Dimensionering 2018 BILAG maj 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimensionering 2018 BILAG maj 2017"

Transkript

1 BILAG 2 Dimensionering maj 2017 CSH Afklaring af spørgsmål til fakta som ligger til grund for beslutning om dimensionering af beklædningshåndværkeruddannelsen Der var fra sidste udvalgsmøde følgende spørgsmål, som sekretariatet har skulle afklare: A) Tal fra Databanken for beskæftigelsesfrekvens og videreuddannelsesfrekvens viser en beskæftigelsesfrekvens på 0,32 og en videreuddannelsesfrekvens på 0,40 i alt 0,72. Skolen undrer sig over, hvordan dette stemmer overens med en ledighedsprocent på 0,24? B) I forhold til kravet om at elever skal have tegnet uddannelsesaftale senest 3 måneder efter start på HF, hvorledes tæller karensperiode med i dette regnskab? Er det inklusiv eller eksklusiv karensperioden? Ad A) Hvordan kan der være en ledighedsprocent på 0,24 når beskæftigelsesog videreuddannelsesfrekvens er på 0,72? Sekretariatet undersøgelse viser, at det ikke er muligt at sammenholde beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvens med ledighedsprocent. Dette skyldes, at de to frekvenser opgøres med forskellige perioder: Ledighedsprocenten på 0,24 er en opgørelse af, hvor mange af dem der blev færdiguddannede i 2013, der var ledige i kvartaler efter endt uddannelse. Beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvensen er opgjort til følgende i perioden : Nøgletal: 2013* 2014** 2015*** 2016**** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,44 0,43 0,36 0,33 syge/barselfrekvens) Videreuddannelsesfrekvens 0,55 0,5 0,36 - Selvstændighedsfrekvens 0,0253 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet ,2 Side 1/3

2 BILAG 2 Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Det skal her bemærkes, at frekvenserne har en vis forsinkelse, således at: *) Frekvensen for 2013 baseret sig på færdiguddannede i 2011, deres beskæftigelse/videreuddannelse/selvstændighed i 2012, opgjort i 2013 **) Frekvensen for 2014 baseret sig på færdiguddannede i 2012, deres beskæftigelse/videreuddannelse/selvstændighed i 2013, opgjort i 2014 ***) Frekvensen for 2015 baseret sig på færdiguddannede i 2013, deres beskæftigelse/videreuddannelse/selvstændighed i 2014, opgjort i 2015 ****) Frekvenserne for 2016 baseret sig på færdiguddannede i 2014, deres beskæftigelse/videreuddannelse/selvstændighed i 2015, opgjort i Det vil sige, at hvis vi på nogle måder skal sammenligne ledighedsprocent på 0, 24 for elever uddannet i 2013, så skal vi se på beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvensen for Denne er 0,72 (0,36+0,36). Hvis vi dertil lægger en ledighedsprocent på 0,24 så får vi en samlet frekvens på 0,96. Det er ikke helt 1,0 og selvstændighedsfrekvensen kan ikke forklare de manglende 0,04. Det som kan forklare forskellen er, at ledighedsprocenten opgøres på 3 på hinanden følgende kvartaler, mens beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvens opgøres for 1 år af gangen. De to tal kan derfor ikke sammenlignes fuldstændigt. Ad B) Hvordan fortolkes kravet om, at elever skal have tegnet uddannelsesaftale senest 3 måneder efter start på HF? Er det inklusiv eller eksklusiv karensperioden? Sekretariatet er kommet i besiddelse af ministeriets retningslinjer vedr. den planlagte dimensionering. Disse er udsendt den 22. maj. Der står følgende om de objektive kriterier for dimensionering: Uddannelser uden kvote (uddannelser med praktikpladskrav), dvs. med krav om uddannelsesaftale ved optagelse på grundforløbets 2. del, fastsættes ud fra følgende kriterier: 1) Regeringens modelparameter er under 1,0 2) Mindre end 50% af uddannelsesaktive elever har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder efter GF2 er gennemført Side 2/3

3 BILAG 2 3) Ledighedsgraden for færdiguddannede kvartaler efter fuldførelse af uddannelsen er over gennemsnittet for alle erhvervsuddannede, jf. seneste opgørelse. Ud fra ovenstående præcisering fra ministeriet vurderer sekretariatet, at det er meget tydeligt, at karensperioden IKKE indgår i beregningsmodellen, dvs. at der skal tælles 3 måneder direkte fra afslutning af Grundforløb 2. Side 3/3

4 BILAG 3 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Retningslinjer og kvoteberegningsmodel Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: stuk@stukuvm.dk CVR nr.: maj 2017 Sags nr.:16/ Indledning og baggrund 1 2 Dimensionering af uddannelser 3 3 Fravigelser fra de objektive kriterier 4 4 Kvoteberegningsmodel 5 5 Institutionsfordeling 11 6 Processen for dimensionering 12 7 Bilag 1: Procesplan for dimensionering 14 8 Bilag 2: Data til beregning af dimensionerede uddannelser 2018 samt beregning af kvoter Indledning og baggrund Det fremgår det af Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser fra august 2016, at: Udgangspunktet er, at alle elever skal kunne forvente at afslutte den uddannelse, de har påbegyndt. Dette indebærer en dimensionering på de uddannelser, hvor der vurderes at være en ubalance mellem tilgang og mulighed for at få en praktikplads, og hvor det fremtidige arbejdskraftbehov er faldende. Af den tekniske arbejdsgruppes afrapportering fra november 2016 fremgår det endvidere, at: For at sikre gennemskuelighed for elever og skoler skal dimensionering af erhvervsuddannelser både med og uden skolepraktik bygge på objektive kriterier. Med henblik på at implementere dimensioneringen, jf. hhv. trepartaftalen og den tekniske arbejdsgruppes afrapportering, er der fremsat et forslag til ændring af erhvervsuddannelsesloven 9, som hidtil har lovreguleret dimensionering/adgangsbegrænsning af erhvervsuddannelserne.

5 BILAG 3 I lovforslaget Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love, affattes 9 således:» 9. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder efter gennemført grundforløb. 2) Ledighedsgraden for færdiguddannede. 3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft. Stk. 2. Beslutning om dimensionering træffes for et år ad gangen. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering samt om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.«forudsat, at den nye lov vedtages, vil det således med den nye lov fortsat være Undervisningsministeren, som træffer beslutning om adgangsbegrænsning/dimensionering efter indstilling fra REU. Udgangspunktet for dimensionering vil fremadrettet ske på grundlag af objektive kriterier, konkretiseret i de tre ovenstående parameter (1-3). I dette notat fastsættes nærmere retningslinjer om dimensionering jf. stk. 2 i lovforslaget, herunder: De objektive kriterier for dimensionering af erhvervsuddannelser (jf. afsnit 2. Dimensionering af uddannelser) Kriterier om fravigelse fra de objektive kriterier for dimensionering (jf. afsnit 3. Fravigelse fra de objektive kriterier) Fastlæggelse af model for beregning af kvotestørrelsen (jf. afsnit 4. Kvoteberegningsmodel) Fastlæggelse af model for institutionsfordelingen (jf. afsnit 5. Institutionsfordeling). Fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering (jf. afsnit 6. Processen for dimensionering) 2

6 BILAG 3 2 Dimensionering af uddannelser I den tekniske arbejdsgruppes afrapportering fra november 2016 er de objektive kriterier, som skal ligge til grund for dimensionering af uddannelser fra 2018 og frem konkretiseret således: Boks 1: Objektive kriterier for dimensionering af erhvervsuddannelser Uddannelser uden kvote (uddannelser med praktikpladskrav), dvs. med krav om uddannelsesaftale ved optagelse på grundforløbets 2. del, fastsættes ud fra følgende kriterier: Regeringens modelparameter under 1,0 og Mindre end 50 pct. af uddannelsesaktive elever har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder efter GF2 er gennemført, og Ledighedsgraden for færdiguddannede kvartaler efter fuldførelse af uddannelsen er over gennemsnittet for alle erhvervsuddannede jf. seneste opgørelse. Uddannelser med en positiv kvote, dvs. med en positiv kvote for, hvor mange elever der kan optages på grundforløbets 2. del ud over dem, der allerede har en uddannelsesaftale, fastsættes ud fra følgende kriterier: Regeringens modelparameter under 1,0 og Mere end 50 pct. men mindre end 80 pct. af uddannelsesaktive elever har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder efter GF2 er gennemført, og Ledighedsgraden for færdiguddannede kvartaler efter fuldførelse af uddannelsen er over gennemsnittet for alle erhvervsuddannede jf. seneste opgørelse. Note: Se bilag 2 for definitioner af de enkelte variable. Ovenstående objektive kriterier er udgangspunktet for ministeriets beregning af, hvilke uddannelser der skal dimensioneres fra 2018 og frem. Dimensioneringen sendes i høring i REU inden undervisningsministeren beslutter den endelige dimensionering (jf. afsnit 6: Processen for dimensionering). REU skal endvidere høres om, hvorvidt der er uddannelser, der bør dimensioneres, selv om de ikke opfylder de objektive kriterier for dimensionering. Dette omfatter bl.a. indstilling om den fortsatte dimensionering af uddannelser, der er adgangsbegrænset i 2017, men som ikke dimensioneres på baggrund af de fastsatte objektive kriterier. Indstillingen bør ske under hensyn til, om uddannelserne har risiko for igen at komme ud af balance, såfremt eksisterende adgangsbegrænsning/dimensionering ophæves. 3

7 BILAG 3 REU får til brug for arbejdet med indstillinger vedrørende dimensionering stillet oplysninger om bl.a. ledighed, skolepraktikandel, overgangsfrekvens fra GF2 til hovedforløbet samt modelparameter fordelt på alle erhvervsuddannelser til rådighed. Se mere om data i bilag 2. 3 Fravigelser fra de objektive kriterier Som det fremgår af teknisk arbejdsgruppes afrapportering, skal eventuelle fravigelser for dimensionering baseret på de objektive kriterier være baseret på vægtige argumenter. Dette omfatter både fravigelse af de objektive kriterier i forhold til dimensionering af uddannelser med og uden kvoter samt kvotefastsættelsen baseret på kvoteberegningsmodellen (jf. afsnit 4 nedenfor). I forlængelse af den tekniske arbejdsgruppes afrapportering kan sådanne vægtige argumenter omfatte: a) Væsentlig forskel i vurderingen af fremtidig arbejdskraftbehov. Hvis der er væsentlige forskelle i vurderingen af det fremtidige arbejdskraftbehov for en uddannelse, kan dimensioneringen/kvotefastsættelsen tage hensyn hertil. Væsentlige forskelle i vurderingen af arbejdskraftbehovet kommer til udtryk som en forskel på hhv. om det modelparameter, der anvendes som grundlag for dimensionering (regeringens modelparameter) og det modelparameter, som anvendes som grundlagt til praktikpladsafhængig AUB (LO/DAs modelparameter) er over eller under 1. Dvs. hvis det ene modelparameter indikerer fremtidig efterspørgsel efter arbejdskraft (og dermed er over 1) mens det andet modelparameter indikerer fremtidig overskud af arbejdskraft (og dermed er under 1). b) Hensyntagen til helt små uddannelser. Meget små uddannelser omfatter uddannelser med under 20 elever i tilgang på hovedforløbet som gennemsnit over de seneste tre år. Fx kan dimensionering/kvotefastsættelse tage hensyn til, at meget små uddannelser ikke dimensioneres på en sådan måde, at det vil blive svært at opretholde mindst ét udbud af uddannelsen. c) Hensynstagen til nyoprettede uddannelser. Nyoprettede uddannelser omfatter helt nye uddannelser på beskæftigelsesområder, der ikke tidligere har været uddannelsesdækket og som kun har haft dimittender tre år eller derunder. Fx kan dimensionering/kvotefastsættelse tage hensyn til, at nyoprettede uddannelser på beskæftigelsesområder, der ikke tidligere har været uddannelsesdækket, ikke dimensioneres på en sådan måde, at det vil blive svært at igangsætte/opretholde mindst et udbud af uddannelsen. d) Hensynstagen til konjunkturudsvings eventuelle uhensigtsmæssig effekt. Konjunkturudsving kan have haft en uhensigtsmæssig effekt på 4

8 BILAG 3 de objektive data, som ligger til grund for dimensioneringen. Fx kan dimensionering/kvotefastsættelse tage hensyn til, at konjunkturudsving ikke får "for stor" betydning for dimensioneringen af uddannelsen. e) Omfattende omlægninger af uddannelser. Omlægninger af uddannelsernes indhold, der vurderes at være så omfattende, at der reelt er tale om en ny uddannelse. I disse tilfælde vil der typisk også skulle gennemføres en ny udbudsplacering. 4 Kvoteberegningsmodel Det fremgår af trepartsaftalen og den tekniske arbejdsgruppes afrapportering, at fastsættelse af kvotens størrelse sker med udgangspunkt i antallet af uddannelsesaktive elever på en given uddannelse, der efter 3 mdr. har indgået en uddannelsesaftale under hensynstagen til de seneste kendte frafaldstal, overgangsfrekvenser mv. Det er således en direkte sammenhæng mellem antallet af elever, som har fået en aftale det forudgående år, og kvotens størrelse. Den fremadrettede metode til fastsættelse af kvotestørrelsen besluttes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter høring fra REU. Ministeren fastlægger herefter endelig årligt kvotefordeling på institutionerne under hensyn til geografi og udbudsmuligheder efter høring i REU. Der skal således fastlægges en kvoteberegningsmodel, som skal fastsætte en kvote for, hvor mange elever, der kan optages på grundforløbets 2.del uden uddannelsesaftale på en uddannelse, som dimensioneres med kvote. Der er i udvikling af den endelige kvoteberegningsmodel lagt vægt på, at den tager udgangspunkt i forhold, der vedrører både udbuds- og efterspørgselssiden, så kvoteberegningen bliver så afbalanceret som mulig og samtidig tager højde for udviklingen på arbejdsmarkedet. Idet det ønskes at sikre en direkte sammenhæng mellem antallet af elever, som har fået en aftale det forudgående år, og kvotens størrelse tager modellen udgangspunkt i antallet af elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 har indgået en uddannelsesaftale. For at sikre at kvoten får en størrelse, så der fortsat kan optages elever nok på GF2 til at møde behovet for færdiguddannede, og for samtidig at sikre, at de elever, som falder fra pga. manglede uddannelsesaftaler, reduceres, tages der i modellen hensyn til frafaldet dels på GF2 og dels på hovedforløbet. En del af eleverne i skolepraktik forventes at udgøre en del af de færdiguddannede, der er behov for. Derfor tages der i kvotefastsættelsen for uddannelser med skolepraktik også hensyn til, at en del af eleverne i sko- 5

9 BILAG 3 lepraktik tre måneder efter afsluttet grundforløb, kan forventes at opnå en uddannelsesaftale senere i uddannelsesforløbet. For uddannelser uden skolepraktik tages der hensyn til, at en del af de elever, som står i praktikpladssøgekøen tre måneder efter afsluttet grundforløb, kan forventes at opnå en uddannelsesaftale senere i uddannelsesforløbet. For at medtage efterspørgselssiden tages der hensyn til, at uddannelser med relativ lille ledighed skal have en relativt større kvote, sammenlignet med uddannelser med relativ stor ledighed, der skal have en mindre kvote. Det sker ved, at der i modellen tages hensyn til den gennemsnitlige ledighedsgrad for den enkelte uddannelse. Den foreslåede model bygger således på følgende variable: Variable på uddannelsesniveau + Alle i uddannelsesaftaler + Del af de frafaldne på GF2 + Del af de frafaldne på Hovedforløb + Del af skolepraktikaftaler (for uddannelser med skolepraktik) + Del af praktikpladssøgende (for uddannelser uden skolepraktik) - Ledige Opgørelse af variable på uddannelsesniveau Antal elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 har indgået en uddannelsesaftale Antal elever, som 3 måneder efter start på GF2 er faldet fra (med og uden omvalg) Antal elever, som 3 måneder efter start på hovedforløbet er faldet fra (med og uden omvalg) Antal elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 er overgået til skolepraktik * (100 den gennemsnitlige andel tid i skolepraktik ift. alle igangværende aftaler på uddannelsen i kalenderåret) Antal elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 er overgået til søgekø * 0,10 Antal elever svarende til den gennemsnitlige ledighed i kvartal for færdiguddannede på den enkelte uddannelse i seneste opgørelse Den konkrete kvoteberegningsmodel kan opstilles som nedenfor, hvor der også fremgår eksempler på kvoteberegningen: For uddannelser med skolepraktik eksempel med hypotetiske tal: Antal elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 har indgået en uddannelsesaftale Antal elever, som 3 måneder efter start på GF2 er faldet fra, med og uden omvalg Antal elever, som 3 måneder efter start på hovedforløbet er faldet fra, med og uden omvalg Antal elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 er overgået til skolepraktik * (1 den gsn. andel tid i skolepraktik ift. alle igangværende aftaler på uddannelsen) (85 * (1 0,142)) + 73 Antal svarende til gennemsnitlig ledighed i kvartal for færdiguddannede på uddannelsen (( ) * 0,127) 42 = Kvote for optag af elever uden forudgående uddannelsesaftale til GF2 = 291 6

10 BILAG 3 For uddannelser uden skolepraktik eksempel med hypotetiske tal: Antal elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 har indgået en uddannelsesaftale 44 + Antal elever, som 3 måneder efter start på GF2 er faldet fra, med og uden omvalg Antal elever, som 3 måneder efter start på hovedforløbet er faldet fra, med og uden omvalg Antal elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 er overgået til søgekø * 0,10 (28 * 0,10) + 3 Antal svarende til gennemsnitlig ledighed i kvartal for færdiguddannede på uddannelsen (( ) * 0,197) 29 = Kvote for optag af elever uden forudgående uddannelsesaftale til GF2 =_120 I boksen nedenfor fremgår en uddybet argumentation for at medtage de enkelte variable i den foreslåede kvoteberegningsmodel. Den konkrete opgørelse af de enkelte variabel fremgår i bilag 2. Data til beregning af dimensionerede uddannelser 2018 samt beregning af kvoter Boks 2: Uddybet argumentation for valg af variable til kvoteberegningsmodellen Valg af variable i kvoteberegningsmodellen Alle i uddannelsesaftaler: Antal elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 har indgået en uddannelsesaftale, for et helt kalenderår. Denne variabel medtages, da det både specificeres i aftaleteksten og i teknisk arbejdsgruppes afrapportering, at der skal være en direkte sammenhæng mellem antallet af elever, som har fået en aftale det forudgående år og kvotens størrelse. Del af de frafaldne på GF2: Antal elever, som 3 måneder efter start på GF2 er faldet fra (med og uden omvalg), for et helt kalenderår. Denne variabel medtages for at sikre, at der tages hensyn til frafald, der kan skyldes andre årsager end manglende uddannelsesaftaler. Del af de frafaldne på hovedforløb: Antal elever, som 3 måneder efter start på HF er faldet fra (med og uden omvalg), for et helt kalenderår. Denne variabel medtages ligeledes for at sikre, at der tages hensyn til frafald, der kan skyldes andre årsager end manglende uddannelsesaftaler. Del af skolepraktikaftaler: Antal elever, som 3 måneder efter afsluttet GF2 er overgået til skolepraktik i ét helt kalenderår ganget med den gennemsnitlige andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler i det pågældende kalenderår. Denne variabel medtages i modellen for uddannelser med skolepraktik, for at sikre, at en del af de elever, som er i skolepraktik efter 3 måneder, men senere i uddannelsesforløbet kommer i uddannelsesaftale, medtages og trækker kvoten i en positiv retning. Derved vil uddannelsens kvote påvirkes mere positivt, når elevernes gennemsnitlige andel tid i skolepraktik er lille, sammenlignet med uddannelser, hvor den er høj. Det vurderes centralt i kvotemodellen at medtage en vis andel af de elever, som efter tre måneder er i skolepraktik, da vi ved at relativt få ca. 2 pct. af de elever, som færdiggør deres uddannelses, udelukkende er i skolepraktik under hele deres uddannelsesfor- 7

11 BILAG 3 løb (jf. Årsstatistikken på praktikpladsområdet 2015). 11 pct. færdiggør deres uddannelse ved en kombination af skolepraktik og uddannelsesaftaler, mens 87 pct. færdiggør alene i uddannelsesaftale. Desuden ved vi, at det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden eleven indgår første delaftale/kort aftale/kombinationsaftale er 4,4 måneder og inden første restaftale er 5,9 måneder (jf. EVAs evaluering af det praktikpladsopsøgende arbejde, 2016). Endelig fremgår det i frafaldsstatistikken 1, at andelen af elever, som får en uddannelsesaftale er stigende frem til 6 måneder efter tilgang til hovedforløbet. Skolepraktik kan således for nogle uddannelser være et forstadie til at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed for den enkelte elev. En del af elever i skolepraktik tre måneder efter afsluttet grundforløb 2 må således forventes at overgå til uddannelsesaftale, særligt frem til 6 måneder efter afsluttet grundforløb. Vi har valgt at gange antallet af elever i skolepraktik med den gennemsnitlige andel tid i skolepraktik i seneste kalenderår, da denne variabel i forvejen er præsenteret og anvendt i forbindelse med fordelsuddannelserne, samt fordi den er en god proxy for, hvor stor en andel af de skolepraktikelever, som efter tre måneder er i skolepraktik, men som senere i deres uddannelsesforløb får en uddannelsesaftale. Alternativt kunne man anvende antal skolepraktikelever, som efter 6 måneder efter afsluttet grundforløb 2 er i skolepraktik, men dette vil betyde, at data vil blive forsinket. For dimensionering 2018 vil vi først have data for 2016 i sensommeren Alternativt kunne man anvende andel skolepraktikelever, som efter 6 måneder efter afsluttet grundforløb 2 er i skolepraktik baseret på data for et tidligere år. For dimensionering 2018 vil dette være 2015-data. Vi vurderer her, at aktualiteten af data er central, og vælger derfor at gange med den gennemsnitlige tid i skolepraktik af alle aftaler baseret på data fra samme år som det andet data der indgår i kvoteberegningsmodellen. For dimensionering 2018 er det 2016-data. Del af elever i søgekøen: Antallet af elever, som er overgået til søgekø efter afsluttet grundforløb 2 ganget med 0,10 Denne variabel medtages i modellen for uddannelser uden skolepraktik, for at sikre, at en del af de elever, som er i søgekø efter 3 måneder, men senere i uddannelsesforløbet kommer i uddannelsesaftale, medtages og trækker kvoten i en positiv retning. Der medtages kun 10% af antallet af elever, som efter tre måneder er i søgekøen, da statikken viser, at det er relativt få af eleverne i søgekøen, som på et senere tidspunkt i deres uddannelsesforløb kommer i uddannelsesaftale. Årsstatistikken på praktikpladsområdet 2015 viser på tværs af erhvervsuddannelserne, at 60 pct. af eleverne i søgekøen får deres uddannelsesaftale inden for den første måned i søgekøen og 95 pct. får uddannelsesaftalen inden for de første tre måneder i søgekøen. Dog må der forventes at være forskelle inden for de enkelte uddannelser, at uddannelser uden skolepraktik har flere elever i søgekøen og at relativt flere elever i søgekøen opnå uddannelsesaftaler senere i deres uddannelsesforløb på disse uddannelser. 1 Jf. indikatoren Frafald fra uddannelsesstart til evt. hovedforløb, status, 12 måneder,

12 BILAG 3 Ledige: Andel elever svarende til den gennemsnitlige dimittendledighed i kvartal for færdiguddannede på uddannelsen det seneste opgørelsesår. Ledighedsfrekvensen inddrages for at tage højde for, at ikke alle elever efter afsluttet hovedforløb kommer i beskæftigelse, og der kan derfor være behov for at reducere antallet af færdiguddannede, så dimittendledigheden sænkes. Der er testet på anvendelsen af en gennemsnitlig ledighedsfrekvens over hhv. 1, 3, 5 og 7 år. Vi har fravalgt at anvende den gennemsnitlige ledighedsfrekvens over flere år, da det vil betyde at vi dimensionerer på baggrund af relativt gamle data. Omvendt vil fordelen ved et gennemsnit over en årrække være, at det ikke på samme måde er påvirkeligt for ledighedsudsving et enkelt år. Men i lyset af, at dimensioneringen sker årligt, at ledighedsfrekvensen er vægtet (jf. bilag 2) samt at vi allerede anvender den gennemsnitlige ledighedsfrekvens for ét enkelt år, som grundlag for dimensionering (jf. dimensioneringsmodellen), indstilles det, at vi anvender ledighedsfrekvensen for den enkelte uddannelse det senest kendte kalenderår. Det seneste kendte kalenderår for ledighedsfrekvensen vil for fx kvotefastsættelsen 2018, være data dækkende færdiguddannede i løbet af hele Der vil måles på deres ledighedsgrad kvartal efter færdiggørelse af uddannelsen, dvs. deres ledighedsgrad i 2015 og 2016, afhængig af konkret færdiggørelsestidspunkt i Tidligere i REUs indstilling af kvoter for adgangsbegrænsede uddannelser, har de faglige udvalg taget udgangspunkt i hhv. beskæftigelses-, syge-/barsels-, videreuddannelse-, selvstændighedsfrekvens enten for ét enkelt år eller et gennemsnit over fire år. UVM har tjekket forskellen mellem summen af disse frekvenser og ledighedsfrekvensen og vurderer ikke, at den er så stor. Derfor anvendes ledighedsfrekvensen, som allerede anvendes i dimensioneringsmodellen, således at der ikke introduceres flere nye variable end højest nødvendigt til kvoteberegningen. Fravalg af variable: Frafald i overgangen: Antal elever, som ikke er uddannelsesaktive tre måneder efter afsluttet grundforløb 2 i Denne variabel medtages ikke, da kvoten gerne skal have en størrelse som sikrer, at de elever, som falder fra pga. manglede uddannelsesaftaler, reduceres. Hvis frafaldet i overgangen medtages på en sådan måde at overgangsfrafaldet trækker kvoten op i modellen, kan modellen indeholde et skævt inciment til at øge overgangsfrafald. Desuden er der allerede medtaget frafald på de tre første måneder af hhv. grundforløb 2 og hovedforløbet. Endelig har de faglige udvalg i forbindelse med tidligere indstillinger om adgangsbegrænsning ofte henvist til højt frafald i overgangen, som begrundelse for enten at indstille enten ny adgangsbegrænsning til en uddannelse eller sænkelse af eksisterende kvote på en uddannelse. De variable, som er understreget og markeret med fed i figuren nedenfor indgår som variable i kvoteberegningsmodellen. 9

13 BILAG 3 Anvendelse af kvoteberegningsmodellen I forhold til anvendelse af kvoteberegningsmodellen gælder følgende retningslinjer: Modellen er udgangspunkt for fastsættelse af kvoter på alle dimensionerede uddannelser: Kvoteberegningsmodellen anvendes som udgangspunkt på alle uddannelser, som dimensioneres med en positiv kvote. Kvoterne beregnet via modellen er en maksimal kvote: Kvoterne beregnet via modellen skal ses som en maksimal kvote. REU vil således have mulighed at indstille en lavere kvote end den, som beregnes via kvoteberegningsmodellen. Såfremt REU afgiver indstilling i enighed, vil det indgå i den videre proces. Særligt for kvoter på uddannelser, som ikke dimensioneres p.b.a. objektive kriterier: I forhold til de uddannelser, som ikke dimensioneres ud fra objektive kriterier, men som REU vælger at indstille til dimensionering med kvote, foreslår ministeriet, at REU kan indstille en anden kvote end kvotemodellen. Såfremt REU afgiver indstilling i enighed, vil det indgå i den videre proces. Dvs. REU har mulighed for at indstille både en højere og lavere kvote end modellen foreskriver, for uddannelser som ikke dimensioneres ud fra objektive kriterier, men som REU vælger at indstille til dimensionering med kvote. I figuren i boks 2 under afsnit 6 Processen for dimensionering opsummeres REU s muligheder for indstillinger om kvotestørrelser. 10

14 BILAG 3 5 Institutionsfordeling Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes afrapportering at undervisningsministeren årligt fastlægger kvotefordelingen på institutionerne under hensyn til geografi og udbudsmuligheder efter høring i REU. Institutionsfordelingen af kvoter vil tage udgangspunkt i følgende retningslinjer: Antallet af indgåede uddannelsesaftaler i det foregående kalenderår. Derved vil institutioner med mange indgåede uddannelsesaftaler det foregående år tildeles flere kvoter end institutioner med få indgåede uddannelsesaftaler. Desuden vil institutionsfordelingen tages hensyn til følgende: At alle udbydere får tildelt en kvote, så vidt muligt. Der kan fx være undtagelser, hvor der ikke fremgår aktivitet på uddannelsen det foregående år, hvis uddannelsen reelt ikke er blevet udbudt de foregående år på skolen eller hvis skoler ikke ønsker at udbyde uddannelsen. Nye udbydere og institutioner, som mister udbud midt på kalenderåret. Disse udbydere tildeles en lavere kvote end institutioner, som udbyder uddannelsen hele året. Bæredygtige udbud: Når kvoten fordeles på alle udbydere, må det forventes at nogle udbydere kun har mulighed for at sammensætte hold, hvis de også får elever, der har indgået en uddannelsesaftale. Skoler der ikke vurderer, at de kan opretholde et bæredygtigt udbud indenfor en kvotebelagt uddannelse, skal drage omsorg for elevernes uddannelse og overdrage kvoten til en anden skole. Ministeriet gør opmærksom på, at de institutionsfordelte kvoter for dimensionerede uddannelser ikke indebærer, at skolerne kan oprette hele hold med kvotepladser. Forventningen er, at hold på grundforløb 2 på dimensionerede/adgangsbegrænsede uddannelser, såvel i dag som fremover, dels består af elever med uddannelsesaftaler og dels af elever på kvotepladser. Fordelingen vil dels afhænge af størrelsen på den institutionsfordelte kvote, dvs. den kvote skolen får tildelt og dels af antallet af elever med uddannelsesaftaler ved opstart på grundforløb 2. Ministeriet opfordrer skolerne til fortsat at samarbejde om udbuddet af dimensionerede uddannelser og henviser til skolers mulighed for indbyrdes at overdrage kvoter, således at uforbrugte kvoter overdrages, så de kan anvendes på andre skoler. 11

15 BILAG 3 6 Processen for dimensionering Beregning af hvilke uddannelser, der skal dimensioneres på baggrund af de objektive kriterier, skal ske med udgangspunkt i data baseret på det seneste kalenderår. Det betyder fx for dimensionering 2018, som skal udmeldes i 2017, at data vil basere sig på kalenderåret Da der måles på elever 3 måneder efter afsluttet grundforløbet 2, er data for et helt kalenderår først tilgængeligt ultimo maj året efter. Fx for dimensionering 2018 vil det være tilgængeligt ultimo maj Når Undervisningsministeriet har beregnet, hvilke uddannelser der med udgangspunkt i dimensioneringsmodellen/de objektive kriterier bør dimensioneres samt eventuel tilhørende kvote med udgangspunkt i kvoteberegningsmodellen, sendes dimensioneringen til høring i REU. REU høres om: 1. REU kan indstille en lavere kvote for uddannelser som dimensioneres p.b.a. objektive kriterier. For uddannelser der dimensioneres på baggrund af objektive kriterier, og som ikke fratages for denne dimensionering med udgangspunkt i de vægtige argumenter, kan REU i enighed indstille en lavere men ikke højere kvote end kvotemodellen foreskriver (jf. Anvendelse af kvotemodellen i afsnit 5). 2. REU kan indstille hvorvidt der er nogle uddannelser, der alligevel ikke bør dimensioneres. Med udgangspunkt i de vægtige argumenter for fravigelse for de objektive kriterier (jf. afsnit 3) kan REU i enighed indstille, at en uddannelse fratages fra dimensionering eller indstille en anden dimensionering af uddannelsen end dimensionerings- og kvotemodellen foreskriver. For disse uddannelser har REU mulighed for i enighed at indstille en større eller lavere kvote end kvotemodellen foreskriver. 3. REU kan indstille om tidligere og yderligere dimensionerede uddannelser, skal dimensioneres, selv om de ikke opfylder de objektive kriterier for dimensionering. For uddannelser, der ikke dimensioneres p.b.a. objektive kriterier, kan REU indstille dimensionering i enighed. For disse uddannelser har REU mulighed for i enighed at indstille en større eller lavere kvote end kvotemodellen foreskriver. Nedenfor ses en oversigt over det, som REU høres om mht. dimensionerede uddannelser og kvotestørrelser: 12

16 BILAG 3 Boks 3: Figur som illustrerer hvad REU høres om mht. dimensionering og kvotestørrelser Alt datamateriale som ligger til grund for kvoteberegningerne vil blive udsendt i forbindelse med høring om dimensionering og kvotefastsættelse, således at REU m.fl. også selv, relativt nemt, kan beregne kvoter for uddannelser de indstiller til dimensionering. Den konkrete proces for dimensionering af uddannelser og høring, samt høring om institutionsfordelingen af kvoter (jf. afsnit 5 Institutionsfordeling), fremgår af bilag 1. 13

17 BILAG 3 7 Bilag 1: Procesplan for dimensionering Måned (2018) Maj, ultimo (Uge 22 i 2017) Juni, primo/ medio (Uge 24 i 2017) Juni, medio (Uge 25 i 2017) Juni, medio (Uge 25 i 2017) Juni, ultimo (Uge 26 i 2017) Juni, ultimo (Uge 26 i 2017) Indhold UVM fremsender oversigten med uddannelserne, som i kommende kalenderår skal dimensioneres på baggrund af objektive kriterier samt evt. tilhørende kvote beregnet via kvoteberegningsmodellen, til høring i REU. REU anmodes om indstilling i forhold til: 1) Uddannelser der dimensioneres uden kvote (uddannelser med praktikpladskrav) 2) Uddannelser der dimensionerede med positiv kvote 3) Om der er uddannelser, der bør dimensioneres, selv om de ikke opfylder objektive kriterier for dimensionering samt evt. størrelsen på kvoten REU får til brug for dette arbejde stillet nøgletal for alle erhvervsuddannelserne til rådighed (bl.a. oplysninger om ledighed, skolepraktikandel, overgangsfrekvens fra GF2 til hovedforløbet samt øvrige relevante data, jf. arbejdet i den tekniske arbejdsgruppe). REU afgiver indstillinger til UVM om dimensionerede uddannelser og evt. kvotestørrelser på uddannelser der ikke dimensioneres p.b.a. objektive kriterier Undervisningsministeren fastsætter dimensionerede uddannelser og kvotestørrelser på baggrund af REUs indstillinger. UVM udarbejder en institutionsfordeling af kvoter, som sendes til høring i REU. REU afgiver indstillinger til UVM vedr. institutionsfordeling af kvoterne Efter REU s indstilling om institutionsfordelingen og under hensyntagen til geografi og udbudsmuligheder fastlægger og udmelder UVM kvoter til skolerne. 14

18 BILAG 3 8 Bilag 2: Data til beregning af dimensionerede uddannelser 2018 samt beregning af kvoter 2018 Om data I opgørelsen af data for fastsættelse af dimensionerede uddannelser tages der udgangspunkt i alle tilgængelige data, men ved offentliggørelse vil celler med under 3 personer diskreneres, dvs. offentliggøres med <3. Endvidere beregnes der ikke ledighedsgrad for dimittender fra uddannelser, som har under 10 færdiguddannede pr. år. Der vil således ikke fremgå ledighedsdata for disse uddannelser (jf. nedenfor). Data og anvendelse Beskrivelse Overgangen opgøres fra grundforløbet til hovedforløbet (3 måneder efter afsluttet grundforløb) for hele kalenderår (for hver person opgøres overgang fra det senest fuldførte grundforløb, dvs. fra GF2 for elever efter reformen). Populationen afgrænses til alle elever, som har opnået kvalifikation til hovedforløb i perioden 1. jan. til 31. dec For hver elev i populationen måles status efter tre måneder fra datoen for opnået kvalifikation. Eksempel: hvis en elev har opnået kvalifikation til hovedforløbet d. 31. jan. 2016, måles elevens overgang pr. 30. apr Kilde Tilgængelighed og opdatengsfrekvens Til dimensionering og kvoteberegningsmodellen: Antal elever, som overgår til aftale 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2: Overgang fra GF2 til hovedforløb Elevstatus kan antage følgende værdier: - I uddannelsesaftale - I skolepraktik - Registreret som praktikpladssøgende - Øvrige, dvs. elever, der har opnået kvalifikation til hovedforløbet, men ikke er overgået til hovedforløbet eller er registreret som søgende samt elever, der ikke er i aftale på statustidspunktet, men har været i aftale. I opgørelsen af overgang arbejdes der med tre former for overgang: - overgået til aftale - overgået til skolepraktik - overgået til søgekø Dette betyder, at elever, som ikke er i aftale på måletidspunktet eller har været i aftale, men har mistet den på måletidspunktet, indgår ikke i optællingen af elever, som er overgået til én af de tre ovenfor nævnte kategorier. For hver uddannelse (defineret som CØSA-kode) opgøres samlet antal og andel elever, som er overgået til aftale (elever, som har været i aftale, men har mistet den igen, indgår ikke), skolepraktik og søgekø hen over hele Andelen af elever beregnes ud af alle elever, som har opnået kvalifikation til hovedforløbet. EASY (STIL) Maj/juni 2017 Datagrundlag til opgørelsen af overgang mellem grundforløb og hovedforløb: Datagrundlaget er institutionernes administrative systemer EASY-A og EASY- P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, afgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. En elev indgår i statistikken, hvis eleven har afsluttet grundforløbets 2. del i løbet af det relevante kalenderår (for dimensionering 2018 er dette år kalen- 15

19 BILAG 3 derår 2016). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne elev har fået en kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt som fuldført på grundforløbet (heri indgår også elever, der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet - fortsætter ej ). I statistikken kan forekomme elever, der eksempelvis i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb - i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og For skolebaserede uddannelser, hvor der ikke indgås uddannelsesaftale med en virksomhed, erstattes kriteriet om andel elever med overgang til uddannelsesaftale 3 måneder efter afsluttet GF2 med andel elever med overgang til hovedforløbet 3 måneder efter afsluttet GF2. I den statistiske opgørelse sidestilles dette nemlig med overgang til uddannelsesaftale. Bruttoledighedsgraden for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne opgøres samlet for kvartal efter afsluttet uddannelse for alle dimittender fra en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. Populationen afgrænses til alle personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse i perioden 1. jan. til 31. dec. 2014, da dette er den senest mulige population at bygge målingen på, da der for hver dimittend i populationen måles på bruttoledigheden i kvartal efter tidspunktet for afsluttet erhvervsuddannelse. Til dimensionering og kvoteberegningsmodellen: Dimittendledighed pr. erhvervsuddannelse: Ledighedsgraden for færdiguddannede fra eud i kvartal efter afsluttet uddannelse Eksempel: hvis en person har afsluttet en erhvervsuddannelse d. 31. jan. 2014, måles bruttoledigheden for personen i perioden fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal For en person, som har afsluttet en erhvervsuddannelse d. 31. dec. 2014, måles bruttoledigheden for personen i perioden fra 4. kvartal 2015 til 3. kvartal Den enkelte dimittend skal for at være ledig opfylde følgende betingelser: - være uden arbejde, - stå til rådighed for arbejdsmarkedet og - være aktivt arbejdssøgende Yderligere skal der være tale om jobsøgende tilmeldt a-kasserne og de offentlige jobcentre samt være tale om, at den enkelte ledige modtager dagpenge eller kontant- eller starthjælp. Personer i aktivering, som modtager dagpenge, kontanthjælp/starthjælp eller løntilskud indgår også i statistikken over bruttoledighed. En ledig, som opfylder betingelserne for at indgå statistisk som bruttoledig, - men som ikke står tilmeldt som søgende et fuldtidsjob men i stedet et halvtidsjob, vil indgå med 50 pct. ledighedsgrad, hvis personen er ledig i hele opgørelsesperioden. Datagrundlag til opgørelsen af bruttoledighed: Oplysningerne om fuldførte uddannelser stammer fra Danmarks Statistiks Integrerede Elevregister (Inte). Dette datagrundlag er identisk med det grundlag, der anvendes til omtalte opgørelser over Nyuddannedes beskæftigelse. Registerets oplysninger baserer sig på årlige indberetninger om studieaktivet fra uddannelsesinstitutionerne. For yderligere oplysninger om dette register se følgende: gistret.aspx Oplysningerne om bruttoledighed opgjort kvartalsvist stammer fra Danmarks Statistiks registre vedrørende registerbaseret ledighed. I dette register opgøres ledigheden i a-kasserne og de offentlige jobcentre. For yderligere oplysninger om data vedrørende registerbaseret ledighed se følgende: DST (udarbejdes i UVM Ultimo april 2017 Data opdateres årligt og dimittender fra et helt kalenderår 16

20 BILAG 3 retledighed--bruttoledighedstal-og-nettoledighedstal-.aspx. Bruttoledigheden for dimittender opgøres for alle de uddannelser, som jf. Danmarks Statistiks hovedgruppe for uddannelser kategoriseres som Erhvervsuddannelser, hovedforløb i det givne dimittend-år. Således indgår alle erhvervsuddannelser, som findes i denne gruppering, i beregningen af den gennemsnitlige dimittendledighed på tværs af alle erhvervsuddannelser. Til dimensionering: Beregning af modelparameter (ift. udbudsfremskrivning): Arbejdsstyrken fordelt på uddannelser (Jf. bilag 2 og s. 55 i den tekniske rapportering) Til dimensionering: Beregning af modelparameter (ift. udbudsfremskrivning): Arbejdsstyrken fordelt på uddannelser I de få tilfælde, hvor der ikke foreligger data for dimittendledighed grundet få dimittender i det senest tilgængelige år i den statistiske opgørelse, vil dimittendledighed erstattes af følgende: 1. Hvis uddannelsen har haft under 10 dimittender i den seneste tilgængelige opgørelse af dimittendledighed i 4. til 7. kvartal efter afsluttet erhvervsuddannelse, anvendes den gennemsnitlige dimittendledighed for alle erhvervsuddannelserne i beregningen af kvoter. 2. Hvis uddannelsen er ny og dermed ikke har haft nogen dimittender i den senest tilgængelige opgørelse af dimittendledighed i 4. til 7. kvartal efter afsluttet erhvervsuddannelse, udgår dimittendledighed som kriterium for dimensionering. Rammen for befolknings-/udbudsfremskrivningen til modelparameteren er DREAMs fremskrivning af arbejdsstyrken med en faglært uddannelse som højest fuldførte uddannelse, fordelt på køn og 1-års intervaller (for årige). Følgende indgår i modelparameterberegningen: udbuddet af arbejdskraft angivet som den procentvise ændring i arbejdsstyrken fra den detaljerede udbudsfremskrivning 10 år frem i tiden. Dette beskriver udviklingen i forholdet mellem arbejdsstyrken for en given uddannelse og arbejdsstyrken på tværs af faglærte. Konkret indgår den procentvise ændring i arbejdsstyrken for henholdsvis en given uddannelse og på tværs af faglærte i udtrykket. Datagrundlag til opgørelsen af arbejdsudbud til modelparameteren: Fremskrivningen af arbejdsudbuddet er DREAMs fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en faglært uddannelse som højest fuldførte uddannelse. I tillæg til DREAMs fremskrivning skal den samlede faglærte arbejdsstyrke fordeles på de specifikke uddannelsesgrupper. Beregningen bygger som udgangspunkt på data fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2015, RAS 2010 og RAS Arbejdsstyrken fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) bruges til at fordele DREAMs fremskrivning af arbejdsudbuddet på de enkelte fagområder. Derved kan det beregnes, hvor stor andel de enkelte uddannelser udgør af den samlede faglærte arbejdsstyrke fordelt på 1-års intervaller (for årige). Datagrundlag til opgørelsen af arbejdsstyrke fordelt på uddannelser: Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en årlig individbaseret opgørelse, som opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre socioøkonomiske hovedgrupper: - beskæftigede - ledige - personer uden for arbejdsstyrken DREA M RAS/ DST Februar 2017 Data opdateres årligt og dækker fulde kalenderår Februar 2017 Data opdateres årligt og dækker fulde kalenderår (Jf. bilag 2 og s. 55 i den tekniske rapportering) Arbejdsstyrken er således populationen af personer fra RAS i de to socioøkonomiske grupper: beskæftigede og ledige. Denne population afgrænses til aldersgrupperne år. Oplysningen om højeste fuldførte uddannelse for hver person i populationen trækkes ligeledes fra RAS (hvori det indgår fra Danmarks Statistisk HFUDD-register). 17

21 BILAG 3 Til dimensionering: Beregning af modelparameter (ift. udbudsfremskrivning): Arbejdsstyrken fordelt på uddannelser (Jf. bilag 2 og s. 55 i den tekniske rapportering) I modelparameterberegningen indgår opgørelsen af beskæftigelsesfrekvensen i hhv. det seneste år og i form af trenden i beskæftigelsesfrekvensen i de seneste 10 år. Dette anvendes til at belyse den aktuelle efterspørgsel samt udviklingen i efterspørgslen i de seneste 10 år. Dette angiver udviklingen i forholdet mellem beskæftigelsesfrekvensen for en given uddannelse og beskæftigelsesfrekvensen på tværs af faglærte. Konkret indgår det nuværende niveau af beskæftigelsesfrekvensen, som justeres i henhold til trenden i beskæftigelsesfrekvensen i de seneste 10 år, for henholdsvis den enkelte uddannelse og på tværs af uddannelser. Datagrundlag til opgørelsen af efterspørgsel til modelparameteren: Beskæftigelsesfrekvensen defineres som de beskæftigedes andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (defineret som år). Beskæftigelsesfrekvensen i beregningerne bygger på beskæftigelsen fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik og indeholder ud over lønmodtagere også selvstændige med faglært uddannelsesbaggrund. Tallene opgøres i antal hoveder/personer. I beskæftigelsesfrekvenserne indgår der ikke personer, der er i gang med en uddannelse i den undersøgte periode. Visse erhvervsuddannelser har en modelparameter = 0,0. Dette skyldes, at udbuddet på disse uddannelser forventes at vokse med over 100 pct. frem mod Dette vil beregningsteknisk resultere i en negativ modelparameter. Ved udpegning af uddannelser til dimensionering pba. objektive kriterier ses der bort fra modelparameteren for de uddannelser, hvor denne er 0,0. Samme gælder, hvis modelparameteren ikke kan beregnes for en given uddannelse grundet manglende oplysninger eller uddannelsen bevidst er holdt ude af beregningen af modelparameteren. Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik beregnes ud fra alle igangværende uddannelsesaftaler og elever i gang med skolepraktik i seneste kalenderår (2016). RAS/ DST Februar 2017 Data opdateres årligt og dækker fulde kalenderår Opgørelsen dannes på baggrund af opgørelsen af praktikårselever. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i praktik (enten virksomheds- eller skolepraktik) i løbet af et kalenderår. Der indgår således kun data for praktik afviklet fra 1. januar til 31. december. Til kvoteberegningsmodellen: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik Ved beregning af skolepraktikandelen på de enkelte uddannelser tages der udelukkende hensyn til antallet af dage, som i alt er tilbragt i skolepraktik blandt alle praktikaftaler på uddannelsens hovedforløb i kalenderåret. Alle aftaler, både fuldførte, afbrudte og igangværende, indgår med den del, som ligger inden for kalenderåret. Aftaler, som løber over flere kalenderår, tæller med i hvert af årene med det antal dage, som varigheden i året dækker. Datagrundlag til opgørelsen af gennemsnitlig andel tid i skolepraktik: Datagrundlaget er den månedlige praktikpladsstatistik, som bygger på institutionernes administrative system EASY-P og EASY-A. Oplysninger fra de to systemer samles i et register kaldet EASY-S. Registeret bliver løbende opdateret, hvilket kan påvirke opgørelserne senere. En uddannelsesaftales varighed opgøres ud fra hhv. aftalens start- og slutdato. EASY (STIL) Marts 2017 Data opdateres årligt og dækker fulde kalenderår Til kvoteberegningsmodellen: Antal elever, som falder fra 3 måneder efter start på 2. del af grundforløbet: Frafaldet på grundforløb 2 måles 3 måneder fra starten på grundforløbets anden del. Såfremt en elev er begyndt (og frafaldet) på flere grundforløb 2 i den samme opgørelsesperiode, indgår eleven én gang i opgørelsen af frafald (med den seneste uddannelse). Tallene opgøres for hele kalenderår. Elever med frafald på grundforløbet består af to grupper elever: - faldet fra (afbrud uden omvalg) - startet på et andet grundforløb (afbrud med omvalg) For hver uddannelse (defineret som CØSA-kode) opgøres samlet antal elever, som er faldet fra eller startet på et andet grundforløb (samlet afbrud uden og EASY (STIL) April 2017 Data opdateres årligt og dækker fulde kalenderår 18

22 BILAG 3 Frafald på grundforløb 2 med omvalg) 3 måneder efter start på et grundforløb 2. Opgørelsen foretages for hele Datagrundlag til opgørelsen af frafald på grundforløbet: Datagrundlaget er institutionernes administrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. I statistikken er en person defineret ved et cpr.nr eller evt. et konstrueret cpr.nr. De enkelte personers skoleperioder sættes sammen til et samlet uddannelsesforløb. Herefter anvendes skolernes registreringer af afgangsårsager til at finde status. Til kvoteberegningsmodellen: Antal elever, som har påbegyndt et hovedforløb, men er faldet fra efter 3 Målingen 3 måneder efter start på grundforløb 2 foretages ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Hvis en person har haft tilgang til samme uddannelse tidligere, nulstilles den tidligere tilgang, såfremt der har været en pause i aktiviteten på syv mdr. for grundforløbseleverne. Det betyder, at der kan komme elever med i populationen, hvis primære aktivitet er knyttet til et tidligere uddannelsesforsøg og disse elever kan stå som fuldførte allerede efter en måned uden at det kan ses hvor meget merit, der ligger bag. Én person kan på ét opgørelsestidspunkt have følgende status: - Afbrud uden omvalg (betyder, at personen har afbrudt sit grundforløb, men ikke er startet på et andet grundforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken) - Afbrud med omvalg betyder at personen er faldet fra det grundforløb, som personen begyndt på, men er startet på et andet grundforløb (betyder, at personen kan godt være startet på en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et afbrud med omvalg). Det nye grundforløb skal været startet inden for syv måneder. - I gang dvs. personen er stadig i gang med grundforløbet - Fuldført (betyder, at personen har gennemført sit grundforløb) - Ukendt (betyder, at der ikke er gået det antal måneder, som status opgøres for på opgørelsestidspunktet) Afgangsmeldinger i de administrative systemer, som anvendes til at udlede status afbrud uden omvalg :2, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 46, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 65, 66, 67 og 70 Afgangsmeldinger i de administrative systemer, som anvendes til at udlede status fuldført :10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 32 og 50 Afgangsmeldinger i de administrative systemer, som anvendes til at udlede status i gang :33 og 40 og derforuden indgår elever, som ikke er afgangsmeldt. Hvis en elev er afgangsmeldt med kode 33 (gennemført GF1) sammensættes der med det efterfølgende uddannelsesforløb, men uddannelseskoden fra grundforløbets 1. del (hovedområdet) bibeholdes (da en elev kun kan have en uddannelseskode i statistikken). Hvis eleven er afgangsmeldt med 33, og der ikke er noget efterfølgende forløb sættes elevernes status som ukendt. Afbrud med omvalg tildeles til elever, der er afgangsmeldt med en af koderne for afbrud uden omvalg, men som efterfølgende er startet på et andet grundforløb. Frafaldet måles 3 måneder fra starten på hovedforløbet og opgøres for hele kalenderår. Populationen afgrænses til alle elever, som er påbegyndt et hovedforløb i perioden 1. jan. til 31. dec Hver person (cpr.nr) indgår i populationen ved første tilgang til et hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end 18 måneder, indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. EASY (STIL) April 2017 Data opdateres årligt og dækker fulde kalenderår 19

Retningslinjer og kvoteberegningsmodel

Retningslinjer og kvoteberegningsmodel Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Retningslinjer og kvoteberegningsmodel Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail:

Læs mere

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Antal, institution. Institution. I skolepraktik [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data]

Antal, institution. Institution. I skolepraktik [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt. Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter

Læs mere

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt. Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter

Læs mere

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt. Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter

Læs mere

Ministeriet beder om rådets indstillinger senest tirsdag den 13. juni 2017.

Ministeriet beder om rådets indstillinger senest tirsdag den 13. juni 2017. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: euteko@stukuvm.dk) ) Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb? Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om udbud til erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler.

Indkaldelse af ansøgninger om udbud til erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler. Udbydere af erhvervsuddannelser Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: Regionsrådene Kopi: Transporterhvervets Uddannelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Som følge af aftalen er der gennemført en supplerende proces for udbud af PAU.

Som følge af aftalen er der gennemført en supplerende proces for udbud af PAU. Til EUC Nordvestsjælland og Professionshøjskolen UCC om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden 2017 Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: Regionsrådene Kopi:

Læs mere

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det

Læs mere

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Det faglige udvalg for Uddannelser inden for

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Frafald, grundforløb. Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Frafald, grundforløb. Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt. Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter

Læs mere

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Indhold Indledning... 2 1. Klare mål i handlingsplanen 2017... 6 Mål 1 i handlingsplan 2017... 8 Mål 2 i handlingsplan 2017... 10 Mål 3 i handlingsplan

Læs mere

Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser. Vejledning

Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser. Vejledning Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser Vejledning Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser Vejledning Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, juli

Læs mere

Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden

Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden 2017 Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: Regionsrådene Kopi: Det faglige udvalg Udbudsrunden 2017:

Læs mere

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt Udvalg for Hospitalteknisk Assistentuddannelse

Læs mere

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Indhold Indledning... 5 1 Klare mål i handlingsplanen 2018... 9 1.1 Mål 1 i handlingsplan 2018... 11 1.2 Mål 2 i handlingsplan 2018... 13 1.3 Mål

Læs mere

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

Til: Ansøgere om udbud af erhvervsuddannelser og praktikcentre

Til: Ansøgere om udbud af erhvervsuddannelser og praktikcentre Til: Ansøgere om udbud af erhvervsuddannelser og praktikcentre Kopi til: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Regionsrådene De faglige udvalg Udbudsrunden 2017: Godkendelser og afslag

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Rettet version af 21. november 2017 Udviklingsredegørelse for 2018 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Læs mere

28. september Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har ved brev af 28. juni 2016 anmodet REU om indstilling om ovenstående.

28. september Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har ved brev af 28. juni 2016 anmodet REU om indstilling om ovenstående. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til stukeko@stukuvm.dk ) Rådet for de Grundlæggende

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2017 Udviklingsredegørelse for 2018 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker 1. Redegørelsen

Læs mere

Indhold: Statistikgrundlag: 1. Indgåede aftaler 2. Igangværende aftaler 3. Skolepraktik 4. Aftaletyper 5. Frafaldsstatistik 6.

Indhold: Statistikgrundlag: 1. Indgåede aftaler 2. Igangværende aftaler 3. Skolepraktik 4. Aftaletyper 5. Frafaldsstatistik 6. VVS-energiuddannelsen i tal Velkommen til EVU's statistik-side, hvor du kan se de seneste tal om udviklingen i VVS-energiuddannelsen og for AMU-kurser i VVS-branchen. Statistikgrundlag: Statistikken er

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser beskæftigelsesfrekvensen for skolens erhvervsuddannelser i perioden 2012 til og med 2014. Beskæftigelses-, dagpenge-,

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019.

Handlingsplan for øget gennemførelse Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019. Denne rapport er godkendt af: Bestyrelsesformandens underskrift Rapporten for

Læs mere

Udmøntning af trepartsaftalen om flere faglærte og flere praktikpladser

Udmøntning af trepartsaftalen om flere faglærte og flere praktikpladser Udmøntning af trepartsaftalen om flere faglærte og flere praktikpladser I forlængelse af den trepartsaftale om flere faglærte og flere praktikpladser, der blev indgået den 19. august 2016, har en teknisk

Læs mere

Alle tilgang af elever til erhvervsuddannelserne

Alle tilgang af elever til erhvervsuddannelserne tilgang af elever til erhvervsuddannelserne Rapporten viser forskellige opgørelser af alle tilgangene til erhvervsuddannelserne. Dvs. det her er muligt at se alle tilgange, uanset om det er til grundforløbets

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Indhold: Statistikgrundlag:

Indhold: Statistikgrundlag: Elektrikeruddannelsen i tal Velkommen til EVU's statistik-side, hvor du kan se de seneste tal om udviklingen i elektrikeruddannelsen og for AMU-kurser i el-branchen. Statistikgrundlag: Statistikken er

Læs mere

Afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe November 2016

Afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe November 2016 Teknisk arbejdsgruppe til Trepartsforhandlinger 2016 II Afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe November 2016 Det fremgår af Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København

Læs mere

Indhold: Statistikgrundlag:

Indhold: Statistikgrundlag: Elektrikeruddannelsen i tal Velkommen til EVU's statistik-side, hvor du kan se de seneste tal om udviklingen i elektrikeruddannelsen og for AMU-kurser i el-branchen. Statistikgrundlag: Statistikken er

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers (REU)s udtalelse om rådets indstillinger i forbindelse med forsøg med erhvervsuddannelser

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers (REU)s udtalelse om rådets indstillinger i forbindelse med forsøg med erhvervsuddannelser Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: euteko@stukuvm.dk) Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2018

Udviklingsredegørelser for 2018 Udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Dato: 13. oktober 2017 Udviklingsredegørelse for 2018 for erhvervsuddannelsen til

Læs mere

Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne

Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Transporterhvervets Uddannelser

Transporterhvervets Uddannelser Transporterhvervets Uddannelser EUD udviklingsredegørelser for 2018 Transporterhvervets Uddannelser har udarbejdet udviklingsredegørelser samt tilhørende ansøgninger om ændringer for erhvervsuddannelsesområdet

Læs mere

Indhold: Statistikgrundlag: 1. Indgåede aftaler 2. Igangværende aftaler 3. Skolepraktik 4. Aftaletyper 5. Frafaldsstatistik 6.

Indhold: Statistikgrundlag: 1. Indgåede aftaler 2. Igangværende aftaler 3. Skolepraktik 4. Aftaletyper 5. Frafaldsstatistik 6. Elektrikeruddannelsen i tal Velkommen til EVU's statistik-side, hvor du kan se de seneste tal om udviklingen i elektrikeruddannelsen og for AMU-kurser i el-branchen. Statistikgrundlag: Statistikken er

Læs mere

Kvartalsrapport 3. kvartal 2018

Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Q1, Q2, Q3 - Afsluttede Grundforløb... 5 Q1,

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Indhold: Statistikgrundlag: 1. Indgåede aftaler 2. Igangværende aftaler 3. Skolepraktik 4. Aftaletyper 5. Frafaldsstatistik 6.

Indhold: Statistikgrundlag: 1. Indgåede aftaler 2. Igangværende aftaler 3. Skolepraktik 4. Aftaletyper 5. Frafaldsstatistik 6. Elektrikeruddannelsen i tal Velkommen til EVU's statistik-side, hvor du kan se de seneste tal om udviklingen i elektrikeruddannelsen og for AMU-kurser i el-branchen. Statistikgrundlag: Statistikken er

Læs mere

Til skoler med godkendte forsøg med erhvervsuddannelser (Frihed og fleksibilitet)

Til skoler med godkendte forsøg med erhvervsuddannelser (Frihed og fleksibilitet) Til skoler med godkendte forsøg med erhvervsuddannelser (Frihed og fleksibilitet) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Datavarehuset Temadage handlingsplaner

Datavarehuset Temadage handlingsplaner Datavarehuset Temadage handlingsplaner oktober 2017 Side 1 Program Handlingsplansrapporten i datavarehuset Nye muligheder for at arbejde med data i datavarehuset Værd at være opmærksom på i datavarehuset?

Læs mere

Datadokumentation for Erhvervsuddannelser Undervisningsministeriets Datavarehus

Datadokumentation for Erhvervsuddannelser Undervisningsministeriets Datavarehus Datadokumentation for Erhvervsuddannelser Undervisningsministeriets Datavarehus Indhold 1 Praktikpladsstatistikken... 2 1.1 Praktikpladser... 2 1.2 Beskrivelse af nøgletal og dimensioner... 2 1.3 Bemærkninger

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Forsøgene gennemføres af udbydere af erhvervsuddannelser, der er godkendt til at udbyde grundforløbets 1. del.

Forsøgene gennemføres af udbydere af erhvervsuddannelser, der er godkendt til at udbyde grundforløbets 1. del. Udbydere af erhvervsuddannelser Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Danske SOSU-Skoler Forening for Danske Landbrugsskoler Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Styrelsen for Undervisning

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere