Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2013 Institutionens navn: Struer Statsgymnasium (HG) Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato: Underskrift:

2 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2012 og 2013 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen har på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2012 fastsætte de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2012 resultat 2013 måltal 2013 evt. rev. måltal 12,2 3,7 5 6, måltal Hovedforløb under ét Udbyder ikke Udbyder ikke Udbyder ikke Udbyder ikke Udbyder ikke Udbyder ikke Udbyder ikke Afsluttede indsatsområde(r) i handlingsplan 2013 Skolen har følgende indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år: Tabel 2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2013 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Udbrede viden om unge og unge med særlige behov til undervisere Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2012 Som det ses af ovenstående måltal for 2012 er frafaldet højere end forventet. I alt er 6 elever ud af 88 faldet fra Hg-grundforløbet. To af eleverne er HGS-elever og blev bortdømt efter en måned pga. for højt fravær. Af de resterende fire elever er to elever overført til produktionsskolen (samarbejdspartner), mens en har fået arbejde og en er på kontanthjælp. Frafaldet på Struer Statsgymnasiums merkantile afdeling er stadig landets laveste. Erfaringen viser fra tidligere år at en gruppe elever ved skolestart aug. sep. har ekstra meget brug for støtte og vejledning til at komme godt fra start. Her er eleven utryg ved påbegyndt uddannelse og har brug for

3 ekstra opbakning og kontakt med elevcoach, kontaktlærer mv. i denne periode. I dette skoleår har vi ikke mistet elever i forbindelse med skolestart, hvilket kan tilskrives vores ekstra indsats i introforløbet. I ugerne efter jul er det generelt igen tydeligt/synligt at eleverne på ny har svært ved at slippe de hjemlige ustrukturerede forhold, og vi ser at der på ny er behov for ekstra indsats i form af morgenvækning, morgenmad, samtaler osv. I dette skoleår er det især i opstarten efter januar at vi har mistet elever. Eleverne som er faldet fra på dette tidspunkt begrunder det med at de først på dette sene tidspunkt fagligt eller interessemæssigt har den nødvendige indsigt i uddannelsen og de krav der stilles. Indsatsområder i Handlingsplanen Afholde introforløb på klasseniveau. Vore erfaringer fra 2011 er at det største frafald forefindes ofte ved begyndelsen af hg-uddannelsen. Har eleverne gennemført 1. år af HG, holder eleven typisk fast i resten af perioden. Derfor er frafaldet lavt for eleverne der følger 2. del. Vi skal derfor koncentrere vores merindsats for bekæmpelse af frafald på de nystartede hold. Skolen danner rammen for et socialt fællesskab, og elever med eks. autisme eller Aspergers syndrom kan have svært ved at leve op til de sociale forventninger, skolen og lærerne møder dem med. Vort samarbejde med UU er godt og vi får en god overlevering af de elever som vurderes uddannelsesparat trods evt. diagnoser. Det er dog også typisk disse diagnose-elever som ved begyndelsen af hg-uddannelsen falder fra. Grundet i disse erfaringer har vi i skoleåret 2012/13 styrket vort introforløb gennem brug af tutorer og indførelsen af hyttetur i forbindelse med skolestart. 2. Specielle kursusaktiviteter for underviserne. Som sagt kan elever med eks. autisme eller Aspergers syndrom have svært ved at leve op til de sociale forventninger, skolen og lærerne møder dem med. Skolens vejledningscenter, men især den enkelte lærer og lærerteamet kan gennem et kendskab til de problematikker, der knytter sig til autisme, afværge mange af de vanskeligheder, der ellers kan opstå i løbet af en skoledag. Et øget kendskab til autismespektrumtilstande og lignende, tror vi, kan hjælpe klassens lærere til at anvende nogle af de mange effektive strategier, som er udviklet i forhold til elever med autisme. Begrundet i dette har vi i 2012 afholdt fælles kursusaktiviteter på Struer Statsgymnasium for vore hglærere. Lærerne har evalueret som udbytterigt og har også herigennem fået værktøjer til den nødvendige differentiering. Underviserne har indarbejdet ny viden i undervisningen og i tilgangen til eleverne generelt. Underviserne er dermed blevet en mere aktiv del af vejledningscentret og teammøder og klassemøder afholdes i fællesskab med vejledningscentret. Se regnskab i bilag A. Erfaringerne fra disse to indsatområder vil i de kommende år føre til at vi bibeholder fokusset på en styrkelse af introduktionen med tutorer, hyttetur og førskolestartsamtaler. Derudover vil den indhentede viden vedrørende elever med særlige behov følges op af individuelle kursusforløb for vore hg-lærere.

4 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolens redegørelse for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder: hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra og hvorfor de falder fra. Struer Statsgymnasium merkantile afdeling har nu i flere år præsteret et særdeles lavt frafald. Frafaldet er så lavt og kan relateres direkte til den enkelte elev at en generel statistisk begrundelse for frafaldet er umulig. Seks elever er faldet fra i 2012 og samme lave antal har gjort sig gældende de sidste tre år. Generelt betragtet hen over denne årrække kan vi konkludere følgende: Det største frafald forefindes ofte ved begyndelsen af hg-uddannelsen. Har eleverne gennemført 1. år af HG, holder eleven typisk fast i resten af perioden. Derfor har vi - og vil fortsat have - ekstra fokus på eleverne i introfasen. Derudover er der i 2012 og de øvrige år et frafald pga. private forhold og manglende studieegnethed (ca. to elever). Elevcoach i vejledningscenteret har vist sig at være en succes. I funktionen har skolen ansat en socialpædagog en ny fagperson på skolen som supplement til vore vejledere og undervisere. Det har givet os mulighed for tværfagligt at samarbejde om vore elever og givet os muligheden for at møde eleverne fra flere faglige vinkler og derved bidrage til fastholdelse af en bredere målgruppe af elever. Funktionen er blevet kendt på skolen, således at eleverne selv kan gøre brug af dette tilbud, derudover er det vejleder, uddannelseschef eller kontaktlærer som hovedsageligt formidler kontakten til elevcoach. Enkelte gange har kammerater skrevet og henvist en klassekammerat som har brug for hjælp. De fysiske rammer har vi forsøgt at ændre på i Vejledningscenteret, således at det indbyder til mere relationsarbejde. Bla. er et tidligere klasselokale forandret til en hjemlignende Stue, som appellerer til formålet: et rart og varmt miljø er medskabende til et udviklende miljø for målgruppen. Denne stue samt vores kontor-miljø skaber rammen. Her foregår morgenmad ved spisebordet, de individuelle samtaler, stuetræf hvor lektierne bliver lavet. Døren er åben og alle er velkomne til at benytte stuen. Elevcoach fungerer for nogle elever som en støtte-kontakt person. Hjælper elever med mange forskellige ting som står i vejen for gennemførelse af HG. Hjælpen kan være i form af: - morgenvækning - tilbud om morgenmad i stuen - individuelle samtaler - mulighed for kontakt udenfor skoletid. - fast ugentlig hjælp til strukturering af dagligdagen, lektier, opgaver. - Bugetlægning - kontakt til kommune om nødvendigt - ledsage elev til diverse hvis eleven f.eks. er helt alene.

5 - Samarbejde/henvisning til misbrugsrådgivning, ADHD-forening, anoreksiforening, ensomme unge s klub, Etnisk ung osv osv.. - kontakt til forældre, læge, psykolog, lærer på skolen m.fl. - onsdag og torsdag eftermiddag er der Træf i stuen kl , her kommer elever og læser lektier, samtidig er der mulighed for socialt samvær mm. Der er altid en vejleder, lærer eller elevcoach til stede. Målgrupper som elevcoachen primært har kontakt med: -elever som bor i egen lejlighed -elever med børn -elever med diagnose - (ADD, ADHD, OCD, angst, depression, anoreksi, m.fl.) -elever med ressourcesvage forældre -elever med psykisk syge forældre -elever hvor far/mor er misbruger/alkoholiker -Tosprogede elever -elever som føler sig ensomme og anderledes -usikre piger med lavt selvværd Erfaringen viser at en gruppe elever ved skolestart aug. sep. har ekstra meget brug for støtte og vejledning til at komme godt fra start. Her er eleven utryg ved påbegyndt uddannelse og har brug for ekstra opbakning og kontakt med elevcoach i denne periode. I ugerne efter jul er det igen tydeligt/synligt at eleverne påny har svært ved at slippe de hjemlige ustrukturerede forhold, og vi ser at der påny er behov for ekstra indsats i form af morgenvækning, morgenmad, samtaler osv. Hjælp til at strukturere skolearbejdet, at nå de hjemlige aktiviteter m.m. bliver italesat og skrevet i skema og derved tydeliggjort sammen med elever som har gavn af dette. Det kan være helt basale ting eleven har brug for at lære Hvornår er det rimeligt at gå i seng? Hvornår skal min alarm ringe om morgenen,? Hvad skal jeg nå inden skolestart hver morgen?, hvornår skal jeg lave mit hjemmearbejde?, ordne indkøb?, madlavning? tøjvask? osv. Osv. For nogle elevers vedkommende har et par samtaler og morgenkald i 14 dage gjort en kæmpe forskel. For andre er det nødvendig med mere kontinuerlig kontakt dvs. ugentlige samtaler og daglige morgenopringninger over længere tid/hele uddannelsesforløbet, for at eleven kan fastholdes. Unge enlige mødre med børn som er i gang med uddannelse har benyttet sig af elevcoach-funktionen. Der er mangeartede problemstillinger som kan være svære at overskue samtidig med at skulle klare en ungdomsuddannelse. Her er erfaringen at de individuelle samtaler har stor betydning. At de unge mødre har adgang til en voksen på skolen som de uforpligtende kan dele stort som småt med og derved få overblik og overskud til skolearbejdet viser at ha en gavnlig effekt på trivsel og fremmøde. Morgenvækning eller morgensms: Har vist sig at være en stor hjælp for en gruppe elever som har haft svært ved at møde på skolen til undervisningens start. Eleven føler at det er betydningsfuldt om han/hun kommer i skole, og får det skub som er nødvendigt for ikke at vælge den nemme løsning at blive i sengen.

6 Til morgenmad i Stuen er der dagligt og konstant ca. 10 HG elever som vælger at starte skoledagen kl for at indtage dagens første måltid sammen med enten kontaktlærer, vejleder eller elevcoach. Vort fokus vil til stadighed være i introforløbet og gennem styrkelse af vejledningscentret. Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2010/ / / /14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Udbyder ikke Udbyder ikke Udbyder ikke Udbyder ikke 4. Obligatoriske indsatsområder Erhvervsskolerne skal i 2013 som noget nyt have fokus på den pædagogiske udvikling på skolen i deres kvalitetsarbejde. På finansloven for 2013 er der sat midler af til skolernes arbejde med syv kvalitetsinitiativer. Kvalitetsinitiativerne har overskrifterne: 1. Kompetenceløft af lærere og ledere (justeret initiativ) 2. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag (nyt initiativ) 3. Styrket differentiering (nyt initiativ) 4. Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel (nyt initiativ) 5. Bedre skolemiljø herunder lektieværksteder (videreført initiativ) 6. Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb (videreført initiativ) 7. Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning (videreført initiativ) Indsatsområder: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag

7 De enkelte erhvervsskoler skal i højere grad arbejde med at etablere et fælles pædagogisk grundlag. På den enkelte skole skal der vedtages og implementeres et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, som afspejler de udfordringer, der knytter sig til planlægning og gennemførelse af både den teoretiske undervisning og værkstedsundervisningen i forhold til den aktuelle elevgruppe. Struer Statsgymnasiums værdier skolens læringsprofil Struer Statsgymnasium ønsker at være uddannelsessted og kulturelt samlingspunkt med kvalitet og værdier, der bygger på læringsprofilen, som fremgår af skemaet herunder: Struer Statsgymnasiums elever stræber efter at være: Videbegærlige Velorienterede Velovervejede Kommunikerende Ansvarsfulde Tolerante Hensynsfulde Nysgerrige Nuancerede De valgte begreber og formuleringer karakteriserer den ønskede adfærd hos Struer Statsgymnasiums HG-elever og personale i hverdagen. FAPS-kompetencer I HG er det et vigtigt mål, at eleverne udvikler forskellige kompetencer. Skolen skelner mellem faglige kompetencer, almene kompetencer, personlige kompetencer og sociale kompetencer (FAPSkompetencer). FAPS - kompetencerne: Faglige kompetencer: fx faglig viden, faglige færdigheder herunder beherskelse af faglige metoder og bevidsthed om egne faglige Læreprocesser

8 Almene (tværfaglige) kompetencer: fx analytiske evner, beherskelse af forskellige arbejdsformer, kommunikative færdigheder samt evne til at kunne overskue, strukturere, tage stilling til og formidle et materiale på en relevant og forståelig måde Personlige kompetencer: fx selvstændighed, selvtillid, initiativ, ansvarlighed og kreativitet Sociale kompetencer: fx evne til at deltage i demokratiske beslutningsprocesser, samarbejdsevne, åbenhed og omgængelighed. Nedenfor er der en skematisk oversigt over de fokuspunkter, der ligger til grund for det konkrete arbejde med elevernes kompetencer i HG. Skemaet angiver en overordnet ramme for, på hvilket trin der kan arbejdes med de forskellige kompetencer, men der kan afhængigt af klassernes forskellighed være større eller mindre variationer. Kompetencer 1. semester Basal forståelse for anvendelse af fagenes mål, taksonomier og metoder Generelle studietekniske færdigheder (lytte- og notatteknik, brug af bibliotek, søgemaskiner mm) Ansvarlighed i forhold til undervisningen, klasserumskultur og skolens fælles regler 2. semester Øget forståelse for fagenes mål, taksonomier og metoder Anvendelse af fagenes metoder på et højere taksonomisk niveau Ansvarlighed i forhold til egen indsats, udbytte og vidensdeling Aktiv deltagelse i demokratiske processer

9 3. og 4. semester Valg og anvendelse af hensigtsmæssige faglige metoder, såvel enkeltfagligt som flerfagligt Anvendelse af relevante præsentationsformer (mundtligt og skriftligt), herunder flerfaglige projekter Udvikling af egne læringsstrategier og selvevaluering Selvstændigt initiativ og kreativitet Arbejdet med kompetencer ligger indenfor alle læreres ansvarsområde. Undervisningen på HG kan beskrives gennem nedenstående tre former: Helhedsorienteret undervisning. En helhedsorienteret undervisning er et forløb, hvor et eller flere mål fra det enkelte fag indgår som en helhed i et undervisningsforløb. De mål, der ikke kan indgå i en større helhed, gennemføres i et parallelforløb således, at de understøtter hinanden og bidrager til den fælles helhed. Helhedsorienteret undervisning betyder derimod ikke, at alle mål integreres. Differentieret undervisning. En af forudsætningerne for at læring kan finde sted er, at underviseren møder eleven på dennes niveau. Hensigten med den differentierede undervisning er dybest set at fremme elevens lyst til og mulighed for at lære. Konkret betyder dette, at differentieret undervisning tager udgangspunkt i individuelle elevforudsætninger. Dette vil resultere i forskellige krav til den enkelte elev m.h.t. fordybelse og omfang af løste opgaver. Praksisnær undervisning. Som udgangspunkt er undervisning, der foregår i et skolemiljø, ikke en tro kopi af den virkelighed, eleverne senere vil opleve. Dette faktum har sine fordele i visse situationer, men har ulemper i andre. For at imødegå ulemperne kan der gennemføres praksisnær undervisning hvor undervisningen fysisk flyttes fra skolemiljøet ud i den virkelige verden, eller skolemiljøet bringes til at afspejle omverdenen i så stor grad som muligt. Et konkret eksempel på den tværfaglige undervisning er, hvor eleverne arbejder sammen med elever fra andre af skolens afdelinger om produktudvikling, produktion og salg af konkrete produkter. Metoder, forløb og indhold. Generelt gælder det, at undervisningen tager udgangspunkt i et ønske om at gennemføre helhedsorienteret, differentieret praksis nær undervisning. Den helhedsorienterede undervisning tilstræbes gennemført ved hjælp af en vekselvirkning mellem traditionel klasseundervisning og afbrudt af temaforløb af 3-4 ugers varighed. Herved bibringes eleverne en forståelse for, hvorledes de enkelte grundfag indgår i en større helhed. Eleverne oplever end-

10 videre, hvordan de færdigheder, der opnås gennem de traditionelle grundfag, har relevans på løsning af konkrete ikke-lærebogs-baserede problemstillinger. Den praksisnære dimension opnås bl.a. gennem SIMU-forløb for HG2. Desuden indgår det praksisnære som et ganske grundlæggende element i selve indholdet af de enkelte temaer, idet samtlige temaer har deres udspring i den verden eleverne er i nu, eller forventes at komme til at befinde sig i på et senere tidspunkt i deres uddannelse/deres voksenliv. Lærerroller. Ved forskellige didaktiske metoder, vil eleverne stifte bekendtskab med undervisere med forskellige roller. Således vil samme lærer i nogle situationer være: fageksperten der underviser fra tavlen i traditionel forstand. konsulenten der tilkaldes af eleverne, når de selv oplever at være kørt fast i en given opgave. Denne rolle vil ofte være tilstede i forbindelse med gruppe- og temaopgaver. inspiratoren der sætter en proces i gang og udstikker de ydre rammer inden for hvilke opgaven, må løses. Det konkrete valg af lærerrolle foretages af den enkelte lærer direkte i forbindelse med planlægning og udførelse af undervisningen. Valget afhænger af stoffets sværhedsgrad, stoffets tilgængelighed og elevernes sammensætning. Dette skal nødvendigvis vurderes løbende. Udfordringer i planlægning og gennemførelse af undervisningen. Den praktiske planlægning og gennemførelse fungerer fint på SSG. Derimod kan forskellen i elevernes forudsætninger i både faglige og almene kompetencer - være en udfordring i den daglige undervisning. Eleverne er forskellige, har forskellige ambitioner og ønsker sig ind på forskellige hovedforløb. Vort udbud af valgfag og temaforløb gør det muligt for eleverne at opnå de nødvendige specifikke kompetencer for hovedforløbene. Udfordringen ligger i opnåelsen af elevernes ønskede grundfagsniveau. Specielt i fagene dansk og engelsk har eleverne svært ved at opnå det ønskede niveau. Derudover vil et større fokus på praksisnær undervisning motivere flere elever til større indsats i opnåelse af båd de faglige og de almene kompetencer. Handling: Der oprettes i 2013/14 to nye valgfag med fokus på praksisnær undervisning med emnerne: fashion, trends, design, idræt, sundhed og kost som med udgangspunkt i detailhandlen arbejder tværfagligt i grundfags elementer fra engelsk, dansk og salg og service. Det didaktiske og pædagogiske grundlag bliver forankret gennem skolens skrift vedr. rammer og praksis der fornyes og gennemgåes ved afdelingsmøder. For hver klasse fastlægges arbejdet med kompetencer på klassemøder to gange halvårligt gældende for ca. et semester ad gangen. Alle klassens lærere er forpligtede til at arbejde ud fra beslutningerne på dette møde, som derved også er dækkende for arbejdet med kompetencer indenfor det enkelte fag.

11 Struer Statsgymnasium har søgt i netværk i Ny Nordisk Skole bestående af: Uddannelsescenter Holstebro (HTX), Struer Statsgymnasium (STX, IB, HF, HG, HHX, 10. kl. + kostskole), Thyholm Skole (0. kl. til og med 10. kl.), Parkskolen (0. kl. til og med 9. kl. + IL), Vestbyens Dagtilbud (dagpleje, børnehave, SFO) og Thyholm Børnehus (dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO). Vi tror på, at der sker en positiv forandring af skolen på langs og på tværs, hvis og når de forskellige institutioner arbejder mere direkte sammen om konkrete fælles faglige og pædagogiske udfordringer. Den fælles tilgang vil helt sikkert på kort og på langt sigt komme eleverne til gode, idet de i NNSnetværket møder et sammenhængende uddannelsessystem med voksne professionelle, der har drøftet og bearbejdet de fælles pædagogiske og faglige udfordringer omkring netop de unge, der hører skolerne i netværket til. Målet for eleverne er, at alle elever udfordres, så hver enkelt elev oplever et tilbud om at blive dygtigere og at de rent faktisk udvikler eget potentiale. For lokalsamfundet og samfundet som helhed vil projektet bidrage til at nå 95 % -målsætningen. Struer Statsgymnasium ønsker at fokusere på tre udfordringer, der alle har et udviklende og lærende perspektiv for skolens pædagogiske ansatte og vores samarbejdspartnere i Ny Nordisk Skole. 1. Øget gennemførelse ved at styrke elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse 2. Klasserumsledelse, herunder innovativt at udvikle undervisningen med henblik at skabe motivation og arbejdsro i forbindelse med undervisning og læring 3. Udsyn - herunder implementering af et globalt udsyn i undervisning og læring Dokumentation: Yderligere valgfagsoprettelse med praksisnær undervisningsbeskrivelse kan dokumenteres gennem vort holdstyringssystem Deltagelse og arbejdet i NNS dokumenterer vort fokus på ovenstående 3 nns-punkter Styrket differentiering Lærerne skal styrkes i systematisk at kunne tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen af undervisningen.

12 Som sagt kan elever med eks. autisme eller Aspergers syndrom have svært ved at leve op til de sociale forventninger, skolen og lærerne møder dem med. Skolens vejledningscenter, men især den enkelte lærer og lærerteamet kan gennem et kendskab til de problematikker, der knytter sig til autisme, afværge mange af de vanskeligheder, der ellers kan opstå i undervisningen. Et øget kendskab til autismespektrumtilstande og lignende, tror vi, kan hjælpe klassens lærere til at anvende nogle af de mange effektive strategier, som er udviklet i forhold til elever med autisme. Begrundet i dette har vi i 2012 afholdt fælles kursusaktiviteter på Struer Statsgymnasium for vore hg-lærere. Underviserne har indarbejdet ny viden i undervisningen og i tilgangen til eleverne generelt. I fagene engelsk og dansk har vore elever sværere ved at opnå de ønskede niveauer sammenlignet med øvrige fag. En øget undervisningsdifferentiering vil give eleverne større mulighed for at opnå et højere niveau i fagene. Handling: Fagene dansk og engelsk opdeles yderligere således at elevtallet på holdene halveres. Alle elever testes og niveaudeles ved skolestart I NNS-samarbejdet vil det være godt og frugtbart for partnerne i samarbejdet at drøfte og analysere forholdene omkring klasserumsledelse i vores del af landet. Det forventes, at der kan opnås gode resultater ved et samarbejde, der bl.a. fokuserer på en fælles indsats og en fælles forståelse af, hvad god klasserumsledelse er. Herunder vil der skulle fokuseres på en mere innovativ udvikling af undervisningen (nye undervisningsformer, nye lærerroller etc.), så der både opnås større motivation og større grad af arbejdsro omkring undervisning og læring. Dokumentation: Yderligere holdoprettelse med færre elever kan dokumenteres gennem vort holdstyringssystem Deltagelse i NNS dokumenterer vort fokus Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel For at sikre en bedre sammenhæng mellem skole- og praktikdelene skal lærerne på erhvervsskolerne ud i praktikvirksomhederne. Initiativet styrker således læreres, praktikoplæreres og praktikvejlederes løbende samarbejde om det fælles uddannelsesansvar, herunder undervisningens og oplæringens indhold og form. Handling: SSG udbyder kun grundforløbet og hjælper gennem praktikvejledningen eleverne videre til praktikvirksomhederne. Derudover er der på HG indarbejdet virksomhedsbesøg for både lærere og elever. Overgang til praktikperiode Praktikpladsopsøgende arbejde Anni Kræfting Jensen er på kontoret den, der tager sig af formidlingen af praktik- og lærepladser. Hun sørger for at opretholde en god kontakt mellem eleverne og de lokale virksomheder.

13 Anni Kræfting Jensen registrerer alle afgangselever, der er praktikpladssøgende. Hun noterer i samarbejde med studievejleder Birthe G Leth den enkelte elevs kvalifikationer og jobønsker og hjælper herefter til med at finde den rette lære- og praktikplads. På studievejledergangens jobtavler opsættes stillingsopslag som sendes til skolen direkte, eller som annonceres i aviserne. Anni Kræfting Jensen og skolens studievejledere står altid til tjeneste med råd og vejledning vedrørende jobsøgning og elevforhold også efter at eleven har forladt Struer Statsgymnasium. Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Nedgang i mål skyldes nedgang i elevtal

14 Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2011 fakt fakt mål 2014 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt I alt: 30 for begge år HG-afdelingen bruger yderligere 50 timer pr. skoleår på opsøgende arbejde hvor udvalgt lærer besøger ca. 30 virksomheder hvert år. Dette samarbejde fungerer godt og kan være grunden til vore mange uddannelsesaftaler. Derudover har vi i skoleåret 12/13 som forsøg anvendt 175 timer til interviews af virksomheder vedr. vore fag og emner på hg-uddannelsen. Dette er sket i samarbejde med Lemvig Handelsskole. I skoleåret 13/14 noteres alle virksomhedskontakter og det registreres hvilke i ovenstående kategorier der indgås samarbejde med. 1 I det omfang, skolen har registreret dette.

15 Sammenhæng til skolens samlede kvalitetsarbejde En gang årligt forestår ledelsen en generel (ikke fagbundet) evaluering af undervisningen på skolen gennem en spørgeskemaundersøgelse i Lectio eller på anden vis. Resultatet af denne evaluering drøftes i PR og evt. på klassemøder for klassens lærere og uddannelsesleder. Resultaterne fra denne undersøgelse skaber rammerne for skolens samlede kvalitetsarbejde.

16 5. Valgfri indsatsområder Skema 1. Valgfri indsatsområder Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hvert indsatsområde beskrives i hvert sit skema. Indsatsområde nr.1 : Praksisnær undervisning Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Eleverne falder fra i begyndelsen af grundforløbet. Dette tror vi bl.a. skyldes at de lidt skoletrætte elever ikke bliver nok udfordret i praksisnære forløb - men i stedet oplever hg som en fortsættelse af undervisningen i grundskolen. Eleverne i HG1 Oprettelse af valgfag samt indkøb af undervisningsmaterialer At motivere elever som er skoletrætte således at de ved indgangen til erhvervsuddannelser fra start af mærker tilknytningen til erhvervslivet og den karriere som de ønsker at begynde Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: 15/8-13 Planlagt sluttidspunkt: 28/6-14 Dokumentationen sker gennem holdoprettelse og indsatsen evalueres gennem elevevaluering og tilfredshedsundersøgelse