i forbindelse med en ændring af Folkeskoleloven, der trådte i kraft 1. august Her præciseres, at alle skoler skal have særlig fokus på trivsel og god adfærd, og at skolernes ordensregler skal gælde både praktiske og adfærdsmæssige forhold. Baggrunden for, at ordet værdiregelsæt nu er indskrevet i Folkeskoleloven, er en beslutning om at få præciseret, at en skoles ordensregler ikke alene beskriver praktiske forhold. Den nye lovtekst skal sikre, at der på alle skoler også formuleres tydelige regler for god opførsel. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier på skolen, engagement og ansvarlighed, udstikke retningslinjer for god adfærd og sætte pejlemærker for, hvordan man opnår et trygt og godt skolemiljø, og det skal ligesom antimobbestrategien fremgå tydeligt af skolens hjemmeside. Alle forældre og elever skal mindst én gang om året informeres om reglerne og trivselspolitikken. Det er skolebestyrelsens ansvar at fastlægge disse regler. I praksis er det naturligt, at arbejdet foregår i tæt samarbejde med skolens ledelse, og at elever, ansatte og forældre inddrages, så alle de involverede parter har indflydelse, medansvar og ejerskab til skolens værdi- og trivselsgrundlag. Lovteksten er et resultat af anbefalinger fra et ministeriel udredningsarbejde omkring disciplin, god opførsel og mobning i folkeskolen. Et klart værdiregelsæt er sammen med tydelige kendte konsekvenser ved upassende opførsel meget vigtige elementer for at opnå et trygt og udbytterigt skoleliv. Det har vist sig, at de skoler, der opnår de bedste resultater, er kendetegnede ved at have et klart værdigrundlag. En bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, der trådte i kraft 6. april 2010, uddyber indholdet i loven. Den beskriver også, hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes overfor elever, som ikke overholder skolens regler og normer for god opførsel.

8 Børn, der ikke trives, kan ikke lære voksne, der ikke trives, kan ikke undervise Skoleleder

9 Værdier til lokale regler Lovteksten om værdiregelsæt er formuleret på et ret overordnet niveau. Årsagen er, at man på alle skoler skal igennem en proces med drøftelser og overvejelser om, hvad det helt grundlæggende er, man lægger vægt på her, og hvordan den enkelte i praksis lever op til skolens værdier. Alle skoler har allerede formuleret et værdigrundlag som overordnet ledelinje for deres arbejde, målsætninger og pædagogiske principper. I arbejdet med det handlingsanvisende værdiregelsæt vil det være naturligt at tage udgangspunkt her. Mange værdiformuleringer er alment gældende for skolerne, såsom at man behandler hinanden med respekt, udviser engagement og deltager i fællesskabet. I formuleringen af værdiregelsættet skal man være mere specifik og forklare, hvad man præcist gør og særligt lægger vægt på, for at sikre et godt undervisningsmiljø. Regelsættet skal anskueliggøre, hvad ordene i værdigrundlaget betyder i praksis på den enkelte skole. Hvis man i sit værdigrundlag f.eks. har ordet engagement, kan det således i værdiregelsættet præciseres, at det forventes, at eleverne møder velforberedte, til tiden, laver deres lektier og at forældrene støtter deres børn i at få det gjort. I værdiregelsættet kan også indgå særlige aktiviteter, som skolen prioriterer højt i arbejdet for at styrke elevernes sammenhold, f.eks. venskabsklasser, musik, morgensang, natur eller internationale relationer, og at det er obligatorisk at deltage. Opbakning fra baglandet Når skolebestyrelsen går i gang med arbejdet omkring skolens værdiregelsæt og antimobbestrategi, gælder det om at planlægge processen nøje. En afgørende forudsætning for, at regler virker efter hensigten er, at de nyder bred opbakning. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelsen involverer alle parter i forløbet. Både elever, personale og forældre bør have mulighed for at komme med synspunkter, forslag og kommentere udkast undervejs. Det er også vigtigt, at prioritere i indhold og at arbejde med ordvalget, så regelsættet bliver formuleret så præcist som muligt og er enkelt at overskue og forstå for de, som skal leve efter det. Fra en erfaren skoleleder lyder rådet: Skriv kort og præcist. Maksimalt to A4 ark.

10 Fælles forståelse Fælles sprog Århus Kommunes tre grundværdier er: Troværdighed, respekt, engagement. Mange skoler har i deres værdigrundlag taget udgangspunkt i disse tre ord. Nøgleordene er et godt afsæt til dybere drøftelser på de enkelte skoler. Processen går herefter ud på at formulere de regler, der føjer handling til værdigrundlaget, og at de i børns ører måske lidt abstrakte begreber foldes ud og konkretiseres til letforståelige regler, hvor ingen kan være i tvivl om, hvad ordene betyder. Altså en praktisk brugsanvisning. Med afsæt i f.eks. ordet respekt er der mulighed for at komme omkring mange eksempler på situationer i skolelivet: Bl.a. hvad det betyder at optræde respektfuldt i tale, med ansigtsudtryk, kropssignaler, handlinger, og hvordan man viser respekt for hinanden, både når det gælder arbejde, sociale arrangementer og i undervisningen. Og man kan tale om det modsatte: at optræde respektløst ved f.eks. at forstyrre eller vise ligegyldighed for undervisningen og skolens aktiviteter. Med udgangspunkt i enkelte ord og begreber kan man således konkretisere sit værdigrundlag og beskrive, hvordan hver enkelt elev, ansat og forælder med sin adfærd kan bidrage til et godt skolemiljø med tryghed, anerkendelse og respekt.

11 Etik i hverdagen Børn og Unge i Århus Kommune har gennemført et udviklingsarbejde, med titlen Hverdagsetik, som netop sætter fokus på de menneskelige relationer, og hvad de betyder for trivslen i skoler og institutioner. Hverdagsetik kan betegnes som et sæt leveregler eller et værdikompas, der udstikker retningen for omgangsformen og takt og tone. Det handler om, hvordan vi i det daglige mødes, samarbejder, omgås og taler med hinanden også når vi ikke er enige. at være bevidste om, hvor vi er, og hvem der er til stede, når vi udveksler meninger og giver kritik, og at man gerne må minde hinanden om de etiske regler. Med en hverdagsetik for adfærd i forskellige sammenhænge kan skolen foregribe misforståelser og gøre det mindre pinagtigt at tage ubehagelige sager op. Hverdagsetik handler også om, hvordan man får præciseret og afstemt forventninger og krav til hinanden, og får sat ord på og vedtaget regler for god adfærd i forskellige situationer, f.eks. også Mange har glæde af, at man supplerer de alment gældende værdiregler med regler, som de enkelte klasser, lærergruppen og forældrene selv formulerer for det konkrete samarbejde.

12 Handleplan mod mobning En central del af skolens værdiregler er en målrettet indsats mod mobning både forebyggende, indgribende og genoprettende. Det er skolens ledelse, som i samarbejde med skolebestyrelsen har ansvaret for at udarbejde antimobbestrategien, der skal beskrive, hvordan skolen vil arbejde for at fremme elevernes sociale fællesskab, tryghed og trivsel og motivere dem til at være gode kammerater og respektere hinanden. Antimobbestrategien skal således indeholde en handleplan til omgående indgriben, hvis mobning forekommer, og den skal indeholde konkrete anvisninger på, hvad skolen gør for at forebygge og forhindre mobning, og hvordan man som elev, ansat og forælder skal forholde sig. Resten af flokken Den mobbede Mobberen Den mobbede mobberen resten af flokken. Mobning har tre parter, der alle har ansvar for, at mobningen holder op Forskel på drilleri og mobning: Mobning: En person mobbes, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere, ofte på et sted hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig. Planen mod mobning skal beskrive, hvad skolen gør for at holde fokus på elevernes trivsel, f.eks. som et fast punkt på forældremøder i skole og SFO, til elevsamtaler og i klasserne, ligesom den skal indeholde forklaring på, hvad mobning er, og hvordan man spotter den, samt anvise konkrete råd om, hvad man skal gøre, hvis man får kendskab til eller mistanke om mobning og børn, der mistrives. Folkeskolerne i Århus Kommune har i en årrække arbejdet aktivt for at forebygge og bekæmpe mobning, og der er i Børn og Unge gennemført en række initiativer, bl.a. kampagnerne Mobning ud af Århus, Sundhedspolitik for elever i Folkeskolen og projekt Fri for mobberi. Alle skoler kan rekvirere assistance fra AKT-gruppen (Adfærd, Kontakt, Trivsel), hvis børn mistrives. Endvidere kan nævnes SSP-samarbejdet, Samtale Mellem Generationer og Social Pejling for 5. klasserne, samt en række tiltag, hvor indsatsen koncentreres om enkelte børn. Drilleri Kan være af både godmodig og ondskabsfuld karakter. Begge dele kan føre til mobning. Karakteren af drilleriet opfattes forskelligt afhængig af de involveredes personlighed.

13 Store trivselsdag på alle skoler I 2009 indførte Børn og Unge Store Trivselsdag på alle folkeskoler. Dette er en årlig undersøgelse af børn og unges oplevelse af trivsel, sundhed og skoletilfredshed. Med Store Trivselsdag sættes ekstra fokus på det lokale arbejde for en god og sund hverdag for børn og unge. Målet er at inspirere til samtaler på skolerne og ude i de enkelte klasser. På Store Trivselsdag skal alle elever svare på en række spørgsmål om, hvordan de trives i skolen, SFO og fritidsklubben og har det med kammeraterne. Resultaterne bearbejdes centralt og rapporteres direkte til den enkelte skole og giver således mulighed for, at der umiddelbart kan sættes ind med tiltag, hvis der på en skole eller i en klasse er oplysninger, der i særlig grad giver udslag i den enkelte undersøgelse. Lærere, elever, ledere og bestyrelser har med resultaterne fra Store Trivselsdag et godt afsæt til at diskutere, hvordan de fortsat kan arbejde med at udvikle det trygge skolemiljø.

14 Sådan gjorde vi eksempler fra skoler Værdiregelsæt og antimobbestrategi hænger nøje sammen med skolernes øvrige pædagogiske arbejde, og de fleste skoler har allerede indsatsen for det sociale miljø som en højt prioriteret og integreret del af skolernes liv. Loven foreskriver nu, at det alle steder bliver sat i system og gjort umiddelbart tilgængeligt på skolernes hjemmeside. Om processen og overvejelser omkring værdiregler og antimobbestrategi fortæller en skoleleder, hvis skole har gennemført dette arbejde: Processen er afgørende Principper og retningslinjer kan være en underlig floffy størrelse. Derfor har vi fokuseret på at være meget konkrete og gøre projektet operationelt. Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i kommunens overordnede principper: Tryghed, respekt, engagement. Det der giver disse ord kød og blod er, når skolens forskellige parter taler om, hvad de betyder for dem. Derfor har elever og medarbejdere holdt møder i deres respektive grupper om, hvad de hver især lægger vægt på, og dette har været vigtige input til reglerne. F.eks. at en måde at vise rengøringsassistenten respekt på, er at sørge for, at rydde ordentlig op i klasserne, så hun ikke skal løfte 30 stole for at kunne udføre sit arbejde. Også ordvalget er vigtigt. På skolen havde vi mange drøftelser om, hvorvidt vi skal skrive børn eller elever. Det endte med børn, fordi det er det ord, man bruger i skolefritidsordningen. Reglerne har været i høring flere gange, indtil alle parter var tilfredse. Da vi drøftede antimobbestrategi, var udgangspunktet, at det skal være en trivselspolitik. Vores holdning er, at når man vil mobning til livs, skal man arbejde med trivsel. Samtidig har vi lagt vægt på at gøre reglerne enkle, præcise og overskuelige. Man skal huske, det er processen, der er afgørende. Regler og principper for trivsel kan ikke være stationære. Det skal være dynamiske redskaber, som kan revideres løbende. Det kan godt være, at vi efter et stykke tid går ind og ændrer lidt med tilføjelser og endnu mere præcise anvisninger. Temperatur på trivslen Skolernes udgangspunkt for arbejdet er meget forskelligt. havde oplevet mobning, og at den især foregik Nogle steder er det nødvendigt med en kortlægning af det psykiske i egne klasser og i form af hårdt sprogbrug. miljø, for at få et brugbart afsæt for en handleplan. Med elevrådet og en boblergruppe i centrale roller har skolen nu En århusiansk skole har derfor indledt arbejdet med antimobbestrategien med at undersøge omfanget af mobning. Planen omfatter bl.a. etablering af venskabsklasser på tværs af årgange iværksat et målrettet trivselsarbejde for at forbedre det psykiske miljø. og klasseregler i alle klasser, som gælder for opførsel både i undervisningen, i pauserne og i fritiden. Såvel klasselærere som forældre er ind- Her gennemførte man en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne ved hjælp af materiale fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, draget, og skolebestyrelsen og pædagogisk råd får løbende orientering DCUM. Undersøgelsen viste, at op mod hver femte elev på skolen om, hvordan indsatsen skrider frem. En ny temperaturmåling skal vise, om indsatsen har hjulpet. Alle skoler skal have særlig fokus på trivsel og god adfærd

15 Cafémøde for hele skolen På en anden skole har man indledt processen med et stort fællesarrangement for hele skolen og elevernes forældre. Omkring cafèborde har man drøftet værdiregler og mobning, og cafègruppernes input er overleveret til en arbejdsgruppe, der koordinerer det videre forløb med at få materialet sammenskrevet, sendt i høring, redigeret og gjort klar til præsentation. Indsatsen skal være synlig Mange århusianske skoler har i de senere år arbejdet massivt med trivsel og adfærd. I forhold til lovkravet om synliggørelse vil det derfor ofte handle om at få samlet, systematiseret og offentliggjort det friske materiale, man allerede har. Således erfarede en skolebestyrelse, at den var helt på forkant med lovens krav, da den nye lovtekst med værdiregler og antimobbestrategi var på mødedagsordenen: Skolebestyrelsen indledte sagen med at stille sig selv følgende spørgsmål: høres, og hvordan? Tidsplan med deadlines? Præsentation? Allerede ved gennemgang af første punkt, viste det sig, at skolen næsten havde opfyldt kravene. Der havde kort forinden været trivselsforløb med inddragelse af elever, personale og forældre, og der var allerede formuleret strategi og regler, som loven foreskriver. Materialet manglede blot at få de rigtige overskrifter og blive klargjort til hjemmesiden. Hvad er det vi skal? Hvilket materiale har vi at tage afsæt i? Hvem skal inddrages i arbejdet? Hvilken arbejdsform vælger vi? Hvem skal

16

17 Arbejdet der aldrig stopper Uanset hvor langt de enkelte skoler er i processen, så er det et arbejde, der aldrig bliver helt færdigt. Der kommer til stadighed nye børn, nye forældre og medarbejdere, og der knyttes kontakter på mange planer både i fysiske og i virtuelle netværk. Hvis trivselsindsatsen skal have effekt, er det altafgørende, at eleverne er motiverede og selv kommer til orde i processen og bidrager med synspunkter, eksempler, og oplevelser, der optager dem her og nu. Det kan f.eks. være sproget i sms er og på Facebook, kropssprog, mimik, kliker og dominerende kammeratskabsgrupper, fester og fritidsaktiviteter. Emnerne kan sættes til debat på mange måder fra almindelig klassediskussion til spil, rollespil samtalegrupper og munde ud i en guide til klassetrivsel, som løbende skal justeres for at være på forkant med de skiftende problemstillinger. Derfor er det vigtigt, at skolerne til stadighed har fokus på trivslen, og med lovgivning om værdiregler og antimobbestrategi er der anledning til, at man på alle skoler igen får drøftet status.

18 Køreplan for trivselsforløb I projekt Hverdagsetik er der udarbejdet forslag til en køreplan for et trivselsforløb, og hvilke overvejelser, man kan gøre undervejs. Fase 1: Status og dataindsamling: Hvilke gode erfaringer har vi allerede? Det er disse erfaringer og denne viden, vi skal bygge videre på. Hvad lykkes for os? Hvad er godt? Hvad skal vi gøre mere af? Hvad skal vi stoppe med at gøre? Fase 3: Handlinger: Her skal vi være meget konkrete. Hvad skal vi gøre, hvis vi skal indfri vores mål og forventninger? Hvad skal vi gøre anderledes? Er der noget vi skal stoppe med og i stedet give plads for nye tiltag? Fase 2: Mål og forventninger: Her opstilles mål og forventninger til, hvordan samarbejde/omgangsformer/læringsmiljø skal være. Hvordan ønsker vi, trivslen skal være? Hvad har vi brug for mere af? Opstil gerne et drømmescenarie. Fase 4: Indikatorer: I denne fase skal vi opstille indikatorer/succeskriterier for vores mål og forventninger, der blev opstillet i fase 2. Her skal vi beskrive tegn på, at forventninger og mål indfries. I denne fase er det vigtigt at forholde sig til et tidsperspektiv for arbejdet. Hvornår forventer vi at kunne se, at indsatsen har gjort en forskel? Reglerne skal kendes af alle I bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen præciseres, at skolens leder ved hvert skoleårs begyndelse skal oplyse eleverne og forældrene om skolens ordensregler og værdiregelsæt. Det er afgørende, at både elever og forældre til stadighed helhjertet støtter op om skolens regler, og derfor bør værdiregelsættet jævnligt tages op til drøftelse i forskellige sammenhænge. Dette kan f.eks. ske ved forældremøder, i elevrådet, i klasserne og ved fællesarrangementer for hele skolen. Det er vigtigt, at værdiregelsættet ikke opleves som et restriktivt forbudskartotek, men derimod bliver et trivselskatalog med anvisninger på, hvordan de gode intentioner omsættes i praksis med positive handlinger og relationer, og hvordan den enkelte med sine handlinger og væremåde kan bidrage. Ifølge bekendtgørelsen kan skolebestyrelsen fastsætte principper for, hvordan der skal ageres overfor elever, som ikke overholder skolens værdiregelsæt og ordensregler. Det er skolens leder, der træffer beslutningen om, hvad der skal ske.

19 Alle skoler skal have særlig fokus på trivsel og god adfærd

20

21 Informationer og henvisninger På Århus Kommunes hjemmeside under Videncenter for Pædagogisk Udvikling, Link: findes en række informationer og henvisninger til inspiration for det videre arbejde. Her kan skolerne også hente Folkeskoleloven, Bekendtgørelsen om fremme af god orden samt denne inspirationsfolder. Billederne og teksten kan anvendes i det lokale arbejde med værdiregler m.v. På Århus Kommunes hjemmeside under Videncenter for Sundhed og Trivsel, Link: findes en række informationer og henvisninger til inspiration for det videre arbejde. Her kan skolerne også rekvirere pjecen Ny viden om mobning. Som støtte for arbejdet med antimobbestrategi har Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM*, udarbejdet en nyttig værktøjskasse. Den indeholder bl.a. en skabelon med generelle anbefalinger til strategiarbejdet. Skabelonen kommer omkring væsentlige spørgsmål og elementer i antimobbearbejdet og har til hensigt at støtte en helhedsorienteret indsats. Der er desuden en anvisning i at bruge skabelonen. DCUM har også oprettet en særlig netportal med viden om mobning: Sammen mod mobning. Den indeholder mange eksempler på gode initiativer rundt om i landet, som man kan hente inspiration fra. Link til skabelon til udarbejdelse af antimobbestrategi Guide til brug af skabelonen Se også portalen for kampagnen: Sammen mod mobning Red Barnet har med indsatsen Fri for Mobberi en række tilbud til skoler, bl.a. en kuffert til klassebrug med spil, samtalekort og inspirationshæfter. Mobning-1.aspx Litteraturhenvisninger Mobning: En kultur der skal brydes, hæfte fra Skole og Samfund Du har hovedrollen i dit liv af Katrine Byreus Mobbeland af Helle Rabøl Hansen Er du min ven? Om børns venskaber af Roffey, Tarran & Majors Mobning Sociale processer på afveje af Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard Love og bekendtgørelser Folkeskoleloven (LBK nr. 593 af 24. juni 2009) I Folkeskolelovens 44 stk. 4: Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (BEK. nr. 320 af 26. marts 2010) I bekendtgørelsen uddybes indholdet i Folkeskoleloven. Her beskrives også hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes overfor elever, som ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel. * Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et uafhængigt statsligt center, der arbejder for at sikre et godt børnemiljø i dagtilbud og et godt undervisningsmiljø på skoler og uddannelsessteder.

22 Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel for eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed og skal som ordensreglerne udformes, så det også gælder for fritidsundervisningen, skolefritidsordningen og andre af skolens aktiviteter. (Bemærkningerne til lovforslaget)

23