Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald"

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives indledningsvis de danske afgifter ved forbrænding af affald, og de danske afgifter ved produktion af varme ved henholdsvis fossile brændsler eller vedvarende energi. Gennemgangen viser, at de danske afgifter ved produktion af affaldsvarme næppe i sig selv vil medføre eksport af affald. Herefter gennemgås afgifter og tilskud i Sverige og Tyskland. Hverken Sverige eller Tyskland har afgifter ved afbrænding af affald. Særligt Tyskland har væsentlige tilskud ved produktion af el ved forbrænding af affald. Herved opnår affald en væsentlig fordel ved energiproduktion sammenlignet med fossile brændsler. Affald I Danmark er der energiafgift på energien i affald. Energiafgiften er den samme pr. GJ for affald som for kul, gas og olie. Der skal endvidere betales CO2-afgift for affald med et fossilt indhold svarende til de gennemsnitlige udledninger af CO2 fra forbrænding af affald. Afgiftssatsen er den samme pr. ton CO2 som ved afbrænding af kul, olie og gas. Samlet set betales ca. 400 kr./t affald a 11 GJ i afgifter i , hvor affaldet giver 7,2 GJ varme og 2,2 GJ el. Ca. 50 kr./kg er CO2-afgift. Konkurrerende brændsler De fleste affaldsforbrændingsanlæg sælger varmen til priser, der svarer til, at varmen var fremstillet ved andre brændsler den såkaldte substitutionspris. Den varme, som affaldsvarmen med, er dyrere end ellers på grund af de danske afgifter på kul, gas og olie, da afgifterne gør fossil varme dyrere. Afgifterne på kul, olie og gas giver derfor en markedsmæssig mulighed for at øge prisen for affaldsvarme. 1 Ved forbrænding af 1 ton gennemsnitligt affald a 11 GJ, hvoraf der kommer 7,2 GJ varme og 2,2 GJ el, vil energiafgiften i 2011 i gennemsnit blive på ca. 350 kr. (7,2 GJ x 48,6 kr./gj). Det er efter vedtagelse af ændrede fordelingsregler for kraftvarme, der er aftalt i forlig om FL 2011, og som forventes at have virkning fra 1. juli Hertil kommer ca. 50 kr. i CO2 afgift ((7,2 GJ+2,2 GJ) x 5,3 kr./gj). Side 1 af 9

2 Konkurrerer de 7,2 GJ affaldsvarme med kul- og gasvarme, kan affaldsvarmen sælges 350 kr. dyrere end ellers på grund af energiafgiften og ca. 75 kr. dyrere i gennemsnit på grund af CO2 afgiften på kul og gas. n stort set alene med varme fremstillet på værker omfattet af CO2 kvoteordningen. Affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af kvoteordningen, hvorfor staten vil spare penge til indkøb af kvoter, hvis affaldets bortskaffes andre steder. Der er ikke energi- og CO2 afgifter på VE varme. Der gives et elproduktionstilskud ved fremstilling af el ved det meste VE dog ikke affald. Tilskuddet udgør 15 øre/kwh el = 41,7 kr./gj el. Fremstilles 7,2 GJ VE varme på et anlæg vil elproduktionstilskuddet udgøre ca. 165 kr. 2 VE varmen er dog normalt dyrere end fossilvarme uden afgift. Brugen af VE varme skyldes derfor ofte, at der er afgifter på den konkurrerende kul- og gasvarme og tilskud til elproduktion, hvilket giver mulighed for at sælge VE varmen dyrere end ellers. Ved eksport af affald vil varmen skulle produceres ved andre energikilder. Nedenstående tabel viser, hvad eksport af 1 ton affald a 11 GJ vil have af virkninger på forskellige offentlige konti, når affaldsvarmen er i konkurrence med henholdsvis varme fra fossile brændsler, varme fra 100 pct. VE brændsel eller knap 20 pct. VE varme og 80 pct. varme fra fossile brændsler. Knap 20 pct. VE varme og godt 80 pct. varme fra fossile brændsler svarer til den gennemsnitlige brændsels sammensætning i dag. Tabellen viser også virkningerne for statens finanser ved eksport af 1 ton affald. 2 Fremstillet på kraftvarmeværk med 58 pct. virkningsgrad for varme og 32 pct. for el, dvs. 7,2/0,58*0,32*41,67. Side 2 af 9

3 Tabel 1: Virkninger for forskellige offentlige konti af eksport af 1 ton affald a 11 GJ, hvoraf, der fremstilles 7,2 GJ affaldsvarme og 2,2 GJ el ved forskellige forudsætninger om konkurrerende varme. - illustrerer et tab og + en gevinst. med kul- og gaskraftvarme med 100 pct. med knap 20 pct. VE og godt 80 pct. fossil varme Tabt energiafgift vedrørende affald Vundet energi- og CO2afgift ved fremstilling af anden varme Tabt CO2 vedrørende affald Sparet udgift for staten ved mindre CO2 uden for kvotesektoren Ekstra elproduktionstilskud I alt statens afgiftskasser I alt afgifts- og PSO kasse I alt statens (afgiftskasser og sparet CO2 udgift) Som det fremgår af tabellen, vil staten opnå en gevinst ved eksport af affald, når affaldsvarme erstattes af varme fra fossile kilder. Staten vil vinde 25 kr. i afgifter og yderligere 50 kr. ved mindre CO2 uden for CO2 kvoten. Erstattes affaldsvarme med 100 pct. VE- varme vil statskassen få et tab som følge af manglende afgiftsbetaling for affaldsvarme på 400 kr., men vinde 50 kr. på grund af mindre CO2 uden for kvoten. Hertil kommer ekstra udgifter for PSO kassen på 165 kr. vedrørende elproduktionstilskud, da produktion af VE varme typisk sker ved kraftvarme. Når 1 ton affald eksporteres, og den mindre affaldsvarme erstattes af knap 20 pct. VE-varme og godt 80 pct. fra fossile brændsler, vil staten hverken tabe eller vinde, idet statens netto afgiftstab går lige op med CO2 gevinsten som følge af mindre CO2 uden for kvoten. PSO kassen vil blive belastet med ca. 30 kr. Fjernes alle danske afgifter og tilskud og forudsættes samme fordeling af brændsel i andre kraftvarmeværker som i dag (20 VE /80 fossil), ville prisen for at brænde affald af i Danmark netto falde med ca. 80 kr./t svarende til nettofordelen for affaldsvarmen (50 kr. for afgiftskassen og 30 kr. for PSO-kassen). Uden afgifter ville der dog blive brugt langt mindre VE, da VE ikke længere vil være konkurrencedygtigt i forhold til anden varme. Det vil da gælde, at den samlede virkning af alle danske tilskud og afgifter på prisen for at brænde affald af er omkring 0 kr. Disse konklusioner gælder, når der ses bort fra virkningerne på at opfylde VE forpligtigelse. Mere herom sidst i notatet. Side 3 af 9

4 Afgifts- og tilskudsregler i udlandet I praksis vil det sandsynligvis særligt være forholdene i nabolandene Tyskland og Sverige, der har betydning for eventuel im- og eksport af almindeligt brændbart affald. Mange andre forhold end afgifts- og tilskudsregler vil kunne påvirke udenrigshandelen, men alt andet lige vil importen af affald fra Danmark stige i vores nabolande, hvis affaldsforbrænding i Sverige og Tyskland understøttes af afgiftsog tilskudsregler. Der bør altid tages forbehold over for fortolkning af udenlandske afgifts- og tilskudsregler. Det er dog sikkert, at der ikke er afgift på affald, der forbrændes i udlandet. Derimod kan der blive givet tilskud til produktion af el ved affald. Desuden kan der være afgifter på kul, olie og gas. Herved kan opnås en afgiftsmæssig rabat for affaldsvarme frem for fossilvarme. Der kan også blive givet tilskud til produktion af el ved anden VE end affald. Sverige Affald Der er ikke længere svensk afgift på afbrænding af affald. Der gives ikke direkte tilskud til afbrænding af VE affald, bortset fra ved udsorteret træaffald, hvor der gives et elproduktionstilskud. Elproduktionstilskuddet svarer til ca. 140 kr. pr. t, ved 11 GJ pr. ton 3. Konkurrerende brændsler I modsætning til Danmark, hvor hovedparten af fjernvarme og kraftvarme fremstilles ved fossilt brændsel, gælder i Sverige en helt anden brændselssammensætning. Omkring 17 pct. af den svenske fjernvarme kommer fra affald. For resten af varmen er der følgende kilder: Varmepumper og elvarme Fossil kraftvarme 15 pct. 12 pct. Fossil fjernvarme 3 pct. VE fjernvarme 30 pct. 40 pct. I gennemsnit kan der regnes med ca. 20 DKr./GJ 4, når affaldsvarme med andet end VE og 0, når affaldsvarme med VE varme. Samlet 3 Tilskuddet til el fremstillet ved frasorteret affaldstræ udgør ca. 13,3 Dkr./GJ affaldstræ, når 20 pct. af energien i træet bliver til el. 4 Den største afgiftsbelagte konkurrent er eldrevne varmepumper. Her udgør afgiften ca. 20 kr./gj varme, dog ca. 2/3 heraf i udvalgte nordlige egne. Side 4 af 9

5 vægtet belastes konkurrenter til afgiftsfri affaldsvarme med ca. 6 kr./gj i afgifter. Brændes 1 ton affald a 11 GJ, hvoraf fremstilles 7,2 GJ varme vil det svenske afgiftssystem give et afgiftstilskud på i gennemsnit ca. 45 kr. Fravær af CO2 afgift på affaldets CO2 subsidierer i praksis yderligere affald med ca. 50 kr./ton affald ved en pris på CO2 svarende til godt 150 kr./t. I Sverige gives et elproduktionstilskud ved brug af VE inklusive frasorteret affaldstræ, men ikke andet affald Tilskuddet gives via et elcertifikatsystem. Prisen på certifikater varierer og har i de seneste 12 måneder i gennemsnit været på knap 300 Skr./MWh = ca. 0,24 DKr./kWh = 66,7 Dkr./GJ. Fremstilles 1 GJ VE varme på et kraftvarmeværk i kombination med 0,55 GJ VE el vil elproduktionstilskuddet svare til ca. 36,7 Dkr./GJ varme. Den næststørste konkurrent er fossil kraftvarme. Der er betydelig afgiftsrabat vedrørende brug af fossile brændsel i kraftvarmeværker i Sverige og særligt for kvoteomfattede værker, der er fritaget for svensk energiafgift og betaler 15 pct. af svensk CO2 afgift. Brændslet til kraftvarme fordeles proportionalt med produktion af henholdsvis el og varme. Den svenske CO2 skat på kul er i 2010 på SKr. pr. ton svarende til ca. 105 SKr./GJ. Brændsel til kraftvarme belastes dog med 15 pct. heraf = ca. 15,7 SKr. eller ca. 12,6 Dkr. Har værket haft en virkningsgrad på 87,5 pct. svarer det til ca. 14,4 DKr./GJ kulkraftvarme. Tilsvarende for gas og olie er afgiftsbelastningen på ca. 7,8 DKr./GJ, og 10 kr./gj. Sammenvejet giver det ca. 10 kr./gj. For fossil fjernvarme, hvor de dominerende brændsler er olie og gas er afgiften sammenvejet ca. 70 kr./gj. Side 5 af 9

6 Tabel 2: Virkninger for forskellige offentlige konti i Sverige af eksport fra Sverige af 1 ton affald a 11 GJ, hvoraf, der fremstilles 7,2 GJ affaldsvarme og 2,2 GJ el ved forskellige forudsætninger om konkurrerende varme. med kul- og gaskraftvarme med 100 pct. med 30 pct., 40 pct. VE fjernvarme og godt 30 pct. fossil varme Tabte afgiftsindtægter fra mindre affald Vundet energi- og CO2afgift ved fremstilling af anden varme Sparet udgift for staten ved mindre CO2 uden for kvotesektoren Ekstra elproduktionstilskud * I alt statens afgiftskasser I alt afgifts- og PSO kasse I alt statens (afgiftskasser og sparet CO2 udgift) *Tilskud til frasorteret træaffald ignoreret. Det ses af tabellen, at de svenske finanser vil vinde 195 kr. ved eksport af 1 ton affald a 11 GJ, heraf 145 kr. i afgifter, når affaldsvarmen erstattes af fossil varme eller varmepumper. Konkurrerer affaldsvarmen med vil de svenske finanser vinde ca. 50 kr. ved eksport af 1 ton affald fra Sverige. Er konkurrenten vil den svenske PSO kasse dog tabe ca. 265 kr., som skal gives til VE-el. Vægtes de forskellige varmekonkurrenter (30 pct., 40 pct. VE fjernvarme og godt 30 pct. fossil varme) understøttes affaldsforbrænding i Sverige med 45 kr./t via afgifter på konkurrerende brændsler, ca. 50 kr./t via fritagelse for CO2 afgift af affaldets CO2 indhold, men belastes med ca. 80 kr./t fordi, der gives tilskud til konkurrerende. Her er set bort fra tilskud til elproduktion ved udsorteret affaldstræ. Tyskland Affald Der er ikke føderale afgifter på afbrænding af affald i Tyskland. Konkurrerende brændsler I Tyskland er der også afgifter på kul, olie og gas. Men i praksis fritages kul, olie og gas, der anvendes til kraftvarme. Der kan endog blive givet et tilskud til Side 6 af 9

7 fossilt baseret el fremstillet som kraftvarme. De tyske tilskud til VE el er meget høje. For 1 ton affald med 11 GJ, der alene består af VE er tilskuddet på ca. 350 kr. Kommer 60 pct. af energien fra VE og 40 pct. fra plast mv. som i gennemsnitligt dansk affald er tilskuddet på ca. 210 kr. Disse tilskud til affalds VE trækker i retning af, at prisen på at brænde affald af kan reduceres i Tyskland. Men affaldsvarmen med ren fører tilskuddene til, at prisen for at brænde affald af er højere end ellers, da tilskuddet til ren VE-kraftvarme er større end ved afbrænding af affald, som følge af at affaldet også har et fossilt indhold. Hovedparten af fjernvarmen fremstilles dog ved fossile brændsler. Der er derfor med stor usikkerhed regnet med, at den samlede effekt af de tyske tilskudsregler er, at prisen på afbrænding af gennemsnitligt affald kan reduceres med ca. 150 kr./t. 5 Tabel 3: Virkninger for forskellige offentlige konti i Tyskland af eksport fra Tyskland af 1 ton affald a 11 GJ, hvoraf, der fremstilles 7,2 GJ affaldsvarme og 2,2 GJ el ved forskellige forudsætninger om konkurrerende varme. med kul- og gaskraftvarme med 100 pct. med 10 pct., 90 pct. fossil varme Tabte afgiftsindtægter fra mindre affald Vundet energi- og CO2afgift ved fremstilling af anden varme Sparet udgift for staten ved mindre CO2 uden for kvotesektoren Ekstra elproduktionstilskud I alt statens afgiftskasser I alt afgifts- og PSO kasse I alt statens (afgiftskasser og sparet CO2 udgift) Når der eksporteres 1 ton affald fra Tyskland, hvor affaldsvarmen med fossil varme vil det i praksis ikke have betydning for de tyske afgiftsind- 5 Tilskud til el fra ren biomasse udgør ca. 32 kr. pr. 1 GJ affald, hvor 0,2 GJ bliver til el. For et ton affald med 11 GJ vil tilskuddet da udgøre ca. 353 kr. Er der 60 pct. VE i affaldet (gennemsnitligt dansk affald), vil tilskuddet udgøre ca. 212 kr./t affald. fra 1 ton affald fortrænger 7,2 GJ anden varme. Er det falder VE elproduktion med ca. 4 GJ, hvorved tilskud falder ca. 640 kr. Hvis affaldsvarme 10 pct. med skønnes det, at affaldsvarme fortrænger tilskud for ca. 65 kr. Side 7 af 9

8 tægter, men den tyske stat vil vinde ca. 50 kr. på grund af mindre CO2 udenfor kvotesektoren. I praksis spiller energiafgifter ikke nogen rolle i Tyskland vedrørende fjernvarme. Afgifterne er 0, hvis det er kraftvarme og små ved ren fjernvarme. Den tyske PSO ordning vil yderligere vinde ca. 210 kr., da der ikke gives tilskud til el produceret ved kul eller gas. Konkurrerer affaldsvarmen med vil den tyske PSO kasse derimod tabe ca. 430 kr. Når affaldsvarme med 90 pct. fossil fjernvarme og 10 pct. VE kraftvarme vinder den tyske PSO kasse i gennemsnit 145 kr. ved eksport af 1 ton affald og den tyske stat yderligere 50 kr. ved mindre CO2 i affald. Sammenfatning Virkningerne af afgifter, tilskud mv. på prisen for afbrænding af affald i Danmark, Sverige og Tyskland, kan sammenfattes som i nedenstående tabel, idet der er betydelig usikkerhed om virkningerne i udlandet. Tabel 4: Virkninger af afgifter og tilskud på prisen af at afbrænde affald i Danmark Sverige og Tyskland ved forskellige forudsætninger om konkurrerende varme. med kul- og gaskraftvarme med 100 pct. med vægtet nationalt gennemsnit heraf afgifter -heraf tilskud Virkninger af afgifter og tilskud på pris for afbrænding af affald : Kr./t Kr./t Kr./t Kr./t Kr./t Danmark Sverige Tyskland Virkningerne af afgifter og tilskud på prisen for at brænde affald af afhænger kritisk af, hvilken varme affaldsvarmen med. Konkurrerer affaldsvarme med fossilvarme vil afgifter og tilskud støtte affaldsforbrænding i alle tre lande, da mindre afgifter og større tilskud pr. GJ fra affald end fra fossile kilder. I Danmark med 25 kr./t, i Sverige i gennemsnit 145 kr./t og i Tyskland 210 kr./t. Konkurrerer affaldsvarmen med vil afgifter og tilskud straffe affaldsforbrænding. Det er fordi støttes endnu mere end affaldsforbrænding. Nettobelastningen er 565 kr./t i Danmark, 265 kr./t i Sverige og 430 kr./t i Tyskland. Konkurrenterne til affaldsvarmen er vidt forskellig. I Tyskland er konkurrenten overvejende fossil varme, i Danmark hovedsagelig fossil varme, men i Sverige hovedsagelig VE varme. Side 8 af 9

9 Vægtes med den gældende brændselssammensætning er resultatet, at afgifterne netto belaster prisen for at brænde affald af med 85 kr./t i Danmark, 35 kr./t i Sverige, mens der er en nettostøtte på 145 kr./t i Tyskland. Den gennemsnitlige nettobelastning i Danmark på 85 kr./t kan hovedsagligt forklares ved, at staten får indtægter fra affaldsforbrænding (CO2-afgift), svarende til de omkostningerne anlæggene påfører staten ved udledninger af CO2. Hertil kommer, at konkurrerende varme får elproduktionstilskud. Netto vil staten hverken tabe eller vinde ved import eller eksport af affald, da staten har CO2-omkostninger. Det gælder således, at selv om der er høje afgifter i Danmark på affald, har afgifterne næppe nogen betydning for udenrigshandelen, fordi det samtidig gælder, at der også er høje afgifter på den varme affaldsvarmen med i Danmark. I Sverige understøttes affaldsvarme af afgifter på andre fossile energikilder, men en betydelig del heraf neutraliseres af, at der gives støtte til VE el (dog sjældent til VE affaldsel), der er en stor konkurrent til affaldsvarme i Sverige. I Tyskland spiller afgifter ikke nogen større rolle for affaldsmarkedet. Derimod er der meget høje tilskud til VE el herunder til el fra VE affald. De danske afgifts- og tilskudsregler vil stort set ikke have nogen nettovirkning på udenrigshandelen med affald. Og den danske stat vil hverken vinde eller tabe ved udenrigshandel med affald. Derimod vil statskasserne i Sverige og Tyskland tabe ved import af affald og særligt fossilt affald. Og særligt for Tyskland vil import af VE affald belaste den tyske PSO kasse. Særligt om virkning på EU s VE forpligtigelse. Son nævnt gælder, at den danske stat hverken understøtter eller belaster leverandørerne af affald til danske affaldsforbrændingsanlæg. Derimod er varmeforbrugerne belastet af afgifterne, og affaldsforbrændingsanlæggene må betale den danske stat svarende til de omkostninger, de påfører staten ved at afbrænde fossilt brændsel uden for CO2 kvotesektoren. Udenrigshandel med affald vil derfor ikke påvirke den danske stats finanser direkte. En del af affaldet består dog af VE. Eksporteres der VE affald, vil det gælde, at Danmark alt andet lige vil få vanskeligere ved at opfylde EU s VE forpligtelse. Danmark er forpligtet til, at VE forbruget skal udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug i Ved eksport af VE affald vil der da skulle skaffes andet VE til veje andet steds. Og i modsætning til VE affald gives der støtte til anden VE. Eksport af VE affald vil derfor kunne føre til, at staten på den ene eller anden måde vil skulle give ekstra tilskud til anden VE. På denne indirekte måde vil staten tabe ved eksport af VE affald. Side 9 af 9

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Afskaf affaldsafgiften

Afskaf affaldsafgiften Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvorfor afgifter på energi? God skattepolitik: Alene punktafgifter på særlige varer, hvis der er en særlig (god)

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag.

2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. 2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2011-231-0042 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag

Læs mere

Omkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Omkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Omkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Høringsnotat. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning.

Høringsnotat. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning. Høringsnotat Høringspart og det pågældende høringssvar Aalborg Portland: Virksomheden finder det urimeligt, at skulle betale afgift i lyset af, at man har investeret ca. 25 mio. kr. i teknologi til reduktion

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Klik og vælg dato J.nr. 13-0113636 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om afgift af

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Dansk Fjernvarme Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Troels Bagger Hviid Senior, Indirect TAX Aarhus 25 29 47 95 Troels.Hviid@dk.ey.com Fjernkøling Ud fra et afgiftsmæssigt synspunkt

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

REFUSION AF ENERGIAFGIFTER EFTER ELPATRON REGLERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme

REFUSION AF ENERGIAFGIFTER EFTER ELPATRON REGLERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme REFUSION AF ENERGIAFGIFTER EFTER ELPATRON REGLERNE John Tang, Dansk Fjernvarme PROGRAM Gennemgang af elpatron reglerne v. John Tang Klagesagen og afgørelsen v. Ivan Ibsen Opgørelse af ekstra godtgørelse

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 2 Offentligt. Skatteministeriet J. nr. 2008-231-0017 Udkast 22. september 2008

Skatteudvalget L 126 - Bilag 2 Offentligt. Skatteministeriet J. nr. 2008-231-0017 Udkast 22. september 2008 Skatteudvalget L 126 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2008-231-0017 Udkast 22. september 2008 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, kulafgiftsloven og forskellige andre

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 3 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 14. november 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1) 2015/1 LSV 70 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-3155177 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov

Læs mere

Forslag. Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) til

Forslag. Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) til 2010/1 LSF 80 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-231-0039 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 37 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 37 Offentligt Skatteudvalget L 207 - Bilag 37 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 26. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014 www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere