STATE OF THE ART NOTAT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATE OF THE ART NOTAT"

Transkript

1 STATE OF THE ART NOTAT VEDR. INVOLVERING AF BØRN I SUNDHEDSFREMMENDE AKTIVITETER Udarbejdet for Go-Active, DGI-byens børne- og ungeprojekt København, september 2009 Af Christina Klyhs Albeck og Venka Simovska Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund: DGI Byens børneprojekts sundhedspædagogiske dimension Sundhedsbegrebet i demokratisk sundhedspædagogik Sundhedsfremme og forebyggelse forskelle i forhold til mål og metoder Demokratisk sundhedspædagogik: En metodemæssig tilgang til sundhedsfremme Sammenfatning af resultater fra undersøgelser Anbefalinger

3 BAGGRUND: DGI BYENS BØRNEPROJEKTS SUNDHEDSPÆDAGOGISKE DIMENSION DGI Byen har fået bevilget 10 millioner til at iværksætte et 3-årigt projekt ( medio 2012), der skal styrke den sundhedsmæssige forebyggelsesindsats blandt børn særligt socialt udsatte børn - på 5 skoler på Vesterbro ved at fremme deres muligheder for fysisk aktivitet med DGI Byens foreningsliv som omdrejningspunkt. Projektets ledelse har ønsket at tilføje projektet en sundhedsfremmende dimension, som dels vil understøtte deltagernes motivation, dels deres udvikling af handlekompetence og samtidig øge sandsynligheden for en længerevarende forankring af projektets visioner hos deltagerne enkeltvis og sammen. Derfor har projektets ledelse ønsket, at Forskningsprogrammet for Miljø og Sundhedspædagogik skal bidrage til at kvalificere planlægningen af projektets sundhedsfremmende aspekt ved at udarbejde dette notat. Notatet indeholder en kort beskrivelse af den viden, forskningsprogrammet har om deltager og handlingsorienterede metoder til at inddrage børn primært i alderen år - i sundhedsfremmende projekter, der sigter mod at øge børns sundhed, trivsel og handlekompetence i samarbejde med voksne fra skole og lokalsamfundet. Notatet er udarbejdet på baggrund af forskningsprogrammets viden om dette felt, genereret af teoretisk begrebsudvikling og empiriske undersøgelser af sundhedspædagogisk udviklingsarbejde nationalt og internationalt. Notatet skitserer indledningsvis, hvilke teoretiske begreber om sundhed og sundhedsfremme demokratisk sundhedspædagogik bygger på. Herefter beskrives centrale metoder og mål i demokratisk sundhedspædagogik som et approach. Afslutningsvis opridses en række anbefalinger baseret på forskningsprogrammets evaluerende forskning på dette område. SUNDHEDSBEGREBET I DEMOKRATISK SUNDHEDSPÆDAGOGIK Demokratisk sundhedspædagogik bygger på et holistisk, positivt og bredt sundhedsbegreb. Et sådan sundhedsbegreb er i overensstemmelse med WHO s definition (WHO, 1986); at det er holistisk betyder, at det hele menneske og dets miljø og samfundsmæssige livsbetingelser tænkes med. Sundhed har derfor fysiske, psykiske, sociale, emotionelle, spirituelle og seksuelle aspekter, der alle er indbyrdes forbundne og interagerende, og igen er i samspil med miljø og samfundsmæssige livsbetingelser (WHO 1986). Sundhed anses som noget positivt. Det defineres ikke ved en negation som udelukkende fravær af sygdom. Sundhed omfatter bl.a. psykiske, mentale, spirituelle og sociale dimensioner; dvs. sundhed er også trivsel samt sociale og personlige ressourcer i forhold til livskvalitet. Begrebet er nært forbundet med menneskers ideer om, hvad et godt liv er - sundhed opleves individuelt, men defineres også ud fra en lang række faktorer som fx kultur. Som modellen (figur 1) til højre viser, betyder det, at sundhedsbegrebet er bredt, at det indbefatter både livsstil og levevilkår og at de anses som gensidigt interagerende. Den enkelte har en vis mulighed for at have indflydelse på og ændre egen livsstil. Levevilkårene er sværere, men dog ikke umulige, at ændre men det forudsætter oftest, at mennesker formår at arbejde sammen i fællesskab for positive forandringer (Jensen B. 2000, Simovska et al. 2006) At arbejde ud fra et holistisk, positivt og bredt sundhedsbegreb har desuden et uvurderligt Figur 1: Sundhedsdeterminanter (Kilde: Simovska et al. 2006: 13) 3

4 potentiale, når forskellige grupper af mennesker skal inddrages i arbejdet for sundhed. Dette fordi det åbner op for, at aspekter af sundhed kan betyde og vægtes forskelligt afhængigt af disse menneskers kultur, etnicitet, køn, alder etc. Herved er der mulighed for, at deltagerne selv bidrager til at definere, hvad sundhed er, samt reflektere over og præcisere hvilke muligheder og barrierer deres personlige ressourcer, men også deres livsbetingelser, udgør for at fremme sundhed. Sundhed skabes altså gennem samspillet mellem mennesker og deres omgivelser, livsstil og levevilkår, og i relationerne mellem menneskerne indenfor rammerne i deres daglige liv. Sundhed skabes der, hvor mennesker lever, elsker, lærer, arbejder og leger (Kickbush 1997). Hvis sundheden skal forbedres, er det derfor nødvendigt at tage både den individuelle livsstil i betragtning, men også omgivelserne, de sociale relationer og levevilkårene. Et holistisk, positivt og bredt sundhedsbegreb medfører, at sundhed ikke kun handler om det enkelte individ, men også om sociale forhold. Man kan derfor skelne mellem sociale aspekter af individers sundhed og (lokal)samfundets sundhed (Tones og Tilford, 2001). De sociale aspekter af individers sundhed omhandler tre hovedaspekter: Gensidighed, evner til at etablere og fastholde sociale relationer, samt evner til at handle sammen og socialt ansvarligt. Samfundets sundhed handler bl.a. om samfundets forpligtelse til at sikre grundlæggende menneskerettigheder og de rammer og betingelser, der er bestemmende for sundhed. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE FORSKELLE I FORHOLD TIL MÅL OG METODER Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at opnå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, at tilfredsstille behov og at ændre eller at kunne klare omverdenen (WHO 1986). Med denne definition bliver det klart, at sundhedsfremme og forebyggelse har forskellige formål og baseres på forskelle i relation til metode og styring. Forebyggelse har til formål at undgå eller minimere ulykker, sygdom og risikoadfærd. Sundhedsfremme handler om at fremme sundhed, holistisk, positivt og bredt - både i relation til livsstil og levevilkår. Sundhedsstyrelsen anerkender disse forskelle i en begrebsafklaring. Her fremhæves det, at sundhedsfremme og forebyggelse er sideordnede for at synliggøre forskellige indsatser for sundhed (Sundhedsstyrelsen 2005:27). Forebyggelse og sundhedsfremme står altså ikke i modsætning til hinanden og et tiltag kan rumme begge former for indsats. I sundhedsfremmearbejdet vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for risici (Sundhedsstyrelsen 2005: 49). Såvel nationalt som internationalt lægges der op til, at sundhedsfremme er en deltager og handlingsorienteret proces. Det betyder, at den enkelte eller gruppen inddrages og er deltagende i arbejdet for at skabe sundhed. Midlerne eller metoderne eller pædagogikken - til at fremme sundhed bliver lige så vigtig som målet. Børns og unges sundhed, trivsel og livsstil er påvirket af et tæt sammenspil af biologiske, miljømæssige, kulturelle og samfundsmæssige faktorer. De faktorer og de forhold, der påvirker eller hæmmer børn og unges mulighed for at være og føle sig sunde, skabes ikke af børn og unge selv, da de som regel har ringe indflydelse på deres sociale, kulturelle og fysiske omgivelser. I stedet for udelukkende at fokusere på børn og unges livsstil eller behandle dem som en risikogruppe bør opmærksomheden derfor rettes mod de bredere sammenhænge, som de vokser op i, for at gøre disse så gode og sundhedsfremmende som mulige. Denne proces bør inddrage børn og unge selv, da det udover at fremme deres sundhed, også bidrager til muligheden for en læringsmæssig forankring ved at øge deres viden og udvikle deres kompetence til at være deltagere og handle - individuelt og sammen med andre - for sundhed i fremtiden (Jensen B. 1997; Simovska 2006). 4

5 DEMOKRATISK SUNDHEDSPÆDAGOGIK: EN METODEMÆSSIG TILGANG TIL SUNDHEDSFREMME Demokratisk sundhedspædagogik er ikke en ny metodemæssig tilgang til sundhedsfremme. Det er en tilgang, der er udviklet på basis af talrige teoretiske og empiriske studier. Væsentlige dele af denne tilgang har i årevis været indskrevet i Undervisningsministeriets Faghæfte for Folkeskolens Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (Undervisningsministeriet 2008). En demokratisk sundhedspædagogisk indfaldsvinkel til sundhedsfremme sigter mod at styrke og støtte deltagerne fx børnene og de unge i at få indflydelse på de faktorer, der påvirker deres sundhed. Derved bliver målet både at udvikle deres kompetence til at håndtere deres egen sundhed og samfundets sundhed. Kort skitseret bygger demokratisk sundhedspædagogik på forskning (Simovska & Jensen B.B. 2003; Simovska et al. 2006; Simovska 2007; Simovska & Jensen B.B. 2009) der viser at: Handlekompetence og ejerskab er nøgleelementer for udvikling af effektiv sundhedsfremme; For at udvikle kompetence til at skabe sundhedsmæssig forandring er det nødvendigt, at børn og unge støttes af voksne i at udvikle en handlingsorienteret viden om sundhed; For at være handlingsorienteret skal den viden, som børnene erhverver sig, være multidimensionel og fange sundhedsproblemernes kompleksitet; Viden, der bidrager til sundhedsfremmende handlinger, opnås bedst gennem konkret deltagelse i sundhedsprojekter, hvor man aktivt prøver handlinger af; Der ligger et stort potentiale for sundhedsfremme, hvis skole og lokalsamfund arbejder tæt sammen; Når børn og unge inddrages i sundhedsfremmende processer sammen med voksne, er det vigtigt, at de anskues som aktive sociale aktører i deres egen ret. Det betyder, at de påvirkes af, men også selv påvirker de sociale sammenhænge, de indgår i og hermed bør anerkendes som reelle deltagere i sundhedsfremmende processer sammen med voksne. Kompetent vejledning af voksne er essentiel i forhold til at sikre børn og unges reelle deltagelse og indflydelse. Derfor bør voksne instruktørers og facilitatorers professionelle udvikling af deres kompetence til at arbejde deltagerorienteret ikke nedprioriteres eller negligeres. De helt centrale begreber i den demokratiske sundhedspædagogiks metodemæssige indfaldsvinkel er handlekompetence og deltagelse, der er indbyrdes interagerende og på samme tid fungerer som mål og middel eller metode. Deltagelse er en essentiel forudsætning for udvikling af handlekompetence og handlekompetente mennesker er ofte deltagende. Der er altså tale om, at handlekompetence og deltagelse anses som mål i sig selv sammen med målet for at fremme sundhed (Jensen B. 2000, Simovska 2004, Simovska og Jensen B. 2003, Jensen B. og Simovska 2005). HVAD ER HANDLEKOMPETENCE? Handlekompetence hentyder til evnen til at handle for at fremme sundhed (Jensen B. 1997). I det følgende skitseres de væsentligste elementer af begrebet handlekompetence i relation til børn og unge: Indsigt og viden Dette element vedrører børn og unges handlingsorienterede forståelse af sundhed. Den forudsætter en sammenhængende viden om sundhedsproblemer fx mangel på fysisk aktivitet, kendskab til problemets art og omfang, hvordan og hvorfor det opstår, hvem problemet har indflydelse på og de forskellige muligheder, der findes for at kunne løse dette. Engagement Engagement henfører til børns og unges motivationsniveau og lyst til at blive involveret i initiativer til ændringer, der vedrører deres eget liv. Dette element er nært forbundet med det ovennævnte, fordi viden om et problem ikke automatisk omsættes til handling, medmindre engagementet og modet er til stede. Visioner Dette element forudsætter evnen til at se bag om sundhedsproblemerne og tænke kreativt. Det handler om udviklingen af børn og unges ideer, drømme og fantasiforestillinger om deres fremtid og om det samfund, som de kommer til at vokse op i. Et eksempel kunne være: Hvordan ville vores lokalområde skulle se ud, for at alle fik de bedste muligheder for at dyrke motion? Hvordan skulle denne forenings lokaler se ud, for at alle ville trives, når de er der? 5

6 Handleerfaringer Dette handler om, at handlekompetence udvikles og kvalificeres gennem den erfaring, der er høstet i forbindelse med at handle individuelt eller i fællesskab med andre. Derfor er det centralt, at børn og unge deltager i real-life handlinger med henblik på at skabe forandring på forskellige niveauer; i klasseværelset, på skolen, i lokalsamfundet, i byen mv. Disse erfaringer bidrager især til udvikling af handlekompetence, idet handlingerne finder sted sammen med voksne med et større erfaringsniveau, der kan guide handlingsprocessen. IVAC-MODELLEN EN FLEKSIBEL RAMME Som et led i en operationalisering af handlekompetencebegrebet i praksis har forskningsprogrammet udviklet en model; IVAC-modellen (Jensen B. 1997). Denne model er senere videreudviklet til også at indeholde et S og et E på baggrund af empiriske studier af nationale og internationale udviklingsprojekter med deltagelse og udvikling af handlekompetence som mål (Simovska et al., 2006). Modellen er ikke en trin-for-trin model, men en fleksibel ramme, der i stedet beskriver faser, som kan anvendes i et projektarbejde eller undervisningsforløb. Figur 2: IVAC-modellen (Kilde: Simovska et al. 2006:20) Nedenstående er en kort beskrivelse af modellens faser: (S+I) Valg og undersøgelse Denne fase handler om at opnå en fælles forståelse af et aktuelt sundhedsproblem. Deltagerne skal deltage aktivt i at vælge sundhedsemnet og de skal undersøge årsagerne til, at dette emne er vigtigt for dem. I et projekt kan de overordnede emner være fastlagt forud, men det er vigtigt, at deltagerne har mulighed for selv at kunne vælge forskellige aspekter indenfor rammerne af disse temaer, som de gerne vil fokusere på, undersøge og søge at påvirke. Derudover skal de også arbejde med den historiske dimension af temaet. Det er desuden vigtigt at identificere de faktorer, der ligger gemt bag problemet. Selv om problemet kommer til udtryk i fx hverdagen i lokalsamfundet, vil de faktorer der ligger bag disse sammenhænge ofte befinde sig udenfor disse omgivelser. (V) Visioner Handler om udviklingen af visioner og drømme om fremtiden i forhold til de nuværende, eksisterende sundhedsproblemer. Med andre ord; her udvikler deltagerne kreative ideer, indtryk og scenarier om deres fremtidige liv og om det samfund, som de lever og vokser op i. Det er vigtigt at lade fantasien få frit spil og fremkomme med et væld af mulige handlinger, der kan bidrage til at ændre virkeligheden, så den nærmer sig visionerne. Alle ideer og forslag bør behandles alvorligt og blive tildelt opmærksomhed. (A+V) Handling og forandring De foreslåede handlinger drøftes i henhold til de mulige barrierer, der eventuelt kan opstå, når man skrider til handling. På baggrund af disse overvejelser igangsættes i fællesskab konkrete handlinger, der menes at være realistiske og mulige at opnå. (E) Kritisk overvejelse og evaluering Har til formål at evaluere på de opnåede resultater og at analysere årsagerne til de problemer, der eventu- 6

7 elt er opstået undervejs. Det er værd at bemærke, at selvom det ikke er lykkedes at gennemføre ændringen, kan det vise sig, at projektet alligevel har været nyttigt; dvs. at deltagerne har høstet værdifulde erfaringer, som de kan tage med sig videre i projektet eller kommende projekter. I stedet for at betragte de nævnte faser som nogle der finder sted i en ufravigelig rækkefølge, skal elementerne i IVAC-modellen betragtes og anvendes som komponenter i en bevægelig og fleksibel arbejdsramme, en ramme som voksne, der arbejder med børn og unge, kan bruge, når der arbejdes med planlægning, udførelse og vurdering af et projekts aktiviteter. IVAC - modellen er ikke en metode, der automatisk sikrer udvikling af handlingsorienteret viden og handlekompetence, men den er et godt udgangspunkt og redskab for konkrete projekter. HVAD KENDETEGNER DELTAGELSE? Deltagelse er ikke et begreb med en enkelt og entydig definition. Deltagelse bruges ofte i flæng med begreber som fx involvering, medbestemmelse, indflydelse og det at blive konsulteret. I nogle sammenhænge refererer deltagelse til processer, hvor der inviteres til diskussion eller debat, eller hvor deltagere er aktive i forud planlagte aktiviteter, som de dermed ikke har nogen indflydelse på. Andre gange refereres der til processer, hvor der lægges vægt på at lytte til deltagerne, for derved bedre at kunne tilrettelægge et projekt, der rammer deres behov og bidrager til deres læring og udvikling (Simovska 2007). I andre sammenhænge betyder deltagelse en deling af magt, både i forhold til de beslutninger, der skal tages under et projektforløb, og i forhold til at få reel indflydelse på projektets indhold og læreprocesser. Det er i denne betydning, at deltagelsesbegrebet anvendes i demokratisk sundhedspædagogik, hvor deltagelse handler om selvbestemmelse, selvregulering, ejerskab og empowerment i forhold til sundhed. Demokratisk sundhedspædagogik knytter deltagelse til menneskerettighederne og fremhæver, at også børn og unge i alle aldre både har en ret til og er i stand til at deltage i beslutninger, som vedrører deres sundhed og liv (Simovska 2007). Det er dog også vigtigt at slå fast, at graden og formen af deltagelse kan variere afhængigt af alder, evner, interesser og kompetencer hos børn og unge. Mere præcist, repræsenterer ægte deltagelse et ideal, som demokratisk sundhedspædagogik sigter mod at opnå. På trods af denne ambition erkendes det naturligvis, at institutioner som fx skolen og lokalsamfundet kan rumme begrænsninger i forhold til, at børn og unge kan praktisere deres deltagelse. Det er imidlertid målet, at bidrage til at udvikle ægte i stedet for mere symbolsk deltagelse. Ægte deltagelse i forhold til børn og unge - indebærer, at de inspireres, rådgives og støttes af de voksne, så de opnår en reel indflydelse på projektets indhold og proces. Ægte deltagelse anses ikke kun som et mål i sig selv, men også som en vigtig forudsætning for udvikling af børns og unges handlekompetence. Ægte deltagelse kan kendetegnes ved følgende 3 karakteristika (Simovska, 2006): Bredt fokus Ægte deltagelse fokuserer på, at børnene og de unge selv er aktive i at konstruere deres viden i modsætning til, at de passivt modtager facts fra eksperter. Åbne resultater De forventede resultater af den ægte deltagelse er åbne og divergerende, idet de afhænger af børn og unges ideer, behov, interesser og prioriteringer, samt af, hvad omgivelserne giver mulighed for. Dette står i modsætning til traditionel adfærdsmodificering, hvor børn forventes at overtage forud fastlagte sunde levevaner. Fokus på individerne i deres kontekst Målet for forandring indenfor diskursen om den ægte deltagelse er individer i deres kontekst og ikke blot individernes adfærd. Dette betyder, at børn og unge støttes aktivt i at påvirke deres omgivelser og miljø klasseværelset, skolen, lokalsamfundet, byen, etc. og i at sætte fokus på de determinanter der har indflydelse på deres sundhed fx vaner og adfærd i relation til fysisk aktivitet. Ved ægte deltagelse motiveres og sættes børn og unge i stand til at påtage sig ansvar for egen sundhed og eget liv, håndtere komplekse sammenhænge i forandringsprocesser, samt deltage kompetent i sociale 7

8 netværk. Ægte deltagelse betyder ikke at lærerens og andre voksnes ansvar bliver mindre måske snarere tværtimod. De voksne bør påtage sig rollen som dialogpartner og faglig sparringspartner i arbejdet med børnene og de unge. Med udgangspunkt i deres egen faglige og pædagogiske ekspertise, skal de bidrage til at temaerne relateret til børns sundhedsproblematikker perspektiveres og bearbejdes i et tværfagligt og handlingsorienteret perspektiv. Det dialogorienterede udgangspunkt i den demokratiske sundhedspædagogik udelukker derfor ikke et højt fagligt niveau snarere tværtimod (Simovska 2005, Simovska 2007). Et vigtigt spørgsmål i forhold til børn og unges deltagelse handler om, hvilken form for deltagelse der kan praktiseres: Hvilken type beslutninger kan de involveres i, og hvordan er forholdet mellem børn og unge og de voksne, når ideerne om deltagelse omsættes til praksis? Hvornår skal lærere og voksne være særligt aktive i arbejdet og hvornår skal de holde sig i baggrunden for at lade børnene arbejde mere uafhængigt? Som det fremgår af figuren nedenfor har forskningsprogrammet videreudviklet Roger Harts deltagelsesstige (Hart 1992, 1997) til en ikke-hierarkisk opfattelse af deltagelsesformer, idet forskellige forudsætninger, kulturer og sundhedstemaer kan berettige, at der arbejdes med forskellige former for deltagelse (Simovska et al., 2006). Der er altså ikke tale om at rangordne former for deltagelse, men om forskellige former for deltagelse der passer til forskellige sammenhænge. Figuren repræsenterer derfor fem forskellige, men ligeværdige, former for deltagelse, hvis anvendelse afhænger af den konkrete kontekst fx skolen, byen, kultur, en forening etc. og af den enkelte situation fx projektets fase, de aktuelle emner, deltagernes præferencer, etc. Figur 3: Ikke-hierarkiske modeller for forskellige former for deltagelse (Kilde: Simovska et al, 2006: 44) SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA UNDERSØGELSER Empiriske undersøgelser og evaluering af en lang række udviklingsprojekter (Simovska & Jensen B. 2003; Simovska 2007; Simovska 2008; Simovska & Jensen B. 2009, Jensen M. J. 2009, Pedersen 2009, Sørensen og Koch 2009) har vist, at en deltager og handlingsorienteret tilgang til sundhedsfremmearbejde med børn og unge har et stort potentiale og skaber gode resultater både i forhold til læring, kompetenceudvikling og sundhedsfremmede handlinger både i relation til livsstil og levevilkår. Når børn og unge guides af og samarbejder med voksne, kan de med succes skabe forandring både i forhold til livsstil, men også i relation til determinanter for sundhed i skolen såvel som i lokalsamfundet. Her kan nævnes; sundere udbud af mad på skolen, nye former for fysisk aktivitet både i frikvarteret og i idrætsundervisningen samt efter skoletid sammen med elevers familie, nye rekreative områder og motionsfaciliteter i lokalsamfundet. Børn og unge har desuden vist sig yderst kompetente til at indgå i forskellige former for samarbejde i grupper, udvalg, partnerskaber og lignende såvel på skoleniveau som på lokalsamfundsniveau. 8

9 Ydermere påvirkes børn og unges oplevelse af ejerskab og empowerment, motivation og interesse for at arbejde sundhedsfremmende positivt af en deltager og handlingsorienteret tilgang i sundhedsfremmende projekter. Dette har også afspejlet sig i forhold til børn og unges livsstil, der har vist sig at udvikle sig i en positiv retning efter både deres eget og voksnes skøn. Sammenholdt med projekternes partnerskaber mellem skole, lokalsamfund og familie - og de sundhedsfremmende handlinger, der har skabt positiv forandring både på skole og lokalsamfundsniveau, gør det sandsynligt, at positive ændringer i børn og unges livsstil er bæredygtig over tid, fordi der er skabt et længerevarende understøttende net og fordi de strukturelle ændringer gør det sunde valg til et let valg. Dette suppleres igen af den positive udvikling i forhold til børn og unges individuelle handlekompetence, hvor deres opnåede viden, følelse af empowerment og øgede motivation, giver et godt udgangspunkt for selv at tage vare på deres sundhed og videreudvikle - men også fastholde - en sund livsstil. Sidst men ikke mindst bidrager deltagelse og etablering af nye partnerskaber, der involveres i fælles handling for at påvirke bagvedliggende faktorer af betydning for sundhed, til at understøtte børn og unges demokratiske kompetence og til udvikling af en social kapital, der dels er vigtig for fællesskabers handlekraft, men også for trivsel og sundhed mere generelt. ANBEFALINGER Samtidig kan der peges på nogle forhold, som er nødvendige for succesfuldt at kunne implementere og gennemføre projekter, d er er baseret på en demokratisk, deltager - og handlingsorienteret sundhedspædagogik: Det er en god ide at lave formelle kontrakter med de deltagende settings fx skoler og foreninger, så de gensidige forventninger, ansvar og arbejdsopgaver er klare, herudover at sikre sig at projektets intervention kan indkoopereres fx i skolens hverdag og eventuelt i curriculum D et er nødvendigt at understøtte de voksnes engagement ved at sikre dem adækvate ressourcer fx allokering af tid og andre former for ressourcer til projektet Det er vigtigt at sikre ledelsers ejerskab, da det er essentielt for projektet implementering, forløb, forankring og bæredygtighed Det er meget væsentligt at befordre effektiv træning til projektets voksne, fx lærere eller trænere, både før projektets start og løbende. Det er nødvendigt at knytte denne træning til hverdagens praksis, og denne træning må særligt fokusere på deltager - og handlingsorienterede strategier Det er vigtigt at søge at skabe synergi i stedet for mere symbolske links til allerede eksisterende og lignende interventioner for at undgå ufrugtbar paralleldannelse En metodologisk ramme for projektet er helt nødvendig. Den skal være klar og let at følge, men samtidig være fleksibel og mulig at justere lokalt, så den passer til de voksnes behov og prioriteringer; dvs. en adækvat balance mellem åben struktur og en step-by-step guide Det er vigtigt at skabe tætte bånd mellem skoler, ressource og nøglepersoner i lokalsamfundet samt sikre professionel såvel som politisk støtte til projektets implementering Det er væsentligt at sikre sig lokale interessenter og støttepersoners ejerskab i forhold til projektet. Dette skabes bl.a. ved at afklare ansvar, roller og opgaver samt ved at opbygge en fælles forståelse for projektets visioner, formål og metoder fx ved at afholde fælles workshops, møder og events løbende dette skaber også en god mulighed for at dele erfaringer Det er nødvendigt at sikre sig et samarbejde med familier, de udgør en væsentlig ressource i lokalsamfundet, som kan komme projektet til gode og skabe stærke bånd mellem projektet og hjemmet Det er essentielt at involvere børn og unge i at identificere og samarbejde med interessenter og ressourcepersoner på skolen såvel som i lokalsamfundet, men det er samtidig vigtigt at forberede disse personer på at skulle samarbejde reelt med børn og unge ikke kun voksne Det er vigtigt at involvere børn og unge på tidlige stadier af projektudviklingen, så deres reelle indflydelse på aktiviteterne sikres og deres oplevelse af ejerskab understøttes Det er essentielt at udvikle et bredt spektrum af forskellige aktiviteter, der sikrer børn og unge, med forskelle i relation til interesse, alder, individuelle ressourcer og evner, mulighed for at deltage og udnytte deres potentiale fuldt ud 9

10 Der er ingen forskning, der har fokuseret på socialt udsatte børns individuelle eller sociale forudsætninger for at deltage i deltager og handlingsorienterede sundhedsfremmeprojekter af den karakter, som er beskrevet i det ovenstående. Denne gruppe børn har deltaget i projekterne på lige vilkår sammen med andre børn og voksne, og der er intet i forskningsprogrammets empiriske og evaluerende undersøgelser, som tyder på, at denne gruppe børn skulle have større udfordringer ved at deltage og få et godt udbytte af projektforløbet. REFERENCER: Hart, R. (1992) Children s Participation: From Tokenism to citizenship, Firenze, UNICEF International Child Development Centre Hart, R. (1997) Children s Participation, the theory and practice of involving young citizens in community development and environmental care, London, Earthscan Publications Ltd. Jensen, B. B. (1997) A case of two paradigms within health education I: Health Education Research. Theory and Practice, vol. 12, nr. 4, s Jensen, B. B. (2000) Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden I: Læring i sundhedsvæsenet Hounsgaard, L., Eriksen, J. J. (red.), Gyldendal Uddannelse, s Jensen, B. B. (2000) Health Knowledge and Health Education in the Democratic Health promoting School I: Health Education, vol. 100, nr. 4, s Jensen, B. B. and Simovska V. (2005) Action-oriented knowledge, information and communication technology and action competence: A young minds case study I: Clift, S., Jensen, B. B. (red.) The health promoting school: International advances in theory, evaluation and practice;, København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s Jensen, B. B. (2009) Et sundhedspædagogisk perspektiv på sundhedsfremme og forebyggelse I: Carlsson, M., Simovska, V., Jensen, B. B. (red.) Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme, teori, forskning og praksis, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, s Jensen, M. J., Larsen, N. (2009) RoSaCe Road Safety Cities Europe Evaluation Report, København, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Pedersen, U. (2009)Vurdering af Story/Dialogue-metoden som evalueringsmetode inden for sundhedsfremme. I: Carlsson, M., Simovska, V. og Jensen, B.B. (red): Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forsknink og praksis. Aarhus Universitetsforlag. (83-101) Kickbush, I. (1997) Think Health. What makes the difference? I: Health Promotion International, vol. 12, nr. 4, s Simovska, V. and Jensen B. B. (2003) Young-minds.net/lessons learnt: student participation, action and cross-cultural collaboration in a virtual classroom, København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Simovska, V. (2004) Student participation: simulation or reality? A vignette from Macedonian health promoting schools I: Health Education, Vol. 104, nr. 3, s Simovska, V. (2005) Participation and learning about health I: Clift, S., Jensen, B. B. (red.) The health promoting school: International advances in theory, evaluation and practice;, København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s Simovska, V. (2006) Case study: Children and young people s voices in health matters learning by making a difference, WHO/HBSC Forum 2006, Florence, Italy Simovska, V. Jensen, B.B., Carlsson, M. and Albeck. C. (2006) Shape Up: Kurs mod børns og unges deltagelse i sundhed, Barcelona: P.A.U Education Simovska, V. (2007) The changing meanings of participation in school-based health education and health promotion: the participants voices I: Health Education Research, vol. 22, nr. 6, s Simovska, V. and Jensen B. B. (2009) Conceptualizing participation the health of children and young people, a report prepared for the European Commision Conference on Youth Health, Brussels, Belgium, 9-10 July 2009, København, World Health Organisation Regional Office for Europe Sundhedsstyrelsen (2005) Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, København:Sundhedsstyrelsen Sørensen, Karsten & Koch, Børge (2009): Den sundhedsfremmende skole - et inspirationsmateriale til teori og praksis. Forlag University College Syd Tones, K., Tilford, S. (2001) Health Promotion: Effectiveness, Efficiency and Equity, 3. udgave, Nelson Thornes Undervisningsministeriet (2008) Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning, Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 2, 2008, World Health Organisation (1986) Ottawa Charter for Health Promotion. First International Conference on Health Promotion, Ottawa November, Copenhagen: WHO Regional Office for Europe 10

11 GO-ACTIVE, DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT DGI-BYEN TIETGENSGADE KØBENHAVN V DGI-BYEN.DK/GO-ACTIVE 11

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN

Læs mere

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

Gymnasielærerdag Alt det vi ikke ved

Gymnasielærerdag Alt det vi ikke ved Gymnasielærerdag 2012 Alt det vi ikke ved Uddannelser på Institut for Idræt Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelse i Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Kandidatuddannelse i Humanfysiologi

Læs mere

Trivselsfremmende skoleudvikling

Trivselsfremmende skoleudvikling Trivselsfremmende skoleudvikling Jeanette Magne Jensen & Venka Simovska Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Hvad er trivsel? Indhold af oplægget Hvad er trivselsfremmende

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

INDDRAGELSE AF UNGE I SUNDHEDSPROJEKTER - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang

INDDRAGELSE AF UNGE I SUNDHEDSPROJEKTER - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang INDDRAGELSE AF UNGE I SUNDHEDSPROJEKTER - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang 2010 Inddragelse af unge i sundhedsprojekter - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed

Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Bjarne Bruun Jensen Professor og Chef for Steno bjarne.bruun.jensen@regionh.dk Bjarne.Bruun.Jensen@regionh.dk 1 Deltagelse som forudsætning for

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 Professor og forskningsleder, Bjarne Ibsen Lektor og Programleder, Venka Simovska Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed?

En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed? En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed? "...fordi. når man er i skole, er det jo også for at lære noget, altså det er jo ikke hare for at sidde stille og lytte til en eller

Læs mere

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 FURESØ SUNDHED OG HANDLING Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 LIDT SUNDHEDSAMBASSADØR-HISTORIK 3. september 2012 Kick off 1. oktober 2012 Det positive og brede sundhedsbegreb 23. oktober 2012 Sundhedspædagogik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Supersetting-tilgangen

Supersetting-tilgangen Netværk for Sundhed og Lokalsamfund Supersetting-tilgangen Hvad gør man i praksis? Sund By Netværksmøde 8. september 2016 Paul Bloch, Steno Diabetes Center, Sundhedsfremmeforskning Ulla Toft, Forskningscenter

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV

IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV DIN Årskonference 2015, Fredericia 20. maj. Postdoc Lone Lindegaard Nordin Institut for Uddannelse og Pædagogik,

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle Forenklede Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle I Folkeskolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb. Af Karen Wistoft, ph.d. Børn og unges sundhed fremmes, når de udvikler egne kompetencer. Sundhedspædagogisk forskning viser, at kontrol og ren informationsoverføring blokerer for børn og unges kompetenceudvikling

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Forældre- og elevinvolvering

Forældre- og elevinvolvering Forældre- og elevinvolvering Formålet med dette materiale er At formidle forskningsbaseret viden om hvad involvering af forældre og børn betyder for mental sundhed på en skole At forbinde temaet til begrebet

Læs mere

UDSATTEPOLITIK

UDSATTEPOLITIK UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. teori, forskning og praksis

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. teori, forskning og praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis R e d i g e r e t a f M o n i c a C a r l s s o n, V e n k a S i m o v s

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Dårlige chefer kan give blodpropper En svensk doktorafhandling påviser en direkte

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen Temamøde om patientuddannelse Comwell Middelfart, 27.8.2009 Region Syddanmark Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Evaluering af Sund Uddannelse

Evaluering af Sund Uddannelse Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke

Læs mere

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING I tværfagligt samarbejde om rehabilitering Specialhospitalet, Rødovre den 14. november 2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov. 2016

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere