Tyske Stater del 13: Sachsen

Transkript

1 2014 NR. 2 APRIL 75. ÅRGANG LØSSALG KR. 60,00 Tyske Stater del 13: Sachsen Side 14 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! VIDEO AUKTION I VORE LOKALER I KØBENHAVN på det danske materiale under storauktion 184. Kom ind og deltag live! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf Fax en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej Åbyhøj Tlf arhus@skanfil.no Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf danmark@skanfil.no Frederiksborggade København K Tlf kobenhavn@skanfil.no

3 DYBBØL 1864 Post Danmark har udgivet to frimærker, som markerer, at det er 150 år siden, prøjserne stormede danskernes fæstningsværk ved Sønderborg. Det ene frimærke viser den tapre general du Plat, som faldt på slagmarken, mens det andet viser prøjsernes belejring af Dybbøl. Miniarket er trykt på gummieret papir. Pris: 27,00 kr. På sorttrykket kan du nyde de smukke gravurer fra miniarket. Sorttrykket er produceret i stærkt begrænset oplag på stk. Alle sorttryk er individuelt nummereret og signeret af gravøren Bertil Skov Jørgensen. Du modtager sorttrykket i et indstikskort. Pris: 100,00 kr. Produkterne kan købes på Ulrich von Salpius del. BSJ sc Belejringen af Dybbøl 1864 Danmark Stormen på Dybbøl 1864 Danmark 9.00 august Jerndorff pinx. BSJ sc elejringen af Dyb- Bbøl blev indledt af de preussiske tropper efter tilbagetrækningen fra Danevirke. Skanserne blev fra 15. marts 1864 konstant beskudt med svært artilleri. tormen på Dybbøl Sden 18. april skete efter voldsomme bombardementer. Efter 4 timers kamp trak de danske tropper sig tilbage. Det samlede tab på begge sider var døde og sårede. 1/1500 1/1500

4 INDHOLDSFORTEGNELSE NR ARTIKLER Frankostempler 12 Danmark nr. 1? Tyske stater, del Sachsen 12 Danske essays 20 Ukendte essays til bogtrykte Chr. X frimærker på auktion Danmark bogtryk 26 Chr X 50 øre bogtryk med langt egeblad i arkpositionsnumrene & Oversø frimærker 20 Tyskland 48 Bygningsserien FILATELISTISK BASISVIDEN Nødvendigt værktøj 44 Pincetten 26 Frimærkets historie, del 1 45 De første frimærker NYHEDER Internet filateli 60 Facebook er også for frimærkesamlere! 40 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

5 DEBAT 23 Udstillinger fornyelse eller rituel dans 25 Frimærkernes død? UDSTILLINGER 58 Nyhedsbrev fra Sydfrimex 2014 FORBUNDET & KLUBBERNE 6 Læs venligst dette! 8 DFFs årsregnskab Servicering af DFFs medlemmer Hædersbevisninger 73 En dag i Nordvestjylland FASTE RUBRIKKER 61 Spørgekassen Ny litteratur 66 Rubrikannoncer 74 Byttedage 77 Kalender Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

6 VIGTIGE OPLYSNINGER Læs venligst dette! Af Ib Krarup Rasmussen Jeg håber ikke, at I tager mig det ilde op, at jeg på denne lidt bombastiske måde kalder på jeres opmærksomhed. Men jeg opdager ret tit, at jeg i DFT fortæller om, synes jeg selv, vigtige ting om vores forening, og så oplever jeg, at mange ikke har læst det, eller har glemt det, eller ikke kan finde det osv. osv. Senest har vi jo her pr. 1. januar 2014 lanceret en ny hjemmeside med et nyt log-in system. Rigtigt mange har forstået det med det samme, men indmellem drømmer man jo ikke om, hvor mange forskellige måder tingene kan opfattes på. Og hvis man ikke kan forstå noget, ja så griber man knoglen og ringer til mig eller sender en mail. Så de forløbne par måneder har jeg været ret tæt på medlemskredsen, hvilket jo i sig selv er dejligt, men alting med måde. Derfor vil jeg lige gentage de forskellige informationer. Medlemskort Sammen med DFT nr. 1/2014 blev der sendt et medlemskort til alle medlemmer af DFF. Idag bliver DFT jo sendt folieret i plast. Det koster noget, men sikrer på den anden side, at alle blade når frem i god behold uafhængigt af vejr og vind. Der skal jo bare lidt regnvand til, så bliver bladet ødelagt. Men det betyder også, at selv om medlemsnummeret står sammen med adressen, så forsvinder oplysningen i papirkurven, når plastomslaget bliver taget af. Derfor sender vi et medlemskort, så hver enkelt medlem er klar over hans eller hendes medlemsnummer. Nye medlemmer får løbende tilsendt et tilsvarende medlemskort. Medlemsnummeret skal bruges i forskellige sammenhænge, men især når man skal logge ind på DFFs forskellige hjemmesider. Og ved at sende et fysysk medlemskort bliver hver enkelt medlem opmærksom på vedkommendes medlemsnummer. Medlemskortet kunne prikkes ud af et kartonstykke, hvor der var forskellige informationer på, bl.a. hvordan man skulle logge på den nye hjemmeside. Informationen er afbildet ovenfor, og den fortæller, hvordan man skal gøre. Men nogle så den ikke, andre smed kartonstykket ud, efter at have trykket medlemskortet ud osv. I hvertfald fik man ikke fat i informationen om, hvordan man logger på hjemmesiden. Vi havde så også nogle startproblemer, som gav lidt flimmer, og det gjorde jo ikke sagen bedre. Hvordan logger man ind på Man skal bruges sit medlemsnummer, som er på 6 eller 7 cifre. A-medlemmer har 6 cifrede numre, og de tre første cifre i nummeret angiver, hvilken klub man er A-medlem i. D-medlemmer eller abonnenter har 7-cifrede numre, der starter med 100 efterfulgt af 4 cifre. Første gang man logger på efter 1. januar 2014 skal man bruge det nye standard password: dft. Dette gælder også selv om man tidligere har været logget på i den tidligere version. Gamle password er ikke overført til det nye system, og man kan ikke få tilsendt et nyt password ved at sende en mail, fordi mailadresserne heller ikke er overført. Det er der flere grunde til, men den allervæsentligste er, at vi vurderede, at det var unødvendigt at bruge mange penge på dette. Alle starter altså på en frisk på den nye hjemmeside. Som man måske har opdaget, har det ikke haft den store effekt, om man er logget på hjemmesiden eller ej endnu, men det kommer. Flere sider vil blive lukket af, så kun medlemmer har adgang, og der vil blive lagt nye sider på, som kræver, at man logger ind for at kunne se dem, f.eks. de mange årgange af Skilling og DFT. Men vi har taget det i bidder, først været sikre på, at de enkelte dele fungerede, før yderligere sider bliver lagt på. 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

7 Netsalget Fra hjemmesiden er der i venstre side - i menuoversigten - adgang til DFFs netsalg. Det var oprindeligt tænkt som et supplement til andre netsider, hvor vores medlemmer kunne øve sig, før de kastede sig ud i den vide verden på f.eks. ebay eller QXL. Men somme tider overhaler virkeligheden en. Her først på året introducerede QXL med en dags varsel et nyt gebyr på 5 kr., som man opkrævede køber for hvert lot, man købte på QXL. Eftersom mange auktioner på QXL er på mindre beløb var 5 kr. pludselig en kraftig forhøjelse af omkostningerne ved at handle på QXL. Der har rejst sig et ramaskrig blandt brugere, både købere og sælgere, og man har fra flere sider opfordret til, at DFFs netsalg blev genoplivet. Betingelser for netsalg Vi har med det samme kastet os over opgaven. Netsalget var oprindeligt indrettet som køb og salg til fast pris. Men programmet kan sagtens håndtere almindelige auktioner. Det har vi rettet til, men der var ikke tid til at lave testkørsler, så det var lige på og hårdt. Det har selvfølgelig givet et par småproblemer, som imidlertid er blevet løst undervejs. Princippet i DFFs netsalg er simpelt: det koster 1 kr., hvis et lot bliver solgt. Det koster ikke noget at oprette et lot, og det koster ikke noget at købe et lot. Vi kræver, at alle sælgere er organiseret i Danmarks Filatelist Forbund, mens alle interesserede kan købe. Alle skal dog selvfølgelig registrere sig. Netsalget ligger på en server i USA. Det er et særskilt program på en særskilt hjemmeside, og derfor er der et særskilt log-in system, som kører uafhængigt af login på forbundets hjemmeside. Når du har logget på www. danfil.dk, har du altså ikke automatisk logget dig på netsalget. Log-in på netsalget Når du er inde på netsalget, kan du uden at logge på, se alle de lots, der er til salg, men du kan først købe eller sælge, når du er logget ind. Log-in starter oppe i øverste højre hjørne. Hvis du ikke har været på før, skal du registreres. Der kommer en besked frem: Registrer dig nu! Netsalget har jo været tilgængeligt i et par år, så måske er du allerede registreret, men har glemt password eller skiftet mail-adresse. Hvis det er tilfældet, så send en mail (og helst en mail!!), så har jeg mulighed for at rede trådene ud. Klik på denne meddelelse og følg vejledningen. Du skal udfylde felterne og husk din rigtige adresse. Når du har udfyldt alle felterne, sender du det afsted, og du modtager så i din mailboks en verifikationskode, som er et langt tal. Dette gør vi for at være sikker på, at den, der registrerer sig, er den, han giver sig ud for at være. Når denne lange kode er tastet ind, skulle alt være på plads. Vi har givet adgang til alle, også ikke-medlemmer til at købe på netsalget, men hvis du ønsker at sælge, skal du lige igennem endnu en godkendelse. Du klikker på Sælg og får at vide, at du ikke har rettigheder til at sælge, men kan så sende en forespørgsel om at få lov til sælge. Det skulle give sig selv hvordan. Når forespørgslen om at få ændret i dine kontoinformationer, i dette tilfælde at kunne sælge, er kommet til mig, skal der lige manuelt checkes, at du rent faktisk er medlem. Når det er sket, kommer der besked tilbage, om du er godkendt eller ej. Og hvis du ikke er godkendt, fordi f.eks. du ikke har et gyldigt medlemsskab, sender vi et tilbud om medlemsskab. Succeskriterier for netsalg Formålet med DFFs netsalg er væsentligst at skabe en platform for medlemmerne, så de kan købe og sælge i trygge rammer. Vi vil også meget gerne i kontakt med nogle af de mange frimærkesamlere, som er aktive på nettet, men hverken medlem af en klub eller direkte medlem af DFF som abonnent på DFT. Ligesom den nye hjemmeside rummer mulighed for at komme i direkte kontakt med de enkelte medlemmer, vil DFFs netsalg også have samme mulighed f.eks. i form af nyhedsbrev. Men på netsalget er der jo også folk registreret, som ikke er medlem af DFF eller en DFFklub. Og det siger sig selv, at dette er en gylden mulighed for at promovere DFF overfor denne gruppe. Som alle andre steder kan man selvfølgelig vælge, at man ikke vil modtage nyhedsbreve og andre uopfordrede henvendelser. Allerede i den første uge af netsalgets genfødsel har det resulteret i en håndfuld nye indmeldelser. I øjeblikket er der stor utilfredshed med QXL, og hvis DFFs netsalg skal have succes kræver det liv på siden. At der hele tiden lægges nye og spændende objekter til salg og ikke at forglemme, at der så også bliver budt på tingene og købt. Det er også et formål for DFF at sætte sådanne værktøjer til rådighed for medlemmerne, så jeg håber på opbakning fra jer alle sammen. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

8 DRIFTSREGNSKAB OG BUDGET 2012 Regnskab 2012 Rev. Budget 2012 Opr. Budget 2012 Regnskab 2011 Rev. Budget 2011 Opr. Budget 2011 Indtægter Kontingenter Annoncesalg Andre indtægter Verden på mærkerne Renteindtægter Tilskud Tilskud tipsmidler Indtægter i alt Udgifter Administration Bestyrelsens budgetramme DFT udgivelse Webudgifter Dommerkollegiet Udenlandske relationer Diverse møder mm Aktiviteter Verden på mærkerne Udstillinger Repræsentantskabsmøde Ungdomsarbejde Ændring i beholdninger 0 0 Udgifter i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før kursreguleringer Kursreguleringer af værdipapirer 0 29 Årets resultat Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

9 Færøske frimærker 2014 Husfruen i Húsavík - FO Norden 2014: Norröna - FO FØROYAR Hvalspýggja Aurelia aurita Gopler - FO Ingi Sørensen KR Ingi Sørensen KR FØROYAR 50 Levsa Cyanea capillata FØROYAR Hvalspýggja Pelagia noctiluca18 KR Ingi Sørensen FØROYAR Hvalspýggja Beroe cucumis26 KR Ingi Sørensen 2014 Europa 2014: Musikinstrumenter - FO ,50 KR Mjúk rósa. Rosa mollis Sepac 2014: Blød filt-rose - FO 783 Prinsgemalen 80 år - FO 791 Fyrtårne - FO Færøerne Bestil nemt og bekvemt på Posta Stamps Odinshædd 2 FO-100 Tórshavn Færøerne Tel Posta Stamps, Óðinshædd 2 Fax. FO Tórshavn, Færøerne stamps@posta.fo Tel , Fax stamps@posta.fo, w w w.sta m ps.fo

10 FORBUND Servicering af DFFs medlemmer af Søren Chr. Jensen Denne artikel vil jeg sikkert få masser af skæld ud for, fordi jeg træder tæt på interesser, men heldigvis vil der også være en meget stor gruppe, der er enige. Jeg tager chancen for, at det ene opvejer det andet. Som formand skal jeg kunne holde til nogle bank indimellem. Medlemmer i DFF Hvis man gør det meget groft, kan DFF s medlemmerne opdeles i følgende grupperinger: - Frimærkesamlere - Postkortsamlere - Posthistoriesamlere - forsendelser, stempler mv. - Udstillere Jeg ved godt, opdelingen er meget grov, og at udstillere indeholder både postkort og posthistorie, begyndere og nørder, og at posthistorie går ind over det hele. Balancen mellem interessegrupper I Danmark har vi holdt balancen mellem interessegrupperne. Forbundet fokuserer meget på frimærke- og postkortsamlerne, mens udstillerne også får, hvad der er deres. Men sådan er det ikke overalt i frimærkelandene. Det er ud fra devisen om, at vi skal alle stå sammen, hvis vi skal overleve som hobby. Derfor er det også kedeligt, at så mange vælger at stå udenfor. Det gør interessen fra det offentlige langt svagere. I vores forbund er vi hele tiden meget opmærksomme på problemstillingen med forskellige interesser, men det er svært at servicere retfærdigt. Der er for eksempel mest fokus på udstillere. Det er vores elite. De andre lande Modsat den danske model er der i nogle lande en stor ubalance mellem grupperne, hvor medlemmerne oftest består af udstillere og kun udstillere. Det gør det meget svært og næsten umuligt at rekruttere. Der mangler den almindelige medlemskare at rekruttere fra. Når de almindelige frimærkesamlere holdes ude, forsvinder også en stor flok besøgende til udstillinger, messer og byttedage. Landene har meget få medlemmer, eller medlemstallet falder. Det er et stort problem, for efterhånden som udstillerne bliver ældre, svinder antallet ind, og der kommer ikke nye til udefra. Det er et problem, hvis en gruppe tager magten. Systemet stivner mest på grund af uvilje. Rekruttering er næsten umulig. I mange lande består forbundene som nævnt næsten kun af udstillere. Mulighed fra kreativitet. I Danmark er Åben klasse en af de største successer vi har haft både samle- og udstillingsmæssigt. Udstillingsmæssigt var klassen meget svær at bedømme, hvorfor der nu er kommer en Open Philately indenfor samme genre, men med mange flere regler næsten som tematisk klasse Åben klasse har været en god klasse med hensyn til rekruttering af nye udstillere. Derfor satser DFF på begge åbne klasser og selvfølgelig også de beslægtede motivsamlere (tematisk). Hvervning Der er mange muligheder ved at samle frimærker mv., og vi, der er medlemmer i forbundet, ved hvor afstressende og spændende, det er, samt at der også er stor glæde ved at vise sine samlinger og demonstrere sin viden for andre. Men selv om vi har mange rigtige frimærkesamlere i forbundets klubber, har vi meget svært ved at rekruttere fra det store potentiale af frimærkesamlere, der findes udenfor forbundet. Fremtidsforsker siger frimærkesamlere i Danmark forbundet har medlemmer. Mange klubber er ligesom groet sammen om sig selv, og magter ikke opgaven med rekruttering. Man får et par nye men ældre medlemmer en gang imellem, men der mangler målrettet hvervning. Klubberne har frasagt sig muligheden af hjælp fra forbundet til denne opgave, idet det på sidste repræsentantskabsmøde blev slået fast, at det alene er klubbernes ansvar. Det giver måske store problemer for vores kære hobby, når vores generation en gang er væk? At af de sjældne brevbærerannulleringsstempler på et helt moderne mærke 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

11 Et eksempel på moderne posthistorie - en svær destination: Australien - og her anvendes endda et af de svære højværdier på en forsendelse, som kan vises på en planche Hvad kan vi gøre? Først og fremmest skal vi tænke på moderne vis, hvis vi vil have nogle yngre samlere med. En ung mand eller kvinde skræmmes, når de møder op til deres første klubmøde, og en gruppe pensionister tager imod. De unge kan heller ikke forstå, at der kun er frimærkemøde hver 14. dag. Vi skal selvfølgelig på de sociale medier, selv om mange af de nuværende medlemmer hader disse. Forbundet er på vej med to Facebook sider Danmarks Frimærkepiger og Danmarks Filatelist Forbund. DFF har en eller vil få en ansvarlig i bestyrelsen for de tre hovedgrupperinger(?): - Frimærkesamlere - Postkortsamlere - Udstillere Moderne filateli Vi har mange medlemmer, der interesserer sig for posthistorie - forsendelsestyper, stempler, hjemstavn og slægtshistorie. Specielle postkort indgår naturligt heri. Desværre er det kun få, der interesserer sig for moderne posthistorie. Det er knapt så dyrt, men meget svært, da forsendelsestyperne og forsendelser er meget sjældne. Forbundet har besluttet at tage moderne filateli op som ny gruppering og udnævne en ansvarlig for denne gruppe. Det kunne se således ud: Moderne samlere/udstillere - Samle og udstille nye frimærker - Samle og udstille moderne forsendelser - Samle og udstille moderne postkort Forbundet vil satse på moderne filateli, for kun hvis vi kan vise vores medlemmets potentiale i denne disciplin, kan vi tiltrække medlemmer fra det store potentiale udenfor forbundet af frimærkesamlere. Udstilling i moderne filateli Vi arbejder på at arrangere en udstilling i Købmagergade med Moderne filateli. Vi vil efter udstillingens lukning måske åbne op for, at ikke-medlemmer kan udstille samme sted. Der skal fokuseres på frimærker, postkort og mindre på forsendelser. Tingene, der udstilles, må kun være 25 år gamle. Medlemsservice Jeg håber, at ovennævnte viser forbundets omhu med at servicere samtlige grupperinger af medlemmer bedst muligt. Det kan være meget svært for visse grupper. Men du kan selv hjælpe til. Skriv for eksempel en artikel til DFT om dit eget interesseområde. Det kan tage lidt tid, inden det bringes, for DFT er populært, og der er altid artikler, der ligger klar, men vi vil meget gerne høre fra dig. Du er også særdeles velkommen til at foreslå nye ideer til servicering af medlemmer. Send et brev eller til kontoret eller formanden. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

12 FRANKOSTEMPLER Danmark nr. 1? Af Ib Krarup Rasmussen I forbindelse med min deltagelse i en international såkaldt googlegroup af filatelistiske bibliotekarer, blev jeg af Paul Nelson fra Postal History Foundation i USA gjort opmærksom på eksistensen af et katalog over frankeringsstempler eller hjemmefrankostempler, om man vil. Dette katalog bliver ikke trykt i såkaldt hard copy, altså på papir og indbundet som en bog, men er tilgængelig på nettet, som en såkaldt wikibog. Kataloget omfatter så vidt muligt alle landes frankeringsstempler og har selvfølgelig også et afsnit for Danmark. Bogen kan ses på adressen: International_Postage_Meter_ Stamp_Catalog. Den er skrevet af Rick Stambaugh og Joel Hawkins. I den forbindelse kiggede jeg selvfølgelig efter, hvad der stod om Danmark. Man starter med sætningen: The first Denmark meters appeared in Dette udsagn rimede ikke helt med, at jeg faktisk har et frankostempel fra 1924, som er vist nedenfor. Jeg havde noteret ved forsendelsen: Meget tidligt frankostemplet brev. Ifølge Postloven af 1919 blev det tilladt at anvende frankostempling af postforsendelser. Maskinen indkøbtes efteråret 1923 fra USA. Januar 1924 startede frankostempling af postforsendelser - mindst 100 ad gangen - i København på visse postkontorer. Kilden er bogen: Det danske Postvæsen , s Mit spørgsmål er derfor til eksperter på dette område: Er dette Danmark Nr. 1 i frankostempler.? 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

13 Norden ved havet III, Skibe POST Greenland udgav den 17. marts 2014 tredje og sidste del af den fælles nordiske serie Norden ved havet, der begyndte i Frimærkerne fås i helark og miniark. Yderligere er udkommet samtlige miniark fra de nordiske lande i en fælles souvenirmappe. POST Greenlands bidrag til dette års nordiske fællesudgivelse består af to frimærker med motiver af Miki Jacobsen. Han har ladet sig inspirere af vores unikke, barske og vidtstrakte land og fraværet af et vejsystem imellem vore byer og bygder. Det betyder, at besøg af et fragtskib fra Royal Arctic Line eller et passagerskib fra Arctic Umiaq Line aldrig går ubemærket hen. Nordenfrimærkerne afspejler både glæden, men også nysgerrig heden ved et skibs ankomst i den kolde arktiske vinter. POST Greenland Filatelia Postboks Tasiilaq Grønland Tlf Fax: stamps@telepost.gl

14 TYSKE STATER DEL 13 Sachsen Af Hans Rosenfelt Kongerige med egen postøvrighed til 31. december Thaler = 30 Neugroschen (Ngr.) 1 Ngr = 10 Pf. I Sachsen blev der udgivet i alt 19 frimærker (hovednumre), og der blev ikke udgivet hverken tjeneste- eller portomærker Sachsens første frimærke (Mi/ AFA nr 01) kaldet Die rote Sachsendreier (Den røde Sachsen-treer), blev udgivet den 01. juli 1850 og havde værdien 3 Pf. (fig. 1). Mærket var beregnet til frankering af tryksager og blev da også hovedsageligt anvendt ved korsbåndsforsendelser, hvor det i langt de fleste tilfælde blev påsat således, at halvdelen af mærket klæbede på tryksagen, og den anden halvdel på korsbåndet med modtagerens navn og adresse. Det betød, at langt de fleste mærker blev revet over af modtageren, og dette er ganske givet årsagen til, at mærket er meget sjældent, og derfor også dyrt. Efter den 31. juli 1851 kunne mærket også anvendes ved Fig. 2 Fig. 1 forsendelser af breve, men disse blev dog i stort omfang også forsynet med adressesløjfe, og mærkerne blev derfor også her ofte ødelagt af modtageren. Mærket, der er kvadratisk og utakket, blev udført i bogtryk på papir, der som ved alle senere udgaver er uden vandmærke. Mellem mærkerne i arkene blev der trykt klippelinier, der afhængigt af oplag kan være af enten den bayerske eller sachsiske type. Det bayerske liniesystem er karakteriseret ved, at de lodrette klippelinier ned gennem arket er ubrudte, og de vandrette linier er brudte mellem mærkerne. Ved det sachsiske liniesystem er det omvendt, altså med de vandrette 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

15 linier ubrudte og de lodrette linier brudte mellem mærkerne. Mærker, hvor typen af linierne kan bestemmes i blot et af mærkets fire hjørner, anses for ca. 10% sjældnere. Det skal endvidere bemærkes, at kun fuldrandede mærker kan anses for fejlfrie. Mærket hører selv sagt til de sjældnere af mærkerne fra området tyske stater, og det er nærmest en nødvendighed, at man kun accepterer prøvede eksemplarer. Fig. 2 viser nogle karakteristiske trykfejl, som afhængigt af oplag forekommer på mærkerne. Hvis et uprøvet mærke har et eller flere af disse kendetegn, er det en god idé at sende det til prøvning. Man skal også være opmærksom på, om et mærke er repareret. Mærker, som har været revet over, og som igen er blevet sat sammen (ofte på særdeles kunstnerisk vis) forekommer relativt ofte Mærket var, som alle senere udgaver i Sachsen, gyldigt til den Fig. 4 - udgaven 1. august 1851 med kong Friedrich August Fig Den 01. juli 1851 udgives et nyt mærke med samme værdi som det første (Mi/AFA nr. 02). Det nye mærke er rektangulært, utakket og udført i bogtryk og med Sachsens statsvåben som motiv (fig. 3). Mærket kom i 24 oplag, i alt ca. 12 mil. Stk., men er på trods heraf også relativt sjældent, hvilket skyldes, at det ofte blev brugt på samme måde og til samme forsendelser, som det første mærke. I modsætning til det første mærke blev de nye mærker trykt med meget lille afstand mellem hinanden i arkene, så let berørte eksemplarer regnes her som normal kvalitet. Specialister skelner mellem mærkerne fra det første og de senere oplag. I det første oplag er mærkerne klarere i trykket og med ubrudte randlinier, medens de senere oplag er lidt matte i farven og ofte har brud i rammelinierne. Den 01, august udgives i alt fire mærker med portræt af kong Friedrich August (Mi/AFA nr og og 07). Billedet af kongen viser ham med ansigtet mod højre (Fig. 4). De fire mærker har værdierne ½, 1, 2 og 3 Ngr. og var især beregnet til forsendelser til lande i den daværende Tysk-Østrigske Postforening. Mærkerne, der er utakkede, blev udført i kobberdybtryk på farvet papir, og der var relativ stor afstand mellem mærkerne i arkene. Mærkerne kan derfor kun betragtes som fejlfrie, hvis de er fuldrandede. På mærket med værdien 1 Ngr. forekommer værditallet 1 i flere typer. Eksperter opdeler disse i fem typer, hvor typerne 1-4 alle har buet opstreg på 1-tallet, medens den ved den sidste type er lige. Da typerne med buet opstreg kan være vanskelige at adskille, betragter almindelige samlere som regel alle mærker med buet opstreg som type I og mærker med lige opstreg som type II. (fig, 4a) Fig. 4 a - de to typer 1Ngr. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

16 Brev afsendt fra Dresden den 19. april 1855, frankeret med 3 Ngr. svarende til portoen for almindelige breve op til 1 Loth (ca. 15 gr) ved afstande over 20 mil Nogle måneder efter udgivelsen af de første mærker med billede af kong August, blev værdien 2 Ngr trykt i nyt oplag på mørkere blåt papir. Grunden hertil var, at den oprindelige lyse blå farve var meget lysfølsom og derfor blev svær at genkende for postmedarbejderne. (Mi/ AFA nr. 07/06) 1855 I juni måned udgives de første mærker med billede af den nye kong Johann med ansigtet vendt mod venstre (fig. 5). Udgaven omfatter i alt fire mærker med værdier som den tidligere udgave altså ½, 1, 2 og 3 Ngr. Mærkerne adskiller sig rent teknisk ikke fra den tidligere udgave og er også trykt på farvet papir (Mi/AFA nr ). Værdierne ½ og 1 Ngr. forekommer hver i to typer. Ved ½ Ngr. har type I et slankere 2- tal end ved type II, hvor 2-tallet er mere fyldigt. Ved 1 Ngr. har type I en meget kort opstreg på 1-tallet, medens den ved type II er betydelig længere. (Fig. 4 b). Afstanden mellem mærkerne i arkene er 1,5-2 mm, så for, at et Fig udgaven med Kong Johann 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

17 mærke kan regnes som fejlfrit, skal det være fuldrandet. Fig. 5b - typerne på 1/2 og 1 Ngr. i 1855-udgaven Fig. 6-5 og 10 Ngr. fra Den 01. maj udgives to nye værdier af mærkerne fra juni måned 1855 (Mi/AFA 12-13). Mærkerne har pålydende værdier på 5 og 10 Ngr og er nu trykt på hvidt papir (Fig. 6). Bortset fra papiret adskiller disse sig ikke fra den tidligere udgave. Det skal bemærkes, at især 10 Ngr mærket forekommer i mange forskellige nuancer/farver. I Michels specialkatalog er der angivet 7 forskellige, medens AFA kun angiver en enkelt Den 01. juli udgives de første mærker i en ny udgave, der frem til kommer til at omfatte i alt 6 mærker (Mi/AFA nr ). Motivet er det sachsiske statsvåben, men der er tale om to forskellige mærkebilleder (se fig. 7). Mærkerne er udført i kombineret bogtryk og prægetryk, og Fig. 6a - Anbefalet brev afsendt den 20. juni 1857 fra Leipzig til Wien i Østrig, frankeret med 5 Ngr. svarende til 3 Ngr som porto for almindelige breve ved afstande over 20 mil og 2 Ngr. som gebyr for anbefaling Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

18 Fig. 7 - udgaven i 6 værdier Fig. 8 - stempeltyper - tv. fuldgitterstempel - th. nummergitterstempel er som de første og eneste mærker linietakkede L 13. Linietakningen medfører, at mærkerne forekommer med varierende bredde og højde, dvs. med vandrette og lodrette takningshuller. Også ved disse mærker kan der være store forskelle i nuancer og farver. Michel angiver op til fire nuancer/farver for hvert mærke, hvoraf nogle er meget sjældne. Stempler Frem til marts 1852 blev annulleringer foretaget med stedstempler, men herefter afløst af de såkaldte fuld-gitterstempler, hvorefter stedstemplerne som hovedregel blev anvendt som sidestempler. I slutningen af 1852 indførtes nummer-gitterstemplerne, der som de tidligere gitterstempler også skulle benyttes ved annullering af frimærkerne. Nummerstemplerne var i brug frem til begyndelsen af 1863, og i perioden herefter blev mærkerne annulleret med stedstempler. Den sidste udgave af mærker i Sachsen forekommer derfor oftest annulleret med stedstempler. Der forekommer et meget stort antal forskellige typer stedstempler, og der må derfor henvises til speciallitteraturen for et nærmere studium. Falske stempler forekommer, men bortset fra de to første Sachsen-mærker, hvor især nr. 01 er væsentlig sjældnere, når det er stemplet, så er falske stempler generelt ikke et stort problem ved mærkerne fra Sachsen. Der forekommer ikke nytryk af mærker fra Sachsen. Portosatser De almindeligste portosatser i det sachsiske område var som følger: Fra 01. juli 1850: Almindelige breve: Op til 5 mil, pr. loth: ½ Ngr Fra 5-15 mil, pr. loth: 1 Ngr Over 15 mil, pr. loth: 2 Ngr Fra 01. juli 1859: Almindelige breve: Op til 5 mil og 1 loth: ½ Ngr Op til 5 mil og 1-4 loht: 1 Ngr Over 5 mil og op til 1 loth: 1 Ngr Over 5 mil og 1-4 loth: 2 Ngr Brevportoen fra 01. juli 1859 var også gældende til det Thurn og Taxiske postområde. Breve til postforeningslandene: Op til 20 mil, pr. loth 2 Ngr Over 20 mil, pr. loth 3 Ngr 1 loth = 15,6 g og fra 01. november 1858 = 16,1 g., 1 sachsisk mil = 7,5 km. 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

19 KØB ÅRETS flotte PRESTIGEHÆFTE Årets prestigehæfte fortæller historien om de to kendte danske møbeldesignere, Hans J. Wegner og Børge Mogensen, der begge kunne være fyldt 100 år i år. Ud over gode historier og smukke billeder får du også fem særlige ark tre ark med frimærkerne henholdsvis enkeltvis og i sammentryk, og to særlige ark med mærker, der viser nogle af de andre kendte møbelklassikere, som Wegner og Mogensen skabte. Køb prestigehæftet på Pris: 139 kr. TrebeneT skalstol hans j. wegner 100 år DEN SPANSKE STOL BØRGE MOGENSEN 100 år 6.50 Danmark M.M. sc. / DANMARK B.S.J. sc. / 2014

20 DANSKE ESSAYS Ukendte essays til bogtrykte Christian X frimærker på auktion Af Ib Krarup Rasmussen Overskriften på denne artikel er en tilsnigelse. En journalist ville kalde det en vinkling. Man kan jo altid diskutere, om noget er ukendt eller ej. For nogen er det ukendt, for andre ikke. Det viste 1 krone mærke Chr. X har en noget anderledes medaillon, end vi normalt kender den. Mærket sælges i disse dage på Postiljonens auktion, hvor anden del af William R. Benfields samling af danske essays og prøvetryk bliver udbudt til salg. Mærket eller et tilsvarende har været udbudt til salg før. I Det supplerende Frimærkekatalog fra 1974 gennemgås forskellige auktioner og på Skandias auktion 6. februar 1973 bliver et tilsvarende mærke (det er vist nok ikke det samme) solgt til 4700 kr. i hammerslag. Det aktuelle mærke bliver beskrevet som et essay in unfinished design of frame and portrait for Christian X brown/blue - altså et essay til det danske tofarvede Christian d. X frimærke i værdien 1 krone. Men der er noget galt! Den opmærksomme læser vil se, at rammen til 1 krones mærket er det, vi kalder type II, og at rammen svarer til den endelig udgave. Der er altså ikke noget ufærdigt her. Takningen er også den samme som det endelig mærke. Det anderledes er i medaillonen. I stedet for de normale vandrette lige linier i skraveringen har essayet bølgede linier. Linierne tynder også ligesom ud i kanten af medaillonen i modsætning til det endelig mærke, hvor linierne 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

21 går helt ud til kanten og er af samme tykkelse hele vejen. I samme auktionskatalog er der i lottene nr. 65 til 68 forskellige aftryk af samme medaillon. De henføres alle til 1918-udgaven af Christian X-udgaven - den tofarvede udgave, hvor 27 øre rød/sort er det første frimærke, der udgives her. Det er ikke korrekt! Forsøg på tidsfæstelse Rammen til 1 krones mærket er type 2. Type 2 udvikles samtidigt med, at det tofarvede 2 krones mærke udgives, nemlig i løbet af Det første tryk med 1 krone type 2 er tryk IX - fabrikation 271-Y, som afleveres fra trykkeri til frimærkekontrol 30. maj Mærket kan altså tidligst stamme fra Det er helt umuligt, at det skulle kunne stamme fra Prøvemærkerne fra 1918 Jeg har andetsteds beskrevet, hvilke forarbejder der er lavet hos H.H.Thieles Bogtrykkeri ledende frem til de endelige godkendte udgaver. (Artikelserie i NFT ). Der findes et antal niblokke af 80 øres mærket i forskellige farver og på forskelligt farvet papir. (Post og Tele Museums Prøvesamling planche ). Der findes også en række prø- Aftrækket til venstre vælges ver på tofarvede mærker med værdiangivelsen 10 øre i et utal af forskellige farvekombinationer. (Post og Tele Museums prøvesamling planche og 302). Disse stammer fra efteråret Man overvejede altså enten forskellige ensfarvede mærker på forskelligt farvet papir eller tofarvede udgaver på hvidt papir. Men der er ingen slinger i valsen med hensyn til, hvordan medaillonen ser ud. Den ligner 1913-udgaven men med forlængede skraveringslinier. Man går væk fra at tænke på at bruge farvet papir, fordi papirfabrikken ikke kunne garantere sikker levering af farvet papir på grund af problemer med leverancen af farvestof til indfarvning af papiret. Løsningen bliver den tofarvede udgave og i ingen af Post og Tele Museums prøver findes medailloner med bølgelinier. De omtalte essays, der udbydes til salg hos Postiljonen stammer altså IKKE fra forarbejder til 1918-udgaven, som det er anført i auktionskataloget. Prøvemateriale fra museet Post og Tele Museet har derimod en pæn samling af prøvetryk, som til forveksling ligner dem, der nu er udbudt til salg.. De er desværre ikke dateret, man har faktisk i museet haft svært ved at tidsfæste dem. Prøvetrykkene, hvoraf jeg viser et par stykker her, ligger i nogle pakker sammen med en masse trykmateriel i forskellige metaller. Jeg har haft lejlighed til at gennemgå dem. Der er mange, måske forskellige. Det interessante er, at der blandt de mange medailloner med bølger af Christian X i profil også er enkelte med Christian X en face. Og der er også enkelte med islandske rammer. Og nu er vi nok ved at komme nærmere sandheden om disse prøvetryk. Ny islandsk Chr. X udgave i 1931 H.H.Thieles Bogtrykkeri fremstillede i denne periode (frem til begyndelsen af 1930erne) også de islandske frimærker. I 1931 blev der udgivet nye Christian X-frimærker, netop i den bølgede udgave. Derfor skal disse mange forsøg med en ny medaillon måske forstås som forarbejder til den islandske udgave. Det kan imidlertid også være, at man overvejede en nyformulering af de danske frimærker, at forsøgene skulle forstås som overvejelser mod en ændring af de danske frimærker, men at man så lavede fuld skala forsøget med de islandske frimærker. I 1930 var der opstået en voldsom kritik af de danske frimærker. Dette gennemgår Søren Chr. Jensen i bogen om Thieles Bogtrykkeri: Posthuse og plovmænd fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

22 Dette essay stammer også fra Post og Tele Museets samlinger og svarer til lot 69 i Postiljonens katalog. Det viser, at man også overvejede ændringer i de ensfarvede udgaver Man har ganske givet lavet disse mange forsøg med en ny medaillon, netop for at imødegå denne voldsomme kritik. Men virkeligheden indhentede trykkeriet. Der kom økonomiske vanskeligheder, man måtte låne penge af postvæsenet, og i stedet besluttede det danske postvæsen at opbygge sit eget frimærketrykkeri baseret på ståltryk og en hel anden proces blev sat igang. Hvorfor Hvorfor beskæftiger jeg mig nu så detaljeret med dette? Kan det ikke være ligegyldigt, hvor disse Til venstre udgaven fra 1920 og til højre den nye udgave fra 1931 essays skal placeres,og hvordan de tidsbestemmes. Hvis man samler disse mærker, eventuelt overvejer at lave en specialsamling, måske endda udstille den som traditionel samling, vil den samlede dommerskare, hvis de har set det aktuelle auktionskatalog fortælle udstilleren, at han eller hun da mangler de kendte essays, som jo har været til salg offentligt. Det vil altså trække ned i bedømmelse, at disse mangler. Derfor er det vigtigt at få slået fast, at disse essays IKKE har noget at gøre med forarbejderne til den tofarvede Christian X-udgave. Man kan til nød sige, at de har noget at gøre med, hvorfor udgaven ikke blev fremstillet efter 1933, så de ville altså skulle placeres på sidste planche og ikke første planche. I nogle lande eksisterer der rigtigt mange essays og prøvetryk. For det danske områdes vedkommende er det derimod meget sjældent og for mange udgaver totalt ukendt uden for Post og Tele Museets samlinger. Det kan være svært at forstå for udenlandske dommere og endnu sværere, hvis man kan henvise til enten auktionskataloger eller decideret håndbøger med fejlagtige oplysninger. Tak til Postiljonen for lån af illustrationsmateriale og tak til Erik Jensen fra Post og Tele Museum for altid venlig imødekommenhed. I arkivpakken fandtes også disse forarbejder til de islandske Christian X mærker i udgaven fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

23 DEBAT Udstillinger fornyelse eller rituel dans Af Otto Kjærgaard Jeg var til udstilling i Esbjerg. Fin lille udstilling, som vi burde have flere af. Jeg udstillede også, og nej, dette er ikke en beklagelse over, at jeg fik en forkert bedømmelse. Dommerne gjorde deres bedste selv om jeg stadig synes mit eksponat langt overgår alle andres i hele verden!!! Jeg traf også og snakkede med dem, som jeg møder hver gang. Det er her, jeg synes, man bør tænke over udstillinger, hvad der vises, hvad der bedømmes, og hvem man giver præmierne. Udstillinger har efter min mening fået samme rituelle udformning, som dansen omkring juletræet: Vi vil ikke undvære det, vi gør det vi plejer, men har glemt hvorfor, og om vi måske skal gøre noget andet. Erik Sørensen vandt prisen for den bedste eksponat - hans Grenaa eksponat. Helt fortjent, det er en flot samling. Det skal der ikke laves om på. Men når man ser eksponatet, og sammenligner det med de andre eksponater, er det som om samlingen kan sammenlignes med at vinde en guldmedalje i maratonløb. Det har taget meget lang tid og krævet mange kræfter fysisk og økonomisk at lave den samling, ligesom det tager meget lang tids træning og tilløb at løbe et maraton og synes helt uoverskueligt for de fleste. Nu kan man som bekendt også vinde guldmedaljer i andre discipliner. 100 meter løb, keglebillard, fodbold og gymnastik. Er det finere at vinde en guldmedalje i maraton end i 100 meter løb? Ligesom fx atletikken har forskellige discipliner, hvorfor har vi så ikke det inden for filatelien og udstillingerne? Sidst der var handlermesse i Roskilde slangede køen sig næsten ud på gaden ved Post Danmarks stand. Man skulle købe frankeringsmærker. Hvorfor ser vi dem ikke på udstillingerne? Post Danmark har adskillige abonnenter på førstedagskuverter. Flere abonnenter end der er medlemmer af forbundet, formodentlig. Hvorfor ser vi aldrig FDC er på udstillingerne? Her vil nogle straks indvende, at vi jo har åben klasse til den salgs udskejelser. Det er bare ikke nok. Jeg mener, at vi som i atletik skal indføre flere discipliner, som er helt sideordnede. Vi beholder de klasser, vi har: traditionel, posthistorie, tema, åben klasse osv., men inddeler dem i forskellige discipliner, fx baseret på årstal. Alt det gamle før 1900, en klasse mellem 1900 og 1950, en fra 1950 til i dag for eksempel. En ny klasse med førstedagskuverter!! Det ville betyde, at hvis en samler viser et posthistorisk eller traditionelt eksponat med Dr. Margrethe serien fra 1974, gennemarbejdet, med materiale i fineste kvalitet, de sjældneste forsendelser, så skal han/hun have en guldmedalje og lige så mange eller måske flere point end Eriks Grenaa eksponat. At lave en sådan samling med Dr. Margrethe er ikke et maratonløb, men det ligner mere et sprint, og sprintere giver vi gladeligt en guldmedalje, selv om de ikke løber helt så langt som maratonløberen. Måske kom der så også et 6 rammes eksponat med frankeringsmærkerne. Herligt. Jeg synes det, der skal bedømmes, er behandlingen, kvaliteten, filatelistisk sjældenhed og præsentationen, uanset hvilke årstal eksponatet viser. Et punkt, man straks skal se bort fra i det eksisterende dommerskema, er punkt 1.2: Betydning. Her har man altid kunnet sælge elastik i metermål. For mig er et Dr. Margrethe og et 2 RBS eksponat lige betydningsfulde. Giver det nogen som helst mening, at det er mere betydningsfuldt at samle England end Danmark? Ikke for mig, men ved en bedømmelse er det. København er også mere betydningsfuld end Grenaa, for slet ikke at tale om Grindsted eller Over Feldborg. Det giver slet ikke mening for mig, men punktet på dommerskemaet har betydet, at man kan give særligt kostbare samlinger ekstra point. Hver gang man spørger, om det er pengeværdien, der bedømmes, bedyres det altid, at det er den filatelistiske sjældenhed og dyre objekter er sjældne eller er de? Der er Dr. Margrethe forsendelser, der er meget mere sjældne end en 2 RBS forsendelse, endda med spids fodstreg, men kald mig Mads, om de bedømmes lige mht. filatelistisk sjældenhed og betydning. Et frimærke er vel et frimærke, uanset om det er et Dr. Victoria mærke eller et Dr. Margrethe frimærke. De har tjent samme formål og kan vel være lige filatelistisk sjældne, afhængigt af hvordan de er brugt. Dr. Victoria skal vel ikke på forhånd have en højere bedømmelse, bare fordi det mærke er dyrere at anskaffe end Dr. Margrethe og var det første? Behandling, kundskaber, fila- Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

24 telistisk sjældenhed og præsentation bør bedømmes, som de væsentlige, uanset om det er maratondisciplinen før 1900, eller sprinterdisciplinen efter Jamen, vi kan ikke gå enegang mht. bedømmelser og udstillinger, vi må indrette os efter FIP, og hvordan de gør i udlandet, er indvendingen. Med de nyeste FIP regler er der stort set ingen, der udstiller i udlandet, bl.a. fordi det er belagt med så stor en udgift, at de fleste foretrækker at købe en topobjekt til samlingen frem for at bruge pengene på at udstille på en international udstilling. Hvis nogle har ambitioner om at gøre det alligevel, ville det nok være overkommeligt for de få, at de indretter deres eksponat efter internationale regler. I USA har man allerede lavet de forskellige discipliner, mere eller mindre, som jeg skitserer det og de har en klasse for FDC! Hvis de kan, kan vi vel også. Der vil nok være dommere og garvede udstillere, der når de ser en FDC samling ville gå hen i et hjørne af udstillingslokalet for at kaste op. Så skal der flere dommere til, lyder råbet. OK, måske en del flere - gerne spredt ud over landet, så de kunne køre frem og tilbage til udstillingen uden at skulle belaste økonomien med hotelophold og diæter. Jeg tror, der ville komme flere og andre til udstillingerne, hvis nogle blive belønnet med en guldmedalje for en gennemarbejdet Dr. Margrethe- eller frankeringsmærkesamling. De fleste kan straks se, at Eriks Grenaa samling kræver mange års samlen, store studier, et maratonløb uden lige, som er helt uoverkommeligt. Nogle ville sikkert (fejlagtigt) synes, når de ser Dr. Margrethe samlingen, at det ser ret overkommeligt ud, og her er noget, man kan genkende, og tilgangen vil være nemmere, hvis man skulle få lyst til at udstille. Først og fremmest vil der være noget nyt at se på, og det kunne måske lokke flere til udstillingerne, selv om det da er hyggeligt at mødes med de sædvanlige, men vi lever jo ikke evigt, og måske skulle vi forsøge at lokke nogle nye/andre ind i udstillingslokalerne. Korrektioner Jeg skal ikke her gå nærmere ind i en diskussion med Otto Kjærgaard. Synspunkterne er interessante, og vi hører gerne kommentarer fra andre. Men et punkt i indlægget må ikke stå uimodsagt. Omkring dommerne skriver Otto Kjærgaard, at de modtager hotelophold og diæter. Der uddeles IKKE diæter. Der betales kørselsgodtgørelse og hotelophold, når det er nødvendigt. Dommerne har travlt på en udstilling, og på store udstillinger er det nødvendigt med overnatning for at nå alle bedømmelserne. Men ingen diæter! Krarup Sidste nyt: Den nationale udstilling i Silkeborg 2015 er blevet flyttet fra 31. oktober-1. november til september Årsagen er at det svenske forbund i et parallelt forløb havde placeret Nordia 2015 i samme weekend. 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

25 LÆSERBREV Frimærkernes død? Mine børn, kone m.m. har hele deres liv kun kendt en hårdt ramt frimærke- og posthistorisk samler, der i udlandet kan lugte frimærkemarkeder og handlere på mange kilometers afstand. Der er, som den gamle skibsreder ville have sagt, ikke udvist rettidigt omhu, når ikke alle former for breve bliver afleveret til mig. I februar kom min kone så med et brev fra en gammel skoleveninde, som der ikke var frimærker på, brevet altså. Der var heller ikke beregnet efterporto. Jeg rystede fortvivlet på mit gamle hoved, men der var ikke noget, der faldt på plads. Det kunne jo ikke være noget med PET, CIA eller Snowden vel? Hun fik besked på at spørge afsender om, hvad det nu var for noget nymodens pjat. Svaret kom prompte. være A eller B porto. Så får man opgivet nogle tal man skal skri- ve, der hvor frimærkerne plejer at sidde. Og så faldt det hele på plads og jeg ihukom viste tabel fra vores nuværende postvæsen, der slet ikke er uden humor. Et slik på mobiltelefonen og frimærkerne er ved hånden. Hvor nemt kan det være? Hvad med fingeraftryk på sigt? For øvrigt var der ud af ca. 20 i Aabenraa-klubben kun en enkelt, og så fra Sønderborg, der kendte fænomenet. Nå vi nusser da bare videre, der er ingen, der kan tage de allerede udkomne mærker fra os. Oskar Sørensen Aabenraa Frimærkeklub Ordret. Mobilporto. Man sender en SMS til postvæsenet og angiver vægt og om det skal Sælg på DFF s netsalg Kun 1 kr. i gebyr for hvert solgt lot og intet købergebyr! Se mere på danfil.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

26 DANMARK BOGTRYK Chr X 50 øre bogtryk med langt egeblad i arkpositions-numrene & Af Henrik Plovst 0. Indledning De tofarvede Chr. X-mærker fra har vundet mange samlere, posthistorikere og filatelisters hjerter, deriblandt mit. Jeg har så valgt kun at samle på en værdi, nemlig 50 øren. Der gik ikke lang tid, før jeg fandt det nødvendigt at indlemme de ensfarvede 50 øres mærker, grundet de nære forhold i selve fremstillingsprocessen. I det følgende er der noget at tænke over og noget at søge efter men har varianter ikke din interesse - så blad blot videre. Det følgende er alene at betragte som et indledende studium, men de påtrufne forhold finder jeg interessante og vil hermed formidle dem til en bredere skare. For de i højtryk ( bogtryk ) fremstillede ensfarvede og tofarvede 50 øres mærker ses en markant hvid matricefejl lad os kalde den langt egeblad - i positionerne & 93 98, der netop viser os, at trykformen er sammensat af 4 stk. 25-blokke. Videre er der en mindre fejl i mærkerne fra position & 63 68: En lille prik i venstre C. Bemærk, at tegningen i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift (NFT) nr. 2 maj 1986, side 77 viser begge fejl, dog uden at omtale den hvide matricefejl (langt egeblad). Det nye her er langt egeblad. Er den sjælden nej, hver 25de mærke har denne matricefejl, som er meget nem at erkende, når man først har øje for den. Er det en ny type filatelistisk nej. Vil langt egeblad bringe os ny viden? Fig. 1 Fabr. 188-X De trykte arks fabrikationsnumre Den tidligste reference til trykkerbogstavet efter fabrikationnummerets indførsel, findes i postmester Magius Helsagskatalog fra 1922 først i 1928 begyndte postvæsenet at offentliggøre fabrikationsnumre på helsagerne jf. notits af samme Magius i NFT 1/ Før den tid måtte samlerne selv finde disse oplysninger. De to blækstiftsnumre (tallene 6 og 22) fortæller os, at der ved salgslugerne anvendtes Fast Beholdnings-princippet, dvs. at forbruget af ark fra dagen før blev opsuppleret til den aftalte nødvendige beholdning af den pågældende værdi. Vi kan dog ikke afgøre, om de har indgået i beholdningen på Fanø- eller Esbjergsiden eller ved Aggersund/ Løgstør Postkontor. Aggersund eller Esbjerg har dog næppe være forsynet med 1 læg af denne højværdi. En fabrikation er trykning af en samlet papirleverance på denne tid i format svarende til 4 eller 9 frimærkeark ( 9-arks papir ) med ark og omfatter typisk trykning af flere værdier på opdelt 9-arks papir, i alt frimærke salgsark á 100 stk. Samme fabrikationsnummer kan være med forskellige trykkerbogstaver. Ud fra trykkerbogstav vidste Thieles Bogtrykkeri, hvilken trykker, der var betroet trykningen med en given tilskåret papirmængde, eller utilskåret, såfremt der trykkedes på 9- ark papir direkte. Papiropdeling er normalt kartonnage-arbejde i et trykkeri. Der måtte være papir fra to leveringer i produktion ved Thiele ad gangen, efter kontrakten mellem Postvæsenet og Thiele fra I 50 øre mørk olivengrå fabr 181-K 1. tryk i mørk grålig nuance - findes en del varianter, der går igen i både den vinrøde og den lysegrå 50 øre indtil ca Men også nogle varianter, der ikke findes i udgangsmærket den vinrøde. Blandt samlere kaldes 50 øre fabr. 181-K olivengrå skal denne nuance anføres blandt samlere ville en mere retvisende farveangivelse være mørk olivengrå 1922 farve. En del af de senere tryk har et skær af grønt/ oliven i sig, men de er ikke olivengrå i den prismæssige sam- 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr