Kampen om dagsordenen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen om dagsordenen"

Transkript

1 1 Kampen om dagsordenen - strategisk planlægning af mediehåndtering i en interesseorganisation Af Jakob Ebeling & Troels Johannesen Speciale, Kommunikation, RUC, maj 2004 Vejleder: Rasmus Jønsson

2 2 Kapitel 1. Præsentation Indledning Problemformulering Uddybning af problemformulering Specialets ramme Feltbegrebet Kapitalbegrebet Habitusbegrebet Agenda-setting og politisk kommunikation...9 Kapitel 2. Dagsordenstrategiens fundament Undersøgelsesdesign Introduktion til modellen Undersøgelsens og modellens elementer Kommunikationsproblem og strategiens målsætning (element 1) Afsenderen (element 2) Målgruppen (element 3) Nyhedsmedierne (element 4) Den dagsordensættende strategi (element 5)...21 Kapitel 3. Afsenderen DMs position fortid og fremtid Arbejdsområder, visioner og værdier Nye tendenser i medlemsgrundlaget DM i forandring Forandringsprocessens betydning for den strategiske kommunikation DMs eksterne profil Vilkår for den professionelle kommunikation Demokratiet frem for alt Kommunikationsberedskab Eksisterende kommunikationsovervejelser Konkurrentanalyse Sammenfatning af kapitel Kapitel 4. Målgruppen Overordnet målgruppeindsnævring Målgruppens overordnede karakteristika Den kvantitative målgruppeanalyse Metodiske overvejelser omkring spørgeskemaundersøgelsen Yderligere indsnævring af målgruppen Respondenternes relevansopfattelse af medlemskab Respondenternes interesser og holdninger til arbejdsmarkedet Fagforeningers tilstedeværelse i medierne Sammenfatning af den kvantitative analyse...50

3 Den kvalitative målgruppeanalyse Metodiske overvejelser omkring fokusgrupperne Forhåndsviden om fagforeninger Forhåndsviden om DM Holdninger og fordomme om fagforeninger Selvopfattelse: De stærke akademikere Baggrund for viden og holdninger til fagforeninger Motiver for valg og fravalg af medlemskab Manglende relation til fagforeningen Respondenternes informationsbehov Målgruppens forhold til andre aktører Direkte kommunikation fra DM Respondenternes forhold til synlighed i medierne Respondenternes indtryk af DM i medierne Respondenternes potentielle holdningsændring De forskellige medlemstyper Sammenfatning af kapitel Kapitel 5. Nyhedsmedierne Nyheder Journalistens perspektiv og tendenser i nyhedsproduktionen Agenda-setting i praksis Først med det sidste Den magtfulde undersøgelse Gennemskuelig spin Nyhedsmediernes netværk DM i medierne en kvantitativ analyse DM i medierne - en kvalitativ analyse Den gode rolle Akademikerledighed Den gode historie Det gode emne Sammenfatning af kapitel Kapitel 6. Den dagsordensættende strategi Det strategiske niveau Det taktiske niveau Det operationelle niveau Medievalg Budskaber...99 Kapitel 7. Konklusion Litteraturliste English summary...107

4 4 Kapitel 1. Præsentation 1.1. Indledning Historisk har danske fagforeninger haft stor medlemstilslutning. Organisationsgraden i de akademiske fagforeninger har været højere end i flere af de lande Danmark normalt sammenligner sig med (Mandag Morgen, nr. 5, 5. februar 2001, s.5). En stor andel af danske lønmodtagere har gennem de seneste årtier følt, at fagforeningerne har haft en berettigelse, og mange blev medlem uden større refleksion. Men billedet ser ud til at ændre sig, når man kigger på de yngre generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. En undersøgelse viser, at organisationsprocenten hos lønmodtagere over 30 år er på 85 %, mens kun 69 % af unge under 30 år er medlem af en fagforening (Ibid.). I den sammenhæng peger ledende fagforeningspersoner på, at kommunikationen og profileringen af fagforeningerne har været en stor del af problemet. Bl.a. vurderer HKs formand John Dahl, at imageproblemerne i høj grad skyldes pressens behandling af fagforeningerne (Ibid.). I modsætning til Dahl er de t vores tese, at årsagen til problemstillingen ikke kan isoleres hos pressen, men i forholdet mellem fagforeninger, medlemmer og medier. I foråret 2003 trådte det frie fagforeningsvalg mellem fagforeningerne i Akademikernes Centralorganisations (AC) i kraft. Efter at have overvejet det grundigt tilsluttede Dansk Magisterforening (DM) sig, da det ifølge DMs formand var det eneste rigtige for medlemmerne. (Jyllandsposten, 29. april 2003). Det frie fagforeningsvalg blev startskuddet til en intern debat i DM. Hvordan skulle man forholde sig til det frie valg, hvad skulle der gøres for at omstille Dansk Magisterforening, så organisationen kunne konkurrere på nuværende og fremtidens vilkår? I sensommeren 2003 kørte der i DMs medlemsblad Magisterbladet en artikelserie, der satte fokus på fremtidens DM. Fremtrædende personer med en mening om DM og forholdet til medlemmerne (specialister og generalister) gav deres bud på, hvad fremtidens akademiske fagforening bør indeholde, hvad den bør tilbyde medlemmerne, og hvad den skal profilere sig på for at kunne være relevant for kommende generationer af akademikere. Medlemskommunikationen er kommet under pres. Det gælder ikke mindst for fagforeningerne, der har svært ved at kommunikere med den ønskede e ffekt til medlemmer og omverden. Det er vores tese, at fagforeninger tidligere har haft en tættere og mere direkte kontakt til medlemmer, mens medlemmer i dag i højere grad oplever fagforeninger gennem nyhedsmedierne. Når faglige organisationer omtales er det ofte under mindre flatterende overskrifter med vinkler som bureaukrati, pamperi, intern konflikt og magtmisbrug. Spørgsmålet er, hvor meget det påvirker offentlighedens syn på fagforeningerne og ikke mindst de personer, der skal tage stilling til, om de vil melde sig ind i en fagforening eller ej? Specialets motivation ligger i den kommunikative fokusering og oprustning som partier, virksomheder og organisationer er i gang med for at tiltrække og fastholde kunder, vælgere og medlemmer. Vi mener, at også medlemsorganisationer er nødt til at tænke strategisk og opruste

5 5 kommunikativt for at kunne trænge igennem til målgrupperne. Den strategiske tænkning og kommunikative oprustning bliver samtidig endnu vigtigere, når konkurrenter opruster. Som medlemmer har vi registreret, at DM sjældent citeres i de landsdækkende nyhedsmedier. Ligeledes har vi et indtryk af, at der er langt mellem udtalelser, der er med til at sætte en debat i gang, der kunne betyde ændringer i foreningens position på det arbejdsmarkedspolitiske område og give en opfattelse af, hvad fagforeningen står for. Denne umiddelbare svage position på nyhedsmediernes dagsorden, der springer i øjnene både på os selv, samt på en skare af DMs medlemmer (Magisterbladet nr. 18, 2003, s.12), mener vi kan risikere at nedsætte DMs indflydelse og være indirekte årsag til, at medlemmernes problemer ikke bliver eksponeret for offentligheden og den politiske dagsorden, som DM som interesseorganisation blandt andet har til formål at påvirke. Medlemmerne af DM savner mere synlighed i medierne, og dette er en af de præmisser, der ligger til grund for at skrive dette speciale. Vi mener, at en del af løsningen er at få DMs position i nyhedsmedierne styrket. I den sammenhæng mener vi, at DM især bør være opmærksom på de marginale medlemsmålgrupper. Vi vurderer, at studerende, der endnu ikke har meldt sig ind eller kun har været medlem pga. en billig studieforsikring, er en sådan marginal medlemsgruppe. Det er vores tese, at denne målgruppes opfattelse af fagforeninger generelt og DM specifikt er uafklaret. Da de studerende kan være usikre på, om de skal melde sig ind i en fagforening eller ej, bør de være en primær målgruppe i DM s bestræbelser på at styrke deres position i nyhedsmedierne. De studerende er vitale for DMs fremtid. De er de kommende kernemedlemmer, og de kan være usikre på, om DM kan gøre en forskel for dem som individer. Overbevises denne målgruppe ikke kan grundlaget for DMs rolle som interesseorganisation på fremtidens arbejdsmarked forsvinde. Det er specialets udgangspunkt, at DM må målrette sin kommunikation til denne målgruppe for at forebygge, at organisationsprocenterne falder yderligere. Samtidig hermed kan DM profilere sine egne kompetencer i forhold til andre målgrupper, konkurrenter og modspillere på de arbejdsområder som organisationen har. Denne præsentation af specialets problemfelt leder os frem til følgende problemformulering: 1.2. Problemformulering Hvordan styrker DM sin position på nyhedsmediernes dagsorden, med fokus på studerende som målgruppe?

6 Uddybning af problemformulering For at svare uddybende på ovennævnte problemformulering har vi valgt at opstille følgende tre arbejdsspørgsmål: 1. Hvilke forhold gør sig gældende for DM som afsender af kommunikation, med fokus på den udvalgte målgruppe? 2. Hvilke faktorer præger studerendes holdninger til og adfærd overfor fagforeninger og DM specifikt? 3. Hvilke elementer i mediernes nyhedsproduktion er centrale for en strategi, der skal gøre DM mere synlig på mediernes dagsorden? Arbejdsspørgsmålene og deres betydning for undersøgelsesdesignet behandles i kapitel 2. Specialets målsætning er at optimere den strategiske og operationelle mediehåndtering, en kommunikativ proces, der allerede eksisterer og dagligt udføres i DM. Ambitionen er at skabe en platform, der kan anbefale overordnede retningslinier for en optimeret indsats, men også konkrete overvejelser om og råd til hvordan DM kan byde ind på nyhedsmediernes dagsorden reaktivt så vel som proaktivt. For atopnå et velfunderet fundament for realiseringen af denne målsætning, inddrager vi flere forskellige metodiske og analytiske tilgange til informationsprocessens centrale elementer; afsender, målgruppe og medie, og tilsammen udgør disse elementer det undersøgelsesdesign, som vi vil præsentere i kap itel 2. De tre arbejdsspørgsmål vil være ledende for hver deres analyse af henholdsvis de for strategien afgørende karakteristika ved afsenderen, målgruppen og nyhedsmedierne. Tilsammen vil det være vores fundament for en realistisk dagsordensættende kommunikationsstrategi, der kan anbefales til DM. Strategien sigter mod en overordnet effekt: En styrket position, kvantitativt så vel som kvalitativt, på nyhedsmediernes dagsorden. Med andre ord mere synlighed i strategisk udvalgte medier, med de gode historier, på udvalgte fokusområder. Hvad vi mere nuanceret mener med det vil blive præciseret indledningsvis i kapitel 2 og behandles desuden løbende i specialet. En af specialets grundlæggende præmisser er, at DM er i en forandringsproces, hvor organisationens struktur, værdier og visioner revurderes og efter en lang debatproces skal til afstemning hos medlemmerne i maj I den hidtidige debat har vi registreret, at en stærkere profil i den offentlige debat og mere fokus på næste generationer i DM, har v æret blandt fokusområderne. Hvad DM i sidste ende vælger at prioritere er i skrivende stund (ultimo april 2004) uafklaret, men den endelige dagsordensættende strategi er tænkt som en platform, der kan være en inspiration til DM s ledelse og kommunikationsafdelingens bestræbelser på at skabe en problemreduktion i forhold til de nævnte fokusområder.

7 Specialets ramme Specialets ramme er fastlagt ud fra, hvordan vi mest dybdegående kan komme til bunds i vores problemstilling. I dette afsnit introducerer vi de kommunikationsretninger, som vi er inspireret af, samt teori vi mener kan perspektivere projektets problemstilling. Vi arbejder ud fra et ideal om, at empiri og teori kan give os den strategiske indsigt i DMs kommunikative udfordringer, så vi er i stand til at opstille den handlingsanvisende strategi på et realistisk og kvalificeret grundlag. De teoretiske inspirationskilder bliver sat i spil med de empiriske undersøgelser vi har foretaget. I forlængelse heraf kan processen i specialet karakteriseres som en induktiv proces, hvori vi tager udgangspunkt i empirien og perspektiverer til relevante teoretiske begreber og forståelser. I praksis betyder det, at vi i hele forløbet har inddraget vores forståelser og teoretisk viden inden for feltet for at nuancere vores empiri i relation til vores problemstilling. I den sammenhæng har vi fundet Pierre Bourdieus begrebstrilogi: Felt, kapital og habitus inspirerende og perspektiverende. Formuleringen af en realistisk dagsordensættende strategi forudsætter et b redt indblik i de hovedelementer, der udgør den dagsordensættende informationsproces - faktorer ved og relationer mellem afsender, målgruppe og medie. Bourdieu har med udgangspunkt i begreberne felt, kapital og habitus undersøgt humanistiske og samfundsfaglige felter, med afsæt i de relationelle og praktiske forhold, hvilket harmonerer godt med vores tilgang og behandling af den valgte problemstilling. Set i det perspektiv er specialet inspireret af Bourdieus bestræbelser på at skabe en fusion mellem det teoretiske og empiriske ved at erkende, at det vi foretager os er en konstant overlapning mellem teori og undersøgelsesgenstand, mellem refleksion og observation (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 41). Bourdieus sociologiske tilgang, med fokus på relationerne mellem de sociale aktører frem for et teoretisk nærsyn på selve aktørerne, harmonerer godt med vores optik. Vores problemstill ing forudsætter en todelt optik: Institutionelle aktørers relationer og handlen i kampen om nyhedsmediernes dagsorden, samt individers holdninger og handlen i forhold til at være fagligt organiseret. I den kontekst vil vi her præsentere begreberne felt, kapital og habitus og argumentere for, hvorfor de på forskellige niveauer tilbyder en konstruktiv analytisk tilgang Feltbegrebet Med Bourdieus optik består den sociale verden af objektive relationer, og ikke af interaktioner, mellem aktører eller af intersubjektive bånd mellem individer. Han mener, at det set fra et sociologisk perspektiv er ufrugtbart at benytte det samlede begreb samfund. Det der kaldes det moderne vestlige samfund, ser Bourdieu ikke som en helhed, men som en række relativt autonome felter og sociale rum, der ikke lader sig beskrive ud fra ét perspektiv. I feltet eksisterer en række sfærer af økonomisk, politisk, religiøs, æstetisk og intellektuel karakter, der på hver sin vis påvirker og regulerer det pågældende område. Ud fra disse principper afgrænses et socialt defineret og struktureret felt, hvor agenter (Bourdieu benytter begrebet agent, hvor vi anvender ordet aktør), som

8 8 på en arena, kæmper om at bevar e eller styrke deres position (Bourdieu & Wacquant, 1996, s.28). Bourdieu sammenligner begrebet felt med et spil. Som i et spil kæmper agenter i et felt om magt, indflydelse eller anden form for belønning. Felter har ikke som spil en bevidst konstruktion med eksplicitte regler, men er i stedet styret af klare regelmæssigheder og normer (Ibid., s.85). Det er i feltets sammenligning med et spil, at vi ser en klar parallel til vores forståelse af kampen om dagsordenen. På et niveau betragter vi feltbegrebet på et individuelt plan, når vi skal forstå og analysere målgruppens forhold til fagforeningsfeltet. Men på et andet og mere overordnet niveau mener, at vi begrebet kan benyttes til at forstå og beskrive kampen om dagsordenen på et givent felt, hvilket i denne kontekst er arbejdsmarkedet. Her er DM én aktør ud af mange, der kæmper under samme uartikulerede regler og normer. Hver aktør forsøger med udgangspunkt i sin kapital at præge feltet ved at pl acere sine interesser højst muligt på dagsordenen. Hvis man som aktør i spillet har en strategi, har man en forståelse for det spil man indgår i (Ibid., s.114). Spillet kan spilles mere eller mindre strategisk velovervejet, hvilket vi tager afsæt i i vores analyser og strategiske anvisninger. Det kan være vanskeligt at skelne og definere grænserne for et felt 1, og det skal pointeres, at det ikke er vores ambition at konstruere et fyldestgørende og komplet billede af kampen om dagsordenen på DMs områder, og dermed undersøger vi ikke hele felter i bourdieusk forstand. I stedet benytter vi begrebet som en overordnet analyse- og forståelsesramme for kampen om dagsordenen og analysen af, hvilke uartikulerede regler og normer man bør følge for at styrke sin position på nyhedsmediernes dagsorden Kapitalbegrebet Kapital er den værdi som en agent (aktør) har til rådighed i feltet. Begrebet har mange former. Økonomisk, kulturel, social osv. De forskellige former for kapital har forskellige værdier og styrker alt afhængig af, hvilket felt der ageres på, og der foregår en vedvarende kamp om magt, autoritet og legitimitet på et givent felt. Kampen handler dels om at tilegne sig kapital og dels om at forsøge at opskrive den kapital man selv besidder, og samtidig nedskrive den kapital de konkurrerende aktører besidder. Begreberne felt og kapital hænger derfor tæt sammen. Aktørernes styrker og evne til indflydelse og ændring af positioner i feltet afhænger af sammensætning af kapital forstået som volumen og struktur. Dynamikken i et felt ligger i kapitalformernes strukturelle konfiguration, det vil sige i spændingen mellem de forskellige kræfter, hvilket gør aktørens kapitalbeholdning og sammensætning afgørende for succes på et felt (Ibid., s. 88). Vi har valgt at anvende begrebet kapital på flere niveauer: I afsenderkapitlet benytter vi kapital som reference til at analysere og kortlægge afsender en som aktør samt dens position i feltet. Her bliver DMs kompetencer og gennemslagskraft altså vigtige parametre. Med samme optik anvendes kapital til at positionere de andre aktører på det pågældende felt. Det andet niveau, hvor vi benytter 1 Ifølge Bourdieu undersøges et felt på tre områder: 1. Bestemmelse af feltets placering i relation til det overordnede magtfelt 2. Kortlægning af de objektive relationer mellem de forskellige aktører eller institutioner, der kæmper om legitimitet og magt. 3. Analyse af aktørernes habitus og de forskellige holdningssystemer de har tillagt sig (Ibid., s. 91)

9 9 kapitalbegrebet er i vores undersøgelse af målgruppens viden om og holdninger til feltet. Vi analyserer målgruppen som modtager af kommunikation fra DM ved bl.a. at forstå deres udsagn som udtryk for individernes respektive kapital og habitus Habitusbegrebet Habitus knytter begreberne felt og kapital sammen og kan anvendes til at forstå social handlen. Begrebet kan forstås som en katalysator eller mekanisme, der tilskynder aktørerne at forme en strategi, så de står stærkere i spillet (Ibid., s. 105). Bourdieu betegner habitus som et princip, der gør den enkelte i stand til at agere på en given situation. Med hans egne ord er det: et system af varige og transponérbare holdninger, der på én gang integrerer individets samlede sum af tidligere erfaringer, samtidig med, at det i det givne øjeblik fungerer som matrice for individets måde at opfatte, vurdere og handle på (Ibid., s ). Det er med andre ord summen af de historiske relationer, der er ophobet i den enkelte. Når en agent (aktør) påvirkes af stimuli fra feltet, er reaktionen og den sociale handlen påvirket af den historisk (eller kulturelt) betingede habitus. Det er ikke kun den umiddelbare sociale handlen, men også agentens strategiske handlen, der er præget af habitus. Habitus kan således ses som grundlaget for, at et individ besidder præmisser til at reagere på kommunikation og eventuelt ændre adfærd. I Bourdieus tekster knyttes begrebet habitus til individers sociale handlen. I modsætning til de andre begreber, der kan opfattes på flere niveauer, benytter vi derfor udelukkede begrebet som analyseramme på udsagn fra individer i målgruppen og er tilbageholdende med at knytte habitus til institutionelle aktørers handlen på nyhedsmedierne dagsorden. I det følgende afsnit introducerer vi de to kommunikative discipliner, som vi har valgt at tage afsæt i i behandlingen af specialets problemstilling Agenda-setting og politisk kommunikation Specialets problemstilling er relateret til det stadigt stigende pres, der er på medlemskommunikationen i interesseorganisationer, heriblandt fagforeninger. Det skal ses i lyset af den udvikling organisationerne, medlemmerne og ikke mindst kommunikationsmiljøet har gennemgået de seneste årtier. Noget tyder på, at forholdet mellem organisation og medlemmer i dag i høj grad påvirkes af mediernes rolle og vinkling af historier. Derfor indtager nyhedsmediernes dagsordensætten de funktion en central rolle for, for det første at forstå hvorfor forholdet mellem organisationen og medlem/potentielle medlemmer har den nuværende status, og for det andet, som udgangspunkt for formuleringen af en strategi, der kan reducere den introducerede problemstilling. Agenda-setting er en teori og metodik, der er udviklet med henblik på at belyse den løbende kamp imellem forskellige sager (issues), der forsøger at opnå opmærksomhed hos henholdsvis medierne, offentligheden (borgerne) og de politiske beslutningstagere. Teorien og metodikken bag agendasetting tilbyder en forklaringsramme for, hvorfor information om nogle sager og ikke andre er

10 10 eksponeret for offentligheden, hvordan offentlig mening konstrueres, og hvorfor nogle sager frem for andre bliver genstand for politiske beslutningsprocesser (Dearing & Rogers, 1996, s.1-2). Agenda-setting blev som paradigme skabt inden for massekommunikationsforskningen i USA i 1970 erne. Begrebet og den grundlæggende metodik blev første gang formuleret af Maxwell McCombs og Donald Shaw i 1972 (Dearing & Rogers, 1996, s. vii). Agenda-setting er et felt der som politisk kommunikation befinder sig mellem medieforskning og politologi og derfor behandler begreberne medier og magt. Politologen Harald D. Lasswell har haft stor betydning for belysningen af nyhedsmediernes rolle i samfundet. Lasswells studier af mediernes overvågende og korrelative roller var banebrydende, ligesom politologen Bernard Cohens observationer, der bl.a. udmøntede sig i tesen: The press may not be successful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly successful in telling it s readers what to think about (Cohen, 1963, s. 33). Denne sætning var til stor inspiration for McCombs og Shaws formul ering af agenda-setting teorien, og vi betragter tesen om nyhedsmediernes meningsdannende funktion som et væsentligt argument for vores valg af medie og kommunikationsstrategi. Set fra vores perspektiv - med ambitionen om at formulere en strategi, der vil styrke DMs interesser på nyhedsmediernes dagsorden - kan man sige, agenda-setting hovedsageligt bliver til en efterrationaliserende kommunikationsanalyse 2, hvor vi laver en handlingsanvisende strategi. Vi benytter denne tilgang til at forstå nyhedsmediernes skiftende fokusering på forskellige emner, samt hvorfor disse issues svinger i eksponering. Indenfor agenda-setting studier har der været grupper, der har sat fokus på hver deres dagsorden. I studier af den offentlige dagsorden har brugen af meningsmålinger blandt borgerne været den dominerende metode. Studier af nyhedsmediernes dagsorden, har været ledet af medieforskere og den fortrukne metode har været indholdsanalyser og kvantitative undersøgelser af mediernes indhold. I studier af den politiske dagsorden, der har været domineret af politologer, har det metodiske udgangspunkt været analyser af politiske debatter og beslutningsprocesser. I denne forbindelse skal det pointeres, at vi afgrænser os fra at analysere agenda -setting politologisk. Vores udgangspunkt er medievidenskabeligt, og hviler på antagelsen af, at politiske budskaber, der eksponeres via massemedierne har større mulighed for at nå et politisk beslutningsniveau. Agendasetting er primært en akademisk disciplin, der sigter mod at forklare social sta bilitet og forandring. Da specialets formål er at formulere en realistisk handlingsanvisende strategi, benytter vi os af agenda-setting som en teoretisk forståelsesramme for vores handlingsanvisende strategi. Indenfor dansk samfunds- og medieforskning har en række personer de seneste år gjort sig bemærket med studier i mediers magt og dagsordensættende funktion. Anker Brink Lund og Peter 2 Se bilag 30 hvor Dearing & Rogers agenda-model vises.

11 11 Bro er her værd at hæfte sig ved. Anker Brink Lund har i forbindelse med Den redigerende magt (2002), der er en del af Magtudredningen 3, udført omfattende forskning af nyhedsmediernes politiske indflydelse. Lund stiller skarpt på nyhedsinstitutionens politiske indflydelse og beskæftiger sig dermed med den del af agenda-forskning, og tager udgangspunkt i det væsentlige i nyhedsmediernes dagordenssættende funktion. Hans studier af Nyhedsugen (Lund, 2002, s ) er inspireret af den svenske magtudrednings metode og Dearing & Rogers opstillede rammerne for en analyse af mediernes dagsordener og deres indflydelse på det politiske niveau. Anker Brink Lund fremhæver, at nyere forskning indikerer, at de politiske dagsordner ikke i så høj grad er forbundet med dagsaktuelle forhold, men at det derimod er mere langsigtede handlinger, der er i spil. I denne sammenhæng spiller begreberne priming ( at grunde før maling ) og framing ( at sætte i ramme ) (Lund, 2002, s.15) centrale roller i forståelsen af politiske dagsordners udvikling. Begreberne er sociologisk set en måde at forstå massemediernes redigeringsprocesser, hvor nogle emner udvælges og vinkles på andres bekostning. Det betyder, at nogle politiske udspil og budskaber frem for andre har nemmere ved at knytte sig til dagsordenen. Lund påpeger hermed, at den nyere empiriske forskning sætter spørgsmålstegn ved, om offentlighedsteorien kan beskrive de aktuelle politiske realiteter. Lund mener, at den aktuelle danske mediekritik antyder, at det ikke kun er borgerne, der mister indflydelse på dagsordenen, men også partier, øvrighed og interesseorganisationer taber terræn, da de i stigende grad bliver afhængige af de politiserede massemedier og deres øgede indflydelse på hvad der kommer på dagsordenen (Lund, 2002, s.14-15). Denne betragtning mener vi kan kritiseres for ikke at tage højde for hvordan professionalisering og oprustning af kommunikation resulterer i, at partier og organisationer kan arbejde målrettet med enkelte sager, hvor journalister i højere grad er underlagt produktionskrav på flere områder. Dermed kan den professionelle kommunikation stadig påvirke nyhedsmedierne i organisationernes retning. Det kan altså diskuteres om nyhedsmediernes dagsorden bliver sat på nyhedsmediernes præmisser eller om andre aktører også har indflydelse på denne proces. På den ene side er det medierne der bestemmer spillereglerne for hvad der kommer i nyhedsmedierne qua deres redigerende magt. På den anden side kan andre aktører, såfremt de har ressourcer til at professionalisere deres mediehåndtering, være i stand til præge specifikke mediedagsordener. Ud fra sidstnævnte betragtning bliver partier og organisationer nødt til at tænke strategisk omkring deres mediehåndtering, hvis de ønsker at præge meningsdannelsen hos diverse målgrupper. Forskningsadjunkten Peter Bro er interessant i forbindelse med de strategiske og praktiske bestræbelser på at præge mediernes dagsorden. Hans seneste forskningsprojekt, Netværk i nyhedsmedierne, tilbyder i modsætning til hovedparten af agenda -setting forskningen en pragmatisk tilgang til arbejdet med at sætte sager på nyhedsmediernes dagsorden. Bros forskningsprojekt 3 Magtudredningen er et forskningsprojekt, der er sat i gang på foranledning af Folketinget og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede. (kilde:

12 12 undersøger bl.a. hvordan de nyhedshistorier, der går forud for politisk indgriben, indeholder faste og forudsigelige mønstre og rollefordelinger. Mange organisationer er ifølge Bro ikke dygtige nok til at tænke på journalisten som modtager for kommunikation (Mandag Morgen nr. 1, 2004). Peter Bros teser og model, som behandles mere indgående i kapitel 5, bliver anvendt som reference og perspektiv i vores analyse af mediehåndtering i DM. Politisk kommunikation er en disciplin der har en del teoretiske og empiriske paralleller til og sammenfald med agenda-setting. Vi inddrager aspekter fra politisk kommunikation fordi vores problemstilling findes i en politisk organisation, der forsøger at optimere sin kommunikation til medlemmer og potentielle medlemmer. I lang tid var politisk kommunikation en disciplin, der havde begrænset interesse blandt danske forskere. I stedet for at kombinere den medievidenskabelige og politologiske metode har forskningen siden 1970 erne taget udgangspunkt i enten den ene eller anden metode. Siden midten af 1990 erne har disciplinen opnået stigende opmærksomhed, både blandt forskere og praktikere (Esmark & Kjær i Carlsen et. al., 1999, s.147). En række af de tanker og metoder, der ligger til grund for tilrettelægg else af politiske valgkampagner (jf. Vigsø, 1996a, Jønsson & Larsen, 2001), går igen i vores projekt. Vores udgangspunkt for at arbejde med professionel strategisk kommunikation i en medlemsorganisation som DM, stammer i høj grad fra tankerne om politisk marketing. Denne tankegang har rødder i produktrelateret marketing, der går flere hundrede år tilbage, mens den politiske marketing ikke før det seneste årti har været behandlet teoretisk (Vigsø 1996a). Vi lægger os op ad en forståelse af den politiske marketing som værende et planlægningsredskab for partier og organisationer, til at nærme sig deres vælgere eller i vores tilfælde medlemmer eller interessenter. Ifølge Orla Vigsø er politisk marketing en metode hvormed man videnskabeligt undersøger hvilke primære ønsker og prioriteringer bestemte segmenter har, på samme måde som en virksomhed undersøger kundegrundlaget for at afsætte s ine produkter (Vigsø 1996a, s.45). Når de kvantitative eller kvalitative målinger er foretaget, målretter man sin kampagne (eller sine produkter) mod de segmenter, der er interessante ud fra et marketingperspektiv (eller et efterspørgselsperspektiv). Dette perspektiv tillægger vi det strategiske arbejde med DM som case, da vi også undersøger hvor der er efterspørgsel for DMs kompetencer hos målgruppen. Vi har fundet inspiration i begreberne sikre og usikre vælgere, hvilket henviser til at megen politisk kommunikation i en valgkamp er fokuseret på at overbevise de marginale vælgere 4. Det har igen paralleller til begreber som erobringskommunikation og fastholdelseskommunikation, hvilket ligeledes er begreber vi inddrager i vores analyser (Vigsø 1996b, s.92). Det skal bemærkes at hovedparten af forskningen i politisk kommunikation, som eksempelvis politisk marketing, hovedsageligt er knyttet til kommunikation for partier i valgkampe. Derfor vil der også være nogle begrænsninger i forhold til, hvilke paralleller vi kan drage, når begreberne er udtænkt i et partipolitisk perspektiv, med fokus på vælgere som målgruppe. Den 4 Oplæg om valgstrategi med Jens Christiansen, partisekretær for Socialdemokraterne på RUC, 16. april 2004

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier!

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Diskussionsoplæg Dato: marts 2012/hadl Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Børne- og Kulturchefforeningen er en forening af chefer med

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere