DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN BL.A. I DETTE NUMMER: 4 Brev til Folketingets Sundhedsudvalg. 6 Generalforsamling den 7.

Transkript

1 DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN DSIM BL.A. I DETTE NUMMER: 3 Leder: Samarbejde er vejen frem 4 Brev til Folketingets Sundhedsudvalg 6 Generalforsamling den 7. december Oversigt over medlemmer udpeget til Specialeråd i intern medicin i Region Øst»Common Trunk«-udvalget 32 Program Alicante Skole 35 Hagedorn-Prisen den 4. marts EFIM-konference 5 th EFIM Congress of the European Federation of Internal Medicine 31. august til 3. september Annoncering af DGMA s nationale konference den 18. januar 2005 Nyhedsbrev Nr. 40

2 Indhold Nyhedsbrev nr. 40 November 2004 Udgives af DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN (DSIM) Bestyrelse Thomas Gjørup (formand) Jørn Herrstedt Nina Weis Ejler Ejlersen Peter Gjersøe Else Marie Damsgaard Arne Cyron Birte Hansen Kasserer Ejler Ejlersen Sekretariat Charlotte Stryhn Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. th København K Tlf Fax cs@dadl.dk Leder: Samarbejde er vejen frem 3 Brev til Folketingets Sundhedsudvalg 4 Svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeren 5 Ordinær generalforsamling i DSIM: Dagsorden 6 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af Bestyrelsen 7 DSIM Årsregnskab Regnskaber for DSIM: Hagedorn-Prisen og AB-fonden 18 Budget for DSIM 2004/ Beretninger fra råd og udvalg valgt på generalforsamling 27 Beretninger fra DSIM s repræsentanter i andre råd og udvalg udpeget af Bestyrelsen 28 Oversigt over medlemmer udpeget til Specialeråd i intern medicin i Region Øst»Common trunk«-udvalget 31 Program Alicante Skole 32 Det dysmetaboliske syndrom 33 Nyhedsbrevets redaktion Jørn Herrstedt Postadresse Fællessekretariatet, se ovenfor Adresseændring Meddeles Lægeforeningens Registreringsafdeling, hvis du vil være sikker på at modtage alle numre af Nyhedsbrevet Sats: Lægeforeningens forlag, København Tryk: Scanprint a/s, Viby J. ISSN: Oplag: Foredragskonkurrence 34 Hvem skal modtage næste års Hagedorn-Pris? 35 Møde: Implementering af den ny speciallægeuddannelse 36 EFIM-konference 5th EFIM Congress of the European Federation of Internal Medicine 31. august til 3. september Indmeldelsesblanket til optagelse i DSIM 38 DGMA s nationale konference den 18. januar

3 Samarbejde er vejen frem L E D E R Samarbejde imellem de intern medicinske specialer er vejen frem. Det gælder både i forhold til patienter og i forhold til uddannelse af yngre læger. En meget stor del af de patienter, der indlægges på medicinske afdelinger, indlægges akut. Årsagen er ofte eksacerbation af en eller flere kroniske sygdomme, hvis behandling kræver, at speciallæger er bredt orienteret og ikke kun tager ansvar for den del af behandlingen, som er relateret til eget speciale. Patienter med almindelige medicinske sygdomme kan ikke være tjent med uden grund at blive behandlet af læger fra to, tre og fire forskellige medicinske specialer i løbet af en indlæggelse. Patienterne skal ikke»sætte sig«imellem specialerne. Vi skal tage ansvar for patienten og ikke kun for diagnosen. Vi skal have et samarbejde på de medicinske afdelinger, der gør det naturligt ved behov løbende at rådføre sig med hinanden, før vi direkte involverer nye kolleger i behandlingen. Samtidig skal vi sikre, at patienten fra starten af indlæggelsen har direkte adgang til særlig ekspertise, når det er påkrævet. Patienterne skal ikke ligge i sengene og vente på, at den rette speciallæge dukker op. Høj kvalitet i speciallægeuddannelsen kræver et godt samarbejde på tværs af de ni specialer. Samarbejde er en forudsætning for en bred faglig fundering og for udvikling af bred ansvarsfølelse i forhold til patienterne. Dette samarbejde håber DSIM at kunne fremme i det nu nedsatte koordineringsudvalg, som er sammensat af bl.a. repræsentanter fra alle ni specialer, regionerne og Foreningen af Yngre Læger. Udvalget har af Sundhedsstyrelsen fået til opgave at vedligeholde målbeskrivelser for intern medicin common trunk. Der er aktuelt ikke behov for at oprette et selvstændig akut speciale inden for intern medicin. Man kan frygte, at dette vil kunne vanskeliggøre samarbejdet på tværs af afdelingerne. Der er behov for organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger og ikke mindst af afdelingernes akutte områder, som organisatorisk set er blevet stedmoderligt behandlet. Strukturreformen vil med en ændret opgavefordeling imellem primærsektor og hospital stille nye krav til koordinering. DSIM har derfor nu nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle ni specialer og specialet klinisk onkologi. Det er arbejdsgruppens opgave at udarbejde forslag om udvikling af organisationen frem imod bedre patientforløb. Samarbejde er vejen frem. Thomas Gjørup DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER

4 Brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Sundhedsudvalg Christiansborg 1240 København K. 9. juni 2004 J.nr Dansk Selskab for Intern Medicin anmoder hermed om et møde med Folketingets Sundhedsudvalg med henblik på at drøfte de medicinske afdelingers forhold, ikke mindst afdelingernes behov for organisatorisk udvikling. En organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger kan ikke gennemføres af afdelingerne alene. Det er nødvendigt med en overordnet politisk accept og opbakning, som kan føre til bedre patientforløb på tværs af sektorer og på tværs af hospitalsafdelinger. Der er behov for: en tydeligere afgrænsning af opgaver for de medicinske afdelinger effektivisering af patientforløb udvikling af kliniske arbejdsgange en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde bedre arbejdsgange i det akutte område af afdelingerne, hvor patienterne indlægges, og at patienterne skal undersøges hurtigere. Endelig bør patienterne modtages af læger på et højere kvalifikationsniveau end i dag. Dette kan blandt andet sikres ved længere effektiv arbejdstid på hospitalerne. De medicinske afdelinger behandler typisk patienter med sukkersyge, dårligt hjerte, lungesygdomme og infektionssygdomme, lige som mange kræftpatienter indlægges til udredning eller pleje. Mange patienter lider af flere kroniske sygdomme samtidig, og mange patienter er ældre og belastede af dårlige sociale levevilkår. Patienterne tegner sig for en meget stor del af hospitalernes indlæggelser, ca. 40%. Dansk Selskab for Intern Medicin hilser med glæde, at der er en stigende politisk opmærksomhed over for denne gruppe af patienter Der synes således at være forståelse for, at behandlingen af denne gruppe af patienter har brug for et løft. Dansk Selskab for Intern Medicin tilråder, at en del af de midler, der afsættes til udvikling af det medicinske område, bliver benyttet til at udvikle organisationen og ikke alene til at oprette flere senge. Den tilbagevendende overbelægning på de medicinske afdelinger giver indtryk af, at afdelingerne har behov for flere senge. Det kan naturligvis være tilfældet, men flere senge løser ikke i sig selv de problemer, som overbelægning kan dække over. Langt fra alle patienter har, selv i perioder med overbelægning, brug for en hospitalsseng. En stor del af sengekapaciteten på medicinske afdelinger benyttes til løsning af patienternes sociale problemer og til løsning af plejeproblemer, som ikke kræver hospitalsindlæggelse. Samtidig beslaglægges sengekapaciteten af patienter, som udelukkende venter på at blive undersøgt. Udvikling af de medicinske afdelinger kræver derfor ikke primært flere senge, men bedre organisation og koordinering af patientforløb. Samtidig med denne henvendelse nedsætter Dansk Selskab for Intern Medicin en arbejdsgruppe med henblik på at stille forslag om organisatorisk udvikling på de medicinske afdelinger. Arbejdsgruppen vil blive sammensat af læger, sygeplejersker og terapeuter. Selskabet anmoder derfor om et snarligt møde med Sundhedsudvalget, hvor vi kan uddybe vores synspunkter. Med venlig hilsen Thomas Gjørup Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin, centerchef, overlæge, dr.med. 4 DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER 2004

5 Svar fra Indenrigsog Sundhedsministeren Thomas Gjørup Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin 29. oktober s.kt. j.nr.: Kære Thomas Gjørup Tak for din henvendelse af 6. oktober Jeg er helt enig med dig i, at ekstra behandlingskapacitet ikke i sig selv løser de problemstillinger, som karakteriserer det medicinske område. Ekstra ressourcer og kapacitet kan være en del af løsningen, men bør ikke stå alene. Helt overordnet har regeringen fra 2002 til 2005 sikret sygehusene en ekstra, økonomisk saltvandsindsprøjtning, så der i 2005 er i alt 3 mia. kr. mere til rådighed på sygehusområdet end i De ekstra midler har sat amterne og sygehusene i stand til selv at prioritere en ekstra indsats, der hvor de mener, der lokalt er mest behov for det. Sammen med meraktivitetspuljen, det udvidede frie sygehusvalg og aftalen fra 2003 om øget aktivitetsafhængig finansiering har regeringen tilført sygehusområdet en helt ny dynamik, der løbende giver de enkelte sygehuse og afdelinger et incitament til at forbedre sig og gøre en ekstra indsats. Regeringen har gennem sin»strategi for det behandlende sundhedsvæsen Patienten først«fra december sidste år sat fokus på kvalitetsudvikling, patientsikkerhed og sammenhæng på sygehusene initiativer, som ikke mindst kommer det medicinske område til gode. Blandt de konkrete eksempler i denne strategi er et ekstra løft på 80 mio.kr. til demensområdet, 70 mio.kr. til forbedringer for landets mange diabetikere, videreudvikling af den danske kvalitetsmodel, en præcisering af amternes og kommunernes fælles forpligtelser på genoptræningsområdet og implementering af elektroniske medicinprofiler, som skaber et hårdt tiltrængt overblik over ikke mindst de svage, ældre patienters medicinforbrug. Senest har regeringen og amterne i økonomiaftalen for 2005 aftalt, at alle kroniske patienter på sygehus skal tilknyttes faste, navngivne kontaktpersoner for at øge kvaliteten, sammenhængen og trygheden i forløbene. Desuden har regeringen sammen med Dansk Folkeparti i marts måned aftalt at afsætte 50 mio. kr. i 2004 og 105 mio. kr. i årene 2005 og 2006 til den ældre, medicinske patient. Det svarer til en kvart mia. kr. over tre år. Midlerne vil blive brugt til geriatri, behandling af KOL, genoptræning, kvalitet og sikkerhed i medicineringen samt influenzavaccination. Ministeriet modtager netop i disse uger projektansøgninger fra amterne med forslag til, hvordan de ekstra midler kan udmøntes allerede med virkning fra i år. Som du er inde på, er et af hovedproblemerne på det medicinske område, trods mange års indsats, desværre stadig, at samarbejdet mellem amter og kommuner om forebyggelse af indlæggelser, om tilrettelæggelse af udskrivningsforløb og om genoptræning mange steder ikke fungerer godt nok. Et andet er, at en del patienter grundlæggende i dag ikke får løst de helbredsmæssige og andre problemer, de har, gennem indlæggelse på sygehus. Det har ført til en erkendelse af, at en mere afgørende forbedring af forholdene på det medicinske område formentlig kræver en grundlæggende overvejelse af den måde, indsatsen over for patienterne er organiseret på. Ikke mindst dette er baggrunden for, at der i den aftale om en ny kommunal struktur, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i juni måned, på en række områder er»tænkt forfra«mht., hvordan sygehusenes og kommunernes opgaver på sundhedsområdet skal løses og finansieres. Formålet med de nye forslag, som ligger i aftalen, er at sikre mere sammenhæng, bedre service, mere åbenhed og en højere kvalitet i behandlingen. Det er problemstillinger, der er helt centrale for de medicinske patienter. Jeg er bekendt med, at du i juni måned har skrevet til Folketingets Sundhedsudvalg med anmodning om et møde, men jeg kan ikke svare dig på, hvorfor udvalget ikke er vendt tilbage i sagen. Jeg er dog helt enig med dig i, at faglige initiativer af den karakter, som du er inde på, er meget væsentlige, og at de i øvrigt helt naturligt kan understøtte de ændringer, der skal gennemføres i forbindelse med den nye kommunale struktur. Jeg synes derfor, det kan være en god idé, hvis der sammen med selskabet for Intern Medicin og andre interessenter arrangeres et temamøde om udviklingen på det medicinske område. Jeg skal i den forbindelse understrege, at mit udgangspunkt for et sådant møde vil være drøftelse af initiativer, som kan gennemføres inden for de nuværende politisk afsatte økonomiske rammer på det medicinske område. Jeg vil konkret foreslå, at du tager kontakt til kontorchef John Erik Pedersen (tlf ) med henblik på en afklaring af den videre proces. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER

6 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DSIM Tirsdag den 7. december 2004 kl i Domus Medica Mødelokale 5, 2. sal, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø (Indgangskoden til glasdøren er: ) Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af Bestyrelsen 2.1. Bestyrelsen og bestyrelsesudvalg, herunder: 2.2. Møde- og Efteruddannelsesudvalget 2.3. Videreuddannelsesudvalget 2.4. Den Gode Medicinske Afdeling 2.5. Nyhedsbrevet 2.6. European Federation of Internal Medicine (EFIM) 2.7. Koordineringsudvalget 2.8. Arbejdsgruppen vedr. organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger 3. Godkendelse af regnskaber 3.1. Dansk Selskab for Intern Medicin 3.2. AB-Fonden 3.3. Hagedorn-Fonden 4. Budget og fastlæggelse af kontingent for 2004/ Beretninger fra råd og udvalg valgt på generalforsamlingen 5.1. Sundhedsstyrelsens kontaktpersoner vedrørende besættelse af overlægestillinger 5.2. Tilforordnede speciallæger i intern medicin til Sundhedsstyrelsen 5.3. Den Centrale Kursusledelse 5.4. DMS Repræsentantskab DSIM s repræsentanter i andre råd og udvalg udpeget af bestyrelsen 5.5. DSIM s medlem af Medicintilskudsnævnet 5.6. DSIM s repræsentant i Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske Råd 5.7. DSIM s repræsentant i Danish Breast Cancer Group (DBCG) 5.8. DSIM s repræsentant i Dansk Lunge Cancer Gruppe 5.9. DSIM s repræsentant i Union of European Medical Specialists (UEMS) Den Nationale Rekommandationsliste Forum til vurdering af lægemiddelforbrug 6. Indkomne forslag til ændringer 7. Valg til bestyrelse og råd 7.1. Bestyrelsen a) Jørn Herrstedt er på valg og ønsker ikke genvalg Bestyrelsen foreslår Mette Worsøe b) Nina Weis er på valg og ønsker ikke genvalg Bestyrelsen forslår Peter Jacobsen 7.2. Den Centrale Kursusledelse a) Hele bestyrelsen er på valg: Thomas Benfield er villig til genvalg. Hans Rudolf Lüttichau er villig til genvalg. Karen Kjær Pedersen ønsker ikke genvalg. Ejler Ejlersen kan ikke genvælges. Ebbe Winther Jensen kan ikke genvælges. Bestyrelsen foreslå Ole Kirk, Steen Andersen, Birte Hansen og Henrik Ancher Sørensen. Man indstiller Hans Rudolf Lüttichau til formand Dansk Medicinsk Selskabs Repræsentantskab a) Arne Cyron er på valg og ønsker genvalg. Else Marie S. Damgaard er på valg og ønsker genvalg Revisor Jan Fallingborg og Kjeld Lyngborg begge revisorsuppleanter, er begge på valg og ønsker genvalg. 8. Eventuelt Thomas Gjørup Formand 6 DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER 2004

7 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af Bestyrelsen Formandsberetning Bestyrelsen har i det forløbne år bestået af: Thomas Gjørup, formand, repræsentant i EFIM. Jørn Herrstedt, redaktør af Nyhedsbrevet. Nina Weis, repræsentant i EFIM og UEMS, medlem af Udvalg for Organisatorisk Udvikling og MEFU. Ejler Ejlersen, kasserer, medlem af Koordineringsudvalget. Peter Gjersøe, Redaktionspanelet, Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologi Vurdering. Else Marie Damsgaard, medlem af Udvalg for Organisatorisk Udvikling. Arne Cyron, Forum for Vurdering af Lægemiddelforbrug, Styregruppen for den Nationale Rekommandationsliste. Birte Hansen, formand for MEFU, medlem af Koordineringsudvalget og Udvalg for Organisatorisk Udvikling. Sekretariat: Charlotte Stryhn, Den Almindelige Danske Lægeforening, Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3. th., 1263 København Ø, telefon , cs@dadl.dk Selskabet har aktuelt medlemmer. infektionsmedicin, geriatri, reumatologi, endokrinologi, lungemedicin og nefrologi. De nye forhold vil føre til et løft af den intern medicinske del af speciallægeuddannelsen, idet den nu bliver en del af ethvert uddannelsesforløb. Samtidig fastlægges indholdet af den intern medicinske del af uddannelsen ved målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer. Bestyrelsen har sammen med Sundhedsstyrelsen og regionerne arbejdet på at fastlægge DSIMs opgaver i forhold til den nye speciallægeuddannelse. Selskabet har fået ændrede opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer, som nærmere omtalt nedenfor. DSIM vil af hensyn til patienter, uddannelse, og arbejdstilrettelæggelse på hospitalsafdelinger arbejde på at skabe et tæt samarbejde imellem de ni specialer. Dette skal bl.a. ske igennem det nyoprettede koordineringsudvalg, som skal vedligeholde målbeskrivelser for intern medicin. Endvidere håber bestyrelsen, at der i alle regioner vil blive etableret et common trunk-organ for intern medicin. Strukturreformen er med til at stille krav om organisatorisk udvikling på hospitalerne. Selskabet har derfor nedsat et udvalg, som skal beskæftige sig med organisatorisk udvikling på de medicinske afdelinger. Alle ni intern medicinske specialer, det nye speciale klinisk onkologi og repræsentanter for sygeplejen og terapeutgrupperne er inviteret med i samarbejdet. Det bredere internationale samarbejde, ikke mindst efter udvidelsen af EU, stiller samtidig krav om et internationalt engagement for DSIM. Det forløbne år har for DSIM været præget af introduktionen af den nye speciallægeuddannelse. Indenfor det intern medicinske område uddannes alle nu til hvad, der vel mest dækkende kan kaldes dobbeltspecialister, idet alle efter et endt uddannelsesforløb er specialister i såvel intern medicin som i et af de medicinske specialer: gastroenterologi, hæmatologi, kardiologi, Koordinering af målbeskrivelser for intern medicin Koordineringsudvalg Som led i den nye speciallægeuddannelse indenfor de medicinske specialer skal alle, uanset valg af speciale, gennemgå den samme uddannelse i intern medicin common trunk. Med henblik på at sikre at dette sker, bad Sundhedsstyrelsen i foråret DSIM om at forestå den fremtidige koordinering, både for introduktions- DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER

8 og hoveduddannelsen af målbeskrivelserne for common trunk for de ni medicinske specialer. Samtidig bad Sundhedsstyrelsen DSIM om at fortsætte med at tilrettelægge de tværgående specialekurser og om at rekruttere inspektorer til inspektorbesøg på brede medicinske afdelinger. DSIM har i fortsættelse heraf nedsat et koordineringsudvalg med repræsentanter fra alle ni specialer, en repræsentant for Foreningen af Yngre Læger (FAYL) en repræsentant fra regionerne, professor Knut Aspegren, hovedkursuslederen og repræsentanter fra bestyrelsen. Bestyrelsen har udpeget Henrik Ancher Sørensen til formand for udvalget. Udvalget har bl.a. til opgave løbende at justere målbeskrivelser og logbøger for den fælles introduktionsuddannelse og for common trunk-elementet i hoveduddannelsen for de ni medicinske specialer. Udvalget skal endvidere vedligeholde liste over de af DSIM udpegede inspektorer, sikre uddannelse af det nødvendige antal overlæger til 14-vurdering af ansøgere og medvirke til at sikre et fortløbende udbud af tværfaglige kurser i samråd med DSIMs hovedkursusleder. Samarbejde med regionerne specialeråd i intern medicin i alle regioner DSIM har over for regionerne påpeget, at der er behov for et organ i alle regioner, som varetager de uddannelsesmæssige opgaver, der er knyttet til intern medicin common trunk. Det må således anses for nødvendigt, at der i hver region sker en koordinering af uddannelsesprogrammer for intern medicin, således at speciallægeuddannelsen bliver så ensartet som muligt. Selskabets henvendelse er blevet modtaget positivt. I Region Øst er der nu nedsat et common trunk-udvalg. Medlemmerne til udvalget udpeges af DSIM. I Region Syd er der etableret et common trunk-udvalg, og i Region Nord overvejer man at oprette et common trunk-organ knyttet til et klinisk lektorat. DSIM ser frem til at videreudbygge samarbejdet med regionerne om speciallægeuddannelsen. Udvalg for Organisatorisk Udvikling af de Medicinske Afdelinger Strukturreformen Bestyrelsen har løbende drøftet de organisatoriske forhold på de medicinske afdelinger. Selskabet har skrevet til Folketingets Sundhedsudvalg og gjort opmærksom på, at en videreudvikling af de medicinske afdelinger ikke alene er et spørgsmål om at sikre den nødvendige sengekapacitet. Kvaliteten på de medicinske afdelinger kan forbedres ved en bedre koordinering af patientforløb. Det drejer sig både om en klarere opgavefordeling imellem primærsektor og hospital, hurtigere undersøgelse af patienterne under indlæggelse og direkte adgang for patienterne til relevante speciallæger. De medicinske afdelinger kan selvsagt ikke forestå denne udvikling på egen hånd. Den involverer samarbejdspartnere uden for afdelingerne. Der er behov for en overordnet politisk og administrativ opbakning, som Selskabet arbejder på at etablere. Alt tyder på, at Strukturreformen vil føre til en ændret opgavefordeling imellem hospitaler og kommuner. Hospitalerne forventes at yde en koncentreret ekspertbehandling, hvorefter kommunerne får ansvar for den videre behandling ikke mindst genoptræning. Samtidig overvejer man at ændre finansiering af hospitalerne, således at kommunerne kommer til at betale en del af indlæggelsesforløbet. Behandling af medicinske patienter befinder sig i modsætning til kirurgiske patienter ofte i en gråzone imellem hospital og primærsektor. Det er derfor vigtigt, at det medicinske område engagerer sig i udmøntningen af Strukturreformen og aktivt medvirker ved rådgivning af sundhedsvæsenets beslutningstagere. I fortsættelse heraf har DSIM nedsat et Udvalg for Organisatorisk Udvikling af de Medicinske Afdelinger. Udvalget skal foruden at følge implementeringen af Strukturreformen bl.a. beskrive den hensigtsmæssige organisatoriske udvikling på de medicinske afdelinger i lyset af de krav, som samfund, patient, pårørende og samarbejdspartnere forventes at stille. Arbejdsgruppen skal herunder inddrage de organisatoriske udviklingsperspektiver, som set fra et fagligt synspunkt er væsentlige ikke mindst i forhold til den kommende Strukturreform. Udvalget skal ligeledes fokusere på afdelingernes akutte områder, som Selskabet mener trænger til et løft, såvel organisatorisk som uddannelsesmæssigt. Udvalgets resultater vil løbende blive offentliggjort og vil munde ud i en rapport. Amtsborgmester Bent Hansen deltog som op- 8 DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER 2004

9 lægsholder i udvalgets første møde med hensyn på at skabe kontakt til beslutningstagere og drøfte, hvordan udvalgets arbejde kan få indflydelse på udviklingen i sundhedsvæsenet. Den Gode Medicinske Afdeling Den Gode Medicinske Afdeling har igen i år gennemført en tværsnitsundersøgelse af kvaliteten på landets medicinske afdelinger. Projektet har samtidig forestået en række projekter, bl.a. om det tværsektorielle samarbejde, og har udgivet en række nationale og internationale videnskabelige publikationer. Alle medicinske afdelinger opfordres til at medvirke i projektet, således at de faglige miljøer selv går foran og får indflydelse på udvikling af kvaliteten af eget fagområde. Den Gode Medicinske Afdeling har i foråret ændret sig organisatorisk. Den oprindelige styregruppe, som bl.a. DSIM udpegede medlemmer til og forestod formandskabet af, er nedlagt. Amterne og H:S har nu samlet alle nationale kvalitetsprojekter herunder DGMA, NIP- projektet og patienttilfredshedsundersøgelserne under en styregruppe frem imod implementeringen af den danske kvalitetsmodel. DSIM vil fortsat have et tæt samarbejde med projektet, bl.a. i Arbejdsgruppen for Organisatorisk Udvikling af de Medicinske Afdelinger. med en række af de nye EU-lande. De spørgsmål, der behandles i EFIM, er af betydning også for danske forhold, fordi problemerne forbundet med behandling af en stigende ældrebefolkning er de samme i mange europæiske lande. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som Danmark også er medlem af; som er ved at udforme en politisk tilkendegivelse om intern medicins situation i Europa. Den 5. Europæiske Intern Medicinske Kongres bliver afholdt i Paris fra den 31. august til 3. september Der er åbnet for tilmelding af foredrag og for tilmelding til kongressen. Europæiske Skole i Intern Medicin ESIM Igen i år blev der afholdt Europæisk Skole i Intern Medicin i Alicante. Skolen fandt sted fra den oktober 2004 og var arrangeret i samarbejde med EFIM. Der var lavet et program af høj kvalitet inden for et bredt område af intern medicin med undervisere fra i alt 12 lande. Fra Danmark deltog i år syv kursister. Endvidere medvirkede Danmark i år med to undervisere. Bestyrelsen tillægger det stor betydning, at Danmark også på denne måde medvirker i det internationale samarbejde, og at unge medicinere får lejlighed til at møde kolleger fra andre lande tidligt i karrieren. DSIMs medvirken i råd og udvalg DSIM er igen i år blevet opfordret til at indstille medlemmer til råd og udvalg. Det drejer sig om: Redaktionspanelet, Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologi Vurdering. Specialistgruppen for analgetika og antireumatika i forbindelse med udarbejdelse af National Rekommendationsliste. Styregruppen for den Nationale Rekommandationsliste. Overlægeforeningens arbejdsgruppe om Elektronisk Patientjournal (EPJ). Forum for Vurdering af Lægemiddelforbrug. Europæiske føderation for intern medicin EFIM. Hagedorn-prisen videnskabeligt samarbejde på tværs af specialerne Novo-fonden gjorde det igen i år muligt for DSIM at uddele Hagedorn-prisen. Prisen blev i år givet til professor, overlæge dr. med. Bente Klarlund Pedersen for hendes store arbejde inden for inflammationsprocessernes fysiologi, herunder cytokinernes betydning. Prisen blev den 5. marts 2004 overrakt ved en velbesøgt højtidelighed i Steno Diabetes Center. I forbindelse med prisoverrækkelsen blev der afholdt foredragskonkurrence. Selskabet har netop nu annonceret efter kandidater til næste års Hagedorn-pris og til foredragskonkurrencen, som igen vil blive afholdt i forbindelse med prisoverrækkelsen. Prisoverrækkelsen finder sted fredag den 4. marts DSIM har et godt samarbejde med EFIM, hvis administrative råd afholder møde halvårligt. DSIM har i år deltaget i begge møder sammen DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER

10 Beretning for Møde- og Efter Uddannelses Udvalget (MEFU) 2003/2004 lende»svære infektioner«herunder sepsis og CNS-infektioner. Birte Hansen MEFU s medlemmer har i perioden været: Thomas Benfield, Mette Rye Clausen, Birte Hansen (formand), Henrik Steen Hansen (udgået), Anders Mellemgaard (genindtrådt), Pernille Ravn samt Nina Weis (genindtrådt). Der har siden sidste formandsberetning været afholdt to møder i MEFU. Gruppen har suppleret sig med Anders og Nina, der begge kortvarigt har været ude af MEFU-regi. Vi har derimod sagt farvel til Henrik og takker for lang og tro tjeneste i MEFU. Konceptet, som MEFU udviklede for seks år siden er fortsat gældende med følgende tilbud: Videreuddannelsesudvalget Efter deltagelse i arbejdet med målbeskrivelserne for introduktionsstilling til intern medicin og common trunk i hoveduddannelsesforløbene har udvalget ligget i dvale. Arbejdet med revision og fastholdelse af»fællesgodset«i målbeskrivelserne vil foregå via det nylig dannede Koordinationsudvalg (se formandsberetning). Ejler Ejlersen Juniorkurser Der er planlagt et juniorkursus i»onkologi på den intern medicinske afdeling«til efteråret Endelig dato foreligger endnu ikke. Plan med juniorkurserne har været at afholde 3-6 årlige kurser, men grundet arbejdspres i gruppen, har dette ikke været muligt. Heldagsmøder Der afholdtes heldagsmøde den 11. november 2004 omhandlende»det dysmetaboliske syndrom«på Amtssygehuset i Herlev. Kurset er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Endokrinologisk Selskab og DSIM. Det tilstræbes fortsat, at der afholdes 1-2 heldagsmøder årligt. Vision I 2005 planlægger vi at afvikle følgende kurser/møder: Juniorkursus:»Akut og intensiv medicin«samt»hæmatologi på den intern medicinske afdeling«. Heldagsmøde:»Hæmatologi for ikke-hæmatologer«. Herudover har udvalget arbejdet med tanken om et heldagsmøde vedr.»indvandrere/flygtninge på den intern medicinske afdeling«. Herunder f.eks. kultur,»hvor dør indvandrere henne?«, tortur, DM, infektioner, tolkning og psykiatri og et andet heldagsmøde omhand- Statusrapport for projekt DGMA 2004 Arbejdet i sekretariatet for»den Gode Medicinske Afdeling«har i 2004 fulgt handlingsplanen godkendt af styregruppen den 10. december Overskrifter og nummerering af de beskrevne aktiviteter i denne statusrapport svarer til punkterne i handlingsplan Landsdækkende undersøgelser Tværsnitsundersøgelse 2003/2004 Tværsnitsundersøgelse 2003/2004 (TVU 3) blev i store træk gennemført som en gentagelse af de to forgående tværsnitsundersøgelser. Resultaterne viste at der på landsplan var sket en signifikant fremgang inden for næsten alle de målte indikatorer, undtaget var dog indikatorer for mobilisering/genoptræning, hvor der var et signifikant fald. Undersøgelsen blev publiceret på DGMA s hjemmeside i april 2004 og på sundhed.dk medio Tilslutning til undersøgelsen (70 afsnit) var lidt lavere end ved tidligere undersøgelser. DGMA gennemførte derfor i tilslutning til undersøgelsen en frafaldsanalyse. Årsager til frafald var hovedsagelig omorganisering og lukning af afdelinger. Resultater fra TVU 3 og frafaldsanalysen kan læses i rapporten:»tværsnitsundersøgelse 2003/2004 planlægning under akut indlæggelse, medicinering og udskrivelse«, som er tilgængelig på DGMA s 10 DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER 2004

11 hjemmeside og som kan bestilles gratis hos DGMAs sekretariat. Undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde I november-december 2004 gennemføres en undersøgelse af henvisning og epikrise i samarbejde med Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt,»DAK«, nedsat af CKI (se også pkt. 3). Ud over til de medicinske afdelinger er undersøgelsen tilbudt til kirurgisk gastroenterologiske afdelinger, urologiske afdelinger, ortopædkirurgiske afdelinger, gynækologiske afdelinger, neurologiske afdelinger, onkologiske afdelinger og pædiatriske afdelinger i alt over 200 afdelinger og de tilknyttede praksiskonsulenter. I undersøgelsen vurderes 50 henvisningssedler til ambulant behandling og 50 epikriser på indlagte patienter af henholdsvis afdelingens visitator og praksiskonsulent. Vurderingerne foretages i relation til syv indikatorer og registreres på særskilt udarbejdede skemaer. 2. Pilotprojekter Dataudtræk af DGMA-indikatorer direkte fra EPJ DGMA har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Amager Hospital igangsat et projekt, som skal belyse, i hvor høj grad DGMA-indikatorer kan udtrækkes direkte fra den af Sundhedsstyrelsen udarbejdede model for en EPJ (G-EPJ). Projektet forventes afsluttet i maj På sigt er målet, at afdelinger med EPJ skal kunne sende data direkte til DGMAs tværsnitsundersøgelser, uden at det kræver ekstra ressourcer til udfyldelse af et registreringsskema. Udvikling af indikatorer for uhensigtsmæssige akutte indlæggelser og ineffektive sengedage DGMA har i samarbejde med Slagelse Sygehus og Amager Hospital gennemført et projekt til afklaring af anvendeligheden af en screeningsmetode for uhensigtsmæssige akutte indlæggelser (Appropiateness Evaluation Protocol). Resultatet fra denne undersøgelse er optaget til publikation i Ugeskrift for Læger. Et lignende projekt er igangsat til afdækning af»ineffektive sengedage«på fire medicinske sengeafdelinger. Afdækning af det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering efter indlæggelse Et delprojekt, der skal afdække kvaliteten af udarbejdede genoptræningsplaner samt kvaliteten af det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering efter indlæggelse, er igangsat. Projektet, der involverer fem medicinske afdelinger spredt i Danmark, forventes afsluttet primo Formålet med projektet er at få afdækket barrierer og muligheder i det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering af den medicinske patient. 3. Diverse arbejdsgrupper Det almenmedicinske kvalitetsprojekt (DAK-projektet ) DAK-projektet er et overenskomstforberedende udvalgsarbejde nedsat af Det Centrale Kvalitetsudviklingsudvalg (CKI), der er et samarbejde mellem ARF/H:S og de praktiserende lægers organisationer. DGMA deltager i to ud af fire DAKprojektgrupper, vedrørende henholdsvis»indikatorudvikling» og»shared care«. Ud over den ovennævnte undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde omfatter arbejdet situationsanalyser, erfaringsindsamling, metodeudvikling og pilotafprøvninger på indsatsområderne, og drøftelser heraf, såvel på interne møder som ved afholdelse af workshops med ekstern deltagelse. Arbejdet vil munde ud i afrapportering og konkrete forslag i forbindelse med udvalgsarbejdets afslutning i september Andre aktiviteter/delprojekter DGMA har i det forløbne år i tillæg til ovennævnte været involveret i: Arbejdet med Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. En arbejdsgruppe under det Nationale begrebsråd for Sundhedsvæsenet. Arbejdsgruppens opgave har været at kvalificere termer og begreber inden for kvalitetsudvikling. En arbejdsgruppe nedsat af DSIM medio 2004 vedr. organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger. Præsentation af DGMA ved flere nationale og internationale kongresser (henviser til Lisbeth Rasmussen Oversygeplejerske, MPM Jørgen Steen Andersen Overlæge DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER

12 Beretning fra Nyhedsbrevet Nyhedsbrevet er som sidste år kun udkommet i papirformat i forbindelse med den årlige, ordinære generalforsamling. Dette skyldes de betydelige omkostninger til produktion og distribution af et trykt Nyhedsbrev. Det aktuelle Nyhedsbrev koster således ca kr. at producere og sende til medlemmerne. Selv om ændringen af DSIM s love nu giver mulighed for at anvende elektronisk indkaldelse til generalforsamling, har bestyrelsen indtil videre ønsket at fastholde papirudgaven af Nyhedsbrevet denne ene gang om året. Vi skal opfordre medlemmerne til jævnligt at besøge DSIM s hjemmeside ( med henblik på at holde sig orienteret om selskabets aktiviteter. Jørn Herrstedt Redaktør af Nyhedsbrevet Beretning fra EFIM European Federation for Internal Medicine er den europæiske sammenslutning af intern medicinske selskaber. Som medlemmer optages EU-lande, men der er også mulighed for at være associeret medlem, hvilket f.eks. Schweiz og Tyrkiet er. EFIM s administrative råd der har to medlemmer fra hvert land, mødes to gange årligt. DSIM anser det for vigtigt at deltage i samarbejdet i EFIM fordi Danmark og mange europæiske lande har fælles problemer forbundet med den medicinske behandling af en stigende ældrebefolkning og et stigende antal patienter med livsstilssygdomme. I år har EFIM for første gang afholdt internationalt kursus i forskningsmetodologi. EFIM arrangerer hvert år en European School of Internal Medicine ESIM i Alicante. Skolen varer en uge og er en gennemgang af aktuelle emner inden for intern medicin. Danmark deltager i år med syv kursister og to undervisere. Hvert andet år arrangerer EFIM en europæisk kongres i intern medicin. Næste kongres er i Paris fra den 31. august til den 3. september EFIM råder over en videnskabelig fond, hvorfra alle medlemslandes medlemmer kan søge om støtte. Endvidere udgiver EFIM European Journal of Internal Medicine EJIM. EFIM har i år nedsat en arbejdsgruppe som skal beskrive status for intern medicin i Europa og formulere et strategisk oplæg om den videre udvikling og styrkelse af specialet. Oplægget skal diskuteres med beslutningstagere inden for sundhedsvæsenet i Europa. Danmark medvirker i denne arbejdsgruppe som planlægges at skulle arbejde videre efter at det strategiske oplæg er udformet. EFIM har i flere år sammen med UEMS (Union of European Medical Specialists) arbejdet på at etablere en fælles europæisk eksamen i intern medicin med henblik på at fremme mulighederne for internationalt samarbejde. Det er besluttet fra 2005 at afholde en sådan eksamen. Eksamen tilrettelægges indtil videre i samarbejde med Royal College of Physicians, som har mange års erfaring inden for området. Selvom EFIM har besluttet at afholde en teoretisk eksamen, anerkender man at denne eksamensform ikke kan anses for at give et dækkende billede af lægers kvalifikationer. Man arbejder derfor videre med at udvikle metoder til en mere dækkende bedømmelse af læger og overvejer bl.a. en klinisk eksamen. Danske læger vil få adgang til at deltage i eksamen. Deltagelse er frivillig og er ikke formelt kompetencegivende. Thomas Gjørup Se som har links til ESIM, EJIM og oplysninger om kongressen i Paris. 12 DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER 2004

13 Koordineringsudvalget Ved Speciallægekommissionens overordnede retningslinier for revision af den lægelige videreuddannelse styrkes de intern medicinske specialer gennem en reorganisering. Grundspecialet»intern medicin«implementeres nu som en fundamental del af uddannelsen i hvert af de 9 nye intern medicinske specialer. Der er derfor reelt etableret ni nye»dobbelt-specialer«. Den såkaldte common trunk er beskrevet i Sundhedsstyrelsens målbeskrivelser for dels den fælles introduktionsuddannelse i de intern medicinske specialer, dels den fælles intern medicinske grunduddannelse. Synspunktet udtrykkes bl.a. gennem målbeskrivelsernes fundament»at uddannelsen forankres ved en stamafdeling, som typisk vil være en stor intern medicinsk afdeling eller et medicinsk center med indtagelse af uselekterede intern medicinske patienter som kan bidrage til erhvervelsen af en del af de specialespecifikke kompetencer«. Dansk Selskab for Intern Medicin har fra Sundhedsstyrelsen modtaget opfordring til fremover at tegne og kvalitetssikre det faglige grundlag for den fælles introduktionsuddannelse i de intern medicinske specialer samt det intern medicinske element af de nye medicinske hoveduddannelser. Sundhedsstyrelsen har samtidig anmodet DSIM om at udpege inspektorer til at deltage ved inspektorbesøg i samlede medicinske områder og i afdelinger med intern medicinske funktioner. DSIM påtager sig fortsat gerne at medvirke ved den kvalitative evaluering af den lægelige videreuddannelse, bl.a. også gennem udarbejdelse af forslag til nye metoder til evaluering. DSIM har i fortsættelse af Sundhedsstyrelsens henvendelse påtaget sig at forestå revision af de relevante målbeskrivelser samt planlægge kursusvirksomhed for de tværgående kurser i relation til de medicinske specialer. DSIM har lige som øvrige specialeselskaber modtaget anmodning om fremover at medvirke ved udarbejdelse af forslag til justering af supplerende kriterier til rangstilling af kvalificerede ansøgere til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen. Med henblik på at varetage disse koordinerende opgaver har DSIM nedsat et udvalg. Selskabet finder det naturligt at opgaverne løses i et samarbejde med bl.a. de nye internmedicinske specialer. Selskabet har derfor opfordret de ni grenspecialeselskaber til hver at udpege en repræsentant til udvalget. Tillige finder DSIM, at samarbejdet med De Regionale Råd yderligere bør styrkes og forankres gennem repræsentation i udvalget ligesom DSIM har opfordret til at Foreningen af Yngre Læger repræsenteres i udvalget. For at sikre den nødvendige pædagogiske expertice har DSIM anmodet professor Knut Aspegren om at deltage i arbejdet. Udvalget kan herudover supplere sig permanent eller ad hoc. Møder i koordineringsudvalget foregår som udgangspunkt 2 gange om året. Udvalgets opgaver er således: at sikre en løbende justering af målbeskrivelser for den fælles introduktionsuddannelse til de intern medicinske specialer og for det intern medicinske element i hoveduddannelsen for de 9 nye intern medicinske dobbelt-specialer. Vedligeholdelse af liste over de af DSIM udpegede inspektorer og dermed sikring af, at det nødvendige antal er indstillet til Sundhedsstyrelsen. Et fortløbende udbud af tværfaglige kurser i samråd med DSIM s hovedkursusleder, der sikrer den løbende og fornødne kontakt til Sundhedsstyrelsen vedr. DSIM s kursusaktiviteter. Uddannelse af det nødvendige antal overlæger til 14 vurdering af ansøgere til overlægestillinger på brede intern medicinske afdelinger. Koordineret udpegning af tilforordnede til Sundhedsstyrelsen. Følgende medlemmer er udpeget til udvalget: Dansk Selskab for Intern Medicin: overlæge Henrik Ancher Sørensen, formand Dansk Selskab for Intern Medicin: overlæge Ejler Ejlersen Dansk Selskab for Intern Medicin: overlæge Birte Hansen Dansk Selskab for Intern Medicin: professor Knut Aspegren Dansk Selskab for Intern Medicin: 1. reservelæge Thomas Benfield, hovedkursusleder Dansk Cardiologisk Selskab: overlæge Henrik Steen Hansen DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER

14 Dansk Endokrinologisk Selskab: overlæge Peder Charles Dansk Selskab for Infektionsmedicin: overlæge Svend Stenvang Pedersen Dansk Selskab for Geriatri: overlæge Ellen Holm Dansk Lungemedicinsk Selskab: overlæge Birgitte Nybo Dansk Gastroenterologisk Selskab: afdelingslæge Jens Kjeldsen Dansk Hæmatologisk Selskab: afdelingslæge Dorthe Rønnov-Jessen Dansk Reumatologisk Selskab: overlæge Karen Lisbeth Faarvang Foreningen af Yngre Læger: læge Mette Worsøe De Regionale Råd: overlæge, sekretariatschef Lise Møller Dansk Nefrologisk Selskab har endnu ikke udpeget en repræsentant. Første møde i udvalget fandt sted tirsdag den 26. oktober 2004 i Domus Medica, København. Blandt flere konstruktive drøftelser var der i Koordineringsudvalget enighed om at de foreliggende målbeskrivelser med fordel kan gøres mere operationelle og specielt vil forslag til kompetencekort, der samler flere af de forslåede kompetencer, kunne anvendes som skabelon for læring og evaluering. Den kommende revision af målbeskrivelserne kan med fordel gennemføres som en Delphi-proces. Processen har den fordel at den involverer alle relevante interessenter og der var enighed om at vi kan påbegynde processen allerede i indeværende efterår. Henrik Ancher Sørensen Beretning fra arbejdsgruppen vedr. organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger Bestyrelsen har flere gange drøftet klinisk arbejdstilrettelæggelse og organisatoriske forhold på de medicinske afdelinger ikke mindst i lyset af Strukturreformen. Selskabet har skrevet til Folketingets Sundhedsudvalg og gjort opmærksom på, at en videreudvikling af de medicinske afdelinger ikke alene er et spørgsmål om at sikre den nødvendige sengekapacitet. Kvaliteten på de medicinske afdelinger kan forbedres ved en bedre koordinering af patientforløb. Det drejer sig både om en klarere opgavefordeling i mellem primærsektor og hospital, hurtigere undersøgelse af patienterne under indlæggelse og direkte adgang for patienterne til relevante speciallæger. Bestyrelsen har derfor besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe som skal belyse disse problemer. Arbejdsgruppen skal beskrive den hensigtsmæssige organisatoriske udvikling på de medicinske afdelinger i lyset af de krav, som samfund, patienter, pårørende og samarbejdspartnere forventes at stille. Arbejdsgruppen skal herunder inddrage de organisatoriske udviklingsperspektiver, som set fra et fagligt synspunkt er væsentlige ikke mindst i forhold til den kommende strukturreform. Udgangspunktet for arbejdet er de almindeligt anerkendte mål for kvalitet, sat i forhold til de medicinske patienter. Det drejer sig om: Høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet. Hertil kommer lighed i adgangen til sundhedsvæsenets ydelser, samt tilstrækkelig satsning på uddannelse og investering for at sikre, at kravene til sundhedsvæsenet også kan opfyldes i fremtiden (»Bæredygtighed«). Arbejdsgruppen skal med dette udgangspunkt redegøre for forhold vedrørende: Det tværsektorielle samarbejde i en ny struktur. Samarbejdet mellem hospitalsafdelinger. Arbejdsgange på medicinske afdelinger. Patienternes forventninger. 14 DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER 2004

15 Og på baggrund heraf udarbejde en rapport med anbefalinger i relation til den fremtidige organisering af indsatsen. Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter udpeget af de ni intern medicinske specialer og klinisk onkologi. Endvidere medvirker en række læger med særlig indsigt og repræsentanter fra plejegruppe og terapeuter. Der forventes nedsat ca. seks undergrupper. Redegørelsen sker på baggrund af oplæg udarbejdet af undergrupperne, der ud fra konkrete spørgsmål belyser kommissoriet, og på den baggrund lægger op til arbejdsgruppens anbefalinger til indsats, investering og prioritering. På baggrund af arbejdsgruppens drøftelser på det første møde, er der i Bilag 1 oplistet en række spørgsmål, grupperet i syv underområder. Disse spørgsmål er tænkt som et første bidrag til en belysning af kommissoriet og som en begyndende struktur for arbejdsgruppens afrapportering. Arbejdsgruppen tager stilling til undergruppernes nedsættelse. Undergruppernes oplæg drøftes på arbejdsgruppens møder. Der lægges i øvrigt op til en åben arbejdsform, hvor arbejdsgruppens enkelte medlemmer opfordres til løbende at komme med bidrag, vurderinger og anbefalinger baseret på dokumentation og erfaring. Sekretariatet vil ved udsendelse af nyhedsbreve søge at stimulere denne faglige dialog. Seppo Langer (Afventer navn) Leif Breum Anne-Mette Lebech Anne-Lise Kamper Jens Møller Rasmussen (Afventer navn) Inger Søndergaard Erling Bo Andersen Ib Abildgaard Jacobsen Lars Rytter Kirsten Thorup Hanne Kaae Kristensen Jette Dreier Formand Thomas Gjørup Faglig sekretær Jørgen Steen Andersen Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Dansk Hæmatologisk Selskab Dansk Endokrinologisk Selskab Dansk Selskab for Infektionsmedicin Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Reumatologisk Selskab Dansk Lungemedicinsk Selskab DSIM Dansk Neurologisk Selskab DSIM DSIM Dansk Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) DSIM DSIM Arbejdsgruppen har følgende sammensætning: Navn Udpeget af Anne Thomassen Anne Frölich Charlotte Tofteng Nina Weis Else Marie Damgaard Birte Hansen Lisbeth Rasmussen Gitte Agner Claus Thomsen Kristian Emmertsen Jens F. Dahlerup Finn Rønholt Hansen DSIM DSIM DSIM DSIM DSIM DSIM DSIM DSIM DSIM Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Gastroenterologisk Selskab Dansk Selskab for Geriatri DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER

16 DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN Årsregnskab for året RESULTATOPGØRELSE Regnskab Budget Regnskab Budget INDTÆGTER: Kontingentindtægter Sundhedsstyrelsen, målbeskrivelse Hagedorn-Prisen AB-fonden Tilskud Novo-Nordisk fonden Sponsorer Juniorkurser & 1-dagsmøder Diverse Ref. UEMS møde FAS Renteindtægter INDTÆGTER I ALT UDGIFTER: Kontorholdsudgifter Adm. DADL: Fællessekretariatet Adm. DADL: Økonomiafdelingen Uddeling Hagedorn-Prisen Omk. i forbindelse med Hagedorn-Prisen Løn Rejser Mødeudgifter Bestyrelsesmøder Generalforsamling Medlemsmøder Udvalgsmøder, arbejdsgrupper & UEMS It-udgifter Klaringsrapporter Kursusudgifter Nyhedsbrev Kontingenter Målbeskrivelse UDGIFTER I ALT ÅRETS RESULTAT DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER 2004

17 BALANCE 31. AUGUST Balance Balance AKTIVER: LIKVIDE MIDLER: Giro DB Aftalekonto LIKVIDE MIDLER I ALT TILGODEHAVENDER: Kontingentrestancer Tilgodehavender TILGODEHAVENDER I ALT AKTIVER I ALT PASSIVER: GÆLD: Mellemregning med DADL Skyldige omkostninger Skyldig administration DADL GÆLD I ALT EGENKAPITAL: Saldo 1. september Overført resultat EGENKAPITAL I ALT PASSIVER I ALT København, den 7. december 2004 Thomas Gjørup Arne Cyron Else Marie Skjøde Damsgaard Jørn Herrstedt Nina Margrethe Weis Ejler Ejlersen Birte Hansen Peter Gjersøe Birger Thorsteinsson Revisor Kjeld Lyngborg Revisorsuppleant DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER

18 HAGEDORN-PRISEN ÅRSREGNSKAB 2002/2003, 38. REGNSKABSÅR 18 DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER 2004

19 HAGEDORN-PRISEN ÅRSREGNSKAB 2002/2003, 38. REGNSKABSÅR DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER

20 HAGEDORN-PRISEN ÅRSREGNSKAB 2002/2003, 38. REGNSKABSÅR 20 DSIM NYHEDSBREV NR. 40, NOVEMBER 2004