Kampen om dagsordenen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen om dagsordenen"

Transkript

1 1 Kampen om dagsordenen - strategisk planlægning af mediehåndtering i en interesseorganisation Af Jakob Ebeling & Troels Johannesen Speciale, Kommunikation, RUC, maj 2004 Vejleder: Rasmus Jønsson

2 2 Kapitel 1. Præsentation Indledning Problemformulering Uddybning af problemformulering Specialets ramme Feltbegrebet Kapitalbegrebet Habitusbegrebet Agenda-setting og politisk kommunikation...9 Kapitel 2. Dagsordenstrategiens fundament Undersøgelsesdesign Introduktion til modellen Undersøgelsens og modellens elementer Kommunikationsproblem og strategiens målsætning (element 1) Afsenderen (element 2) Målgruppen (element 3) Nyhedsmedierne (element 4) Den dagsordensættende strategi (element 5)...21 Kapitel 3. Afsenderen DMs position fortid og fremtid Arbejdsområder, visioner og værdier Nye tendenser i medlemsgrundlaget DM i forandring Forandringsprocessens betydning for den strategiske kommunikation DMs eksterne profil Vilkår for den professionelle kommunikation Demokratiet frem for alt Kommunikationsberedskab Eksisterende kommunikationsovervejelser Konkurrentanalyse Sammenfatning af kapitel Kapitel 4. Målgruppen Overordnet målgruppeindsnævring Målgruppens overordnede karakteristika Den kvantitative målgruppeanalyse Metodiske overvejelser omkring spørgeskemaundersøgelsen Yderligere indsnævring af målgruppen Respondenternes relevansopfattelse af medlemskab Respondenternes interesser og holdninger til arbejdsmarkedet Fagforeningers tilstedeværelse i medierne Sammenfatning af den kvantitative analyse...50

3 Den kvalitative målgruppeanalyse Metodiske overvejelser omkring fokusgrupperne Forhåndsviden om fagforeninger Forhåndsviden om DM Holdninger og fordomme om fagforeninger Selvopfattelse: De stærke akademikere Baggrund for viden og holdninger til fagforeninger Motiver for valg og fravalg af medlemskab Manglende relation til fagforeningen Respondenternes informationsbehov Målgruppens forhold til andre aktører Direkte kommunikation fra DM Respondenternes forhold til synlighed i medierne Respondenternes indtryk af DM i medierne Respondenternes potentielle holdningsændring De forskellige medlemstyper Sammenfatning af kapitel Kapitel 5. Nyhedsmedierne Nyheder Journalistens perspektiv og tendenser i nyhedsproduktionen Agenda-setting i praksis Først med det sidste Den magtfulde undersøgelse Gennemskuelig spin Nyhedsmediernes netværk DM i medierne en kvantitativ analyse DM i medierne - en kvalitativ analyse Den gode rolle Akademikerledighed Den gode historie Det gode emne Sammenfatning af kapitel Kapitel 6. Den dagsordensættende strategi Det strategiske niveau Det taktiske niveau Det operationelle niveau Medievalg Budskaber...99 Kapitel 7. Konklusion Litteraturliste English summary...107

4 4 Kapitel 1. Præsentation 1.1. Indledning Historisk har danske fagforeninger haft stor medlemstilslutning. Organisationsgraden i de akademiske fagforeninger har været højere end i flere af de lande Danmark normalt sammenligner sig med (Mandag Morgen, nr. 5, 5. februar 2001, s.5). En stor andel af danske lønmodtagere har gennem de seneste årtier følt, at fagforeningerne har haft en berettigelse, og mange blev medlem uden større refleksion. Men billedet ser ud til at ændre sig, når man kigger på de yngre generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. En undersøgelse viser, at organisationsprocenten hos lønmodtagere over 30 år er på 85 %, mens kun 69 % af unge under 30 år er medlem af en fagforening (Ibid.). I den sammenhæng peger ledende fagforeningspersoner på, at kommunikationen og profileringen af fagforeningerne har været en stor del af problemet. Bl.a. vurderer HKs formand John Dahl, at imageproblemerne i høj grad skyldes pressens behandling af fagforeningerne (Ibid.). I modsætning til Dahl er de t vores tese, at årsagen til problemstillingen ikke kan isoleres hos pressen, men i forholdet mellem fagforeninger, medlemmer og medier. I foråret 2003 trådte det frie fagforeningsvalg mellem fagforeningerne i Akademikernes Centralorganisations (AC) i kraft. Efter at have overvejet det grundigt tilsluttede Dansk Magisterforening (DM) sig, da det ifølge DMs formand var det eneste rigtige for medlemmerne. (Jyllandsposten, 29. april 2003). Det frie fagforeningsvalg blev startskuddet til en intern debat i DM. Hvordan skulle man forholde sig til det frie valg, hvad skulle der gøres for at omstille Dansk Magisterforening, så organisationen kunne konkurrere på nuværende og fremtidens vilkår? I sensommeren 2003 kørte der i DMs medlemsblad Magisterbladet en artikelserie, der satte fokus på fremtidens DM. Fremtrædende personer med en mening om DM og forholdet til medlemmerne (specialister og generalister) gav deres bud på, hvad fremtidens akademiske fagforening bør indeholde, hvad den bør tilbyde medlemmerne, og hvad den skal profilere sig på for at kunne være relevant for kommende generationer af akademikere. Medlemskommunikationen er kommet under pres. Det gælder ikke mindst for fagforeningerne, der har svært ved at kommunikere med den ønskede e ffekt til medlemmer og omverden. Det er vores tese, at fagforeninger tidligere har haft en tættere og mere direkte kontakt til medlemmer, mens medlemmer i dag i højere grad oplever fagforeninger gennem nyhedsmedierne. Når faglige organisationer omtales er det ofte under mindre flatterende overskrifter med vinkler som bureaukrati, pamperi, intern konflikt og magtmisbrug. Spørgsmålet er, hvor meget det påvirker offentlighedens syn på fagforeningerne og ikke mindst de personer, der skal tage stilling til, om de vil melde sig ind i en fagforening eller ej? Specialets motivation ligger i den kommunikative fokusering og oprustning som partier, virksomheder og organisationer er i gang med for at tiltrække og fastholde kunder, vælgere og medlemmer. Vi mener, at også medlemsorganisationer er nødt til at tænke strategisk og opruste

5 5 kommunikativt for at kunne trænge igennem til målgrupperne. Den strategiske tænkning og kommunikative oprustning bliver samtidig endnu vigtigere, når konkurrenter opruster. Som medlemmer har vi registreret, at DM sjældent citeres i de landsdækkende nyhedsmedier. Ligeledes har vi et indtryk af, at der er langt mellem udtalelser, der er med til at sætte en debat i gang, der kunne betyde ændringer i foreningens position på det arbejdsmarkedspolitiske område og give en opfattelse af, hvad fagforeningen står for. Denne umiddelbare svage position på nyhedsmediernes dagsorden, der springer i øjnene både på os selv, samt på en skare af DMs medlemmer (Magisterbladet nr. 18, 2003, s.12), mener vi kan risikere at nedsætte DMs indflydelse og være indirekte årsag til, at medlemmernes problemer ikke bliver eksponeret for offentligheden og den politiske dagsorden, som DM som interesseorganisation blandt andet har til formål at påvirke. Medlemmerne af DM savner mere synlighed i medierne, og dette er en af de præmisser, der ligger til grund for at skrive dette speciale. Vi mener, at en del af løsningen er at få DMs position i nyhedsmedierne styrket. I den sammenhæng mener vi, at DM især bør være opmærksom på de marginale medlemsmålgrupper. Vi vurderer, at studerende, der endnu ikke har meldt sig ind eller kun har været medlem pga. en billig studieforsikring, er en sådan marginal medlemsgruppe. Det er vores tese, at denne målgruppes opfattelse af fagforeninger generelt og DM specifikt er uafklaret. Da de studerende kan være usikre på, om de skal melde sig ind i en fagforening eller ej, bør de være en primær målgruppe i DM s bestræbelser på at styrke deres position i nyhedsmedierne. De studerende er vitale for DMs fremtid. De er de kommende kernemedlemmer, og de kan være usikre på, om DM kan gøre en forskel for dem som individer. Overbevises denne målgruppe ikke kan grundlaget for DMs rolle som interesseorganisation på fremtidens arbejdsmarked forsvinde. Det er specialets udgangspunkt, at DM må målrette sin kommunikation til denne målgruppe for at forebygge, at organisationsprocenterne falder yderligere. Samtidig hermed kan DM profilere sine egne kompetencer i forhold til andre målgrupper, konkurrenter og modspillere på de arbejdsområder som organisationen har. Denne præsentation af specialets problemfelt leder os frem til følgende problemformulering: 1.2. Problemformulering Hvordan styrker DM sin position på nyhedsmediernes dagsorden, med fokus på studerende som målgruppe?

6 Uddybning af problemformulering For at svare uddybende på ovennævnte problemformulering har vi valgt at opstille følgende tre arbejdsspørgsmål: 1. Hvilke forhold gør sig gældende for DM som afsender af kommunikation, med fokus på den udvalgte målgruppe? 2. Hvilke faktorer præger studerendes holdninger til og adfærd overfor fagforeninger og DM specifikt? 3. Hvilke elementer i mediernes nyhedsproduktion er centrale for en strategi, der skal gøre DM mere synlig på mediernes dagsorden? Arbejdsspørgsmålene og deres betydning for undersøgelsesdesignet behandles i kapitel 2. Specialets målsætning er at optimere den strategiske og operationelle mediehåndtering, en kommunikativ proces, der allerede eksisterer og dagligt udføres i DM. Ambitionen er at skabe en platform, der kan anbefale overordnede retningslinier for en optimeret indsats, men også konkrete overvejelser om og råd til hvordan DM kan byde ind på nyhedsmediernes dagsorden reaktivt så vel som proaktivt. For atopnå et velfunderet fundament for realiseringen af denne målsætning, inddrager vi flere forskellige metodiske og analytiske tilgange til informationsprocessens centrale elementer; afsender, målgruppe og medie, og tilsammen udgør disse elementer det undersøgelsesdesign, som vi vil præsentere i kap itel 2. De tre arbejdsspørgsmål vil være ledende for hver deres analyse af henholdsvis de for strategien afgørende karakteristika ved afsenderen, målgruppen og nyhedsmedierne. Tilsammen vil det være vores fundament for en realistisk dagsordensættende kommunikationsstrategi, der kan anbefales til DM. Strategien sigter mod en overordnet effekt: En styrket position, kvantitativt så vel som kvalitativt, på nyhedsmediernes dagsorden. Med andre ord mere synlighed i strategisk udvalgte medier, med de gode historier, på udvalgte fokusområder. Hvad vi mere nuanceret mener med det vil blive præciseret indledningsvis i kapitel 2 og behandles desuden løbende i specialet. En af specialets grundlæggende præmisser er, at DM er i en forandringsproces, hvor organisationens struktur, værdier og visioner revurderes og efter en lang debatproces skal til afstemning hos medlemmerne i maj I den hidtidige debat har vi registreret, at en stærkere profil i den offentlige debat og mere fokus på næste generationer i DM, har v æret blandt fokusområderne. Hvad DM i sidste ende vælger at prioritere er i skrivende stund (ultimo april 2004) uafklaret, men den endelige dagsordensættende strategi er tænkt som en platform, der kan være en inspiration til DM s ledelse og kommunikationsafdelingens bestræbelser på at skabe en problemreduktion i forhold til de nævnte fokusområder.

7 Specialets ramme Specialets ramme er fastlagt ud fra, hvordan vi mest dybdegående kan komme til bunds i vores problemstilling. I dette afsnit introducerer vi de kommunikationsretninger, som vi er inspireret af, samt teori vi mener kan perspektivere projektets problemstilling. Vi arbejder ud fra et ideal om, at empiri og teori kan give os den strategiske indsigt i DMs kommunikative udfordringer, så vi er i stand til at opstille den handlingsanvisende strategi på et realistisk og kvalificeret grundlag. De teoretiske inspirationskilder bliver sat i spil med de empiriske undersøgelser vi har foretaget. I forlængelse heraf kan processen i specialet karakteriseres som en induktiv proces, hvori vi tager udgangspunkt i empirien og perspektiverer til relevante teoretiske begreber og forståelser. I praksis betyder det, at vi i hele forløbet har inddraget vores forståelser og teoretisk viden inden for feltet for at nuancere vores empiri i relation til vores problemstilling. I den sammenhæng har vi fundet Pierre Bourdieus begrebstrilogi: Felt, kapital og habitus inspirerende og perspektiverende. Formuleringen af en realistisk dagsordensættende strategi forudsætter et b redt indblik i de hovedelementer, der udgør den dagsordensættende informationsproces - faktorer ved og relationer mellem afsender, målgruppe og medie. Bourdieu har med udgangspunkt i begreberne felt, kapital og habitus undersøgt humanistiske og samfundsfaglige felter, med afsæt i de relationelle og praktiske forhold, hvilket harmonerer godt med vores tilgang og behandling af den valgte problemstilling. Set i det perspektiv er specialet inspireret af Bourdieus bestræbelser på at skabe en fusion mellem det teoretiske og empiriske ved at erkende, at det vi foretager os er en konstant overlapning mellem teori og undersøgelsesgenstand, mellem refleksion og observation (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 41). Bourdieus sociologiske tilgang, med fokus på relationerne mellem de sociale aktører frem for et teoretisk nærsyn på selve aktørerne, harmonerer godt med vores optik. Vores problemstill ing forudsætter en todelt optik: Institutionelle aktørers relationer og handlen i kampen om nyhedsmediernes dagsorden, samt individers holdninger og handlen i forhold til at være fagligt organiseret. I den kontekst vil vi her præsentere begreberne felt, kapital og habitus og argumentere for, hvorfor de på forskellige niveauer tilbyder en konstruktiv analytisk tilgang Feltbegrebet Med Bourdieus optik består den sociale verden af objektive relationer, og ikke af interaktioner, mellem aktører eller af intersubjektive bånd mellem individer. Han mener, at det set fra et sociologisk perspektiv er ufrugtbart at benytte det samlede begreb samfund. Det der kaldes det moderne vestlige samfund, ser Bourdieu ikke som en helhed, men som en række relativt autonome felter og sociale rum, der ikke lader sig beskrive ud fra ét perspektiv. I feltet eksisterer en række sfærer af økonomisk, politisk, religiøs, æstetisk og intellektuel karakter, der på hver sin vis påvirker og regulerer det pågældende område. Ud fra disse principper afgrænses et socialt defineret og struktureret felt, hvor agenter (Bourdieu benytter begrebet agent, hvor vi anvender ordet aktør), som

8 8 på en arena, kæmper om at bevar e eller styrke deres position (Bourdieu & Wacquant, 1996, s.28). Bourdieu sammenligner begrebet felt med et spil. Som i et spil kæmper agenter i et felt om magt, indflydelse eller anden form for belønning. Felter har ikke som spil en bevidst konstruktion med eksplicitte regler, men er i stedet styret af klare regelmæssigheder og normer (Ibid., s.85). Det er i feltets sammenligning med et spil, at vi ser en klar parallel til vores forståelse af kampen om dagsordenen. På et niveau betragter vi feltbegrebet på et individuelt plan, når vi skal forstå og analysere målgruppens forhold til fagforeningsfeltet. Men på et andet og mere overordnet niveau mener, at vi begrebet kan benyttes til at forstå og beskrive kampen om dagsordenen på et givent felt, hvilket i denne kontekst er arbejdsmarkedet. Her er DM én aktør ud af mange, der kæmper under samme uartikulerede regler og normer. Hver aktør forsøger med udgangspunkt i sin kapital at præge feltet ved at pl acere sine interesser højst muligt på dagsordenen. Hvis man som aktør i spillet har en strategi, har man en forståelse for det spil man indgår i (Ibid., s.114). Spillet kan spilles mere eller mindre strategisk velovervejet, hvilket vi tager afsæt i i vores analyser og strategiske anvisninger. Det kan være vanskeligt at skelne og definere grænserne for et felt 1, og det skal pointeres, at det ikke er vores ambition at konstruere et fyldestgørende og komplet billede af kampen om dagsordenen på DMs områder, og dermed undersøger vi ikke hele felter i bourdieusk forstand. I stedet benytter vi begrebet som en overordnet analyse- og forståelsesramme for kampen om dagsordenen og analysen af, hvilke uartikulerede regler og normer man bør følge for at styrke sin position på nyhedsmediernes dagsorden Kapitalbegrebet Kapital er den værdi som en agent (aktør) har til rådighed i feltet. Begrebet har mange former. Økonomisk, kulturel, social osv. De forskellige former for kapital har forskellige værdier og styrker alt afhængig af, hvilket felt der ageres på, og der foregår en vedvarende kamp om magt, autoritet og legitimitet på et givent felt. Kampen handler dels om at tilegne sig kapital og dels om at forsøge at opskrive den kapital man selv besidder, og samtidig nedskrive den kapital de konkurrerende aktører besidder. Begreberne felt og kapital hænger derfor tæt sammen. Aktørernes styrker og evne til indflydelse og ændring af positioner i feltet afhænger af sammensætning af kapital forstået som volumen og struktur. Dynamikken i et felt ligger i kapitalformernes strukturelle konfiguration, det vil sige i spændingen mellem de forskellige kræfter, hvilket gør aktørens kapitalbeholdning og sammensætning afgørende for succes på et felt (Ibid., s. 88). Vi har valgt at anvende begrebet kapital på flere niveauer: I afsenderkapitlet benytter vi kapital som reference til at analysere og kortlægge afsender en som aktør samt dens position i feltet. Her bliver DMs kompetencer og gennemslagskraft altså vigtige parametre. Med samme optik anvendes kapital til at positionere de andre aktører på det pågældende felt. Det andet niveau, hvor vi benytter 1 Ifølge Bourdieu undersøges et felt på tre områder: 1. Bestemmelse af feltets placering i relation til det overordnede magtfelt 2. Kortlægning af de objektive relationer mellem de forskellige aktører eller institutioner, der kæmper om legitimitet og magt. 3. Analyse af aktørernes habitus og de forskellige holdningssystemer de har tillagt sig (Ibid., s. 91)

9 9 kapitalbegrebet er i vores undersøgelse af målgruppens viden om og holdninger til feltet. Vi analyserer målgruppen som modtager af kommunikation fra DM ved bl.a. at forstå deres udsagn som udtryk for individernes respektive kapital og habitus Habitusbegrebet Habitus knytter begreberne felt og kapital sammen og kan anvendes til at forstå social handlen. Begrebet kan forstås som en katalysator eller mekanisme, der tilskynder aktørerne at forme en strategi, så de står stærkere i spillet (Ibid., s. 105). Bourdieu betegner habitus som et princip, der gør den enkelte i stand til at agere på en given situation. Med hans egne ord er det: et system af varige og transponérbare holdninger, der på én gang integrerer individets samlede sum af tidligere erfaringer, samtidig med, at det i det givne øjeblik fungerer som matrice for individets måde at opfatte, vurdere og handle på (Ibid., s ). Det er med andre ord summen af de historiske relationer, der er ophobet i den enkelte. Når en agent (aktør) påvirkes af stimuli fra feltet, er reaktionen og den sociale handlen påvirket af den historisk (eller kulturelt) betingede habitus. Det er ikke kun den umiddelbare sociale handlen, men også agentens strategiske handlen, der er præget af habitus. Habitus kan således ses som grundlaget for, at et individ besidder præmisser til at reagere på kommunikation og eventuelt ændre adfærd. I Bourdieus tekster knyttes begrebet habitus til individers sociale handlen. I modsætning til de andre begreber, der kan opfattes på flere niveauer, benytter vi derfor udelukkede begrebet som analyseramme på udsagn fra individer i målgruppen og er tilbageholdende med at knytte habitus til institutionelle aktørers handlen på nyhedsmedierne dagsorden. I det følgende afsnit introducerer vi de to kommunikative discipliner, som vi har valgt at tage afsæt i i behandlingen af specialets problemstilling Agenda-setting og politisk kommunikation Specialets problemstilling er relateret til det stadigt stigende pres, der er på medlemskommunikationen i interesseorganisationer, heriblandt fagforeninger. Det skal ses i lyset af den udvikling organisationerne, medlemmerne og ikke mindst kommunikationsmiljøet har gennemgået de seneste årtier. Noget tyder på, at forholdet mellem organisation og medlemmer i dag i høj grad påvirkes af mediernes rolle og vinkling af historier. Derfor indtager nyhedsmediernes dagsordensætten de funktion en central rolle for, for det første at forstå hvorfor forholdet mellem organisationen og medlem/potentielle medlemmer har den nuværende status, og for det andet, som udgangspunkt for formuleringen af en strategi, der kan reducere den introducerede problemstilling. Agenda-setting er en teori og metodik, der er udviklet med henblik på at belyse den løbende kamp imellem forskellige sager (issues), der forsøger at opnå opmærksomhed hos henholdsvis medierne, offentligheden (borgerne) og de politiske beslutningstagere. Teorien og metodikken bag agendasetting tilbyder en forklaringsramme for, hvorfor information om nogle sager og ikke andre er

10 10 eksponeret for offentligheden, hvordan offentlig mening konstrueres, og hvorfor nogle sager frem for andre bliver genstand for politiske beslutningsprocesser (Dearing & Rogers, 1996, s.1-2). Agenda-setting blev som paradigme skabt inden for massekommunikationsforskningen i USA i 1970 erne. Begrebet og den grundlæggende metodik blev første gang formuleret af Maxwell McCombs og Donald Shaw i 1972 (Dearing & Rogers, 1996, s. vii). Agenda-setting er et felt der som politisk kommunikation befinder sig mellem medieforskning og politologi og derfor behandler begreberne medier og magt. Politologen Harald D. Lasswell har haft stor betydning for belysningen af nyhedsmediernes rolle i samfundet. Lasswells studier af mediernes overvågende og korrelative roller var banebrydende, ligesom politologen Bernard Cohens observationer, der bl.a. udmøntede sig i tesen: The press may not be successful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly successful in telling it s readers what to think about (Cohen, 1963, s. 33). Denne sætning var til stor inspiration for McCombs og Shaws formul ering af agenda-setting teorien, og vi betragter tesen om nyhedsmediernes meningsdannende funktion som et væsentligt argument for vores valg af medie og kommunikationsstrategi. Set fra vores perspektiv - med ambitionen om at formulere en strategi, der vil styrke DMs interesser på nyhedsmediernes dagsorden - kan man sige, agenda-setting hovedsageligt bliver til en efterrationaliserende kommunikationsanalyse 2, hvor vi laver en handlingsanvisende strategi. Vi benytter denne tilgang til at forstå nyhedsmediernes skiftende fokusering på forskellige emner, samt hvorfor disse issues svinger i eksponering. Indenfor agenda-setting studier har der været grupper, der har sat fokus på hver deres dagsorden. I studier af den offentlige dagsorden har brugen af meningsmålinger blandt borgerne været den dominerende metode. Studier af nyhedsmediernes dagsorden, har været ledet af medieforskere og den fortrukne metode har været indholdsanalyser og kvantitative undersøgelser af mediernes indhold. I studier af den politiske dagsorden, der har været domineret af politologer, har det metodiske udgangspunkt været analyser af politiske debatter og beslutningsprocesser. I denne forbindelse skal det pointeres, at vi afgrænser os fra at analysere agenda -setting politologisk. Vores udgangspunkt er medievidenskabeligt, og hviler på antagelsen af, at politiske budskaber, der eksponeres via massemedierne har større mulighed for at nå et politisk beslutningsniveau. Agendasetting er primært en akademisk disciplin, der sigter mod at forklare social sta bilitet og forandring. Da specialets formål er at formulere en realistisk handlingsanvisende strategi, benytter vi os af agenda-setting som en teoretisk forståelsesramme for vores handlingsanvisende strategi. Indenfor dansk samfunds- og medieforskning har en række personer de seneste år gjort sig bemærket med studier i mediers magt og dagsordensættende funktion. Anker Brink Lund og Peter 2 Se bilag 30 hvor Dearing & Rogers agenda-model vises.

11 11 Bro er her værd at hæfte sig ved. Anker Brink Lund har i forbindelse med Den redigerende magt (2002), der er en del af Magtudredningen 3, udført omfattende forskning af nyhedsmediernes politiske indflydelse. Lund stiller skarpt på nyhedsinstitutionens politiske indflydelse og beskæftiger sig dermed med den del af agenda-forskning, og tager udgangspunkt i det væsentlige i nyhedsmediernes dagordenssættende funktion. Hans studier af Nyhedsugen (Lund, 2002, s ) er inspireret af den svenske magtudrednings metode og Dearing & Rogers opstillede rammerne for en analyse af mediernes dagsordener og deres indflydelse på det politiske niveau. Anker Brink Lund fremhæver, at nyere forskning indikerer, at de politiske dagsordner ikke i så høj grad er forbundet med dagsaktuelle forhold, men at det derimod er mere langsigtede handlinger, der er i spil. I denne sammenhæng spiller begreberne priming ( at grunde før maling ) og framing ( at sætte i ramme ) (Lund, 2002, s.15) centrale roller i forståelsen af politiske dagsordners udvikling. Begreberne er sociologisk set en måde at forstå massemediernes redigeringsprocesser, hvor nogle emner udvælges og vinkles på andres bekostning. Det betyder, at nogle politiske udspil og budskaber frem for andre har nemmere ved at knytte sig til dagsordenen. Lund påpeger hermed, at den nyere empiriske forskning sætter spørgsmålstegn ved, om offentlighedsteorien kan beskrive de aktuelle politiske realiteter. Lund mener, at den aktuelle danske mediekritik antyder, at det ikke kun er borgerne, der mister indflydelse på dagsordenen, men også partier, øvrighed og interesseorganisationer taber terræn, da de i stigende grad bliver afhængige af de politiserede massemedier og deres øgede indflydelse på hvad der kommer på dagsordenen (Lund, 2002, s.14-15). Denne betragtning mener vi kan kritiseres for ikke at tage højde for hvordan professionalisering og oprustning af kommunikation resulterer i, at partier og organisationer kan arbejde målrettet med enkelte sager, hvor journalister i højere grad er underlagt produktionskrav på flere områder. Dermed kan den professionelle kommunikation stadig påvirke nyhedsmedierne i organisationernes retning. Det kan altså diskuteres om nyhedsmediernes dagsorden bliver sat på nyhedsmediernes præmisser eller om andre aktører også har indflydelse på denne proces. På den ene side er det medierne der bestemmer spillereglerne for hvad der kommer i nyhedsmedierne qua deres redigerende magt. På den anden side kan andre aktører, såfremt de har ressourcer til at professionalisere deres mediehåndtering, være i stand til præge specifikke mediedagsordener. Ud fra sidstnævnte betragtning bliver partier og organisationer nødt til at tænke strategisk omkring deres mediehåndtering, hvis de ønsker at præge meningsdannelsen hos diverse målgrupper. Forskningsadjunkten Peter Bro er interessant i forbindelse med de strategiske og praktiske bestræbelser på at præge mediernes dagsorden. Hans seneste forskningsprojekt, Netværk i nyhedsmedierne, tilbyder i modsætning til hovedparten af agenda -setting forskningen en pragmatisk tilgang til arbejdet med at sætte sager på nyhedsmediernes dagsorden. Bros forskningsprojekt 3 Magtudredningen er et forskningsprojekt, der er sat i gang på foranledning af Folketinget og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede. (kilde:

12 12 undersøger bl.a. hvordan de nyhedshistorier, der går forud for politisk indgriben, indeholder faste og forudsigelige mønstre og rollefordelinger. Mange organisationer er ifølge Bro ikke dygtige nok til at tænke på journalisten som modtager for kommunikation (Mandag Morgen nr. 1, 2004). Peter Bros teser og model, som behandles mere indgående i kapitel 5, bliver anvendt som reference og perspektiv i vores analyse af mediehåndtering i DM. Politisk kommunikation er en disciplin der har en del teoretiske og empiriske paralleller til og sammenfald med agenda-setting. Vi inddrager aspekter fra politisk kommunikation fordi vores problemstilling findes i en politisk organisation, der forsøger at optimere sin kommunikation til medlemmer og potentielle medlemmer. I lang tid var politisk kommunikation en disciplin, der havde begrænset interesse blandt danske forskere. I stedet for at kombinere den medievidenskabelige og politologiske metode har forskningen siden 1970 erne taget udgangspunkt i enten den ene eller anden metode. Siden midten af 1990 erne har disciplinen opnået stigende opmærksomhed, både blandt forskere og praktikere (Esmark & Kjær i Carlsen et. al., 1999, s.147). En række af de tanker og metoder, der ligger til grund for tilrettelægg else af politiske valgkampagner (jf. Vigsø, 1996a, Jønsson & Larsen, 2001), går igen i vores projekt. Vores udgangspunkt for at arbejde med professionel strategisk kommunikation i en medlemsorganisation som DM, stammer i høj grad fra tankerne om politisk marketing. Denne tankegang har rødder i produktrelateret marketing, der går flere hundrede år tilbage, mens den politiske marketing ikke før det seneste årti har været behandlet teoretisk (Vigsø 1996a). Vi lægger os op ad en forståelse af den politiske marketing som værende et planlægningsredskab for partier og organisationer, til at nærme sig deres vælgere eller i vores tilfælde medlemmer eller interessenter. Ifølge Orla Vigsø er politisk marketing en metode hvormed man videnskabeligt undersøger hvilke primære ønsker og prioriteringer bestemte segmenter har, på samme måde som en virksomhed undersøger kundegrundlaget for at afsætte s ine produkter (Vigsø 1996a, s.45). Når de kvantitative eller kvalitative målinger er foretaget, målretter man sin kampagne (eller sine produkter) mod de segmenter, der er interessante ud fra et marketingperspektiv (eller et efterspørgselsperspektiv). Dette perspektiv tillægger vi det strategiske arbejde med DM som case, da vi også undersøger hvor der er efterspørgsel for DMs kompetencer hos målgruppen. Vi har fundet inspiration i begreberne sikre og usikre vælgere, hvilket henviser til at megen politisk kommunikation i en valgkamp er fokuseret på at overbevise de marginale vælgere 4. Det har igen paralleller til begreber som erobringskommunikation og fastholdelseskommunikation, hvilket ligeledes er begreber vi inddrager i vores analyser (Vigsø 1996b, s.92). Det skal bemærkes at hovedparten af forskningen i politisk kommunikation, som eksempelvis politisk marketing, hovedsageligt er knyttet til kommunikation for partier i valgkampe. Derfor vil der også være nogle begrænsninger i forhold til, hvilke paralleller vi kan drage, når begreberne er udtænkt i et partipolitisk perspektiv, med fokus på vælgere som målgruppe. Den 4 Oplæg om valgstrategi med Jens Christiansen, partisekretær for Socialdemokraterne på RUC, 16. april 2004

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere? DJs kommunikationspolitik DJs kommunikationspolitik skal understøtte DJs mission og vision og hjælpe forbundet til at nå sine mål som beskrevet i formålsparagraf og handlingsplaner vedtaget på delegeretmøder.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014 Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Den kommunale lobbyist hvad virker? Tirsdag den 20. november 2012

Den kommunale lobbyist hvad virker? Tirsdag den 20. november 2012 Den kommunale lobbyist hvad virker? Tirsdag den 20. november 2012 Disposition Hvorfor er PA vigtigt? Perspektiver på den politiske beslutningsproces Interne udfordringer i PA-arbejdet Hvordan opfatter

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Formålet med den nye strategi

Formålet med den nye strategi Formålet med den nye strategi 2 Strategien hviler på et analytisk fundament Analyserne er tilgængelige på medlemssiderne på atv.dk. MEDLEMSWORKSHOPS To workshops i hhv. Århus og København MEDLEMSUNDERSØGELSE

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere