11/05/15. Praktik over Øresund. Mulighederne for praktikuddannelse i Sverige for elever på erhvervsuddannelser i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11/05/15. Praktik over Øresund. Mulighederne for praktikuddannelse i Sverige for elever på erhvervsuddannelser i Danmark"

Transkript

1 11/05/15 Praktik over Øresund Mulighederne for praktikuddannelse i Sverige for elever på erhvervsuddannelser i Danmark

2 2 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2015 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 3

4 Indhold 1 Indledning Baggrund og kontekst Rapportens formål Rapportens metodiske grundlag Læsevejledning 8 2 Sammenfatning Hovedresultater Modellerne for praktiksamarbejde findes og bruges men en række barrierer vanskeliggør brugen af dem En praktikmodel i seks skridt 11 3 Muligheder for praktik i Sverige Nordisk uddannelsessamarbejde Praktik i Udlandet (PIU) Skoleudsendelse Udstationering Hvor mange elever på danske erhvervsuddannelser tager i praktik i Sverige? 16 4 Aktørernes incitamenter for øget samarbejde De danske erhvervsskoler Elever og potentielle elever fra Skåne Virksomheder i Skåne Svenske fagforeninger Danske fagforeninger 23 5 Barrierer for øget praktiksamarbejde Strukturelle barrierer Det danske og svenske erhvervsskolesystem er forskelligt Dansk som adgangskrav Institutionelle barrierer Ingen særlig opmærksomhed på svenske elever i Danmark Godkendelse af praktikplads i Sverige Administrative barrierer Beskatning i Danmark eller Sverige? Problemer med at få dansk cpr-nummer i tide Transporttid og afstand Kulturelle barrierer Sprogbarrierer kan overkommes København som magnet? Opsamling 34 4 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

5 6 Action Plan for en ny praktikmodel Baggrund og struktur for kapitlet Fokuser på interest alignment mellem de centrale aktører Hvem skal inddrages? Konkrete forslag til tiltag Tiltag: Identificér de svenske virksomheder Tiltag: Vær bevidst om projektets målgruppe Tiltag: Informer om mulighederne for praktik i Sverige Tiltag: Dyrk skole-til-skole samarbejde Opsummering 43 7 Metode Desk research Aktør- og ekspertinterview Problemidentificerende rundbordssamtale Elevinterview Løsningsorienteret rundbordssamtale 47 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 5

6 1 Indledning 1.1 Baggrund og kontekst Det er rörelsen över Sundet som er viktigast och i denna rörelse ligger något dynamiskt, en möjlighet till förnyelse 1. Øresundsregionen har i dag 3,8 mio. indbyggere, men prognoser forudsiger, at der allerede i begyndelsen af 2030 erne vil være 4,2 mio. indbyggere. Derved vil regionen være en af de vigtigste byregioner i Europa. I 2012 stod regionen for 27 pct. af de to landes samlede BNP og er dermed en væsentlig kilde til vækst på tværs af de to lande. I Øresundsregionen har der i en række år været arbejdet med at facilitere et stærkt samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner på tværs af sundet. Særligt i årene lige efter Øresundsbroens åbning i 2000 var der en stor entusiasme og høje forventninger til synergieffekter forbundet med den tætte kobling af de to byregioner. Imidlertid er man i årene siden broens åbning blevet opmærksom på en række barrierer, der virker hæmmende for, at borgere og virksomheder kan drage det fulde udbytte af nærheden, og mulighederne for integration er ikke blevet udnyttet i det omfang, man havde håbet 2. To lande et arbejdsmarked Et særligt fokus har været på at skabe et mere sammenhængende arbejdsmarked i regionen til gavn for virksomhederne, der dermed har adgang til en større mængde af arbejdskraft og for borgerne, der dermed har bedre karrieremuligheder og lettere ved at finde job i tilfælde af arbejdsløshed. Et af midlerne til at skabe et mere sammenhængende arbejdsmarked er blandt andet at øge samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i regionen og at øge den gensidige brug af og kendskab til uddannelsessystemerne på tværs af Øresund. I denne rapport sætter DAMVAD fokus på svenske elever, der tager en erhvervsuddannelse i Københavnsområdet, og som ønsker praktikuddannelse på en virksomhed i Skåne. Dette indebærer umiddelbart en række fordele i en situation med relativt høj ungdomsarbejdsløshed i regionen, især i Sverige, på kort sigt, samtidig med at prognoser forudser, at virksomhederne vil mangle kvalificeret faglært arbejdskraft på mellemlangt og langt sigt 3. I tillæg hertil har blandt andet Sydsvenske Handelskammer påpeget, at der blandt nogle af deres medlemsvirksomheder er et behov for elever, der har en endnu meget praktisk tilgang til deres fag. Muligheden for at tage en dansk erhvervsuddannelse med praktikuddannelse i Skåne er især relevant for unge, der allerede har taget en svensk gymnasieuddannelse, men som nu ønsker at specialisere sig inden for et andet fag, eller unge der har afbrudt gymnasiet i Sverige, men som nu er motiverede for at gennemføre en erhvervsuddannelse på nogle lidt andre præmisser. Rapportens fokus på svenske elever og danske erhvervsuddannelser er imidlertid kun tænkt som et første skridt i forhold til at realisere en situation, hvor unge i Skåne og hovedstadsregionen i højere grad end i dag benytter sig af mulighederne for at uddanne sig og arbejde på begge sider af Øresund. 1 Hanne Sanders (2006): Nyfiken på Danmark - Klokare på Sverige (Centrum för Danmarksstudier), Museum Tusculanums Forlag 2 Se bl.a. DAMVAD for Öresundskomiteen (2015): Analyse af grænsebarrierer i Øresundsregionen 3 Dansk Arbejdsgiverforening (2013): Arbejdsmarkedsrapport 2013 og Nauwelaers, C., K. Maguire and G. Ajmone Marsan (2013): The case of Oresund (Denmark-Sweden) Regions and Innovation: Collaborating Across Borders, OECD Regional Development Working Papers, 2013/21, OECD Publishing. 6 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

7 Forventningen er således, at projektet kan være murbrækker i forhold til at få en praktikmodel udvidet til at omfatte flere brancher end på nuværende tidspunkt, hvor samarbejdet om praktikudveksling af svenske elever mellem danske skoler og skånske virksomheder først og fremmest foregår inden for speditionsbranchen. Mens nærværende rapport sætter fokus på svenske elever på danske erhvervsuddannelser, er det samtidig klart, at ambitionen om at udvide mulighederne for både svenskere og danskere på hver sin side af Øresund er styrende. Det overordnede mål er at udvide mulighederne for unge i Øresundsregionen og forbedre kompetenceforsyningen i hele regionen på sigt. Europæisk fald i antal erhvervsaktive Værdien af grænseløs praktik skal også ses i lyset af, at der på lidt længere sigt kommer til at være hårdere konkurrence om arbejdskraften i Europa. Årsagen er, at der frem til 2030 bliver 17 millioner færre personer i den erhvervsaktive alder i de 28 EU-lande. Et fleksibelt arbejdsmarked på tværs af Øresund er således både til Region Skåne og Region Hovedstadens fordel. Kilde: Berlingske Business d. 8. april Rapportens formål Formålet med projektet er således at sætte fokus på de supplerende muligheder, der ligger i det danske erhvervsskolesystem for unge i Skåne. Projektet tager udgangspunkt i at besvare spørgsmålene i tabel 1.1 nedenfor. Som det fremgår, relaterer spørgsmålene sig til forskellige niveauer; henholdsvis nationalt, institutionelt og individuelt niveau. Spørgsmålene vedrører blandt andet hvilke målgrupper i Skåne, danske erhvervsuddannelser er interessante for, hvilke lovgivningsmæssige og overenskomstfastsatte rammer projektet skal forholde sig til, og om der er erhvervsuddannelser, det vil være særligt relevant at fokusere på. Derudover fokuserer rapporten også på, hvilke incitamenter forskellige aktører har for at forbedre mulighederne for, at erhvervsskoleelever kan tage praktikuddannelsen i Sverige. Projektet munder ud i en Action Plan for at forbedre mulighederne for svenske elever på erhvervsuddannelser i Danmark for uddannelsespraktik i Skåne. Action Planen har fokus på de forskellige niveauer, hvor man kan tilskynde aktørerne til at ændre adfærd og intensivere indsatsen for at indfri ambitionen om, at flere svenske erhvervsskoleelever kan gennemføre deres praktik i Sverige. 1.3 Rapportens metodiske grundlag Rapporten bygger på forskellige metodeelementer: Desk research for at kortlægge de strukturelle og lovgivningsmæssige rammer, der har betydning for problemstillingen. Desk researchen har derudover bidraget til viden om, hvad der foreligger af tidligere undersøgelser på området. Aktør- og ekspertinterview for at få dybdegående og detaljeret indsigt i de identificerede barrierer samt vurdering af potentialer i forhold til at styrke mulighederne for at skabe en holdbar praktikmodel. PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 7

8 Problemidentificerende rundbordssamtale med centrale aktører på praktikområdet for at sikre en yderligere kvalificering af de identificerede barrierer og at facilitere en dialog mellem aktørerne og med henblik på netværk og fremtidigt samarbejde. Interview med svenske elever, der gennemfører en uddannelse på danske erhvervsskoler, for at afdække motivation for at tage en erhvervsuddannelse i Danmark og efterfølgende praktik i Sverige. Løsningsorienteret rundbordssamtale for at bringe centrale aktører sammen igen for at diskutere og kvalificere præsenterede løsningsforslag i forhold til at tage skridt mod en holdbar model for praktikuddannelse over Øresund. 1.4 Læsevejledning I kapitel 2 sammenfattes analysens konklusioner omkring muligheder og barrierer, og der præsenteres en Action Plan med forskellige forslag til, hvordan arbejdet hen imod en forøget mobilitet af erhvervsskolelever fra danske erhvervsskoler mod Sverige. Kapitel 3 præsenterer de muligheder for praktikuddannelse i udlandet, der findes i kraft af dansk lovgivning om erhvervsuddannelse og den nordiske uddannelsesaftale, og vi redegør for, hvor mange elever der udnytter denne mulighed. I kapitel 4 rettes fokus mod de forskellige aktørers incitamenter for at deltage i et øget samarbejde om praktik på tværs af Øresund, inden kapitel 5 skitserer de identificerede barrierer for øget praktiksamarbejde, som de opleves af de involverede aktører. Rapporten er opbygget som følger: I kapitel 6 præsenteres rapportens Action Plan, der giver konkrete anvisninger og idéer til, hvordan man kan forbedre mulighederne for uddannelsespraktik i TABEL 1.1 Undersøgelsesspørgsmål fra udbuddet Nationalt niveau: Rammer og lovgivning Vilka lagtekniska barriärer finns det kring praktik i annat land och hur skall dessa bemötas och lösas? Måste svenska kollektivavtal anpassas? Och om, går det att lösa på lokal/regional nivå? Institutionelt niveau: Praktisk udformning af praktikforløb Vad behövs för konkreta åtgärder för att förverkliga praktik över gränsen? Hur skall ett praktikprojekt utformas, vilka intressenter bör ingå och vem skall ha huvudansvaret? Hur informeras skolornas yrkesvägledare och andra relevanta aktörer om vilka utbildningar som finns och kan det arbetet förbättras? Vilka yrkesutbildningar finns det i regionen och vilka skulle lämpa sig bäst att ingå och varför? Individuelt niveau: Incitamenter og motivation Vilka grupper av elever skulle vara aktuella för detta och hur lockar man dem? Vilka kulturella och personliga problem kan uppstå för eleverna och hur kan dessa i så fall lösas? Kilde: Öresundskomiteen PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

9 Skåne for svenske elever på danske erhvervsuddannelser. Kapitel 7 uddyber undersøgelsens metodiske grundlag og diskuterer de metodiske valgs betydning for analysen. PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 9

10 2 Sammenfatning I dette kapitel sammenfatter vi analysens vigtigste resultater og en række overordnede forslag til fremadrettede handlinger på området. 2.1 Hovedresultater Modellerne for praktiksamarbejde findes og bruges Rammerne for uddannelsespraktik i Skåne på erhvervsuddannelser defineres af det danske mobilitetsprogram, PIU (praktik i udlandet). Overordnet set giver programmet mulighed for at komme i praktik på to måder: Gennem udstationering, der foregår via et dansk moder- eller datterselskab eller via skoleudsendelse. Den største forskel mellem de to modeller er, at en elev, der udstationeres af en dansk virksomhed, arbejder under danske overenskomstvilkår, hvilket ikke er tilfældet i forbindelse med en skoleudsendelse. I begge tilfælde er der dog mulighed for økonomisk kompensation via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Analysen viser, at der på nuværende tidspunkt er svenske elever, der benytter sig af begge modeller, dog ikke i så stort antal, at man på erhvervsskoleområdet kan tale om en egentlig uddannelses- og arbejdsmarkedsregion omkring Øresund. Imidlertid viser det faktum, at begge modeller benyttes, at der er potentiale i dem begge men en række barrierer vanskeliggør brugen af dem Analysen peger samtidig på en række barrierer i forhold til at øge mængden af svenske elever på erhvervsuddannelser i Danmark, der tager i uddannelsespraktik i Skåne. Af disse er den mest afgørende barriere forskellen mellem den måde erhvervsuddannelserne er opbygget på i Danmark og i Sverige. Danske arbejdsgivere er med til at betale for erhvervsuddannelserne gennem deres bidrag til AUB. Dette er ikke tilfældet i Sverige, hvor erhvervsuddannelserne er langt mere skolebaserede. Virksomhederne i Sverige er således ikke vant til at betale lærlingeløn, og lærlingeløn i udgangspunktet 4 er ikke en del af de svenske kollektivaftaler (overenskomster), og slet ikke for så vidt angår lærlinge fra et danske erhvervsskolesystem. Ansættelse af lærlinge i længere perioder ad gangen, som er en integreret del af en dansk erhvervsuddannelse, er således ikke et kendt fænomen, hvilket har skabt problemer for de svenske elever, der har været i praktik i Skåne via modellen for skoleudsendelse. Dette betyder, at de svenske elevers økonomiske situation har været uafklaret. De har ikke kunne opnå praktikløn, og samtidig har det været vanskeligt for dem at opnå svensk studiestøtte CSN, der er den svenske (delvist lånefinansierede) pendant til dansk SU. Den manglende praktikløn betyder samtidig, at det er langt mindre attraktivt at tage i praktik i en virksomhed i Skåne, fremfor i Danmark. I tillæg til disse markante forskelle i uddannelsesstrukturer, har analysen identificeret en række mindre udfordringer, der gør det besværligere for både elever og praktikvirksomheder at indgå i en holdbar praktikmodel. Disse udfordringer vedrører eksempelvis manglende samarbejde mellem danske og svenske erhvervsuddannelser; ekstra arbejde forbundet med godkendelse af praktikplads i Sverige; udfordringer af administrativ og praktisk karakter samt barrierer i forhold til sprog mm. 4 Der er i nogle kollektivaftaler indskrevet aftaler om forholdene for elever fra det svenske uddannelsessystem. Men dette gælder langt fra alle, hvilket er beskrevet i rapporten Lärling en bro mellan skola och arbetsliv: Betänkande av Lärlingsutredningen, Stockholm 2010 (SOU 2010:19) 10 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

11 2.1.3 En praktikmodel i seks skridt DAMVAD har via inddragelse af en lang række interessenter på EUD-området på begge sider af Øresund undersøgt mulighederne for at skabe en praktikmodel, der bygger på nogle mere faste aftaler omkring vilkår for svenske elever på danske erhvervsuddannelsers mulighed for at tage i uddannelsespraktik i Skåne. Udgangspunktet, for at der kan skabes en sådan praktikmodel, er, at hovedinteressenterne alle kan se klare fordele i at engagere sig i projektet (har et winning point ) og er enige om hvilken vej, man bør gå. Nærværende projekt har skabt et fundament for en fremtidig praktikmodel, men der venter meget arbejde forude i forhold til at drive processen. Projektet munder derfor ud i anbefaling til seks skridt til skabelsen af en mere fast praktikmodel 5. Udvælg brancher i Skåne, der kan satses på. DAMVAD anbefaler, at man fokuserer på udvalgte erhvervsuddannelser. Der er identificeret potentiale for henholdsvis industriteknikere, kokke og procesoperatører. Speditørbranchen er et eksempel, hvor der har været en sådan efterspørgsel i Skåne efter elever, der ønsker at komme i uddannelsespraktik. Fortsæt med at engagere stakeholders fra danske og svenske erhvervsuddannelser, fagbevægelse, brancheforeninger, kommunale/regionale myndigheder mm. i diskussionen om samarbejde. Diskussionen bør tage udgangspunkt i de konkrete brancher, der identificeres frem for en mere generel diskussion. For at praktikmodellen skal kunne realiseres, er det væsentligt, at der identificeres et winning point for alle de stakeholders, der deltager i diskussionen, og at der skabes en fælles vision eller et mål, man kan arbejde hen imod. DAMVAD anbefaler, at aktørerne inviteres i mindre grupper, der vil gøre det muligt at komme ind til kernen af de respektive aktørers interesser og opfattelser. I tillæg hertil er det væsentligt også at involvere de skoler og uddannelser i Sverige, der udbyder sammenlignelige uddannelser. Dette efterspørges konkret af både erhvervsskolerne i Danmark samt de svenske skoleejere (kommunerne i Skåne). Også her må handling initieres med en grundig dialog. Find den rigtige målgruppe af potentielle elever. Fra et svensk kommunalt synspunkt er der især fokus på unge, der ikke er i uddannelse eller arbejde. Omvendt har erhvervsskolerne i Danmark dårlige erfaringer med en række svenske unge, der ikke har haft forudsætningerne eller været motiveret for at tage en ungdomsuddannelse. Samtidig er elever på erhvervsuddannelser i Danmark relativt ældre end elever på lignende uddannelser i Sverige. Udfordringen er således at finde en målgruppe, der er interessant for begge parter at arbejde med. De foreløbige diskussioner peger i retningen af svenske elever, der er lidt ældre end gennemsnittet, og som allerede har gennemført en gymnasieuddannelse eller prøvet kræfter med en, og som er motiverede for at tage en uddannelse i Danmark, er den mest relevante målgruppe for projektets gennemførsel. Informer om mulighederne, både for at skabe større kendskab til dem og større tro på, at det kan lade sig gøre. DAMVAD anbefaler, at man i dette oplysningsarbejde tager udgangspunkt i en eller flere konkrete solstrålehistorier, som kan være med til at formidle de åbenlyse gevinster, der er i at 5 De seks skridt behøver ikke nødvendigvis at tages i den rækkefølge, de står i her PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 11

12 være med til at skabe et fælles uddannelses- og arbejdsmarked i Øresundsregionen. Her kan speditørcasen nævnes, idet den indeholder mange relevante elementer, eksempelvis efterspørgsel efter andre kompetencer end de, der pt. er tilgængelige i det svenske uddannelseslandskab. Overvej muligheden for at institutionalisere samarbejdet om erhvervsuddannelser i Öreundsregionen, fx gennem at søge Interreg-midler (som det fx sker i det dansk-tyske samarbejde i Region Syddanmark/Schleswig-Holstein). Det kan være med til at sætte skub i samarbejdet. 12 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

13 3 Muligheder for praktik i Sverige De svenske erhvervsskoleelevers muligheder for at gennemføre praktikken hjemme i Sverige er underlagt rammebetingelser i form af det nordiske uddannelsessamarbejde på ungdomsuddannelsesniveau samt erhvervsskolernes generelle mobilitetsprogram. PIU-ordningen til at tage én eller flere af uddannelsens praktikperioder i udlandet og få det godkendt som en del af den danske uddannelse. Eleverne har også mulighed for at tage hele praktikken i udlandet. Alle skoleperioder og den afsluttende prøve gennemføres dog i Danmark. I dette kapitel beskrives særligt mobilitetsprogrammet, idet institutionaliseringen heraf i særlig grad er definerende for, hvad der er muligt i forhold til at gå i skole i Danmark og gennemføre praktikken i Sverige. Afslutningsvis undersøges det, hvor mange elever fra danske erhvervsuddannelser, der vælger at tage praktikuddannelsen i Sverige. 3.1 Nordisk uddannelsessamarbejde Det nordiske uddannelsesmarked er i tillæg til de nationale love og bekendtgørelser også reguleret af det nordiske uddannelsessamarbejde. Det nordiske uddannelsessamarbejde dækker blandt andet over, at de nordiske lande gensidigt anerkender hinandens uddannelser, således at elever og studerende automatisk har adgang til uddannelser i et andet nordisk land 6. I praksis er det imidlertid sådan, at de nationale love og bekendtgørelser har meget stor betydning for uddannelsesinstitutionernes udmøntning af deres uddannelsesopgave. 3.2 Praktik i Udlandet (PIU) Alle elever på erhvervsuddannelser, herunder EUXelever på tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler, kan benytte PIU-ordningen 7 har to forskellige tilgange til Praktik i Udlandet (uddybes i de efterfølgende afsnit): 1. Skoleudsendelse Hvor eleven ikke har en dansk praktikplads 2. Udstationering Hvor eleven har en dansk praktikplads. Derudover yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag 8 (herefter AUB) et tilskud i form af økonomisk støtte, hvis praktikopholdet opfylder kriterierne for den valgte PIU-tilgang. Ved skoleudsendelse udbetales tilskuddet til eleven og ved udstationering udbetales tilskuddet til den danske arbejdsgiver Skoleudsendelse Denne tilgang er for elever, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk praktikplads. Der er således et større selvstændigt arbejde for eleven, der tager i praktik i udlandet med denne tilgang. Det typiske forløb for en elev, der vælger praktik i udlandet via skoleudsendelse, er: Eleven finder selv praktikplads ved den ønskede virksomhed i udlandet og sørger for ansættelse. Det kan være en besværlig proces at finde en praktikplads i udlandet. Mange skoler har et netværk af praktikpladser eller andre kontakter i udlandet, som de stiller til rådighed for eleven. Hvis erhvervsskolen ikke har faste partnere i udlandet, kan PIU-koordinatoren hjælpe eleven med, hvordan han/hun kan 6 Artiklerne i aftalen omhandler: Adgang til uddannelser, Gratisprincippet, Uddannelsesstøtte, Anerkendelse af gennemført uddannelse, Anerkendelse af delvist gennemført uddannelse, Målsætning vedrørende anerkendelse af praktik, Informationsforpligtelse, Fortolkning af overenskomsten, Ikrafttræden 7 Alle de faktuelle oplysninger om PIU-ordningen er fundet i Uddannelseog forskningsministeriets publikationer om ordningen: 8 https://indberet.virk.dk/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag-aub PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 13

14 tage kontakt til virksomheder, herunder også yde hjælp til ansøgning, CV, søge økonomisk tilskud og indgå ansættelseskontrakt. Når eleven har fundet en praktikplads i udlandet, skal praktikforløbet forhåndsgodkendes af erhvervsskolen. Dette foregår ved, at arbejdsgiveren udfylder en formular, hvori der informeres om, hvad eleven forventes at lære i løbet af praktikopholdet. På baggrund af denne formular skal skolen vurdere, om praktikstedet opfylder kravene i erhvervsuddannelsesloven. Det handler primært om at sikre, at eleven får en oplæring og dermed en uddannelse på niveau med den, eleven ville have fået hos en virksomhed i Danmark. Derudover skal forhåndsgodkendelsen være godkendt før praktikopholdet i udlandet starter, hvis eleven ønsker at få økonomisk tilskud fra AUB. Når praktikperioden i udlandet er forhåndsgodkendt, indgår eleven en skriftlig ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren efter de lokale regler for ansættelsesforhold. Da eleven ved skoleudsendelse ikke har en dansk ansættelse, får han/hun løn efter vilkårene i det land, der rejses til. Som nævnt kan eleven få tilskud gennem AUB til mange af de udgifter, der forekommer i forbindelse med et praktikophold i udlandet. Det gælder: Rejseomkostninger i forbindelse med ansættelsessamtale Rejse- og flytteudgifter til det udenlandske praktiksted 50 pct. af boligudgifterne i udlandet dog højst kroner pr. måned Løn og rejseudgifter, når eleven skal på skoleophold i Danmark Indskud og mæglergebyr til bolig i udlandet. Kriterierne for at få tilskud fra AUB er: Eleven skal have afsluttet grundforløbet inden han/hun tager afsted på praktikophold i udlandet Der skal foreligge en forhåndsgodkendelse, der viser at praktikopholdet kan udgøre en del af den danske uddannelse Når eleven er i praktik i udlandet, skal de have løn efter de vilkår, som gælder for landets egne elever Transporttiden mellem den danske bopæl og praktikpladsen i udlandet skal være mindst 2½ time med offentlig transport (inkl. ventetid) Ingen tilskud til lande, som udenrigsministeriet fraråder indrejse i. Case: Hotel- og Restaurantskolen På Hotel- og Restaurantskolen finder svenske kokkeelever tilknyttet skolen selv praktikplads i Sverige via PIU-tilgangen skoleudsendelse. Disse elever indgår på de overenskomstvilkår, der er gældende inden for hotel- og restaurationsbranchen i eksempelvis Sverige. I Sverige er der ingen overordnet overenskomstaftale for lærlinge, og derfor får eleverne kun den løn, de kan forhandle sig til. Hvis de ikke kan forhandle sig til en løn, har de mulighed for at søge svensk uddannelsesstøtte (CSN), der primært består af lån, der skal tilbagebetales. Kilde: Interview med Christian Beck, international studievejleder på Hotel- og Restaurantskolen Udstationering Denne tilgang anvendes, når eleven har en uddannelsesaftale med en dansk praktikplads, inden eleven påbegynder grundforløbet. Praktikopholdet kan så foregå i udlandet, hvis praktikstedet indvilger i at undvære lærlingen i en kortere eller længere periode. Det typiske argument for en udstationering er, at eleven tilegner sig nye færdigheder i forbindelse med udstationeringen til et andet land, som arbejdsgiver og elev kan nyde godt af. Det typiske forløb for en elev, der vælger praktik i udlandet via udstationering, er: 14 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

15 Eleven og arbejdsgiveren i Danmark aftaler, at eleven kan få lov til at blive udstationeret under uddannelsen. Herefter finder arbejdsgiver en arbejdsplads i udlandet, hvor eleven kan blive udstationeret. Det er således en klar fordel for eleven, hvis arbejdsgiver i forvejen har gode kontakter til virksomheder i udlandet. I bedste fald har virksomheden et dattereller moderselskab i udlandet, hvor til eleven kan blive udstationeret. Herved mister virksomheden som helhed ikke elevens arbejdskraft under udstationeringsperioden. Alternativt kan udstationeringen foregå hos leverandører, kunder, samarbejdspartnere mv. PIU-koordinatorerne 9 på erhvervsskolerne kan også være behjælpelige med at finde praktikpladser i udlandet. I alle tilfælde er det elevens arbejdsgiver i Danmark, der indgår en aftale med virksomheden/arbejdsgiveren i udlandet om udstationering af den pågældende elev. Under udstationeringen er eleven stadig omfattet af den danske uddannelsesaftale. Det vil sige, at den danske arbejdsgiver er ansvarlig for, at eleven får den uddannelse, der er aftalt, og at eleven bliver lønnet efter dansk overenskomst. Elevlønninger er oftest lavere i udlandet end i Danmark, hvilket betyder, at den danske arbejdsgiver skal betale differencen imellem den udenlandske løn og den danske overenskomstmæssige elevløn. Derudover skal den danske arbejdsgiver også lægge ud for udgifter til ud- og hjemtransport. Som nævnt kan virksomheden få tilskud gennem AUB til mange af de udgifter, der forekommer i forbindelse med et praktikophold i udlandet. Der udbetales til virksomheden, fordi det er virksomheden, der skal lægge ud for de forskellige ekstraomkostninger. AUB giver tilskud til: Virksomhedsbesøg i udlandet for at finde egnet praktikvirksomhed. AUB refunderer 50 pct. af udgiften, dog maksimalt kroner Forskellen mellem dansk og udenlandsk elevløn. Hvis den danske virksomhed betaler hele lønnen under udstationeringen, refunderes denne lønudgift minus et fradrag på kroner pr. måned Udgifter til elevens ud- og hjemrejse Eventuelle udgifter til flytning, hvis eleven skal være i udlandet i en længere periode. Kriterierne for at virksomhederne kan få tilskud fra AUB er: Eleven skal have afsluttet grundforløbet og have en dansk uddannelsesaftale, inden det udenlandske praktikforløb påbegyndes Der skal være en skriftlig aftale imellem arbejdsgiveren i Danmark og praktikstedet i udlandet om udstationeringen Under udstationeringen skal arbejdsgiveren i udlandet give løn efter de regler, som gælder for landets egne elever Transporttiden mellem den danske bopæl og praktikpladsen i udlandet skal være mindst 2½ time med offentlig transport (inkl. ventetid) Arbejdsgiver skal dokumentere alle udgifter, der ønskes tilskud til Ansøgning om tilskud skal sendes til AUB senest fire måneder efter, at udstationeringen er afsluttet. Case - Speditørprojektet I speditørprojektet er der etableret et institutionelt samarbejde mellem uddannelsesinstitution og aftager, således at eleverne allerede inden studiestart bliver rekrutteret til speditørvirksomheder i Sverige. 9 PIU-koordinatorernes rolle er dog minimal ved udstationeringstilgangen, da arbejdsgiveren sidder med ansvaret for elevens læring PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 15

16 Samarbejdet blev initieret af Speditørfirmaet Airlog Groups, fordi der ikke findes en tilsvarende speditøruddannelse i Sverige, hvor eleverne tilegner sig de kompetencer, som Airlog vurderer, at deres ansatte har brug for. Ansættelsen af elever fungerer via udstationering, hvor eleverne formelt set er ansat ved den danske afdeling af Airlog Groups, men udstationeret i Sverige, hvor de arbejder. På denne måde sikres det, at praktikopholdene er meritgivende for elevernes danske uddannelse. Endvidere er eleverne ansat under dansk overenskomst og får den samme løn, som de ville have fået ved at arbejde som lærling i en dansk virksomhed. Kilder: Interview med Johan Rosenkvist (managing director for Airlog Groups, Sweden) og Tom Jung Andrés (uddannelsesleder på Roskilde Handelsskole). Notat fremsendt af Christian Fejer, februar 2015: Svenske speditørelever sådan kan de gøres 3.3 Hvor mange elever på danske erhvervsuddannelser tager i praktik i Sverige? I tabel 3.1 neden for ses en opgørelse over, hvor mange elever fra de forskellige erhvervsuddannelser der i 2013 benyttede PIU-ordningen til praktikophold i Sverige. og at en række elever gør det. Man skal dog være opmærksom på, at oversigten er en opgørelse over alle de elever fra danske erhvervsskoler, der har været i praktik i Sverige. Der er altså ikke kun tale om svenske elever. Samtidig viser oversigten, at det stadig er begrænset, hvor mange elever der vælger at gennemføre praktikken i Sverige. Samlet set synes der således at være potentiale for at flere svenske erhvervsskoleelever kan tage praktikken i Sverige. Der kan være forskellige grunde til, at så relativt få svenske elever vælger praktikuddannelse i Sverige og disse grunde kan ligge på henholdsvis individuelt, institutionelt og nationalt plan, samt være en kombination af disse. I de følgende tre kapitler diskuteres incitamenter, barrierer og mulige løsninger for så vidt angår ambitionen om øget praktiksamarbejde på tværs af Øresund. Tabellen viser fx, at syv elever har været i praktikuddannelse i Sverige som led i en skoleudsendelse. Dette er kokkeeleverne fra Hotel- og Restaurantskolen fra det første case-eksempel ovenfor. Samtidig har 32 elever på uddannelsen Kontoruddannelse m/specialer været i praktikuddannelse i Sverige under udstationeringsordningen. Dette er speditøreleverne fra caseeksemplet ovenfor. To af de udvalgte cases er repræsenteret i tabellen. De syv elever med gastronomiuddannelse, der havde praktikophold i Sverige via skoleudsendelse, udgøres af kokkeeleverne fra Hotel- og Restaurantskolen. De 32 elever med kontoruddannelse m/specialer havde praktikophold i Sverige. Oversigten viser, at det rent faktisk er muligt - via de institutionaliserede ordninger - at tage praktik i Sverige som elev på en erhvervsuddannelse i Danmark, 16 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

17 TABEL 3.1 Fordeling af elever, der anvender PIU-ordningen til praktikophold i Sverige Sverige 2013 Uddannelse Skoleudsendelse Udstationering Landbrugsuddannelsen 4 3 Smedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 7 Træfagenes byggeuddannelse 1 Snedkeruddannelsen 2 VVS-uddannelsen 2 Frontline PC-supporter 1 Fotografuddannelsen 10 Mediegrafikeruddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen 1 Væksthusgartneruddannelsen Dyrepasseruddannelsen 7 1 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Skov- og naturtekniker 3 Detailslagteruddannelsen 1 Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen Receptionistuddannelsen 1 Gastronomuddannelsen 7 Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 1 Frisøruddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen Kontoruddannelse m/specialer 32 Lægesekretær 1 Handelsuddannelse med specialer Kundekontaktcenter Detailhandelsuddannelsen med specialer Social- og sundhedsuddannelsen 7 Kilde: Opgørelse fra Undervisningsministeriet, fremsendt af fuldmægtig Svend Rechnagel, februar 2015 Note: Det er kun de elever, der søger tilskud fra AUB, der registreres og indgår i tabellen PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 17

18 4 Aktørernes incitamenter for øget samarbejde Gennem de interview, der er gennemført som led i projektet med forskellige typer af aktører i forhold til praktikuddannelse i Sverige, er det blevet klart, at aktørerne sjældent har den opfattelse, at mere samarbejde er godt i sig selv. Projektet viser, at en vigtig forudsætning for øget samarbejde er, at de involverede aktører kan se en klar fordel i det. Dette er samtidig også erfaringen fra et lignende projekt om praktikuddannelse i Tyskland for elever fra erhvervsskoler i Danmark (se boks). Succesfuldt dansk-tysk samarbejde i Schleswig Mens virksomheder i Nordtyskland de senere år har manglet lærlinge, har eleverne på danske erhvervsskoler haft svært ved at finde praktikpladser. Derfor har man stablet et samarbejde på benene i regi af skoleudsendelses-metoden inden for PIU, og både elever fra danske erhvervsskoler og virksomheder i Nordtyskland kan se klare fordele i samarbejdet. Der er noget overordnet, man nemt kan blive enige om, som fx ét arbejdsmarked. Men når det kommer til stykket, og hvis samarbejdet skal fungere og have effekt, bliver man hele tiden nødt til at spørge sig selv: Hvad får det andet land ud af samarbejdet? For begge lande og alle samarbejdsparter skal have noget ud af det. Hvorfor skal en svensk virksomhed fx tage en elev fra Danmark i praktik? Det hele skal være tænkt helt praktisk igennem. Kilde: Interview med Mette Lorentzen, Industri- og Handelskammeret i Flensborg. Mette holdt ligeledes et oplæg på den anden rundbordssamtale, der blev afholdt d. 23/ Der er klare forskelle mellem forudsætningerne for dansk praktiksamarbejde med Sverige og Tyskland. Dette gælder ikke mindst i forhold til det faktum, at tyske virksomheder er vant til at tage imod lærlinge. Pointen i citatet i boksen understøtter imidlertid de interviewede aktørers opfattelse af projektet: Det er vigtigt, at de hver især kan svare klart og entydigt på spørgsmålet what s in it for me?. I det følgende gennemgås derfor de forskellige incitamenter, der kan identificeres hos de aktører, det er nødvendige at inddrage for at indfri ambitionen om et øget samarbejde om grænseløs praktik i Øresundsregionen. De aktører vi har fokus på: De danske erhvervsskoler Elever og potentielle elever De danske fagforeninger De svenske fagforeninger De svenske virksomheder og arbejdsgiverrepræsentanter, herunder Sydsvenske Handelskammer. 4.1 De danske erhvervsskoler De danske erhvervsskoler er afgørende for et fremtidigt samarbejde, da det er her, eleverne går på skole. Skolerne spiller samtidig en vigtig rolle i forhold til at facilitere et øget samarbejde mellem eleverne og de svenske praktiksteder (virksomheder) (mere herom i kapitel 7). For så vidt angår økonomien, er de danske erhvervsuddannelser taxameterfinansierede 10. Det betyder, at institutionerne modtager et fastsat beløb, uanset elevens nationalitet. Grundet den nordiske aftale om uddannelsessamarbejde kan man som statsborger i et nordisk land frit søge om optagelse på en erhvervsuddannelse i et andet land i Norden Nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau: dannelse-og-forskning/nordisk-uddannelsesfaellesskab-paa-det-gymnasiale-niveau. Den danske erhvervsskolereform, der træder i kraft d. 1/ får muligvis betydning herfor. Dette er imidlertid ikke klarlagt endnu, som det fremgår af kapitel 5 18 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

19 Set i det lys udgør de svenske elever et oplagt rekrutteringsgrundlag for de danske erhvervsskoler. Dette har da også særligt for nogle år siden udmøntet sig i, at repræsentanter fra danske erhvervsskoler aktivt promoverede de danske uddannelser, fx på uddannelsesmesser i Skåne. Der har dog ikke som sådan været et fokus på, at svenske elever skulle i uddannelsespraktik i Skåne. Som en repræsentant fra Hotel- og Restaurantskolen (kokkeuddannelsen) udtaler: Vi ser Skåne og Blekinge som naturligt opland, og der er gode virksomheder i Skåne, men vi har ikke som sådan nogen interesse i, at de skal tage deres praktik i Sverige, det er dog helt ok, hvis de gør det. Repræsentant fra Hotel- og Restaurantskolen Erhvervsskolerne har som tilfældet er for resten af uddannelsesinstitutionerne i Danmark og Norden i de senere år - udarbejdet strategier for internationalisering 12. Det betyder, at erhvervsskolerne har allokeret medarbejdere til at arbejde med de internationale uddannelsesaktiviteter, der blandt andet vedrører elevernes mulighed for at tage praktik i udlandet (mere herom i kapitel 5). Generelt for erhvervsskolerne er det imidlertid, som oven for antydet, at der ikke pt. er noget særligt engagement i forhold til at finde praktikpladser til de svenske elever i Sverige. haft succes i deres første uddannelsesforsøg eller må omskoles fra andre job. I Sverige har man nemlig mulighed for at gennemføre én ungdomsuddannelse, og blandt andet derfor er danske erhvervsuddannelser attraktive for denne gruppe. Samtidig anser skolerne de svenske studerende, der er lidt ældre, og som er motiverede for en ny uddannelse, som en ressource. Vi rekrutterer gerne unge svenskere, som ønsker en uddannelse inden for hotel- og restaurantbranchen, og som har fuldført deres gymnasiale uddannelse i Sverige inden for et andet område. Repræsentant fra Hotel- og Restaurantskolen Som opsummering har erhvervsskoler i Danmark i og for sig gode incitamenter til at optage svenske elever, og de er interesserede i at gøre det, så længe det handler om elever, der er motiverede og besidder de påkrævede ressourcer. Omvendt har skolerne ikke noget særligt incitament til at arbejde for at skaffe eleverne praktikuddannelse i Sverige. Dette skyldes en række barrierer, der diskuteres nærmere i kapitel Elever og potentielle elever fra Skåne Den egentlige drivkraft bag øget praktiksamarbejde i Øresundsregionen er elever, der er motiverede for: 1. At tage en erhvervsuddannelse i Danmark 2. At gennemføre praktikken i Sverige. Repræsentanter fra erhvervsskolerne understreger, at der er store gevinster at hente ved at rekruttere de motiverede og dygtige svenske elever. Særligt påpeges det, at de danske erhvervsskoler udgør en god mulighed for de svenske elever, der ikke har 12 Undervisningsministeriet (2012): Erhvervsskolernes internationale aktiviteter (http://www.uvm.dk/om-os/ministeriets-internationale-ar- Elevernes motivation for uddannelse i Danmark beror på forskellige forhold, der beskrives i det følgende. bejde/~/uvm-dk/content/news/udd/erhvervs/2012/feb/~/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf12/120214%20erhvervsskolernes%20internationale%20aktiviteter.ashx) PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 19

20 Fælles for de elever, DAMVAD har interviewet i forbindelse med projektet, er, at de er relativt ressourcestærke. Typisk har de allerede gennemført en gymnasieutbilding og nogle har været påbegyndt videregående uddannelse på en högskola eller et universitet, men har ikke ønsket at fortsætte her. De interviewede elever fremhæver generelt praksisorienteringen i det danske erhvervsskolesystem som meget attraktiv. I tillæg hertil findes der uddannelser, som ikke udbydes i Sverige eller har en anden form, som fx speditøruddannelsen. Visse typer af danske uddannelser er således af interesse for svenske elever, fordi de ikke eksisterer i Sverige nøjagtig som tilfældet er for andre uddannelsestyper i Sverige i forhold til danske elever 13. Det er vigtigt for mig, at jeg kan kombinere teorien med praksis og få brede kundskaber om virksomheden, mens jeg uddanner mig. [Oversat af DAM- VAD] Nyuddannet speditør Derudover er muligheden for praktikløn, også er en motivationsfaktor for de svenske elever. Erhvervsuddannelser i Danmark giver løn under praktikken. Potentiel kokkeelev, Deltager på Øresunddirekts informationsmøde En repræsentant fra Øresunddirekt (mere herom i neden stående boks) nævner også lønnen i det danske erhvervsskolesystem som vægtigt for de svenske elevers motivation for at søge ind på de danske erhvervsuddannelser. En bidragande faktor är också, att elevena får lön när de har hittat en praktikplats. Det är många som tycker det är intressant, att de enbart behöver finansiera grundförloppet med studiemedel och sedan får lön, när de börjar på deras praktikplats och huvudförloppet. Repræsentant fra Øresunddirekt Repræsentanten fra Øresunddirekt fortæller endvidere, at der er en del personer, der er så motiverede for at uddanne sig inden for et bestemt fag, at de søger uddannelser både i Danmark og i Sverige. Øresunddirekt i Malmö Øresunddirekt er en informationstjeneste, der formidler offentlig information fra myndigheder til borgere og virksomheder i Øresundsregionen. De har også til opgave at fremme samarbejdet mellem myndigheder og sagsbehandlere i regionen. Øresunddirekt afholder ca. to gange om måneden informationstræf for svenskere, der er interesseret i at tage en dansk erhvervsuddannelse. Øresunddirekt fortæller blandt andet på hjemmesiden, at erhvervsuddannelser i Danmark er lämpliga för dig som gärna vill gå en utbildning med mycket praktiskt lärande. Kilde: Det er således attraktivt for svenske elever at gennemføre en dansk erhvervsuddannelse af flere forskellige årsager, og interviewene indikerer derved, at der er flere forskellige strenge at spille på i forhold til at tiltrække de svenske elever til danske erhvervsuddannelser. 13 Eksempelvis tilbyder Lunds Universitet en række uddannelser, der ikke udbydes i Danmark, og som derfor tiltrækker et stort antal danske studerende hvert år 20 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

21 4.3 Virksomheder i Skåne De svenske virksomheder er absolut afgørende i målet om øget samarbejde om praktikuddannelse, da det er dem, der skal stille praktikpladser til rådighed for eleverne og sikre, at den uddannelse de tilbyder, møder de krav, de stilles over for fra de danske erhvervsskolers side. Dette fordrer selvsagt, at virksomhederne kan se klar værdi i at ansætte en lærling fra det danske erhvervsskolesystem. Som beskrevet indledningsvist og som det uddybes i kapitel 5, er der klare forskelle mellem det danske og det svenske erhvervsskolesystem, idet uddannelsen i Danmark er en vekseluddannelse med store mængder praktik, mens den svenske erhvervsuddannelse generelt er mere teoretisk baseret med kortere praktikperioder. Analysen viser, at nogle svenske virksomheder netop grundet den praktiske fundering finder elever (lærlinge) fra det danske erhvervsskolesystem attraktive. Informanterne fremhæver dog, at dette behov for stærk praksisorientering er branchespecifikt og ikke nødvendigvis gældende for alle svenske virksomheder. Og fra svensk side fremhæves det, at de svenske virksomheder som tilfældet er i Danmark har stor indflydelse på udviklingen af uddannelserne, men at der i Sverige har været et stort fokus på generelle, akademiske kompetencer i de erhvervsrettede gymnasieutbildninger 14. Dette giver fleksibilitet i forhold til overgangen mellem uddannelser, men udmønter sig altså i korte praktikperioder snarere end egentlige lærlingeuddannelser, som de udbydes i Danmark. Således udtaler en informant fra arbejdsgiversiden i Sverige: Kompetensförsörjning fungerar mycket bra i Danmark medan Sverige dras med stora problem. Repræsentant fra Visita Södra, branche- og arbejdsgiverorganisation I forhold til efterspørgslen har blandt andet Sydsvenske Handelskammer påpeget, at der er et behov for unge, der har en mere praktisk vinkel på deres uddannelse. Deres medlemsvirksomheder, der er inden for handel og industri, oplever et væsentligt kompetencebehov, særligt inden for det tekniske område. Erhvervsorganisationen spørger jævnligt via surveys medlemsvirksomheder om deres kompetencebehov, som er mærkbart. En tredjedel af alle vores virksomheder oplever store problemer med kompetencebehovet og en stor mangel på teknikere i bred forstand. Hvis virksomhederne ser tre år ud i fremtiden, forventer de, at situationen er værre. [Oversat af DAMVAD] Repræsentant fra Sydsvenska Industri- och Handelskammaren De synsvenske industri- og handelsvirksomheder er bekendt med udfordringerne ved at have lærlinge, men får man overvundet disse, kan det underliggende behov vise sig at være ganske stort. Derfor ser organisationen med stor interesse mod det danske og tyske mere praksisnære erhvervsuddannelsessystem. Vi ser det som usandsynligt, at Sverige kopierer den danske model bare sådan, men der er behov for, at vi ser på dele, vi kan overføre. Vi har ikke den nødvendige uddannelsesmæssige infrastruktur, der skal til. Men den findes til gengæld i Danmark, og det, tror jeg, er en utrolig stor tryghed og garanti for, at en sådan model her kan fungere. 14 Der findes i Sverige 18 ungdomsuddannelser, hvoraf 12 kan siges at være erhvervsuddannelser, mens 6 er studieforberedende PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 21

22 [Oversat af DAMVAD] Repræsentant fra Sydsvenska Industri- och Handelskammaren Ligeledes fremgår det i rapporten Traditionelle utfordringer fornyet interesse fra 2012, at matchningseffektiviteten har avtagit 15. Nogle svenske virksomheder 16 har således vanskeligheder ved at rekruttere medarbejdere med den rette kompetenceprofil, på trods af at arbejdsløsheden blandt unge er relativt stor. På den baggrund konkluderes det i rapporten, at der er problemer inden for arbejds- og uddannelsespolitikken, og at dette problem vil blive forstærket inden for de næste år, hvor store årgange på de nordiske arbejdsmarkeder skal pensioneres. Der er således virksomheder, der efter eget udsagn nyder stor gavn af elever fra det danske system. [ ] Svenska utbilningar inom området [speditørbranchen, red.] innehåller för lite praktik (endast 10 veckor) och för mycket teori. Med den danska modellen är det precis tvärt om [ ]. På så sätt lär foretag och elev känna varandra på ett helt annat sätt. Repræsentant fra Airlog Group ske elever fra det danske erhvervsuddannelsessystem tager praktik i Sverige. Dog kan et øget samarbejde om praktik på tværs af Øresund være én af vejene til at sikre kompetencematchet i Øresundsregionen i årene, der kommer. I tillæg hertil kan det nævnes, at virksomhederne kan anvende lærlingeperioden som egentlig rekruttering af specialiseret arbejdskraft, hvilket også er attraktivt. 4.4 Svenske fagforeninger De svenske fagforeninger varetager de svenske lønmodtageres interesse og har en interesse i et arbejdsmarked, hvor udbuddet kan matche efterspørgslen med gode vilkår for de ansatte. Dette udmønter sig i, at man på politisk niveau beskæftiger sig meget med at sørge for, at uddannelserne (på alle niveauer) kan bruges i såvel Sverige som i Danmark. Man beskæftiger sig således i høj grad med uddannelsernes relevans i forhold til aftagerne. Dette omhandler blandt andet forandringer af de svenske erhvervsuddannelser mod mere praksisorientering, af de årsager som blandt andet er nævnt i ovenstående rapport om de nordiske landes erhvervsuddannelser. Som citatet oven for illustrerer, er incitamentet for de svenske virksomheder så meget desto stærkere, hvis der ikke findes en sammenlignelig uddannelse i Sverige. Så efterspørger virksomhederne direkte de kompetencer, som eleverne får ved at tage en erhvervsuddannelse i Danmark. Fortalere for et øget praktiksamarbejde påstår ikke, at hele dette behov kan dækkes ved, at flere sven- LO har nyligen tagit fram strategi för, hur man ska förändra de svenska yrkesutbildningarna tillsammans med socialdemokraterna. Repræsentant fra LO Central Årsagerne hertil er ifølge strategien 17 ungdomsarbejdsløsheden i Sverige, samtidig med at mange arbejdsgivere har svært ved at finde de rette kompetencer. I strategien peges der særligt på mangel på 15 Dette fremgår Øverst side 107. Rapporten er udgivet af Nordisk Ministerråd, og den fulde titel er: Traditionelle utfordringer fornyet interesse: Hvordan er de nordiske landes yrkesutdanninger i stand til å møte arbejdslivets behov? 16 Dette er ikke specifikt for Øresundsregionen. 17 STRATEGI FÖR FRAMTIDENS YRKESUTBILDNING - Svensk LO og Socialdemokraterne: 22 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

23 arbejdskraft inden for pleje- og omsorgspersonale og inden for industri- og servicesektoren. Strategien har udmøntet sig i ni konkrete forslag til indsatser for at imødegå ovenstående problematikker. Nogle af forslagene trækker i retning af et mere praksisorienteret system, men der er også mange andre elementer i forslagene. Til trods for at forslagene og LO Sveriges arbejde naturligvis i udgangspunktet er målrettet det svenske uddannelsessystem og arbejdsmarked, vidner strategien om, at de svenske fagforeninger, der kærer sig om fremtidens svenske arbejdsmarked og deres (potentielle) medlemmer, har en interesse i, at flere svenske elever skal tage praktik i Sverige i længere perioder, end der umiddelbart er mulighed for inden for rammerne af det svenske uddannelsessystem på nuværende tidspunkt. Igen kan øget praktiksamarbejde være én af flere farbare veje, som de svenske fagforeninger kunne have interesse i 18. blem, fordi de faglærte, der ikke uddannes nu, kommer til at mangle på arbejdsmarkedet senere, og Danmark (inklusiv Øresundsregionen) risikerer at blive afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Endelig er manglen på praktikpladser et problem for skatteyderne, da stat og kommuner kommer til at bære udgifter til arbejdsløshed 19. På baggrund af ovenstående er etablering af praktikpladser i Sverige for elever, der har taget deres erhvervsskoleuddannelse i Danmark af interesse for de danske fagforeninger. Samlet set har de et fokus på at få arbejdsmarkedet i Øresundsregionen til at fungere så smidigt som muligt. 4.5 Danske fagforeninger Som tilfældet er for de svenske fagforeninger, er de danske fagforeninger optaget af at sikre de ansattes løn- og arbejdsvilkår. I tillæg hertil er praktikpladsmanglen i Danmark et centralt omdrejningspunkt for fagforeningernes arbejde i relation til erhvervsuddannelserne. LO Danmark fremhæver, at praktikpladssituationen udgør et stort problem på flere planer. Dels for den unge, der ikke kan komme videre i sin uddannelse, og som senere har betydelig risiko for en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, med de problemer dette medfører. Dels er det et samfundsøkonomisk pro- 18 De svenske fagforeningers forbehold i forhold til udviklingen af en mere generel praktikmodel er diskuteret i kapitel 5 19 LO (2010): Øje på Uddannelse: Aktiv anvendelse af offentlige investeringer til skabelse af praktikpladser PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 23

24 5 Barrierer for øget praktiksamarbejde Som fremhævet i kapitel 4 har interessenterne i samarbejdet om en fremtidig praktikmodel forskellige incitamenter til at arbejde for forbedrede muligheder for praktikuddannelse i Skåne for svenske elever på erhvervsuddannelser i Danmark. Aktører peger imidlertid også i forskellig grad på forskellige barrierer, der er med til at vanskeliggøre, at svenske elever, der går på erhvervsskole i Danmark, kan gennemføre deres praktikforløb i Sverige. For at kunne fremsætte forslag til næste skridt i ambitionen om øget praktiksamarbejde på tværs af Øresund er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke udfordringer de enkelte aktører står over for. Disse præsenteres i dette kapitel. Kapitlet er struktureret efter de forskellige typer af barrierer, som er identificeret i forbindelse med analysen, herunder i forbindelse med den problemidentificerende rundbordssamtale. 5.1 Strukturelle barrierer Det danske og svenske erhvervsskolesystem er forskelligt Der er grundlæggende og fundamentale forskelle mellem det danske og det svenske erhvervsskolesystem, som anført i afsnit 4.3. Neden stående tabel viser forskellene såvel som lighederne, som relaterer sig særligt til inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og vægtningen af praktik i forhold til teori i uddannelsen. Hvor det danske system er opbygget omkring vekseluddannelsesprincippet, dvs. at uddannelsen skifter mellem skoleophold og praktik i virksomheden, er det svenske system som udgangspunkt mere skolebaseret, selvom erhvervsuddannelserne også indeholder praktik. En typisk dansk erhvervsuddannelse består af en tredjedel skoleophold i grundforløb og hovedforløb og to tredjedele praktik i virksomheden. I modsætning hertil indgår der normalt kun 15 ugers praktik i erhvervsuddannelserne i Sverige. Dette betyder, at arbejdsmarkedet i Sverige ikke i udgangspunktet har positioner, der på forhånd er defineret til lærlinge fra et dansk erhvervsuddannelsessystem. TABEL 5.1 Erhvervsuddannelsernes forskellighed i Sverige og Danmark Sverige Danmark Antal uddannelser Uddannelsernes 3 år Typisk 4 år varighed Praktisk-teoretisk Teoretisk Teori/praktik Finansiering Offentlig Virksomheder/offentligt Skolernes forankring Kommunale Selvejende Inddragelse af arbejdsmarkedets parter I begrænset omfang På alle niveauer Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (2009): Arbejdsmarkedsrapport 2009 Danske erhvervsskoleelever får løn under praktik Jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 20 skal lønnen til praktikanter fra erhvervsskolerne i Danmark mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Findes der ikke en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der består af en repræsentant fra arbejdsgiversiden og en repræsentant fra arbejdstagersiden. Eksempler på lærlingeløn inden for udvalgte brancher Neden stående lønsatser gælder for uddannelser inden for: Metalindustriens Uddannelsesudvalg Industriens Fællesudvalg Digitale Medier Billedmediernes faglige udvalg (med undtagelse af fotograf-uddannelsen) 20 BEK nr af 22/09/ PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

25 Pr Pr kr. pr. time kr. pr. time Trin 1 (0-1 år) 65,45 66,65 Trin 2 (1-2 år) 74,20 75,60 Trin 3 (2-3 år) 79,70 81,20 Trin 4 (3-4 år) 92,20 94,00 Trin 5 (>4 år) 111,85 113,65 Kilde:http://www.industriensuddannelser.dk/virksomheder/ansaettelseaflaerlinge/oekonomi/loensatserunderindustriensoverenskomst/ Lønnen finansieres af de danske virksomheder, der har to eller flere ansatte 21 via deres indbetaling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) 22. AUB betaler herefter lønrefusion til de virksomheder, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever, der går på en erhvervsuddannelse i Danmark. De svenske kollektivaftaler rummer ikke på samme måde bestemmelser om løn under praktik. Derfor modtager svenske elever, der under deres uddannelse er i praktikforløb i svenske virksomheder ikke nogen løn, men får i stedet SU (uddannelsesstøtte). Svensk Studiemedel (uddannelsesstøtte) Den svenske Studiemedel består af bidrag og lån, der kan modtages til, hvad der svarer til seks års studie. Bidragsdelen for heltidsstuderende er i 2013 ca. 615 DKK/uge (707 svenske kroner), hvilket svarer til ca DKK om måneden. Kilde: og https://www.djoef.dk/~/media/documents/djoef/d/defacto/2013/1/faktaark%20su%20i%20danmark%20norge%20og%20sverige.ashx Denne strukturelle forskel har betydning for mulighederne for at fremme praktikuddannelse i Sverige for elever på danske erhvervsuddannelser. For det første er svenske virksomheder ikke vant til at skulle betale løn til deres praktikanter, fordi opfattelsen er, at de er under uddannelse og derfor modtager uddannelsesstøtte. I Sverige er erhvervsuddannelserne således i overvejende grad knyttet til uddannelsessystemet, mens de danske erhvervsuddannelser er bundet op på, at lærlingen yder et selvstændigt bidrag til virksomheden, der tilfører væsentlig værdi, og som virksomheden derfor er villig til at betale for. Interviewer: Förekommer det, att svenska elever som pluggar [studerer, red.] i Danmark har gjort praktik som målare i Sverige? Interviewperson: Vi har försökt, men det har vållat stora problem. Det blir två utbildningssystem som krockar [støder sammen, red.]. Det har inte fungerat pga., att de danska systemet kräver, att eleven får lön under praktiken och i Sverige är praktiken, oavlönad. Svenska företag har känt sig kränkta.[ ] Det funkar alltså inte rent praktiskt. Repræsentant fra Svenska Målareförbundet, Avdelning 2 Södra Dette er igen knyttet til incitamentstrukturerne, idet der skal være et ganske særligt behov for arbejdskraften og de kompetencer, en lærling fra det danske erhvervsskolesystem besidder. Der skal være noget ekstra, der ikke kan opnås via eksisterende uddannelser i Sverige, før at virksomhederne kan se fordelene i at betale løn. For det andet har de strukturelle forskelle betydning for de svenske fagforbunds opfattelse af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at arbejde for flere svenske lærlinge i de svenske virksomheder. Således betyder fraværet af overenskomster for lær- 21 https://indberet.virk.dk/arbejdsgivernesuddannelsesbidrag/arbejdsgivere/indbetaling/hvem-skal-betale-til-aub 22 LBK nr. 148 af 12/02/2014 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 25

26 linge, der fortsat er under uddannelse, at en eventuel særlig lærlingeløn af nogle i det svenske fagforeningslandskab opfattes som løndumping. Overordnet set er det de enkelte fagforbund, der er ansvarlige for uddannelserne og overenskomster inden for de forskellige brancher. Dette påpeges blandt andet af LO i Skåne, og understøttes af de informationer, der er blevet tilvejebragt i forbindelse med interviewene med svenske fagforbund inden for forskellige brancher. De centrala parterna på riksnivå bör komma överens om detta [evt. ændring af kollektivaftaler, red.] Det er ingen idé att involvera enskilda företag, eftersom de i flesta fall inte har kunskapen Repræsentant fra Svenska Målareförbundet, Avdelning 2 Södra Som det fremgår af citatet, er den generelle opfattelse blandt lokalafdelingerne af de svenske fagforeninger, at det ikke er muligt at tilpasse overenskomsterne på lokalt eller regionalt niveau, men at denne diskussion bør tages på nationalt niveau. Omvendt peger en repræsentant fra LO Central i Stockholm på, at der som sådan ikke er juridiske barrierer for, at man på regionalt eller lokalt niveau kan finde løsninger. Ovenstående udsagn vidner om, at det på nuværende tidspunkt ikke er klart for aktørerne, hvor kompetencen ligger til at tilpasse overenskomsterne til i højere grad at have faste retningslinjer i forbindelse med ansættelse af lærlinge fra danske erhvervsuddannelser i svenske virksomheder. I tekstboksen neden for fremgår det, hvordan de svenske overenskomsters forhold til lærlingeuddannelserne har været genstand for debat i Sverige. I efteråret 2008 igangsatte man et forsøg med lærlingeuddannelser inden for den svenske gymnasieskole. Forsøgene førte til, at man tre år senere i 2011 introducerede en regulær lærlingeuddannelse i gymnasiet, hvor ambitionen blandt andet var at koble uddannelserne tættere til aftagerne efter norsk og dansk forbillede. Konklusionen i evalueringerne af forsøgene var, at: - De lærlingeråd (med repræsentanter fra skoler, virksomheder og faglige organisationer), der skulle kvalitetssikre uddannelsen, var ikke egnede til at godkende de enkelte uddannelser og spillede derfor ikke nogen central rolle for kvalitetssikringen af uddannelserne - Skolerne anvendte ikke tilstrækkelige ressourcer på at uddanne vejledere i virksomhederne. Det blev siden konkluderet, at: I praktiken innebär detta, att arbejdslivets ansvar för den svenske lärlingsutbildningen bliver mindre påtaglig (håndgribelig, red.), och att regleringen av utbytet mellan skola och arbetsliv bliver betydligt mindre framträdende [ ] Rapporten konkluderer endvidere, at den løse tilknytning mellem skole og virksomhed kan medføre problemer i forhold til dels kvaliteten af uddannelsen, dels matching af efterspørgslen på arbejdsmarkedet. I de opfølgende evalueringer blev de svenske lærlingeuddannelser således ikke spået nogen fremtid i det svenske uddannelseslandskab. Kilde: Traditionelle utfordringer fornyet interesse: Hvordan er de nordiske landes yrkesutdanninger i stand til å møte arbejdslivets behov?, Nordisk Ministerråd, 2012 Tilpasning af svenske overenskomster Sverige har således siden 2008 forsøgt sig med lærlingeuddannelser. På baggrund af disse forsøg afleverede en ekspertgruppe i marts 2010 redegørelsen Lärling en bro mellan skola och arbetsliv: Betänkande av Lärlingsutredningen til den svenske Forsøg med lærlingeuddannelser i Sverige 26 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

27 regering 23. Baggrunden for redegørelsen var, att utreda förutsättningarna för att inom gymnasial lärlingsutbildning kombinera anställning och studier. I forhold til det komplekse spørgsmål relateret til overenskomsterne konkluderede ekspertgruppen: För att undvika tvister om eventuell anställningsform, förmåner och villkor när en elev under gymnasial lärlingsutbildning är en längre tid på en arbetsplats finns all anledning för arbetsmarknadensparter att se över kollektivavtalen. Ekspertgruppen mener altså, at der er grund til at gennemgå de kollektive overenskomster. Men det defineres dog ikke nærmere, hvilket niveau arbejdsmarkedets parter skal mødes på. Dette stemmer godt overens med de divergerende opfattelser, der fremgår af interviewmaterialet i forhold til, hvor kompetencen til at træffe beslutninger vedrørende overenskomsterne ligger, jf. oven for. Fælles for udsagnene fra repræsentanterne fra de svenske fagforbund og for konklusionerne i den oven for nævnte redegørelse er imidlertid vigtigheden af, at tilpasningen af overenskomsterne skal foregå på brancheniveau Dansk som adgangskrav Med den netop gennemførte reform er der indført nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne i Danmark 24. Fra august 2015 skal ansøgere til erhvervsuddannelserne mindst have opnået karakteren 2,0 i dansk og matematik ved 9. eller 10. klasseprøver eller et sammenligneligt resultat ved en tilsvarende prøve. De nye regler gælder for alle uddannelsessøgende uanset oprindelsesland. Hvis eleverne ikke kan påvise dokumentation for de påkrævende adgangskrav, kan de komme til en to timers skriftlig optagelsesprøve. Disse nye adgangskrav har potentielt konsekvenser for optaget af elever fra Sverige (og de andre nordiske lande), og derved også muligheden for at svenske elever på danske erhvervsskoler kan gennemføre praktik i Sverige. Med udgangspunkt i Nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau 25 har erhvervsskolerne kunnet optage elever fra de nordiske lande. I forhold til optag af svenske elever på erhvervsskoler i Danmark er der fortsat tvivl om, hvorvidt de ændrede optagelseskrav vil påvirke optaget af elever fra de nordiske lande. De nye adgangskrav kan dog imødekommes, hvis eleven uanset nationalitet - har en uddannelsesaftale om praktik i en virksomhed. Dette fordrer altså, at eleven har praktikplads inden uddannelsen påbegyndes, jf. redegørelsen kapitel 3. Korrespondance med Undervisningsministeriet om kommende adgangskrav I forhold til denne specifikke problemstilling har DAMVAD taget kontakt til Undervisningsministeriet. Af svaret fremgår det, at dele af problemstillingen stadig er under behandling, og at en endelig afgørelse vil fremgå i en bekendtgørelse, der er under udarbejdelse med forventet ikrafttrædelse i løbet af foråret. Indtil da må skolerne selv udøve et skøn af elevens kvalifikationer og optage herefter. Af svaret fremgår også, at der må lægges vægt på den sidste del i formuleringen af de opstillede adgangskrav: eller et sammenligneligt resultat ved en tilsvarende prøve. Udenlandske kvalifikationer vil sjældent omfatte faget dansk, og derfor skal begrebet sammenligneligt i de tilfælde forstås som kvalifikationer i modersmålsfaget. Her- 23 Lärling en bro mellan skola och arbetsliv: Betänkande av Lärlingsutredningen, Stockholm 2010 (SOU 2010:19) PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 27

28 ved kan danske erhvervsskoler, indtil videre, stadig optage svenske elever, hvis de har minimum har opnået karakteren 2,0 i svensk og matematik. Da karaktersystemet i Sverige er anderledes, er der tale om en omregning af de svenske karakterer. Kilde: Henvendelse til Undervisningsministeriet. De kommende adgangskrav har således betydning for, hvilke målgrupper det er relevant at tænke ind i en kommende praktikmodel, som det fremgår af kapitel Institutionelle barrierer De danske erhvervsskoler er væsentlige interessenter i forhold til at skabe bedre muligheder for praktikuddannelse i Sverige (se også kapitel 4). Men som beskrevet i afsnit 5.1 oven for, er der store strukturelle forskelle mellem det danske og det svenske erhvervsskoleuddannelsessystem. Forskellene giver også udfordringer på institutionelt niveau forstået sådan, at der internt på de danske erhvervsskoler kan være strukturer, der er med til at komplicere ambitionen om øget praktikmobilitet Ingen særlig opmærksomhed på svenske elever i Danmark Repræsentanter for erhvervsskolerne forklarer, at deres oplevelse er, at de internationale aspekter af elevernes uddannelse prioriteres højt på institutionerne, hvilket også har at gøre med elevernes generelle interesse i at uddanne sig på tværs af landegrænser. Samtidig fremgår det også af interviewene, at de svenske elever og deres muligheder for at gennemføre praktikken hjemme i Sverige ikke er prioriteret specielt af skolerne, om end de dog i en vis udstrækning opfordrer deres svenske elever til at forsøge at finde praktikpladser hjemme i Sverige, fordi det er det svenske arbejdsmarked, de fleste på sigt ønsker at være en del af, som en repræsentant for en erhvervsskole formulerer det. De internationale koordinatorer og vejledere arbejder generelt for, at så mange elever som muligt kan få deres ønske om praktikophold i udlandet opfyldt, og i mange tilfælde lægges der en stor mængde ressourcer i en enkelt elevs mulighed for praktik, fordi man kan mærke, det betyder meget for eleven, som en anden repræsentant fra en erhvervsskole formulerer det. Flere af repræsentanterne for erhvervsuddannelser understreger i denne forbindelse, at det er ressourcekrævende for en svensk elev at tage en erhvervsuddannelse i Danmark og samtidig at tilrettelægge et praktikforløb i udlandet, eksempelvis i Sverige. Eleverne spiller selv en afgørende rolle i forhold til at finde praktikpladser, hvilket kræver betydelige ressourcer, fordi der kan opstå komplikationer på vejen. Desværre har nogle erhvervsskoler i Storkøbenhavn oplevet, at unge svenskere med relativt få ressourcer og ringe motivation, er blevet optaget på skolen. Nogle af disse elever har haft svært ved at finde sig til rette i et dansk erhvervsskolesystem, der eksempelvis stiller krav om mødepligt fra dag ét. Denne viden er ligeledes med til at give udviklingen af en holdbar praktikmodel retning: Der skal satses på motiverede elever Godkendelse af praktikplads i Sverige Før en svensk virksomhed kan ansætte elever/lærlinge fra danske erhvervsskoler, kræver det en godkendelse som praktikvirksomhed. De danske virksomheder/praktiksteder har årelang tradition for at tilrettelægge praktikforløbet, så det i kombination med den undervisning, der foregår på skolen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Praktikvirksomhederne kan i denne forbindelse læne sig op ad den enkelte uddannelses faglige ud- 28 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

29 valg 26, som har til opgave at sikre, at praktikvirksomhederne har et opdateret kendskab til mål og rammer for uddannelsen. Praktikvirksomheden har dog samtidig et stort ansvar for at tilrettelægge praktikforløbet, så det sammen med den undervisning, der foregår på skolen, fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Flere skolerepræsentanter fremhæver i relation til et varigt samarbejde på tværs af Øresund i en praktikmodel, at der som tilfældet er i forhold til praktiksamarbejder i andre lande er ekstra arbejde forbundet med disse godkendelsesprocedurer, idet udenlandske arbejdsgivere typisk ikke har kendskab til læringsmål mv. Det er et problem, at det kræver en ekstra indsats at oplære de svenske virksomheder om reformen [den danske erhvervsskolereform, red.]- Tag eksempelvis læringsmål [ ] det er ikke så formaliseret med kompetencer og bekendtgørelser osv. som hos os. Repræsentant fra Technical Education Copenhagen (TEC) En svensk elev på en dansk erhvervsskole havde fundet en praktikplads i Helsingborg, men ønskede at fortsætte sit skoleophold i København. Uddannelseskonsulenter fra erhvervsskolen blev sendt afsted for at godkende praktikvirksomheden for at sikre, at denne kunne leve op til de læringsmål, der er for uddannelsen. I forbindelse med besøget på virksomheden blev man klar over, at specialet slet ikke fandtes på den pågældende erhvervsskole, og eleven skulle derfor skifte skole til en erhvervsskole på Sydsjælland. Her havde man imidlertid intet kendskab til praktik i Sverige, og de internationale vejledere her skulle derfor assisteres, for at det kunne lykkes for eleven at gennemføre uddannelsen i både Danmark og Sverige. Kilde: Interview Man kan således og det gør man stille sig spørgsmålet: Hvem skal klæde den svenske arbejdsgiver på og fortælle ham, hvad hans rolle er? Som det blev påpeget fra andre skoler, er de svenske virksomheder simpelthen ikke uden at man gør noget for det rustet til at uddanne erhvervsskoleeleven. De svenske vejledere er ikke uddannet og klædt på til at vejlede i praktikken. Så det vil kræve enorm stor kompetenceudvikling hos de svenske vejledere. Repræsentant fra SOSU-C, Brøndby Forskellene mellem uddannelsessystemerne i Danmark og Sverige lægger således ekstra arbejde på de danske erhvervsskoler, som de ikke naturligt har en interesse i at udføre, fordi de ikke har stærke incitamenter her for. Eksempel på praktik i Sverige I tillæg til ovenstående udfordring fremhæver nogle repræsentanter for erhvervsskolerne, at deres erfaringer er, at overordnede politiske barrierer og modstand kan afspejle sig helt ud i de faglige udvalg og ad den vej spænde ben for øget samarbejde. Det kan således gøre det vanskeligt at etablere mere varige samarbejder i forhold til at godkende praktikpladserne, så der kan etableres uddannelsesaftaler. Der er store forskelle inden for fagene. Det kan være op til, hvem der sidder dér [i de faglige udvalg]. Det er igen et spørgsmål om, om de synes, det er 26 De faglige udvalg er sammensat af repræsentanter fra henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiversiden PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 29

30 rimeligt, at svenskerne kommer herover [til en dansk erhvervsskole]. Repræsentant fra Technical Education Copenhagen (TEC) Det påpeges således, at der visse steder kan spores en form for protektionisme i forhold til det danske erhvervsskolesystem gennem en opfattelse af, at uddannelses- og praktikpladser i Danmark er til danske elever og vice versa. Det er en holdning, der ikke fordrer mobilitet på tværs af sundet, og som går imod det nordiske uddannelsessamarbejde (jf. kapitel 3), der gennem flere årtier har opfordret til og sikret uddannelsesmobilitet mellem alle de nordiske lande. 5.3 Administrative barrierer 27 Aktørerne og erhvervsskoleeleverne er konfronteret med en mængde administrative barrierer. Der er tale om barrierer og udfordringer af især praktisk karakter, der ikke i sig selv er en decideret stopklods, men som er tidskrævende at håndtere, og som sammenlagt er med til at besværliggøre grænseoverskridende praktik væsentligt. Repræsentanten fra Øresunddirekt, der har spillet en vigtig rolle i at muliggøre speditørprojektet ved at sætte centrale myndigheder sammen, beskriver udfordringen som følger: Der er rigtig mange udfordringer med skat, forsikring og løn. Man skal hele tiden forholde sig til alle barriererne, og det kræver en aktiv indsats, for at det skal kunne fungere. Intet sker per automatik hvis ikke man gør noget, så dør det ud. [Oversat af DAMVAD] Repræsentant fra Øresunddirekt Beskatning i Danmark eller Sverige? Arten og omfanget af skat som barriere afhænger af, hvilken model for praktik i udlandet, der vælges (jf. kapitel 3). Hovedregelen er, at eleven skal betale skat i udlandet af den løn vedkommende får i udlandet. Men skattepligten afhænger af, om man har en dansk arbejdsgiver, der betaler dele eller hele elevlønnen (fx speditørprojektet) og af antallet af dage, man er i udlandet. Foruden betaling af eventuel udenlandsk skat involverer udstationeringsmodellen betaling af skat fra en dansk arbejdsgiver, mens modellen med praktik som skoleudsendelse i nogle tilfælde involverer betaling af skat af tilskud fra AUB fx til rejser eller flytning, mens andre tilskud er skattefrie. Nærværende analyse har identificeret en hel del skattebarrierer, som tager udgangspunkt i eleverne under speditørprojektet, der som nævnt hører ind under udstationeringsmodellen. For eleverne i speditørprojektet gælder altså, at de er skattepligtige i Danmark under skoleperioderne, mens de er skattepligtige i Sverige i praktikperioderne. Blandt de interviewede svenske speditør-elever, der er eller har været i praktik i Sverige, er det entydigt skat, der fremhæves som den væsentligste udfordring. Pointen er, at forskellen i skattesystemerne betyder, at eleven både skal betale skat i Danmark og i Sverige, og udfordringen er at finde ud af, hvordan det helt konkret skal foregå. En af speditøreleverne fremstiller det på følgende måde: 27 Dette afsnit bygger hovedsagligt på erfaringer fra speditørprojektet. Dette skyldes, at dette projekt er det, der er kommet længst med at udbrede en egentlig praktikmodel og således har flest konkrete erfaringer at trække på, som kan være til gavn for tilvejebringelse af en ny praktikmodel 30 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

31 Skatten har været en udfordring, jeg skal selv melde det til Skatteverket. Og jeg skal betale skat i Danmark, når jeg bor der. [Oversat af DAMVAD] Svensk speditørelev Og det er ikke kun indkomstskat (svensk: preliminär skatt), eleverne skal betale, men også svenske sociale afgifter. De skal også betales under skoleperioder i Danmark. For virksomhederne medfører skattebarrieren, at de skal registrere sig som arbejdsgivere i Sverige for at hæfte for betaling af de svenske sociale udgifter. Og herudover hjælper virksomhederne i praksis eleverne med deres skattebetaling fx med information om, hvad eleverne skal gøre. Men opfattelsen blandt eleverne er, at ansvaret i forhold til at få betalt skat de rigtige steder i sidste ende er den enkelte elevs og ikke virksomhedens. Virksomhederne og myndigheder såvel som Øresunddirekt gør, hvad de kan for at få det til at fungere, og der skal ganske meget til. En af ildsjælene bag speditørprojektet beskriver barrieren på følgende vis: Diverse myndigheter har varit det enskilt största hindret, och det allra största problemet med projektet var att få det att fungera med skatt och att få ihop det med Skatteverken i både Sverige och Danmark. Repræsentant fra Airlog Group Nogle af aktørerne i og omkring speditørprojektet er imidlertid af den opfattelse, at projektet har fungeret som et rigtig fint pilotprojekt, idet mange udfordringer er ryddet af vejen. Det fremgår af neden stående citat: I og med SKAT og Øresunddirekt har sat det på skinner og fået frem, hvad det stiller af krav, som man skal være forberedt på, så er det stort set lige meget, hvilken branche det handler om. Repræsentant fra Roskilde Handelsskole Der er således potentiale i at udvide den model, der med succes er anvendt i speditørprojektet, hvor lærlinge udstationeres til Sverige fra Danmark via et dansk moder- eller datterselskab Problemer med at få dansk cpr-nummer i tide 28 I forbindelse med praktik i udlandet gennem skoleudsendelse er den danske virksomhed ikke involveret, hvorfor aftalen om praktik foregår gennem en forhåndsgodkendelse (se afsnit 3.2.1). Ved skoleudsendelse er en udenlandsk (svensk) elev allerede inden praktikforløbet i gang med eller har gennemført grundforløbet og dermed har vedkommende et dansk cpr-nummer. Under anvendelse af udstationeringsmodellen kan processen med at få et dansk cpr-nummer i tide være udfordrende, fordi de op til skoleopholdets begyndelse i Danmark har boet og gået i skole i Sverige og således ikke har et dansk cpr-nummer. Problemet bider i udgangspunktet sig selv i halen: Skolen kan først registrere uddannelsesaftalen (der er en forudsætning for at kunne få en praktikplads under udstationeringsmodellen), når eleven har fået et dansk cpr-nummer, men eleven kan omvendt først få et cpr-nummer, når der foreligger en underskreven uddannelsesaftale mellem eleven og den danske virksomhed. Konkret håndteres problemet ved, at de svenske elever får cpr-nummer gennem SKAT i Øresundsregionen på baggrund af bl.a. underskrevet uddannelsesaftale, og derefter får uddannelsesaftalen endelig registreret hos skolen, når 28 Udfordringerne med at få cpr-nummer gælder dog også for udenlandske elever, der finder en praktikplads i Danmark. For at få udbetalt dansk løn, skal du have et dansk cpr-nummer PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 31

32 cpr-nummeret er udstedt. Barrieren med cpr-nummer fyldte en del i speditørprojektets opstartsfase, men aktuelt er det ikke et stort problem, fordi aktørerne om projektet (skole og virksomheder) er blevet bekendt med måden at håndtere problemet på. Problematikken omkring cpr-nummer udmønter sig også i udfordringer relateret til eksempelvis oprettelse af bankkonto, da det forudsætter et cpr-nummer. Samtidig kan man som skoleudsendt ikke få udbetalt tilskud fra AUB, såfremt man ikke har en NEM-konto, som offentlige myndigheder og visse virksomheder bruger til udbetaling af penge. Samtidig er en dansk bankkonto ofte også nødvendigt under udstationering for at en elev kan få udbetalt sin løn fra den danske virksomhed, hvorfor i princippet alle elever, der vælger at tage praktik i udlandet berøres af disse problemstillinger Transporttid og afstand Som nævnt i afsnit 3.2 om PIU-ordningen er en forudsætning for at få støtte fra AUB, at transporttiden mellem elevens danske bopæl (fx på et skolehjem) og praktikpladsen i udlandet er mindst 2½ time med offentlig transport. Der skal altså være en vis afstand mellem bopæl og praktiksted. Svenske elever skal ikke bo for tæt på deres svenske praktiksted for at kunne få tilskud fra AUB. Omvendt bliver modellen med skoleophold i Danmark og praktik i Sverige selvsagt udfordret af for lang transporttid mellem skolens placering og elevens praktiksted. Eksempelvis har vi interviewet en speditørelev, der følger undervisningen i skoleperioderne i Roskilde og har sin praktikplads i Göteborg og dermed har 350 km. transportvej. I perioder med kortere perioder på skole og praktik, hvor eleven skal rejse meget frem og tilbage, kan det være særdeles tidskrævende og derved mindre attraktivt. Herudover bliver udfordringen med transporttid ifølge informanterne skærpet af, at boligsituationen i regionen og særligt København er udfordret. Nogle erhvervsskoler har skolehjem, hvor elever, der kommer langvejs fra og gerne vil bo tæt på skolen, kan bo sammen med andre elever. Men for at være berettiget til skolehjem skal en elev dog have en transporttid på mindst fem kvarter fra hjem til skolen med offentlige transportmidler. Dette gør det samlet udfordrende for svenske elever med bopæl i fx Malmø at gå i skole i mange områder af København, fordi afstanden er for kort til være berettiget til skolehjem, men samtidig lang nok til at gøre praktikmodellen mindre attraktiv. Samlet set kan svenske elever på danske erhvervsskoler som nævnt få en del fordele af at vælge et dansk praktiksted i stedet for et svensk, og opfattelsen hos fx Hotel- og Restaurantskolen og Øresunddirekt er, at der skal en del til at opveje barrierer som fx en stor geografisk afstand, for at det for alvor bliver attraktivt for svenske elever at tage praktik i Sverige: Det er mere normalt for svenskere på danske erhvervsskoler at tage praktik i Danmark, også fordi afstanden mellem skole og praktiksted er mindre. Afstanden betyder en del. Repræsentant fra Øresunddirekt Ovenstående udfordringer indikerer, at det er væsentligt at være meget bevidst om at fortælle den gode historie, og hvor de svenske elever kan høste gevinster af at gennemføre praktikken i Sverige. 5.4 Kulturelle barrierer I dette delafsnit beskrives de væsentligste kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige, der er blevet fremhævet i forbindelse med interviewundersøgelsen som hæmmende for samarbejdet om praktik på erhvervsskoleområdet, herunder de svenske elevers motivation for at søge uddannelse i Danmark og praktik i Sverige. 32 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

33 5.4.1 Sprogbarrierer kan overkommes Opfattelsen af kulturforskelle mellem Danmark og Sverige i et uddannelsesperspektiv tager ofte udgangspunkt i de to landes sprog og vanskelighederne eller de tilsyneladende vanskeligheder ved at forstå hinandens sprog. Unges forståelse af dansk og svensk En undersøgelse fra 2013 viser, at 92 pct. af de svenske gymnasieelever synes, det er svært eller meget svært at forstå talt dansk. Omvendt synes 42 pct. af de danske gymnasieelever, det er svært eller meget svært at forstå talt svensk. Baggrund: 236 gymnasieelever fra København og 210 ditto fra Malmø har deltaget i undersøgelsen, der er lavet i efteråret 2012 og foråret 2013 af Centre for Scandinavian Studies ved Lunds Universitet. Samtidig konkluderer en forskningsartikel fra 2006, at Svenskerne har flere korrekte oversættelser, både når det gælder talt og skrevet engelsk, end når det gælder dansk. Kilder: Udgivelse fra Centre for Scandinavian Studies Copenhagen-Lund (CSS) (http://www.css.lu.se/uploads/media/danskogsvensk.pdf) og Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens, Groningen Rijksuniversiteit, Holland Tidsskrift for Sprogforskning, Årgang 4, Nr. 1-2, 2006, pp Interviewene med såvel skolerepræsentanter som de svenske elever vidner da også om, at der er en forholdsvis stor mental sproglig barriere hos eleverne forstået som en frygt hos elever inden de tager til Danmark for ikke at kunne forstå, hvad der bliver sagt i timerne og dermed have sværere ved at være en del af fællesskabet og fuldføre uddannelsen tilfredsstillende. Den generelle opfattelse blandt både de svenske elever og repræsentanter fra skolerne, der har deres daglige gang med eleverne, er dog, at de sproglige barrierer forholdsvist let kan overkommes, og at barrieren for rigtig mange er mere forestillet end reel. Sprogbarrierer kan overkommes Både interne og eksterne evalueringer af projekt Job og Uddannelse i Öresundsregionen vidner om, at selv forholdsvis korte forløb for studerende og elever rykker en stor andel af de studerendes opfattelse af sproget som en barriere for at arbejde eller gå i skole på den anden side af sundet. Når eleverne kommer i kontakt med sproget i det daglige via dels samarbejde med studerende fra den anden side af sundet, dels undervisning på det andet sprog samt i visse tilfælde praktik på en arbejdsplads, oplever de, at sprogbarrieren ikke er større, end at den kan overkommes. Kilde: Samtidig er der ingen tvivl om, at det kræver en indsats at gå i skole i et andet land, hvilket fremhæves af alle de svenske elever. Alle som én fremhæver dog også, at man hurtigt vænner sig til det danske, men at dialekter dog kan være vanskelige. Fra et skoleperspektiv er der ligeledes en forventning om, at eleverne yder en ekstra indsats, idet de selv har valgt at tage en uddannelse i Danmark. Vores lærere tænker nogle gange, at svenskerne må lære at tale dansk. Svenskerne forstår ikke altid det danske. Hvem kan vide, at bollesiden [sic] er en side på et stykke træ? Repræsentant fra Technical Education Copenhagen (TEC) I forhold til ambitionen om at flere svenske elever skal tage praktik i Sverige synes den sproglige barriere imidlertid ikke så stor. Således er det snarere en fordel for såvel den svenske elev som den svenske virksomhed, at de fuldstændig forstår hinanden i forbindelse med gennemførsel af praktik i Sverige København som magnet? Øresundsregionen rummer to store byer, nemlig Malmö og København. Af disse er København væsentligt større end Malmö. PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 33

34 Flere skolerepræsentanter fremhæver, at en potentiel udfordring i forhold til at etablere varige praktiksamarbejder over Øresund er, at København qua byens størrelse er et trækplaster for unge mennesker, og at eleverne derfor generelt set har interesse i at finde praktikplads i eller meget tæt på København 29. FIGUR 5.1 Antal svenske/danske studerende, der modtager finansiel støtte til uddannelse i Danmark/Sverige Vi har elever her i København, der ikke synes, det er specielt interessant at tage til Skåne. Det er provinsen, mens København er storby. Og der er en vis storbyfiksering. Repræsentant fra Technical Education Copenhagen (TEC) Figur 5.1 neden for viser, at andelen af svenske studerende i Danmark generelt er højere end andelen af danske studerende i Sverige. Det skal bemærkes, at figuren, som det fremgår af noten, viser alle modtagere af studiestøtte (SU eller CSN), dvs. både studerende og elever på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser. Baseret på det høje antal svenske studerende, herunder erhvervsskoleelever, er der således et potentiale for, at en del af disse elever kan gennemføre deres praktikforløb i Sverige i stedet for i Danmark. Det er imidlertid vigtigt at vide, at den generelle elevmobilitet på de danske erhvervsskoler er meget lille. 4-5 pct. af eleverne på de danske erhvervsskoler tager praktik uden for Danmarks grænser, mens det på det videregående uddannelsesområde er væsentlig flere. Således har 28 pct. af de studerende på universitetsuddannelserne været på studieophold i udlandet i løbet at deres studietid. Det gælder for 14 pct. af de studerende på de videregående kunstneriske uddannelser, 4 pct. af de studerende på erhvervsakademierne og 8 pct. på professionshøjskolerne Opsamling I de foregående afsnit er der blevet fremhævet forskellige barrierer relateret til ambitionen om, at flere svenske elever, der går på en erhvervsskole i Danmark, skal tage praktikken i Skåne. 29 Dette er ligeledes en udfordring i relation til danske erhvervsskoleelever, der ofte er skeptiske over at pendle ud af København, når de skal i praktik 30 Mobilitetsstatistik 2011/12 (2013). Uddannelses- og Forskningsministeriet 34 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

35 Analysen peger i retning af, at de strukturelle forskelle er den største udfordring, hvilket ikke er et nyt resultat, men som derimod ligger i forlængelse af hidtidige undersøgelser og afdækninger på området 31. Forskellene kan imidlertid samtidig agere drivere, forstået på den måde at de kan give inspiration til samarbejde. Metoder til at opnå øget samarbejde er præsenteret i næste kapitel. 31 Se blandt andet: Uddannelse på tværs Erfaringer og ideer om uddannelsessamarbejder på tværs af Øresund med fokus på ungdoms- og erhvervsuddannelser (http://old.oresundskomiteen.dk/public_site/webroot/cache/media/file/uddannesle_paa_tvaers.pdf) PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 35

36 6 Action Plan for en ny praktikmodel 6.1 Baggrund og struktur for kapitlet I dette kapitel leverer vi fremadrettede anbefalinger til tiltag, der kan bruges til at realisere en mere fast praktikmodel, hvor svenske elever kan tage en erhvervsuddannelse på en erhvervsskole i Danmark, men tage i uddannelsespraktik hjemme i Sverige 32. Som fremhævet i kapitel 4 er en absolut afgørende forudsætning for at stable holdbare samarbejder over Øresund på benene, at de enkelte aktører har et incitament til at deltage i samarbejdet omkring en/flere praktikmodel(ler). Debatten på rundbordssamtale 2 (den løsningsorienterede rundbordssamtale) afspejlede, at der stadig er et stykke arbejde, der med fordel kan gøres i forhold til at klarlægge de enkelte aktørers incitamenter for at gå helhjertet ind i et projekt omhandlende praktik i Øresundsregionen. En meget vigtig pointe er, at dette nødvendigvis må ske i samarbejde med de involverede aktører. forenes i et holdbart praktiksamarbejde. Dette er erfaringsmæssigt en lang proces og har derfor samtidig betydning for de løsninger/anbefalinger, der kan identificeres på nuværende tidspunkt. Førend der kan findes mere konkrete løsninger, må det identificeres, hvilke(n) type af samarbejder der kan skabes enighed om at arbejde for. I anden del af kapitlet fremgår de konkrete løsninger, som på nuværende tidspunkt er identificeret. 6.2 Fokuser på interest alignment mellem de centrale aktører En række af de centrale aktører i hovedstadsregionen har i løbet af dette projekt været samlet ved de to rundbordssamtaler (se kapitel 7). I tillæg hertil har nogle af dem tidligere samarbejdet omkring fælles projekter. Erfaringerne fra rundbordssamtalerne viser imidlertid, at det kun er begyndelsen i forhold til at etablere en holdbar praktikmodel. Og der er fortsat brug for mere dialog for at skabe fælles fodslag i den videre proces. En del af vejen fremad er derfor, at Öresundskomiteen fortsætter med at inddrage og involvere aktørerne. Denne proces er en nødvendig handling, der må tages, for at der kan banes vej for en øget mobilitet mellem Sjælland og Skåne. I første del af kapitlet præsenteres handlingsorienterede anvisninger til, hvordan disse dialoger med fordel kan gribes an fremadrettet. Erfaringerne fra et lignende samarbejde i Region Syddanmark/Schleswig Holstein peger på vigtigheden af interest alignment det forhold at aktørerne sammen finder ud af, hvilke interesser der kan Anbefalingen fra det mere udbyggede samarbejde ved den tysk-danske grænse er således også, at samarbejdet og udviklingen af en konkret model forudsætter høj grad af dialog og netværk: Aktørerne bliver nødt til at have netværkssamarbejder og mødes flere gange, før man kan etablere et egentligt udfoldet samarbejde. Først må man lære hinanden at kende og få erfaring med barrierer, og hvordan de imødegås, og derefter kan man systematisere det. Repræsentant fra Industri- og Handelskammeret i Flensborg 32 Kapitlet bygger dels på de forudgående dele af rapporten elevernes institutionaliserede muligheder for praktik i Sverige (kap. 3), aktørers incitamenter for øget samarbejde (kap. 4) og barrierer for samarbejdet (kap. 5) og herudover analyse af de gennemgående interviewtemaer, der omhandler aktørernes bud på løsninger og overvindelsen af barrierer. En central datakilde til kapitlet er den løsningsorienterede rundbordssamtale, hvor relevante aktører i fællesskab delte viden og bidrog med input, der kan virkeliggøre praktikmodellen og skabe øget mobilitet 36 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

37 Dette er også noget, der efterspørges af aktørerne i Øresundsregionen. "Man måste jobba inom nätverk för att lösa detta, låta arbetsgivare sitta ner tillsammas och prata om det, låt elever sitta tillsammans och även lärare ( ) Var så konkret som möjligt. Finns problem: Upp med dem och var tydlig då blir det mer lätthanterligt. ( ) Även om det stämmer, måste man komma vidare och ta sig an problemet konkret." Repræsentant fra LO Central Ved at inddrage og invitere alle væsentlige interessenter har projektet som helhed og rundbordssamtalerne i særdeleshed skabt et fundament for den videre dialog. DAMVAD anbefaler, at man bruger dette momentum til at sætte yderligere gang i processen, under hensyntagen til de væsentlige opmærksomhedspunkter, der er fremkommet i analysen. DAMVAD anbefaler, at Öresundskomiteen i tillæg til de bilaterale møder, der har været afholdt mellem Öresundskomiteen og aktørerne, inviterer de respektive deltagere til møder i mindre grupper, hvor det helt afgørende punkt på dagsordenen med fordel kan være, hvad den pågældende aktørgruppes interesse i projektet er. Det er væsentligt, at alle har mulighed for at være åbne om interesser for at komme fra det abstrakte til det konkrete niveau. Dette sikres bedst i mini fora (se nedenfor). Forslag til deltagerkreds i mini-fora Dansk og svensk LO har en række fælles interesser, der med fordel kan afprøves i forbindelse med dialoger om grænseoverskridende erhvervsuddannelser. Her kunne man med fordel invitere brancheorganisationer med fx IF Metall og Teknikforetagenet. På samme vis kan forskellige danske erhvervsskoler med fordel inviteres til at indgå i en dialog sammen. Samarbejdet kan med fordel spire fra bunden via internationale koordinatorer. Da der allerede er en god dialog med Hotel- og Restaurantskolen og TEC anbefales det, at man starter her og yderligere inddrager fx KTS, der uddanner industriteknikere. Samtidig er det vigtigt, at det svenske uddannelsessystem ikke glemmes i dialogen. For at sikre et holdbart samarbejde er det hensigtsmæssigt, at skolerne også høres i forhold til at kortlægge, hvorvidt de er interesserede i nogen former for samarbejde eller om de alene anskuer situationen ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv. Erfaringerne fra samarbejdet ved den dansk-tyske grænse peger på, at det er en fordel, hvis dialogen kan tage udgangspunkt i følgende præmisser: 1. Der findes ikke problemer, men udfordringer. Det er vigtigt, at alle aktører tør gå ind i proces, hvor man ikke har svarene på forhånd 2. Projektet igangsættes med de ressourcer, der er til rådighed og uden for stor grad af detailplanlægning. Grænseoverskridende samarbejdsprojekter udvikler sig sjældent som planlagt, så der skal være plads til fleksibilitet 3. Vær bevidst og åben om at aktører skal have en interesse for at gå ind i samarbejde. Formålet med møderne i mini-fora er først og fremmest at skabe ejerskab og interesse for projektet. Interessen er søsat i forbindelse med de to rundbordssamtaler, men kan blive meget tydeligere ved at dele aktørerne op i mindre grupper. Via foraerne kan der skabes commitment til at involvere sig i projektet og til at finde løsninger hen ad vejen. Samarbejdet bør på den ene side både være konkret, ved at parterne kaster sig ud i det og får nogle erfaringer med udveksling af elever. På den anden side, vurderer DAMVAD, at der også bør være fokus på målet og den langsigtede vision bag samarbejdet - og ikke mindst på at få skabt et fælles fodslag om dette. PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 37

38 Eksempel på interessemodsætninger Forskellige aktører, der vil samarbejde på tværs af eksisterende systemer, kan ofte blive enige om overordnede politiske visioner og tilkendegivelser om det ønskværdige i et samarbejde, men der hvor det for alvor bliver svært er at omsætte visionen til egentlig handling, som alle har en interesse i. Således kan interessemodsætninger nemt blive tydelige. Eksempelvis kan mange blive enige om at arbejde hen imod en dobbelt degree-model, hvor uddannelsesinstitutioner på begge sider af grænsen pga. dobbelt taxametertilskud (hvor begge institutioner modtager tilskud) har økonomisk incitament til samarbejde. Men indtil et sådan system er skabt, er faktum, at skolerne ofte ser sig selv som konkurrenter om de samme elever Hvem skal inddrages? Trods bred repræsentation i forbindelse med rundbordssamtalerne bliver det nødvendigt også at inddrage nye aktører i dialogen. Dette gælder ikke mindst i forhold til de specifikke brancher, hvori praktikmodellen med fordel kan udbygges. Således er der bred enighed om, at et fremtidigt samarbejde skal etableres med udgangspunkt i enkelte, udvalgte brancher, så man ikke skyder med spredehagl. Udgangspunktet for valg af brancher kan med fordel være det generelle arbejdsmarked (hvor mangler der arbejdskraft på sigt?) samt interesse fra svenske virksomheder, der er afgørende for at kunne indlede et samarbejde 33. Udgangspunktet skal være Øresunds-arbejdsmarkedsbehov [ ]. Prognoserne siger, vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Øresundsregionen. Hvis det er udgangspunktet, så mangler vi en fælles diskussion af, hvordan vi løser det. Hvordan kan man løse det på den svenske side? Ved at få uddannet nogle flere. Hvordan kan vi løse det på den danske side? Hvordan kan vi løse det sammen? Repræsentant fra Technical Education Copenhagen Endvidere anbefaler DAMVAD, at der netop tages udgangspunkt i de fag, hvor der kan findes en efterspørgsel blandt de svenske virksomheder som tilfældet var i forbindelse med igangsættelsen af speditørsamarbejdet mellem Roskilde Handelsskole og virksomheder i Skåne. Helt konkret har analysen identificeret en interesse for et øget samarbejde inden for industriteknik (se boksen nedenfor). DAMVAD har som led i projektet interviewet Jan Sjöberg, der er direktør for JES Industriteknik AB i Tollarp i det vestlige Skåne og Björn Åhlander, der er rådgiver hos Arbejdsgiverorganisationen inden for branchen, Teknikföretagen, i Region Syd. Jan Sjöberg giver udtryk for, at virksomheden efterspørger bestemte kompetencer, men har vanskeligt ved at finde ny arbejdskraft. Han tager lejlighedsvis imod praktikanter fra det svenske system, men kompetencebehovet dækkes ikke af disse elever, og han giver derfor udtryk for, at virksomheden er interesseret i at tage imod elever fra det danske erhvervsskolesystem. Björn Åhlander, der er arbejdsgiverrepræsentant, bekræfter, at der er en mangel på de rette kompetencer inden for industriteknik, og at deres medlemsvirksomheder givet, at der er en god uddannelseskvalitet på de danske erhvervsskoler er interesserede i at hente arbejdskraft herfra 34. Det er således en oplagt mulighed, at Öresundskomiteen tager kontakt til de nævnte aktører, og byder dem ind til en indledende dialog. Grundet forskellene mellem det danske og svenske erhvervsskolesystem er det vigtigt i starten at få skabt en fælles 33 Som fremhævet indledningsvist i denne rapport viser en række analyser, at der i fremtiden vil blive mangel på faglært arbejdskraft. Dette gælder særligt inden for bygge/anlæg og jern og metal. Kilde: (en ikke offentliggjort rapport) 34 Viden bygger på interview med de omtalte personer 38 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

39 forståelse af, hvad projektet handler om og at afklare aktørernes interesser i en konkret praktikmodel. Interviewet med repræsentanten fra industriteknikervirksomheden illustrerer, at han ikke på nuværende tidspunkt kender ret meget til det danske erhvervsskolesystem, ligesom han efterspørger konkret assistance til at sikre kvaliteten af praktikperioderne i samarbejde med skolerne fx i form af læringsmål. En væsentlig aktør for Öresundskomiteen at engagere sig med sideløbende i forhold til denne case, er Svensk Metall, der organiserer ansatte inden for bl.a. industriteknikerbranchen og igen må fokus lægges på at skabe en forståelse af, hvordan virksomheder, elever og fagforeninger via et fælles samarbejde kan skabe rum for lærlinge fra det danske erhvervsskolesystem og derved skabe værdi for alle. Første skridt mod en løsning er, at arbejdsmarkedsparterne skal have et samarbejde, og dernæst at uddannelsesaftalerne skal være på plads [oversat fra svensk] Repræsentant fra Øresunddirekt Man kan således forestille sig en række mini-fora, hvor den svenske og danske fagbevægelse gensidigt kan informere og inspirere hinanden i forhold til, hvordan et grænseoverskridende praktiksamarbejde kan være gavnligt for deres medlemmer med udgangspunkt i fagbevægelsens basale interesse (jf. kapitel 4). Konkret kan danske fagforeninger evt. spille ind med erfaringer om overenskomster og muligheder for elevløn og dermed fungere som sparringspartner. Denne dialog kan evt. tages gennem IRTUC Øresund, der repræsenterer LO i Danmark og Sverige, og dialogen med arbejdsgiversiden i Crossboarder-Øresund. 6.3 Konkrete forslag til tiltag Ambitionen med dette projekt har fra begyndelsen været at skabe en holdbar praktikmodel. Mens nødvendigheden af mere dialog er tydelig, sætter dette afsnit fokus på de områder, hvor der på nuværende tidspunkt er rum for konkrete løsninger. Det er et stykke hen ad vejen forskellige barrierer, de forskellige aktører møder i forbindelse med praktiksamarbejdet. Der er derfor også tale om, at løsninger og imødegåelse af barriererne nødvendigvis må løses ud fra forskellige aktørers tiltag. Nogle af tiltagene er mere relevante for de overordnede politiske aktører ( oppefra ), mens andre tiltag mere vedrører de enkelte skoler og virksomheder ( nedefra ). Denne opdeling omtales også af en af de interviewede informanter: Der er to vinkler: Enten skal man forsøge at finde løsninger nede fra som fx speditørerne er eksempel på eller oppe fra, hvor man sætter sig ned med brancheorganisationerne og ser, om man kan lave noget med et fælles system på tværs af grænserne. Repræsentant fra Region Hovedstaden Tiltag: Identificér de svenske virksomheder Som det er fremgået i rapporten, er de svenske virksomheder særdeles væsentlige aktører i en fremtidig praktikmodel. Beskrivelsen i kapitel 4 peger på et markant behov for et bedre kompetencematch inden for visse brancher, der delvist kan imødegås via et samarbejde i Øresundsregionen mellem danske erhvervsskoler og svenske virksomheder. PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 39

40 Der er på nuværende tidspunkt identificeret et overordnet behov for en bedre kompetenceforsyning, og vejen fremad er derfor at finde konkrete virksomheder og personer, der kan være med til at drive et fremtidigt projekt. Til det formål kunne man med fordel tage fat i Sydsvenske Handelskammer, der jævnligt sender spørgeskemaer ud til sine 2800 medlemsvirksomheder for at kortlægge (fremtidige) kompetencebehov (jf. kapitel 4). Repræsentanten fra Sydsvenske Handelskammer mener, at en god måde at komme i kontakt med de skånske virksomheder kunne være at inkludere et spørgsmål vedrørende virksomhedernes interesse i at indgå i et projekt i én af disse udsendelsesrunder. Man kunne bede virksomhederne angive, hvorvidt de er interesserede i at stille en praktikplads til rådighed for en lærling fra en dansk erhvervsskole. Samtidig bliver det vigtigt, så konkret som muligt, at informere om projektet, fx gennem forskellige solstrålehistorier. Speditørprojektet og frontfigurer herfra kunne evt. indbydes til at fortælle om deres rejse mod et velfungerende samarbejde, hvilket kunne danne inspiration og opfordre til netværksdannelse i flere brancher. grøn økonomi, transport og beskæftigelse mellem grænseregionerne i Danmark, Norge og Sverige. Interreg i ÖKS-regionen og beskæftigelse I forhold til indsatsområdet inden for beskæftigelse specificeres det, at der gives støtte til projekter, der ønsker at Främja hållbar och kvalitativ sysselsättning och arbetskraftens rörlighet genom integrering av gränsöverskridande arbetsmarknader. Endvidere understreges det, at der gives støtte til at öka informationsinsatserna samt att undanröja såväl mentala som strukturella hinder. Netop de mentale og strukturelle forhindringer er der god grund til at arbejde med at nedbryde via udviklingen af en holdbar praktikmodel, idet det forventeligt kan være med til at øge mobiliteten til gavn for hele regionen. Kilde: Som det fremgår af ovenstående tekstboks, er der en række muligheder i form af eksempelvis støtte, information mv., såfremt man ønsker at søsætte et projekt inden for rammerne af Interreg. Til sammenligning har det tysk-danske erhvervsuddannelsessamarbejde i Schleswig benyttet sig af de muligheder, der ligger i Interreg-programmet i forhold til denne region. Netværk er altid vigtigt, men særligt effektivt når systemerne ikke rigtig spiller sammen Repræsentant fra Sydsvenska Industri- och Handelskammaren Mulighed for at søge Interreg-midler Som beskrevet i kapitel 3 findes der under Erasmus+ forskellige former for tilskud, der kan søges, såfremt man ønsker at internationalisere sin uddannelsesinstitution. Ligeledes er Interreg et EU-program, der giver støtte til samarbejde mellem forskellige regioner i EU, fx Interreg Öresund-Kattegat- Skagerrak (ÖKS-regionen). Programmet har til hensigt at udvide samarbejdet inden for innovation, Der vil således være brug for midler i forhold til at klæde virksomhederne på til at tage imod lærlinge fra et dansk erhvervsskolesystem. Således fremhæves det fra Sydsvenske Handelskammer, at det store, praktiske problem for virksomhederne er tid. Det tager tid at tage lærlinge ind tid som mange virksomheder ikke har, fordi man har skåret organisationen ind til benet. Økonomiske midler fra eksempelvis Interreg kunne være med til at belønne nogen for at gøre fodarbejdet i forhold til at oparbejde kompetence til at tage imod lærlingene i de svenske virksomheder. Som også de danske er- 40 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

41 hvervsskoler peger på, er dette centralt for muligheden for at flere elever fra det danske erhvervsuddannelsessystem kan tage i praktik på den anden side af Øresund Tiltag: Vær bevidst om projektets målgruppe DAMVAD har i nærværende projekt kortlagt, at muligheden for at gennemføre erhvervsuddannelser på tværs af Øresund især er relevant for unge, der allerede har taget en svensk gymnasieuddannelse, men som nu ønsker at specialisere sig inden for et andet fag, eller unge der har afbrudt gymnasiet i Sverige, men som nu er motiverede for at gennemføre en erhvervsuddannelse på nogle lidt andre præmisser. Dette skyldes dels at det, at tage en erhvervsuddannelse i et andet land er krævende, og særligt når man ønsker at gennemføre praktikuddannelser på tværs af grænser. På trods af at erhvervsuddannelser i Danmark umiddelbart kan forekomme mere praktiske og mindre teoretiske end i Sverige, kan de være vanskeligere at fuldføre blandt andet pga. kravene til, at eleverne selv skal skaffe sig en praktikplads. Erfaringen fra det danske erhvervsuddannelsessystem er således også, at det er de ressourcestærke elever (uanset nationalitet), der ender med at gennemføre praktik i udlandet. Danske erhvervsskoler har dertil dårlige erfaringer med svagere målgrupper af elever fra Sverige, fx med motivationsmæssige problemer. Dertil kommer at eleverne i gennemsnit er ældre, når de påbegynder en erhvervsuddannelse i Danmark end i Sverige. På Hotel- og Restaurationsskolen er gennemsnitsalderen for nye elever fx 21 år. Derfor vil målgruppen af elever, det vil være meningsfuldt at appellere til, formentlig være ældre elever, der har etableret familie eller andre forhold, der gør, at de ønsker at være tæt på deres bopæl i Sverige, hvilket en del kan komme til ved at gennemføre praktikken i en svensk virksomhed i stedet for en dansk. Endelig vil de nye adgangskrav, der er en følge af den netop gennemførte reform af erhvervsuddannelserne i Danmark (jf. kapitel 5), stille endnu større krav til elevmassen, bl.a. i forhold til dansk og matematik Tiltag: Informer om mulighederne for praktik i Sverige Det er muligt, at nogle af de svenske elever, skolerne tiltrækker, i løbet af skoleforløbet ændrer opfattelse af, om de vil i praktik i Danmark eller Sverige. Det skyldes ifølge de elever, vi har interviewet som led i denne undersøgelse, at der er en lang række forhold, der indgår i beslutningen om, hvor eleverne vælger at gennemføre deres praktik. Men det kan gå begge veje, dvs. at der burde være et væsentligt rum for, at svenske elever kan benytte sig af de muligheder, der er for praktik i Sverige. Pt. er der kun begrænset information om mulighederne for praktik i Sverige, og derfor kan man alt andet lige tænke sig, at mere information også vil betyde flere svenskere i praktik i Sverige. Der ligger således et stort informationsarbejde. Dette er delvist en opgave for PIU-koordinatorerne på de enkelte skoler. Det er imidlertid også vigtigt at sørge for, at de enkelte lærere får information om mulighederne for, at de svenske elever kan gennemføre praktikken i Sverige, så de interesserede elever kan modtage korrekt information, når de viser interesse for at søge praktik i udlandet, herunder særligt i Sverige. Øresunddirekt/Öresundskomiteen: Information om muligheder DAMVADs research og interview viser, at Øresunddirekt generelt yder et stort og godt stykke arbejde for at informere om mulighederne for at gå på en erhvervsuddannelse i Danmark (se afsnit 4.2). PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 41

42 DAMVAD vurderer imidlertid, at Øresunddirekt bør gøre endnu mere ud af at informere om og brande muligheden for at tage praktik i Sverige (og ikke udelukkende praktik i Danmark), uden at det nødvendigvis relaterer sig til de økonomiske fordele, der er forbundet hermed. Således er dette et vægtigt element på hjemmesiden, ligesom det blev fremhævet meget eksplicit på informationstræffet hos Øresunddirekt, hvor DAMVAD deltog. I stedet kan man med fordel forsøge at slå endnu mere på de nye uddannelsesmuligheder, samt muligheden for at elever med svensk bopæl med praktik i Sverige kan være tæt på familie og venner under praktikken og skabe sig selv adgang til det svenske arbejdsmarked via praktikperioden. Öresundskomiteen kan med fordel støtte op om denne proces (fx gennem Øresunddirekts webredaktion) ved at levere og bearbejde information og inspiration til elever, der er interesserede i at tage skole i Danmark, men praktik i Sverige. Dette kunne så formidles af den svenske del af Øresunddirekt i informationscenteret i Malmö. Dette burde ikke betyde, at der er færre svenske elever, der vil interessere sig for en erhvervsuddannelse i Danmark, da der langt hen ad vejen er tale om forskellige typer elever, der er interesserede i praktik i henholdsvis Danmark som Sverige (jf. afsnit 6.3.2). DAMVAD anbefaler, at også informationen til eleverne tager udgangspunkt i solstrålehistorier om elever, der med succes har gennemgået praktikforløb i udvalgte foregangssamarbejder, eksempelvis speditørprojektet Tiltag: Dyrk skole-til-skole samarbejde Et væsentligt incitament, til at ville være med til at skabe en holdbar praktikmodel, er, at aktørerne også har økonomiske fordele heraf, eller som minimum ikke udgifter. Som nævnt i kapitel 4 er det et væsentligt incitament for danske erhvervsskoler, at de modtager et fast beløb, uanset elevens nationalitet. Svenske udbydere af erhvervsuddannelser har en lignede incitamentsstruktur. Dermed er det alt andet lige en udfordring for svenske skoler og samarbejdet i sin helhed hvis et øget praktiksamarbejde betyder, at de svenske uddannelsesudbydere får et mindre elevgrundlag. Gennem interview og rundbordssamtaler har DAM- VAD kortlagt, at der også er interesse for en model, der også involverer de svenske skoler. Dette gælder særligt de svenske gymnasieutbildninger, men kan i princippet også indbefatte eftergymnasiale yrkesutbildninger. Et sådant samarbejde har muligvis en noget længere tidshorisont og kan anskues som et supplerende spor, men er ikke mindst nødvendigt at være opmærksom på allerede nu. En måde at løse problemet på er, hvis skolerne går sammen og fordeler udgifterne imellem sig gennem institutionelt samarbejde [oversat af DAMVAD]. Repræsentant fra Malmö Stad Skole-skolesamarbejde efterspørges konkret af repræsentanter fra både TEC, SOSU-C og Hotel- og Restaurantskolen, og DAMVAD vurderer, at et sådant institutionelt samarbejde også kan være med til at bane vejen for en holdbar praktikmodel inden for erhvervsskoleområdet. På den måde bliver de danske og svenske skoler medspillere i kampen om eleverne. På erhvervsuddannelsesområdet svarer visionen om samarbejde på tværs af skoler i sin fuldbyrdede udgave til, at der arbejdes hen imod dobbeltuddannelser som en grænseoverskridende uddannelsesmulighed, hvor elever kan tage både elementer på skoledelen såvel som praktikdelen på begge sider af grænsen og dermed opnå en dobbeltuddannelse ( double degree ). 42 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

43 Dette er ligeledes visionen for det dansk-tyske samarbejde: På sigt er målet at etablere en dobbeltuddannelse: En certificeret faguddannelse, som er gyldig i både Danmark og Tyskland. På den måde kan de grænsenære erhvervsskoler tilbyde særligt attraktive og fleksible uddannelser. Og eleverne kan tælle dobbelt ligesom på universitetsområdet, og skolerne på hver side kan få betaling, samtidig med at eleverne kvalificeres til at arbejde på begge sider af grænsen. Repræsentant fra Industri- og Handelskammeret i Flensborg DAMVAD vurderer, at der med fordel kan arbejdes for, at aktørerne i Øresundsregionen i højere grad benytter sig af de to forskellige systemers fordele. Dette kan faciliteres via projekter som dette, men også fx ved at gøre brug af hinanden og i samarbejde etablere konkrete forløb af kortere tids varighed. Disse forløb bør ikke udelukkende fokusere på grænseoverskridende praktik men også på de teoretiske eller skolebaserede dele af uddannelserne, dvs. udveksling af elever mellem skolerne. På denne måde kan man i højere grad åbne op for at den grænseoverskridende aktivitet ikke kun er ensidig, men går begge veje over grænsen, så elever på danske erhvervsskoler også tager til Sverige, fx på kortere praktik- eller skoleforløb (se eksempel i boksen herunder). Uddannelse i Øresundsregionen SOSU-C i Brøndby har tidligere deltaget i udviklingsprojektet Job og Uddannelse i Öresund. De har gode erfaringer med at samarbejde med svenske skoler, men er i forhold til praktikken udfordret af at være et såkaldt lovreguleret erhverv. Dette betyder blandt andet, at eleverne kun har ret til at tage i praktik uden for Danmark i 5 uger. Imidlertid er opfattelsen på skolen, at dette også kan have stor værdi og de ser med interesse på et øget samarbejde med svenske skoler og praktiksteder (primært kommuner og sygehuse) 35. Samlet set stemmer denne efterspørgsel efter samarbejde med det svenske uddannelsessystem godt overens med de erfaringer, man har med grænseoverskridende praktiksamarbejde Region Syddanmark/Schleswig Holstein. Det er således en fordel, når arbejdet for øget samarbejde mellem de to forskellige systemer sker under anerkendelse af begge systemer. Man skal virkelig have forståelse for uddannelsesstrukturerne i det andet land, så et samarbejde og tiltag til øget samarbejde ikke bliver indgreb i et andet lands system. Repræsentant fra Industri- og Handelskammeret i 6.4 Opsummering Flensborg Som det er fremgået, er det en meget væsentlig handling fremadrettet at fortsætte den dialog, som Öresundskomiteen forud for igangsættelsen af nærværende analyseprojekt og under rundbordssamtalerne har haft med de involverede aktører. I tillæg hertil sammenfatter neden stående tabel de forskellige områder, man med fordel kan være opmærksom på i forbindelse med udviklingen af en praktikmodel. Her står kontakten til virksomhederne og ikke mindst identifikationen af, hvilke konkrete virksomheder, der har interesse i elever fra et dansk erhvervsskolesystem, meget centralt. 35 Information baseret på interview med tre repræsentanter fra SOSU-C PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 43

44 TABEL 6.1 Oversigt over tiltag, der kan føre til fremdrift på praktikområdet Proces Tiltag 1. Interest alignment Hvem skal primært handle? Alle, men Öresundskomiteen skal tage teten Om tiltaget omfang og format Fokuser på interest alignment. Udviklingen af en konkret model forudsætter høj grad af dialog og netværk Dialog med udgangspunkt i enkelte, udvalgte brancher, særligt med fokus på fag, hvor der kan findes en efterspørgsel blandt svenske virksomheder. 1. Identificer virksomheder Ôresundskomiteen i samarbejde med Sydsvenska Handelskammaran Udsendelse af spørgeskema til 2800 medlemsvirksomheder i Sydsverige og etablering af netværk på baggrund heraf Fokus på at præsentere solstrålehistorier for interesserede virksomheder og evt. i medierne Institutionaliser samarbejdet fx ved at søge Interreg-midler. Konkrete tiltag 2. Fokusér på (ældre) elever, der har eller er ved at tage en gymnasieutbilding Alle, særligt de danske og svenske skoler og uddannelsesmyndigheder 3. Oplys og informer Alle, særligt Öresundskomiteen/Øresunddirekt 4. Dyrk skole-tilskolesamarbejde De danske og svenske erhvervsskoler og Öresundskomiteen i en faciliterende rolle En erhvervsuddannelse og praktik i udlandet kræver hårdt arbejde og motivation, som det er mere sandsynligt at elever, der allerede har eller er ved at tage en gymnasieutbilding, er i besiddelse af Fokuser på ældre elever, der ønsker praktik tæt på deres bopæl i Sverige. Mere information om praktikmulighederne i Sverige vil formentlig betyde flere svenskere i praktik i Sverige Øresunddirekt/Öresundskomiteen bør gør gøre endnu mere ud af at informere om og brande muligheden for at tage praktik i Sverige (frem for kun at fokusere på praktik i Danmark). Sørg for at alle aktører, herunder også svenske skoler, har et winning point i forhold til øget samarbejde Hav ikke udelukkende fokus på praktikuddannelsen, men også på de teoretiske/skolebaserede dele af uddannelsen. Kilde: DAMVAD PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

45 7 Metode I dette kapitel beskrives de metoder og data, der er benyttet til hver af undersøgelsens overordnede analysedele, herunder de metodiske overvejelser og forbehold, der er knyttet til de anvendte metoder. 7.1 Desk research Formålet med desk research har været at kortlægge, hvilke barrierer der er på nationalt og institutionelt niveau, for at svenske elever kan gå på erhvervsskoler i Danmark og tage deres praktik i Sverige. Vores desk research er bygget op om en systematisk søgning i og gennemgang af lovgrundlaget for erhvervsuddannelser i Danmark og Sverige ved hjælp af tilgængeligt materiale på fx Undervisningsministeriets, Skolverkets og Myndighed för yrkeshögskolans hjemmesider. 7.2 Aktør- og ekspertinterview Formålet med at gennemføre aktør- og ekspertinterview er at få detaljeret og kvalificeret indsigt i de juridiske, finansielle, administrative, institutionelle/organisatoriske og strukturelle barrierer, der gør sig gældende på området. De udvalgte informanter har forskellig placering i henholdsvis virksomheder, myndigheder, skoler mv. og har således forskellige indsigter i og perspektiver på problemstillingen. Disse respondenter sidder ofte med en stor viden inden for deres eget område og kan således betragtes som eksperter. Herunder ses listen over informanter samt de(n) institution(er)/organisation(er), de repræsenterer: Institution Interviewperson(er) Læringsproces Dette projekts læringsproces har været karakteriseret ved et vidensflow imellem de forskellige delelementer i analysen. Der har således ikke været et lineært læringsforløb fra første analysedel ( desk research ) til sidste analysedel ( løsningsorienteret rundbordssamtale ), men rettere et cirkulært læringsforløb, hvor vi konstant har revurderet vores kendskab til problemstillingen, idet analysedelene hver især bidrager med nye nuancer. Dette har overordnet set givet et mere fyldestgørende billede af problemstillingen og skabt rammerne for konkrete løsningsforslag. Brug af cases Projektet har derudover valgt at tage udgangspunkt i tre cases, hvor der allerede foreligger erfaringer med samarbejde (speditør, social- og sundhedsuddannelsen og kok). I hver case har der været en forskellig tilgang til at muliggøre praktikuddannelse i Skåne, og der er således mødt forskellige udfordringer i forhold til at få et varigt praktiksamarbejde til at fungere. De tre cases er valgt ud fra en formodning om, at casene hver især kan bidrage til viden om muligheder og barrierer. Sydsvenska Industrioch Handelskammaren Øresunddirekt, Sverige LO Central, Sverige LO Skåne, Sverige LO Hovedstaden, Danmark Stadshuset, Malmö Stad Region Hovedstaden Nordisk ministerråd Per Tryding, vice VD Peter Veiler, sektionschef, Arbetsförmedlingen i Trelleborg, Vellinge och Svedala (Peter Veiler var tidligere ansat som arbejdsformidler på Øresunddirekt) Christer Ohlsson, pensioneret. Tidligere ansat som arbejdsformidler på Øresunddirekt Nina Andersson Brynja, Ansvarig för utbildningspolitik Markus Blomberg, Arbetsmarknadsansvarig/Facklig Eures-rådgivare og presseansvarig Peter Kay Mortensen, seniorkonsulent, LO Hovedstaden Andreas Schönström, kommunalråd arbetsmarknad-, gymnasie- och vuxenutbildning Jacob Schelde Holde, konsulent Jakob Schmidt, seniorrådgiver grænsehindringer PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 45

46 Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) Airlog Groups Roskilde Handelsskole Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster (CELF) Erhvervsskolen Nordjylland Mediehøjskolen Viborg Københavns Tekniske Skole (KTS) Social- og Sundshedsuddannelses- Centret (SOSU-C) Industri- og Handelskammeret i Flensborg Visita Svensk Besöksnäring Hotel- og Restaurantskolen Svensk Näringsliv Visita Svenska Målareförbundet, Region Södra Svend Rechnagel, international uddannelsesrådgiver Johan Rosenkvist, managing director Tom Jung Andrés, uddannelsesleder Olav Petersen, lære- og praktikpladskonsulent Vibeke Nørgaard, international koordinator Karin Køhler, pædagogisk vejleder og projektleder Ole Wedel-Brandt, vejleder inden for transportmidler, transport og logistik Svend Erik Jessen, projektsekretariatchef Janni Glæsel, uddannelseskonsulent Gunner Byskov, studievejleder og underviser Henrik Jørgensen, uddannelsesleder Susanne Gren, underviser Annie Kær Philipsen, PR & international koordinator Marianne Munk Nielsen, uddannelsesvejleder Mette Lorentzen, uddannelseskonsulent Kjell Grubin, ordföranda, Visita Södra Christian Beck, international studievejleder Carola Netterlid, regionschef, Malmö Göran Andersson, utbildningsansvarig Joakim Nexbö Der er blevet gennemført i alt 28 interview med informanter fra både Danmark og Sverige. Informanterne er udvalgt med henblik på at få repræsenteret både det nationale niveau (ministerier, fagforeninger osv.) og institutionelle niveau (virksomheder, skoler osv.). Interviewene er blevet gennemført som telefoninterview eller tilstedeværelsesinterview afhængig af informantens præferencer. Alle interview er blevet udført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide og har haft ca. en times varighed. Den semistrukturerede interviewform er valgt, fordi den giver mulighed for et struktureret interview, men samtidig giver informanterne mulighed for at komme til orde og præge interviewet. I forbindelse med gennemførelsen af interviewene har vi endvidere gjort brug af informanternes ekspertise til at få input til, hvem der ellers kunne være relevant at snakke med for at kaste lys over området. Som oftest har informanterne selv opbygget et netværk via deres erhverv og har således givet gode input til andre relevante fagpersoner. Interviewdata fra de kvalitative aktør- og ekspertinterview er derefter kodet og fremstillet i et display med fokus på at kortlægge de juridiske, finansielle, administrative, institutionelle/organisatoriske og strukturelle barrierer samt undersøge interviewpersonernes opfattelse af, hvordan man kan finde holdbare løsninger i forhold til at fremme mulighederne for praktikuddannelse i Sverige. 7.3 Problemidentificerende rundbordssamtale Den problemidentificerende rundbordssamtale havde til formål at bringe centrale aktører på praktikområdet sammen og bidrage til at give indsigt i udfordringer på praktikområdet. De deltagende var 46 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

47 fx internationale koordinatorer fra skolerne, virksomhedsrepræsentanter samt repræsentanter fra myndighederne. Formålet var at skabe dialog mellem centrale aktører og sikre ejerskab til fremtidigt samarbejde, hvor håbet er, at interessenterne via en fælles indsats kan bane vej for mere mobilitet både på uddannelsesområdet og arbejdsområdet. I rundbordssamtalen tog DAMVADs præsentation (og oplæg til diskussion) udgangspunkt i de tre cases. Da flere af vores ekspertinformanter var til stede til rundbordssamtalen, blev forummet også brugt til at specificere de fundne barrierer. 7.4 Elevinterview Herunder ses en liste over de deltagende 36 til rundbordssamtalen, der blev afholdt d. 3. marts For de deltagere, der ikke er blevet interviewet, er deres organisation også nævnt. Christian Beck Johan Rosenkvist Peter Veiler Christer Ohlsson Markus Blomberg Svend Rechnagel Birgitte Degnegaard, projektleder for den regionale praktikpladsenhed, Region Hovedstaden Tommy Rosengren, Arbetsmarknads-, gymnasie-, och vuxenutbildningsforvaltningen Lars Silverberg, biträdande direktör, Arbetsmarknads-, gymnasie-, och vuxenutbildningsforvaltningen Karin Köhler Desuden deltog fra Öresundskomiteen: Finn Lauritzen, direktør Johan Tiedemann, seniorrådgiver Af ovenstående fremgår, at deltagerne til rundbordssamtalen er mange af de samme, der blev brugt i aktør- og ekspertinterviewene. Årsagen herfor bunder i, at personerne er rekrutteret under interviewene og er rekrutteret i forhold til en vurdering af om de kan bidrage nyttigt til rundbordssamtalerne og ambitionen om at sætte skub i praktiksamarbejdet på tværs af Øresund. Formålet med elevinterviewene var at få et dybdegående indblik i de oplevede barrierer og incitamenter for at studere på en dansk erhvervsskole og gennemføre praktikforløbet i Sverige. Inddragelsen af eleverne er vigtig, idet de udgør råmaterialet i en fremtidig praktikmodel, og det er således afgørende at undersøge deres motivation. Interviewene er blevet gennemført som telefoninterview. Ligesom aktør- og ekspertinterviewene er alle elevinterviewene blevet udført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide og har haft ca. en halv times varighed. Der er i alt gennemført ni interview med elever. Heraf var fem speditørelever, en fra hotel- og restaurantskolen, to fra Teknisk Erhvervsskole Center samt en potentiel kokkeelev, der var identificeret på informationstræf hos Øresunddirekt i Malmö. 7.5 Løsningsorienteret rundbordssamtale Den afsluttede analysedel havde til formål at bringe centrale aktører på praktikområdet sammen igen for at bidrage til løsningsforslag. Formålet med den anden rundbordssamtale var således at skabe dialog mellem aktørerne og få dem til at kvalificere de præsenterede løsningsforslag samt sætte fokus på deres interesse i at udvikle et samarbejde. 36 Af forskellige årsager (fx sygdom), har Ikke alle deltager været til stede til begge rundbordssamtaler PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM 47

48 Deltagerne i den løsningsorienterede rundbordssamtale er præsenteret i neden stående boks. For de deltagere, der ikke er blevet interviewet, er deres organisation også nævnt. Christian Beck Christer Ohlsson Marianne Munk Nielsen Peter Kay Mortensen Markus Blomberg Malene Olsgaard (Styrelsen for videregående Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet) Karin Köhler Andréas Schönström Tom Jung Andrés Göran Andersson Oplægsholder: Mette Lorentzen Desuden deltog fra Öresundskomiteen: Finn Lauritzen, direktør Johan Tiedemann, seniorrådgiver 48 PRAKTIK OVER ØRESUND DAMVAD.COM

49 DK-1602 Copenhagen Grensen N-0159 Waterfront ar 23 iadukten

Ta' praktik i udlandet (PIU)

Ta' praktik i udlandet (PIU) Ta' praktik i udlandet (PIU) OM... Praktik I Udlandet Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for, at gennemføre hele eller dele af din uddannelse i udlandet med PIUordningen. Man kan godt gennemføre

Læs mere

Praktik i udlandet / PIU

Praktik i udlandet / PIU Praktik i udlandet / PIU tag en del af din erhvervsuddannelse i udlandet Information til elever og lærlinge Praktik i udlandet / PIU Information til lærlinge og elever Udgivet af Styrelsen for Videregående

Læs mere

Praktik i udlandet / PIU

Praktik i udlandet / PIU Praktik i udlandet / PIU Om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Information til arbejdsgivere Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Praktik i udlandet / PIU. tag en del af din erhvervsuddannelse i udlandet. Information til elever og lærlinge

Praktik i udlandet / PIU. tag en del af din erhvervsuddannelse i udlandet. Information til elever og lærlinge Praktik i udlandet / PIU tag en del af din erhvervsuddannelse i udlandet Information til elever og lærlinge Indhold 3 Som elev på en erhvervsuddannelse Hvorfor tage til udlandet? 3 Du kan bruge ordningen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Praktik i udlandet / PIU. Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet

Praktik i udlandet / PIU. Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever

Læs mere

Så tag en del af din erhvervsuddannelse i udlandet Praktik i udlandet

Så tag en del af din erhvervsuddannelse i udlandet Praktik i udlandet Udve? Så tag en del af din erhvervsuddannelse i udlandet Praktik i udlandet Indhold Som elev på en erhve 2 Som elev på en erhvervsuddannelse Hvorfor tage til udlandet? Du kan bruge ordningen på to forskellige

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

CELF - din lokale fagskole

CELF - din lokale fagskole CELF - din lokale fagskole Uddannelsesbog for virksomheder 5 gode grunde til at uddanne elever 1 2 3 4 5 I sikrer et højt fagligt niveau i jeres virksomhed I skræddersyr jeres medarbejdere til virksomheden

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Praktik i udlandet -en

Praktik i udlandet -en PIU Praktik i udlandet -en kæmpechance! Fordi Hvorfor praktik i udlandet? d Du får bedre internationale fremtidsmuligheder Du udvikler større selvstændighed og samarbejdsevne Virksomheder i DK ønsker medarbejdere

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Akvakultur I samarbejde med brancheforeningen Dansk Akvakultur udbyder

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK HVEM ER VI? PraktikCentret Køge er et af de største praktikcentre i Danmark på kontorområdet og har siden

Læs mere

Ansæt en lærling hvorfor og hvordan

Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Hvorfor skal jeres virksomhed have en lærling? Ved at ansætte en lærling får jeres virksomhed en unik mulighed for at uddanne de faglærte medarbejdere, som I får brug

Læs mere

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse og også vil have mulighed for at

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Praktik i udlandet / PIU. Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet

Praktik i udlandet / PIU. Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

EVENTKOORDINATOR. oplevelse. underholdning. wellness. gæstfrihed. miljø. familie. sport

EVENTKOORDINATOR. oplevelse. underholdning. wellness. gæstfrihed. miljø. familie. sport EVENTKOORDINATOR oplevelse underholdning wellness gæstfrihed VANDLAND miljø familie design livsstil KONCERT LEGOLAND TEATER DYREPARK HOTEL CAMPING SOMMERHUS VANDREHJEM TURISTBUREAU TRANSPORT RESTAURANT

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Investér i fremtiden - ansæt en elev/lærling!

Investér i fremtiden - ansæt en elev/lærling! Investér i fremtiden - ansæt en elev/lærling! Har du råd til at lade være med at ansætte en elev? Sådan kommer din virksomhed i gang med en elev Hvad er en uddannelsesaftale? Januar 2014 Døesvej 70-76

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER Redaktion: Karina Fredenslund Ramsløv, konsulent, DEA og Morten Anthonsen, projektassistent, DEA Udgiver: DEA Tryk: Best-Buy-Broker A/S

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Kendelse. faglig voldgiftssag 2010.180. Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Gartneriet Linnemann ApS

Kendelse. faglig voldgiftssag 2010.180. Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Gartneriet Linnemann ApS Kendelse i faglig voldgiftssag 2010.180 Fagligt Fælles Forbund (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A for Gartneriet Linnemann ApS (advokat Charlotte Strøm Petersen, GLS-A) Tvisten Tvisten vedrører spørgsmålet

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE 1 Praktikcenter EUC Sjælland Hvad er et pratikcenter? Et praktikcenter er med til at sikre, at unge der består et grundforløb på en erhvervsuddannelse,

Læs mere