Den colombianske fagbevægelse og dansk samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den colombianske fagbevægelse og dansk samarbejde"

Transkript

1 Den colombianske fagbevægelse og dansk samarbejde Intern rapport, Ulandssekretariatet 2013

2 Den colombianske fagbevægelse og dansk samarbejde Intern rapport for Ulandssekretariatet af Merete Hansen, Bogotá, juli 2013 Fotos af Per Holm Pedersen Indholdsfortegnelse: Indledning, s. 2 Resume, s. 3 Fredsprocessen, s. 5 Fattigdom og ulighed, s. 6 Menneskerettigheder, s. 8 Fagbevægelsen og dens udfordringer, s. 11 Arbejdsmarkedslovgivning, s. 14 Overvejelser og anbefalinger, s. 18 Interviews og bibliografi, s. 20 Indledning I Danmark har Ulandssekretariatet, LO og flere af medlemsforbundene fulgt Colombia gennem længere tid, dels via rapporter fra de internationale fagsekretariater og dels via EU og LO s egne kontakter i Colombia. Siden fredsforhandlinger begyndte i Cuba i 2012, har LO fulgt Colombia med særlig interesse. Kombineret med en række interviews i Bogota med fagforeningsrepræsentanter, Arbejdsministeriet, UNDP, ILO, regeringens menneskerettighedskontor samt menneskerettighedsorganisationer og andre civilsamfundsgrupper er den samstemmende konklusion, at der er brug for international støtte til den colombianske fagbevægelse under fredsprocessen, og at dansk støtte vil blive hilst velkommen af både den colombianske fagbevægelse og regeringen. Flere af LO s medlemmer er interesserede i Colombia, blandt andre 3F, hvor man i solidaritetsgruppen Fagligt Colombia Forum tog initiativ til en delegationsrejse til Colombia i april Efter rejsen indledtes en indsamling til en lokal fagforeningsgruppe i provinsen Meta. Støtten går til den regionale bonde- og landarbejderfagforening SINTRAGRIM i landsbyen Puerto Esperanza, til genopbygning af et lokalt fagforeningshus. 1 Se rejserapport: Historien om et bebudet mord. April Den faglige delegation til Colombia i april 2012 bestod af repræsentanter for 3F, HK, Prosa, Dansk Socialrådgiverforening, Byggefagenes Samvirke samt folketingsmedlem Christian Juhl fra Enhedslisten. Fagligt Colombia Fokus er et netværk i den danske fagbevægelse, der støtter colombianske arbejderes ret til liv og rimelige arbejdsvilkår. Netværket blev stiftet i december

3 Resume Colombias fagbevægelse står over for store udfordringer i den kommende tid i forsøget på at forbedre arbejdsvilkårene for millioner af arbejdere. Arbejdsmarkedsforholdene er ikke enestående for Colombia. Lignende forhold ses i de fleste latinamerikanske lande, men i Colombia er situationen på arbejdsmarkedet påvirket af flere eksterne forhold, som ikke ses i samme grad andre steder i regionen: Det gælder for eksempel vold mod fagforeningsledere og medlemmer, en omfattende antipati mod fagforeninger i samfundet og mange arbejdsgiveres voldsomme modstand mod arbejdernes forsøg på at danne fagforeninger. Samtidig bidrager den voksende uformelle økonomi (en af de største i Latinamerika) og nye kontraktformer til, at fagforeningsaktivitet vanskeliggøres yderligere. Præsident Juan Manuel Santos har, siden han blev valgt, sat en galopperende udvikling i gang, og Colombia har nu den tredjestørste vækstrate (vækstøkonomi) i Latinamerika og kæmper med Argentina om at blive den tredjestørste økonomi i regionen 2 efter Brasilien og Mexico. Colombias mange nye frihandelsaftaler (14) og udenlandske investeringer i en række produktive sektorer har fremskyndet Colombias behov for at forbedre menneskerettighederne og særlig arbejdstagernes rettigheder. Colombia er det land i verden, hvor flest fagforeningsfolk bliver dræbt. Således er 63 procent af det seneste årtis registrerede drab begået på fagligt aktive. Fredsforhandlingerne, der er indledt mellem den colombianske regering og guerillagruppen FARC, har skabt store forventninger. Fredsprocessen vil være rammen for de kommende års politiske og økonomiske udvikling i Colombia. Implementering af de mange nye reformer og de kommende fredsaftaler kræver, at alle samfundets aktører deltager aktivt, og fagbevægelsen vurderes af mange iagttagere som en afgørende, demokratisk aktør i fredsprocessen. Fredsprocessen vil betyde begyndelsen på en ny historisk periode, der for første gang i over 50 år vil være uden guerillagruppernes væbnede kamp og afsmittende effekt på hele samfundet. Guerillaens medlemmer vil som følge af de kommende fredsaftaler blive inkorporeret i det politiske system som nye, demokratiske aktører. Årtiers voldsomme forfølgelse af fagbevægelsen og krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder har resulteret i, at Colombia har en ekstremt lav organiseringsgrad, en af de laveste i regionen. Den interne væbnede konflikt gennem fem årtier har også i høj grad øget den politiske polarisering af det colombianske samfund, og fagbevægelsen er ingen undtagelse. Der eksisterer fortsat i Colombia et udbredt negativt billede af fagforeninger og deres medlemmer og ledere. Fagbevægelsen har gennem årtier været udsat for en omfattende stigmatisering, som mange medier og den offentlige opinion har videreført. 2 Kilde: DANE, Statens Statistik (El Departamento Administrativo Nacional de Estadística), som i året andet kvartal satte væksten til 4,2%. I denne artikel i en blog på den spanske El País diskuteres de latinamerikanske økonomier og kampen om tredie pladsen. 3

4 Der eksisterer en generel anti-fagforeningskultur, som holdes i live af mange af de store, private firmaer og private medier. Typisk er der blevet sat lighedstegn mellem fagforeningsmedlemmer og guerillaen. Forfølgelse og drab er ifølge eksisterende oplysninger først og fremmest foretaget af paramilitære grupper, men også guerillaen, statsansatte og private har været involveret. Som led i retsopgøret under fredsprocessen kræver fagbevægelsen retsforfølgelse af de ansvarlige. Samtidig er den traditionelle fagforeningsstruktur blevet en hæmsko for udvikling af nye faglige organisationer, og der er brug for en omstrukturering fra virksomhedsbaserede fagforeninger til brancheorganisationer. Mangel på hurtig omstillingsevne i de eksisterende fagforeninger og fortsat politisk polarisering svækker yderligere. Det foregår i en tid, hvor nye produktionsmåder dukker op, distribuering, kommercialisering og frihandelsaftaler, ny teknologi, nye kontrakttyper og fleksible forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Samtidig er den colombianske stat stadig skrøbelig, hvilket giver plads til, at volden mod fagbevægelsen fortsætter, og den høje straffrihed ikke reduceres. Den sociale dialog og trepartsforhandlinger er svag og kan ikke styrkes, uden at andre samfundsaktører herunder medierne samtidig begynder at ændre på det generelle, negative billede af fagforeninger. Ligeledes bør den colombianske regering vise fremskridt i implementeringen af de ILOkonventioner, som Colombia har underskrevet, og som handler om de grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet. Herunder forhandlinger inden for den offentlige sektor, strejkeretten og ikke mindst retslige og proceduremæssige aspekter vedrørende arbejdernes ret til at organisere sig og forhandle fælles overenskomster. Disse juridiske og administrative barrierer er en af de helt store forhindringer for faglig aktivitet i dag, ifølge mange iagttagere. Fagbevægelsens egne medlemmer, arbejdsministeriet og politiske aktører samt internationale observatører fremhæver, at fagbevægelsen har brug for at blive styrket og øge sin kapacitet både lokalt og på landsplan for at kunne udøve afgørende indflydelse på Colombias nye fredsproces og hermed forbedring af arbejdstagernes rettigheder. 4

5 Fredsprocessen Siden fredsforhandlingerne begyndte i 2012, er der blevet lagt stort pres på både regeringen og FARC for at nå en fredsaftale inden for en overskuelig fremtid. Colombias præsident Juan Manuel Santos, der tiltrådte i 2010, indledte hemmelige aftaler med Colombias største guerillagruppe FARC i marts Denne første fase blev afsluttet i august samme år med underskrivelse af en aftale, der dikterer en dagsorden med seks punkter. 3 Der har således foregået fredsforhandlinger siden oktober 2012 i Havana med Cuba og Norge som garanter og Venezuela og Chile som venskabslande. De aktuelle forhandlinger fik et gennembrud, da man i slutningen af maj 2013 opnåede enighed om dagsordenens første punkt, jord- og landbrugsreformer. Forventningerne i Colombia er skyhøje, og samfundets forskellige sektorer lægger omfattende pres på både regeringen og FARC for at få de endelige fredsaftaler underskrevet inden kongresvalget i marts og præsidentvalget i maj Det frygtes, at hvis den yderste højrefløj med tidligere præsident Alvaro Uribe i spidsen vinder frem ved de kommende valg, vil det kunne standse fredsforhandlingerne og helt annullere fredsaftalerne, eftersom fløjen udtrykker sig stærkt imod regeringens politiske forhandlinger med FARC. Alvaro Uribe og flere af medlemmerne (lokalpolitikere, kongresmedlemmer og private forretningsfolk) i den nye, politiske højrefløjsgruppe organiseret i Centro Democrático, beskyldes af flere menneskerettighedsgrupper og andre civilsamfundsgrupper for at have samarbejdet med de paramilitære grupper under den lange interne konflikt. 4 Den kommende fredsopbygning og forsoningsproces i Colombia forventes at tage lang tid. Civilsamfundets inddragelse i alle faserne er afgørende for fredsprocessens succes. Samtidig er civilsamfundet hårdt ramt af fem årtiers intern væbnet konflikt, politisk polarisering, passivitet og træghed. Konfliktens mange ofre og pårørende har aldrig modtaget moralsk oprejsning eller erstatning. Regeringen fik i 2011 en historisk lovgivning vedtaget i Kongressen. Victims and Land Restitution Law (1448/2011), som sætter fokus på sandhed, retfærdighed og genoprejsning (truth, justice and reparation). Med implementeringen af denne lov vil man forsøge at skabe retfærdighed ved at give moralsk og økonomisk erstatning til de 5,7 millioner ofre, som regeringen har registreret på nuværende tidspunkt. Regeringen ønsker derved at styrke en forsoningsproces for at kunne se fremtiden i møde og styrke en demokratisk udvikling i landet for første gang i 50 år uden tilstedeværelsen af 3 De seks punkter, der skal forhandles om iflg. aftale underskrevet af regeringen og FARC 26. august, er: 1. Integreret landbrugsudviklingspolitik (Política de desarrollo agario integral) 2. Politisk deltagelse (Participación política) 3. Afslutning på konflikten (Fin del conflicto) 4. Løsning på narkoproblemet (Solución al problema de las drogas ilicitas) 5. Ofrene (Víctimas) 6. Etablering af mekanismer til at implementere og verificere de kommende fredsaftaler (Implementación, verificación y refrendación) 4 Siden 2006 er parapolítica blevet dokumenteret af både menneskerettighedsgrupper og retssystemet i Colombia. Parapolitica er udtryk for, at politikere, både på kommunalt plan og landsplan, har samarbejdet med de væbnede paramilitære grupper under den interne konflikt med både økonomisk og anden støtte. 5

6 væbnede guerillagrupper. Denne lovgivning er blevet mødt med en vis tilfredshed af mange menneskerettighedsgrupper samtidig med, at flere svagheder i loven påpeges. I fredsprocessen er det store spørgsmål, hvordan man undgår drab på og forfølgelse af civile. Det frygtes, at de neo-paramilitære grupper kan øge deres modstand mod fredsprocessen i den kommende tid og øge overgreb på lokale ledere, inklusiv fagforeningsledere, politiske ledere, journalister med flere. Disse neo-paramilitære grupper har siden august 2010 (siden Juan Manuel Santosregeringens indsættelse) gået stærkt imod Victims Law og har myrdet en lang række lokale ledere. Alene i de første fem måneder af 2013 blev 15 ledere dræbt. Fattigdom og ulighed Trods de senere års økonomiske vækst har Colombia fortsat store problemer, når det gælder ulighed og fattigdom. Cirka en tredjedel af den colombianske befolkning lever i dyb fattigdom. Ifølge FN ligger Colombia dermed på tredjepladsen i Sydamerika med 34 procent fattigdom kun overgået af Paraguay og Bolivia. 5 FN har desuden placeret Colombia som det andet mest ulige land i hele regionen (Latinamerika og Caribien) efter Haiti og det syvende mest ulige land på verdensplan. Disse kedelige placeringer er modsagt af præsident Juan Manuel Santos, der i begyndelsen af 2013 opgav tal for en nedgang i fattigdommen til 32,7 procent og et fald i gini-indeks fra 55,9 til 53,9. Mennesker i ekstrem fattigdom (10,4 procent) er ikke faldet tilsvarende. Det svarer til, at cirka 20 millioner colombianere lever i fattigdom og cirka 7 millioner i ekstrem fattigdom. Fattigdommen rammer flest kvinder, og det samme gælder arbejdsløsheden, som er over 10 procent og en af de højeste i regionen (12,9 procent blandt kvinderne og 8,3 procent blandt mændene, på landet er tallene 12 procent kvinder og 4 procent mænd). Fattigdommen er størst på landet, hvor tre ud af fire lever i fattigdom. Det er med til at forklare landbefolkningens stigende utilfredshed og krav om bedre levevilkår. Det store fattigdomsproblem kompliceres yderligere af, at fem millioner lever som internt fordrevne. Fattigdommen forklarer også, hvorfor guerillagrupperne i Colombia gennem de 5 ECLAC: Panorama Social en América Latina, Og ifølge ECLAC er Colombia på tredjepladsen vedrørende direkte udenlandske investeringer efter Brasilien og Chile og har dermed overhalet Mexico. For yderligere økonomisk oversigt se den Interamerikanske Udviklingsbanks opgørelser. 6

7 seneste fem årtier har haft en vis opbakning i landbefolkningen. Helt basale forhold som adgang til arbejde, sundhed, uddannelse, jord, bolig, elektricitet, veje med mere er i mange regioner helt fraværende og har været hovedkravene fra guerillaen. Colombias enorme strukturelle skævheder blev pointeret af FN s Højkommissær for Menneskerettigheder Navi Pillay, der besøgte Colombia i juli. Pillay udtrykte stor bekymring for Colombias fattigdom og ulighed og understregede, at det er presserende at gøre noget: It will not be easy to create a society that respects each other's rights after years of conflict A peace accord is only the first phase. What really matters is how the peace accords are implemented; how violations will stop and not be repeated; how peace will improve the rights to political participation, health and education; and how it will reduce the poverty and extreme poverty. This is why the human rights must be at the centre of the peace process. She also highlighted the need to ensure that everyone has an opportunity to make their voice heard in the peace discussions on issues that directly affect them; to urgently address the huge disparities in economic, social and cultural rights; and to ensure that there is no impunity for rights violations committed during the conflict. 6 Regeringen lancerede fra begyndelsen et ambitiøst udviklingsprogram, der skulle åbne Colombia op for omverdenen gennem nye frihandelsaftaler og ved at tiltrække udenlandske investeringer. Dertil satsede regeringen på omfattende økonomiske og politiske reformer for at modernisere landet og få Colombia ud af den isolation, som konflikten og den forrige regering for alvor havde bragt Colombia i. Regeringens politik afspejlet i den nationale udviklingsplan ( ) har prioriteret fem udviklingsområder; de såkaldte fem lokomotiver, der skal skabe vækst, udvikling og nye arbejdsplader og dermed bringe landet ud af fattigdommen. De fem sektorer minedrift, landbrug, infrastruktur, boliger og innovation har på få år sat gang i nye, gigantiske projekter. Særligt inden for minedriften og agroindustrien har mange projekter, med blandt andet udenlandsk investering, mødt stor modstand fra fagforeninger og landbefolkningen i de berørte områder med henvisning til manglende miljøhensyn, ingen lokal udviklingspolitik samt dårlige arbejdsforhold. En stor del af kritikken fra fagbevægelsen og andre civilsamfundsgrupper handler om, at regeringen først og fremmest tilgodeser de store multinationale selskabers interesser i den nationale udviklingspolitik og igen tilsidesætter den fattigste del af befolkningens interesser. Colombia har det seneste år oplevet en stigende utilfredshed og en række protestaktioner inden for eksempelvis minedrift, landbrug, industri og transport. Fagforeninger har sammen med andre civilsamfundsgrupper stået for en række landsdækkende aktioner, som alle retter sig mod regeringens manglende opfyldelse af løfter om økonomiske og sociale forbedringer. 6 Navi Pillay besøgte Colombia juli 2013, inviteret af den colombianske regering. Højkommisærens kontor er blevet forlænget i Colombia til august 2014, men det forventes, at kontoret fortsætter yderligere som en af de uafhængige observatører under implementeringen af fredsaftalerne. 7

8 Menneskerettigheder Overgreb på fagbevægelsen Den colombianske fagbevægelse er blevet forfulgt, krænket og stigmatiseret gennem de seneste 30 år. Selektive og systematiske drab på faglige ledere, forfølgelse, trusler og forsvindinger på alle niveauer har været dagligdag i flere årtier. Samtidig har der eksisteret en helt uacceptabelt lav opklaringsprocent, retsforfølgelse og straf af de ansvarlige. Som tidligere nævnt er Colombia det land i verden, der har flest dræbte fagforeningsfolk. Paula Gaviria, leder af regeringens kontor for støtte til ofre (Unidad de Víctimas), der arbejder med registrering of ofre og hjælpeprogrammer til konfliktens ofre under Victims and Land Restitution Law fra 2011, har opgjort følgende: overtrædelser af menneskerettighederne inden for fagbevægelsens regi, herunder dræbte og 226 forsvindinger. 487 fagforeninger har været ofre for vold og krænkelser, og 313 fagforeninger har oplevet et (eller flere) af deres medlemmer blive dræbt. 7 Alene under Uribe-regeringen ( ) blev der dræbt 500 fagforeningsmedlemmer. 8 Det colombianske fagforeningsinstitut har opgjort følgende liste over overgreb fra Den faglige hovedorganisation CUT og menneskerettighedsorganisationen CAJAR 9 har indleveret disse og andre oplysninger til Den Internationale Straffedomstol og anmoder om yderligere undersøgelse af de mange overgreb mod den colombianske fagbevægelse en situation, de betegner som en forbrydelse mod menneskeheden. Den Internationale Straffedomstol har allerede gennem længere tid rettet sit søgelys mod Colombia og har sat undersøgelser i gang vedrørende de paramilitære grupper. Flere internationale menneskerettighedsorganisationer betegner uafhængigt af hinanden overgrebene mod fagforeningerne og deres medlemmer i Colombia som værende uden fortilfælde. 7 Paula Gaviria, direktør for Unidad de Atención y Reparación de Víctimas, interview med ENS, 23. november Artikel i Razonpublica af Luis Celis, 31. januar /1746-violencia-contra-el-sindicalismo-en-colombia-una-larga-y-triste-historia.html 9 CAJAR, Colectivo de Abogados José Alvear Restrepo en af de førende menneskerettighedsorganisationer i Colombia. 8

9 Menneskerettighedskrænkelser mod fagforeningsmedlemmer i Colombia, (30 de juni 2012) 10 Type krænkelser Antal sager Andel i procent Ulovlige husundersøgelser 32 0,50 Trusler ,66 Attentater 133 2,10 Forsvindinger 61 0,96 Tvangsfordrivelser ,34 Ulovlige tilbageholdelser 455 7,17 Drab ,22 Forfølgelser 361 5,69 Kidnapninger 57 0,90 Tortur 29 0,46 Ialt Som dokumentation for de mange alvorlige menneskerettighedskrænkelser udgav UNDP i 2011 en undersøgelse om overgreb på den colombianske fagbevægelse fra Det er den mest omfattende undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser mod fagforeninger og deres medlemmer i Colombia. Rapporten bygger på seks studier foretaget af anerkendte colombianske tænketanke (Arco Iris, Cinep, Dejusticia, Cerac, Cipe, Fip) samt en række supplerende analyser og oplysninger fra fagbevægelsen. Undersøgelsen konkluderer, at tre store forbund FECODE, SINTRAINSAGRO og USO har været de mest forfulgte og ofre for 64,6 procent af samtlige fagforeningsdrab mellem 1984 og I samme periode er næsten halvdelen af drabene, 47 procent, koncentreret i en af landets 32 provinser, nemlig Antioquia (provinshovedstad Medellin), hvor Colombia mest dynamiske, økonomiske udvikling har fundet sted. Det er også den provins, hvor de paramilitære grupper har været stærkest. Der foregår fortsat alvorlige forfølgelser af fagforeningsmedlemmer i Colombia. Selv om drabstallene har været faldende siden 2003, er omfanget af dødstrusler og anden intimidering steget, hvilket bekræfter, at der fortsat er grupper i samfundet, der helst ikke ser fagforeningerne ekspandere og øge deres indflydelse. Disse stærkt højreorienterede grupper allieret med de neo-paramilitære grupper støtter heller ikke regeringens nye demokratiske tiltag, herunder fredsdialogen med guerillagruppen FARC. En stor del af civilsamfundets aktive medlemmer, der i dag arbejder for fred, menneskerettigheder og demokrati, er tvunget til at modtage ekstra beskyttelse fra Indenrigsministeriets beskyttelsesprogram for personer i risiko eller søge i eksil. Cirka Kilde: ENS, Escuela Nacional Sindical, colombiansk uafhængig fagforeningsinstitut. Se tabel i brev af 9. oktober 2012, fra European Center for Constitutional and Human Rights, ECCHR. 11 UNDP, diciembre 2011: Reconocer el pasado. Construir el futuro. Informe sobre violencia contra sindicalistas y trabajadores sindicalizados Rapporten er ved at blive oversat til engelsk, juli

10 faglige ledere, der har modtaget trusler eller af anden grund er i risiko, er således i dag under Indenrigsministeriets beskyttelsesprogram for civile (Unidad Nacional de Protección). 12 USO, oliearbejdernes fagforening, rapporterede i 2012 om otte dræbte medlemmer og en række trusler samt attentatforsøg senest i maj En lang række andre fagforeninger, blandt andre lærernes forbund FECODE og landarbejdernes fagforening SINTRAINSAGRO rapporterer tilsvarende om fortsat forfølgelse og trusler. 14 Vold mod fagforeningsmedlemmer i Voldstype Antal % Dødstrusler ,8 Tvangsfordrivelser 90 14,4 Overfald 49 7,8 Ulovlige tilbageholdelser 20 3,2 Drab 20 3,2 Drabsforsøg 7 1,1 Forsvindinger 5 0,8 Tortur 2 0,3 Ulovlige 2 0,3 husundersøgelser Ialt Andre menneskerettighedsovergreb Colombia har rekord i antallet af menneskerettighedsovertrædelser ifølge internationale rapporter. 16 Siden den interne konflikt blussede op i 60 erne, menes colombianere 17 at være blevet dræbt, og fem millioner 18 er registreret som internt fordrevne alene siden Forsvindinger, tortur, seksuelle overgreb på kvinder og kidnapninger hører fortsat til de daglige krænkelser. Ligeledes har Colombia en kedelig placering, hvad angår ofre for landminer med registrerede ofre indtil juni i år. 12 Regeringens Beskyttelsesenhed, Unidad Nacional de Protección, har i dag ca personer under beskyttelse, en stigning på to år fra 8.073, og budgettet hertil for 2013 er sat til 123 millioner USD. 13 Jvf. MH s interview med oliearbejdernes formand, Rodolfo Vecino, USO, 27. juni Jvf. MH s interview med Eberto Enrique Díaz Montes, formand for FENSUAGRO, medlem af CUT. (Federación Nacional Sindical Unitaria Agropecuaria), Bogotá 2. juli Kilde: OECD Accession Colombia. TUAC (Trade Union Advisory Committee) 16 Se FN s Menneskerettighedsrapport, Human Rights Watch, Amnesty International juli udgav det statslige Center for Historisk Erindring (CMH, Centro de Memoria Histórica) en 400 sider lang rapport som den første samlede, historiske opsamling over konfliktens ofre i Colombia. 18 Ifølge det uofficielle tal fra menneskerettighedsorganisationen CODHES er tallet 5,7 millioner internt fordrevne. 10

11 15 lokale forkæmpere for menneskerettigheder er blevet dræbt i de første fem måneder af Ofrene for de fleste drab de senere år har været lokale community- og bondeledere, inklusiv oprindelige folk, oftest internt fordrevne, som står for den lokale organisering i områder, hvor regeringen er i færd med at tilbagelevere jorden som led i implementeringen af den nye lov Victims and Land Restitution Law. Nationale og internationale menneskerettighedsgrupper har rejst omfattende kritik af regeringen for manglende beskyttelse af civilbefolkningen i tidligere og nuværende konfliktområder. Journalister, akademikere, oprindelige folks ledere og lokale politikere bliver stadig udsat for dødstrusler og anden intimidering. Desuden er overgreb på børn og unge fortsat et stort problem, blandt andet den fortsatte tvangsrekruttering til de illegale, væbnede grupper. Internt fordrevne børn og unge i byområder er stærkt udsatte og i risiko for at blive revet med ind i de kriminelle væbnede bander og guerillaen, som også opererer i de fattige byzoner. En undersøgelse fra det statslige sociale børneværn, ICBF 20 har opgjort, at cirka børn og unge er involveret i en illegal væbnet gruppe eller i en kriminel bande. Og børn og unge er på en eller anden måde med i en illegal økonomi direkte kontrolleret af de væbnede grupper og kriminelle bander. 21 Endelig er børnearbejde et stort problem i Colombia. Ud af 11,3 millioner børn mellem 5 og 17 år er i en eller anden form for arbejde (landbrug 35,6 procent, handel 30,4 og industri 14,5 procent). 22 Fagbevægelsen og dens udfordringer Lav organisationsgrad og forældet struktur Ifølge det private og anerkendte fagforeningsinstitut, ENS 23, er organisationsgraden i Colombia på 4,4 procent og dermed kun en fjerdedel af, hvad den var i Colombia i 60 erne og 70 erne. Det kan til sammenligning nævnes, at Argentina, Brasilien og Uruguay har en organiseringsgrad omkring 30 procent. Chile, som også har indgået fleksible arbejdsaftaler som i Colombia, er tæt på 12 procent. 24 I Colombia er størstedelen af fagforeningerne medlem af de tre landsorganisationer CUT, CTC og CGT 25. CUT er den største og har 65 procent af alle fagforeningsmedlemmer. De store 19 Ifølge den lokale organisation Programa Somos Defensores er der en stigning i drab og overgreb siden 2011 på lokale menneskerettighedsforkæmpere. 20 ICBF, Instituto Colombiano de Bienestar Familiar. Statslig institution for hjælp til børn og unge. 21 Undersøgelsen fra ICBF Como corderos entre lobos er første gang, man har studeret tvangsrekruttering af børn og unge i Colombia. Undersøgelsen har taget fire år og 80 researchere har været involveret. 22 Statistik iflg. DANE (Statens Statistik Institut) 23 ENS, Escuela Nacional Sindical. Colombiansk ekspertorganisation i faglige spørgsmål, der står for dataindsamling og monitorering af fagbevægelsen. Tæt samarbejde med CUT. 24 José Vidal Castaño % opgøres af Jose Vidal Castaño, mens ENS direktør Luciano Sanin opgør 95%. Der er ingen tvivl om, at tallet er højt, da der ikke er andre store landsorganisationer, som formår at samle. CUT (Central Unitaria de Trabajadores de Colombia), dannet i CGT (Confederación General de Trabajo) CTC (Confederación de Trabajadores de Colombia) 11

12 forbund lærernes forbund FECODE, oliearbejdernes USO og landarbejdernes SINTRAINAGRO er medlemmer af CUT. Tendensen de senere år er færre organiserede arbejdere, selv om der er tegn på, at unge arbejdere begynder at organisere sig. De nye fleksible ansættelsesforhold, som arbejdsmarkedsreformer har givet grønt lys for, og de konstante angreb på de traditionelle fagforeninger og chikanering af fagligt arbejde er væsentlige årsager til den lave faglige organisering. Både fagforeningsledere og uafhængige observatører er enige om at forklare årsagerne. The drop in unionization is due to a variety of factors which include the move corporations to employ sub-contracted workers via associations or labour cooperatives (CATs). This is a form of third party sub-contracting. Workers are not directly employed by the company and thus not beneficiaries of employment law, they are in fact self-employed and not in receipt of benefits that a company is required to provide under employment law to its employees. 26 De senere års udvikling har resulteret i en opdeling af fagbevægelsen i mange små organisationer, der har ringe kapacitet til at mobilisere nye medlemmer og koordinere med andre fagforeninger, og som til sidst ender med at servicere arbejdsgivernes interesser mere end arbejdstagernes. Der er flere fagforeninger i den private sektor end i den offentlige, men flere organiserede arbejdere i den offentlige sektor. Antal fagforeninger og fagforeningsmedlemmer i Fagforeningstype Antal Andel i procent Medlemstal Andel i procent Privat , ,36 Statslig , ,64 I alt Initiativer til at omorganisere fagforeningsstrukturen i Colombia fra virksomhedsbaserede fagforeninger til industri- og branchefagforeninger blev indledt med en CUTkongresbeslutning i 2006, men udviklingen går langsomt. Man foretager i øjeblikket konsultationer hos medlemmerne i en række brancher og sektorer. I mine- og energisektoren er processen sat i gang, og der skal sammenlægges 17 områder for at opnå flere medlemmer og færre fagforeninger. Der er i dag cirka arbejdere organiserede i fem-seks fagforeninger, men med et potentiale på mellem og arbejdere. I 2011 blev der afholdt et fælles møde, hvor SUME, fællesfagforeningen for hele mine- og energiområdet, blev dannet. Siden har man befundet sig i en overgangsfase ABColombia: Colombia: do human rights policy changes hold up to scrutiny? Oct Jose Vidal Castaño : Panorama del sindicalismo en Colombia, abril 2012, som har baseret oplysningerne på ENS datasystem, Arbejdsministeriet, CUT og andre fagforeninger. 28 MH s interview formand for USO, oliearbejderne, Rodolfo Vecino SUME (Sindicato Unico Minero-energético) 12

13 Fagbevægelsen mangler i høj grad en mere dynamisk omstruktureringsproces på et arbejdsmarked, hvor omkring 60 procent arbejder i den uformelle økonomi, en af de højeste procentdele i Latinamerika. En mere samlet fagbevægelse vil bedre kunne gøre front mod den dominerende antifagforeningskultur ved at skabe forståelse for fagforeninger og deres virke. Den vil have øget kapacitet til at forhandle og dermed udøve større indflydelse på arbejdsvilkår og leveforholdene generelt. I den colombianske fagbevægelse ses begyndelsen til et generationsskifte, som forventes at sætte gang i en ny dynamik. Med en kommende fredsaftale forventes det, at unge i højere grad vil engagere sig i samfundsspørgsmål og også organisere sig fagligt på andre måder end i dag, hvor mange opfatter faglig organisering som lig med guerilla-aktivitet. Kun få unge har kendskab til og forstår fagforeningernes rolle i en demokratisk udvikling og ved stort set intet om faglige rettigheder og fagforeningernes forsvar heraf. Fordommene og antifagforeningskulturen i store dele af samfundet skyldes ikke mindst uvidenhed. Social dialog og trepartsforhandlinger Den ringe sociale dialog inden for arbejdsmarkedet er blandt andet et resultat af den antifagforeningskultur, der sidder dybt i arbejdsgivere og arbejdsledere. Det er en kultur, der åbent opponerer mod, at arbejdere overhovedet organiserer sig. 29 Den Permanente Kommission for Samråd vedrørende Arbejds- og Lønpolitik er uden tvivl den vigtigste instans for samråd for fagforeninger, hvor der deltager repræsentanter for de tre landsorganisationer. Kommissionens arbejde foregår på landsplan og har sin oprindelse i Colombias forfatning fra 1991 og lovgivningen fra 1996 (Lov 278/1996). Det er et trepartsorgan med fagforeninger, regering og arbejdsgivere, som ud over arbejdsforhold og lønpolitik også har ILOkonventionerne og deres overholdelse på dagsordenen. Ligeledes er der nedsat en række tematiske arbejdskommissioner vedrørende job, social sikkerhed, uddannelse, arbejdsmarkedslovgivning og lønpolitik. Derudover er der blevet etableret regionale trepartskommissioner i en række af Colombias 32 provinser, men de har endnu ikke konsolideret sig. Trods de store anstrengelser, siden kommissionen blev oprettet i 1996, er resultaterne meget sparsomme. Kommissionen har kun opnået at løse enkelte arbejdskonflikter, og få gange er dens medlemmer blevet enige om fastsættelse af den årlige minimumsløn. Kommissionens arbejde for at opnå enighed i samråd mellem de tre parter bliver først og fremmest vanskeliggjort af den manglende tillid mellem parterne. 29 Álvaro Delgado, 6 mayo 2012, Razonpublica: Crisis Sindical y reagrupamiento de la izquierda. 13

14 Som konsekvens af den langvarige konflikt hersker der en generel udbredt mistillid blandt alle grupper i samfundet, og i dette trepartsforum er mistilliden ganske givet den største forhindring til at opnå reelle fremskridt og fælles aftaler inden for en lang række sociale og økonomiske problemstillinger på arbejdsmarkedet. Så længe den væbnede konflikt foregår, vil tillidsspørgsmålet være et følsomt emne oven i den herskende modvilje mod fagforeningers arbejde. Arbejdere, der forsøger at organisere sig og kræve deres rettigheder, herunder overenskomster, bliver sat i forbindelse med guerillaen. Årtiers fordomme, godt hjulpet på vej af medierne, om, at fagforeningsledere og medlemmer sandsynligvis er allieret med guerillaen, er meget vanskelige at afmontere. Fagbevægelsen er bevidst om sin egen svækkede indflydelse, og det har skabt fornyet, intern debat om strategien for det fremtidige fagforeningsarbejde. Derudover er de regionale samrådskommissioner (også underlagt lovgivningen) ofte domineret af politiske eller personlige interesser og ikke tilstrækkeligt stærke til at udøve indflydelse på landsplan. Arbejdsmarkedslovgivning Organisationsfrihed Organisationsfriheden er sikret i Colombias forfatning fra 1991, og en ny lovgivning fra 2004 slår arbejdernes ret til faglig organisering fast. (Lov 584/2004). På trods af, at Colombia har underskrevet de vigtigste ILO-konventioner, og forfatningen fra 1991 giver en juridisk ramme til at garantere arbejdstagernes rettigheder i forhold til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, forhindrer en lang række barrierer i dag colombianerne i at organisere sig. De lovmæssige regulativer til dannelse af fagforeninger blevet en af de største hindringer for at udføre retten til at faglig organisering. 30 Mellem blev 491 fagforeningsinitiativer (ansøgninger) afvist. Den administrative procedure for at registrere en fagforening har længe været uhensigtsmæssig og stærkt kritiseret af fagbevægelsen. I 2000 kom der en ændring (resolution nr. 2271), der betød, at flere fagforeninger blev indskrevet i 2001 (189 fagforeninger mod kun 70 i 2000). Men tidligere præsident Uribe afskrev resolutionen fra 2000 via en ny resolution (nr fra 2002) og efterlod samme restriktioner som tidligere. Siden da er der overalt sket en nedgang i registrering af fagforeninger. 31 Selv om ILO s konvention nr. 87 siger, at fagforeninger ikke kan opløses via administrative veje, er Colombia det eneste land i Latinamerika, hvor lovgivningen tillader det. På det offentlige område har Colombia også ratificeret ILO-konventionerne nr. 151 og 154 om organisationsfrihed og kollektive overenskomster (lov 411/1997, 524/1999). Alligevel har flere fagforeninger inden for den offentlige sektor problemer med forhandlinger og strejkeret. 30 MH s interview med formanden for USO, Rodolfo Vecino, Bogota 27. juni USO organiserer både offentligt ansatte i det nationale olieselskab ECOPETROL og privat ansatte i de multinationale selskaber. 31 Jose Vidal Castaño

15 Både oliearbejdernes formand 32 og ILO-koordinatoren bekræfter den offentlige sektors problemer med anerkendelse af overenskomster og strejkeret. Kollektive forhandlinger Arbejdsmarkedslovgivningen inddrager tre områder under kollektive forhandlinger. Det første område er kollektive overenskomster (convenciones colectivas), som ligner de kollektive overenskomster, vi kender. Det er her, fagforeninger kan gøre deres indflydelse gældende. Det bedste eksempel er kulminen Cerrejon, hvis arbejdere har opnået en kollektiv overenskomst. 33 Arbejderne her har en stærk fagforening, og deres rettigheder respekteres lettere her end andre steder. Der findes i dag meget få kollektive overenskomster i Colombia. Andre former for aftaler vinder frem på det colombianske arbejdsmarked, som oplever en stigende fleksibilitet. Samtidig er de traditionelle fagforeningers rolle blevet svækket. Ifølge ENS faldt antallet af arbejdere, der er dækket af en overenskomst, fra i 2000 til i Det sker samtidig med et fald i etablering af nye fagforeninger, mere fleksible arbejdsforhold og nye ansættelsesformer. 34 Det andet område under de kollektive forhandlinger er kollektive aftaler (pactos colectivos), som er aftaler mellem arbejdsgivere og ikke-fagforeningsmedlemmer. Det tredje område er kollektive kontrakter (contratos colectivos) mellem arbejdsgiver(e) og fagforening(er) til brug til udførelse af tjenesteydelser. Dette område har skabt store uenigheder, fordi det tillader brugen af underleverandører og dermed en ny måde at undgå fagforeninger. Arbejdsmarkedsreformer har bidraget til, at denne form udbredes (blandt andet 789/2002) og dermed svækker fagforeningernes forhandlingsstyrke. Dog er der i dag et lovforslag i Kongressen, som vil forbyde de kollektive kontrakter. Dette krav var blandt andet inkluderet i den fælles erklæring, som USA og Colombia underskrev i forbindelse med deres frihandelsaftale, hvor en række af de nævnte, kritiske punkter står opført, men hvor fagbevægelsen i dag et år efter frihandelsaftalens indgåelse påpeger manglende opfyldelse fra regeringens side. De nye fleksible kontraktformer på arbejdsmarkedet hjælper heller ikke til at synliggøre retten til at organisere sig og introducere kollektive overenskomster Mange unge identificerer sig ikke med eller føler sig ikke repræsenteret af de traditionelle fagforeninger, og der er flere eksempler på oprettelse af nye fagforeninger, hvor der ikke tidligere har eksisteret fagforeninger, for eksempel inden for informations- og teknologiområdet, service og handel. 32 MH s interview med formanden for USO, Rodolfo Vecino, Bogota 27. juni Se den nyeste overenskomst. Cerrejon minearbejderne gik netop i strejke i januar/februar 2013 pga. problemer med at få deres krav igennem i overenskomsten. Det lykkedes efter strejken, og en overenskomsten gældende i tre år blev underskrevet. 34 Der tales om 360 kollektive overenskomster i 2009, men hvor 159 er inden for samme fagforening, bananarbejdernes fagforening. De opgør hver hacienda som en produktiv enhed med egen overenskomst (Jose Vidal). 15

16 Strejkeretten I Colombia er strejkeretten for alle sikret i forfatningen (art ) og gennem lovgivning med undtagelse af særlige offentlige serviceområder. Denne undtagelse har medført, at mange offentlige arbejdere slet ikke kan strejke og dermed ikke lægge pres på at få overenskomster (lov 1210 fra 2008). Den offentlige sektor er derfor særligt udsat og har gentagne gange gjort opmærksom på dens begrænsninger og manglende strejkeret og overenskomstaftaler. Men også på det private arbejdsmarked bliver strejkeretten presset. De seneste arbejdsmarkedsreformer har gjort Colombia til et attraktivt investeringsland med lav minimumsløn, lave arbejdsomkostninger og fleksible ansættelsesforhold. I sammenligning med landene i regionen har Colombia mange fordele for udenlandske investorer og har derfor de senere år oplevet en stigning i udenlandske investeringer. Kun de stærkeste fagforeninger er i stand til via strejker at lægge pres på colombianske eller udenlandske arbejdsgivere. De fleste virksomheder har ingen fagforening eller har ansættelsesforhold, der begrænser den faglige aktivitet hos de ansatte. De private arbejdsgivere og deres organisation Arbejdsgivernes mest magtfulde interesseorganisation, ANDI 35 (dannet i 1944), kan sammenlignes med DI (Dansk Industri) og består af mange store og mellemstore firmaer inden for en række brancher (for eksempel fødevarer, medicinal, metal, industri, tekstil, gas og energi). De colombianske arbejdsgivere er organiseret i brancheorganisationer, og ofte regionale brancheorganisationer, eftersom Colombia historisk blandt andet på grund af landets ringe infrastruktur har været delt op i geografiske regioner uden større indbyrdes kommunikation. ANDI har de senere år spillet en vigtig rolle som den private sektors mest repræsentative talerør og derved været i dialog med regeringen og kongressen, hver gang økonomiske reformer er under opsejling. Samtidig er ANDI repræsenteret i diverse internationale organer herunder ILO s Administrative Tribunal og forskellige arbejdskomiteer under OECD. ANDI s netop afgåede formand ( ) Luis Carlos Villegas 36, der i dag er med i regeringens fredsforhandlingsteam i Havana, er kendt for at have opbygget en interesseorganisation, som lægger vægt på de demokratiske værdier og bekæmper korruptionen. Generelt placerer ANDI s medlemmer sig inden for to politiske fløje. Enten er arbejdsgiverne med præsident Santos og regeringskoalitionen, eller de tilhører gruppen omkring tidligere præsident Uribe, Centro Democrático. En lang række private firmaer inden for forskellige brancher er gennem årene blevet anklaget for at have stået i ledtog med de paramilitære grupper og narkomafiaen, hvilket er med til at dele den private sektor op i, groft sagt, to grupperinger: de kriminelle og de ikke-kriminelle. 35 ANDI, Asociación Nacional de Empresarios de Colombia 36 ANDI har i august 2013 afholdt sin 69. kongres. Man fik udpeget ny bestyrelse, som i september valgte ny formand Fabio Andrés Saldarriaga og næstformand Rodolfo Plata 16

17 Flere multinationale selskaber inden for udvindingsindustrien og agroindustrien har det seneste års tid oplevet stigende arbejdskonflikter og strejker, som afspejler fagforeningernes stigende organisering og indflydelse inden for de multinationale selskaber i Colombia. Anti-fagforeningskultur Fem årtiers intern, væbnet konflikt har dannet grobund for en udbredt antifagforeningskultur i Colombia. Den stereotype opfattelse at fagforeningsledere er med i guerrillaen går langt tilbage i colombiansk historie. Det negative billede af fagbevægelsen og dens politiske tilhørsforhold i et samfund, hvor venstrefløjspartier siden 1960 har været splittet på spørgsmålet om anvendelse af væbnet kamp (og dermed deres forhold til guerillagrupperne i landet) har spillet en rolle og ikke bidraget til at ændre opfattelsen af fagbevægelsen. Det colombianske samfund er generelt meget konservativt, og økonomisk stærke højrefløjsgrupper har kontrolleret staten og ikke givet plads til oppositionsgrupper i det politiske system. Udemokratiske metoder, herunder anti-fagforeningskampagner og forfølgelse af politiske grupper, er fortsat op til i dag. Årtiers manglende og svage opbakning fra de skiftende regeringer, arbejdsgivere og civilsamfundsgrupper generelt har blot været med til yderligere at svække fagforeningerne og deres udvikling. Den nuværende regering oprettede i 2012 et arbejdsministerium og har for nylig gennemført en oplysningskampagne med det formål at genetablere tillid til og respekt for fagbevægelsen. Men kampagnen ses som et isoleret tiltag og alt for utilstrækkeligt. At ændre den udbredte, negative opfattelse af faglig organisering på arbejdspladserne og promovere fagforeningernes rolle i en ny fredsproces er ikke noget, der gøres på kort sigt. Det vil tage lang tid og skal opbygges som en systematisk proces med inddragelse af arbejdsgivere, fagforeninger og regeringen, der skal styrke og udvide deres sociale dialog inden for alle samfundssektorer. Straffrihed Den dramatiske menneskerettighedssituation omkring fagbevægelsen har i årevis manglet opmærksomhed fra den colombianske regering, arbejdsgiverne og samfundet som helhed og fra det internationale samfund. Den høje straffrihed i Colombia for de tusinder af overgreb på fagforeningsmedlemmer er et åbent sår i det colombianske samfund. Uden opklaring, anerkendelse og retfærdighed vil en forsoning udeblive og dermed give basis for fortsat stigmatisering af fagbevægelsen. Regeringen har offentligt erkendt de alvorlige krænkelser mod fagbevægelsen og har i maj indledt et nyt initiativ med fagbevægelsen for i fælleskab at kortlægge omfang og behov for erstatning og genoprejsning af fagforeningsmedlemmer og pårørende. Med denne anerkendelse og et retsopgør kan de individuelle ofre og fagbevægelsen som gruppe bedre konsolidere sin rolle i fremtiden som en ligeværdig demokratisk aktør i udviklingen. Den igangsatte proces omkring genoprejsning og erstatning, både individuelt og 17

18 kollektivt under Victims Law ses som første skridt på vejen til at nå anerkendelse, retfærdighed og forsoning i den kommende fredsproces. 37 Den ny lovgivning, Victims Law, er et redskab for både regering og fagbevægelse og har dannet grundlag for nye rundbordssamtaler mellem regeringen og de tre landsorganisationer CUT, CTC og CGT. Det forventes, at en omfattende proces inden for truth, justice and reparation, både individuel og kollektiv genoprejsning og erstatning til fagforeningsmedlemmer og pårørende samt fagforeningerne, vil finde sted i de kommende år. I den forbindelse forventes det, at der bliver oprettet en sandhedskommission med det vigtigste mål at give ofrene og deres pårørende sandheden om overgrebene samt moralsk genoprejsning. Retsopgøret (transitional justice) er afgørende for, at det colombianske samfund heler sårene og kan komme videre i en forsonings- og fredsopbygningsproces som grundlag for en demokratisk udvikling i fremtiden. Det samme gælder inden for andre sektorer i civilsamfundet (oprindelige folk, afro-colombianere, kvinder, bønder med flere), der har lidt under 50 års væbnet konflikt, og som først i dag kan se en reel mulighed for en afslutning på konflikten. Trods store anstrengelser i retssystemet er straffrihed (impunity) fortsat høj. Ifølge officielle kilder er der i 96 procent af alle fagforeningsdrabene ikke blevet straffet. 38 Overvejelser og anbefalinger Fredsprocessen i Colombia har brug for stor international opmærksomhed for ikke at ende i en fiasko. Colombia har aldrig tidligere været så tæt på en politisk løsning af den over fem årtier lange, væbnede konflikt. Mange iagttagere taler om fredsforhandlingerne mellem regeringen og FARC (indledt i 2012), som en historisk begivenhed. De kommende fredsaftaler vil få indvirkning på ikke alene udviklingen i Colombia, men også regionalt og internationalt. Også Danmark har et ansvar og bør bidrage til, at fredsprocessen og menneskerettighederne konsolideres i de kommende år. I alle de gennemførte interviews opfordres Danmark til at deltage i styrkelse af arbejdstagernes rettigheder i Colombia og til at støtte kapacitetsopbygning af fagbevægelsen. Danmark kan gøre en forskel. Danmark har flere relevante kompetencer, der kan gøre stor gavn i den colombianske fredsproces, hvor man samtidig ønsker at styrke demokratiet og hermed rette op på de store sociale og økonomiske uligheder i det colombianske samfund. Uligheder, der ifølge uafhængige landeanalyser er største årsag til landets langvarige, interne, væbnede konflikt. 37 Referer til møde i Paipa maj 2013 mellem Arbejdsministeriet, Regeringens kontor for hjælp til Ofre og de tre landsorganisationer. 38 Se UNDP rapport vedr. Overgreb på fagforeninger i Colombia: Reconocer el pasado. Construir el futuro

19 At det også er blevet et attraktivt land for mange udenlandske investorer og nye frihandelsaftaler, herunder EU s frihandelsaftale med Colombia (der trådte midlertidig i kraft 1. august 2013), gør det ikke mindre vedkommende at støtte fredsprocessen. Et kommende samarbejde med den colombianske fagbevægelse vil samtidig give mulighed for, at Danmark får større kendskab til det colombianske arbejdsmarkeds indretning, de produktive sektorer og dermed øge dansk kendskab til Colombia. Et samarbejde vil ligeledes åbne op for nye partnerskaber inden for en række områder, hvor det ikke tidligere har været muligt på grund af Colombias isolering under den lange konflikt. Ifølge interview med en repræsentant for UNDP i Colombia, har UNDP som følge af manglende donorstøtte, ikke været i stand til at iværksætte en opfølgning af den omfattende undersøgelsesrapport om overgreb på fagbevægelsen, udgivet i Imidlertid giver UNDP klart udtryk for, at man er interesseret i at fortsætte med at assistere implementeringen af rapportens anbefalinger og opfordrer Danmark til at støtte dette arbejde. 39 UNDP-rapporten bygger på et stort forarbejde og samarbejde med seks colombianske tænketanke/ngo er, som hver især har udarbejdet en undersøgelse med et specifikt deltema. Den samlede rapport indeholder således omfattende dokumentation og anbefalinger til, hvordan fagbevægelsen kan styrkes og spille en aktiv rolle som demokratisk aktør i Colombias fremtidige udviklingsproces. Denne opfordring bliver også udtrykt af arbejdsministeriet. 40 Ligeledes vil det være yderst relevant at tage udgangspunkt i det nu afsluttede spanske ISCOD projekt. 41 Ifølge interview med ISCOD 42 har projektet, ud over retshjælp til ikke-organiserede arbejdere, afholdt konsultationer i en række regioner og formuleret skitser til kollektiv genoprejsning af fagbevægelsen efter de mange menneskerettighedsovergreb samt øget støtte til individuel erstatning. Disse grundlæggende overvejelser og forslag er samlet i en publikation 43 og danner nu baggrund for ny dialog mellem regeringen og fagbevægelsen med udgangspunkt i at formulere en politik for kollektiv genoprejsning og individuel erstatning baseret på Victims Law. 39 Jvf. MHs interview med José Puyana, UNDP-koordinator for God Regeringsførelse og Nicolás Barrios, Projektassistent, UNDP, 25. juni MHs interview med arbejdsministeriet 2. juli ISCOD, spansk fagforeningsinstitut, der tilhører det spanske forbund UGT, har støttet CUT, CTC og FECODE i samarbejde med den colombianske NGO CODHES, et juridsk retshjælps-program for de arbejdere der ikke er organiseret i fagforeninger. Målgruppe arbejdere. Dette flerårige projekt har været finansieret af Spanien (AECID), men grundet den spanske økonomiske krise har man valgt ikke at forlænge i Projektperiode Okt Dec Héctor Fajardo, direktør, ISCOD fra Spanien (Instituto Sindical de Cooperación al Desarrollo), Bogotá, 4. juni Publikation på spansk 228 sider: Proyecto Reparación Colectiva del Movimiento Sindical en Colombia: Memoria histórica y garantía de los derechos de sus víctimas. Abril

20 Interviews Arbejdsministeriet, international koordinator, Gloria Gaviria, Bogotá 2. juli 2013 Rodolfo Vecino, formand for oliearbejdernes fagforening USO, Bogotá 27. juni 2013 Eberto Enrique Díaz Montes, formand for FENSUAGRO, medlem af CUT. (Federación Nacional Sindical Unitaria Agropecuaria), Bogotá 2. juli 2013 Beethoven Herrera Valencia, nationalkoordinator, ILO i Bogotá, 3. juni 2013 Hans Mathieu, Repræsentant, FESCOL (Friedrich Ebert Stiftung), Bogotá, 14. februar 2013 Jose Ricardo Puyana, koordinator for god regeringsførelse, UNDP, Bogotá, 25. juni 2013 Nicolás Barrios, projektassistent, UNDP, Bogotá 25. juni 2013 Luís Sandoval, Redepaz, tidligere koordinator på ISCOD Colombia projekt, Bogotá, 19. juni 2013 Héctor Fajardo, direktør, ISCOD Colombia (Instituto Sindical de Cooperación al Desarrollo), Bogotá, 4. juni 2013 Marco Romero, direktør, CODHES, Bogotá 8. marts 2013 Manuel Téllez, generalsekretær, CUT-Bogotá-Cundinamarca sektion, 8. marts 2013 Luís Celis, researcher og tidligere medlem af Nuevo Arco Iris, i dag Fundación Paz y Reconciliación, Bogotá 24. juni 2013 Bibliografi Central Unitaria de Trabajadores de Colombia, CUT CEPAL: Panorama Social de América Latina CODHES-ISCOD: Proyecto Reparación Colectiva del Movimiento Sindical en Colombia. Memoria histórica y garantía de los derechos de sus víctimas. April Confederación de Trabajadores de Colombia, CTC Confederación General de Trabajo, CGT Delgado, Alvaro: Crisis sindical y reagrupamiento de la izquierda. Razonpublica, maj

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 (8CVYHM,QGOHGQLQJ I 2000 lancerede EU et ambitiøst program for kvalitativ vækst og fuld beskæftigelse, den såkaldte Lissabon-strategi. Målet er i 2010 at blive

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

EURO MEI General Assembly

EURO MEI General Assembly EURO MEI General Assembly Bruxelles 27.-28.11.13 20 slides om to dages møde Lars Trudsø HOVEDINDTRYKKET AF DE TO DAGE Krisen i Europa er dyb meget dybere end i Norden Den europæiske økonomiske politik

Læs mere

Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden!

Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden! Fælles pressemeddelelse 12. juni 2013 fra filmbranchens organisationer Se pressemeddelelsen i din browser Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden! Vi har et stort ansvar for,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

LANDEPROFIL BRASILIEN

LANDEPROFIL BRASILIEN LANDEPROFIL BRASILIEN Denne landeprofil er udarbejdet i 2007 af Institut for Menneskerettigheders Human Rights and Business Project i samarbejde med Dansk Industri og Økonomi- og Erhvervsministeriet. For

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Fagbevægelsen i Colombia er udsat for et koldblodigt mord - men det kan endnu afværges

Fagbevægelsen i Colombia er udsat for et koldblodigt mord - men det kan endnu afværges Rapport fra en faglig delegationsrejse til Colombia april 2012 Historien om et bebudet mord Fagbevægelsen i Colombia er udsat for et koldblodigt mord - men det kan endnu afværges Colombias Nobelprisforfatter,

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Folketingets Socialudvalg Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. maj 2006 Tlf. 3392

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

92-gruppens høringssvar - Udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

92-gruppens høringssvar - Udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Til Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc.

Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc. Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj 2009 Great Place to Work Institute Hvad er en god arbejdsplads? Hvordan måler man styrker og svagheder? Hvordan kan man arbejde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor

Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor Mikkel Mailand Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Sociologisk Institut, Københavns

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2016)0084 Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.11.2010 B7-0682/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om de humanitære

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere