Erhvervsskolers tiltag og implementeringskapacitet i forhold til elevtrivsel. v. Poul Dengsøe Jensen, Evaluerings- og udviklingskonsulent

Transkript

1 Erhvervsskolers tiltag og implementeringskapacitet i forhold til elevtrivsel v. Poul Dengsøe Jensen, Evaluerings- og udviklingskonsulent

2 Baggrund Hjerteforeningen ønsker øget fokus på social ulighed i sundhed Erhvervsskoleelever udgør en højrisikogruppe for at ende i sygdomsstatistikkerne EUD reform fra august 2015: Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes Mangler national viden om nuværende praksis og potentialet for sundhedsfremme på erhvervsskoler

3 Undersøgelsens formål 1. Hvordan er sundhedsfremmepraksis på de danske erhvervsskoler overordnet set og specifikt forhold til EUD-reformens sundhedsrelaterede tiltag? 2. Hvordan er implementeringskapaciteten i forhold til at implementere sundhedsfremmende tiltag på de danske erhvervsskoler? 3. Hvordan kan sundhedsfremmepraksis og implementeringskapacitet med fordel styrkes på de danske erhvervsskoler, overordnet set og specifikt i forhold til EUD-reformens sundhedsrelaterede tiltag?

4 Metode og datagrundlag - Steno Diabetes Center Copenhagen, dataindsamling foråret respondenter svarprocent på 71 % (elektroniske spørgeskemaer) 76 øverste ledelser (fordelt på 71 skoler) 117 mellemledere (fordelt på 42 skoler) 375 undervisere (fordelt på 50 skoler) Data fra 83 % af danske erhvervsskoler (72/87, min. én besvarelse på ledelsesniveau) Forskellige dækningsgrader: 82 % øverste ledelse, 48 % mellemledere og 57 % undervisere Ingen forskelle på deltagende og ikke-deltagende erhvervsskoler regional placering, hovedområder og skolestørrelse

5 Skolen er i høj grad en vigtig og medansvarlig aktør i forhold til at forbedre elevernes sundhed og trivsel 0% 20% 40% 60% 80% 66,7% 55,3% Øverste ledelse (N=75) Mellemledere (N=111) Undervisere (N=352) 52,4%

6 Skolen er en vigtig og medansvarlig aktør i forhold til at arbejde indenfor forskellige områder

7 Hvilke elementer er vigtigst for at skabe et attraktivt uddannelsesmiljø?

8 Oversigter over politikker, regler og indsatser om trivsel og mental sundhed

9 Eksterne samarbejdspartnere i relation til trivsel og mental sundhed

10 Trivselsarbejde med eksterne samarbejdspartnere

11 Undervisernes trivselsrelaterede arbejde

12 Undervisernes vurdering af om aktiviteterne fremmer elevernes trivsel

13 Barrierer for at arbejde med trivsel

14 Implementeringskapacitet Ressourcer Fokus Medarbejdere Implementeringskapacitet Målgruppe Ledelse Måles primært gennem en række udsagn, som vurderes af alle tre respondentgrupper Skala fra 1-5, hvor 1 er i meget lav grad og 5 er i meget høj grad Svarene er omregnet til gennemsnitlige scores En score over 3 indikerer at forholdene i højere grad er til stede, mens en score under 3 indikerer at forholdene i lavere grad er til stede Organisationsadfærd

15 Total implementeringskapacitets-score fordelt på de seks faktorer Faktor Øverste ledelse Mellemledere Undervisere Organisationsadfærd 3,4 3,3 2,8 Medarbejdere 3,7 3,5 3,0 Ledelsen 3,6 3,3 2,8 Målgruppen 3,0 2,9 2,8 Fokus 3,2 3,1 2,5 Ressourcer 3,3 3,1 2,7 Totalt 3,4 3,2 2,8

16 Andele der vurderer at udsagn i høj grad.

17 Konklusioner praksis Praksis er mest udbygget og omfattende indenfor trivsel og mental sundhed og motion og bevægelse. Og mindst indenfor områderne alkohol, hash og andre stoffer, tobak og rygning samt seksuel sundhed. -> EUD-reform Der arbejdes med at implementere de sundhedsfremmende elementer af EUD-reformen skolerne mangler især hjælp til at komme i mål med motion og bevægelse

18 Konklusioner - implementeringskapacitet

19 Hvor og hvordan kan kapaciteten forbedres? (nedslag ) Fokus på eleverne - via inddragelse, via opkvalificering af lærere og så er der brug for mere viden om målgruppen Opbygning af en mere støttende og systematisk videns- og læringskultur underviserne skal opkvalificeres og inddrages, ledelsen skal være mere synlig og inddragende Sundhed og trivsel kan integreres via undervisningen via nye/andre fagbekendtgørelser Rammer og ressourcer opleves som en begrænsning og mange of ovenstående forslag stiller krav til andre/bedre rammer og ressourcer Skolerne samarbejder i mindre grad med eksterne ressourcer og lokalområdet -> øget samarbejde -> tilførsel af ressourcer, viden og kompetencer

20 Tak for opmærksomheden Rapporten kan fra uge 45 hentes på