Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
|
|
- Oscar Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Under Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For de fleste er der en forholdsvis stor økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst. I 217 er den gennemsnitlige gevinst således 11.4 kr. om måneden (efter skat) ved at være i beskæftigelse i stedet for at modtage fx dagpenge eller kontanthjælp. Der er imidlertid fortsat en del personer, der har en relativ begrænset økonomisk tilskyndelse til at være i beskæftigelse. I 217 vurderes omkring 83. at opnå en økonomisk gevinst på mindre end 2. kr. om måneden ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst og for 173. personer er gevinsten under 3. kr., jf. figur 1. I det følgende betegnes den månedlige gevinst ved at gå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse som forskelsbeløbet, jf. boks 1. I de senere år er antal personer med relativt lave forskelsbeløb faldet. Det afspejler bl.a. effekten af en række reformer, der har styrket den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse i stedet for at modtage overførselsindkomst, herunder indførelse af kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og virkningerne af skattereformen fra 212, jf. figur 2. Figur 1 Fordeling af størrelsen af forskelsbeløbet pr. måned, 217 Figur 2 Udvikling i antal personer med relativt lave forskelsbeløb 1. personer 1. personer personer 1. personer Under 2. kr Under 3. kr. Anm.: I opgørelsen medregnes lønmodtagere, ledige og personer, der modtager efterløn. I figur 2 afspejler en del af faldet fra 214 til 217 at beløbsgrænserne på 2. kr. og 3. kr. er opgjort i årets priser. Opgørelsen for 223 er baseret på beløbsgrænser (2. kr. og 3. kr.) opgjort i 217-niveau. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger baseret på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning.
2 Side 2 af 6 Der er forholdsvis stor geografisk variation i andelen med relativt lave forskelsbeløb. En opgørelse på landsdele viser således, at det omkring København samt i Nord- og Østsjælland er 4-6 pct. af de beskæftigede, der opnår en økonomisk gevinst på mindre end 3. kr. om måneden ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst. Til sammenligning er den tilsvarende andel i Jylland (bortset fra Østjylland), på Fyn og på Bornholm omkring 1 pct., jf. figur 3. Figur 3 2. kr. og 3. kr. om måneden, 217 Figur 4 3. kr. om måneden, 217 Anm.: Figurerne er baseret på oplysninger om lønmodtagere, jf. boks 1. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Baseret på en 33,3 pct. stikprøve af den danske befolkning. En kommunefordelt opgørelse viser tydeligt, at det navnlig er i kommuner udenfor de store byområder (fx hovedstadsområdet og området omkring Aarhus) at andelen med lave forskelsbeløb er størst, jf. figur 4. Forskelsbeløbet angiver forskellen mellem den disponibel indkomst ved fuldtidsbeskæftigelse og den disponible indkomst ved modtagelse af overførselsindkomst, idet der blandt andet indregnes skønnede transportudgifter i forbindelse med beskæftigelse. De geografiske forskelle i andelen med lave forskelsbeløb kan således afspejle flere forhold, herunder forskelle i henholdsvis lønninger og indregnede transportudgifter. Meget tyder på, at geografiske forskelle i netop lønniveau og lønfordeling er en af forklaringerne på de målte kommuneforskelle i andelen med relativt lave forskelsbeløb. Når der ses bort fra transportudgifterne er der således et stort sammenfald mellem kommuner med en relativ stor andel lavtlønsjob og kommuner med en relativ høj andel beskæftigede med lav økonomisk gevinst ved beskæftigelse, jf. figur 5 og figur 6.
3 Side 3 af 6 For eksempel er der en del kommuner i Syd- og Vestjylland samt på Lolland og Falster, hvor en forholdsvis stor andel af de fuldtidsbeskæftigede har lavtlønsjob med en lønindkomst under 7 pct. af medianlønnen for landet som helhed og i samme områder er andelen med lave forskelsbeløb (eksklusiv transportudgifter) forholdsvis høj. I Hovedstadsområdet og omkring Aarhus er andelen af lavtlønsjob derimod forholdsvis lav. Figur 5 Andel med lønindkomst under 7 pct. af medianlønnen blandt fuldtidsbeskæftigede i hele landet, 215 Figur 6 3. kr. om måneden eksklusiv transportudgifter, 217 Anm.: Figur 6 er baseret på lønmodtagere. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet samt egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Det er ikke kun lønniveauet og niveauet for overførselsindkomsterne (fx kontanthjælp og dagpenge), der har betydning for den beregnede gevinst ved at være i beskæftigelse i stedet for at modtage overførselsindkomst. I opgørelsen af forskelsbeløbet tages der også højde for eventuel aftrapning af boligstøtte, daginstitutionsbetaling og børnetilskud ved overgang fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Derudover indregnes som nævnt forventede transportudgifter bl.a. ud fra oplysninger om afstanden mellem bopæl og arbejdssted 1. Der er forholdsvis store geografiske forskelle i pendlingsmønsteret som dermed påvirker opgørelsen af andelen med lave forskelsbeløb i de enkelte kommuner. I Syd- og Vestsjælland er den gennemsnitlige pendlingsafstand fx forholdsvis høj mens pendlingsafstanden er relativ lav i og omkring København, jf. figur 7. Den forholdsvis høje pendlingsafstand i Syd- og Vestsjælland bidrager isoleret set til, at 1 Der er redegjort for beregningsprincipperne ved fastlæggelsen af transportudgifterne i Økonomiske incitamenter til beskæftigelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet maj 212.
4 Side 4 af 6 flere i disse områder vil opleve en relativ lav økonomisk gevinst ved beskæftigelse sammenholdt med andre områder. Indregningen af de skønnede transportudgifter bidrager således isoleret set til, at andelen med forskelsbeløb under 3. kr. om måneden navnlig øges i Syd- og Vestsjælland, jf. figur 8. Figur 7 Gennemsnitlig pendlingsafstand for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opdelt på bopælskommune, 215 Figur 8 3. kr. betydning af transportudgifter, 217 Anm.: Pendlingsafstanden er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og angiver den korteste vej mellem bopæl og arbejdssted. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag (fuldtælling). Ved vurdering af de geografiske forskelle i gevinsten ved at være i beskæftigelse i stedet for at modtage overførselsindkomst kan det være relevant at belyse eventuelle forskelle i leveomkostninger i de forskellige dele af landet, herunder fx forskelle i boligudgifter. En nærmere kortlægning af sådanne forskelle er ikke foretaget i denne analyse.
5 Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Bornholm Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Side 5 af 6 Udspil til skattereform reducerer andelen med relativt lave forskelsbeløb navnlig i provinsen Regeringens forslag til skattereform Sådan forlænger vi opsvinget, Jobreformens fase II reducerer antallet med relativ lav gevinst ved at være i beskæftigelse. Regeringens forslag reducerer fx antallet med forskelsbeløb under 2. kr. og 3. kr. om måneden med henholdsvis ca. 21. og ca. 48. personer med 223-regler, jf. figur. 9. Det afspejler navnlig virkningen af forslaget om jobfradrag til de lavestlønnede. Med regeringens forslag reduceres andelen med relativt lave forskelsbeløb i alle landsdele, men reduktionen (målt i pct.-enheder) er størst udenfor hovedstadsområdet, jf. figur 1. Figur 9 Antal personer med relativ lav tilskyndelse til beskæftigelse Figur 1 3. kr., personer 1. personer Pct Pct kr. 3. kr (Inkl. Jobreformens fase II) (Inkl. Jobreformens fase II) Anm.: Opgørelsen er baseret på det beregningsgrundlag Finansministeriet har anvendt til vurdering af de økonomiske konsekvenser af regeringens forslag til skattereform Sådan forlænger vi opsvinget, august 217. Dette grundlag afviger marginalt fra Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse for 223 i Fordeling og Incitamenter 217. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag baseret på stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
6 Side 6 af 6 Boks 1 Beregning af forskelsbeløb Det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst er i analysen belyst ud fra et individuelt beregnet forskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen mellem den disponibel indkomst ved fuldtidsbeskæftigelse og den disponible indkomst ved modtagelse af overførselsindkomst opgjort pr. måned. Beregningerne er bl.a. baseret på en række registeroplysninger om individuelle lønninger. For personer, hvor der ikke foreligger lønoplysninger fastlægges lønnen på baggrund af modelberegninger, som er behæftet med usikkerhed. Navnlig ved opgørelse af forskelsbeløb på tværs af landets kommuner kan der være usikkerhed forbundet med de modelberegnede lønninger. Det skyldes at beregningerne ikke eksplicit indregner geografiske forskelle i lønniveauet. I opgørelserne med geografiske inddelinger (fx landsdele eller kommuner) er det af den grund i analysen valgt at præsentere forskelsbeløb for beskæftigede, hvor der som udgangspunkt foreligger individuelle lønoplysninger. Ved beregning af forskelsbeløbet indregnes transportudgifter ved beskæftigelse. Der foreligger registeroplysninger om beskæftigedes transportafstand mellem bopæl og arbejdssted, men der foreligger ikke oplysninger om den enkeltes faktiske transportomkostninger. På baggrund af blandt bl.a. de registrerede pendlingsafstande og oplysninger om bilrådighed dannes et skøn for den enkeltes transportudgifter. Dette skøn er i sagens natur forbundet med usikkerhed. De beregnede forskelsbeløb er baseret på samme datagrundlag som er anvendt i Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport Fordeling og Incitamenter 217, juni 217.
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereI mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereUdflytning af statslige arbejdspladser
Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereIndvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018
Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereDA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom
DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereFolk i job flytter til storbyområderne
Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereStor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli
Arbejdsløsheden i juli Den. september Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli Antallet af arbejdsløse steg med. fuldtidspersoner fra juni til juli, så bruttoarbejdsløsheden nu er på. fuldtidspersoner,
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereChefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil
I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 1. Talepapir 24. september 2017 Samrådsspørgsmål AØ og AZ Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september
Læs mereArbejdsløsheden faldt for 8. måned i træk
Arbejdsløsheden i marts 2015 Den 30. april 2015 Arbejdsløsheden faldt for 8. måned i træk Arbejdsløsheden faldt med 1.500 fuldtidspersoner fra februar til marts. Der er nu i alt 127.100 bruttoarbejdsløse,
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereDet samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet
A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereestatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter
Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereFald i arbejdsløsheden i august, men stadig stor usikkerhed i tallene
Arbejdsløsheden i august 7 Den 3 oktober 7 Fald i arbejdsløsheden i august, men stadig stor usikkerhed i tallene Antallet af arbejdsløse faldt med. fuldtidspersoner fra juli til august 7, så bruttoarbejdsløsheden
Læs mereØkonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer
Læs mereRegionale indkomstforskelle gennem 20 år
15. juni 2016 Nr. 6 Regionale indkomstforskelle gennem 20 år Af Anne Kaag Andersen, Jarl Quitzau og Ulla Ryder Jørgensen 1 Trods Danmarks beskedne størrelse er der væsentlige regionale forskelle i danskernes
Læs mereLangdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereArbejdsløsheden faldt igen i januar
Arbejdsløsheden i januar. marts Arbejdsløsheden faldt igen i januar Antallet af arbejdsløse faldt med. fuldtidspersoner fra december 7 til januar, så bruttoarbejdsløsheden nu er på. fuldtidspersoner, jf.
Læs mereArbejdsløsheden faldt igen i september
Arbejdsløsheden i september 1 5. november 1 Arbejdsløsheden faldt igen i september Antallet af arbejdsløse faldt med fuldtidspersoner fra august til september 1, så bruttoarbejdsløsheden nu er på 1. fuldtidspersoner,
Læs mereLønmodtageres finansielle formuer
Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereDekomponering af den stigende Gini-koefficient
d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 600 649 721 735 1,94% 22,50% Københavns omegn 1.746 1.460 1.614 1.621 0,43% -7,16% Nordsjælland 2.709 2.444 2.645 2.683 1,44% -0,96% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 542 610 649 721 11,09% 33,03% Københavns omegn 1.543 1.402 1.460 1.614 10,55% 4,60% Nordsjælland 2.499 2.379 2.444 2.645 8,22% 5,84% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 565 594 572 584 2,10% 3,36% Københavns omegn 1.509 1.487 1.463 1.414-3,35% -6,30% Nordsjælland 2.474 2.631 2.505 2.375-5,19% -4,00% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 539 584 610 649 6,39% 20,41% Københavns omegn 1.512 1.414 1.402 1.460 4,14% -3,44% Nordsjælland 2.420 2.375 2.379 2.444 2,73% 0,99% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 649 681 699 693-0,86% 6,78% Københavns omegn 1.460 1.423 1.423 1.498 5,27% 2,60% Nordsjælland 2.444 2.425 2.392 2.417 1,05% -1,10% Bornholm
Læs mereTabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)
Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden) København by 749 752 784 784 0,00% 4,67% Københavns omegn 1.612 1.597 1.685 1.677-0,47% 4,03% Nordsjælland 2.736 2.545 2.721 2.741 0,74% 0,18% Bornholm
Læs mere