Demonstration af strategisk energiplanlægning på Bornholm som afgrænset ø-samfund

Transkript

1 ANSØGNINGSSKEMA Tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- g Bygningsmrådet Partnerskaber m piltprjekter fr kmmunale klimaindsatser Prjektets navn Demnstratin af strategisk energiplanlægning på Brnhlm sm afgrænset ø-samfund Lederen af partnerskabets navn g adresse (partnerskabs/knsrtieleder) Den erhvervsdrivende frening EnergiUdvikling Brnhlm (EUB) v/ Business Center Brnhlm, Stre Trvegade 7, 1. sal, 3700 Rønne, tlf: , inf@brnhlm.biz Krt beskrivelse af prjektet (frmål; energifaglige fkusmråder; samarbejdsmdel g rllefrdeling i partnerskabet) Siden Brnhlms første energistrategiske planer fra 2008 er der ved mange gde initiativer arbejdet strategisk md at mindske g på sigt udfase fssile brændstffer. Målet er gså indarbejdet i det øverste plandkument på Brnhlm, den reginale udviklingsplan Udfasning af fssile brændstffer er en af grundpillerne i Brnhlms branding af Bright Green Island. Brnhlms Reginskmmune (BRK) har løbende fretaget en mnitrering på et relativt detaljeret niveau (Tier 2-3), g der er en str viden hs de brnhlmske energiaktører aggregeret gennem deltagelse i bl.a. Transplan, EcGrid-, EDISON g Pwerlab-prjekterne. Der er i Bright Green Test Island-prjektet gennem de seneste 2 år udviklet en cmputerbaseret simulerings- g migreringsmdel til brug fr planlægning g tilpasning af energisystemer på Brnhlm, men gså til brug fr andre dele af landet g udlandet. Frmålet med denne ansøgning er at skabe et integreret grundlag fr strategisk energiplanlægning i en peratinel energibalance, sm beslutningsgrundlag fr reginale g kmmunale beslutninger m energiplitik, fr på bedste vis at frberede g demnstrere knsekvenserne af frskellige energistrategiske tiltag. Herved kan Brnhlm bedst muligt tjene sm eksempel på, hvrdan et ø-samfund kan efterleve g tilpasse sig egne g statens verrdnede målsætninger på energimrådet. Specielt kravene m stre mængder af vedvarende energikilder i energisystemet er centrale, herunder samspillet med transprt- g varmesektren med en str andel af fluktuerende vindenergi. Prjektmålet er 1) at afprøve Energistyrelsens vejledninger g værktøjer til strategisk energiplanlægning, 2) at sammenligne Energistyrelsens værktøjer med det brnhlmske simuleringsværktøj fr varme, el g, qua dette prjekt transprt, 3) at frsøge at krtlægge, mulige industrielle symbiser fr at imødegå en af kmmunens stre barrierer med at aktivere erhvervslivet i den fælles indsats, der energistrategisk kræves bl.a. fr at pnå en maksimal ressurceptimering. Dette er en tvingende nødvendighed på en ø, hvr transprtafstanden g - mkstningerne til g fra øen er betydelige. Desuden vil der med udgangspunkt i de sidste års erfaringer, indsatser g uenigheder blive udarbejdet en fælles frmidlingsstrategi rettet md brgere g virksmheder. Strategien skal fkusere på den fælles histrie g understøtte implementeringen af den strategiske 1

2 energiplanlægning, Bright Green Island strategien g dermed mstillingen af det brnhlmske samfund. At fretage energistrategiske pririteringer baseret på energibalancer ud fra gennemsnitlige værdier uden kritiske max. g min. belastninger kan være risikabelt i et energisystem med en stærk begrænset mulighed fr udveksling af energi, sm det er tilfældet fr Brnhlm g andre ø-samfund. Et delmål er derfr at pstille g demnstrere Brnhlms energisystem baseret på en virtuel simuleringsmdel med alle dets frbrugere, prducenter g lagringsenheder i én sammenhængende mdel fr varme, el g transprt. Mdellen giver mulighed fr dels at beskrive energisystemet i dets nuværende frm, men i særdeleshed gså at simulere fremtidige scenarier g deres frudsætninger, dynamik g knsekvenser med hensyn til frbrug, prduktin, udledninger g øknmi. Det giver et beslutningsgrundlag, sm på én gang mfatter alle nødvendige parametre g nøgletal, g frener alle aktører m samme mål således, at knkrete prjekter via mdellen kan frberedes g knsekvensvurderes i et helt energisystem før en evt. implementering. Simuleringsmdellen ønskes i prjektet videreudviklet med en transprtdel, med det frmål at styrke indsatsen fr reduktin af energifrbrug g anvendelse af nye drivmidler i transprtsektren. Endvidere er det målet at finde industrielle symbiser mellem private virksmheder g bl.a. energisystemet, sm ligeledes kan indbygges i mdellen. Simuleringsmdellen vil derfr gså være et demnstratinsprjekt i sig selv. Da en str del af den energifaglige vægt vil ligge på samspillet mellem frskellige frmer fr energifrsyning fr at nå målet m fssilfrihed mest hensigtsmæssigt, kan det være til inspiratin fr den strategiske energiplanlægning fr øvrige kmmuner ikke bare ø-samfund, samt staten sm helhed, at se alle kræfter i et reginalt energisystem frenet m fælles mål, dkumenteret i én mdel, der dels knsekvensanalyserer g dkumenterer langs en tidsakse g dels funderer strategier i praktik g marked. Derfr vil prjektet gså indehlde en række indsatser med analyser g knkrete handlinger rettet md mstilling, herunder indsatser på transprtmrådet, udbygning af fjernvarme, undersøgelser af getermi, knsekvenser af ressurcestrategien, planlægning fr vindmøller, muligheder fr at lagre energi ved fx brintteknlgi g frmidling til brgere g virksmheder gennem energirådgivning g afsøgning af industrielle symbiser. Der vil gså være fkus på frsyningssikkerhed, herunder regulærkraftmuligheder. I juni 2013 blev den erhvervsdrivende frening Energi Udvikling Brnhlm (EUB) stiftet (i bilag 5 ses vedtægter) med det verrdnede frmål at indfri visinen m, at der på Brnhlm investeres, implementeres g testes nye teknlgier i fuld samfundsskala i et samarbejdende energisystem. EUB er freløbig et samarbejde mellem Østkraft A/S (ØK), Rønne Vand g Varme a.m.b.a (RVV), BRK i frm af den kmmunale affaldsvirksmhed BOFA samt Brnhlms Frsyning. Business Center Brnhlm (BCB) fungerer sm sekretariat fr EUB. BCB er en erhvervsfremmeaktør finansieret af Brnhlms Vækstfrum g Brnhlms Reginskmmune. Samarbejdet i sin frm er meget nyt, g prjektet går derfr bl.a. på at videreudvikle samarbejdet i EUB evt. med flere parter. EUB er tænkt sm en bærende kraft i dette prjekt, hvr parternes rller afprøves bl.a. gennem videreudviklingen af den ny simuleringsmdel. EUB ejer simuleringsmdellen, sm den indgår i prjektet g de dele, der udvikles i prjektet, mens data leveret til mdellen ejes af de selskaber, der har leveret data. Det samme vil gælde fr de data, der psamles i prjektfrløbet. 1. Hvrdan prjektet er frankret kmmunalt Brnhlms Reginskmmune er medlem af freningen Energiudvikling Brnhlm gennem den 2

3 kmmunale enhed, der varetager det takstfinansierede affaldsmråde, BOFA det kmmunale affaldsselskab. Kmmunen deltager desuden i prjektet via andre relevante kmmunale enheder sm Teknik & Miljø, BAT (sm er det kmmunale trafikselskab, der dækker al ffentlig transprt på øen), g kmmunens enhed Reginal Udvikling. T&M er planlægningsmyndighed g har tidligere varetaget den energistrategiske planlægning g varetager fx gså varmefrsyningsplanlægningen g planlægning fr vindmøller på land. T&M har desuden sm tilsynsmyndighed på miljømrådet kntakt til de fleste brnhlmske virksmheder. Reginal Udvikling har sammen med Teknik & Miljø udarbejdet den reginale udviklingsplan fr Brnhlm, g huser desuden sekretariatet fr Brnhlms Vækstfrum, der har udarbejdet en energistrategi fr erhvervsudviklingen på Brnhlm g desuden har interesse i at beskæftige sig med industrielle symbiser. T&M vil stå fr kntakten til Kmmunalbestyrelsen. Tvhlder i kmmunen vil være Afdelingschef fr Natur & Miljø, Luise Lyng Bjesen. 2. Hvrdan øvrige aktører, der har en rlle i det knkrete partnerskab m strategisk energiplanlægning, indgår i prjektet, herunder reginer, energiselskaber, private g ffentlige virksmheder, rganisatiner, vidensinstitutiner g NGO er. I bilag 2 er krte CV er samlet fr hver af partnernes prjektdeltagere g i bilag 3 findes en uddybende beskrivelse af partnernes indsatser i prjektet. Freningen Energiudvikling Brnhlm, EUB er leder af partnerskabet. Freningen består fr nuværende af følgende medlemmer: Business Center Brnhlm, der gså varetager sekretariatsfunktin fr EUB. Business Center Brnhlm varetager virksmhedsrådgivning g den lkale erhvervsservice på Brnhlm. Desuden står BCB fr den virksmhedsrettede del af Bright Green Island visinen. Østkraft Hlding A/S er et kmmunalt ejet frsyningsselskab. Østkraft Hlding A/S er mderselskab til en række datterselskaber, der står fr prduktin af el g varme, drift af ledningsanlæg, gadebelysning, energirådgivning g køb g salg af el på det frie marked. Østkraft Hlding A/S indehlder gså det lkale bigasselskab, Bikraft, der mdanner gylle til bigas. Bigasprduktinen anvendes til prduktin af el g varme. BOFA, Brnhlms Affaldsbehandling. BOFA's pgave er at planlægge, etablere g drive de nødvendige anlæg til behandling g genanvendelse af affald fra reginskmmunen. Herudver er etableret indsamlingsrdninger fr affald g genanvendelige materialer fra både husstande g erhvervsvirksmheder på Brnhlm. Overskudsvarmen fra BOFA s frbrænding anvendes i fjernvarmefrsyningen af Rønne. RVV, Rønne Vand- g Varmefrsyning a.m.b.a. RVV har t datterselskaber, Rønne Vand g Rønne Varme. Rønne Varme driver varmefrsyning g leverer fjernvarme til Rønne. RVV køber varmen fra Østkraft g distribuerer den til Rønnes fjernvarmefrbrugere. RVV undersøger fr nuværende muligheden fr at bruge getermisk varme i fjernvarmenettet. Brnhlms Frsyning A/S, et kmmunalt ejet selskab, der gennem datterselskaberne Brnhlms Varme A/S, Brnhlms Vand A/S g Brnhlms Spildevand A/S står fr frsyning af varme, vand g spildevand i på Brnhlm. Brnhlms Varme driver varmefrsyning på Brnhlm g drifter fjernvarmeværker i Hasle, Klemensker, Aakirkeby, Nexø g Østerlars. Selskabet er ved at etablere fjernvarme i Gudhjem g har desuden indsendt prjektfrslag m fjernvarmefrsyning af klippebyerne Svaneke, Listed, Sandvig, Allinge g Tejn. Desuden deltager: BAT, det kmmunale trafikselskab, der vil fkusere på transprt g især mulighederne fr at pbygge et system fr integreret brugerbefrdring g dermed ptimere den kørsel af brgere, 3

4 sm kmmunen er frpligtet til at udføre fx indenfr sundhedsmrådet. Alle partnere indgår i prjektet med viden g handlinger, der relaterer sig til den strategiske energiplanlægning, g sm medvirker til at pfylde Energiudvikling Brnhlms frmål. Freningens frmål fremgår af freningens vedtægter, der kan ses i bilaget. De enkelte partnere har qua deres frretningsmråde særlige indsatsmråder i prjektet. BCB deltager med sekretariatsbistand til freningen, kntaktflade til virksmhederne på øen samt viden g samarbejdsflader til prjekter sm Grønt Byggeri. Østkraft indgår på flere energifaglige mråder, herunder emner, der relaterer sig til reduktin af energifrbruget g mstillingen af el- g varmefrsyning i centrale kraftvarmemråder, øvrige fjernvarmemråder (bigas) samt individuelt frsynede mråder. Østkraft har desuden rådgivningsindsatser rettet md brgere g erhverv. BOFA indgår sm leverandør af varme til Rønne med analyse af knsekvenser af ressurcestrategien g bl.a. eventuelle nye muligheder fr bigasprduktin af det rganiske affald. RVV fkuserer på mstilling af varmefrsyningen især med fkus med undersøgelser af indvinding af getermisk varme. Brnhlms Frsyning fkuserer primært på reduktin af energifrbruget g mstillingen af el- g varmefrsyning i eksisterende g nye fjernvarmemråder. Alle vennævnte partnere indgår med flåder af køretøjer, herunder fx biler, lastbiler g busser i relatin til indsatsen på transprtmrådet. Lgics ApS er en Brnhlm-baseret virksmhed, der løser frecasting- g simuleringspgaver fr stre industrielle prduktinssystemer i ind- & udland, såvel sm fr reginale energisystemer. Lgics' medarbejdere har bl.a. stået fr database-, prgrammerings- g mdelleringsarbejdet på den nuværende mdel af det brnhlmske system fr bygningspvarmning, med dets indbyggere, pvarmede bygninger, 14 prduktinsenheder g 13 energilagre ver hele øen samt 730 beskrivende sæt årlige vejrdata. Lgics ApS indgår sm partner med viden m g udbygning af BGTI-simuleringsmdellen. 4

5 3. Prjektbudget, medfinansiering g ansøgt støttebeløb, DKK Partnernes medfinansiering: EUB/Rønne Vand g Varme BRK/BAT EUB/ BRK BOFA EUB/Østkraft EUB/Brnhlms Frsyning EUB/BCB BRK Lgics Evt. anden ffentlig støtte til prjektet Evt. anden privat støtte til prjektet Ansøgt støttebeløb Samlet prjektmkstning Evt. anden de minimis støtte uden fr partnerskabet, pdelt på partnere: Eventuel uddybende frklaring i frhld til finansiering: I bilag 1. er pstillet et detaljeret budget samt fr hver partner et estimeret timefrbrug med tilhørende timerater g hnrarbudget. Prjektets hvedaktiviteter g tidsplan, herunder hvrdan prjektet tilrettelægges i frhld til de berammede tre seminarer i prjektperiden (ca ; samt ). 5

6 I en kmpleks sammenhæng går prjektet i al sin enkelhed ud på at udarbejde en pdateret strategisk energiplan fr Brnhlm sm ø-samfund. Det nye vil være, at det bliver gjrt dels på baggrund af Energistyrelsens værktøjer, dels ved en parallel prces med et simuleringsværktøj således, at tilbagemeldingen til Energistyrelsen kan fregå på et sammenligneligt grundlag g sm demnstratin af et simuleringsværktøj, der kan være interessant at bruge fr andre kmmuner eller reginer, uanset m de er øer. Der ligger en str videnbase samlet set hs de brnhlmske energiaktører qua mange prjekter indenfr energimrådet de seneste år fx Ecgrid g Transplan prjektet. Dette prjekt vil kræve frtsat str samarbejdsvilje fra alle energiaktørerne på Brnhlm g prjektet vil styrke samarbejdet ved anvendelse af den åbne krdinatinsmetde. Se mere nedenfr. Omstilling af et samfund kræver mfattende kmmunikatin med samfundets brgere. Partnerskabet vil derfr i prjektperiden have fkus på via presse g direkte brgerkntakt at frmidle viden m energi g fremdriften i prjektet. Ligeledes vil der være fkus på inddragelse af de brnhlmske plitikere sm, når strategien er klar, skal kunne vedtage strategien plitisk g dermed fremadrettet kunne agere sm ambassadører fr strategien - både i frhld til den brnhlmske beflkning, men gså natinalt g internatinalt. At gennemføre en energistrategisk planlægningsprces samt arbejde med knkrete handlinger kræver inspiratin fra mverdenen. Derfr anser partnerskabet det fr en styrke, at skulle dele erfaringer med den øvrige del af Danmark på Energistyrelsens wrkshps. Vi håber her, at kunne hente viden g inspiratin, ligesm vi gså gerne vil kunne inspirere andre. Prjektet er pdelt på frskellige arbejdspakker, hvr AP1 primært indehlder de fkusmråder g den indsats, sm partnerne enkeltvis eller i samarbejde gennemfører i prjektperiden. AP2 fkuserer på datafangst, krtlægning g mdellering. AP3 indehlder det arbejde, der vil fregå mkring scenarier g simulering, mens AP4 har fkus på udvikling af en gensidig g frpligtende samarbejdsmdel. Der vil i prjektfrløbet blive gennemført en række tematiske wrkshps, der nærmere er beskrevet i et bilag. AP 1 Den strategiske planlægning g partnernes indsatsmråder Brnhlm har siden 2006 arbejdet med strategisk energiplanlægning g har udarbejdet en plitisk vedtaget energistrategi i Siden har udviklingen af viden, teknlgier, afgifter mv. ændret sig. Der er derfr behv fr at gennemføre en ny strategisk energiplanlægning. Planlægningen vil dels fkusere på den samlede strategi, men vil gså indehlde analyser g handlinger indenfr specifikke mråder, der alle relaterer sig til at tilpasse vres energisystem til et fssilfrit system. Fx vil getermisk varme ved Rønne blive undersøgt nærmere. Der vil gså blive arbejdet med undersøgelser i frhld til udbygning af fjernvarmenettet g analyser af, hvrdan vi bedst indretter vres affaldssystem herunder en krtlægning af mulige industrielle symbiser. Særligt en analyse af ptentielle råvarer, der kan indgå i det lkale bigasanlæg vil være i fkus. At få brgere g virksmheder til at pføre sig mere energibevidst er et fkusmråde i den eksisterende energistrategi g, - frventer vi, - et fkusmråde i den nye strategi. Der vil derfr gså blive gennemført virksmheds- g brgerrettet energirådgivning. Endvidere vil der blive arbejdet med transprt i frhld til en integreret brugerbefrdring. Andre elementer vil frmentlig gså kmme i spil fx mkring vindmølleplanlægning, virksmhedstilsyn g samspil med anden planlægning fx mkring bsætningsstrategier. AP 2 Datafangst, krtlægning g mdellering Der vil blive indsamlet alle relevante energidata fra Disse vil først g fremmest blive indarbejdet i Energistyrelsens værktøjer. Herefter vil de blive indarbejdet i den ny simule- 6

7 ringsmdel. Det kræver en videreudvikling af simuleringsmdelen således, at den kan mdtage data m elfrsyning g elfrbrug samt m landtransprt. Fr så vidt angår transprtdelen, vil der dels på et generelt niveau (Tier 1) blive krtlagt i frhld til registrerede køretøjer på øen, kalibreret fr internatinale transprtfirmaer, dels på et detailniveau blive krtlagt i frhld til prjektpartnernes flåder af køretøjer. Dette fr på et knkret niveau at se, hvilken effekt det kan have fr energibalancen med knkrete tiltag på transprtmrådet. De t værktøjer vil blive sammenlignet g meldt tilbage til Energistyrelsen på parametre sm tilgængelighed, anvendelighed, præcisin af resultatet i energibalancen samt værktøjernes bud på strategiske beslutningsgrundlag. Der vil i relatin til venstående blive afhldt en til flere tematiske wrkshps frmentlig primært gående på validering af data fr at pnå enighed blandt de frskellige parter. Det kan fx være mkring brændværdier g virkningsgrader. AP 3 Simuleringer g scenarier På baggrund af krtlægningerne, vil der blive pstillet frskellige handlemuligheder fr at pnå målet m CO2 neutralitet. Dette vil frmentlig være et stærkt integreret samspil mellem frskellige løsninger qua erfaringerne fra tidligere energistrategisk arbejde. Særligt af simuleringsværktøjet ventes der ngle interessante svar, sm i grve træk kan skaleres p på natinalt niveau. Dette vil kunne give et bud på utallige scenarier, sm vil kunne svare på præcis hvilke udfrdringer, et samfund i teststørrelse sm det brnhlmske møder ved fx at følge statens klimaplan, g hvrdan udfrdringerne kan imødegås. Drøftelser af de frskellige scenarier/ handlemuligheder vil fregå sm tematiske wrkshps. AP 4 Udvikling af gensidigt engagerende g frpligtende samarbejdsmdel Der ligger meget viden m fremtidens energisystem hs ffentlige g private aktører på Brnhlm. Denne viden er psamlet ikke mindst ved Østkrafts deltagelse i prjekter sm Ec-grid, EDISON g Pwerlab DK, men gså i den kmmunalt drevne affaldsfrbrænding g på veldrevne, bimassebaserede barmarks-fjernvarmeprjekter samt inden fr bigas. Dette suppleret med en relativt høj andel af vindkraft samt investeringsvillige husejere i slceller giver Brnhlm mange strenge at spille på, når det gælder tilpasning af et fleksibelt energisystem. Samarbejdet mellem de frskellige aktører er under udvikling, bl.a. via den nystiftede frening EUB, men mangler en mdel fr, hvrdan de frskellige systemer spiller sammen ptimalt, set ud fra både et selskabsøknmisk g et samfundsøknmisk synspunkt, med anerkendelse af partnernes frskellige interesser. Samspillet drejer sig dels m at etablere fælles mål g midler fr alle peratører, der på én gang er rdfæstede i både drifts- g markedsbetingelser, men gså samspil m at udnytte ressurcerne mest effektivt på tværs af rganisatriske grænser g at udnytte alle ptentialerne i værdikæden, fra behvet i den enkelte hushldning, via net g lagringsenheder, til nuværende g fremtidige teknlgiplatfrme hs frsyningsselskaberne. Prjektet vil derfr have et fkus på kmmunikatin g samarbejde med inspiratin fra Den Åbne Krdinatins Metde, DÅKM. Sm måde at udvikle g kvalificere arbejdet vil vi benytte metder fra mderne virkningsevaluering. Fr at mål g strategisk energiplan bliver msat til knkrete handlinger af de deltagende aktører, er det vigtigt, at aktørerne plever sig frpligtet på at handle g levere. I dette prjekt vil vi sammen med de energistrategiske aspekter gså have fkus på at skabe g vedligehlde et gensidigt frpligtende samarbejde, der udmønter sig i knkrete handlinger. Metden vil gså gøre sig gældende i frhld til, at mstillingen vil medføre, at vi bliver nødt til at gøre tingene på nye måder. Det er således plagt at have fkus på, at andre eller tættere samarbejdsfrmer kan give merværdi i denne prces. Her kan der fx være fkus på mulighederne fr, at kmmunen gennem sin indsats i miljøtilsynet, frsyningsvirksmhederne 7

8 i deres energirådgivning g Business Center Brnhlm i sin erhvervsrådgivning i højere grad får krdineret g understøttet hinandens indsatser. Kick-ff-mødet g de seks wrkshps skal understøtte den strategiske energiplanlægning ved at skabe gennemsigtighed g verblik ver de enkelte partneres indsatser, de skal fungere sm feed back / feed frward mekanisme i samarbejdet, g de skal sætte partnernes egne pgaver ind i en ny fælles strategisk sammenhæng, både kmmunalt, men gså i frhld til statslige dagsrdener g EU målene. Ligeledes skal det ses i sammenhæng med g sm baggrund fr en fælles frmidlingsstrategi. Output ved prjektafslutning En pdateret energistrategi fr Brnhlm. Simuleringsmdellen er udbygget med transprt på Tier 1-niveau sm kan vise hvrdan Brnhlm kan blive fssilfrit mest hensigtsmæssigt g effektivt g dermed frberede evt. knkrete implementeringsprjekter. Der er gennemført en krtlægning g analyse af mulige industrielle symbiser med fkus på kvalitet g tilgængelighed af bimasse g affaldsprdukter/råvarer. Der er lavet en samarbejdsmdel, der er frankret hs partnerne. Der er udarbejdet en fælles frmidlingsstrategi rettet md brgere g virksmheder. Strategien skal fkusere på den fælles histrie g understøtte implementeringen af den strategiske energiplanlægning g Bright Green Island strategien. Demnstratin af et simuleringsværktøj med varme, el g landstransprt til inspiratin fr andre kmmuner g reginer 1. Outcme på længere sigt Der træffes kvalificerede beslutninger m iværksættelse af implementeringsprjekter, der alle strategisk bidrager til, at Brnhlm bliver fssilfri, g der undgås subptimerende prjekter. Endvidere vil Brnhlm være et kvalificeret bud på et testsamfund, der kan give svar på statslige spørgsmål i frhld til samfundets ageren på energimrådet i relatin til implementering af stre mængder fluktuerende vedvarende energi. Pririteringer ved udvælgelsen af prjekter 4. Ansøgerkmmunen er en ø-kmmune frdi... Brnhlm ligger i Østersøen kun frbundet med et 3 x 60k V søkabel til det svenske el-net, sm kan være ude af drift. Det giver ngle særlige udfrdringer i frhld til fx lagring g regulærkraft. 6. Hvrdan analyserne af mulighederne fr en mkstningseffektiv mstilling til en fuldstændig fssilfri energifrsyning planlægges tilrettelagt, g hvilke elementer, der planlægges at indgå i analyserne. Samt hvrdan knkrete demnstratinsprjekter frberedes. Brnhlms Reginskmmune har i sin nuværende energistrategi sat et mål m at udfase fssile brændsler g blive CO2 neutral i Hertil blev der gså udarbejdet et reference-år (2005). I strategien er der knyttet en række handlinger, sm ved fælles indsats skal kunne pnå målet fx ved at reducere 10 % af varmefrbruget g 5 % af det knventinelle elfrbrug (d.v.s. undtaget varmepumper g el-biler) i frhld til referenceåret. Herudver skulle transprten mlægges til VE-drivmidler af frskellig art, fjernvarmenettet skulle udbygges m.v. I indeværende prjekt vil metden frtsat være at se helhedsrienteret på det brnhlmske energisystem fr at nå målet m at udfase fssile brændsler g blive CO2 1 Simuleringsværktøjet vil kunne tilpasses andre kmmuner det vil dg kræve indgåelse af kntrakt herm med EUB 8

9 neutral. Analyserne fretages gennem frskellige scenarier g vil tilmed blive simuleret i BGTIsimuleringsmdellen, hvr der tages højde fr kritiske max. g min. belastninger. Det betyder, at der i mstillingen til fssilfri energi vil blive arbejdet med såvel lagring sm regulærkraft på frskellige vis. Ngle af de analyser g scenarier, sm der vil blive set på er: På hvilken måde vil man kunne udnytte den lkalt g bæredygtigt prducerede bimasse bedst? Herunder afsøgning g matchmaking af industrielle symbiser. hvad nu hvis man fx implementerer x antal vindmølle strøm man fx indfører et fleksibelt frbrug i individuelle varmepumper kntra i stre fjernvarmeanlægs varmepumper x typer affald fra industrien kan indgå i et bigas anlæg nget af bimassen på øen indgik i et frgasningsanlæg fremfr i et bigasanlæg der ikke er en regulærkraft på øen.s.v. fjernvarmenettet blev udbygget med varmepumper fjernvarmenettet blev udbygget med slvarme fjernvarmenettet blev udbygget med bimasse der indføres x antal el drevne køretøjer x % af de eldrevne kørertøjers batterikapacitet kan bruges til lagring Rønne kan pvarmes ved gethermi Rønne ikke kan pvarmes ved gethermi der blev etableret en slcellemark Affaldsfrbrændingsanlægget må undvære en bestemt type affald bygningernes klimaskærm frbedres der etableres et gaslager med brintteknlgi der etableres et gaslager med bigas øens ffentlige transprt var drevet af gas øens søkabel i en krtere peride akut må tages ud af drift venstående scenarier kmbineres på kryds g tværs Simuleringsmdellen vil, når den er færdig pbygget under dette prjekt, være en demnstratin af et strategisk energiplanlægningsværktøj i sig selv. Værktøjet er et væsentligt skridt på vejen i frberedelsen af implementeringsprjekter. I tematiske wrkshp under arbejdspakke 3 vil der være mulighed fr, at relevante parter kan planlægge enkelte demnstratinsprjekter, der indgår i den strategiske energiplan, herunder finansieringsmdeller g samarbejdsmdeller. 7. Kmmunale erfaringer med at fremme den grønne mstilling inkl. identifikatin af knkrete barrierer fr den kmmunale indsats samt bud på hvrdan det i prjektet bør håndteres. Over en årrække med strategisk energiplanlægning er der psamlet en del erfaring mkring implementeringen g barrierer fr denne. En af de væsentligste erfaringer, der er gjrt er, at markedet g den teknlgiske udvikling nødvendiggør en hyppig mnitrering, fr at sikre den frtsatte relevans af strategiske anbefalinger. En anden erfaring har været dels, at der kan være interesseknflikter, der frhindrer virksmheder g selskaber i at bidrage med fx data g tage ejerskab til en fælles energistrategi. Desuden at der kan være interesseknflikter, der vanskeliggør samarbejdet m strategiske energitiltag fr frsyningsselskaber, der er frankret i hver sin lvgivning. Med afprøvning af den åbne krdinatinsmetde i den nypstartede frening EUB, er det håbet, at det strategiske 9

10 samarbejde kan blive styrket i den fælles frening, med en fælles pgave (dette prjekt), hvr et af målene at få en pdateret energistrategi er efterspurgt af alle parter. En massiv barriere har været at få invlveret det brnhlmske erhvervsliv g få disse til at tage ejerskab til strategien. Det er håbet, at man med fkus på industriel symbise kan få virksmheder til at se sig sm en del af strategien. Energivejledning til brgere har gså vist sig at være en barriere, idet den ikke altid er fretaget af uvildige g frdi der ikke har været enighed m retning g dermed de rigtige teknlgier. Derfr vil der gså være en indsats i en tematisk wrkshp fr evt. at udarbejde en fælles frmidlingsstrategi mkring virksmheds- g brgerrettet energirådgivning. Ved seneste mnitrering har især 2 emner udmærket sig sm de største udfrdringer fr en mstilling til fssilfri energi: transprtsektren g pvarmning af Rønne. Ved en nærmere analyse bunder sidstnævnte gså i de t tidligere nævnte prblemstillinger: regulærkraft g lagring. Dette vil der bl.a. blive set på ved at simulere et gaslager. Omstilling af transprtsektren har hidtil kunnet frklares med mkstningseffektivitet g ringe udbud i en rimelig kvalitet, når det gælder elbiler til persntransprt. Dette lader til at bedres g udfrdringen kan nu være at få frtalt den gde histrie m elbiler, da tidligere erfaringer har gjrt, at den generelle pfattelse af elbiler er negativ. 8. Hvis prjektansøgningen indehlder udvikling af nye idéer til, hvrdan afhængigheden af fssile brændsler kan reduceres i transprtsektren, angives hvilke elementer, der indgår i analysen, g hvrledes denne delpgave gennemføres. Transprt vil på et generelt niveau (Tier 1) blive krtlagt i frhld til registrerede køretøjer på øen, kalibreret fr internatinale transprtfirmaer g indarbejdet i simuleringsmdellen. Herudver vil der blive fretaget en detailkrtlægning i.f.t. prjektparternes flåder af køretøjer d.v.s. den ffentlige transprt samt frsyningsselskabernes g kmmunens samlede bilpark således, at det vil kunne krtlægges, hvr g med hvilke indsatser flåderne med frdel kan ændres til VE drivmidler. Hertil indkøbes supplerende et integreret brugerbefrdringssystem. Ngle af de indsatser, der vil blive set på er gasdrevne busser g tunge køretøjer, samt el drevne persnbiler. Endvidere vil der i en tematisk wrkshp blive arbejdet med virkemidler i frhld til hvrdan VE dreven transprt i højere grad kan implementeres på øen generelt. 10

11 Underskrifter fra alle partnerskabets parter Fr Brnhlms Reginskmmune, km.dir. Laila Kildesgaard Fr BCB, dir. Fredrik Rmberg Fr Østkraft, dir. Ole Schu Mrtensen Fr BOFA, dir. Jens Hjul-Nielsen Fr RVV, dir. Erik. S. Andersen Fr Brnhlms Frsyning, dir. Per Martlev Hansen Fr BAT, dir. Lars Bjørn Høybye Fr Lgics, dir. Pul Mse Jhansen Lederen af partnerskabets kntaktplysninger: Institutin: Navn på kntaktpersn: Adresse: Den erhvervsdrivende frening Energiudvikling Brnhlm (EUB) v/ Business Center Brnhlm Direktør Fredrik Rmberg Stre Trvegade 7, 1. sal, 3700 Rønne, Kntaktpersns telefnnummer: Hvednummer , Direkte: Kntaktpersns adresse: g 11

12 Budget til prjekt: Demnstratin af strategisk energiplanlægning på Brnhlm sm afgrænset ø samfund Peride: 1. januar juni Alle beløb er ex mms Udgifter i t.kr. egenfinansiering finansieringsbehv Samlet finansiering t.kr. Superpulje Fælles spr a Prjektledelse 1,5 åv à kr., 20 t./uge b Prjektadministratin 1,5 åv à kr., 10 t./uge EUB/Rønne Vand g Varme Frberedelse g gennemførelse af tematiske wrkshps, herunder indarbejdning af 2 samarbejdsmdel g frmidlingsstrategi, køb af knsulent 220 timer à 700 kr BRK BAT Opdatering af energistrategi med 2012 tal EUB/BRK BOFA Indarbejdelse af data i ENS værktøjer EUB/Østkraft Mdellering af BGTI samfundsmdel med transprt, Lgics, kstpris Brnhlms Frsyning 192 Bikraft analyse af bimasser g Bikrafts betydning fr Brnhlm, knsulenter 150 timer à 700 kr Krtlægning af partnerflåder, frikøb af medarbejdere, 225 timer à 360 kr EUB/BCB 50 7 Bistand til evaluering, køb af knsulent 80 timer à 700 kr BRK Adm Layut g trykning af rapprt Lgics 50 Brnhlms Frsyning 0 Finansiering i alt brgerdialg, 100 timer à 320 kr., samt knsulentkøb: 30 timer à 500 kr brugerkntakt i frb. m. detailprjekt /ptimering af fjernvarmeprj. 200 timer à 320 kr, samt 10 knsulentkøb 70 timer à 500 kr. samt deltagelse i wrkshp Opfølgende brugerkntakt. 200 timer à 320 kr, samt knsulentkøb 100 timer à 500 kr Undersøgelse af mulighederne fr øget anvendelse af spildvarme, muligheder fr fjernkøling timer à 320 kr, samt knsulentkøb 25 timer à 500 kr Mulighed fr anvendelse af stre varmepumper på varmeværkerne. 50 timer à 320 kr, samt 13 knsulentkøb 25 timer à 500 kr Rønne Vand g Varme 0 Bidrag til SEP fra planlægning g gennem førelse af seismiske undersøgelser af getermi samt 14 deltagelse i wrkshps tilkøb af ydelser til markedspris. Anslået minimumsbeløb Østkraft 0 15 Energirådgivning af virksmheder g private, 300 timer à 500 kr. samt deltagelse i wrkshps BOFA 0 Bidrag til SEP fra afdækning af den natinale ressurcestragis betydning fr især biaffald g plast, 16 samt deltagelse i wrkshps. 30 timer pr. uge à 360 kr i prjektperiden Analyser g knsulentbistand BAT 0 18 Indkøb af kørselssimuleringssystem, tilbud indhentet Timer svarende til 1 årsværk i prjekt periden til indkøring af system g deltagelse i wrkshps Indkøb af knsulentbistand, 200 timer à 800 kr.,analysearbejde med ekstern bistand 280 timer til à kr BRK myndighed g udvikling 0 Afsøgning af muligheder fr grønne industrisymbiser, knsulenttimer 340 à 700 kr Vindmølleplanlægning indkøb af knsulentbistand, 265 timer à 750 kr Deltagelse i prjektwrkshps Lgics 0 23 Deltagelse i prjektwrkshps BCB Deltagelse i prjektwrkshps 25 Overhead, til dækning af rejser, husleje, frtæring, kntrhld, 10% af pst Udgifter i alt Revisin Udgifter i alt

13 Bilag 2 til ansøgning m tilskud til: Demnstratin af strategisk energiplanlægning på Brnhlm sm afgrænset ø-samfund CV fr nøglemedarbejdere hs de deltagende partnere Business Center Brnhlm: Fredrik Rmberg, direktør. Jørgen Spøer, knsulent, øknmi- g prjektsager Østkraft Ole Schu Mrtensen, adm. direktør. Klaus Vesløv, markeds- g udviklingschef. Hans Henrik Ipsen, ingeniør, energirådgiver. BOFA Jens Hjul-Nielsen, direktør Cæsar Funch Jensen, miljøchef Trben Jensen, afdelingsleder RVV Erik Steen Andersen, direktør Brnhlms Frsyning Per Martlev Hansen, direktør Trben Jørgensen, suschef, planlægning BAT Lars Bjørn Høybye, direktør Erik S. Nielsen, prjektleder Lgics Pul Mse Jhansen, direktør, intern prjektleder fr Lgics' invlvering i mdelleringen af det brnhlmske system fr bygningspvarmning (EUB-mdellen) g ansvarlig fr databasedelen af EUB-mdellen Steen Søgaard, teknikumingeniør ansvarlig fr designet af EUB-mdellen, ansvarlig fr karakterisering g indsamling af de data, sm ligger til grund fr EUB-mdellen, har deltaget i den praktiske udvikling g kdning af EUB-mdellen Daniel Karnøe Svendsen, CTO, civilingeniør, ansvarlig fr kdningen af EUB-mdellen, herunder dens kmpnenter g matematik. Brnhlms Reginskmmune, administratin g myndighed Luise Lyng Bjesen, afdelingschef Natur & Miljø, prjektleder fr TransPlan, hvr den nuværende energistrategi blev udarbejdet. Diana Lindahl, knsulent i Vækstfrumsekretariatet, Reginal Udvikling Medarbejdere inden fr planlægning, miljø, udvikling g administratin vil blive inddraget, hvr det er relevant.

14 Bilag 3 til ansøgning m tilskud til: Demnstratin af strategisk energiplanlægning på Brnhlm sm afgrænset ø-samfund Uddybende baggrund g beskrivelse af partnernes indsats i prjektet. Brnhlm har siden 2006 arbejdet med strategisk energiplanlægning. I 2008 blev den eksisterende energistrategi Brnhlms Energistrategi 2025 Vejen til et MERE bæredygtigt Brnhlm vedtaget plitisk. Brnhlm fik i 2008 ligeledes vedtaget den verrdnede brandingstrategi Bright Green Island. Begge strategier har fkuseret på mstillingen af det brnhlmske samfund til et bæredygtigt, CO2-neutralt samfund frsynet med vedvarende energi. Brnhlms Energistrategi indehlder fruden visin g energibalancer fr øen 12 handlinger, fr at gennemføre mstillingen g udleve visinen. I erkendelsen af, at udviklingen på energimrådet frventedes at verhale strategien, er strategien en dynamisk strategi, hvr visinen g målet er fast, men vi ind imellem må tilpasse handlingerne, så vi sikrer den mest ptimale udvikling af vres energifrsyning. Strategiens 12 handlinger er: 1. Mere g renere fjernvarme i byerne 2. Mere vedvarende energi udenfr fjernvarmemråderne 3. Mere strøm fra flere vindmøller 4. Mere bigas 5. Mere miljø med flere elbiler 6. BrnBiFuel nye veje til energi 7. Biethanl til landtransprt 8. Spar på strømmen 9. Spar på varmeregningen 10. Mere mtin g mindre transprt 11. Mere infrmatin g rådgivning 12. Mere krdinering g samarbejde Siden 2008 har de brnhlmske frsyningsselskaber indenfr egne frretningsmråder arbejdet fr at gennemføre mstillingen, mens de hele tiden har haft et fast g vedvarende fkus på at gennemføre de handlinger, de selv har kunnet implementere, g sm har kunnet løfte egen virksmhed g det brnhlmske samfund. I 2009 udgav Brnhlms Vækstfrum en erhvervsstrategi med fkus på muligheder fr spin ff, vækst g udvikling af det brnhlmske erhvervsliv. Frsyningsselskaberne har derfr i frskelligt mfang deltaget i en række prjekter, der har bibragt dem viden g været med til at ekspnere Brnhlm. Østkraft har bl.a. deltaget i en række prjekter fkuseret mkring elprduktin, -lagring g distributin. Fx Ecgrid, PwerLab, Edisn, PV Island m.fl. Østkraft har arbejdet på mange frnter g fkuserer således både på at nedbringe mængden af anvendt kul g øge andele af bimasse g andre vedvarende teknlgier. Østkraft har anvendt ressurcer på vindmølleplanlægning g energirådgivning g frmidling til brnhlmerne g mverden. Østkraft vil i prjektperiden frtsat spænde bredt, men deltager især med den virksmhedsg brgerrettede frmidling. Østkraft har sm målsætning i 2014 at intensivere sin energispareaktivitet g generere energibesparelser på mere end MWh. Dette svarer til mere end 3,7 % af det samlede elfrbrug på Brnhlm i Østkraft vil arbejde med at styrke samarbejdet med lkale aktører, freninger g virksmheder, herunder branchesammenslutninger sm Tekniq ifm.

15 Bilag 3 til ansøgning m tilskud til: Demnstratin af strategisk energiplanlægning på Brnhlm sm afgrænset ø-samfund afdækning g realisering af besparelserne. Dette sker fr at imødekmme energispareaftalens ønske m at styrke g udbygge markedsrientering. En speciel del af indsatsen i 2014 vil ske på varmepumpe mrådet. Dette arbejde vil dels ske gennem individuel vejledning g rådgivning af private g SMVér, g dels via større infrmatinsmøder, både i Østkrafts demnstratinshus Villa Smart, g ude i lkalmråderne. Infrmatinen vil både have en teknisk karakter med individuelle bygningshensyn, men gså indehlde øknmiske tilbagebetalingskalkulatiner på de enkelte løsningsfrslag. Endvidere vil rådgivningen indehlde frslag til finansiering g brug af tilskudsrdninger tilpasset de enkelte målgrupper. Øskraft vil frtsat gså psøge større kunder g tilbyde gratis energirådgivning fr at identificere større rentable energibesparelser. Østkraft Hlding ejer desuden bigasselskabet Bikraft, der anvender gylle til bigasprduktin. Bigassen anvendes i dag i elprduktinen g verskudsvarmen leveres til fjernvarmenettet i Aakirkeby. Bikraft er i dette prjekt en central virksmhed i relatin til tankerne m grøn industrisymbise g analyser af tilgængelige bimasser samt deres kvalitet. Brnhlms Frsyning har sm frhldsvis nyt selskab (2007) med ansvar fr både vand, varme g spildevand brugt en del ressurcer på at ensarte g ptimere driften. Alligevel har de frmået at deltage i prjekter relateret til spildevand g tilpasning til øgede mængder nedbør samtidig med at de har fulgt den kmmunalt vedtagne varmeplan fr De har således indenfr de sidste år gennemført fjernvarmeprjekter i Aakirkeby, Østerlars g Østermarie. Implementeringen af varmeplanen fra 2007 blev gennemført hurtigere end den frventede tidsplan. Teknik & Miljø fik derfr i 2012 udarbejdet en ny varmeplan. Denne prces medførte mange faglige g plitiske diskussiner m det frnuftige i at planlægge fr fjernvarme når regeringens klimakmmissin pegede på at varmefrsyningen i fremtiden skulle baseres på el, samt at bimasse i stedet skal anvendes i transprtsektren. Kernen i diskussinen blev derfr frdele g ulemper ved fjernvarme kntra individuelle løsninger sm varmepumper. Herunder blev en række emner sm tilstanden af den brnhlmske bligmasse, indpasning af stigende mængder vindkraft i elsystemet, ledningstab, lagringsmuligheder g frskellige teknlgier sm slvarme, bimasse, stre varmepumper på grundvand eller havvand undersøgt g drøftet. Resultatet af drøftelserne blev en plitisk vedtaget varmeplan, hvr en række byer på den brnhlmske nrdkyst skal frsynes med fjernvarme. I varmeplanen er fjernvarmen baseret på bimasse, men der er et øget fkus på mulighederne fr at implementere stre varmepumper i systemet. Tilslutning til fjernvarmen er frivillig. Brnhlms Frsyning vil derfr i prjektperiden gennemføre en række brgerrettede aktiviteter i frbindelse med udbygning af fjernvarmen ligesm selve detailprjekteringen af fjernvarmeprjekterne vil blive gennemført. Sm en del af denne prjektering vil der skulle gennemføres undersøgelser af mulighederne fr øget anvendelse af spildvarme samt muligheder fr fjernkøling. Mulighederne fr at anvende stre varmepumper i fjernvarmen vil ligeledes blive belyst. RVV gennemførte i undersøgelser af mulighederne fr indvinding af getermisk varme. I 2011 får de ret til undergrunden, g sammen med Østkraft har de fået gennemført indledende gelgiske undersøgelser. Resultaterne af disse undersøgelser har været så lvende, at RVV har besluttet at gennemføre seismiske undersøgelser g få udarbejdet en freløbig reservirmdel g breprgnse. Dette arbejde vil pågå i prjektperiden. RVV aftager i dag varme fra kraftvarmeværket Østkraft. Såfremt RVV i fremtiden skal indvinde g distribuere getermisk varme, vil det have mfattende knsekvenser fr Østkraft.

16 Bilag 3 til ansøgning m tilskud til: Demnstratin af strategisk energiplanlægning på Brnhlm sm afgrænset ø-samfund BRK/BOFA leverer i dag varme til fjernvarmenettet i Rønne. BOFA er sm det lkale affaldsselskab underlagt regeringens ressurcestrategi. BOFA skal derfr i prjektperiden arbejde intenst med knsekvenserne er ressurcestrategien fr håndteringen af affaldet på Brnhlm. Ressurcestrategien lægger p til øget anvendelse af rganisk affald, g eventulle muligheder fr anvendelse af affaldet i en bigasprduktin skal derfr afdækkes. Måske skal affaldet afsættes til Bikraft? Ændrede krav til afbrænding affaldet kan måske påvirke leveringen af fjernvarme til Rønne g dermed have betydning fr RVV g Østkraft. BRK herunder Teknik g Miljø samt Vækstfrumsekretariatet har sm kmmune en lang række rller g berøringsflader i frhld til mstillingen af det brnhlmske samfund til et grønt, bæredygtigt samfund en Bright Green Island. Kmmunen vil i prjektperiden indgå med viden g arbejdsindsats på frventeligt flere mråder. Da mange prjekter endnu kun er i støbeskeen, er der ikke pgjrt et ressurcebehv på disse pgaver, g kmmunens medfinansiering i prjektet er derfr fkuseret mkring wrkshpdeltagelse. Kmmunen frventer dg at skulle anvende ressurcer på varmeplanlægning, vindmølleplanlægning, miljøtilsyn, klimakmmunepgørelser, grøn industrisymbise g indsatser på transprtmrådet. Udver dette har kmmunen en indsats rettet md energiptimering af egne bygninger. Mange af pgaverne varetages i dag af Teknik & Miljø. T&M vil derfr stå fr kntakten g frmidling til Kmmunalbestyrelsen. Et særligt fkusmråde fr kmmunen i prjektperiden er vindmølleplanlægning. Udbygning af vindmøller på land g på havet er en af handlingerne i Brnhlms Energistrategi Der har siden vedtagelsen af strategien pågået mange diskussiner mkring størrelse af vindmølleparken, påvirkning af søkablet, knsekvenser fr Østkraft g det brnhlmske samfund. Ligeledes har der været drøftelser m muligheder g knsekvenser ved både at planlægge fr vindmøller på havet g på land, g m pstilling af vindmøller på land ville kunne have en negativ indflydelse fr etablering af havvindmølleparken. Energistyrelsen har i 2013 udpeget et mråde ud fr Brnhlm til mulig placering af en havvindmøllepark. Kmmunalbestyrelsen har i 2013 vedtaget at igangsætte planlægning af vindmøller på land. BRK/BAT er sm det lkale, reginskmmunale trafikselskab ansvarlig fr busdrift g befrdring på øen. Mange brgere skal transprteres på kryds g tværs på frskellige tidspunkter g eventuelt i særligt tilpassede handicapvenlige køretøjer. Det kræver en meget høj grad af detailplanlægning fr, at kørslen kan gennemføres så ptimalt sm muligt. BAT skal i prjektperiden derfr arbejde med implementering af et system til integreret brugerbefrdring. Det vil vise nye muligheder fr at tilpasse bilparken til mere miljøvenlige køretøjer, færre kørte kilmetre g kunne mindske CO2-udledningen. I Brnhlms Energistrategi 2025 er der peget på mulighederne fr, at busserne skal køre på bigas. Freløbig er der dg ikke mulighed fr at anvende lkalt prduceret bigas i transprtsektren. Det frventes i prjektet at blive drøftet, m det frtsat vil være relevant at medtage denne handling fx, hvis prduktinen af bigas øges sm følge af ressurcestrategien. Transprtmrådet er en af de helt stre udfrdringer i mstilling af samfundet. Prjektet vil derfr have et øget fkus på mstilling af transprtsektren. Fr at pnå praktiske erfaringer g fkusere på et mråde, hvr partnerne må anses fr at have gde handle- g beslutningsmuligheder, vil prjektet især fkusere på partnerskabets egen bilpark, da vi her har meget gde muligheder fr at påvirke indkøb g benyttelse. I prjektet skal der derfr gennemføres følgende:

17 Bilag 3 til ansøgning m tilskud til: Demnstratin af strategisk energiplanlægning på Brnhlm sm afgrænset ø-samfund Udarbejdelse af versigt ver bilpark Opgørelse af frbrug af benzin g diesel til transprt Analyse af kørselsbehv g mønstre Gennemgang af muligheder/teknlgier fr at udskifte vgnparken på sigt med biler/busser/lastbiler på CO2-neutralt brændstf Frslag til handlingsplan fr udskiftning af bilpark eller eventuelt andre energireducerende tiltag sm kurser i økkørsel etc. Arbejdet vil bygge på de nuværende erfaringer fra frskellige transprt-relaterede prjekter sm BRK s elbilsprjekt, Delebilsprjektet, Fssilfri transprt, Edisn etc. BCB er sm sekretariat g leder af partnerskabet helt central fr prjektets gennemførsel. BCB har gennem en lang række grønne prjekter en mfattende viden g et gdt netværk til bl.a. virksmheder g videns institutiner. BCB har været central aktør i udvikling g frmidling af Bright Green Island strategien. BCB vil sm neutral samlingsfigur g med sine erfaringer fra arbejdet med Bright Green Island være værdifuld sparringspartner g aktør i den energistrategiske planlægningsprces. BCB ventes desuden at være central i frhld til frmidling af strategien internatinalt ved fx knferencer g besøgende på Brnhlm. Lgics ApS er en Brnhlm-baseret virksmhed, der løser frecasting- g simuleringspgaver fr stre industrielle prduktinssystemer i ind- & udland, såvel sm fr reginale energisystemer. Lgics' medarbejdere har bl.a. stået fr database-, prgrammerings- g mdelleringsarbejdet på den nuværende mdel af det brnhlmske system fr bygningspvarmning med dets indbyggere, pvarmede bygninger, 14 prduktinsenheder g 13 energilagre ver hele øen samt 730 beskrivende sæt årlige vejrdata. Lgics er fr nuværende ved at udbygge mdellen med el-delen. Lgics ApS indgår sm partner med viden m g udbygning af BGTI-simuleringsmdellen især med fkus på transprtmrådet. Brnhlm er en plagt demnstratins- ø-kmmune g Brnhlm har behv fr ny strategisk energiplanlægning Brnhlm står på flere mråder i et vadested. Den gamle energistrategi er verhalet af virkeligheden, regeringen har en række nye krav g ønsker til kmmunerne g frsyningsselskaberne står med en række svære vervejelser g drøftelser af fremtidige muligheder. Al erfaring viser, at samarbejde er nødvendigt, hvis mstillingen skal lykkes. Brnhlm har derfr brug fr at gennemføre en ny strategisk energiplanlægning. Samtidig er Brnhlm unik fr den danske regering g fr verden sm test-ø. Her kan nye teknlgier, metder g samarbejder afprøves, g resultaterne anvendes i fremtidige beslutningsgrundlag. Brnhlm ligger isleret fra resten af Danmark g kun frbundet med et 3 x 60k V søkabel til det svenske el-net. Kablet har flere gange været sat ud af drift. Enten sm led i almindeligt eftersyn eller når skibe slæber deres ankre langs havbunden g ved passage river kablet ver. Det giver ngle særlige udfrdringer i frhld til fx lagring g regulærkraft, men gså et væld af muligheder fr at teste samspil mellem teknlgier g nye teknlgier, der stadig kan sikre en høj frsyningssikkerhed til et fuldt samfund. Brnhlm frventer derfr at kunne levere værdifuld viden g erfaringer fra denne planlægningsprces til den fremtidige statslige energiplanlægning.