Mobilen. ikke undværes undervisningen. Af John Klesner, lærer
|
|
- Maja Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mobilen kan i ikke undværes undervisningen Af John Klesner, lærer De mest oplagte redskaber er ofte dem, der ligger tættest ved hænderne. Sådan er det også med mobiltetefonen, der er en overset, men en oplagt læringsressource, når ikt bringes i spil for at skabe de nødvendige rammer for en tidssvarende undervisning. Lad os i denne sammenhæng ikke begræde, at de økonomisk trængte kommuner ikke kan tilføre skolerne de nødvendige økonomiske ressourcer til at understøtte en dynamisk udvikling, men i stedet glæde os over at mobilen næsten er hver mands eje, og den har et fantastisk potentiale i en mængde faglige sammenhænge. Næsten alle elever fra mellemtrinnet og opefter er i besidddelse af en eller anden form for mobiltelefon, som følger dem overalt. Selv de mest skrabede modeller rummer funktioner, som vi med stor fordel kan benytte i planlægningen af elevernes læringsforløb. I denne artikel beskrives erfaringer fra Søndervangskolen i Hammel, hvor mobiltelefonen har været et naturligt redskab i de seneste år. Den er uundværlig i den daglige undervisning, når der er behov for at tage et foto eller lave udregninger med den indbyggede lommeregner. Vi har også gennemført større projekter, hvor eleverne gennem projektarbejde i 5 uger har forholdt sig til bæredygtigheden i eget lokalområde. Disse aktiviteter udløste i 2008 tildeling af årets e- læringspris på kr. knyttet til videndeling. Mobilen som redskab Jeg vil indledningsvist skelne mellem anvendelse af mobiltelefonen som et praktisk redskab til de daglige aktiviteter og så det mobile læringsperspektiv. Redskabsperspektivet kunne eksempelvis dreje sig om at lave lydoptagelser til træning af oplæsning med mobilens lydoptager. Læringsforløb kan også knyttes til en direkte afhængighed af anvendelse af mobilen med aktiviteter i felten. I dette tilfælde er mobil læring i fokus. Nedenfor nævnes indlysende eksempler, men listen er langt fra udtømmende. Fotos er centrale i både sammensatte medieudtryk samt som illustrationer til almindelige tekster. Tilstedeværelse af tilstrækkelige mængder af digitale kameraer gør det naturligt og relevant at bruge fotos i børnenes produkter. Billedredigering bliver relevant og i overensstemmelse med almindelig tekstbearbejdning. Hvor redigering under skriveprocessen er naturlig vane, så 11
2 Eleverne skal lære at beskære og justere deres fotos i lighed med bearbejdning af tekst 12 er redigering af fotos også påtrængende, hver gang elever vælger at kommunikere med visuelle budskaber. Eleverne skal lære at beskære og justere deres fotos i lighed med bearbejdning af tekst. Herved bliver det visuelle budskab i lighed med teksten også velovervejet gennem en procesorienteret bearbejdning. Både tekst, fotos og andre medieudtryk bearbejdes ligeværdigt for eksempelvis at udforme det samlede budskab til en præsentation eller en webside. Med mobilen i sving kan alle elever være aktive på samme tid med eksempelvis mundtlige aktiviteter. Dokumentation af læringsforløb bliver oplagt og mere naturlig. Når et fysikforsøg er afsluttet kan eleverne gentage det. De kan kommentere de enkelte faser i forsøget gennem en videooptagelse samt afslutte med den nødvendig konklussion. Tidsmæssigt tager det ikke lang tid, og erfaringsmæssigt har mange elever let ved at reflektere mundtligt over forsøgsgangen, når det sker i umiddelbar forlængelse af det oprindelige forsøg. Til helt praktiske gøremål som dagens lektier rummer mobilen også nogle indlysende muligheder. Kalenderfunktionen kan benyttes eller eleven kan tage et foto af listen med dagens lektier fra tavlen. Notesbog Kamera Internet Lommeregner Sms Funktioner Kalender Talebesked Video Lydoptagelse Almindelige funktioner på mobilen Arbejde med multimodale præsentationer Mobil læring Udtrykket mobil læring bruges, når eleverne arbejder med håndholdte enheder udenfor skolen og mange udtryksformer og medier er i spil. Eleverne kan lave journalistiske projekter, arbejde med læringsstier eller større projektorienterede forløb. I vores tilfælde har en 7. årgang arbejdet med projekttitlen Bæredygtighed i lokalsamfundet. I en 5-ugers periode har eleverne kun haft én obligatorisk mødedag om ugen. De øvrige dage har eleverne arbejdet i felten med at udforske deres egne problemstillinger, og den primære dialog er foregået mellem elevgruppen og lærer gennem mobilen. Eleverne har som udgangspunkt selv struktureret dagens skema, indhold og aktiviteter. Når læringsaktiviteterne knytter sig til at udforske mere eller mindre selvformulerede problemstillinger fra elevernes hverdagsmiljø, ændres undervisningsformen radikalt. Afhængighed af tid og sted opløses, da mobilen skaber en fleksibilitet, som gør det muligt, at eleverne kan arbejde netop på den lokation, hvor problemstillingerne bedst kan udforskes. Da normalskemaet er opløst, så kan de også vælge det rette tidspunkt. Mobilen skaber den nødvendige fleksibilitet for at opløse afhængighed af tid og sted, samtidig med at nye elev- og lærerroller automatisk udvikles. I Skolestyrel-
3 Med mobilen kan alle elever være aktive på samme tid med eksempelvis mundtlige aktiviteter John Klesner er master i IKT og læring og lærer samt pædagogisk it-vejleder på Søndervangskolen i Hammel. Han modtog e-læringsprisen i 2008 med udgangspunkt i et projekt om mobil læring sens aktuelle faghæfte nr. 48 om it og medier beskrives bl.a. Det er i dette landskab af hastige samfundsforandringer, at skolen skal finde sin vej og komme de nye formelle og uformelle krav fra samfundet i møde. Dette kan ske ved, at skolen inddrager vidensamfundets arbejdsformer gennem en læring, der er åben, fleksibel og primært projektbaseret. Man kan, fx ved at inddrage mobile og trådløse teknologier. Vores erfaringer peger tydeligt på, at brug af mobiltelefonen kan facilitere nye rammer for undervisningen. Anvendelse af mobilen som læringsressource byder på læringsscenarier præget af fleksibilitet, åbenhed, selvstyring og projektrelateret arbejdsform. Vores erfaringer peger tydeligt på styrkelse af en bred vifte af aspekter: Mange elever bliver aktive på samme tid Øget refleksionspotentiale Dokumentationsmuligheder forbedres Bånd mellem skole og hjem knyttes tættere sammen Autentisk læring kommer i centrum Brug af varierende udtryksformer og medier er i spil I faghæfte 48 fokuseres der også på den øgede brug af sammensatte medieudtryk, der betegnes som multimodale tekster. At mobilen kan håndtere afspilning, optagelse samt i et vist omfang også redigering af tekst, lyd, video og foto, gør den til et særdeles brugbart redskab i en multimodal kontekst ikke mindst, når læringsaktiviteter udenfor skolen forudsætter understøttelse af ikt. Praktiske rammer Søndervangskolen råder over et klassesæt med 30 SmartPhones, men lad det være sagt med det samme: Eleverne foretrækker at bruge deres egne. Abonnement og drift af skolens eget udstyr er selvfølgelig betalt af skolen. Det betyder, at der kan komme trafikudgifter på elevernes telefoner, men i praksis har de fleste elever fri sms i deres abonnementsordning. Mange funktioner som brug af kalender, kamera, lydoptager m.v. koster ikke noget, så reelt er der ikke stort behov for at pålægge øgede udgifter til eleverne. Hvis telefoni og internet er påkrævet, ja så kan skolen i dette tilfælde stille telefoner til rådighed. Flaskehalsen består i, at skolen skal sørge for, at eleverne kan låne enten Bluetooth-adaptere eller ledninger, når fotos, lydoptagelse eller video skal overføres fra mobil til videre bearbejdning på computeren. Lyder det lidt teknisk? Nej, ikke for eleverne! De kender til spil og billedoverførsel fra deres hverdag gennem brug af Bluetooth. Så de fleste elever kan give læreren eller en uøvet kammerat den nødvendige håndsrækning. Skolebiblioteket formidler klassesæt og lærerne har hver et stk. i deres håndbagage. Computerne skal være forsynet med relevante programmer til eksempelvis konvertering af filer, så de kan åbnes og bearbejdes med henblik på at redigere indholdet. Tjenester som www. zamzar.com gør online redigering mulig, og det foregår næsten lige så hurtigt, som et installeret program kan gøre det. 13
4 I en 5-ugers periode har eleverne kun haft én obligatorisk mødedag om ugen Web 2.0 I forbindelse med mobile læringsforløb, hvor eleverne ikke direkte er inden for lærernes rækkevidde, er det ofte nødvendigt at kunne skabe de nødvendige rammer for at styre forløbet samt skabe nødvendige dokumentationsfora. Mobil læring og anvendelse af web 2.0 faciliteter går helt klart hånd i hanke med hinanden. For web 2.0 sider er der udviklet specielle applikationer, som kan installeres på mobiltelefonerne. På denne måde ændres brugerfladen en anelse, så der tages hensyn til at displaystørrelsen på mobilen ikke svarer til en 19 computerskærm. Brug af nedenstående 3 værktøjer skaber brugbare rammer for at realisere mobile læringsforløb. Blogredskaber Wordpress ( com) kan med bare beskeden kreativitet bruges til diverse opgaveaktiviteter. Eleverne kan finde opgavetekster i form af blogindlæg, som de nemt kan respondere på via den tilpassede brugerflade til mobiltelefonen. De får et overskueligt skærmbillede med tilgang til de mest benyttede funktioner. En blog er den almindelige betegnelse for en web-log, og den har mange anvendelsesmuligheder for at skabe en dialogbaseret proces med udgangspunkt i et basisoplæg som alle læsere kan forholde sig til gennem kommentarer. Bambuser ( er en gratis broadcasting service, som gør direkte videotransmission mulig. Bambuser udnytter et program som supplerer mobilens camera, så optagelserne straks kan følges på internettet. Brug af Bambuser giver lidt flere muligheder for at kommunikere med lærere og andre elever under arbejdsprocessen end brug af almindelige videooptagelser med det indbyggede kamera. I forbindelse med nyhedsformidling kan Bambuser eksempelvis benyttes til live-reportager. Efterfølgende kan der linkes til optagelserne, som forbliver på webstedet. Videooptagelser kan indgå som dokumentation for undersøgelser og erfaringsopsamlinger, som eleverne har gjort ude i landskabet, hvor en visuel formidling og dokumentation findes hensigtsmæssig. En wiki (eks. har vist sig at være et unikt redskab, som både elever og lærere har taget til sig i forbindelse med mobil læring. Når lyd, tekst, fotos og video udgør et væsentligt materiale i forbindelse med elevernes dataindsamling, er det nødvendigt, at de kan formidle deres viden gennem en brugerflade, som kan håndtere forskellige medier. Det skal samtidig være let og tilgængeligt. I tilknytning til mobile læringsaktiviteter kan det varmt anbefales at lade wikien være det nødvendige samlingspunkt. I projektets wiki kan eleverne udforme produkter i form af sammensatte medier. Lærerne kan respondere på indholdet i wikien, gennem en asynkron kommunikation, hvor elever og lærere giver input på selvvalgte tidspunkter. Pbworks rummer mulighed for at skabe reflektionsrum i form af logbogsrammer samt rum til dokumentation i form af både arbejds- og dokumentationportfolio. En wiki er overskuelig samt meget fleksibel i sin opbygning, og den tiltaler erfaringsvis rigtig mange lærere. Den rette kombination af mobile læringsaspekter samt udvalgte web 2.0 faciliteter danner en god ramme for at opløse klasselokalet til et nyt læringsrum, der ikke bærer præg af skemalagte timer på skolen. Uafhængighed af tid og sted kan skabe mere autentiske læreprocesser, og lærerteamet bringes i en konsulentrolle til at vejlede aktive og undersøgende eleverne. Det kan ske gennem direkte kommunikation på mobilen med de fordele synkron kontakt har, eller ved at respondere asynkront gennem kommentarsystemer knyttet til de forskellige web 2.0 tilbud. Ovennævnte web 2.0 faciliteter er gratis tilbud til undervisningsrelevante aktiviteter. 14
5 Mobilen styrker fleksibilitet, åbenhed, selvstyring og en projektrelateret arbejdsform Eleverne følger fastlagte læringsstier Verdenen udenfor klasselokalet rummer langt større læringspotantiale, end det vi normalt kan rumme i den traditionelle skolske undervisning. Men når elever sendes ud på mere eller mindre egen hånd for at løse problemstillinger i autentiske miljøer, så opstår der et behov for at skabe nødvendige rammer for læreprocesserne. Hvis vi ønsker at fastholde de mobile læringsaspekter og erstatte projektarbejdsformen med mere lærerstyrede aktiviteter kan kort, sms-kontakt eller GPS-systemer medvirke til at fastlægge konkrete læringsstier for elevernes færden. På denne måde bliver de fysiske rammer tydelige og mere konkrete, når eleverne sendes ud på egen hånd. Vi anvender begrebet læringsstier, når eleverne meget konkret forlader skolen for at gennemføre en planlagt rute, hvor forskellige opgaver og aktiviteter venter dem. Det kan dreje sig om historiske vandringer, botaniske undersøgelser eller motionsstier med indlagte aktiviteter. Såkaldte QR-tags gør det muligt at lave nogle specielle stregkoder, som en mobiltelefon kan aflæse indholdet af. De færdige QR-tags kan lamineres og anbringes rundt omkring på læringsstien. Når eleverne passerer dem, scanner de dem ved brug af et lille program, som i forvejen skal være installeret på mobilen. Qr-stregkoden kan pege på et indlæg i Wordpress, hvor eleverne får den nødvendige opgaveramme beskrevet, og efterfølgende tilføjer de selv opgavebesvarelsen som respons i form af en kommentar til de oprindelige blogindlæg. Tags kobler mobilen til databaser En videodokumentation med en Bambuser-produktion er en anden mulighed for opgaveaktitet. Der findes 2 typer QR-tags. I-nigma baserer sig på at indholdet ligger i selve koden. Det betyder, at der kan genereres tekstbeskeder, som kan læses uafhængigt af, om der er internetadgang. En anden type er Microsoft tags, der knytter sig til informationer i en database på nettet. Når QRkoden scannes med mobiltelefonens kamera, så aflæses informationen gennem et opslag i basen på nettet. Denne mulighed gør det nemt at opdatere information, så der ikke skal udprintes nye tags hver gang, der er behov for ændringer. Ændringer foretages blot i databasen. Til gengæld kræves der internetadgang. Mobilens fabrikat og model vil ofte være afgørende for, hvilken løsning der er brugbar. I-nigma version Microsoft Tag version 15
6 Eleverne foretrækker at bruge deres egne mobiltelefoner QR-tags kan selvfølgelig også bruges på skolen. Et tag kan placeres på bøger i skolebiblioteket og knytte sig til netbaserede boganmeldelser med tekst, foto og video. Det giver eleverne mulighed for at udforme andre typer boganmeldelser en den traditionelle. Da tags er placeret på bogen, er forslag til boganmeldelser inden for rækkevidde. På tilsvarende måde kan biologisamlingens dyr forsynes med tags, således at eleverne kan scanne sig til information om de enkelte dyr. En biologisk wikipedia af skolens præparatsamling vil være en oplagt mulighed, hvor eleverne i fællesskab opbygger en såkaldt folksonomi i form deres eget kollektivt opbyggede leksikon. Etiske udfordringer Nogle skoler vælger at forbyde brug af elevernes mobiltelefoner i skoletiden. Dermed forhindres en oplagt mulighed for at skabe et dialogrum til at diskutere og forholde sig til etiske problemstillinger ved anvendelse mobilen i offentlige rum. Synlig klasserumsledelse kan være nødvendig, når mobilen er i sving, men eksakte retningslinier og forbud er svært forenelige med samfundets forventninger om, at borgerne skal kunne anvende it som en integreret del af samfundslivet både privat og i erhverv. Samfundet er under konstant forandring. Vores elever skal derfor udstyres med etiske filtre, som kan bruges til at revurdere brug og kommunikationform, når nye medier og kommunikationsformer bringes i spil. Når mobilen bruges til relevante opgaver i det daglige, kan vi gennem dialog skabe meningsfyldte rammer i elevernes univers, hvor relevans og social kontekst for anvendelse af teknologi er i fokus i elevernes reflektionsprocesser. Inddragelse af mobilen giver både et godt afsæt for at benytte let tilgængeligt ikt-udstyr samt udvikle en bevidst social acceptabel praksis for anvendelse af mobil teknologi både i private og offentlige rum. En opgave mange forældre undlader, men som skolen må tage på sig. I øvrigt er nye håndholdte enheder som ipad og Courier fra Microsoft på trapperne. De vil uden tvivl også sætte meget tydelige præg på mulighederne for mobil læring. Dele af projektet er fulgt af Ålborg Universitet og yderligere info kan hentes på: dk/skoleudvikling/mobil_index.htm 16
IT og medier i skolen
Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2010 IT og medier i skolen I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige muligheder i IT. Der viser sig i stigende
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereKlassens IT og medie checkliste Indskoling
Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereTeknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder
Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.
Læs mereWorkshop om digitale fortællinger og multimodal formidling
Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling - Bedre læring for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder Læringscenterets dag d. 29. august 2019 Du finder præsentationen her: http://kortlink.dk/ytgf
Læs mereDIGITAL IT- OG MEDIESTRATEGI FREDENSBORG SKOLE AUGUST 2017
DIGITAL IT- OG MEDIESTRATEGI FREDENSBORG SKOLE AUGUST 2017 IT på Fredensborg Skole IT-handleplanen har til formål at sikre, at alle elever får de nødvendige IT-kompetencer. IT og medier er et tværgående
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereProjektansøgning til Campusstrategi
Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereBe funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen
Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i
Læs mereDet digitale skolebibliotek
Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af
Læs mereFra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere
Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer
Læs mereHavde du erfaring med ipad inden du begyndte i 1a? Ingen erfaring 9 50% Lidt erfaring 6 33% En hel del erfaring 3 17% Stor erfaring 0 0%
1 of 12 14-11-2011 20:33 svar Se komplette svar Havde du erfaring med ipad inden du begyndte i 1a? Ingen erfaring 9 50% Lidt erfaring 6 33% En hel del erfaring 3 17% Stor erfaring 0 0% Føler du dig i dag
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereSKOLEN FOR FREMTIDEN
Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereQR-koder. Kan det bruges i undervisningen? Version: August 2012
QR-koder Kan det bruges i undervisningen? Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er QR-koder?...4 Hent en QR-læser til din telefon...4 Fra App-store/Android Market...4 Via browser på mobiltelefonen...4
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 7.-10. klasse, basis hold 3, (12060) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
7.-10. klasse, basis hold 3, (12060) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011
Læs mereMediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018.
Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018. Indledning De digitale medier og redskaber vokser frem i samfundets udvikling, og har ligeledes også fundet vej ind i børnenes kultur. I høj grad er de digitale redskaber
Læs mere2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
Læs mereFaglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere
Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og
Læs mereGalleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag
Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne
Læs mereTjek-liste. Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling
Tjek-liste Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Det har jeg styr på Kan vente Haster Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling Sådan bruger du tjeklisten: Bruge en times tid
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereDigital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business
Digital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business Den digitale strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn tager udgangspunkt i Strategi for den digitale erhvervsuddannelse udarbejdet af Undervisningsministeriet,
Læs mereIT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol, NCE. Blog om læreproces. Med WordPress.com
Professionshøjskolen Metropol, NCE Blog om læreproces Med WordPress.com For særligt tilrettelagt diplommodul / v. lektor Hanne Søgaard 23-01-2017 Indhold Blog om læreproces... 2 Hvad er en blog... 2 Din
Læs mereDen digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
Læs mereDigitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi!
Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi! Afdelingschef Kim Gulvad Svendsen Natur og Miljø Baggrund og udfordringer! Der er i Aarhus kommune fokus på at inddrage og
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereDer vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs mereManual til administration af online booking
2016 Manual til administration af online booking ShopBook Online Med forklaring og eksempler på hvordan man konfigurerer og overvåger online booking. www.obels.dk 1 Introduktion... 4 1.1 Formål... 4 1.2
Læs mereInspiration til undervisningsforløb for de tekniske indgange Informationsteknologi - E-niveau
Inspiration til undervisningsforløb for de tekniske indgange Informationsteknologi - E-niveau Lektioner Læringsaktivitet Læringselement Kompetencemål Didaktiske stikord og 1-4 Copyright Ophavsret Persondatalovgivningen
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereKategorier af it i undervisningen
Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum
Læs mereGalleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag
Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne
Læs mereMEGET MERE END BARE EN ALARM
MEGET MERE END BARE EN ALARM DIN SIKKERHED Tyverisikring Som standard indeholder COSESY en alarm, som trådløst og med batteribackup overvåger dit hjem når du ikke er hjemme. Skulle tyven forsøge at sabotere
Læs mereCIRKEL TIL ELEV START
Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereOversigt trin 1 alle hovedområder
Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereBrug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur
Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord
Læs merePå Ringsted Lilleskole har vi en vision om, at IT anvendes som en selvfølge og i et større omfang end tidligere.
Ringsted Lilleskole Fordi vores børn er vigtige IT-vision, strategi og forventninger 2019-2022. IT som en naturlig og uundværlig del af læringen På Ringsted Lilleskole har vi en vision om, at IT anvendes
Læs mereIT- og mediekompetencer synoptisk opstillet
IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet Læreprocesser der sætter dem i stand til at.. Procesorienterede arbejdsforløb bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren
Læs mereOnsdags-workshops foråret 2014
Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk
Læs merePædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011
IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-
Læs mereAfsnitstyper Susanne V. Andersen
Webbyggeren som videndelingsværktøj Afsnitstyper Susanne V. Andersen Webbyggeren som videndelingsværktøj 2005 Programdatateket 1. oplag, november 2005 ISBN 87-984429-5-3 Forfatter: Susanne V. Andersen
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereStort tillykke. med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad. Ringsted Lilleskole August 2013
Stort tillykke med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad Ringsted Lilleskole August 2013 Vi håber på, at din nye Ipad bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Der
Læs mereVistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.
Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne
Læs mereIndholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats
sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...
Læs merePrincip for brug af sociale medier, mobiltelefoner og tablets - Sådan gør vi på Øster Hornum Børneunivers
Princip for brug af sociale medier, mobiltelefoner og tablets - Sådan gør vi på Øster Hornum Børneunivers Indhold Net-etik... 2 Anvendelse af mobiltelefoner samt tablets fokus på elever... 4 Fotografering,
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereÅbne it-miljøer i universitetsundervisningen
Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte
Læs mereSTRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14
STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14 Lindebjerg SFO, Lindebjergskolen Store Valbyvej 248B, Gundsølille 4000 Roskilde Digitaliseringen af samfundet bliver stadig mere kompleks. Teknologi er
Læs mereSe nogle flere oversrifter med funktioner på de efterfølgende sider og læs videre på
Alarms Manager er et system der overvåger, styrer og alarmerer fra alle tænkelige hændelser og fra et utal af forskellige systemer. Alarms Manager kan erstatte, eller supplere alle typer systemer og tekniske
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereØget brug af IT på Firehøjeskolen.
Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre
Læs merePolitik for anvendelse af billeder, videoer, sociale medier og cloud computing i Skive Kommunes skoler og daginstitutioner
Politik for anvendelse af billeder, videoer, sociale medier og cloud computing i Skive Kommunes skoler og daginstitutioner Børne- og Familieforvaltningen i Skive Kommune www.skive.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereDigitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium
Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe
Læs mereRønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011
Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereOftest stillede spørgsmål
Oftest stillede spørgsmål Her finder du svaret på nogle væsentlige spørgsmål vedrørede brugen af Historiefaget.dk. Tekniske spørgsmål Elevernes navne stemmer ikke overens med deres eget Der kan være to
Læs mereFaghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
It- og mediekompetencer i folkeskolen Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet It- og mediekompetencer i folkeskolen Jakob Fuglsang Politiken d. 21 april
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereIndhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6
Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs merePRODUKTINDEKS. S3 support 26. Vil jeg få en fejlmelding på min S3, hvis der opstår problemer? 27. Vil jeg modtage teknisk support på min ipad mini?
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL PRODUKTINDEKS Apparat Generelt 1. Hvad er S3 scannerens positionering? 2. Hvad måler S3 scanneren? 3. Hvad er forskellen på S2 Everest og S3? 4. Hvilke dele følger med S3 scanneren?
Læs mereManual til Groupcare: Indhold, formål og brug
Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare
Læs mereØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014
ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereEnergien i Horsens: Rundvisning
Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt
Læs mereWorkshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler
Workshop Multimodale tekster Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler Dagens program 8.00: Velkommen og introduktion til projektet, multimodalitet og 21th Century Learning
Læs mereUndervisernes digitale kompetencer
Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereScan stregkoder på tæpperne og få monteringsvideoer direkte på mobilen
Scan stregkoder på tæpperne og få monteringsvideoer direkte på mobilen ege introducerer stregkoder på tæpper På alle eges tæpperuller vil du fremover finde en stregkode på adresseetiketten. Scanner du
Læs mereScan stregkoder på tæpperne og få monteringsvideoer direkte på mobilen
Scan stregkoder på tæpperne og få monteringsvideoer direkte på mobilen ege introducerer stregkoder på tæpper På alle eges tæpperuller vil du fremover finde en stregkode på adresseetiketten. Scanner du
Læs mereQR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne.
Notat SEGES P/S Koncern Digital Stedfæstede instrukser ved brug af Recho Ansvarlig JPH Projekt: 7463, Kompetenceudvikling - når landmanden har tid og behov Oprettet 12-2015 Side 1 af 6 Stedfæstede instrukser
Læs mereUNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester
Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...
Læs mereKommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk
Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs merePædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT
Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende
Læs merelæring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
Læs mereCUDiM Aarhus Universitet
Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/
Læs mereDigital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk
Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i
Læs mere