Proaktiv vidensdagsorden gennem forskning i praksis. Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef

Transkript

1 Proaktiv vidensdagsorden gennem forskning i praksis Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef Socialpædagogernes Lederkonference 27. september 2017

2 To indfaldsvinkler Hvordan påvirker I vidensdagsordenen? Hvordan bruger I vidensdagsordenen i jeres arbejde? 2

3 Dagsorden Vidensdagsorden og praksisnær forskning Når dokumentationsdagsordenen overtager Lederens rolle: Skabe mening ud af viden 3

4 VIVE VIVE har til formål at levere anvendelsesorienterede analyser og forskning i emner, som er relevante i forhold til velfærdssamfundets udvikling og udfordringer. VIVE udvikler og formidler viden om samfundsforhold med betydning for befolkningens levevilkår, som bidrager til at kvalificere velfærdsdebatten og styrke beslutningsgrundlaget for den offentlige sektors opgaveløsning. VIVE skal bidrage til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt 4

5 Forskningsbaseret viden til understøttelse af praksisviden Forventning om at det socialpædagogiske arbejde er evidens- eller i det mindste vidensbaseret Evidensbasering viden = forskningen får en større betydning i forhold til at dokumentere effekten af bestemte sociale og pædagogiske indsatser Fra sikker viden til aktuelt bedste tilgængelig viden Evidensbaseret praksis som en måde at arbejde på når ens arbejde baseres på den bedst tilgængelige viden (best practice) Når praktikere og deres organisationer systematisk arbejder med at supplere og udvikle egne erfaringer og fagligheder med viden fra forskning. Og at det sker mhp at opbygge et mere solidt fagligt grundlag for beslutningstagen Forsøg En "indsats" udvikles i praksis eller importeres fra udlandet Evaluering Indsatsen afprøves og effekten evalueres af forskere Implementering Indsatsen implementeres på baggrund af forskningsresultaterne 5

6 De vanskelige betingelser for praksisnær forskning: Socialpolitikkens usikkerhedsprincip Hypotese: Kompleksiteten på det sociale område, gør det kompliceret at arbejde evidensbaseret, så det både er muligt at indsamle og analysere data om og samtidig giver mening for dem, der arbejder med og modtager indsatsen. Jo mere information der indsamles om outcome, des mere komplekst bliver det at analysere, og des sværere er det at linke outcome til indsatsen. The paradox of outcomes: The more we measure, the less we understand LOWE, T., New development: Public Money & Management, 33(3), pp

7 Illustration af kompleksitet: Når vi sammenligner resultatmål om social mobilitet med mål på to andre policy-områder 1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. 2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse. 4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse eller beskæftigelse. 5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse. 6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet. 7. Færre skal være hjemløse. 8. Der skal være større effekt af stofmisbrugsbehandlingen. 9. Der skal være større effekt af alkoholbehandlingen. 10.Flere uden for arbejdsfællesskabet skal være en del af den frivillige indsats. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i fht de faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 1. Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. 2. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. 3. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. 4. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. 5. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhe-derne kan få den arbejdskraft, de har behov for. 6. Regler og bureaukrati fjernes så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer.

8 Et par eksempler på når forskning og praksis arbejder sammen - Opsporingsmodellen Hvordan styrker og kvalificerer vi den tidlige opsporing og den tidligere indsats? Udvikling af en opsporingsmodel Enkle konkrete redskaber Vægt på faglighed Tværgående samarbejde Baseret på et sæt fælles værdier og teorier Resultater Underretninger 1½ år tidligere Underretninger er mere kvalificerede Børn i gul zone ses Initiativtager: Socialstyrelsen Deltagende kommuner: Haderslev, Viborg, Norddjurs, Vordingborg, Assens Forskningsunderstø ttelse: VIVE m.fl. givelser/udgivelse/i5510/ Tidlig-opsporing-afboern-i-en-socialt-udsatposition---idekatalog Der handles hurtige og indenfor normale rammer 8

9 Et par eksempler på når forskning og praksis arbejder sammen Furesø Kommune og VIVE et partnerskab Udvikle en sammenhængende indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og problemstilling snarere end den organisatoriske opbygning. En indgang til systemet, så indsatserne koordineres med fokuser på at skabe effekt. Beskæftigelsesområdet Virksomhedspraktik Mentorstøtte Uddannelsesområdet PPR Støtte til lektier Socialområdet SKP Aktivitets-/samværstilbud Boligområdet Byomdannelse Boligsocial indsats /udgivelse/i14541/helhedsorient eret-indsats-for-udsatte-familier Sundhedsområdet Genoptræning Psykiatrisk behandling INDSATSER Familie koordinator Familiens plan 9

10 Vidensbaseret praksis HVAD VIRKER (EFFEKT)? ANALYTISK DATADREVET ORGANISATION FOR HVEM OG HVORDAN? HANDLE- KOMPETENCER INFRASTRUKTUR 10

11 Vi er ikke i mål Despite this growth of research activity and despite the considerable attempts to prioritise research effort on areas of greatest knowledge needs, it is widely recognised that the linkages between research effort, knowledge enhancement and informed action are not yet working to best effect..initiatives to close the gap between evidence and policy and practice in health care and in other sectors such as education, social care and criminal justice. These initiatives exist alongside growing recognition of the challenges inherent in attempting to change complex social systems and the need to attend to a wide range of political, psychological and organisational factors. nyt/nyheder/artikler /paa-vej-modvidensmobilisering/ 11

12 Kendskab til viden fører ikke automatisk til at viden anvendes Kendskab til forskning og anden faglig viden fører ikke i sig selv til, at fagprofessionelle at arbejde inspiration fra det, de har læst eller hørt om der skal mere til. Skal være relevant og meningsfuld for praksis Det socialpædagogiske arbejde: En faglig tilgang, forståelse af borgerens udfordringer og ressourcer, skabe relationer til borgere, arbejde på tværs, organisering af arbejdet, kompetencer Vidensmobilisering Anvendelse af viden er en social og relationel proces, hvor forskellige videnskilder inddrages og viden omformes i de konkrete processer og møder faciliteret af vidensmæglere Forskning kan både handle om effekter, men bidrager også med viden om målgrupper, relationen mellem borgere og institutioner, samspillet mellem velfærdsydelser, organisering af arbejdet mv. 12

13 En lille detour: Når vidensdagsordenen kapres eller smelter sammen med effektmåling Evidence on what works is provided by performance indicators and numbers (Hood & Dixon, 2016). Performance by numbers = kobles til at forvaltning, policy og praksis skal være mere analytisk og evidensbaseret (Hood og Dixon) Færre mål (fx Behn) RBS kobles til afbureaukratisering med fokus på færre og kun meningsfulde dokumentationskrav Brug af progressionsmålinger: Det kommunale niveau Sagsbehandler niveau Tilbud/leverandører Frivilligt eller krav Beslutningsgrundlag Ledelsesinformation eller ej Dokumentationskrav på dagtilbudsområdet: Meningsfulde, vurderes at højne kvaliteten, men er tidskrævende 0-13 dokumentationskrav pr. kommune 0-7 dokumentationskrav pr. daginstitution paa-dagtilbudsomraadet

14 Det sociale område - eksempler på intenderede og ikke-intederende tendenser når vi sætter viden om resultater og effekt i spil i praksis Mangler fælles mål: Mange forskellige målgrupper rummer både misbrugere, handicappede, ældre og socialt udsatte børn, unge og voksne. Der findes ikke ét klart mål. Kompleksiteten inden for det sociale område gør det udfordrende at udvikle og styre efter performance-mål. Jo mere information, der indsamles om outcome, des mere komplekst bliver det at analysere og linke outcome til indsatsen Men det er mulig at styre efter resultaterne hvis der opstilles mål, der afspejler de overordnede politiske prioriteringer frem for mål, der detailstyrer frontmedarbejdernes indsats. Fokus på enkeltsager: Politikere og ledere er bange for dårlige sager. Tager beslutninger, som er sikre nu og her, for at hindre negativ omtale. Men som ikke altid er mest hensigtsmæssigt på langt sigt. 14

15 Vidensdagsordenen rammer en styringsdagsorden, som også præger praksis Hierarkisk styring Regelstyring (Serviceloven og Ankestyrelsen) Aktivitetsbaseret økonomistyring Effektstyring Tillids- og værdibaseret styring Tværgående koordination og samskabelse Risc management Den danske offentlige sektor: Lag-på-lag styring (Ejersbo & Greve 2014) Sammenhængsreform 1. Mere tid til kerneopgaven 2. Bedre velfærd på tværs af sektorer 3. En mere tidssvarende offentlig sektor 4. Bedre ledelse Effektiviserings- og moderniseringsprogram - 5 temaer: 1. Effektiv indkøb og konkurrenceudsættelse 2. Effektiv drift, nye organiseringer og samarbejdsformer 3. Digitalisering og velfærdsteknologi 4. Regelforenkling og afbureaukratisering 5. Bedre ressource-udnyttelse og styring

16 Brug af faglige viden i den pædagogiske praksis 16

17 Vidensinput 17

18 PRAKSIS FORSKNING En ramme for at arbejde med vidensmobilisering Hvad kendetegner målgruppen? Hvorfor har de problemer? Hvad er deres motiver? Hvor går det galt? Hvad gør andre? Hvilke indsatser virker? Hvilke elementer er vigtige? Hvad skal man ikke gøre? Hvad koster det? Hvad er problemet? Hvem er målgruppen Hvor stort er problemet? Hvem gør noget? Hvad plejer vi at gøre? Hvad har vi ressourcer og kompetencer til at gøre? Hvad skal vi gøre anderledes? Hvem skal gøre hvad? Ledelsens opgaver i forbindelse med vidensmobilisering Mobilisere og sætte viden i spil mellem det strategiske og operationelle niveau Lede opad, udad, nedad Kvalitetsforbedring, feedback og beslutningstagen Incitamentsstruktur og medarbejdernes motivation Videns-, dokumentations-, mål- og indikatorsanering 18

19 Kontaktoplysninger