Det grønlandske arbejdsmarked set fra en dansk arbejdstagers synspunkt Af forstander Svend Kolte, Det Grønlandske Hus i Århus. Ajourført januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det grønlandske arbejdsmarked set fra en dansk arbejdstagers synspunkt Af forstander Svend Kolte, Det Grønlandske Hus i Århus. Ajourført januar 2011"

Transkript

1 Det grønlandske arbejdsmarked set fra en dansk arbejdstagers synspunkt Af forstander Svend Kolte, Det Grønlandske Hus i Århus. Ajourført januar 2011 Dette notat er ikke en komplet og udtømmende beskrivelse af det grønlandske arbejdsmarked. Grønland er overordentlig forskelligt fra Danmark, i naturen, i samfundet, i kulturen, i samværet mellem mennesker. Men forhåbentlig giver notatet nogle grundlæggende oplysninger, der kan være en hjælp i vejledningen af danskere, der søger arbejde i Grønland. Oplysningerne i notatet er tilstræbt at være så korrekte som muligt i forhold den aktuelle situation i Grønland. Men de er ikke evigtgyldige. Samfundet i Grønland ændrer sig mindst lige så hurtigt som samfundene i Europa, og det er sandsynligt, at nogle forhold i Grønland, også på arbejdsmarkedet, om få år vil være helt anderledes end beskrevet her. Grønlands statsretslige stilling I løbet af sidste århundrede har Grønlands stilling i det danske rige ændret sig betydeligt, og der er udbredte misforståelser om, hvorvidt Grønland er Danmark, Udland eller noget helt andet. Indtil grundlovsændringen i 1953 var Grønland en koloni under den danske stat, et lukket område, hvor der hverken var fri til- eller udrejsemulighed. Samfundet var styret af regler, fastsat af Centraladministrationen i København og uden demokratiske institutioner af betydning. Fra 1953 og til 1979 var Grønland en ligestillet del af det danske rige, i princippet styret af de samme demokratiske institutioner, der findes i Danmark. Dvs. kommunalbestyrelse, amtsråd (i Grønland Landsrådet), og endelig folketinget, der havde og stadig har to medlemmer, valgt i Grønland. Al dansk lovgivning gjaldt i Grønland, med mindre Grønland udtrykkeligt var undtaget for den pågældende lov. Fra 1979 fik Grønland Hjemmestyre og overgik derfor til at være en selvstyrende enhed i det danske rige, med egne politiske institutioner og egen lovgivning. I 2009 blev Grønlands selvstændighed yderligere styrket, idet Hjemmestyret afløstes af Selvstyret, der bl.a. omfatter en anerkendelse af den grønlandske befolkning som et folk i folkeretlig forstand, anerkender, at det grønlandske sprog er landets hovedsprog, at den grønlandske regering har ejendomsretten til landets ressourcer, at Grønland ved folkeafstemning kan vælge at gøre sig helt uafhængigt af Danmark og blive et selvstændigt land. Danskere og grønlændere er dog stadig danske statsborgere med lige rettigheder i begge dele af riget. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 1

2 Enhver dansk statsborger kan derfor frit slå sig ned og arbejde i Grønland, og skal i princippet hverken søge om opholds- eller arbejdstilladelse. Men der er begrænsninger på arbejdsgiverens adgang til at ansætte arbejdskraft, der ikke har fast tilknytning til Grønland, i brancher, hvor der er arbejdsløshed i Grønland, se side 8. Visse borgerlige rettigheder i Grønland opnås først efter 6, 12 eller 24 måneders ophold, fx at blive beskattet efter grønlandsk lov, deltage i politiske valg, oprette visse former for virksomhed, få adgang til at gå på jagt, m.v. Som hovedregel kan man regne med, at danske love og regler ikke har gyldighed i Grønland, men er erstattet af grønlandsk lovgivning. Det gælder ikke alene arbejdsmarkedet, men også andre vigtige områder som uddannelse, sundhedsvæsen, boligforhold, social forsorg, skattelovgivning og straffelov. Men den overordnede model for det grønlandske samfund er fortsat det demokratiske, skandinaviske velfærdssamfund, hvor omsorgen for den enkelte borger og respekten for hendes rettigheder er i centrum. Grønlands natur, geografi og bebyggelse Grønland er som bekendt Verdens største ø, med et samlet areal på km 2, hvoraf Indlandsisens helt ubeboede ørken dog udgør de 85%. Den isfri del af Grønland er således på km 2, altså ca. 10 gange så stort som Danmark. Befolkningstætheden i Danmark er ca. 128 personer per km 2, i Grønland er befolkningstætheden 0,1 person per km 2, hvis vi fordeler befolkningen jævnt kun over det isfri land. Hele Grønland ligger i det arktiske område, dvs. der er praktisk taget ikke skov nogen steder, og der er kun begrænset mulighed for at dyrke jorden og drive fåreavl på visse arealer på den allersydligste del af vestkysten. I takt med den globale opvarmning er havebruget i Sydvestgrønland dog efterhånden udviklet til et egentligt landbrug, med produktion af fx kartofler, forsøg med kvægbrug etc. Også klimaet er fortsat arktisk, dvs. med en middeltemperatur i juli måned på under 10 o C. Generelt bliver klimaet koldere og mere tørt, jo længere nordpå, man kommer. På den sydligste vestkyst er den årlige nedbør mellem 800 og 1400 mm, altså betydeligt mere end det danske gennemsnit på 600 mm, mens temperaturen om vinteren sjældent når ned under-15 o C. Fra og med byen Sisimiut midt på vestkysten er klimaet væsentligt mere tørt og stabilt, med en typisk vintertemperatur på ca. -15 o C, og en sommertemperatur tæt på de +10 o C, i hvert fald i det indre af landet. I perioder er der overalt i Grønland meget stærke storme, dels faldvinde fra Indlandsisen, dels cykloner fra det nordlige Atlanterhav. Grunden til, at mennesker overhovedet kan opretholde livet i Grønland har til alle tider Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 2

3 været havets rigdom på fisk, fugle og pattedyr (sæler og hvaler). Alligevel er over halvdelen af Grønlands kyst ubeboet, idet is- og strømforhold gør Grønlands øst- og nordkyst næsten ubeboelig. 90 % af Grønlands befolkning bor på den sydlige vestkyst, fra Diskobugten i nord til Nanortalik i syd, hvor forholdsvis milde havstrømme gør det muligt at fiske og drive jagt på havet det meste af året. Grønlands befolkning Der bor i dag ca mennesker i Grønland. Dette tal har været stabilt eller svagt faldende i det sidste tiår, på grund af en netto-udvandring især til Danmark på ca. 500 personer årligt, der har været opvejet af et lokalt fødselsoverskud. Grønlands befolkning er fordelt på ca. 115 beboede steder, hvoraf hovedparten er ganske små bygder og fåreholdersteder med mindre end beboere. 84 % af befolkningen bor i dag i de 17 egentlige byer, 53 % af hele befolkningen bor i de tre større byer; Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Der har de sidste 30 år været en tydelig tendens til at vandrer fra bygder og mindre byer til de tre største byer. Befolkningens alderssammensætning er præget af de meget store årgange fra 1960-erne og den stærkt faldende fødselsrate i 70 erne og 80 erne. Antallet af årige er kun halvt så stort som for 10 år siden, mens aldersklasserne årige er uforholdsmæssigt store. Ligeledes er antallet af personer over 65 år meget mindre end fx i Danmark, på grund af de dårlige sociale og sundhedsmæssige forhold i begyndelsen og midten af sidste århundrede. Grønland har således i disse år en forholdsvis stor befolkningsandel i den arbejdsdygtige alder, men vil snart opleve et betydeligt fald i tilgangen af unge til arbejdsmarkedet og vil senere få en pukkel af alderspensionister. Etnisk er befolkningens store majoritet grønlændere, defineret som personer, der er født i Grønland og har mindst en forældre der også er født i Grønland. Født i Grønland vil i reglen sige, at personen har grønlandsk som modersmål, og opfatter sig kulturelt som grønlænder, med sit faste ståsted i landet. En stadig mindre minoritet i befolkningen er danskere, defineret som født uden for Grønland, med forældre, der også er født uden for Grønland. Danskere efter denne definition vil i reglen have kun lidt eller intet kendskab til grønlandsk sprog, og føler sig kulturelt som danskere, med nærmeste samfundsmæssige tilknytning til Danmark. I begyndelsen af sidste århundrede var der kun få hundrede danskere i Grønland, på toppunktet af den danske offentlige indsats i Grønland i slutningen af 1980-erne var der knap danskere i Grønland, eller 17,5 % af befolkningen. I 2010 er antallet af danskere i Grønland faldet til ca personer, eller ca. 10 % af befolkningen. Hovedparten af danskerne bor i de fire største byer. 24 % af befolkningen i Nuuk er født uden for Grønland. Kun 2 % af befolkningen i Grønlands bygder er født uden for landet. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 3

4 Ca. halvdelen af alle danskere i Grønland har boet i landet i mere end 5 år, og må anses for at have en stærk tilknytning til landet. Den anden halvdel har formentlig kun en svag tilknytning til landet og bor der kun på kortere arbejdsophold af 1-3 års varighed. Egentlige udlændinge, altså personer født uden for det danske rige, er endnu yderst fåtallige i Grønland, men der findes dog ca. 650 eller 1% udlændinge i Grønland. Især indvandrede skandinaver, men også øvrige europæere, amerikanere, asiater og afrikanere. I forbindelse med den forventede udvikling af minedrift, eventuel olieudvinding, og anlæg af aluminiumsindustri kan størrelsen af den udenlandske arbejdskraft i Grønland i løbet af få år vokse betydeligt, se nedenfor. Grønlands erhverv og arbejdsmarked Det er karakteristisk for det grønlandske erhvervsliv, at de fleste arbejdspladser er ejet af det offentlige (kommunerne og Selvstyret, herunder Selvstyrets erhvervsdrivende selskaber), at erhvervsstrukturen er meget enkel, med fiskeri, bygge-anlæg og offentlig service som de dominerende erhverv, mens landbrug og især vareproducerende industri er nærmest fraværende. Erhvervslivet bygger på de såkaldte fire erhvervssøjler, hvoraf fiskeriet, inkl. fiskeforarbejdning, er det økonomisk set alt dominerende, men med kun ca ansatte. Alle fiskefabrikker ejes af det offentlige selskab Royal Greenland, og hovedparten af de større fiskefartøjer. Øvrige erhverv, der udnytter de levende ressourcer er traditionel fangst af sæler, hvaler og landpattedyr som rensdyr og moskusokser. Her er der kun ca. 200 vedvarende beskæftiget. Landbruget i Grønland er stort set fåreavl, hvor ca. 120 personer er direkte beskæftiget. Efterforskning og udnyttelse af mineraler og olie er en forholdsvis lille aktivitet i disse år, med ca. 300 personer beskæftiget. Situationen kan dog ændre sig i løbet af få år, tidligere har der været miner i Grønland med flere hundrede ansatte, og muligheden for en eksplosiv udvikling på området er meget realistisk. Turisme er potentielt et betydeligt erhverv i Grønland. Der er nogen vækst på området, der i dag skønsmæssigt beskæftiger 600 personer. Men på grund af de vanskelige klimatiske og geografiske forhold, der gør persontransporten overmåde kostbar, og helårsdrift af hoteller og restauranter knap nok rentabel, vil der næppe ske nogen stor udvikling i turismen på kortere sigt. Øvrige landbaserede erhverv er hovedsageligt bygge- og anlæg med knap beskæftigede, handel og reparationsvirksomhed med godt beskæftigede, hotel og Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 4

5 restaurant med 800 beskæftigede, og rådgivning og service (fx frisørfaget, byggerådgivning, revision, banker og IT) med beskæftigede. De egentlige erhverv beskæftiger således knap personer, mens resten af de ca fuldtidsbeskæftigede er ansat i traditionelle, offentlige stillinger i undervisning, sundhedsvæsen, kommunale praktiske opgaver og Hjemmestyrets og kommunernes administration. De meget små byenheder, der kun råder over en lille og ikke særlig veluddannet arbejdsstyrke, den gamle tradition for offentlig virksomhed, de store afstande og vanskelige transportforhold letter ikke mulighederne for private iværksættere. Det er stort set kun på håndværksområdet, mindre butiks- og restaurationsdrift og fiskeri, at privat kapital og initiativ har haft nogen chancer i Grønland. Muligvis kan IT-baserede virksomheder få en vækst i Grønland, da de er uafhængige af klima og geografi, men til gengæld er yderst afhængige af kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsstyrken: Sammensætning, uddannelse og beskæftigelse Arbejdsstyrken er som nævnt lille, med kun ca beskæftigede af en potentiel arbejdsstyrke på ca personer, regnet som alle i års alderen. Af de beskæftigede er godt født uden for Grønland. Det vil sige, at næsten alle danskere i Grønland er i arbejde, normalt er det kun danske børn, der ikke indgår i arbejdsstyrken. Det skyldes naturligvis, at danskere opholder sig i Grønland for at arbejde, og at kun ganske få danske pensionister eller andre, der står uden for arbejdsmarkedet, opholder sig i Grønland. Hovedparten (>75 %) af de grønlandskfødte medlemmer af arbejdsstyrken har kun den obligatoriske skolegang som højeste skoleniveau, mens 70 % af de danskfødte medlemmer af arbejdsstyrken har udvidet afgangsprøve, gymnasium eller anden ungdomsuddannelsesom højeste skoleniveau. Der foreligger ikke nøjagtige tal for arbejdsstyrkens erhvervsmæssige uddannelse, men det kan forsigtigt anslås, at væsentligt mere end 50 % af den grønlandskfødte arbejdsstyrke ikke har nogen formel erhvervsmæssig uddannelse overhovedet, mens stort set hele den danskfødte del af arbejdsstyrken har en formel, kortere eller længere erhvervsuddannelse. Grønland har således et ganske betydeligt efterslæb i erhvervsuddannelse, og efterspørger derfor stort set kun fagligt uddannede personer udefra. Uddannelsesfrekvensen er højere for de unge end for de ældre, men der er desværre ikke nogen dramatisk forbedring af uddannelsesniveauet på vej. Der er ikke nogen arbejdsløshedsforsikring i Grønland, se nedenfor, og statistikken på området er derfor mangelfuld. Men det anslås, at ca. 15 % af den grønlandske arbejdsstyrke er underbeskæftiget eller uden beskæftigelse. Kun ganske få Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 5

6 erhvervsmæssigt uddannede er arbejdsløse i kortere perioder, grundet den store efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft på stort set alle områder. Arbejdsmarkedets indretning, generelle regler og regulering Generelt er det grønlandske arbejdsmarked indrettet som det danske, med lønmodtager og arbejdsgiverorganisationer, kollektive overenskomster og en udbygget lovgivning om arbejderbeskyttelse, voldgift, ferie, arbejdsskadeerstatning og forebyggelse. Men de konkrete regler er, som nævnt, ikke identisk med de danske, og bør undersøges i hvert enkelt tilfælde. Specielt bør man være opmærksom på, at de optjenings-ordninger, pensioner og andre rettigheder, der gælder i Danmark, generelt nulstilles, så længe arbejdstageren opholder sig i Grønland. Arbejdsmarkedets organisationer: Langt hovedparten af lønmodtagerne, både de ufaglærte og de faglærte med kortere uddannelse, organiseres af fagforeningen SIK (Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat = Arbejdernes sammenslutning).fagforeningen har et medlemstal på ca , hvilket svarer til en organisationsprocent på ca. 60. De fleste offentlige fagområder, som lærere, sundhedspersonale, akademikere i øvrigt, har en særlig fagorganisation, der er tæt tilknyttet den danske moderorganisation. Det vil i reglen være muligt at indhente oplysninger om grønlandske løn- og arbejdsvilkår i den relevante danske fagforening. Arbejdsgivernes organisation er først og fremmest Selvstyret og kommunerne og på det private område GA, Grønlands Arbejdsgiverforening. Arbejdsmiljø og tilsyn: Arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynet i Grønland hører fortsat under den danske stat, hvor Grønland betragtes som en særlig tilsynskreds under det danske arbejdstilsyn. Arbejdstilsynet er fast repræsenteret i Grønland og foretager inspektionsrejser til alle byer i landet. Antallet af alvorlige arbejdsulykker er imidlertid forholdsvist stort, på grund af mange farlige arbejdspladser i fiskeri, søtransport og fiskeindustri, forholdsvis mange og store entreprenørmaskiner, sprængninger o. lign. Det psykiske arbejdsmiljø er på en del arbejdspladser belastet af dårlig kommunikation og forståelse mellem danske og grønlandske medarbejdere, samt af et stort arbejdspres. Dette er dog langt fra tilfældet på alle arbejdspladser. Den danske lov om arbejdsskadeforsikring er gældende i Grønland, med få ændringer, tilpasset den grønlandske erhvervsstruktur. Loven administreres af Selvstyrets departement for Sociale Anliggender. Ligeløn: For at kunne tiltrække dansk arbejdskraft, og på den anden side at begrænse de Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 6

7 offentlige lønudgifter, var det i lang tid reglen, at grønlandsk fødte medarbejdere fik væsentligt mindre i løn end dansk fødte kolleger. Dette princip er forladt på alle områder fra Der er således fuld ligestilling på lønområdet i Grønland, både etnisk og mellem kønnene. Lønniveau: Det er ikke muligt i denne sammenhæng at beskrive lønnens størrelse i de enkelte fag, men generelt gælder det, at grundlønnen er lidt lavere end i Danmark. Dette udlignes dog ofte ved længere arbejdstid, diverse tillæg, lavere beskatning og lavere faste omkostninger for den enkelte familie. Rådighedsbeløbet vil derfor for de fleste være lige så stort eller større end i Danmark. Arbejdstid, ferie og feriefrirejse: For alle faggrupper er arbejdstiden 40 timer ugentlig. For de fleste arbejdsgrupper er den reelle arbejdstid længere, op til 45 timer ugentlig eller mere, og det er ofte ved længere arbejdstid, at en væsentlig del af lønnen hentes hjem. Ferie med løn svarer til 5 ugers ferie per år ved fuld beskæftigelse, eller arbejdsgiveren udbetaler mindst 12 % feriegodtgørelse. I de fleste overenskomster indgår bestemmelser om tjenestefrihed ved barns første sygedag og indtil 12 dage ved barns indlæggelse på hospital, mens feriefridage, omsorgsdage og andre nyere goder i danske overenskomster endnu ikke er indført. De fleste overenskomster på det offentlige område har haft bestemmelser om betalt feriefrirejse hvert 2. eller hvert 3. år, dvs. at arbejdsgiveren betaler billetudgiften for den ansatte med familie til ferierejse til Danmark, eller til andet rejsemål svarende til prisen for en returbillet til Danmark. Men de fleste nyansatte får enten et skattepligtigt ferierejsetillæg på kr årligt (akademikere), eller arbejdsgiveren indbetaler månedligt et beløb til en fond, hvorfra de ansatte kan søge dækning af udgifter til ferierejse (pædagoger, tjenestemænd, lærere). Frirejse ved til- og fratræden: Ved offentlig ansættelse og i reglen også ved privat ansættelse,betaler arbejdsgiveren rejse- og bohaveflytning for den ansatte og hans familie ved tiltrædelse, med mindre det udtrykkeligt er undtaget i stillingsopslaget. Normalt får offentligt ansatte både rejse- og bohaveflytning betalt ved fratræden og returnering til Danmark. Dog først efter 3 år. Dette opfattes ofte som en tvangsmæssig forbliven i stillingen på mindst 3 år. Men det er ikke tilfældet. Enhver arbejdstager kan opsige sin stilling med et kort opsigelsesvarsel, men risikerer at skulle betale rejse og flytning til Danmark selv. Mere bindende er det altså heller ikke. Ved midlertidig ansættelse eller direkte vikarstilling vil arbejdsgiveren normalt betale rejsen ved til- og fratræden for en kortere, aftalt periode. Men så vil der normalt ikke blive betalt flytning af bohave, eller rejseomkostninger for ledsagende familie. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 7

8 Barselsorlov: Den grønlandske kommune udbetaler barselsdagpenge til forhen beskæftigede kvinder, i et omfang svarende til SIK s mindsteløn, p.t. 64,90 kr/timen, eller ca kr. om måneden. Barselsperioden er 2 uger før fødsel og 15 uger efter fødsel for moderen og 3 uger for faderen, og kan forlænges med yderligere 6 uger af moder eller fader efter eget valg. For månedslønnede er det dog hovedreglen, at der gives fuld løn under barsel i den anførte periode. Regulering af tilgangen af arbejdskraft: Ved landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland gælder det, at en arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at en ledig stilling ikke kan besættes med lokal arbejdskraft, før ansættelse af udenlandsk (også dansk) arbejdskraft kan finde sted. I sagens natur er dette stort set et forbud mod ansættelse af ufaglært arbejdskraft udefra, på grund af den betydelige ledige arbejdskraft på det ufaglærte område. Begrænsningen gælder også for enkelte andre fag, hvor der er ledighed i den hjemmehørende befolkning. Loven overholdes og praktiseres ikke med nogen betydelig konsekvens, men der vil ikke være stillingsopslag vedr. ufaglærte medarbejdere i danske aviser og på fx Internettet, og der kan ikke med fordel annonceres efter ledige ufaglærte stillinger i grønlandske aviser. Følgen er, at ufaglærte, typisk unge danskere, der ønsker et arbejdsophold i Grønland, før de påbegynder egentlig uddannelse, ikke kan tilbydes job via normale kanaler. Dette gælder fx den unge pige, der kunne tænke sig et år i huset, eller den unge mand, der kunne tænke sig et job som ufaglært fisker eller arbejder på fiskefabrik i Grønland. Disse job erfornuftigvis forbeholdt hjemmehørende i Grønland. Men ufaglærte udefra, der kan godtgøre en tilknytning til Grønland, fx ved at kunne bo hos familie og dermed tilmelde sig folkeregistret, vil godt kunne få arbejdstilladelse, eller få arbejdsgiveren til at skaffe tilladelsen. Men den arbejdskraft, Grønland har brug for som supplement til sin egen arbejdsstyrke, er klart faglærte med videregående uddannelse. Det bedste svar, man kan give den ufaglærte unge, der søger job i Grønland er: Tag en god uddannelse, Grønland har brug for, så kan du få alle de jobs deroppe, du ønsker. Udbuddet af ledige jobs på årsbasis: Hvis vi regner med, at den danske del af arbejdsstyrken på ca personer besætter jobs, der pt. ikke kan besættes med grønlandskfødt arbejdskraft, og at ca. halvdelen af danskerne i Grønland bevarer deres job i en længere årrække, vil der på årsbasis blive udbudt ca ledige jobs i Grønland, kortere vikariater, sæsonjobs og lign. iberegnet. Muligheder for beskæftigelse i Grønland også for ægtefællen Der er ikke nogen central jobbørs for Grønland. Langt de fleste offentlige stillinger af tjenestemandslignende type, fx lærer ved folkeskole, fagskole, gymnasium, eller leder i Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 8

9 kommunale jobs, eller overordnede stillinger i Hjemmestyret, eller større stillinger i de offentligt ejede selskaber, annonceres i de to landsdækkende, grønlandske ugeaviser Atuagagdliutit/ Grønlandsposten og Sermitsiaq og i de landsdækkende danske dagblade og i fagpressen. De fleste ledige jobs i privat regi, fx på håndværksområdet, dækkes ind ved private kontakter, men annonceres også i nogle tilfælde i bl.a. Jyllandsposten. Nogle af de store offentligt ejede selskaber, som Royal Greenland, Nukissiorfiit (el-, vand- og varmeforsyningsvirksomheden),tele Greenland, Kommunerne, Selvstyret o.a. annoncerer ledige stillinger på egen hjemmeside på nettet. Selvom arbejdsgiveren forventes at betale og sørge for rejse, flytning og fremskaffelse af bolig, vil arbejdsgiveren sjældent påtage sig ansvaret for ægtefællens beskæftigelse. Men i hvert fald i de større byer kan en ledig ægtefælle temmelig sikkert påregne at få et job, især hvis han er noget fleksibel i forhold til sit fagområde. Begrænsningerne i adgangen til arbejdsmarkedet, især for ufaglærte, gælder ikke, når en ægtefælle flytter til Grønland og etablerer sig som tilmeldt folkeregistret. I disse år er der konstant mangel på arbejdskraft inden for alle fag i sundhedsvæsenet, næsten alle områder inden for undervisning og (social-)pædagogik, kontor-, IT- og administrationsområdet på et højere niveau, samt stillinger som maskinmester på landanlæg, teknikere til fiskeindustri og teleområde osv. Den nye økonomi enorme muligheder og udfordringer: Her ved indgangen til det andet ti-år i det nye århundrede står Grønland lige på tærsklen til en muligvis enorm udvikling økonomisk, teknisk og socialt. Der vil om ganske få år med stor sandsynlighed blive åbnet en række mineprojekter med udvinding af metaller og mineraler som jern, zink, guld, sjældne jordarters metaller, rubiner, diamanter m.v. Muligvis vil meget store olieressourcer kunne udnyttes til havs. De gode muligheder for at bygge vandkraftværker udnyttes allerede som en billig strømkilde til de grønlandske byers forbrug, og kan blive grundlaget for en betydelig aluminiumsindustri. Det er klart, at denne udvikling vil give store indtægter til det grønlandske samfund, men også medføre meget store udfordringer. Det siger sig selv, at det grønlandske arbejdsmarked slet ikke kan tilbyde det antal faglært arbejdskraft, der vil blive behov for. Det vil blive nødvendigt at importere i titusindvis af udenlandske arbejdere og teknikere, som sandsynligvis ikke kan skaffes i Danmark, men typisk fra lande som Kina, Thailand og Polen. Det grønlandske sprog vil blive alvorligt udfordret af engelsk, og dansk vil spille en meget lille rolle i Grønland. Hvis Grønlands egen befolkning skal bevare den tekniske, økonomiske og politiske magt i landet, vil det blive nødvendigt med en turbo-udvikling i både sprog og praktisk erhvervsuddannelse, og samfundets evne til at servicere et stort udenlandsk Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 9

10 befolkningselement med bl.a. boliger, vareforsyning, sundhedsydelser, børnepasning og skoler vil blive alvorligt udfordret. Endelig skal de grønlandske politikere lægge en meget velovervejet politisk kurs over for den nye indvandring, og træffe en række vanskelige valg om integration, varigt ophold eller kortfristede arbejds- og opholdstilladelser til de mange fremmede. Arbejdsløshedsforsikring, pension og opsparingsordninger Generelt er der ingen form for arbejdsløshedsforsikring i Grønland. Men arbejdsløse kan modtage takstmæssigt fastsat social hjælp fra kommunen. Det er for de fleste arbejdstagere en betragtelig indtægtsnedgang, og hvis danske lønmodtagere rammes af arbejdsløshed i Grønland, vil de i de fleste tilfælde vælge at rejse tilbage til Danmark. Danske arbejdsløshedskasser anerkender grønlandsophold som udlandsophold. Man kan derfor ved arbejdsløshed opnå dagpenge straks fra ankomsten fra Grønland, også hvis man selv har sagt sin stilling op i Grønland. Hvis arbejdstager har arbejdet i en virksomhed med hjemsted i Grønland, altså ikke som udstationeret i dansk virksomhed med afdelinger i Grønland. Hvis arbejdstager har haft fast bopæl i Grønland og ikke i Danmark som fx konsulent for grønlandsk virksomhed. Hvis arbejdstager er og har været medlem af dansk arbejdsløshedskasse i mindst 1 år. Det kan således anbefales at bevare medlemskab i dansk arbejdsløshedskasse, mens medlemskab af dansk fagforening evt. kan skiftes ud med grønlandsk fagforening eller grønlandsk afdeling af dansk fagforening. Generelt må det frarådes at slippe forbindelsen til de faglige organisationer. Der er først for nylig indført generelle pensionsordninger for lønmodtagere i Grønland. Opsparingen er indtil videre af begrænset omfang, men udbygges ved hver overenskomstforhandling. Alderspensionister modtager desuden alderspension (grønlandsk folkepension), der er noget mindre end dansk folkepension, og reduceres forholdsvist for personer, der har boet mindre end 40 år i Grønland. Pensionsalderen er hævet til 65 år med virkning fra år Pensionsforholdene bør undersøges, inden ansættelseskontrakt skrives under. Ligesom supplerende, privat pensionsopsparing bør overvejes i forbindelse med et Grønlandsophold. Endelig kan den letsindige type hæve en dansk pensionsopsparing ved flytning til Grønland, og bruge opsparingen efter skattefradrag til hvad som helst. I almindelighed betragtes ansættelse i og flytning til Grønland som udtræden af det danske arbejdsmarked. Dette har mindre betydning, hvis det drejer sig om kortvarige ophold i Grønland. Men er der tale om ophold, der varer hele livsafsnit, kan det have betydning for retten til bl.a. efterløn og andre opsparingsbaserede ordninger. Men enhver dansk statsborger er dog sikret den fulde folkepension i Danmark, hvis man på Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 10

11 pensioneringstidspunktet er bosat i Danmark og har boet i Danmark og/eller i Grønland i mindst 40 år i alderen 15 til 65 år. Anden social og sundhedsmæssig sikring Som nævnt vil danskere, der af en eller anden grund forlader arbejdsmarkedet i Grønland, normalt rejse hjem igen. Men der er almindelig social sikring i Grønland, administreret af kommunernes socialafdelinger. Hjælpen ydes oftest på et trangskriterium, hvor familiens samlede indkomster lægges til grund for vurderingen. En ægtefælle, der midlertidigt er ude af arbejde, vil derfor i reglen ikke kunne modtage offentlig hjælp som en art arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis den anden ægtefælle har normal indkomst. Den danske arbejdsløshedsforsikring giver ikke mulighed for at tage dagpenge med til Grønland, der i denne forbindelse regnes som Udland. Men det er muligt at medtage såvel barsels-/forældreorlovsydelse som efterlønsydelse fra Danmark til Grønland. Månedslønnede får som udgangspunkt løn under sygdom. Timelønnede kan få takstmæssig hjælp, og yderligere 60 kr per dag, 6 dage om ugen, hvis de er medlem af SIK. Al medicinsk behandling er gratis i Grønland, også lægeordineret medicin og tandbehandling. Specielt vedr. tandbehandling skal det nævnes, at behandlingskapaciteten er lille, og fortrinsvis tilbydes børn. Større tandbehandlinger for voksne kan derfor med fordel udføres for egen regning under besøg i Danmark. Der findes ikke privatpraktiserende læger i Grønland, skal man til læge, går man på sygehusets lægeklinik. Der findes sygehuse i alle 16 byer, og sygeplejestationer, der ikke er lægebemandet, i de større bygder. Store kirurgiske indgreb og anden kompliceret behandling kan normalt kun finde sted på det centrale sygehus i Nuuk, eller på Rigshospitalet i København, der er tilknyttet det grønlandske sundhedsvæsen. Patienttransport til Nuuk eller København er gratis for danske statsborgere. Klimaet, den begrænsede behandlingskapacitet lokalt, og de store afstande gør det dog ikke tilrådeligt at mennesker med alvorlige, kroniske lidelser, eller betydelige handicaps søger arbejde i Grønland. Boligforhold Boligmassen i Grønland er opgjort til ca boliger, ekskl. kollegier, plejehjem o. lign af disse boliger er opført og ejes af Selvstyret eller kommunerne, og administreres af A/S Boligselskabet INI, der kan sammenlignes med en offentligt ejet boligforening. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 11

12 Resten af boligmassen er boligstøttehuse eller selvbyggerhuse af beskeden størrelse og kvalitet, hvor Staten og senere Hjemmestyret har betalt langt den største del af byggeriet eller materialerne. Men det er selvejerboliger. I de senere år har der været en betydelig udvikling i opførelse af andelsboliger og helt privatfinansierede ejerboliger. Arbejdskraft fra Danmark vil, som nævnt, oftest blive tilbudt en lejebolig af arbejdsgiveren. Det drejer sig i reglen om en lejlighed i etagebyggeri, kun i bygderne vil der oftest være tale om et fritliggende hus. Der er alvorlig boligmangel i de fleste byer i Grønland, op til 12 års ventetid på en familiebolig i Nuuk, hvor det er værst. Hvis man altså ikke lige er berettiget til en personalebolig. Arbejdsgiveren må derfor ofte ty til midlertidige boliger til nyansat arbejdskraft, såkaldte vakantboliger, der kan være møblerede værelser, eller hotelværelse, i op til et helt år eller længere, før den endelige bolig står klar. Det er af yderste vigtighed, at boligspørgsmålet er afklaret skriftligt, inden ansættelsesbrev underskrives, herunder efter hvilke regler en personalebolig skal fraflyttes ved opsigelse eller afskedigelse. Huslejen i etageejendomme varierer betydeligt efter boligens opførelsestidspunkt og byggeprisen. Men som et vejledende tal kan nævnes, at den gennemsnitlige husleje for en 65 m2 lejlighed er mindst kr, hvortil kommer forbrugsafgifter på et tilsvarende beløb. Huslejen for en lille lejlighed kan derfor komme op på ca kr /mdl. Arbejdstageren bør undersøge sin fremtidige, samlede husleje, inden ansættelsen aftales. Afhængigt af husstandsindkomst ydes der boligsikring fra den grønlandske kommune. Grænsen for boligsikring stiger med antallet af børn i husstanden. Vuggestue, børnehave, skole og uddannelse Der er vuggestuer/børnehaver i alle byerne, men kapaciteten svarer ikke alle steder til behovet. Institutionspladserne tildeles efter anciennitet og pædagogisk/socialt behov, så nyankommet personale fra Danmark vil oftest måtte klare sig med privat dagpleje, pasningsgrupper og lign. Enkelte store arbejdspladser, som fx Landshospitalet i Nuuk, har dog institutioner for personalets børn. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 12

13 Kommunens socialkontor vil kunne oplyse om pladser og ventetider. Folkeskolen i Grønland er obligatorisk fra 6-årsalderen, idet børnehaveklasse er erstattet af 1. klasse. Der tilbydes i noget omfang særligt tilrettelagt undervisning for dansksprogede børn, der imidlertid forventes at indgå i den almindelige, fortrinsvis grønlandsksprogede klasseundervisning efter nogen tid. Der findes en privat skole i Nuuk, ikke i andre byer. Folkeskolens undervisning er struktureret efter dansk model, men med grønlandsk som det primære undervisningssprog og fører frem til Folkeskolens afgangsprøve/udvidede afgangsprøve efter 9 års skolegang. Derefter kan eleven vælge uddannelse inden for et håndværksfag, kontor- eller social- og sundhedsuddannelse på den lokale erhvervsskole, eller søge optagelse på et af de fem gymnasier, der er placeret i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat. Gymnasieelever, der ikke kommer fra disse byer, bor i gymnasiebyerne som kostelever. Alle unge, der bor fast i Grønland kan søge om grønlandsk uddannelsesstøtte og gratis uddannelse på erhvervsskoler i Grønland, fx Grønlands Universitet, Lærerseminariet, sygeplejeskolen, journalistskole m.v. Unge, der bor i Grønland og har gjort det de sidste 5 år, kan søge om grønlandsk uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, hvilket kan være mere fordelagtigt end dansk SU, bl.a. med større sikkerhed for optagelse på et dansk universitet eller lign., med årlig feriefrirejse til Grønland, og enkelte andre særlige ydelser. Arbejdskultur og sprog Dansk arbejdsdisciplin er noget ganske enestående og særpræget. Mange ofrer gladelig familieliv, venner og interesser og fysisk og psykisk helbred for arbejdets skyld. Ikke mindst i Grønland, hvor mange danskeres eneste begrundelse for at være i landet netop er arbejdet. Grønlandske medarbejdere har oftest en mere varieret og harmonisk prioritering af livets værdier. De vil ofte prioritere familiebegivenheder meget højt, ligeledes jagt- og fisketure i naturen i den korte, gunstige sommertid. Uden disse oplevelser er det næsten ikke til at stå vinteren igennem. Arbejdsledere bør have forståelse herfor og et tilstrækkeligt nært og fortroligt forhold til medarbejderne, så arbejdspladsens tarv kan forenes med medarbejdernes behov, uden konflikter. Det kan stærkt anbefales i alle brancher at droppe enhver form for kommanderende eller grov tiltale af kolleger eller underordnede. Som en generalisering kan man nok sige, at Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 13

14 grønlændere har en særlig fint udviklet forståelse for god social adfærd og reagerer naturligvis negativt på autoritær eller ydmygende behandling. Gode, moderne ledelsesprincipper er derfor om noget sted på sin plads i Grønland. Som nævnt har de fleste grønlændere grønlandsk som modersmål og en større eller mindre kompetence i dansk som fremmedsprog. Danske medarbejdere i Grønland har generelt intet kendskab til grønlandsk sprog. Det siger sig selv, at sproglige kommunikationsproblemer er udbredte på arbejdspladserne. Oftest løses kommunikationsspørgsmålet ved hjælp af grønlandske medarbejdere der formelt eller uformelt påtager sig rollen som tolke. Den danske medarbejder skal respektere, at de grønlandske kolleger har grønlandsk sprog som modersmål og foretrækker at tale sammen på grønlandsk. Der er ingen grund til at tro, at brugen af grønlandsk er et middel til at tale bag ryggen på de danske kolleger eller ledere, grønlandsk er simpelthen det naturlige sprog for de fleste medarbejdere. Grønlandsk er et sprog, der i enhver henseende ligger langt fra de gængse, europæiske sprog. Erfaringsmæssigt er det kun få danskere, der som voksne lærer at tale grønlandsk. Men det hindrer ikke, at voksne danskere tilegner sig et mindre forråd af ord og vendinger, der ofte benyttes på arbejdspladsen. Det viser respekt for grønlandsk sprog og kultur, og kan være umådelig praktisk i mange sammenhænge. Skatteforhold Skattemæssigt er Grønland Udland i forhold til Danmark, og det kan stærkt anbefales at den enkelte arbejdstager undersøger sine skatteforhold inden flytning til Grønland. Delvist skattefri renteudgifter til fast ejendom i Danmark kan ikke benyttes til skattefradrag i Grønland. Bevarer man fx et hus i Danmark, kan renteudgifterne derimod spares op i en periode og anvendes til reduktion af skatten, når arbejdstageren er returneret og igen har indtægt i Danmark. Ved ophold i Grønland under 6 mdr. skal lønmodtageren betale fuld skat til den grønlandske kommune og forskellen mellem dansk skat og grønlandsk skat til den danske kommune. Ophold under 6 mdr. giver derfor ikke nogen forskel til den skat, man skulle have betalt i Danmark. Bortset fra, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra grønlandsk arbejdsgiver. Ved ophold over 6 mdr. betales alene grønlandsk indkomstskat. I praksis betales ikke skat af de først tjente kr for ægtepar ( kr for enlige), derefter betales mellem 40 og 45 % af indkomsten i samlet kommunal- og landsskat. Adgangen til skattefradrag og forskellige cirkusnumre med skatten er stærkt begrænset i Grønland. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 14

15 Der er en toldgrænse mellem Danmark og Grønland. Den vil normalt ikke have betydning ved tilflytning til Grønland, bortset fra at man kan spare moms ved at købe varige forbrugsgoder i Danmark og få sælger til at eksportere varen til modtagelse i Grønland. Ved flytning fra Grønland kan man risikere at skulle betale moms af helt nyt bohave og fx pelse, og under alle omstændigheder skal bagage og flyttegods toldbehandles. Visse varer som tobak og spiritus må slet ikke indføres af private til Grønland, heller ikke som toldfri ration for flypassagerer. Fritid, kultur og sport Arbejdet er ikke hele livet heller ikke i Grønland. Gode og spændende fritidsinteresser kan let dyrkes, men på andre felter end i Danmark. Bymæssige kulturoplevelser kan stort set kun fås i Nuuk, hvor det store kulturhus og andre institutioner byder på biograf, teater, udstillinger og dans, foredrag og seminarer. I de øvrige byer bruges meget af fritiden på sport, dels udendørs som skiløb, hundeslædekørsel, jagt på land og i båd, fiskeri og vedligeholdelse af udstyr, båd og slæde. Dels indendørs, i byens sportshal, hvor der er mange klubber og hold i håndbold, badminton, indendørs fodbold o. lign. Alle byer har en pænt, offentligt bibliotek og kabel-tv med en stor del af udsendelserne fra dansk TV på bånd eller transmitteret direkte. Mange familier og så at sige alle arbejdspladser har internetadgang via telefonledningen, ligesom der er internetcaféer i mange byer. Det er noget dyrere at benytte internet i Grønland end i Danmark. Der er gode muligheder for frivilligt socialt eller kulturelt arbejde, i fx væresteder for børn, krisecentre for kvinder, sportsklubber, spejderbevægelse, eller deltagelse i museumsforeninger og mange andre borgergrupper, evt. også frivilligt arbejde på lokalradio og lokalavis. Skolevæsenet har et beskedent, men anvendeligt aftenskoleprogram, hvor det i reglen vil være muligt bl.a. at lære noget grønlandsk. Men der er mangel på egnede lærere til dette fag. De fleste mennesker i Grønland bruger dog det meste af fritiden på socialt samvær. I de små grønlandske byer er der tradition for meget åbne hjem, hvor man i større eller mindre grad går på besøg, uden at være formelt inviteret. De fleste har en stor og tæt vennekreds. Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 15

16 Litteratur og informationskilder Bøger: Hans Christian Gulløv: Grønlands forhistorie, Gyldendal 2004 Finn Gad: Grønland, Politikens Danmarkshistorie, Kbh Danielsen, Mogens mfl.: Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling, Sulisa Nuuk Om Hjemmestyrets erhvervspolitik. Gynther, Bent og Møller, Aqissiaq (red.): Kalaallit Nunaat, Gyldendal 1999, 26 grønlandske og danske forfattere beskriver historie, samfund, natur og kunst i Grønland. Aidt, Leif: Grønland, Geografforlaget Grønlands geografi, erhverv og beskrivelse af de enkelte byer i Grønland. Kort & Matrikelstyrelsen: Topografisk Atlas Grønland, Reitzels 2000, stor fotobog med mange grundige artikler om naturvidenskab, historie og geografi i Grønland. Grønland 2009, statistisk årbog, udgives årligt af Grønlands Statistik. Uundværlig håndbog om alle områder i det grønlandske samfund, både med tabeller og fyldige tekstafsnit. Udvalgte hjemmesider: Grønlands Selvstyres officielle hjemmeside Grønlands Statistik Grønlands Turist- og Erhvervsråd s hjemmeside Jobbørs og generel informationsside, specielt for danske jobsøgere til Grønland. Udvides løbende med aktuelle artikler De 4 grønlandske kommuners individuelle hjemmesider. Særdeles oplysende og har ofte stillingsopslag: Nordkommunens hjemmeside, omfattende byerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat, Kangaatsiaq. Midtkommunens hjemmeside, byerne Sisimiut og Maniitsoq Øst-vest kommunens hjemmeside, byerne Nuuk og Paamiut i vest, Tasiilaq og Ittoqqortoormiut i øst. Sydkommunens hjemmeside, byerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik Det grønlandske arbejdsmarked, januar 2011 udgave Side 16

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 25. juni 2008 Regulativ vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for Ansatte ved isoleret beliggende i Grønland (Buksefjorden, Sisimiut og Qorlortorsuaq) under

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Aftale. frirejser. KAPITEL i Til- og fratrædelsesfrirej ser

Aftale. frirejser. KAPITEL i Til- og fratrædelsesfrirej ser NALUNAARUTIT Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Aftale Om frirejser Der er mellen Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, i henhold til 47, stk. 1 i landstingslov nr.

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut og Dansk Journalistforbund/Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat for journalistelever. Indholdsfortegnelse Side 1 Overenskomstens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers)

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) Cirkulære om Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) 2006 Cirkulære af 28. september 2006 Perst. nr. 050-06 PKAT nr. J.nr. 06-341-17

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

IDA LANDEGUIDE 2011 Island

IDA LANDEGUIDE 2011 Island IDA LANDEGUIDE 2011 Island 1. LANDET 1. Opholdsland Island 7 100,0% 2. Status for ophold Opholder du dig i udlandet, er du vendt tilbage til Danmark eller bor du i enten Sverige eller Tyskland og arbejder

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit F. OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut og Dansk Journalistforbund/Tusagassiunermi Sulisut Peqatigiiffiat for FTP-elever. Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Graviditet & Barsel Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Layout: Morten Andresen København, september 2007 Indholdsfortegnelse Forord...5 Generelle regler om barselsorlov...6

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA.

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. De nærmere regler om ansættelse af timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA findes

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning,

Læs mere