VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

Transkript

1 VUM og Rehabilitering Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

2 Rehabilitering Plan for workshoppen VUM og rehabilitering. Ressourcefokus i udredningen Inddragelse af netværk SMART Mål med en teoretisk referenceramme Input fra borgerne

3 Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed? Myndighedsafdeling på voksenområdet med ca. 14 sagsbehandlere 3 team (handicap, misbrug & psykiatri samt integration) Været med i udviklingen af VUM og arbejdet med metoden fra start i 2009 I 2013 vedtaget ny handicap politik og psykiatriplan mere fokus på rehabilitering

4 Gentofte Kommune Social & Handicapdrift 3 team efter 85, hjemmevejledning/bostøtte 17 botilbud efter servicelovens 85, 107 og herberg 6 dagtilbud 2 støttekontakt personer

5 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baserer sig på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Kilde: Hvidbogen for rehabilitering

6 Rehabiliteringsuddannelse Gennemført for 160 medarbejdere på tværs af Myndighed og Drift Fælles referenceramme for at arbejde rehabiliterende Øget kendskab til hinanden betyder smidigere arbejdsgange

7 Rehabilitering flertydighed og grænseflader Rehabilitering, habilitering, genoptræning, recovery, empowerment, recilience, inklusion. Et begreb som rammer tidsånden? -borgeren/patientens som medskaber af indsatsen/behandlingen (partnerskab, samproduktion, samstyring) fra biomedicinsk forståelse (diagnose, syg kontra rask) til bio-psykosocial forståelse med fokus på funktionsevne, omgivelser og kulturens betydning (det relationelle handicapbegreb) - helhedsorientering via tværfaglighed - sammenhæng og koordinering af patient/brugerens forløb - vidensbaseret indsats kampen om evidens

8 Rehabilitering - Habilitering Rehabilitering at give anseelse, ære og position tilbage genskabelse af funktion borgeren har en erfaring og viden om, hvad vedkommende tidligere har kunnet på en række områder. Målet for rehabiliteringen skal træffes ud fra borgerens ønsker ud fra tidligere livserfaring målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Habilitering at udvikle nye evner at støtte udviklingen hos et barn med en medfødt eller en tidlig erhvervet lidelse habilitering følger barnet ind i ungdoms- og voksenlivet habilitering er langsigtet og ikke tidsbestemt proces

9 ? Drøft med sidemanden Hvad er din forståelse og erfaring med at arbejde rehabiliterende? Fælles opsamling i plenum

10 Brobygning Et partnerskab med Socialstyrelsen

11 Kort om Brobygning Folde socialpsykiatriens arbejde med recovery ud over hele det sociale arbejde At bruge VUM som redskab i en rehabiliteringsproces At gøre borgeren ressourcer til omdrejningspunkt i sagsbehandlingen

12 fokusområderne Hvordan stiller vi de gode spørgsmål, der afdækker borgerens ressourcer Hvordan vi spørger ind til, hvem borgeren ønsker, at vi henter oplysninger fra hvem kan sige noget om borgeren Hvordan opstiller vi fælles (SMART) mål i rehabiliteringsindsatsen

13 Projekt brobygning fokus på ressourcer Hvordan stiller vi de gode spørgsmål, der sætter fokus på ressourcer?

14 Ressourcebanken Hvilke ressourcer talte i om? Hvordan spurgte du ind til borgerens ressourcer? Hvilke gode råd vil du give din kollega, når de skal tale om ressourcer?

15 Ressourcefokus Det, at sætte fokus på borgernes ressourcer kommer ikke af sig selv Vi skal arbejde systematisk med emnet og sikre fælles viden. Vi skal turde åbne for vores faglighed, og drøfte om vi er dygtige og systematiske nok i forhold til vores tilgang Vi skal drøfte, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer, når vi taler om ressourcer. Det er en faglig balancekunst. o Borgeren skal forstå, hvad vi skal bruge det til. Borgeren henvender sig med et problem, og vi taler om ressourcer o Vi skal turde udfordre det borgeren siger for at komme ind til ressourcerne o De handler om at finde frem til det nødvendige behov om mindske indgriben. Det er ikke sikkert, det er en fælles dagsorden. Sagsbehandler og de unge har oplevet det som positivt at tale om ressourcer. Det, at sætte fokus på ressourcer som led i at afdække borgerens funktionsnedsættelsen, giver et mere nuanceret billede af borgeren. De unge giver udtryk for, at det også er rart at tale om noget, de kan.

16 Udsagn om ressourcefokus Rådgiverne: Vi taler om de ting hun (borgeren) godt kan og derudfra, hvad det er, hun gerne vil blive bedre til. Vendingen at blive bedre til virker bedre, end hvad skal du have støtte til. Vi startede med at tale om de menneskelige ressourcer som borgeren havde og om ressourcer, der dukker op når man mindst venter det. Jeg stiller spørgsmål som; hvad synes du, du er god til? hvad vil være dejligt at kunne, og hvordan kan du nå derhen? Jeg spørger til interesser en var interesseret i historie (god til at huske, faktaviden osv.)

17 Inddragelse af netværk struktureret opsamling 1. Hvem lagde sagen op til, at du inddrog? 2. Hvem ønskede borgeren inddraget i sin sag? 3. Hvad var nyt? 4. Fik du brugbar viden? 5. Havde det betydning for sagsbehandlingen?

18 Inddragelse af netværk Det er ikke nødvendigvis de nærmeste, der kender borgeren bedst. Borgeren vil måske pege på en mentor, lærer, fodboldtræner mv. Rådgiveren vurderer, at det er brugbart giver ny viden, men vi skal gøre det klart for borgeren, hvad det er vi bruger oplysningerne til. o Virker derfor ikke logisk, at vi spørger en læge i stedet for nogle der kender dem o Hvis de ikke ved, hvad det skal bruges til øges risikoen for forkerte svar Vi kan komme til at bede om noget, der gør ondt. o Netværk ønsker ikke at deltage o Borgeren ønsker ikke at netværket bliver en del af hans sag Vi får ikke givet udtryk for, at vi koordinerer, når de skal sige de samme ting mange gange.

19 Inddragelse af netværk - udsagn Udsagn fra rådgiverne: Borgeren ønskede, at jeg talte med hans mentor fra Jobcentret. Mentor fortalte, at borgeren fik krampeanfald. Det stod ingen andre steder. Herefter kom jeg i tvivl om borgeren overhovedet var i stand til at bo alene Borgeren vil gerne inddrage sin mor men hun ønskede ikke at deltage Borgeren ønsker ikke, at hendes netværk skulle inddrages

20 ? Drøft med sidemanden Hvad er din forståelse og erfaring med fokus på ressourcer og inddragelse af netværk? Fælles opsamling i plenum

21 SMARTMÅL SPECIFIKT (konkret og tydeligt så borgeren ved hvornår målet er opnået) TIDSBESTEMT (fastsæt en tydelig tidsramme) MÅLBART (kan det opsatte mål måles?) REALISTISK (det skal være realistisk at opnå målet inden for tidsrammen) ACCEPCERET (Det er borgerens mål)

22 Indsatsformål At XXX kan bo i egen bolig og selv klare praktiske opgaver i hjemmet. Indsatsmål 1. At XXX får dyrket motion i Fitness World mindst to gange om ugen. 2. At XXX ugentligt får skemaplanlagt sin uge, så hun ikke mister overblikket over de praktiske opgaver i hjemmet. 3. At XXX min. hver 14 dag kan få støttende samtaler med støttepersonen ift. at kontrollere sine følelser i relation til andre, så hun ikke får selvmordstanker.. 5. At XXXhver 14 dag selv kan hente sin medicin i Distriktspsykiatrien.

23 Opstille SMART mål Det opleves positivt, at vi opstiller mål, hvis vi bruger det rigtigt o De unge vil gerne have mål for deres udvikling men delmål og ikke advarselstegn og løftede pegefingre, når man ikke når sine mål Vi har to store udfordringer o Opstiller vi reelt borgerens mål eller er det vores bestilling? o Vi øver os på at formulere det som SMART mål Sagsbehandlerne oplever ikke, at de kender borgeren godt nok til at kunne opstille mål o Andre må være bedre til det.

24 Udsagn fra borgene Ung med asperger: Jeg tager ikke telefonen, når jeg ikke ved, hvem det er der ringer kommunens nummer fremgår ikke. Jeg er også ordblind men de forskellige afdelinger i kommunen kunne ikke blive enige om hvem der skulle bevilge mig en IT-rygsæk. - men jeg er ordblind i alle afdelinger Én primær kontaktperson / indgang vil betyde meget for mig

25 Ung med ADHD: Arbejde som en gal og bankede hovedet i væggen når jeg kom hjem. Ønskede kontakt til Jobcentret, men de kunne først hjælpe når jeg var blevet arbejdsløs Det kunne være rart hvis man kunne melde ud, at man ikke har kemi med sin sagsbehandler og gerne vil skifte

26 Udsagn fra borgene fortsat Ung med ADD, Borderline, bipolar lidelse Mødet med en sagsbehandler er mødet med en autoritet. Kan det ikke gøres lidt mere hyggeligt?. Ung; Borderline, selvskadende: De kasser jeg blev placeret i, da jeg kom i kontakt med kommunen blev min identitet. Jeg var ikke mere mig selv, men nogle diagnoser, eller problemer.

27 Opsamling Vi er kommet videre! Noget i brugen af VUM på en ressourceorienteret måde Meget i vores syn på os selv som myndighed Noget i vores metodeanvendelse og ønske om at målrette vores tilgang. Vi kommer til at overveje, hvordan vi arbejder og er organiseret for at al den gode vilje giver de bedste resultater.