man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r"

Transkript

1

2 man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r

3 MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Lis e To g e b y M A N HA R ET STA N DP U N KT OM S T A B I L I T E T O G FORA N DRI N G I B E F O L K N I N GEN S H O L D N I N GER A A R H US U N I V E R S I T E T S FOR L A G

5 Man har et standpunkt Om stabilitet og forandring i befolkningens holdninger er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Jens Dresling ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 INDH O L D DEL 1. Holdningsændringer 11 KAPITEL 1. Stabilitet og forandring 13 Flere former for forandring 14 Hvordan er holdninger ne blevet undersøgt? 16 Bogens indhold 19 KAPITEL 2. At undersøge holdningsændringer 20 Hvad ved man om holdningsændringer? 20 Bogens underliggende teoretiske antagelser 26 Kort om hold ningsbegrebet 29 De individuelle og de aggregerede ændringer 30 Avisanalyserne 33 DEL 2. De enkelte sager 35 KAPITEL 3. Befolkningens politiske dagsorden 37 Langtidsudviklingen i vælgernes politiske dagsorden 38 Korttidssvingningerne Sociale og politi ske variationer i befolkningens dagsorden 46 Mediernes dagsordensættende effekt 48 KAPITEL 4. Indvandrere og flygtninge 50 Konteksten: Et stadigt voksende problem 51 Langtids udviklingen 55 Opinionens korttidssvingninger 64 Den individuelle bevægelighed 68 Hvem skifter hold ninger? 70 Overraskende stabile holdninger 75 KAPITEL 5. Ømu en og folkeafstemningen 78 Konteksten: Den svingende opmærksomhed 78 Holdnin gerne til euroen og mere generelt til EU 82 Holdninger til folkeafstemninger 89

7 K A PI T E L 6. Danmarks udenrigspolitiske engagement 97 Konteksten: Danmark som krigsførende 97 Opinions udviklingen: det lange perspektiv 100 Opinions sving ningerne: det korte perspektiv 102 Den individuelle stabilitet 105 Hvem ændrer holdninger? 106 Både langsigtede, gradvise ændringer og store pludselige ændringer 112 KAPITEL 7. Velfærdsstaten 113 Konteksten: De mange små sager 113 Velfærds udgif terne 116 Udlicitering og brugerbetaling 124 Det samme i nye versioner 128 KAPITEL 8. Miljøproblemer 130 Prioritering af miljøet 130 Gensplejsning 139 Fravær af forandring 143 KAPITEL 9. Andre spørgsmål på den politiske dagsorden 145 Øresundsbroen 145 Racistiske grupper 151 Straf kon tra forebyggelse 156 Når opmærksomheden er stor 159 KAPITEL 10. Uden for rampelyset 161 Rygere bagerst i køen 161 Frigivelsen af hash 163 Fri abort 164 Grønlands og Færøernes selvstændig hed 165 Fravær af bevægelse 168 K APITEL 11. Regeringsskiftet i november Hvordan klarer regeringen sin opgave? 171 Vurde- Ringen af landets økonomiske udvikling 180 Ulands bistanden 185 Øget politisering 190 KAPITEL 12. Politisk viden 191 Ændringer i den politiske viden 192 Hvem ÆNDREr VIDEN? 196 Den nødvendige viden 198 DEL 3. På tværs 201 KAPITEL 13. Ændringer i den folkelige opinion 203 Ændringernes omfang og karakter 204 De meget stabile holdninger 208 Langsigtede tendenser 211 Abrupte bevægelser 214 Fluktuationer op og ned 216 Hvornår ændrer holdningerne sig? 218

8 K APITEL 14. Den individuelle bevægelighed 220 De individuelle bevægelsers omfang: to målinger 221 De individuelle bevægelsers omfang: tre målinger 225 Forholdet mellem de individuelle bevægelser og opini onsbevægelserne 228 Stabile og ikke-stabile holdnin ger 228 De meningsfulde bevægelser 230 K APITEL 15. Hvem ændrer holdninger? 232 Køn 233 Alder 236 Uddannelse 237 Politisk viden 239 Social tillid 241 Egeninteresse 242 Partivalg 242 Alle grupper bevæger sig sjældent ens 244 K APITEL 16. Holdningernes kvalitet 245 Konsistens 246 Betydningen af ideologi 248 Dif fe rentiering mellem spørgsmål 250 Svarvillighed 252 Viden 254 Den individuelle stabilitet 257 Holdnings kvaliteten er høj 258 K APITEL 17. Den offentlige mening 260 Hovedresultaterne 261 Virkeligheden og tolkningen af den 265 Mediernes rolle 267 De politiske partiers rolle 271 En offentlig samtale præget af åbenhed og saglighed? 272 del 4. Bilag 277 Bi l ag 1. Metodiske spørgsmål 278 Datakvaliteten ved hovedundersøgelsen 278 Målingen af stabiliteten 281 Bilag Litteratur 286

9 FORORD Mange har bidraget i forbindelse med udarbejdelsen af denne bog. En række studenter har foretaget registreringen af avisartiklerne og kodningen af de åbne variabler i surveyundersøgelserne. Det drejer sig om Anne Binderkrantz, Anders Holm, Lise Loftager, Lene Mosegaard Søbjerg og Peter Thorninger. Derudover har Jacob Gaarde Madsen og Andreas Juul Sørensen været ansat som forskningsassistenter ved projektet og har gennemført forskellige analyser af det indsamlede avismateriale. Birgit Møller har som ved tidligere projekter ydet en stor hjælp i forbindelse med analysen af surveyundersøgelserne. Bogens manuskript har været læst og kommenteret af Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Birgit Møller og Olof Petterson. Og endelig har Anne-Grethe Gammelgaard varetaget det i forbindelse med denne bog meget store arbejde med opsætning af figurer og tabeller. De skal alle have tak for deres hjælp. Århus, april 2004 Lise Togeby

10

11 DEL 1 H O L D N ING S Æ N D R ING E R

12

13 KAPI T E L 1 STA B I L I T E T OG FORA N DRI N G Da Poul Nyrup Rasmussen 10. marts 2000 udskrev folkeafstemningen om ØMU-forbeholdet var tilslutningen til ØMU en og til den fælles valuta, euroen, allerede på vej nedad. I løbet af vinteren havde meningsmålingerne med forskellig styrke vist et flertal for dansk tilslutning, men i februar begyndte det at gå ned ad bakke, og ved afstemningen 28. september stemte kun 46,9 pct. af dem, der deltog i afstemningen, ja til ØMU en. Efter valget steg støtten igen, således at der ved meningsmålinger i sommeren 2002 blev målt op mod 70 pct.s tilslutning til ØMU en et niveau der dog ikke holdt sig længe. Man får et indtryk af en befolkning, der ikke ved, hvad den vil, og hvis holdninger svinger mere eller mindre tilfældigt op og ned. Dette indtryk er i god overensstemmelse med de teorier om holdninger og holdningsændringer, der i 1960 erne blev formuleret af den amerikanske politolog Phillip Converse (1964). Hans konklusion var, at almindelige mennesker slet ikke besad noget, der fortjente betegnelsen politiske holdninger. Efter hans opfattelse svarede folk blot ret tilfældigt på de spørgsmål, de fik præsenteret i meningsmålinger. Der var ikke nogen indre sammenhæng i de svar, de afgav, og svarene svingede helt tilfældigt, hvis den samme person flere gange fik stillet det samme spørgsmål. Dertil kom så, at de fleste mennesker manglede viden om de mest grundlæggende politiske forhold. Og uden en vis viden er det naturligvis også umuligt at have velbegrundede og strukturerede holdninger. Er denne beskrivelse af befolkningens holdninger dækkende, bliver det i og for sig meningsløst at foretage undersøgelser af f.eks. danskernes holdninger til brugerbetaling eller miljøbeskyttelse, for slet ikke at tale om ændringerne i disse holdninger. Og der sættes også spørgsmålstegn ved mulighederne for at få demokratiske institutioner til at fungere på tilfredsstillende vis. Forskellige demokratiopfattelser tildeler borgerne en større eller mindre rolle i det politiske liv. For nogle har borgerne kun den opgave med mellemrum at vælge mellem forskellige politiske ledere. Andre kræver, at 13

14 befolkningen skal inddrages i beslutningsprocesserne, og at beslutningerne skal forberedes gennem en offentlig samtale, hvor synspunkter bliver prøvet mod hinanden. I det sidste tilfælde er det naturligvis en forudsætning, at borgerne har velforankrede holdninger, som kan bringes i spil i forbindelse med en sådan offentlig samtale. Converse synspunkt har da heller ikke fået lov at stå uimodsagt, hverken i amerikansk eller dansk forskning. Således kaldte danske valgforskere bogen om folketingsvalget i 1998 Vælgere med omtanke (Andersen et al., 1999) for at signalere, at danske vælgere stemte ud fra grundige overvejelser, og at der var en god sammenhæng mellem deres partivalg og deres øvrige synspunkter. Tilsvarende har de to amerikanere Benjamin I. Page og Robert Y. Shapiro kaldt deres analyse af 50 års udvikling i amerikanernes politiske holdninger for The Rational Public (1992), den fornuftige offentlighed. Men er befolkningens holdningsændringer i ØMU-spørgsmålet ikke en meget god demonstration af vægelsind og skiftende luner? Ikke nødvendigvis. Man kan jo have gode grunde til at skifte mening, og det kan ske efter fornuftige og grundige overvejelser. Da Jens Otto Krag i 1966 kommenterede dannelsen af det røde kabinet med, at man har et standpunkt, indtil man tager et nyt, blev det af mange opfattet som udtryk for kynisk holdningsløshed og for svigt af grundlæggende principper. Poul Hammerich kommenterer imidlertid i sin Danmarkskrønike begivenheden således: Efter min mening er det et udtryk for Krags allerbedste egenskaber: hans realisme og hans evne til at tænke længere end sine kolleger (1980: 268). Når Krag skiftede holdning, havde han altså ifølge Poul Hammerich gode grunde til det, og det var udtryk for en velovervejet reaktion på en forandret virkelighed. På samme måde vil der også ofte kunne være gode grunde til, at befolkningen skifter holdninger. Stabilitet og uforanderlighed er ikke udtryk for en højere fornuft, hvis verden ændrer sig, eller hvis vi får ny viden om forholdene. F L E R E FORM E R FOR FORA N DRI N G Noget andet er så, at holdninger gennemgående er forholdsvis stabile, i hvert fald når vi ser på opinionen, dvs. på befolkningen under ét. Gentagne målinger af den samme holdning giver som regel forholdsvis ensartede resultater, også selvom der går betydelig tid imellem. Holdningsændringer i det omfang og inden for så kort en periode som dem, vi oplevede i forbindelse med ØMU en, er usædvanlige. Ser vi på holdningerne til skatternes højde, 14

15 til miljøbeskyttelse eller for den sags skyld til integrationen af indvandrere og flygtninge, er stabiliteten langt større. Tager vi skatterne, var der f.eks. gennem 11 målinger fra 1999 til 2002 nogenlunde konstant nogle og fyrre pct. af de interviewede, der svarede, at skatterne burde sænkes, også selvom det ville føre til nedskæringer af velfærdsydelserne. Her viste folkeopinionen sig at være overvældende stabil. Umiddelbart ser det således ud til, at folk på skatteområdet helt anderledes ved, hvad de vil. Det interessante er imidlertid, at hvis vi i stedet for at interessere os for folkeopinionens eller befolkningsgennemsnittets bevægelse fra måling til måling og dermed for den kollektive eller aggregerede stabilitet følger den enkelte borger og dermed ser på den individuelle stabilitet, bliver resultaterne vendt på hovedet. Her viser det sig, at den individuelle stabilitet på alle spørgsmål, der vedrører EU, er meget høj, mens den er forholdsvis lav, hvad angår f.eks. skatter og miljø. Når de samme personer med nogle måneders mellemrum bliver spurgt om deres holdning til EU, vil de altså med meget stor sandsynlighed give det samme svar, mens de med en betydelig mindre sandsynlighed vil give det samme svar, når de får stillet et spørgsmål om skatter eller miljøbeskyttelse. Det viser sig altså, at folk er langt mere sikre og konsekvente i deres besvarelse af spørgsmål om EU end i deres besvarelse af spørgsmålene om skatter og miljøbeskyttelse. Alligevel måler vi de største opinionssvingninger i spørgsmålet om ØMU en. Forklaringen er, at stort set alle holdningsændringer vedrørende ØMU en på samme tidspunkt er gået i samme retning enten i mere positiv retning eller i mere negativ retning, fordi alle borgere i den mellemliggende periode har været udsat for de samme stærke og entydige påvirkninger. Omvendt har holdningsændringerne vedrørende skatterne og miljøet krydset frem og tilbage. Hver gang er der en forholdsvis stor gruppe, der har skiftet til venstre, og en tilsvarende stor gruppe, der har skiftet til højre. Forholdsvis stabile borgere kan således under visse omstændigheder efterlade et indtryk af bevægelse og usikkerhed, mens forholdsvis bevægelige borgere kan give et indtryk af stabilitet og omtanke. Hvad er det, der sker? Hvornår flytter befolkningen sig, og hvornår forbliver den uforandret? Hvem er det, der ændrer holdninger, når holdningerne ændres? Hvorfor opfører forskellige spørgsmål sig så forskelligt? Og hvad betyder det? 15

16 H V O R D A N ER H O LDNING E R N E B L E V E T UNDE R S Ø G T? Emnet for denne bog er udviklingen i politiske holdninger i den danske befolkning. Det drejer sig for det første om de individuelle ændringer, dvs. om, hvor mange individer der skifter holdninger imellem to undersøgelser. Og så drejer det sig for det andet om ændringerne i folkeopinionen, der består af summen af alle de individuelle holdningsændringer, f.eks. om større eller mindre dele af befolkningen på forskellige tidspunkter støtter ØMU en. Det sidste kan også kaldes de aggregerede ændringer. I begge tilfælde er spørgsmålet, hvor store ændringerne er, og i hvilken retning ændringerne går. I forlængelse heraf stilles for det tredje spørgsmålet, hvornår holdningerne ændrer sig og under hvilke omstændigheder. Hvad sker der f.eks. ved et folketingsvalg, eller hvis antallet af flygtninge vokser? Endelig vil der for det fjerde blive set på, hvem det er, der skifter holdning. Det er nemlig ikke sikkert, at hele befolkningen skifter holdning på samme tidspunkt eller skifter i samme retning. Nogle gange er de unge mere påvirkelige end de ældre, og andre gange er det omvendt. Nogle gange er det de mest politisk engagerede, der er mest bevægelige, og andre gange er det de mindst engagerede. Udgangspunktet for analyserne er en opfattelse af, at det ikke er tilfældigt, hvornår og hvordan holdningerne ændrer sig. Som regel vil der være en fornuftig forklaring på stabiliteten og bevægeligheden. Opgaven er at finde mønstrene og forklaringerne. Bogen bygger i hovedsagen på en undersøgelse af holdningsudviklingen fra maj 1999 til september 2002, hvor holdningerne på en række forskellige områder er målt hver fjerde måned. Alt i alt er der foretaget 11 små surveyundersøgelser med samme spørgeskema. Spørgsmålene er udvalgt, således at de dækker de fleste af de emner, som dansk politik drejer sig om i disse år. Ideen har været, at man skulle spørge om holdningerne, allerede inden de begivenheder skete, som ville påvirke holdningerne. Der er således tale om noget, der minder om et naturligt eksperiment. Nogle begivenheder kan man forudse, f.eks. et folketingsvalg eller en broåbning, men de fleste af de begivenheder, som undersøgelsen viser, faktisk øver indflydelse på holdningerne, kunne man ikke have forudset. Det gælder f.eks. 11. september eller flygtningestrømmen fra Kosovo. Forskningsdesignet forudsætter altså, at man ved at spørge forholdsvis bredt, med en rimelig sandsynlighed vil have inddraget i hvert fald et vist antal holdningsdimensioner, som i den 16

17 undersøgte periode udsættes for påvirkninger. Det viste sig også at holde stik. Der skete i perioden fra foråret 1999 til efteråret 2002 tilstrækkeligt mange begivenheder, som havde relevans for de undersøgte holdninger, til at det har været muligt at foretage de planlagte analyser. Foruden holdningsundersøgelserne er der for den samme periode blevet foretaget analyser af dagspressens dækning af de samme spørgsmål, som dækkes af spørgeskemaet. Der er f.eks. blevet set på, hvorledes avisernes dækning af ØMU en udviklede sig, og på hvad de skrev om udliciteringer. Det er udviklingen gennem disse næsten tre et halvt år, der står i centrum for analysen, og det er for denne periode, at de mest grundige og systematiske analyser kan foretages. I surveyundersøgelserne var indbygget et rullende panel, således at en tredjedel af interviewpersonerne blev udskiftet hver gang, og hver person deltog i tre efter hinanden følgende undersøgelser. På denne måde bliver det muligt at undersøge både den individuelle stabilitet og stabiliteten i folkeopinionen. I tilgift foreligger der imidlertid for en række af spørgsmålene ældre undersøgelser, så det er muligt at følge holdningerne tilbage i tiden, nogle gange til 1993, andre gange til 1990 og enkelte gange endnu længere tilbage. Og endelig er holdningsundersøgelsen blevet gentaget i maj På en række områder er det således muligt at sige noget om ændringerne i opinionen over en forholdsvis lang periode. Som nævnt er der ved udvælgelsen af spørgsmålene gjort forsøg på at favne så mange emner som muligt. Det drejer sig f.eks. om holdninger til indvandrere og flygtninge, EU, udenrigspolitik i øvrigt, velfærdsstaten, miljø, Øresundsbroen, lov og orden og ulandsstøtte. Der vil også blive set på, hvad der påvirker befolkningens viden om politiske forhold. Der er endvidere i undersøgelsen blevet anvendt f lere forskellige af de spørgsmålsformater, som traditionelt anvendes i surveyforskningen. Jeg har ikke på forhånd haft nogen forestillinger om, at det ene spørgsmålsformat var mere velegnet end det andet. Hvor det har været muligt, er der imidlertid blevet anvendt spørgsmål, der også tidligere har været stillet i undersøgelser i Danmark. Herved er det nemlig blevet muligt at konstruere tidsserier, der går længere tilbage end til foråret Det er ændringerne i den folkelige opinion, der står i centrum. Det skyldes, at det er dem, der er de politisk mest interessante. Det er ændringerne i folkeopinionen, der kan resultere i, at en regering falder, eller tilslutningen til en ny EU-traktat må opgives. Det er også opinionsændringerne, der 17

18 kan legitimere ny lovgivning på indvandrerområdet eller miljøområdet. Man kan endvidere med Page og Shapiro (1992) argumentere for, at det er opinionsændringerne og ikke de individuelle ændringer, der giver det mest retvise billede af, hvorledes holdningerne ændrer sig, fordi aggregeringen af de mange enkeltpersoners holdninger medfører, at de tilfældige udsving udligner hinanden. De analyser af de individuelle bevægelser, der foretages i denne bog, har således først og fremmest til formål at hjælpe os til at tolke de ændringer, som kan registreres i den aggregerede folkeopinion. Det betyder, at der kun i et begrænset antal analyser bliver gjort brug af hele den panelstruktur, som er lagt ind i undersøgelsen, og som giver mulighed for at følge den samme person over tre undersøgelsesomgange. Mere dybtgående analyser af den individuelle stabilitet må vente til senere publikationer. Undersøgelsen er foretaget som et led i Magtudredningen og er en af flere forskellige undersøgelser, der fokuserer på meningsdannelsen i Danmark. Andre undersøgelser har beskæftiget sig med, hvordan politikerne og de offentlige myndigheder argumenterer for politiske indgreb (Vallgårda, 2003; Borchorst, 2003), hvordan borgerne diskuterer politiske problemer som f.eks. trafikpolitik (Phillips & Schrøder, 2004), hvad de mener om magt og demokrati i Danmark (Kristensen, 2003; Christensen, 2003), eller hvordan medierne redigerer nyhedsformidlingen (Lund, 2002). I bestræbelsen på at beskrive meningsdannelsen er der blevet anvendt flere forskellige undersøgelsesmetoder: kvalitative interviews, fokusgruppesamtaler, analyser af officielle dokumenter og aviser og endelig surveyundersøgelser. De forskellige metoder kan hver for sig give os en del af svaret på, hvorledes befolkningens holdninger bliver til, men ikke hele svaret. Tilsammen kan de mange undersøgelser tegne et mere fuldstændigt billede. I denne bog vil det være sammenstillingen af surveyundersøgelser og avisartikler, der bidrager med den væsentligste form for dokumentation. Når vi som led i Magtudredningen har lavet flere forskellige undersøgelser af meningsdannelsen, er det ud fra den opfattelse, at en meget vigtig form for magt i det moderne samfund er magten over tanken eller definitionsmagten, som man også kalder det. Magt udøves altså gennem påvirkning af andre menneskers måde at tænke på, gennem påvirkningen af de forestillinger, de har om verden, og ved at få placeret problemer på den politiske dagsorden. Det er magten over tanken, der er emnet for denne bog. 18

19 BOGENS I N D H O L D Bogen har et dobbelt formål. For det første er det hensigten at fortælle nogle historier om, hvordan holdningerne på forskellige områder har udviklet sig på både kort og langt sigt. Hvad er der f.eks. sket med holdningerne til modtagelsen af nye flygtninge? Hvordan har vores holdninger til miljøbeskyttelse udviklet sig? Og hvorfor har udviklingen været som beskrevet? Men bogen har også til formål at efterprøve de hypoteser om holdningsudvikling, som kan udledes af den hidtidige forskning på området. Bliver de bekræftet eller afkræftet? Har det været en hensigtsmæssig måde at anskue holdningsdannelsen på? Og hvor langt kan vi komme i retning af at præcisere de konkrete faktorer, som spiller en rolle ved holdningsdannelsen? Bogens del 2 indeholder de kapitler, hvor de enkelte emner bliver skildret et for et, mens del 3 indeholder de kapitler, hvor der konkluderes på tværs af enkeltspørgsmål. I del 2 er der først et kapitel, der handler om ændringerne i befolkningens opmærksomhed omkring politiske spørgsmål, dernæst en række kapitler om holdningsudviklingen individuelt og aggregeret hvad angår en række konkrete sagområder, eksempelvis indvandring, EU og velfærdsstaten, og til sidst et kapitel om udviklingen i befolkningens politiske viden. Del 3 vil indeholde kapitler om ændringerne i folkeopinionen, om de individuelle holdningsændringer, om hvem der ændrer holdninger, og om de undersøgte holdninger kan siges at være genuine. 19

20 KAPI T E L 2 AT U N D E R S Ø G E H O L D N ING S Æ N D R ING E R Der findes en omfattende amerikansk litteratur om holdningsændringer, men ikke megen dansk og slet ikke ret meget om den individuelle bevægelighed. I Danmark er det først og fremmest vælgervandringerne fra valg til valg, der er blevet undersøgt. Dette kapitel vil behandle to spørgsmål. Det drejer sig for det første om, hvad man ved om holdningsændringer fra først og fremmest amerikanske undersøgelser. Og det drejer sig for det andet om nogle af de mere overordnede metodiske problemer, der knytter sig til denne type af analyser. H V A D V E D MA N OM H O L D N I N G S Æ N D R I N G E R? Diskussionen om holdningernes stabilitet og forandring går tilbage til den ovenfor omtalte artikel, som den amerikanske politolog Phillip Converse publicerede i 1964, The Nature of Belief Systems in Mass Politics, som byggede på undersøgelser, der var foretaget i USA i 1950 erne. Her påviste Converse for det første, at der var meget stor forskel på holdningskonsistensen (sammenhængen mellem forskellige holdninger) og holdningsstabiliteten (samme holdning ved flere gentagne målinger) i den politiske elite og den almindelige befolkning, og for det andet, at graden af konsistens og stabilitet var meget lav blandt almindelige mennesker. Derudover viste han, at stabiliteten i befolkningen varierede med spørgsmålene, således at partiidentifikationen havde en meget høj stabilitet og racespørgsmål en forholdsvis høj stabilitet, mens andre spørgsmål var væsentligt mindre stabile. Specielt var stabiliteten lav, når det drejede sig om udenrigspolitik og om mere abstrakte ideologiske spørgsmål. Konklusion var som nævnt, at de færreste amerikanere besad noget, der kunne fortjene betegnelsen politiske holdninger. Den lave stabilitet var udtryk for manglende viden og interesse. De færreste amerikanere havde noget forhold til udenrigspolitik, boligpolitik, uddannelsespolitik osv., 20

21 og derfor var deres holdninger heller ikke stabile. Men nogle havde mere stabile holdninger end andre: De veluddannede og de politisk engagerede var i almindelighed de mest stabile, men de fleste mennesker havde også stabile holdninger vedrørende spørgsmål, som de af den ene eller anden grund var intenst optaget af. Artiklen byggede på en panelundersøgelse, hvor de samme personer ved tre lejligheder havde fået stillet de samme spørgsmål. Converse interesserede sig både for holdningsstabiliteten og holdningskonsistensen, hvilket blev betragtet som to sider af den samme sag. Genuine holdninger måtte forventes at være både stabile og konsistente. Og her var det vel at mærke den individuelle stabilitet, der var tale om. I den efterfølgende diskussion blev der fremført en række metodiske indvendinger mod Converses analyser. Christopher Achen (1975) pegede således på, at manglende stabilitet kunne skyldes såvel holdningssvingninger hos respondenten som dårlige spørgsmål og stor måleusikkerhed. Achen tog udgangspunkt i, at al menneskelig adfærd indeholder et element af tilfældighed, dvs. at der for hvert enkelt menneske optræder en vis variation i holdningerne, som imidlertid svinger omkring en eller anden gennemsnitsværdi. Man må derfor altid forvente en grad af bevægelighed. Achen viste videre, at det kun var en meget lille del af variationen i stabiliteten, der kunne forklares af traditionelle baggrundsfaktorer. Stort set fandt han ingen tendens til, at personer med stor opmærksomhed, interesse eller uddannelse var mindre ambivalente eller ustabile end andre. Også dette pegede efter hans mening på, at det var måleinstrumentet og ikke individerne, der var kilden til den manglende stabilitet (jf. også Erikson, 1979). Senere analyser har i øvrigt vist, at den amerikanske befolknings holdninger i 1950 erne var langt mindre konsistente end i andre perioder. Norman H. Nie og Kristi Anderson (1974) forklarer forskellen med, at politiseringen og konfliktniveauet var meget lavt i USA i 1950 erne, mens det steg gennem 1960 erne og 1970 erne. Med den øgede politisering øgedes også holdningskonsistensen. Man skulle derfor formode, at også stabiliteten var vokset i USA. Converse og Markus (1979) har imidlertid vist, at den individuelle stabilitet på de fleste områder var lige så lav i 1970 erne som i 1950 erne. Samtidig var der dog kommet en række nye emner til, der udviste en større stabilitet. Det drejede sig om en række mere moralske spørgsmål vedrørende raceproblemer, ligestilling mellem kønnene, abort og brug af hash. Hans Jørgen Nielsen (1976) gennemførte i 1970 erne nogle analyser af holdningsstabiliteten i de danske vælgerundersøgelser fra 1971 og 1973, 21

22 og hans konklusion mindede meget om de amerikanske. Den individuelle stabilitet var på de fleste områder så ringe, at det lige så godt kunne være et resultat af den rene tilfældighed. Danskerne var på dette område ikke spor bedre end amerikanerne. Omvendt har Richard G. Niemi og Anders Westholm (1984) foretaget en systematisk sammenligning af den individuelle stabilitet i USA og Sverige i 1970 erne og kom til det resultat, at den svenske befolkning havde mere stabile holdninger end den amerikanske. Yderligere viste det sig, at stabiliteten i Sverige var størst for de abstrakte, ideologiske spørgsmål og mindre for de moralske. Stabiliteten synes således at variere både med konteksten og med emnernes karakter. På denne baggrund har John R. Zaller opbygget en model for holdningsdannelsen, hvor han på samme tid inkorporerer konklusionerne fra Converse og konklusionerne fra hans kritikere. I bogen The Nature and Origin of Mass Opinion (1992) sondrer Zaller mellem svarusikkerhed og egentlige holdningsændringer. Det afgørende er i begge tilfælde individets politiske opmærksomhed. En omfattende opmærksomhed vil således mindske svarusikkerheden. Men opmærksomheden spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med egentlige holdningsændringer, som forventes at opstå, når befolkningen udsættes for nye eller ændrede politiske budskaber fra de politiske ledere. Ifølge Zaller består holdningsændringer af to faser, nemlig for det første en modtagelse af det nye budskab og for det andet en accept af budskabet. Jo større politisk opmærksomhed, jo større er sandsynligheden for, at man har modtaget og forstået budskabet. Men jo større politisk opmærksomhed, jo større er også sandsynligheden for, at man kritisk vil afvise budskabet, fordi det strider mod, hvad man vidste i forvejen, eller fordi det strider mod ens grundlæggende værdier. Andre egenskaber ved budskabet og konteksten kan dog også spille en rolle for holdningsændringerne, eksempelvis budskabets intensitet og budskabets tilgængelighed (Zaller, 1992: 151ff). En af konklusionerne på Zallers bog bliver, at der ikke findes nogen generelle og enkle sammenhænge, vi kan bruge til at forudsige stabilitet og bevægelighed. Det afhænger af et samspil mellem spørgsmålets karakter, den politiske kontekst og egenskaber hos forskellige grupper af personer. Nogle gange vil de politisk mest opmærksomme være de mest bevægelige, andre gange vil de være de mest stabile. Nogle gange vil de højtuddannede være de mest stabile, andre gange vil de være de mest bevægelige. På samme måde med alle andre egenskaber. Det betyder imidlertid ikke, at 22

23 man ikke kan generalisere, men der er tale om generaliseringer af en mere kompleks art eller på et højere generaliseringsniveau. Hvor Zaller beskriver, hvorledes holdningsdannelsen foregår for det enkelte individ, og herfra udleder hypoteser om svarusikkerhed og holdningsændringer, er der andre, der har koncentreret interessen om holdningsudviklingen for hele befolkningen og således kun har interesseret sig for ændringerne i den samlede opinion. Det gælder både for Benjamin J. Page og Robert Y. Shapiro i The Rational Public (1992) og for William G. Mayer i The Changing American Mind (1993). Begge bøger beskæftiger sig med udviklingen i holdninger over en meget lang periode, nemlig år. De stiller spørgsmålene, hvorledes den amerikanske befolknings holdninger og værdier har udviklet sig, og hvorledes disse ændringer kan forklares. Page og Shapiro konkluderer, at der set over en 50-årig periode er tale om en meget stor opinionsstabilitet (p. 45ff). Og i det omfang, der optræder bevægelser, er de som regel fornuftige og forklarlige. Der er sjældent tale om fluktuationer (bevægelser op og ned) og kun sjældent om abrupte bevægelser. Mayer konkluderer vedrørende præcis den samme periode, at der er sket ganske betydelige ændringer i den offentlige opinion i USA. De forskellige konklusioner skyldes, at de måler stabiliteten på forskellige måder (Page & Shapiro, 1992; 1999; Mayer, 1993: 111ff), men forskellen på de to opgørelser er alligevel ubehagelig stor. Page og Shapiro ser på det gennemsnitlige udsving mellem to tilfældige målinger af det samme spørgsmål, mens Mayer ser på det samlede udsving mellem mindst fem forskellige målinger over mindst 10 år. Ifølge Page og Shapiro (1992: 44-46) har omkring 25 pct. af spørgsmålene været udsat for skift på 10 procentpoint eller mere, mens det ifølge Mayer (1993: 115) drejer sig om omkring 80 pct., hvoraf omkring halvdelen har haft udsving på 20 procentpoint eller mere. De to bøger er til gengæld nogenlunde enige, når de skal identificere forklaringerne på de ændringer, der finder sted. Den første hovedforklaring er, at befolkningens sammensætning ændrer sig som følge af, at nye generationer med andre demografiske og sociale egenskaber og andre holdninger tager over efter gamle. Den anden hovedforklaring er, at der sker demografiske og sociale ændringer af befolkningen, f.eks. gennem vandringer fra land til by, øget uddannelse og ændrede familiemønstre. Den tredje hovedforklaring er, at konkrete politiske begivenheder som Vietnamkrigen eller borgerrettighedsbevægelsen påvirker holdningerne. Og endelig peger begge bøger på medierne som en i hvert fald medvirkende 23

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Pårørende som plejeansvarlige

Pårørende som plejeansvarlige Hvis ansvar? Historiske og etiske perspektiver på pleje og omsorg Kender mere til sundheds- end socialområdet Signild Vallgårda Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Dias 2 Pårørende som plejeansvarlige

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere