Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Transkript

1 Retten i Holbæk Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19. december 2016 i sag nr. BS 5-925/2015: Leif Hildebrandt Kystbakken Kalundborg mod Energiklagenævnet Fredensborggade København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 25. september 2015, vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren senest den 19. november 2012 havde indgået en bindende aftale om køb af sit solcelleanlæg og dermed er omfattet af reglerne i nettoafregningsbekendtgørelsen om årsbaseret nettoafregning af solcelleanlægget. Sagsøgeren, Leif Hildebrandt, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Energiklagenævnet, skal anerkende, at han opfylder betingelsen i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni , stk. 1, nr. 2, jf. 21, stk. 2, for solcelleanlægget GSRN monteret på ejendommen beliggende Kystbakken 21, 4400 Kalundborg. Sagsøgte, Energiklagenævnet, har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Efter nettoafregningsbekendtgørelsen kan en anlægsejer, der senest den 19. november 2012 havde indgået en bindende aftale om køb af et elproduktionsanlæg, opnå nettoafregning på årsbasis. Spørgsmålet i denne sag er, om Leif Hildebrandt havde indgået en bindende aftale med sælgeren, Solcellelager/ Solplan A/S, om køb af sit solcelleanlæg inden udløbet af denne frist. Af udskrift af Leif Hildebrandts bankkonto fremgår, at Leif Hildebrandt den 19. november 2012 overførte 500 kr. til Solcellelager med reference til ordre nr Leif Hildebrandt modtog den 19. november 2012 kl en velkomstmail fra Solcellelager, hvoraf det fremgår, at der var oprettet en kundekonto til

2 Side 2/13 ham. Der er i mailen tillige anført følgende: "Bemærk: Denne -adresse blev oplyst under ordre/bestilling i vores butik. Hvis du ikke har noget med denne ordre at gøre, så send venligst en e- mail til info@solcellelager.dk. Den 27. november 2012 bekræftede Solplan A/S pr. at der var booket et konsulentbesøg hos Leif Hildebrandt den 27. november 2012 kl. 12. Der er i sagen fremlagt en udateret konsulentrapport vedrørende et solcelleanlæg med to Delta invertere. Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om celletype, kw og antal paneler (27) og placering af disse. I en af 6. december 2012 til Leif Hildebrandt oplyste Solplan A/S bl.a., at man havde søgt Energinet.dk om montage af solceller på Leif Hildebrandts tag. Af Energinet.dk's stamdatakort for anlægget fremgår bl.a. anlæggets tekniske specifikationer samt en idriftsat dato den 15. december Der er enighed om, at datoen refererer til den dato, ny elmåler blev opsat. Der er i sagen fremlagt en købs- og monteringsaftale af 19. marts 2013 mellem Leif Hildebrandt og Solplan A/S, hvori solcelleanlæggets præcise specifikationer fremgår, herunder at anlægget består af 27 Jinko solpaneler og 2 Delta invertere. Prisen er anført til kr. Endvidere fremgår det, hvorledes montering skulle ske, og at montering ville finde sted i løbet af vinter/forår Aftalen er ikke underskrevet. Der er i aftalens sidste linje anført følgende: Send en mail til sol@plan.dk for accept af tilbudet. Solcelleanlægget blev monteret i foråret Af faktura af 25. marts 2013 fra Solplan Energicenter A/S til Leif Hildebrandt fremgår, at der er monteret et solcelleanlæg med 2 Delta invertere og 27 solpaneler, og at fakturabeløbet, kr., er betalt. Energinet.dk meddelte ved brev af 20. november 2014 Leif Hildebrandt afslag på årsbaseret nettoafregning. Denne afgørelse blev af Leif Hildebrandt indbragt for Energiklagenævnet, der ved afgørelse af 4. juni 2015 stadfæstede Energinet.dk s afgørelse med følgende begrundelse: Nettoafregningsbekendtgørelsen indeholder i 16, stk. 1, en opregning af de betingelser, der skal være opfyldte, for at en ejer af et elproduktionsanlæg (herunder et solcelleanlæg) kan få nettoafregning på årsbasis for anlæg nettilsluttet efter den 19. november Energiklagenævnet bemærker, at nettoafregningsbekendtgørelsen ikke indeholder mulighed for dispensation fra betingelserne i 16, stk. 1. Energiklagenævnet og Energinet.dk har derfor ikke mulighed for at dispensere fra betingelserne i 16, stk. 1. Betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, skal fortolkes

3 Side 3/13 restriktivt. Det skyldes, at det drejer sig om en overgangsordning, der regulerer overgangen fra en gunstig til en mindre gunstig afregningsform for elektricitet, der er egenproduceret på visse mindre anlæg. Formålet med overgangsordningen er at beskytte visse dispositioner, som anlægsejeren havde foretaget, inden reglerne blev ændret og trådte i kraft den 20. november En af disse betingelser er, at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, jf. 16, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelses ordlyd gælder der ikke et formkrav om skriftlighed for aftalen. Efter bestemmelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 2, skal ejeren dog ved købsfaktura eller lignende kunne fremvise skriftlig dokumentation for, at elproduktionsanlægget er købt senest den 19. november Energiklagenævnet finder, at bestemmelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 2, er en bevisregel, der har til formål at varetage det kontrolhensyn, som overgangsordningen om årsbaseret nettoafregning i perioden frem til den 19. november 2032 er forbundet med. Der er således en formodning for, at betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 2 er opfyldt, hvis ejeren fremviser skriftlig dokumentation, som foreskrevet i 16, stk. 2. I den foreliggende sag har klager ikke kunnet fremlægge skriftlig dokumentation, som foreskrevet i nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 2. Hvis anlægsejeren på anden måde vil godtgøre, at betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 2 er opfyldt, må ejeren overfor Energinet.dk med samme grad af sikkerhed godtgøre, at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november I denne situation gælder der således ingen formodning for, at betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 2 er opfyldt. I den foreliggende sag har klager som dokumentation for, at der er indgået en bindende aftale om køb af det i sagen omhandlede solcelleanlæg senest den 19. november 2012, til Energinet.dk fremsendt af 4. juli 2014, hvori klager redegør for forløbet omkring købet, kontoudskrift af 19. november 2012 fra Nordea, af 19. november 2012 fra sælgeren angående oprettelse af en kunde-konto til klager, af 27. november 2012 fra sælgeren angående konsulentbesøg samt af 6. december 2012 fra sælgeren til klager benævnt ansøgning til forsyningsselskab. Klager har også fremsendt to købs- og monteringsaftaler, hvoraf den ene ikke er dateret eller underskrevet, medens den anden er dateret den 19. marts 2013, men ikke underskrevet. Klager har endvidere fremsendt faktura af 25. marts 2013, e- mail af 26. marts 2013 fra Energibolig.dk angående energitilskud samt en udskrift fra CVR-registeret angående sælgerens konkurs. Energiklagenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering, at det ikke med den fornødne sikkerhed er dokumenteret, at der senest den 19. november 2012 er indgået en bindende aftale om køb af det i sagen omhandlede solcelleanlæg på ejendommen beliggende Kystbakken 21, 4400 Kalundborg. Henset til formålet med og kontrolhensynet bag overgangsordningen må der kræves en høj grad af sikkerhed for, at en bindende aftale er indgået senest den 19. november Energiklagenævnet har navnlig lagt vægt på, at

4 Side 4/13 klager ikke har kunnet fremvise en aftale, købsfaktura eller anden skriftlig dokumentation, der i tilstrækkelig grad dokumenterer, at der blev indgået en bindende aftale om køb af det i sagen omhandlede solcelleanlæg senest den 19. november For så vidt angår den i øvrigt fremlagte dokumentation i form af kontoudskrifter og korrespondancer finder Energiklagenævnet, at disse ikke dokumenterer tidspunktet for aftaleindgåelse for det i sagen omhandlede solcelleanlæg. Energiklagenævnet har også herved lagt vægt på, at kontoudskriftet af 19. november 2012 alene angår en betaling af 500,00 kr. til sælgeren for tilmelding til nettomålerordningen, og at kontoudskriftet dermed ikke dokumenterer, at der blev indgået en bindende aftale om køb af det omhandlede solcelleanlæg på ejendommen beliggende Kystbakken 21, 4400 Kalundborg. Klager har til støtte for, at aftale om køb af det i sagen omhandlede solcelleanlæg blev indgået den 18. november 2012, henvist til en af 19. november 2012 fra sælgeren vedrørende oprettelse af en kunde-konto til klager. Energiklagenævnet finder ikke, at ordlyden af en viser, at der er indgået en bindende aftale om køb af det i sagen omhandlede solcelleanlæg den 18. november Energiklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at en alene angår oprettelse af en kunde-konto til klager, og at det ikke af en fremgår, hvornår aftalen om køb af det i sagen omhandlede solcelleanlæg blev indgået. Da det ikke kan lægges til grund, at der er indgået en bindende aftale om køb af solcelleanlægget senest den 19. november 2012, er en af betingelserne for, at klager kan få nettoafregning på årsbasis for sit solcelleanlæg, ikke opfyldt, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 2. Det af klager i øvrigt anførte kan ikke føre til andet resultat. Alle betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, skal være opfyldte, for at en ejer af et solcelleanlæg kan opnå årsbaseret nettoafregning. Energiklagenævnet kan derfor ikke give medhold i klagen. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Leif Hildebrandt og Katja Marie Hansen. Leif Hildebrandt har forklaret, at han er 65 år. Han er bygningskonstruktør og ansat i Kalundborg Kommune. Nettomålerordningen er en gunstig form for energilager, hvor man med sit eget solcelleanlæg lagrer på en konto, som man kan trække af på et senere tidspunkt. Kontoen opgøres en gang om året, og så bliver den strøm, man har købt, modsvaret af den strøm, man har solgt. Det er en meget fordelagtig ordning. Den alternative ordning er en timebaseret ordning, hvor strømmen opgøres time for time, hvilket betyder, at man kun kan bruge den strøm, man selv genererer i dagtimerne, men ikke senere, for eksempel om natten. Det er en ugunstig ordning, der gør anlægget urentabelt.

5 Side 5/13 Han brugte midler fra sin kapitalpension til at købe anlægget fordi det anskuet over tid ville være en bedre forretning end pensionen. Han havde undersøgt markedet, inden han bestilte sit anlæg gennem Solcellelageret. Han var tiltalt af muligheden for selv at kunne producere den strøm, han havde brug for. Han besluttede at købe solcelleanlægget søndag den 18. november Han gik ind på sælgers hjemmeside og bestilte anlægget, som kostede omkring kr. Man kunne vælge mellem to typer af solpaneler: Mono og Jinko. Han valgte den billige løsning, som var Jinko paneler med en ydelse på 6 kw. Anlægget havde to invertere på hver 3 kw. Han havde tænkt over det hele søndagen, inden han gik ind på sælgers hjemmeside. På hjemmesiden beskrev han, hvad han gerne ville have, og trykkede derefter på bekræft. Man skulle ikke skrive, hvor mange paneler man skulle bruge. Der var ingen kolonne til det. Processen var sådan, at der blev lavet en beregning, når konsulenten efterfølgende kom ud, idet konsulenten da ville beregne, hvordan anlægget skulle dimensioneres, og herunder hvor mange paneler der skulle monteres. På hjemmesiden fik han en pris på et 6 kilowatt timer anlæg med Jinko paneler og to invertere. Han husker ikke, hvordan prisen blev beregnet på hjemmesiden. Da han godkendte ordren den 18. november 2012 kendte han ikke antallet af paneler, der skulle monteres. Efter han havde trykket bekræft på hjemmesiden, skete der ingenting, og han fik ingen kvittering. Han kom i tvivl om, hvorvidt ordren var gået igennem og ringede derfor til firmaet søndag aften og kom igennem til Katja Marie Hansen. Han fortalte hende, at han ikke havde fået en kvittering, efter han havde trykket bekræft. Katja Marie Hansen svarede, at ordren var gået igennem, at der var dannet et ordrenummer, og at han skulle indbetale 500 kr. som et a conto beløb for ordren. Han fik også en mail om, at der var oprettet en kundekonto til ham, men den gik han aldrig ind på, fordi han havde talt med Katja Marie Hansen og derfor havde fuld tillid til, at han var kommet med i ordningen. Han var helt tryg ved, at han havde bestilt anlægget i tide. De 500 kr. var en delbetaling for den samlede ordre. Han overførte derfor 500 kr. til det oplyste kontonummer. Han var helt overbevist om, at han havde købt det pågældende anlæg. Efterfølgende blev hans elmåler ændret elektronisk fra SEAS NVE's kontor. Da han fik installationsnummeret fra NVE, følte han sig helt sikker på, at alt var i orden. Idriftsættelsesdatoen 15. december 2012, der fremgår af stamdata skemaet i bilag 22, er den dato, måleren blev omstillet; ikke datoen for idriftsættelsen af solcelleanlægget. Idet det eksisterende tag på hans hus var 60 år gammelt, var det nødvendigt at lægge et nyt tag, inden solcellerne kunne monteres. Dette arbejde blev med det samme igangsat, og arbejdet hermed var tilendebragt omkring den 1. januar Han havde fået at vide, at solcelleanlægget skulle være monteret senest den 1. januar 2013, men denne frist blev forlænget, fordi der var så mange, der havde bestilt solcelleanlæg. Solcelleanlægget blev monteret omkring marts Han fik besøg af en konsulent Jens Blåkilde en måneds tid efter bestillin-

6 Side 6/13 gen af anlægget via hjemmesiden. Mødet havde været aftalt til den 27. november 2012, men blev udsat til midten af december Jens Blåkilde foretog beregninger, herunder af anlæggets ydeevne. Efterfølgende fik han at vide, at de paneler, som var på lager, havde rammer i aluminium. Idet han havde bestilt sorte rammer, aftalte de, at monteringen afventede, at de paneler, han havde bestilt, kom på lager. Da håndværkere kom med de rigtige paneler, overførte han pengene til Solcellelageret. Han blev først klar over, at der kunne være problemer med nettomålerordningen, da han blev udtaget til stikprøvekontrol af Energinet.dk. Han sendte alle sine dokumenter ind til Energinet.dk. Det havde vist sig, at ordningen med nettomålerordningen var blevet meget mere populær, end politikerne havde forudset, og det ville gå ud over vindmølleproduktionen. Derfor ville man nærmere undersøge, om alle nu også var berettiget til at afregne efter denne ordning. Katja Marie Hansen har forklaret, at hun var ansat i Solcellelageret i november Hun var ansat i administrationen og havde til opgave at tale med kunder og sende konsulenter ud til kunder. Hendes arbejdstider var fra kl. 8 mandag til fredag. Hvis der var pres på, arbejdede hun også i weekenden. Hun er pt. arbejdsløs. Hun har ingen relation til parterne i denne sag. Hun husker at have talt i telefon med Leif Hildebrandt. Første gang, hun talte med Leif, var, da han skulle bestille et solcelleanlæg til sin datter. Han bestilte efterfølgende et anlæg til sig selv via Solcellelagerets hjemmeside og indtastede i den forbindelse, hvilket anlæg han ønskede. Han blev via hjemmesiden tildelt et firecifret ordrenummer. Efter bestillingen blev hun ringet op af Leif, der var i tvivl om, hvorvidt hans bestilling var gået i gennem. Hun kunne se, at ordren var registreret i systemet, og at der var bestilt konsulentbesøg. De talte om, at han skulle betale 500 kr. a conto for at sikre, at han kunne være med i den gamle nettomålerordning. Det var ikke hende, der oprettede en kundekonto til Leif, og hun har ikke haft noget at gøre med mailen af 19. november 2012 herom. Hun ved ikke, hvilke oplysninger der fremgår af en kundekonto fra Solcellelageret. På hjemmesiden indtastede man antal kilowatt, hvilken type paneler, antal invertere og navnet på det relevante elselskab. Hjemmesiden var opbygget således, at kunden med det samme blev kontaktet, hvis felterne ikke var udfyldt. Oplysningerne blev sendt til hende og lagt i en aftalekalender, så konsulenterne kunne se, hvad der var bestilt og hvor henne. Der stod, hvad kunden havde bestilt, og derefter blev der planlagt et konsulentbesøg til beregning af anlægget. Det var nødvendigt at vide præcist, hvad kunden skulle have af hensyn til nettoordningen. Proceduren var sådan, at Solcellelageret søgte om tilslutning til nettoordningen, når konsulenten havde været ude og bekræfte, hvor mange paneler der skulle opsættes. Man kunne ikke søge om tilslutning efter nettoordningen, før antallet af paneler var kendt.

7 Side 7/13 Da Leif kontaktede hende telefonisk efter sin bestilling af anlægget til sig selv, kunne hun se, at han havde udfyldt en formular, hvoraf det fremgik, at han ønskede et 6 kilowatt anlæg med delta konvertere og et antal Jinko paneler. Det var en fejl, at der ikke blev genereret en kvittering/bekræftelse, efter Leif havde indtastet oplysningerne. Hun vidste præcist, hvad Leif havde købt. Solcellelageret havde fået at vide af sin advokat, at kunden skulle indbetale et forskud på anlægget for at komme med i nettoordningen, idet aftalen ved af forskuddet derved blev bindende. Det er hende, der har anført de oplysninger, der fremgår af stamdata skemaet i bilag 22, og hun indtastede de tekniske data på baggrund af Leifs bestilling. Skemaet bruges til at ansøge elselskabet om tilslutning til nettomålerordningen. Hun er ikke sikker på, hvad "Idriftsat dato" betyder, men det er nok den dato, hvor elselskabet omstillede måleren. Hun husker ikke, hvornår hun udfyldte skemaet, herunder om det var før eller efter konsulentbesøget. Normalt skete det efter konsulentbesøget, idet der kunne være ændringer i specifikationerne. Hun ansøgte den 6. december 2012 om nettoordningen på vegne af Leif og orienterede ham samtidig herom. Den sætning, der er anført nederst på side to i købs- og monteringsaftalen af 19. marts 2013, hvorefter man skal sende en mail til solplan.dk for at acceptere tilbuddet, er en autotekst. Aftalen havde det indhold, man var blevet enige om, længe før. Dateringen af aftalen skyldes, at anlægget først blev monteret omkring denne dato. Parternes synspunkter Leif Hildebrandt har i påstandsdokument af 7. november 2016 gjort følgende gældende: At: sagsøger har indgået endelig bindende aftale om køb af el-produktionsanlæg inden , At: sagsøger i fornødent omfang kan opfylde det skriftlige beviskrav i Nettoafregningsbekendtgørelsens (Bekendtgørelse nr. 1032, bilag 1) 16, stk. 2, hvilken bestemmelse er uændret videreført i nu gældende bekendtgørelse nr. 999/ stk. 2, At: sagsøger opfylder betingelserne for opnåelse af årsbaseret nettoafregning på sit solcelleanlæg på adressen Kystbakken 21, 4400 Kalundborg, At: på det tidspunkt, da sagsøger købte sit solcelleanlæg, havde han efter bekendtgørelse nr. 804/2010 (bilag 16 som var gældende på købstidspunktet), mulighed for årsbaseret nettoafregning, At: lovgiver ikke har ønsket, at en person, der før fremsættelse af lovforslaget har investeret i et solcelleanlæg, skal miste muligheden for årsbaseret net-

8 Side 8/13 toafregning, At: det forhold, at det er datoen for fremsættelse af et lovforslag, der er skæringsdag for køb af anlæg, og ikke datoen for ikrafttræden af den lov, der fulgte af det fremsatte lovforslag, der er skæringsdag for køb af anlæg, skal medføre at regler, der bekriver krav til sagsøger for at opnå årsbaseret nettomålerafregning, skal fortolkes til fordel for sagsøger, At: det på intet tidspunkt i den politiske debat i forbindelse med behandling af lovforslaget har været fremført, at et skriftlighedskrav i forbindelse med bevis for rettidig bindende købsaftale skulle være afgørende for opnåelse af årsbaseret nettoafregning, men At lovgiver derimod gentange gange under behandlingen af lovforslaget direkte har anført, at lovgiver ikke har ønsket, at en person, der før fremsættelse af lovforslaget har investeret i et solcelleanlæg, ved indgåelse af bindende købsaftale, skal miste muligheden for årsbaseret nettoafregning, grundet efterfølgende ændring af reglerne, At: det kriterium, som under den politiske debat har været fremført og flere gange gentaget er kravet om indgåelse af endelig bindende købsaftale, At: det bærende element for at opnå årsbaseret nettoafregning er det forhold, at ejeren har indgået endelig bindende aftale om køb af solcelleanlæg senest den , og at skriftlighedskravet er sekundært i forhold hertil, hvorfor man ikke alene med henvisning til manglende opfyldelse af skriftlighedskravet kan nægte årsbaseret nettoafregning, At: de i Energiklagenævnets praksis udviklede betingelser for opnåelse af årsbaseret nettoafregning herunder krav om at der skal være indgået bindende købsaftale om et specifikt anlæg, ikke har hjemmel i loven og/eller bekendtgørelsen, At: lovgiver ikke i forbindelse med lovforslagets behandling har omtalt at lovgiver skulle ønske krav om tidlig specificering af det indenfor fristen købte solcelleanlæg, men at lovgiver derimod anfører, at det er tilstrækkeligt, hvis borgeren inden fristen har indgået endelig købsaftale om et anlæg, At: de i Energinævnets praksis udviklede betingelser for opnåelse af årsbaseret nettoafregning ikke er bindende for domstolene, At: sagsøger senest den 19. november 2012 har indgået endelig bindende aftale om køb af solcelleanlægget, hvilket er skriftligt bevist i tilstrækkelig grad for opfyldelse af bestemmelsen i nugældende bekendtgørelse 999/ , At: der foreligger tilstrækkeligt bevis for, at der er indgået endelig bindende aftale om køb af et bestemt solcelleanlæg inden 19. november 2012,

9 Side 9/13 At: manglende opfyldelse af den fremsatte provokation skal medføre processuel skadesvirkning således, at den forklaring, som afsenderen af stamdataarket vil afgive under sagen lægges til grund som ført bevis herunder for stamdata-arkets indhold samt afsendelsestidspunkt. At: den sene omberammelse - grundet sagsøgtes forhold - af hovedforhandlingen berammet til , skal tillægges omkostningsmæssig betydning til skade for modparten. Energiklagenævnet har i påstandsdokument af 23. maj 2016 gjort følgende gældende: Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Energiklagenævnets afgørelse af 4. juni 2015 (bilag 15). Af bekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, fremgår, at anlægsejeren for at få nettoafregning på årsbasis skal have indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlæg senest den 19. november Ifølge bekendtgørelsens 21, stk. 2, skal ejeren ved anmodning om nettoafregning ved købsfaktura eller lignende kunne fremvise skriftlig dokumentation for, at elproduktionsanlægget er købt senest den 19. november Nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, er en overgangsordning, der regulerer overgangen fra en gunstig til en mindre gunstig afregningsform for bl.a. solcelleanlæg, hvis formål er at beskytte visse dispositioner, som anlægshaveren havde foretaget, inden reglerne blev ændret og trådte i kraft den 20. november Betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, skal derfor fortolkes restriktivt. Energiklagenævnet har i sin faste praksis lagt til grund, at bestemmelsen i 21, stk. 2, vedrørende fremvisning af skriftlig dokumentation for indgåelse af aftalen om køb af solcelleanlægget, er en bevisregel, der har til formål at varetage det kontrolhensyn, som overgangsordningen om årsbaseret nettoafregning i perioden frem til 19. november 2032 er forbundet med. Der kræves derfor en høj grad af sikkerhed for, at en bindende aftale er indgået senest den 19. november Som eksempel på Energiklagenævnets praksis kan der henvises til Energiklagenævnets afgørelse af 18. juli 2014 i j.nr Der er herefter en formodning for, at betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, hvis ejeren fremviser skriftlig dokumentation, som foreskrevet i 21, stk. 2. Hvis anlægsejeren på anden måde vil godtgøre, at betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, må ejeren med samme

10 Side 10/13 grad af sikkerhed godtgøre, at der er indgået bindende aftale om køb af solcelleanlægget. Afgørende for, hvorvidt Energiklagenævnet har godkendt en ansøgning om årsbaseret nettoafregning er således, at anlægsejeren skal kunne dokumentere, hvilket specifikt solcelleanlæg som den pågældende har indgået en bindende aftale om senest den 19. november På denne baggrund gøres det nærmere gældende, at Energiklagenævnet med rette har fundet, at den i sagen fremlagte dokumentation ikke dokumenterer, at sagsøger senest den 19. november 2012 har indgået bindende aftale om køb af det i sagen omhandlede solcelleanlæg, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2. Der henvises til bilag 4 samt til bilag Sagsøger har i sagen fremlagt to dokumenter, der er dateret den 19. november Der er tale om henholdsvis en kontoudskrift, der angår en overførsel fra sagsøger til solcellelageret på 500 kr. (bilag 6), samt en fra Solcellelager til sagsøger, der vedrører oprettelsen af en kunde-konto til sagsøger (bilag 9). Af disse dokumenter fremgår imidlertid ikke, hvilket specifikt solcelleanlæg som overførslen på 500 kr. eller oprettelsen af kunde-kontoen angår, jf. bl.a. det i Energiklagenævnets afgørelse af 4. juni 2015 anførte om at det ikke [] fremgår, hvornår aftalen om køb af det i sagen omhandlede anlæg blev indgået (bilag 15, s. 10). Det bemærkes, at øvrige dokumenter i nærværende sag er dateret senere end den 19. november 2012 (bilag 4, 7-8 samt 10-11) og heller ikke indeholder oplysninger om, at der senest den 19. november 2012 skulle være indgået en bindende aftale om køb af et specifikt solcelleanlæg. Sagsøger har således ikke fremlagt dokumenter, der beviser, at der senest den 19. november 2012 var indgået en tilstrækkeligt specificeret bindende aftale vedrørende køb af et nærmere specificeret og konkret bestemt solcelleanlæg. Dette krav er helt i overensstemmelse med både ordlyden af bestemmelsen i 21, stk. 1, nr. 2, og formålet bag overgangsordningen. Af selve bestemmelsen fremgår, at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget, jf. 21, stk. 1, nr. 2, og videre i 21, stk. 2, at ejeren ved købsfaktura eller lignende [skal kunne] fremvise skriftlig dokumentation for, at elproduktionsanlægget er købt senest den 19. november Anvendelsen af ordet elproduktionsanlægget i bestemt form må betyde, at der skal være tale om et konkret bestemt anlæg. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår endvidere, at overgangsordningen skal sikre, at dem, der har købt for eksempel et solcelleanlæg i tillid til de

11 Side 11/13 hidtil gældende regler, ikke lider økonomisk skade ved ophør af muligheden for årsbaseret nettoafregning. Det betyder, at det er anlægsejerens berettigede forventninger ved lovændringen, der er beskyttet efter overgangsordningen. Det er således kun den aftale, som ejeren på tidspunktet for lovændringen havde indgået, som opfylder betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, og som kan udgøre det fornødne grundlag for muligheden for fortsat at opnå årsbaseret nettoafregning. Det er derfor nødvendigt, at ejeren af et anlæg med sikkerhed kan dokumentere over for Energiklagenævnet, at der ikke blot er indgået aftale om køb af et solcelleanlæg, men at der er indgået aftale om køb af et specifikt solcelleanlæg. Anlægget skal ifølge Energiklagenævnets praksis være specificeret med hensyn til ydelse og kapacitet. Det skal således ligge fast i aftalen, hvor mange solcellepaneler, der skal opsættes (areal), og hvilken effekt (kw) anlægget skal have. At sagsøger den 19. november 2012 har overført 500 kr. til sælger af solcelleanlægget for at blive tilmeldt nettomålerordningen (bilag 6) beviser ikke, at der ligeledes var indgået bindende aftale om køb af dét solcelleanlæg, som sagsøger senere fik opsat på adressen Kystbakken 21, 4400 Kalundborg. Det bemærkes, at en indbetaling af 500 kr. til nettomålerordningen ikke er en vedtagen fremgangsmåde efter nettoafregningsbekendtgørelsen, men en fremgangsmåde, som sælger af solcelleanlægget (Solcellelageret/Solplan A/ S) selv har valgt. Der henvises til Energiklagenævnets afgørelse af 9. februar 2015 i j.nr , hvor klager ligeledes havde indbetalt 500 kr. til nettomålerordningen og fået oplyst af sælger, at dette var tilstrækkeligt for at blive omfattet af årsbaseret nettoafregning. Energiklagenævnet stadfæstede Energinet.dk s afslag på årsbaseret nettoafregning under henvisning til, at tilmeldingen ikke kunne anses for at vise, at der var indgået en aftale om et solcelleanlæg og i givet fald hvilket anlæg, der var købt. Der er ikke under retssagen fremkommet væsentlige nye oplysninger af betydning for sagen, som ikke var tilgængelige ved behandlingen af sagen i Energiklagenævnet. Nævnet har således ikke truffet afgørelse på et ufuldstændigt oplysningsgrundlag, som skulle kunne føre til, at nævnets afgørelse er ugyldig. Parterne har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. Rettens begrundelse og afgørelse

12 Side 12/13 Det lægges efter Leif Hildebrandts forklaring til grund, at han den 18. november 2012 indtastede en række oplysninger på Solcellelagerets hjemmeside til brug for erhvervelse af et solcelleanlæg. Han indtastede bl.a. oplysninger om antal af invertere og paneltype, men ikke antallet af solpaneler, idet antallet først ville blive fastlagt, når en konsulent havde været ude på ejendommen og beregne og dimensionere anlægget. Konsulentbesøget fandt sted i midten af december Det lægges efter Katja Marie Hansens forklaring endvidere til grund, at en kunde på hjemmesiden skulle indtaste antal kilowatt, paneltype, antal invertere og navnet på det relevante elselskab, hvorefter der blev aftalt et konsulentbesøg til beregning af anlægget. Når anlægget var beregnet og dimensioneret, ansøgte Solcellelageret om tilslutning til nettoordningen. Der foreligger ikke en skriftlig købsaftale eller anden skriftlig dokumentation, der viser, at der senest den 19. november 2012 var indgået en tilstrækkeligt specificeret og bindende aftale vedrørende køb af det i sagen omhandlede solcelleanlæg. De afgivne forklaringer sammenholdt med udskriften fra Leif Hildebrandts bankkonto vedrørende en overførsel af 500 kr. til Solcellelageret den 19. november 2012 samt velkomstmailen fra Solcellelageret godtgør ikke, at der senest den 19. november 2012 blev indgået en gensidigt forpligtende aftale om køb af det anlæg, som efterfølgende blev monteret på Leif Hildebrandts ejendom. Leif Hildebrandt har således ikke bevist, at betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Følgelig frifindes Energiklagenævnet. Efter sagens udfald, omfang og værdi, der er opgjort til kr., skal Leif Hildebrandt betale sagens omkostninger med kr., der dækker udgiften til advokatbistand. Thi kendes for ret: Energiklagenævnet frifindes. Inden 14 dage skal Leif Hildebrandt til Energiklagenævnet betale sagens omkostninger med kr. Kinna Eidem Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Holbæk, den 19. december 2016.

13 Side 13/13 Anne-Mette Bøg Martinsen, kontorfuldmægtig