Det grønlandske arbejdsmarked set fra en dansk arbejdstagers synspunkt Af forstander Svend Kolte, Det Grønlandske Hus i Århus. Ajourført januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det grønlandske arbejdsmarked set fra en dansk arbejdstagers synspunkt Af forstander Svend Kolte, Det Grønlandske Hus i Århus. Ajourført januar 2011"

Transkript

1 Det grønlandske arbejdsmarked set fra en dansk arbejdstagers synspunkt Af forstander Svend Kolte, Det Grønlandske Hus i Århus. Ajourført januar 2011 Dette notat er ikke en komplet og udtømmende beskrivelse af det grønlandske arbejdsmarked. Grønland er overordentlig forskelligt fra Danmark, i naturen, i samfundet, i kulturen, i samværet mellem mennesker. Men forhåbentlig giver notatet nogle grundlæggende oplysninger, der kan være en hjælp i vejledningen af danskere, der søger arbejde i Grønland. Oplysningerne i notatet er tilstræbt at være så korrekte som muligt i forhold den aktuelle situation i Grønland. Men de er ikke evigtgyldige. Samfundet i Grønland ændrer sig mindst lige så hurtigt som samfundene i Europa, og det er sandsynligt, at nogle forhold i Grønland, også på arbejdsmarkedet, om få år vil være helt anderledes end beskrevet her. Grønlands statsretslige stilling I løbet af sidste århundrede har Grønlands stilling i det danske rige ændret sig betydeligt, og der er udbredte misforståelser om, hvorvidt Grønland er Danmark, Udland eller noget helt andet. Indtil grundlovsændringen i 1953 var Grønland en koloni under den danske stat, et lukket område, hvor der hverken var fri til- eller udrejsemulighed. Samfundet var styret af regler, fastsat af Centraladministrationen i København og uden demokratiske institutioner af betydning. Fra 1953 og til 1979 var Grønland en ligestillet del af det danske rige, i princippet styret af de samme demokratiske institutioner, der findes i Danmark. Dvs. kommunalbestyrelse, amtsråd (i Grønland Landsrådet), og endelig folketinget, der havde og stadig har to medlemmer, valgt i Grønland. Al dansk lovgivning gjaldt i Grønland, med mindre Grønland udtrykkeligt var undtaget for den pågældende lov. Fra 1979 fik Grønland Hjemmestyre og overgik derfor til at være en selvstyrende enhed i det danske rige, med egne politiske institutioner og egen lovgivning. I 2009 blev Grønlands selvstændighed yderligere styrket, idet Hjemmestyret afløstes af Selvstyret, der bl.a. omfatter en anerkendelse af den grønlandske befolkning som et folk i folkeretlig forstand, anerkender, at det grønlandske sprog er landets hovedsprog, at den grønlandske regering har ejendomsretten til landets ressourcer, at Grønland ved folkeafstemning kan vælge at gøre sig helt uafhængigt af Danmark og blive et selvstændigt land. Danskere og grønlændere er dog stadig danske statsborgere med lige rettigheder i begge dele af riget. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 1

2 Enhver dansk statsborger kan derfor frit slå sig ned og arbejde i Grønland, og skal i princippet hverken søge om opholds- eller arbejdstilladelse. Men der er begrænsninger på arbejdsgiverens adgang til at ansætte arbejdskraft, der ikke har fast tilknytning til Grønland, i brancher, hvor der er arbejdsløshed i Grønland, se side 8. Visse borgerlige rettigheder i Grønland opnås først efter 6, 12 eller 24 måneders ophold, fx at blive beskattet efter grønlandsk lov, deltage i politiske valg, oprette visse former for virksomhed, få adgang til at gå på jagt, m.v. Som hovedregel kan man regne med, at danske love og regler ikke har gyldighed i Grønland, men er erstattet af grønlandsk lovgivning. Det gælder ikke alene arbejdsmarkedet, men også andre vigtige områder som uddannelse, sundhedsvæsen, boligforhold, social forsorg, skattelovgivning og straffelov. Men den overordnede model for det grønlandske samfund er fortsat det demokratiske, skandinaviske velfærdssamfund, hvor omsorgen for den enkelte borger og respekten for hendes rettigheder er i centrum. Grønlands natur, geografi og bebyggelse Grønland er som bekendt Verdens største ø, med et samlet areal på km 2, hvoraf Indlandsisens helt ubeboede ørken dog udgør de 85%. Den isfri del af Grønland er således på km 2, altså ca. 10 gange så stort som Danmark. Befolkningstætheden i Danmark er ca. 128 personer per km 2, i Grønland er befolkningstætheden 0,1 person per km 2, hvis vi fordeler befolkningen jævnt kun over det isfri land. Hele Grønland ligger i det arktiske område, dvs. der er praktisk taget ikke skov nogen steder, og der er kun begrænset mulighed for at dyrke jorden og drive fåreavl på visse arealer på den allersydligste del af vestkysten. I takt med den globale opvarmning er havebruget i Sydvestgrønland dog efterhånden udviklet til et egentligt landbrug, med produktion af fx kartofler, forsøg med kvægbrug etc. Også klimaet er fortsat arktisk, dvs. med en middeltemperatur i juli måned på under 10 o C. Generelt bliver klimaet koldere og mere tørt, jo længere nordpå, man kommer. På den sydligste vestkyst er den årlige nedbør mellem 800 og 1400 mm, altså betydeligt mere end det danske gennemsnit på 600 mm, mens temperaturen om vinteren sjældent når ned under-15 o C. Fra og med byen Sisimiut midt på vestkysten er klimaet væsentligt mere tørt og stabilt, med en typisk vintertemperatur på ca. -15 o C, og en sommertemperatur tæt på de +10 o C, i hvert fald i det indre af landet. I perioder er der overalt i Grønland meget stærke storme, dels faldvinde fra Indlandsisen, dels cykloner fra det nordlige Atlanterhav. Grunden til, at mennesker overhovedet kan opretholde livet i Grønland har til alle tider Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 2

3 været havets rigdom på fisk, fugle og pattedyr (sæler og hvaler). Alligevel er over halvdelen af Grønlands kyst ubeboet, idet is- og strømforhold gør Grønlands øst- og nordkyst næsten ubeboelig. 90 % af Grønlands befolkning bor på den sydlige vestkyst, fra Diskobugten i nord til Nanortalik i syd, hvor forholdsvis milde havstrømme gør det muligt at fiske og drive jagt på havet det meste af året. Grønlands befolkning Der bor i dag ca mennesker i Grønland. Dette tal har været stabilt eller svagt faldende i det sidste tiår, på grund af en netto-udvandring især til Danmark på ca. 500 personer årligt, der har været opvejet af et lokalt fødselsoverskud. Grønlands befolkning er fordelt på ca. 115 beboede steder, hvoraf hovedparten er ganske små bygder og fåreholdersteder med mindre end beboere. 84 % af befolkningen bor i dag i de 17 egentlige byer, 53 % af hele befolkningen bor i de tre større byer; Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Der har de sidste 30 år været en tydelig tendens til at vandrer fra bygder og mindre byer til de tre største byer. Befolkningens alderssammensætning er præget af de meget store årgange fra 1960-erne og den stærkt faldende fødselsrate i 70 erne og 80 erne. Antallet af årige er kun halvt så stort som for 10 år siden, mens aldersklasserne årige er uforholdsmæssigt store. Ligeledes er antallet af personer over 65 år meget mindre end fx i Danmark, på grund af de dårlige sociale og sundhedsmæssige forhold i begyndelsen og midten af sidste århundrede. Grønland har således i disse år en forholdsvis stor befolkningsandel i den arbejdsdygtige alder, men vil snart opleve et betydeligt fald i tilgangen af unge til arbejdsmarkedet og vil senere få en pukkel af alderspensionister. Etnisk er befolkningens store majoritet grønlændere, defineret som personer, der er født i Grønland og har mindst en forældre der også er født i Grønland. Født i Grønland vil i reglen sige, at personen har grønlandsk som modersmål, og opfatter sig kulturelt som grønlænder, med sit faste ståsted i landet. En stadig mindre minoritet i befolkningen er danskere, defineret som født uden for Grønland, med forældre, der også er født uden for Grønland. Danskere efter denne definition vil i reglen have kun lidt eller intet kendskab til grønlandsk sprog, og føler sig kulturelt som danskere, med nærmeste samfundsmæssige tilknytning til Danmark. I begyndelsen af sidste århundrede var der kun få hundrede danskere i Grønland, på toppunktet af den danske offentlige indsats i Grønland i slutningen af 1980-erne var der knap danskere i Grønland, eller 17,5 % af befolkningen. I 2010 er antallet af danskere i Grønland faldet til ca personer, eller ca. 10 % af befolkningen. Hovedparten af danskerne bor i de fire største byer. 24 % af befolkningen i Nuuk er født uden for Grønland. Kun 2 % af befolkningen i Grønlands bygder er født uden for landet. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 3

4 Ca. halvdelen af alle danskere i Grønland har boet i landet i mere end 5 år, og må anses for at have en stærk tilknytning til landet. Den anden halvdel har formentlig kun en svag tilknytning til landet og bor der kun på kortere arbejdsophold af 1-3 års varighed. Egentlige udlændinge, altså personer født uden for det danske rige, er endnu yderst fåtallige i Grønland, men der findes dog ca. 650 eller 1% udlændinge i Grønland. Især indvandrede skandinaver, men også øvrige europæere, amerikanere, asiater og afrikanere. I forbindelse med den forventede udvikling af minedrift, eventuel olieudvinding, og anlæg af aluminiumsindustri kan størrelsen af den udenlandske arbejdskraft i Grønland i løbet af få år vokse betydeligt, se nedenfor. Grønlands erhverv og arbejdsmarked Det er karakteristisk for det grønlandske erhvervsliv, at de fleste arbejdspladser er ejet af det offentlige (kommunerne og Selvstyret, herunder Selvstyrets erhvervsdrivende selskaber), at erhvervsstrukturen er meget enkel, med fiskeri, bygge-anlæg og offentlig service som de dominerende erhverv, mens landbrug og især vareproducerende industri er nærmest fraværende. Erhvervslivet bygger på de såkaldte fire erhvervssøjler, hvoraf fiskeriet, inkl. fiskeforarbejdning, er det økonomisk set alt dominerende, men med kun ca ansatte. Alle fiskefabrikker ejes af det offentlige selskab Royal Greenland, og hovedparten af de større fiskefartøjer. Øvrige erhverv, der udnytter de levende ressourcer er traditionel fangst af sæler, hvaler og landpattedyr som rensdyr og moskusokser. Her er der kun ca. 200 vedvarende beskæftiget. Landbruget i Grønland er stort set fåreavl, hvor ca. 120 personer er direkte beskæftiget. Efterforskning og udnyttelse af mineraler og olie er en forholdsvis lille aktivitet i disse år, med ca. 300 personer beskæftiget. Situationen kan dog ændre sig i løbet af få år, tidligere har der været miner i Grønland med flere hundrede ansatte, og muligheden for en eksplosiv udvikling på området er meget realistisk. Turisme er potentielt et betydeligt erhverv i Grønland. Der er nogen vækst på området, der i dag skønsmæssigt beskæftiger 600 personer. Men på grund af de vanskelige klimatiske og geografiske forhold, der gør persontransporten overmåde kostbar, og helårsdrift af hoteller og restauranter knap nok rentabel, vil der næppe ske nogen stor udvikling i turismen på kortere sigt. Øvrige landbaserede erhverv er hovedsageligt bygge- og anlæg med knap beskæftigede, handel og reparationsvirksomhed med godt beskæftigede, hotel og Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 4

5 restaurant med 800 beskæftigede, og rådgivning og service (fx frisørfaget, byggerådgivning, revision, banker og IT) med beskæftigede. De egentlige erhverv beskæftiger således knap personer, mens resten af de ca fuldtidsbeskæftigede er ansat i traditionelle, offentlige stillinger i undervisning, sundhedsvæsen, kommunale praktiske opgaver og Hjemmestyrets og kommunernes administration. De meget små byenheder, der kun råder over en lille og ikke særlig veluddannet arbejdsstyrke, den gamle tradition for offentlig virksomhed, de store afstande og vanskelige transportforhold letter ikke mulighederne for private iværksættere. Det er stort set kun på håndværksområdet, mindre butiks- og restaurationsdrift og fiskeri, at privat kapital og initiativ har haft nogen chancer i Grønland. Muligvis kan IT-baserede virksomheder få en vækst i Grønland, da de er uafhængige af klima og geografi, men til gengæld er yderst afhængige af kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsstyrken: Sammensætning, uddannelse og beskæftigelse Arbejdsstyrken er som nævnt lille, med kun ca beskæftigede af en potentiel arbejdsstyrke på ca personer, regnet som alle i års alderen. Af de beskæftigede er godt født uden for Grønland. Det vil sige, at næsten alle danskere i Grønland er i arbejde, normalt er det kun danske børn, der ikke indgår i arbejdsstyrken. Det skyldes naturligvis, at danskere opholder sig i Grønland for at arbejde, og at kun ganske få danske pensionister eller andre, der står uden for arbejdsmarkedet, opholder sig i Grønland. Hovedparten (>75 %) af de grønlandskfødte medlemmer af arbejdsstyrken har kun den obligatoriske skolegang som højeste skoleniveau, mens 70 % af de danskfødte medlemmer af arbejdsstyrken har udvidet afgangsprøve, gymnasium eller anden ungdomsuddannelsesom højeste skoleniveau. Der foreligger ikke nøjagtige tal for arbejdsstyrkens erhvervsmæssige uddannelse, men det kan forsigtigt anslås, at væsentligt mere end 50 % af den grønlandskfødte arbejdsstyrke ikke har nogen formel erhvervsmæssig uddannelse overhovedet, mens stort set hele den danskfødte del af arbejdsstyrken har en formel, kortere eller længere erhvervsuddannelse. Grønland har således et ganske betydeligt efterslæb i erhvervsuddannelse, og efterspørger derfor stort set kun fagligt uddannede personer udefra. Uddannelsesfrekvensen er højere for de unge end for de ældre, men der er desværre ikke nogen dramatisk forbedring af uddannelsesniveauet på vej. Der er ikke nogen arbejdsløshedsforsikring i Grønland, se nedenfor, og statistikken på området er derfor mangelfuld. Men det anslås, at ca. 15 % af den grønlandske arbejdsstyrke er underbeskæftiget eller uden beskæftigelse. Kun ganske få Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 5

6 erhvervsmæssigt uddannede er arbejdsløse i kortere perioder, grundet den store efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft på stort set alle områder. Arbejdsmarkedets indretning, generelle regler og regulering Generelt er det grønlandske arbejdsmarked indrettet som det danske, med lønmodtager og arbejdsgiverorganisationer, kollektive overenskomster og en udbygget lovgivning om arbejderbeskyttelse, voldgift, ferie, arbejdsskadeerstatning og forebyggelse. Men de konkrete regler er, som nævnt, ikke identisk med de danske, og bør undersøges i hvert enkelt tilfælde. Specielt bør man være opmærksom på, at de optjenings-ordninger, pensioner og andre rettigheder, der gælder i Danmark, generelt nulstilles, så længe arbejdstageren opholder sig i Grønland. Arbejdsmarkedets organisationer: Langt hovedparten af lønmodtagerne, både de ufaglærte og de faglærte med kortere uddannelse, organiseres af fagforeningen SIK (Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat = Arbejdernes sammenslutning).fagforeningen har et medlemstal på ca , hvilket svarer til en organisationsprocent på ca. 60. De fleste offentlige fagområder, som lærere, sundhedspersonale, akademikere i øvrigt, har en særlig fagorganisation, der er tæt tilknyttet den danske moderorganisation. Det vil i reglen være muligt at indhente oplysninger om grønlandske løn- og arbejdsvilkår i den relevante danske fagforening. Arbejdsgivernes organisation er først og fremmest Selvstyret og kommunerne og på det private område GA, Grønlands Arbejdsgiverforening. Arbejdsmiljø og tilsyn: Arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynet i Grønland hører fortsat under den danske stat, hvor Grønland betragtes som en særlig tilsynskreds under det danske arbejdstilsyn. Arbejdstilsynet er fast repræsenteret i Grønland og foretager inspektionsrejser til alle byer i landet. Antallet af alvorlige arbejdsulykker er imidlertid forholdsvist stort, på grund af mange farlige arbejdspladser i fiskeri, søtransport og fiskeindustri, forholdsvis mange og store entreprenørmaskiner, sprængninger o. lign. Det psykiske arbejdsmiljø er på en del arbejdspladser belastet af dårlig kommunikation og forståelse mellem danske og grønlandske medarbejdere, samt af et stort arbejdspres. Dette er dog langt fra tilfældet på alle arbejdspladser. Den danske lov om arbejdsskadeforsikring er gældende i Grønland, med få ændringer, tilpasset den grønlandske erhvervsstruktur. Loven administreres af Selvstyrets departement for Sociale Anliggender. Ligeløn: For at kunne tiltrække dansk arbejdskraft, og på den anden side at begrænse de Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 6

7 offentlige lønudgifter, var det i lang tid reglen, at grønlandsk fødte medarbejdere fik væsentligt mindre i løn end dansk fødte kolleger. Dette princip er forladt på alle områder fra Der er således fuld ligestilling på lønområdet i Grønland, både etnisk og mellem kønnene. Lønniveau: Det er ikke muligt i denne sammenhæng at beskrive lønnens størrelse i de enkelte fag, men generelt gælder det, at grundlønnen er lidt lavere end i Danmark. Dette udlignes dog ofte ved længere arbejdstid, diverse tillæg, lavere beskatning og lavere faste omkostninger for den enkelte familie. Rådighedsbeløbet vil derfor for de fleste være lige så stort eller større end i Danmark. Arbejdstid, ferie og feriefrirejse: For alle faggrupper er arbejdstiden 40 timer ugentlig. For de fleste arbejdsgrupper er den reelle arbejdstid længere, op til 45 timer ugentlig eller mere, og det er ofte ved længere arbejdstid, at en væsentlig del af lønnen hentes hjem. Ferie med løn svarer til 5 ugers ferie per år ved fuld beskæftigelse, eller arbejdsgiveren udbetaler mindst 12 % feriegodtgørelse. I de fleste overenskomster indgår bestemmelser om tjenestefrihed ved barns første sygedag og indtil 12 dage ved barns indlæggelse på hospital, mens feriefridage, omsorgsdage og andre nyere goder i danske overenskomster endnu ikke er indført. De fleste overenskomster på det offentlige område har haft bestemmelser om betalt feriefrirejse hvert 2. eller hvert 3. år, dvs. at arbejdsgiveren betaler billetudgiften for den ansatte med familie til ferierejse til Danmark, eller til andet rejsemål svarende til prisen for en returbillet til Danmark. Men de fleste nyansatte får enten et skattepligtigt ferierejsetillæg på kr årligt (akademikere), eller arbejdsgiveren indbetaler månedligt et beløb til en fond, hvorfra de ansatte kan søge dækning af udgifter til ferierejse (pædagoger, tjenestemænd, lærere). Frirejse ved til- og fratræden: Ved offentlig ansættelse og i reglen også ved privat ansættelse,betaler arbejdsgiveren rejse- og bohaveflytning for den ansatte og hans familie ved tiltrædelse, med mindre det udtrykkeligt er undtaget i stillingsopslaget. Normalt får offentligt ansatte både rejse- og bohaveflytning betalt ved fratræden og returnering til Danmark. Dog først efter 3 år. Dette opfattes ofte som en tvangsmæssig forbliven i stillingen på mindst 3 år. Men det er ikke tilfældet. Enhver arbejdstager kan opsige sin stilling med et kort opsigelsesvarsel, men risikerer at skulle betale rejse og flytning til Danmark selv. Mere bindende er det altså heller ikke. Ved midlertidig ansættelse eller direkte vikarstilling vil arbejdsgiveren normalt betale rejsen ved til- og fratræden for en kortere, aftalt periode. Men så vil der normalt ikke blive betalt flytning af bohave, eller rejseomkostninger for ledsagende familie. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 7

8 Barselsorlov: Den grønlandske kommune udbetaler barselsdagpenge til forhen beskæftigede kvinder, i et omfang svarende til SIK s mindsteløn, p.t. 64,90 kr/timen, eller ca kr. om måneden. Barselsperioden er 2 uger før fødsel og 15 uger efter fødsel for moderen og 3 uger for faderen, og kan forlænges med yderligere 6 uger af moder eller fader efter eget valg. For månedslønnede er det dog hovedreglen, at der gives fuld løn under barsel i den anførte periode. Regulering af tilgangen af arbejdskraft: Ved landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland gælder det, at en arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at en ledig stilling ikke kan besættes med lokal arbejdskraft, før ansættelse af udenlandsk (også dansk) arbejdskraft kan finde sted. I sagens natur er dette stort set et forbud mod ansættelse af ufaglært arbejdskraft udefra, på grund af den betydelige ledige arbejdskraft på det ufaglærte område. Begrænsningen gælder også for enkelte andre fag, hvor der er ledighed i den hjemmehørende befolkning. Loven overholdes og praktiseres ikke med nogen betydelig konsekvens, men der vil ikke være stillingsopslag vedr. ufaglærte medarbejdere i danske aviser og på fx Internettet, og der kan ikke med fordel annonceres efter ledige ufaglærte stillinger i grønlandske aviser. Følgen er, at ufaglærte, typisk unge danskere, der ønsker et arbejdsophold i Grønland, før de påbegynder egentlig uddannelse, ikke kan tilbydes job via normale kanaler. Dette gælder fx den unge pige, der kunne tænke sig et år i huset, eller den unge mand, der kunne tænke sig et job som ufaglært fisker eller arbejder på fiskefabrik i Grønland. Disse job erfornuftigvis forbeholdt hjemmehørende i Grønland. Men ufaglærte udefra, der kan godtgøre en tilknytning til Grønland, fx ved at kunne bo hos familie og dermed tilmelde sig folkeregistret, vil godt kunne få arbejdstilladelse, eller få arbejdsgiveren til at skaffe tilladelsen. Men den arbejdskraft, Grønland har brug for som supplement til sin egen arbejdsstyrke, er klart faglærte med videregående uddannelse. Det bedste svar, man kan give den ufaglærte unge, der søger job i Grønland er: Tag en god uddannelse, Grønland har brug for, så kan du få alle de jobs deroppe, du ønsker. Udbuddet af ledige jobs på årsbasis: Hvis vi regner med, at den danske del af arbejdsstyrken på ca personer besætter jobs, der pt. ikke kan besættes med grønlandskfødt arbejdskraft, og at ca. halvdelen af danskerne i Grønland bevarer deres job i en længere årrække, vil der på årsbasis blive udbudt ca ledige jobs i Grønland, kortere vikariater, sæsonjobs og lign. iberegnet. Muligheder for beskæftigelse i Grønland også for ægtefællen Der er ikke nogen central jobbørs for Grønland. Langt de fleste offentlige stillinger af tjenestemandslignende type, fx lærer ved folkeskole, fagskole, gymnasium, eller leder i Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 8

9 kommunale jobs, eller overordnede stillinger i Hjemmestyret, eller større stillinger i de offentligt ejede selskaber, annonceres i de to landsdækkende, grønlandske ugeaviser Atuagagdliutit/ Grønlandsposten og Sermitsiaq og i de landsdækkende danske dagblade og i fagpressen. De fleste ledige jobs i privat regi, fx på håndværksområdet, dækkes ind ved private kontakter, men annonceres også i nogle tilfælde i bl.a. Jyllandsposten. Nogle af de store offentligt ejede selskaber, som Royal Greenland, Nukissiorfiit (el-, vand- og varmeforsyningsvirksomheden),tele Greenland, Kommunerne, Selvstyret o.a. annoncerer ledige stillinger på egen hjemmeside på nettet. Selvom arbejdsgiveren forventes at betale og sørge for rejse, flytning og fremskaffelse af bolig, vil arbejdsgiveren sjældent påtage sig ansvaret for ægtefællens beskæftigelse. Men i hvert fald i de større byer kan en ledig ægtefælle temmelig sikkert påregne at få et job, især hvis han er noget fleksibel i forhold til sit fagområde. Begrænsningerne i adgangen til arbejdsmarkedet, især for ufaglærte, gælder ikke, når en ægtefælle flytter til Grønland og etablerer sig som tilmeldt folkeregistret. I disse år er der konstant mangel på arbejdskraft inden for alle fag i sundhedsvæsenet, næsten alle områder inden for undervisning og (social-)pædagogik, kontor-, IT- og administrationsområdet på et højere niveau, samt stillinger som maskinmester på landanlæg, teknikere til fiskeindustri og teleområde osv. Den nye økonomi enorme muligheder og udfordringer: Her ved indgangen til det andet ti-år i det nye århundrede står Grønland lige på tærsklen til en muligvis enorm udvikling økonomisk, teknisk og socialt. Der vil om ganske få år med stor sandsynlighed blive åbnet en række mineprojekter med udvinding af metaller og mineraler som jern, zink, guld, sjældne jordarters metaller, rubiner, diamanter m.v. Muligvis vil meget store olieressourcer kunne udnyttes til havs. De gode muligheder for at bygge vandkraftværker udnyttes allerede som en billig strømkilde til de grønlandske byers forbrug, og kan blive grundlaget for en betydelig aluminiumsindustri. Det er klart, at denne udvikling vil give store indtægter til det grønlandske samfund, men også medføre meget store udfordringer. Det siger sig selv, at det grønlandske arbejdsmarked slet ikke kan tilbyde det antal faglært arbejdskraft, der vil blive behov for. Det vil blive nødvendigt at importere i titusindvis af udenlandske arbejdere og teknikere, som sandsynligvis ikke kan skaffes i Danmark, men typisk fra lande som Kina, Thailand og Polen. Det grønlandske sprog vil blive alvorligt udfordret af engelsk, og dansk vil spille en meget lille rolle i Grønland. Hvis Grønlands egen befolkning skal bevare den tekniske, økonomiske og politiske magt i landet, vil det blive nødvendigt med en turbo-udvikling i både sprog og praktisk erhvervsuddannelse, og samfundets evne til at servicere et stort udenlandsk Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 9

10 befolkningselement med bl.a. boliger, vareforsyning, sundhedsydelser, børnepasning og skoler vil blive alvorligt udfordret. Endelig skal de grønlandske politikere lægge en meget velovervejet politisk kurs over for den nye indvandring, og træffe en række vanskelige valg om integration, varigt ophold eller kortfristede arbejds- og opholdstilladelser til de mange fremmede. Arbejdsløshedsforsikring, pension og opsparingsordninger Generelt er der ingen form for arbejdsløshedsforsikring i Grønland. Men arbejdsløse kan modtage takstmæssigt fastsat social hjælp fra kommunen. Det er for de fleste arbejdstagere en betragtelig indtægtsnedgang, og hvis danske lønmodtagere rammes af arbejdsløshed i Grønland, vil de i de fleste tilfælde vælge at rejse tilbage til Danmark. Danske arbejdsløshedskasser anerkender grønlandsophold som udlandsophold. Man kan derfor ved arbejdsløshed opnå dagpenge straks fra ankomsten fra Grønland, også hvis man selv har sagt sin stilling op i Grønland. Hvis arbejdstager har arbejdet i en virksomhed med hjemsted i Grønland, altså ikke som udstationeret i dansk virksomhed med afdelinger i Grønland. Hvis arbejdstager har haft fast bopæl i Grønland og ikke i Danmark som fx konsulent for grønlandsk virksomhed. Hvis arbejdstager er og har været medlem af dansk arbejdsløshedskasse i mindst 1 år. Det kan således anbefales at bevare medlemskab i dansk arbejdsløshedskasse, mens medlemskab af dansk fagforening evt. kan skiftes ud med grønlandsk fagforening eller grønlandsk afdeling af dansk fagforening. Generelt må det frarådes at slippe forbindelsen til de faglige organisationer. Der er først for nylig indført generelle pensionsordninger for lønmodtagere i Grønland. Opsparingen er indtil videre af begrænset omfang, men udbygges ved hver overenskomstforhandling. Alderspensionister modtager desuden alderspension (grønlandsk folkepension), der er noget mindre end dansk folkepension, og reduceres forholdsvist for personer, der har boet mindre end 40 år i Grønland. Pensionsalderen er hævet til 65 år med virkning fra år Pensionsforholdene bør undersøges, inden ansættelseskontrakt skrives under. Ligesom supplerende, privat pensionsopsparing bør overvejes i forbindelse med et Grønlandsophold. Endelig kan den letsindige type hæve en dansk pensionsopsparing ved flytning til Grønland, og bruge opsparingen efter skattefradrag til hvad som helst. I almindelighed betragtes ansættelse i og flytning til Grønland som udtræden af det danske arbejdsmarked. Dette har mindre betydning, hvis det drejer sig om kortvarige ophold i Grønland. Men er der tale om ophold, der varer hele livsafsnit, kan det have betydning for retten til bl.a. efterløn og andre opsparingsbaserede ordninger. Men enhver dansk statsborger er dog sikret den fulde folkepension i Danmark, hvis man på Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 10

11 pensioneringstidspunktet er bosat i Danmark og har boet i Danmark og/eller i Grønland i mindst 40 år i alderen 15 til 65 år. Anden social og sundhedsmæssig sikring Som nævnt vil danskere, der af en eller anden grund forlader arbejdsmarkedet i Grønland, normalt rejse hjem igen. Men der er almindelig social sikring i Grønland, administreret af kommunernes socialafdelinger. Hjælpen ydes oftest på et trangskriterium, hvor familiens samlede indkomster lægges til grund for vurderingen. En ægtefælle, der midlertidigt er ude af arbejde, vil derfor i reglen ikke kunne modtage offentlig hjælp som en art arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis den anden ægtefælle har normal indkomst. Den danske arbejdsløshedsforsikring giver ikke mulighed for at tage dagpenge med til Grønland, der i denne forbindelse regnes som Udland. Men det er muligt at medtage såvel barsels-/forældreorlovsydelse som efterlønsydelse fra Danmark til Grønland. Månedslønnede får som udgangspunkt løn under sygdom. Timelønnede kan få takstmæssig hjælp, og yderligere 60 kr per dag, 6 dage om ugen, hvis de er medlem af SIK. Al medicinsk behandling er gratis i Grønland, også lægeordineret medicin og tandbehandling. Specielt vedr. tandbehandling skal det nævnes, at behandlingskapaciteten er lille, og fortrinsvis tilbydes børn. Større tandbehandlinger for voksne kan derfor med fordel udføres for egen regning under besøg i Danmark. Der findes ikke privatpraktiserende læger i Grønland, skal man til læge, går man på sygehusets lægeklinik. Der findes sygehuse i alle 16 byer, og sygeplejestationer, der ikke er lægebemandet, i de større bygder. Store kirurgiske indgreb og anden kompliceret behandling kan normalt kun finde sted på det centrale sygehus i Nuuk, eller på Rigshospitalet i København, der er tilknyttet det grønlandske sundhedsvæsen. Patienttransport til Nuuk eller København er gratis for danske statsborgere. Klimaet, den begrænsede behandlingskapacitet lokalt, og de store afstande gør det dog ikke tilrådeligt at mennesker med alvorlige, kroniske lidelser, eller betydelige handicaps søger arbejde i Grønland. Boligforhold Boligmassen i Grønland er opgjort til ca boliger, ekskl. kollegier, plejehjem o. lign af disse boliger er opført og ejes af Selvstyret eller kommunerne, og administreres af A/S Boligselskabet INI, der kan sammenlignes med en offentligt ejet boligforening. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 11

12 Resten af boligmassen er boligstøttehuse eller selvbyggerhuse af beskeden størrelse og kvalitet, hvor Staten og senere Hjemmestyret har betalt langt den største del af byggeriet eller materialerne. Men det er selvejerboliger. I de senere år har der været en betydelig udvikling i opførelse af andelsboliger og helt privatfinansierede ejerboliger. Arbejdskraft fra Danmark vil, som nævnt, oftest blive tilbudt en lejebolig af arbejdsgiveren. Det drejer sig i reglen om en lejlighed i etagebyggeri, kun i bygderne vil der oftest være tale om et fritliggende hus. Der er alvorlig boligmangel i de fleste byer i Grønland, op til 12 års ventetid på en familiebolig i Nuuk, hvor det er værst. Hvis man altså ikke lige er berettiget til en personalebolig. Arbejdsgiveren må derfor ofte ty til midlertidige boliger til nyansat arbejdskraft, såkaldte vakantboliger, der kan være møblerede værelser, eller hotelværelse, i op til et helt år eller længere, før den endelige bolig står klar. Det er af yderste vigtighed, at boligspørgsmålet er afklaret skriftligt, inden ansættelsesbrev underskrives, herunder efter hvilke regler en personalebolig skal fraflyttes ved opsigelse eller afskedigelse. Huslejen i etageejendomme varierer betydeligt efter boligens opførelsestidspunkt og byggeprisen. Men som et vejledende tal kan nævnes, at den gennemsnitlige husleje for en 65 m2 lejlighed er mindst kr, hvortil kommer forbrugsafgifter på et tilsvarende beløb. Huslejen for en lille lejlighed kan derfor komme op på ca kr /mdl. Arbejdstageren bør undersøge sin fremtidige, samlede husleje, inden ansættelsen aftales. Afhængigt af husstandsindkomst ydes der boligsikring fra den grønlandske kommune. Grænsen for boligsikring stiger med antallet af børn i husstanden. Vuggestue, børnehave, skole og uddannelse Der er vuggestuer/børnehaver i alle byerne, men kapaciteten svarer ikke alle steder til behovet. Institutionspladserne tildeles efter anciennitet og pædagogisk/socialt behov, så nyankommet personale fra Danmark vil oftest måtte klare sig med privat dagpleje, pasningsgrupper og lign. Enkelte store arbejdspladser, som fx Landshospitalet i Nuuk, har dog institutioner for personalets børn. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 12

13 Kommunens socialkontor vil kunne oplyse om pladser og ventetider. Folkeskolen i Grønland er obligatorisk fra 6-årsalderen, idet børnehaveklasse er erstattet af 1. klasse. Der tilbydes i noget omfang særligt tilrettelagt undervisning for dansksprogede børn, der imidlertid forventes at indgå i den almindelige, fortrinsvis grønlandsksprogede klasseundervisning efter nogen tid. Der findes en privat skole i Nuuk, ikke i andre byer. Folkeskolens undervisning er struktureret efter dansk model, men med grønlandsk som det primære undervisningssprog og fører frem til Folkeskolens afgangsprøve/udvidede afgangsprøve efter 9 års skolegang. Derefter kan eleven vælge uddannelse inden for et håndværksfag, kontor- eller social- og sundhedsuddannelse på den lokale erhvervsskole, eller søge optagelse på et af de fem gymnasier, der er placeret i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat. Gymnasieelever, der ikke kommer fra disse byer, bor i gymnasiebyerne som kostelever. Alle unge, der bor fast i Grønland kan søge om grønlandsk uddannelsesstøtte og gratis uddannelse på erhvervsskoler i Grønland, fx Grønlands Universitet, Lærerseminariet, sygeplejeskolen, journalistskole m.v. Unge, der bor i Grønland og har gjort det de sidste 5 år, kan søge om grønlandsk uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, hvilket kan være mere fordelagtigt end dansk SU, bl.a. med større sikkerhed for optagelse på et dansk universitet eller lign., med årlig feriefrirejse til Grønland, og enkelte andre særlige ydelser. Arbejdskultur og sprog Dansk arbejdsdisciplin er noget ganske enestående og særpræget. Mange ofrer gladelig familieliv, venner og interesser og fysisk og psykisk helbred for arbejdets skyld. Ikke mindst i Grønland, hvor mange danskeres eneste begrundelse for at være i landet netop er arbejdet. Grønlandske medarbejdere har oftest en mere varieret og harmonisk prioritering af livets værdier. De vil ofte prioritere familiebegivenheder meget højt, ligeledes jagt- og fisketure i naturen i den korte, gunstige sommertid. Uden disse oplevelser er det næsten ikke til at stå vinteren igennem. Arbejdsledere bør have forståelse herfor og et tilstrækkeligt nært og fortroligt forhold til medarbejderne, så arbejdspladsens tarv kan forenes med medarbejdernes behov, uden konflikter. Det kan stærkt anbefales i alle brancher at droppe enhver form for kommanderende eller grov tiltale af kolleger eller underordnede. Som en generalisering kan man nok sige, at Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 13

14 grønlændere har en særlig fint udviklet forståelse for god social adfærd og reagerer naturligvis negativt på autoritær eller ydmygende behandling. Gode, moderne ledelsesprincipper er derfor om noget sted på sin plads i Grønland. Som nævnt har de fleste grønlændere grønlandsk som modersmål og en større eller mindre kompetence i dansk som fremmedsprog. Danske medarbejdere i Grønland har generelt intet kendskab til grønlandsk sprog. Det siger sig selv, at sproglige kommunikationsproblemer er udbredte på arbejdspladserne. Oftest løses kommunikationsspørgsmålet ved hjælp af grønlandske medarbejdere der formelt eller uformelt påtager sig rollen som tolke. Den danske medarbejder skal respektere, at de grønlandske kolleger har grønlandsk sprog som modersmål og foretrækker at tale sammen på grønlandsk. Der er ingen grund til at tro, at brugen af grønlandsk er et middel til at tale bag ryggen på de danske kolleger eller ledere, grønlandsk er simpelthen det naturlige sprog for de fleste medarbejdere. Grønlandsk er et sprog, der i enhver henseende ligger langt fra de gængse, europæiske sprog. Erfaringsmæssigt er det kun få danskere, der som voksne lærer at tale grønlandsk. Men det hindrer ikke, at voksne danskere tilegner sig et mindre forråd af ord og vendinger, der ofte benyttes på arbejdspladsen. Det viser respekt for grønlandsk sprog og kultur, og kan være umådelig praktisk i mange sammenhænge. Skatteforhold Skattemæssigt er Grønland Udland i forhold til Danmark, og det kan stærkt anbefales at den enkelte arbejdstager undersøger sine skatteforhold inden flytning til Grønland. Delvist skattefri renteudgifter til fast ejendom i Danmark kan ikke benyttes til skattefradrag i Grønland. Bevarer man fx et hus i Danmark, kan renteudgifterne derimod spares op i en periode og anvendes til reduktion af skatten, når arbejdstageren er returneret og igen har indtægt i Danmark. Ved ophold i Grønland under 6 mdr. skal lønmodtageren betale fuld skat til den grønlandske kommune og forskellen mellem dansk skat og grønlandsk skat til den danske kommune. Ophold under 6 mdr. giver derfor ikke nogen forskel til den skat, man skulle have betalt i Danmark. Bortset fra, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra grønlandsk arbejdsgiver. Ved ophold over 6 mdr. betales alene grønlandsk indkomstskat. I praksis betales ikke skat af de først tjente kr for ægtepar ( kr for enlige), derefter betales mellem 40 og 45 % af indkomsten i samlet kommunal- og landsskat. Adgangen til skattefradrag og forskellige cirkusnumre med skatten er stærkt begrænset i Grønland. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 14

15 Der er en toldgrænse mellem Danmark og Grønland. Den vil normalt ikke have betydning ved tilflytning til Grønland, bortset fra at man kan spare moms ved at købe varige forbrugsgoder i Danmark og få sælger til at eksportere varen til modtagelse i Grønland. Ved flytning fra Grønland kan man risikere at skulle betale moms af helt nyt bohave og fx pelse, og under alle omstændigheder skal bagage og flyttegods toldbehandles. Visse varer som tobak og spiritus må slet ikke indføres af private til Grønland, heller ikke som toldfri ration for flypassagerer. Fritid, kultur og sport Arbejdet er ikke hele livet heller ikke i Grønland. Gode og spændende fritidsinteresser kan let dyrkes, men på andre felter end i Danmark. Bymæssige kulturoplevelser kan stort set kun fås i Nuuk, hvor det store kulturhus og andre institutioner byder på biograf, teater, udstillinger og dans, foredrag og seminarer. I de øvrige byer bruges meget af fritiden på sport, dels udendørs som skiløb, hundeslædekørsel, jagt på land og i båd, fiskeri og vedligeholdelse af udstyr, båd og slæde. Dels indendørs, i byens sportshal, hvor der er mange klubber og hold i håndbold, badminton, indendørs fodbold o. lign. Alle byer har en pænt, offentligt bibliotek og kabel-tv med en stor del af udsendelserne fra dansk TV på bånd eller transmitteret direkte. Mange familier og så at sige alle arbejdspladser har internetadgang via telefonledningen, ligesom der er internetcaféer i mange byer. Det er noget dyrere at benytte internet i Grønland end i Danmark. Der er gode muligheder for frivilligt socialt eller kulturelt arbejde, i fx væresteder for børn, krisecentre for kvinder, sportsklubber, spejderbevægelse, eller deltagelse i museumsforeninger og mange andre borgergrupper, evt. også frivilligt arbejde på lokalradio og lokalavis. Skolevæsenet har et beskedent, men anvendeligt aftenskoleprogram, hvor det i reglen vil være muligt bl.a. at lære noget grønlandsk. Men der er mangel på egnede lærere til dette fag. De fleste mennesker i Grønland bruger dog det meste af fritiden på socialt samvær. I de små grønlandske byer er der tradition for meget åbne hjem, hvor man i større eller mindre grad går på besøg, uden at være formelt inviteret. De fleste har en stor og tæt vennekreds. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 15

16 Litteratur og informationskilder Bøger: Hans Christian Gulløv: Grønlands forhistorie, Gyldendal 2004 Finn Gad: Grønland, Politikens Danmarkshistorie, Kbh Danielsen, Mogens mfl.: Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling, Sulisa Nuuk Om Hjemmestyrets erhvervspolitik. Gynther, Bent og Møller, Aqissiaq (red.): Kalaallit Nunaat, Gyldendal 1999, 26 grønlandske og danske forfattere beskriver historie, samfund, natur og kunst i Grønland. Aidt, Leif: Grønland, Geografforlaget Grønlands geografi, erhverv og beskrivelse af de enkelte byer i Grønland. Kort & Matrikelstyrelsen: Topografisk Atlas Grønland, Reitzels 2000, stor fotobog med mange grundige artikler om naturvidenskab, historie og geografi i Grønland. Grønland 2009, statistisk årbog, udgives årligt af Grønlands Statistik. Uundværlig håndbog om alle områder i det grønlandske samfund, både med tabeller og fyldige tekstafsnit. Udvalgte hjemmesider: Grønlands Selvstyres officielle hjemmeside Grønlands Statistik Grønlands Turist- og Erhvervsråd s hjemmeside Jobbørs og generel informationsside, specielt for danske jobsøgere til Grønland. Udvides løbende med aktuelle artikler De 4 grønlandske kommuners individuelle hjemmesider. Særdeles oplysende og har ofte stillingsopslag: Nordkommunens hjemmeside, omfattende byerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat, Kangaatsiaq. Midtkommunens hjemmeside, byerne Sisimiut og Maniitsoq Øst-vest kommunens hjemmeside, byerne Nuuk og Paamiut i vest, Tasiilaq og Ittoqqortoormiut i øst. Sydkommunens hjemmeside, byerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 16

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Report ILO-KONVENTION NR. 19 OM LIGEBERETTIGELSE FOR INDEN- OG UDENLANDSKE ARBEJDERE I HENSEENDE TIL ULYKKESTILFÆLDE, INDTRUFNE UNDER ARBEJDET, 1925

Report ILO-KONVENTION NR. 19 OM LIGEBERETTIGELSE FOR INDEN- OG UDENLANDSKE ARBEJDERE I HENSEENDE TIL ULYKKESTILFÆLDE, INDTRUFNE UNDER ARBEJDET, 1925 Greenland Report For perioden som sluttede den 31. maj 2012, udarbejdet af den danske regering i overensstemmelse med den Internationale Arbejdsorganisations (ILOs) forfatnings 22 om foranstaltningerne,

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i flere EØS-lande 2 Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. Denne pjece omtaler de regler,

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Aftale. frirejser. KAPITEL i Til- og fratrædelsesfrirej ser

Aftale. frirejser. KAPITEL i Til- og fratrædelsesfrirej ser NALUNAARUTIT Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Aftale Om frirejser Der er mellen Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, i henhold til 47, stk. 1 i landstingslov nr.

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 25. juni 2008 Regulativ vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for Ansatte ved isoleret beliggende i Grønland (Buksefjorden, Sisimiut og Qorlortorsuaq) under

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2004

Beskæftigelsen i Grønland 2004 Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

MEDARBEJDERE I UDLANDET

MEDARBEJDERE I UDLANDET MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og Arbejdsmarked 2008:3 Beskæftigelsen 2006 Sammenfatning Flere kom i arbejde i 2006 Beskæftigelsesomfanget steg med 2,6 pct. Lønsummen steg 6,7 pct. Afgrænsning af populationen Oversigt 1. Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Kapitel 1 Formål 1. Formålet med denne lov er at sikre forældre ret til orlov i forbindelse med graviditet,

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut og Dansk Journalistforbund/Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat for journalistelever. Indholdsfortegnelse Side 1 Overenskomstens

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel HR Jura Forlaget Andersen 7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående hvad en medarbejder har

Læs mere

Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale LOV nr 1332 af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2008-611-0028 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1227 af 18/12/2012

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Indien. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Indien. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport Indien Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 78 København V ida.dk/global +4 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet for

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit F. OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut og Dansk Journalistforbund/Tusagassiunermi Sulisut Peqatigiiffiat for FTP-elever. Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling Serie C -II 5.juni 1990 Afsnit S. (STI-elever) OVERENSKOMST mellem Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat og Det offentlige Af talenævn vedrørende STI-elevers

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Hvorfor skal jeg svare på så mange spørgsmål? Hvorfor hænger A-kassen sig i detaljer? Hvorfor spørger A-kassen om noget, der virker

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Færøerne. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Færøerne. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport Færøerne Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 78 København V ida.dk/global +45 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet for

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Singapore. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Singapore. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 0 Singapore Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +5 8 8 8 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere