DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark"

Transkript

1 DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005

2

3 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko s. 5 Hvad er globalisering? s. 9 Danmark og globaliseringen muligheder og udfordringer s. 11 Vi er ikke længere blandt de bedst uddannede i verden s. 19 Vi skal forske mere og have mere ud af vores viden s. 24 Vi skaber ikke nok vækstvirksomheder s. 28 Savnes: Et innovativt løft i hele Danmark s. 31 Den danske vej i den globale økonomi s. 37

4 Danmark og globaliseringen Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-2620 Albertslund Telefon: Publikationen kan hentes på hjemmesiden Publikationen kan også hentes på ministeriernes hjemmesider: Finansministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Statsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Oplag: Pris: Gratis ISBN: ISBN: Elektronisk udgave Design: Datagraf A/S Trykt i Danmark, juni 2005 af: Datagraf A/S

5 5 Globalisering mulighed og risiko Globaliseringen betyder en åbning af verden, som vi har ønsket os, og som giver Danmark store muligheder. Vi handler og kommunikerer med næsten alle lande nu også med lande i Østeuropa og Asien. Vi deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling og i udviklingen af ny viden og teknologi. Det har gjort, at Danmark i dag er blandt de rigeste lande i verden. Vi skal bruge de muligheder, som globaliseringen giver Danmark. Vi skal gøre os gældende i konkurrencen på de internationale markeder. Vi skal deltage i den dynamiske udvikling, som globaliseringen medfører. Det vil gøre os rigere. Det kan give os bedre job. Og dermed får vi mulighed for højere livskvalitet og bedre velfærd. Men udviklingen medfører også risici. Vi risikerer, at vi i den skærpede konkurrence ikke vil kunne fastholde vores position blandt de rigeste lande i verden, fordi andre lande vil overhale os. Og vi risikerer, at globaliseringen vil opsplitte det danske samfund, fordi ikke alle har uddannelse og omstillingsevne til at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Især de ufaglærte risikerer at blive hægtet af udviklingen. Derfor skal vi forstærke vores konkurrencekraft og vores sammenhængskraft. Det danske svar Det er regeringens mål, at Danmark fortsat skal høre til blandt de rigeste lande i verden. Og at vi fastholder et helt og trygt samfund uden store skel. Danmark skal fortsat være et land, hvor det er godt at leve, bo og arbejde. Skærpet konkurrence Et rigt og helt samfund Konkurrencekraft Risiko for større skel GLOBALISERINGENS UDFORDRINGER DET DANSKE SVAR Sammenhængskraft

6 6 Danmark har en række styrkepositioner. Vi har en sund samfundsøkonomi. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked og en bredt funderet erhvervsstruktur. Og vi har en god infrastruktur og en veludbygget offentlig sektor. Men vi har også svage sider, som vi skal have rettet op på: Vores uddannelser skal styrkes. I dag sakker vi bagud i forhold til andre lande. Forskningen skal øges, og vi skal have mere ud af vores viden. Flere vækstvirksomheder skal skabes for at sikre nye, gode job. Vores samfund skal være mere innovativt, så hele samfundet deltager i fornyelsen. Vi skal ikke konkurrere på lønnen alene. Vi skal bygge på dygtighed og foretagsomhed. Det er grundlaget for den konkurrencekraft, som skal sikre velstand og gode, vellønnede arbejdspladser. Og alle skal med. Alle skal have kvalifikationer, så de kan klare udfordringerne fra den stærkere konkurrence. Det er grundlaget for vores sammenhængskraft, som sikrer et helt og trygt samfund. Det kræver, at vi ruster Danmark bedre. Derfor har regeringen sat nogle klare mål: Vi skal have uddannelser i verdensklasse. Vi skal være et førende vidensamfund. Vi skal være et førende iværksættersamfund. Og vi skal være et innovativt samfund, hvor alle bidrager til fornyelse. Det gælder også for den offentlige sektor. Den er stor sammenlignet med andre lande. Derfor er det særligt vigtigt, at den er effektiv og bidrager til værdiskabelsen. Målene er meget ambitiøse. De kræver forandringer mange forandringer. Det er mål, der kræver politisk handlekraft, klare prioriteringer og en ekstra indsats. Vi har et godt udgangspunkt. Og vi har før i historien vist, at vi kan forny os. Men det kræver, at vi har et klart Et rigt og helt samfund KONKURRENCEKRAFT OG SAMMENHÆNGSKRAFT Et innovativt samfund Et førende iværksættersamfund Et førende vidensamfund Uddannelser i verdensklasse

7 7 billede af vores svagheder og viljen til at rette op på dem. Alle skal tage et ansvar for den opgave. Det kan ikke sikres af Folketinget eller af regeringen alene. Det er et ansvar, som gælder alle. Det gælder unge og ældre. Medarbejdere og ledere. Private virksomheder og offentlige institutioner. Alle skal bidrage til at sikre Danmarks fremtid som et rigt og helt samfund. Samtidig skal vi have fokus på, at udviklingen også er til fordel for udviklingslandene. Frem mod en samlet strategi Regeringen vil i foråret 2006 fremlægge en samlet strategi, som skal ruste Danmark til at klare globaliseringens udfordringer. Til at rådgive regeringen om strategien har regeringen nedsat et Globaliseringsråd med deltagelse af blandt andet repræsentanter fra fagforeninger, erhvervslivets organisationer og personer fra virksomheder og fra uddannelses- og forskningsverdenen. Regeringen vil i det næste år sammen med Globaliseringsrådet drøfte de centrale spørgsmål, som vil være afgørende for at styrke Danmark i forhold til globaliseringens udfordringer. Hvordan kan Danmark bedst gribe globaliseringens muligheder? Og hvordan kan vi bedst forberede os på de udfordringer, globaliseringen stiller os overfor? Regeringen ønsker en bred, offentlig debat om disse spørgsmål. Denne pjece er regeringens bidrag til debatten. Pjecen er blandt andet inspireret af drøftelser i Globaliseringsrådet, men står alene for regeringens regning. Læs mere om arbejdet på her kan du følge arbejdet, læse centrale dokumenter og give dit besyv med.

8 8 GLOBALISERINGENS DYNAMIK DRIVKRÆFTER HVAD SKER DER? Hurtigere udvikling af teknologi Vi handler stadig mere med andre lande Liberalisering af handel og finansstrømme Markedsøkonomiens indtog i Kina, Østeuropa mv. Hurtigere og billigere kommunikation Billigere transport STÆRKERE KONKURRENCE Vi kommunikerer mere på tværs af grænserne Vi investerer stadig mere i andre lande Vi udveksler stadig mere viden og teknologi med udlandet Vi tager stadig oftere arbejde i andre lande

9 9 Hvad er globalisering? Vi lever i en globaliseret verden. En verden, hvor lande bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Når vi handler, er indkøbskurven fyldt med både danske og udenlandske varer. Vi ser fjernsyn fra mange lande, og når vi tager på ferie, er verden åben. Vi søger oplysninger og viden på Internettet. Og vi samarbejder og udveksler viden med stadig større selvfølgelighed med folk fra andre lande og kulturer. Resultatet af den økonomiske globalisering og den teknologiske udvikling er først og fremmest stærkere konkurrence. Stærkere konkurrence mellem virksomheder i alle lande om at have den bedste vare til den rette pris. Konkurrence om at vide mest og være bedst til at udnytte det, vi ved. Konkurrence om at tiltrække de bedste hoveder. Dem, vi konkurrerer med, er i høj grad virksomheder i andre vestlige lande lande som Norge, Frankrig og Canada. De vestlige lande står for ca. 80 procent af vores eksport og import og vil også i årene fremover være vores vigtigste samhandelspartnere og konkurrenter. I de senere år har udviklingen i Østeuropa og Sydøstasien dog betydet, at vi er begyndt at have mere kontakt og at handle mere med befolkningsrige lande HVAD ER DER SKET I DE SIDSTE 15 ÅR I DANMARK? Vi HANDLER NÆSTEN DOBBELT så meget med udlandet Vi INVESTERER TRE GANGE mere ud af og ind i Danmark Hver dansker kan i gennemsnit KØBE EN TREDJEDEL mere

10 10 DEN NYE GLOBALE ARBEJDSDELING FRA IDÉ TIL MODETØJ... USA Og andre lande køber tøjet DANMARK Idé og design af tøj AUSTRALIEN Farmere producerer ulden UKRAINE OG POLEN Delene syes sammen til det færdige tøj INDIEN OG KINA Ulden væves, og knapper produceres som Kina og Indien. Handlen med disse lande fylder i dag kun lidt i det samlede billede, men den er vokset hurtigt i de senere år. Fremover vil Kina og Indien med stor sikkerhed spille en stadig større rolle i verdensøkonomien. Nye, bedre og billigere kommunikationsmuligheder og faldende transportpriser betyder, at der er blevet bedre mulighed for, at dele af produktionen kan foregå andre steder på kloden. Produktionen kan i stigende grad splittes op i delprocesser, som hver især kan placeres i den del af verden, hvor vilkårene er mest fordelagtige for virksomhederne. Og liberalisering af kapitalmarkederne betyder, at investeringer i ny produktion og arbejdspladser sker dér, hvor afkastet er størst. Udflytning af produktionsopgaver til lavtlønslande har fundet sted i mange år. Men hastigheden i udflytningen kan tage til fremover. Og som noget nyt kan også serviceopgaver og videnintensive arbejdsopgaver flyttes ud, især fordi kommunikationen på tværs af grænser kan ske hurtigt, sikkert og billigt. Internet og bredbånd gør det muligt for en softwarevirksomhed i Danmark at lade indiske programmører stå for udvikling og programmering uden, at forskellen i tid og sted har nogen nævneværdig betydning. Stadig flere danske brancher kan derfor i fremtiden blive mere udsat for konkurrence. Virksomheder i alle lande også de højtudviklede lande som f.eks. USA, Finland og Holland vil fremover ruste sig for at stå stærkere i den globale konkurrence. Det betyder, at konkurrencen fra de lande også vil blive hårdere fremover. Samlet giver det store muligheder, men også store udfordringer.

11 11 Danmark og globaliseringen muligheder og udfordringer At Danmark er et af de rigeste lande i verden, og at vi samtidig har skabt et velfærdssamfund uden store skel, skyldes mange ting. Vi har været gode til at få mange både mænd og kvinder med på arbejdsmarkedet. De danske virksomheder har været gode til at skabe værdi og arbejdspladser de har været effektive, idérige og præget af godt købmandskab. En god infrastruktur, en relativt stor og veluddannet arbejdsstyrke og en veludbygget offentlig sektor har også spillet en væsentlig rolle. Samtidig har vi formået at skabe et fleksibelt arbejdsmarked og en stærk økonomi med overskud på de offentlige finanser, positiv betalingsbalance og lav rente og inflation. Det danske samfund har mange stærke sider. Derfor har vi gode muligheder i den globale konkurrence. Men globaliseringen stiller også øgede krav, hvis vi fortsat vil være et af de rigeste lande i verden og fortsat vil fastholde et helt samfund uden skel. Vi skal udnytte de muligheder, som globaliseringen giver os, men vi skal også være parate til at håndtere de udfordringer, den bringer med sig. Og vi skal have et globalt udsyn. Globaliseringen giver store muligheder Vi kan udnytte globaliseringen til at øge vores velstand til at blive et rigere samfund. Den stærkere konkurrence og åbningen af en række nye markeder forstærker den internationale arbejdsdeling og specialisering. Danske virksomheder får bedre mulighed for at producere de varer og serviceydelser, de er bedst til. Og bedre mulighed for at sælge dem til forbrugere verden over. Det samme gælder for amerikanske, spanske og kinesiske virksomheder. Når landene hver især specialiserer sig i det, de er bedst til, bliver resultatet, at alle kan producere mere med de samme ressourcer. Det giver større velstand i både de rige lande og i udviklingslandene. HVAD ER MED TIL AT SKABE ET RIGT OG HELT SAMFUND? Stor og veluddannet arbejdstyrke Et fleksibelt arbejdsmarked Stærk forskning og innovation Globalt udsyn Velfungerende produkt- og kapitalmarkeder ET RIGT OG HELT SAMFUND Dynamiske iværksættere Velfungerende offentlig sektor og infrastruktur Sund og afbalanceret økonomi

12 12 GLOBALISERINGENS KONSEKVENSER FOR DANMARK UDFORDRINGER MULIGHEDER Et rigere samfund Mere spændende og bedre betalte job Adgang til nye og større markeder Risiko for højere ledighed og lavere lønfremgang for kortuddannede Risiko for at vi ikke længere er blandt de rigeste Større omstillingspres på virksomheder og medarbejdere

13 13 De nye arbejdspladser i udviklingslandene vil ofte være forbundet med ringere standarder, end det er tilfældet i de rige lande. Det gælder f.eks. arbejdsmiljø, løn- og ansættelsesvilkår samt kravene til miljøbeskyttelse. Det har rejst spørgsmålet, om konkurrencen sker på rimelige vilkår. Nye job og økonomisk udvikling giver imidlertid de fattigere lande mulighed for en gradvis forbedring af vilkårene på disse områder på samme måde, som det er sket i de rige lande over en længere årrække. Og som det er sket i nogle lande, som indtil for få årtier siden var fattige lavtlønslande, men som nu har fået større velstand. Udviklingslandene har derfor modsat sig krav om, at de skulle leve op til højere standarder for arbejdsvilkår mv. for at kunne handle med de rige lande. Deres argument er, at det vil forhindre dem i at komme ind i et positivt udviklingsforløb. Danske virksomheder, der investerer i udviklingslande eller handler med udviklingslande, må overveje de vilkår, det sker på. Der er behov for en dialog mellem relevante grupper om, hvordan hensynet til udviklingslandene bedst varetages. Udviklingen giver de rige lande også Danmark mulighed for at skabe flere vellønnede job inden for f.eks. højteknologi, kommunikation, design og markedsføring. Samtidig nedlægges andre, mere rutineprægede job i takt med, at danske virksomheder specialiserer sig i produkter af høj kvalitet og med højt indhold af viden. For den enkelte dansker kan gevinsterne ved globaliseringen vise sig både i form af højere løn og ved, at mange varer og serviceydelser bliver billigere, så vi får råd til at købe mere. men også store udfordringer Med globaliseringen og den skærpede konkurrence følger imidlertid også en risiko for et mere splittet arbejdsmarked. Og en risiko for at Danmark ikke længere vil være blandt verdens rigeste lande. For virksomhederne følger der et større omstillingspres, som f.eks. stiller krav om udvikling af nye produktionsmetoder, nye typer af produkter og om at arbejde sammen på nye måder. Med andre ord krav om løbende fornyelse og forandring. DANMARK HAR JOBOVERSKUD I VORES SAMHANDEL MED UDLANDET... I 2003 gav dansk eksport ca.... BÅDE VIRKSOMHEDER OG MEDARBEJDERE OMSTILLER SIG... Der er sket store ændringer i Danmark igennem det sidste århundrede. Vi er ikke længere et landbrugssamfund, der i høj grad lever af at eksportere smør og bacon, og vi er heller ikke et traditionelt industrisamfund, der lever af at eksportere masseproduceret tøj og møbler. Vi lever i stigende grad af at levere varer og serviceydelser af høj kvalitet og med et højt indhold af viden. Det har krævet omstilling af både virksomheder og medarbejdere: I 2003 fortrængte importen ca.... Der var i færre ansat i industrien end i Til gengæld var der flere ansat i de private serviceerhverv. Siden 1980 har vi hvert eneste år oprettet og nedlagt omkring job i Danmark ved start og lukning af virksomheder eller større udvidelser og indskrænkninger. Det svarer til ca. hvert 10. job. Ca danskere skifter job hvert år. På en gennemsnitlig arbejdsplads er hver tredje medarbejder ansat inden for det seneste år.

14 14 SIDEN 1994 ER BESKÆFTIGELSEN... FLERE JOB TIL VELUDDANNEDE FÆRRE JOB TIL UFAGLÆRTE INDEN FOR ERHVERV I TILBAGEGANG faldet for danskere, som alene har afsluttet folkeskolen og steget for danskere med en videregående uddannelse, og... Privat sektor INDEN FOR ERHVERV I FREMGANG faldet for danskere, som alene har afsluttet folkeskolen... Offentlig sektor... og steget for danskere med en videregående uddannelse. Ufaglærte Faglærte Kort, mellemlang og lang videregående uddannelse Risiko for opsplitning af arbejdsmarkedet Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører, at virksomhederne får brug for mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. Der bliver brug for medarbejdere, som kan og vil udvikle sig, være fleksible og lære nyt. Og der bliver brug for flere højtuddannede og færre kortuddannede. De ufaglærtes jobmuligheder på arbejdsmarkedet bliver dårligere. I den private sektor er andelen af ufaglærte job faldet med ca. 15 procent siden Og i den offentlige sektor har faldet været lidt større. Selv i de erhverv, som har oplevet stigende beskæftigelse i de senere år, er der sket et fald i antallet af job til dem, der alene har en folkeskoleuddannelse. Samtidig er andelen af beskæf- tigede med en videregående uddannelse f.eks. designere, laboranter, journalister og jurister steget. I fremtiden bliver der også flere højtuddannede og færre ufaglærte. Men virksomhedernes behov for højtuddannet arbejdskraft kan vokse hurtigere end antallet af unge, der tager en videregående uddannelse. Og formentlig vil antallet af ufaglærte i de kommende år ikke falde lige så hurtigt som antallet af job, der ikke stiller krav til formel uddannelse. Der er ca på det danske arbejdsmarked, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Hvis vi ikke gør noget, risikerer de at komme under pres enten i form af stigende ledighed eller lavere lønfremgang. Det danske arbejdsmarked er præget af en hurtig jobomsætning. Hvert år skifter ca danskere job. Hvert år bliver der oprettet ca arbejdspladser i nye virksomheder eller i virksomheder med stor vækst. Og et tilsvarende antal job bliver nedlagt, fordi virksomhederne lukker, rationaliserer eller indskrænker produktionen væsentligt. De fleste af de afskedigede finder hurtigt et nyt job. Det gælder også de ufaglærte. Men de ufaglærte har større risiko end andre for at blive hængende i ledighed. Jo længere uddannelse man har, desto større er sandsynligheden for, at man hurtigt kan få et nyt job til en god løn. Dynamikken på det danske arbejdsmarked gælder for alle grupper. Selv om de ufaglærte er i særlig risiko for

15 15 at komme under pres, så skal alle andre elektrikerne, slagterne, folkeskolelærerne, ingeniørerne osv. også være parate til at omstille sig. Til at skifte job måske til en anden branche. Til at vedligeholde og forbedre kompetencer. Hvis vi ikke sikrer, at flere får en uddannelse, og at de ufaglærte får forbedret deres kompetencer og hvis vi ikke gør det hurtigt nok risikerer vi et mere opdelt arbejdsmarked: På den ene side den veluddannede elite, som vil have gode jobmuligheder og få en god løn. På den anden side de ufaglærte, som enten kan få svært ved at finde job eller risikerer at få lavere lønstigninger end andre grupper. Og i midten den store del af danskerne, som ikke i samme grad som de ufaglærte er under pres, men som alligevel skal være rustet til at tage del i omstillingen på arbejdsmarkedet. En sådan opsplitning af arbejdsmarkedet skal vi undgå. Historisk set har vi kunnet få udbud og efterspørgsel efter forskellige typer af arbejdskraft til at passe sammen. Det har vi blandt andet kunnet, fordi uddannelsesniveauet har været stigende, og vi har været gode til at efteruddanne os. Derfor har vi kunnet bevare et samfund uden store eller stigende lønforskelle og med en relativt lav ledighed. Det er en udfordring at fastholde det mønster fremover især fordi uddannelsesniveauet stagnerer. Og hvis vi ikke får håndteret den udfordring rigtigt, risikerer vi voksende skel i vores samfund. Vi skal forblive et helt og trygt samfund, og vi skal sikre, at vi som samfund får størst mulig gavn af gevinsterne fra globaliseringen. Det kræver, at alle grupper kan klare udfordringerne fra den stærkere konkurrence. Alle skal have gode kompetencer og være parate til at omstille sig. Vi kan ikke forudse, hvad fremtidens job vil være. Derfor er det evnen og lysten til omstilling og udvikling i sig selv, der er afgørende. Risiko for at Danmark bliver overhalet En anden stor udfordring vil være at sikre, at vi fortsat er blandt de rigeste lande i verden. Vi skaber værdi ved at RISIKO FOR UBALANCE PÅ ARBEJDSMARKEDET? UDFLYTNING AF ARBEJDSPLADSER GIVER GEVINSTER UDE OG HJEMME... Ufaglærte: Højere ledighed og lavere løn? Højtuddannede: Lavere ledighed og højere løn? Når der flytter produktion fra Danmark til f.eks. Indien... Antallet af ufaglærte falder... Antallet af job til højtuddannede stiger hurtigt får Danmark en gevinst får Indien en gevinst men antallet af ufaglærte job falder formentlig hurtigere?... men kan antallet af højtuddannede følge med? I dag Om 20 år I dag Om 20 år... fordi danske virksomheder får lavere omkostninger, forbrugerne billigere varer, og... fordi de nye job, som erstatter udflyttede arbejdspladser, også skaber værdi.... fordi de får større investeringer, og... fordi de får større videntilførsel og større velstand.

16 16 VORES VELSTAND ER STEGET MERE END FINNERNES... (Årlig stigning i pct.) PRODUKTIVITETEN ER SIDEN 1995 VOKSET LANGSOMMERE I DANMARK... Siden 1995 er finnernes produktivitet steget mere men vi har fået bedre priser for vores varer Vores velstand er steget mere end i Finland producere varer og serviceydelser, som forbrugerne i Danmark og i andre lande vil betale for. Jo mere forbrugerne værdsætter de varer og tjenesteydelser, vi producerer, desto mere vil de betale for dem og desto mere værdi skaber vi. Når Danmark i dag er et rigt land, skyldes det, at vi har været dygtige til at skabe større og større værdi for hver time, vi har arbejdet. Vi har haft en høj produktivitet. Og vi har samtidig været gode til at omsætte idéer og viden til produkter og ydelser, som har kunnet sælges til høje priser i udlandet. I de sidste 10 år har vi i Danmark oplevet en større vækst i den samlede købekraft og dermed velstand end f.eks. Finland. Det er sket, selv om produktiviteten i finske virksomheder er steget mere end i de danske. Det skyldes, at priserne på danske eksportvarer er steget, samtidig med at priserne på de varer, vi importerer, er faldet. Det omvendte har gjort sig gældende i Finland. Hvis vi skal fastholde vores position som et af de rigeste lande i verden, skal vi fastholde bredden i vores erhvervsliv og vores gode evne til at få bedre priser for vores eksport, end vi betaler for vores import. Men vi skal samtidig blive bedre til at øge produktiviteten. I de sidste 15 år har vi ikke været lige så dygtige til at øge vores produktivitet som andre lande. Produktiviteten i Danmark er steget langsommere end i EU-landene og USA. Vi skal derfor blive endnu bedre til at konkurrere på kompetencer på viden og idérigdom og på omstillingsevne. Vi skal sikre velstandsudviklingen ved at udvikle, producere og markedsføre varer og ydelser med et stort indhold af viden og af en høj kvalitet, så mange vil betale en højere pris for dem. Virksomhederne skal være innovative og bedre til at skabe og anvende ny viden. Det stiller krav om et højt uddannelsesniveau og et højt niveau for forskning. Og om at den viden, der skabes i forskningen både i Danmark og i udlandet hurtigt og effektivt spredes til virksomhederne og dermed kan omsættes i produkter og ydelser, som skaber værdi. Når vi i stigende grad skal konkurrere på viden, skal vi også være i stand til både at fastholde vores egne talenter og tiltrække gode hoveder fra hele verden. For viden flytter derhen i verden, hvor det bedst kan betale sig. Multinationale selskaber lægger deres udviklingsafdelinger, hvor de bedste videnmiljøer findes. Og førende

17 17 forskere og dygtige studerende vælger de bedste universiteter. Det skal være attraktivt at leve, bo og arbejde i Danmark. Når vi skal være helt i front i den globale konkurrence om viden, kræver det, at vi selv har noget at tilbyde. At vi er attraktive. At vi har stærke videnmiljøer, mange gode forskere, og at vi har høj international kvalitet i vores uddannelser. At vi er gode til at udnytte vores viden og nye ideer. Og at vi har et globalt udsyn. Vi skal udnytte vores styrker og rette op på vores svagheder Globaliseringen og den teknologiske udvikling giver os store muligheder og store udfordringer. Vi kan ikke og vi skal ikke konkurrere på lønnen alene. Vi skal heller ikke opstille kunstige barrierer, som blot vil afskære os selv fra de muligheder, som globaliseringen giver. Det vil kun gøre os fattigere. Vi kan og vi skal konkurrere på viden og dygtighed. Når de andre bliver billigere, skal vi blive bedre. Bedre til at producere på en smartere måde. Eller bedre til at finde på helt nye ting at producere. Så vi kan skabe gode, vellønnede job i Danmark. Danmark har historisk vist, at vi har evnen til at forny os og omstille vores samfund til ændrede vilkår. Det er en styrke. Men der er vigtige områder, hvor vi i dag viser svaghedstegn. Det er tegn på, at fundamentet for vores høje omstillingsevne er ved at svækkes. I dag sakker vi bagefter på uddannelsesområdet i forhold til de andre lande. Vi har behov for at styrke eliten og løfte bredden fra folkeskoler til universiteter. Vi skal forske mere, og vi skal have endnu mere ud af vores investeringer i ny viden. Nye forskningsresultater og forretningsidéer skal i højere grad omsættes til nye produkter og ydelser. Vi skal blive bedre til at frembringe nye virksomheder, der kan skabe grundlag for vækst og nye arbejdspladser i Danmark. Og vi skal være gode til at tænke kreativt og forny os. For at styrke Danmark har regeringen allerede formuleret en række klare mål. Vi skal ruste Danmark til udfordringerne fra globaliseringen og udviklingen i teknologi og viden ved at udnytte vores styrker og rette op på vores svagheder. REGERINGENS MÅL Danmark som førende vidensamfund: Vi sætter det mål, at det offentlige og de private virksomheder tilsammen øger indsatsen inden for forskning og udvikling, så Danmark i 2010 når op på et beløb over 3 pct. af bruttonationalproduktet, heraf 1 pct. offentlig forskning. Danmark som førende iværksættersamfund: Vi sætter det mål, at Danmark i 2015 er blandt de samfund i verden, hvor der nystartes flest vækstvirksomheder. Uddannelser i verdensklasse: Vi sætter det mål, at eleverne i folkeskolen bliver blandt verdens bedste til læsning, matematik og naturfag. At alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og mindst 85 pct. i 2010 og 95 pct. i Og at mindst 45 pct. gennemfører en videregående uddannelse i 2010 og 50 pct. i Et innovativt samfund: Vi sætter det mål, at Danmark er verdens mest konkurrencedygtige samfund i 2015.

18 18 VI SKAL UDNYTTE VORES STYRKER OG RETTE OP PÅ VORES SVAGHEDER Styrker Svagheder Vi har en sund økonomi Vi har et velfungerende arbejdsmarked Vi har en god infrastruktur og en veludbygget offentlig sektor Vi har en bredt funderet erhvervsstruktur MEN... Vi sakker bagud i uddannelseskapløbet Vi forsker ikke nok og får ikke nok ud af vores viden Vi skaber ikke nok vækstvirksomheder Vi har ikke tilstrækkeligt fokus på fornyelse i hele samfundet

19 19 Vi er ikke længere blandt de bedst uddannede i verden De danske uddannelser har en række kvaliteter, men også nogle væsentlige svagheder. Vores uddannelser er ikke længere i verdensklasse. Svaghederne på de forskellige trin i uddannelsessystemet betyder, at danskerne sakker bagud i forhold til andre lande. Tidligere var vi blandt de højst uddannede i verden. Befolkningen som helhed er derfor stadig godt placeret i internationale uddannelsessammenligninger. Midaldrende danskere har typisk lige så lang uddannelse som de jævnaldrende i de lande, vi normalt sammenligner os med, og væsentlig længere end tidligere generationer. Deres børn de unge i dag er til gengæld sakket bagud, og andelen af unge danskere med en videregående uddannelse er lavere end i de andre lande. Det skyldes både, at for få danske unge tager en videregående uddannelse, men også at de gør deres uddannelse færdig senere end i andre lande. Vores grundlæggende faglige færdigheder er ikke gode nok De grundlæggende faglige færdigheder for dem, der går ud af folkeskolen, er på flere områder ikke gode nok og slet ikke på niveau med de bedste i andre lande. Alt for mange børn lærer ikke at læse godt nok, vi klarer os dårligt i naturfag og ikke godt nok i matematik. En stor del af vores unge forlader folkeskolen med så utilstrækkelige kundskaber i læsning, at de har svært ved at leve op til kravene videre i ungdomsuddannelserne og i de videregående uddannelser. Det gælder ikke mindst blandt indvandrere og deres efterkommere. Folkeskolen er også dårlig til at understøtte en høj social mobilitet. Sammenlignet med andre lande har forældrenes uddannelsesbaggrund stor betydning for, hvordan børnene klarer sig i skolen. UDDANNELSESKAPLØBET DE UNGE DANSKERE HAR IKKE FASTHOLDT DE ÆLDRE GENERATIONERS UDDANNELSESMÆSSIGE FORSPRING... Danmark Finland Norge Korea Irland EU Ingen har en videregående uddannelse Halvdelen har en videregående uddannelse

20 20 For mange tager ikke en uddannelse, og de, der gør, er for lang tid om det En alt for stor del af vores unge årige ca. hver ottende har kun folkeskolen som ballast og er ikke under uddannelse. Det er væsentligt flere end i Storbritannien, Finland og Sverige. Disse unge har den største risiko for at komme under pres fra globaliseringen. Og jo flere de er, jo mere udsatte er de. Danske unge bruger for lang tid på deres uddannelse. Den typiske alder ved afslutning af uddannelsen er blandt de højeste i verden. Det er ikke realistisk og formentlig heller ikke hensigtsmæssigt at stile efter, at alle går den lige vej gennem uddannelsessystemet. Nogle unge har brug for mere tid end andre der skal være plads til at vælge om og tage velbegrundede pauser. Men det er et problem, at vi er så længe om at blive færdige. I gennemsnit er vi 2 1 /2 år længere om at gennemføre vores uddannelse, end vi kunne have været, hvis vi var gået den lige vej gennem uddannelsessystemet. Det mindsker arbejdsstyrken og antallet af højtuddannede og øger andelen af kortuddannede. Det medfører, at vi får for lidt ud af vores investeringer i uddannelse, og det trækker vores velstand ned. Årsagerne er mange Danmark er det land i verden, der investerer mest i uddannelse. Og på hvert enkelt uddannelsesniveau folkeskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse er de danske uddannelser blandt de dyreste i verden. Derfor burde vores uddannelser også være blandt de bedste i verden. Svaghederne i vores uddannelsessystem har formentlig mange årsager. Næsten alle danske børn er i en pasningsordning. Alligevel bruger vi ikke systematisk den mulighed for at understøtte børnenes samlede læringsforløb. Folkeskolen udvikler glade, selvsikre og samarbejdsorienterede unge, men folkeskolen har for lidt fokus på de faglige færdigheder. Og der har i mange år ikke været tradition for systematisk evaluering af eleverne. Der har manglet fokus på effektiv og professionel ledelse. Mange

21 21 lærere underviser i fag, som de ikke er uddannet til at undervise i, og den faglige specialisering i forhold til små og store elever er begrænset. Spørgsmålet er, om manglende disciplin hos eleverne på nogle skoler forstyrrer undervisningen. Og spørgsmålet er, om alle forældre fuldt ud løfter deres ansvar for, at børnene er udhvilede og parate til skoledagen og får læst deres lektier. Talenterne plejes ikke godt nok de 25 procent bedste danske elever ligger, når det gælder læsning, under de tilsvarende i f.eks. Finland og Canada. Omvendt er vi heller ikke gode nok til at støtte de svageste elever og sikre, at alle har forudsætningerne for at uddanne sig videre. 16 procent af de danske elever er så dårlige til at læse, at det svækker deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dårlige læseevner er også en barriere senere i livet både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. På ungdomsuddannelserne har vi mange forskellige tilbud, men måske bliver de mange tilbud til en jungle, hvor mange farer vild? Langt de fleste 94 procent af en årgang starter i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men alt for mange hver sjette gennemfører aldrig. Særligt på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er frafaldet stort. Og blandt dem, der gennemfører, er der ikke ret mange, der efterfølgende fortsætter på en videregående uddannelse. Årsagerne kan være mange. Uddannelserne er måske ikke tilstrækkeligt fokuseret på hverken talenterne eller de svage elever. Mangel på praktikpladser er også et vedvarende problem, som på trods af mange års indsats og diskussion endnu ikke er løst. Spørgsmålet er også, om vi er gode nok til at omstille erhvervsuddannelserne til arbejdsmarkedets nye behov. De gymnasiale uddannelser forbereder ikke de unge godt nok til en videregående uddannelse og giver ikke de unge tilstrækkelig lyst til og mod på at fortsætte og særligt fortsætte direkte på en videregående uddannelse. DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM ER IKKE LÆNGERE I VERDENSKLASSE De danske årige ligger i top-5 i verden målt ved andelen med en videregående uddannelse, mens de årige er nede på en 14. plads. Tilbagegangen skyldes primært en mere beskeden stigning i uddannelsesniveauet i Danmark end i andre lande, men også at danske unge færdiggør deres uddannelse senere. En grov korrektion herfor bringer Danmark op på en 13. plads. Hvis de unges nuværende valg i uddannelsessystemet ikke ændrer sig fremover, vil ca. 44 pct. af de 15-årige i 2003 få en videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet i andre lande vil formentlig også stige. Hver fjerde af de 15-årige i 2003 forventes aldrig at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenlignet med ca. 30 OECD-lande i Pisa-undersøgelsen 2003 opnåede danske 15-årige en 12. plads i matematik, en 16. plads i læsning og kom fjerdesidst i naturfag kun foran Mexico, Portugal og Tyrkiet. I 2001 var Danmark det land i verden, der investerede mest i uddannelse. I alt investerede Danmark 8,8 pct. af BNP fordelt på 1,7 pct. til uddannelsesstøtte og 7,1 pct. i udgifter til uddannelsesinstitutionerne. Den danske folkeskole er en af verdens dyreste. De danske videregående uddannelser (korte, mellemlange og lange) er set under ét fjerdedyrest i verden, målt på udgifter pr. elev pr. år, og endnu dyrere, hvis uddannelsesstøtte (SU) indregnes. De tre dyreste er USA, Canada og Korea.

22 22 RESULTATERNE STÅR IKKE MÅL MED UDGIFTERNE... Udgifter pr. elev i folkeskolen Elevernes resultater i læsning, matematik og naturfag i folkeskolen (gennemsnit) OECD OECD Skala fra 460 til 550 PISA-point, hvor alle! OECD-lande undtagen Mexico ligger. Danske unge starter sent på de videregående uddannelser, og frafaldet er for stort. På de korte og mellemlange uddannelser er frafaldet procent på nogle af de lange videregående uddannelser er frafaldet endnu større. På universitetsuddannelserne er vores unge for lang tid om at blive færdige. En del af forklaringen er, at mange af de studerende ikke er parate til at tage vare på deres egen uddannelse eller ikke har de fornødne faglige forudsætninger. Men det skyldes også manglende ledelsesmæssigt fokus på at reducere frafaldet og de lange studietidsforlængelser. Og spørgsmålet er, om undervisningen er god nok, og om undervisningsopgaven får tilstrækkelig høj prioritet. Især mange af de humanistiske universitetsuddannelser har ikke nok sigte på erhvervslivets behov. Det medvirker til, at arbejdsløsheden er forholdsvis høj og nok højere, end den ellers kunne være. Samtidig er der få, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. Alle universitetsuddannelser skal have en langt mere tydelig erhvervsprofil. Og vi skal blive bedre til at bruge ny viden og nye forskningsresultater på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Globaliseringen stiller også stigende krav til vores evner til at begå os internationalt. På alle uddannelsesniveauer skal det sikres, at vores unge har faglige kompetencer og har et globalt udsyn. Det stiller øgede krav til vores uddannelsesinstitutioner. De skal i højere grad blive i stand til at deltage i den globale konkurrence om at udvikle de bedste uddannelses- og forskningsmiljøer, indgå i internationalt samarbejde og tiltrække kvalificerede undervisere og studerende fra hele verden. Resultaterne i uddannelsessystemet skal stå mål med udgifterne, og vi må overveje, hvordan vi får langt mere ud af de penge, vi investerer i uddannelse. Udviklingen skal vendes Danmark skal have uddannelser i verdensklasse. Flere skal uddannes til at kunne mere. Det er en stor udfordring, som vil kræve nytænkning. Men det skal lykkes. Alle skal løftes, både talenterne og bredden. Og det kan lade sig gøre at forbedre uddannelserne.

23 FLERE SKAL HAVE EN UDDANNELSE I DAG: ANTAL ELEVER I EN KLASSE MED 24, DER VIL FÅ... MÅL 2015: ANTAL ELEVER I EN KLASSE MED 24, DER VIL FÅ en videregående uddannelse: en ungdomsuddannelse: en videregående uddannelse: en ungdomsuddannelse: alene folkeskolen: 4... alene folkeskolen: 1? Selv om problemerne er mange, er der også noget at bygge videre på. Uddannelsessystemet er økonomisk stærkt. Den danske folkeskoles elever er internationalt blandt de allermest positive over for samarbejde, og de sociale relationer i skolen sikrer en høj grad af fællesskab. Eleverne er gode til at anvende IT og klarer sig pænt i problemløsning. Lærerne er engagerede og forandringsparate. Erhvervsuddannelserne har sikret faglærte høj beskæftigelse og medvirket til høj mobilitet blandt andet fordi arbejdsmarkedets parter tager ansvar for at sikre nationalt anerkendte og brugbare kompetencer. Det er resultater, som vi skal være glade for, og som vi skal fastholde. Men for at få uddannelser i verdensklasse er der brug for at styrke kvaliteten og se på, om vi udnytter vores ressourcer godt nok. DE CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan sikrer vi, at danske børn både talenterne, bredden og de svage bliver bedre til grundlæggende færdigheder som bl.a. dansk, matematik og naturfag? Hvordan forbedrer vi læreruddannelsen? Hvordan får vi en bedre og stærkere ledelse i folkeskolen? Hvordan sikrer vi, at forældrene løfter deres ansvar for børnenes adfærd og indsats i folkeskolen? Hvordan tilbyder vi flere børn læring i daginstitutionerne? Hvordan øger vi antallet af unge med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge vælger rigtigt, så de får færre studieskift? Hvordan nedbringer vi det store frafald på vores ungdomsuddannelser og på de videregående uddannelser? Er tilskyndelsen til at uddanne sig god nok? Hvordan kan vi få de unge til at blive tidligere færdige med deres uddannelse? Hvordan øger vi interessen for naturvidenskab og teknik? Hvordan sikrer vi, at de unge under deres uddannelse får færdigheder til at begå sig internationalt?

24 24 Vi skal forske mere og have mere ud af vores viden Selv om Danmark ligger pænt højt i forhold til andre lande, skal vi forske endnu mere. Det gælder både den offentlige og den private forskning. to til tre gange så mange ph.d.er, og vi er gennem de senere år kommet endnu mere bagud. Vi skal derfor blive bedre til at pleje vores talenter. Vi har gennem en årrække i praksis nedprioriteret forskningsområder, som har et mere erhvervsmæssigt perspektiv. Teknik og naturvidenskab er blandt de forskningsområder, der har betydelige potentialer i erhvervslivet. Men de offentlige bevillinger til disse forskningsområder er de senere år steget betydeligt mindre end forskningsbevillingerne til humaniora og samfundsvidenskab. Forskningsbevillingerne til sundhedsvidenskab og jordbrugs- og veterinærvidenskab er også steget mindre end bevillingerne til humaniora og samfundsvidenskab. Forskningens erhvervsmæssige perspektiv skal styrkes Danmark uddanner færre ph.d.er pr. indbygger end lande som Finland og Sverige. Det er især på de tekniske og naturvidenskabelige områder, at Danmark halter bagefter. Og for de private virksomheders forskningsindsats er netop teknisk og naturvidenskabelig forskning vigtig. På disse områder uddanner Finland og Sverige VI INVESTERER MINDRE I FORSKNING END SVERIGE OG FINLAND... FORSKNING I NATURVIDENSKAB OG TEKNIK ER BLEVET NEDPRIORITERET... Sverige Finland Samfundsvidenskab Danmark USA Privat Offentlig Humaniora Naturvidenskab Teknik Norge %afbnp. 0% 1% 2% 3% 4% Bevillingerne til forskning

25 25 DE OFFENTLIGE FORSKNINGSMIDLERS FORDELING I DER ER MINDRE KONKURRENCE OM DE OFFENTLIGE FORSKNINGSKRONER I DANMARK... Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Jordbrug/veterinær Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Andel af hver offentlig forskningskrone tildelt i konkurrence Når vi skal have mest forskning for pengene og forskning af høj kvalitet, skal vi ikke alene blive bedre til at prioritere forskningsmidlerne, men også skærpe konkurrencen om midlerne ikke mindst via krav om kvalitet. I Danmark er det kun hver tredje offentlige forskningskrone, der tildeles i konkurrence mellem forskere og forskningsinstitutioner. I et land som Finland er det omkring hver anden forskningskrone. Vi er for dårlige til at sprede viden Vi er heller ikke gode nok til hurtigt og effektivt at omsætte ny viden til nye produkter og serviceydelser. Samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner som f.eks. universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne er ikke godt nok. Det er et område, hvor Danmark er kommet sent i gang i forhold til andre lande. Kun tre procent af de danske virksomheder har et meget tæt samspil med forskningsinstitutionerne. Samtidig får Danmark alt for få licensaftaler med erhvervslivet ud af den offentlige forskning i forhold til andre lande. Det er eksempler på, at der i dag overføres for få idéer mellem danske videninstitutioner og erhvervslivet. Ansættelsen af højtuddannede kandidater og ph.d.er i erhvervslivet er formodentlig den vigtigste kilde til at sprede den viden, som skabes i forskningen, ud i samfundet og virksomhederne også de små og mellemstore virksomheder og de offentlige institutioner. I Danmark er andelen af arbejdsstyrken, der er højtuddannet inden for de tekniske fag, vigende i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Det svækker dansk erhvervslivs muligheder for at anvende nye forskningsresultater til innovation. Desuden er det for sjældent, at danske forskere bevæger sig mellem ansættelse i offentlige og private forskningsmiljøer. Her skal vi styrke tilskyndelsen for den enkelte forsker til at krydse grænsen. Vi skal turde støtte eliten og udnytte vores styrker Som lille land skal vi undgå at sprede indsatsen over for mange små forskningsmiljøer og institutioner. Efter international målestok er vores videninstitutioner hver for sig meget små. Udfordringen består i at sikre større faglig koncentration og samarbejde mellem institutionerne. En udfordring, der også gælder internationalt, hvor vi skal

26 26 blive bedre til at deltage aktivt i internationale forskningsprojekter og samarbejder såvel i Europa, som i USA og i Asien. Danmark producerer kun omkring en procent af verdens samlede forskning. Vi kan umuligt selv producere al den viden, vi har behov for. Vi skal derfor have stærke danske forskningsmiljøer for at hjemtage viden fra udlandet. Vi skal turde støtte op om de bedste miljøer og fremme eliten inden for forskning og uddannelse. Kun på den måde kan vi for alvor skabe videnmiljøer i verdensklasse. Og kun på den måde kan vi tiltrække og fastholde de mest talentfulde udenlandske forskere og studerende samt internationale virksomheders udviklingsafdelinger. Det er afgørende for, at vi får overført ny viden af højeste kvalitet fra udlandet. Vi skal ikke kun tænke i højteknologi, men også skabe de rette rammer for innovation i mere bred forstand. Der er forskel på at producere højteknologisk udstyr og designe tøj. Begge produkter kræver imidlertid konstant tilførsel af ny viden og kreativitet, hvis vi skal være med i front i den globale konkurrence. Vi skal blive bedre til at kombinere de styrker, vi har, inden for viden, kreativitet og godt købmandsskab. Danmark skal rustes bedre som vidensamfund På en række områder kan vi gøre det bedre, men Dan- OFFENTLIG FORSKNING FØRER TIL FÅ LICENSAFTALER MED ERHVERVSLIVET... Holland Tyskland Belgien Danmark 0 10 Antal licensaftaler pr. mia. forskningskroner Vi skal forske mere og have mere ud af vores viden Med fem færdiguddannede naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige ph.d.er pr indbyggere i alderen år placerer Danmark sig væsentligt lavere end lande som Sverige, Finland og Tyskland, der uddanner De offentlige forskningsbevillinger til de naturvidenskabelige og tekniske områder er i de senere år steget under halvt så meget som bevillingerne til de samfundsvidenskabelige og humanistiske områder. Kun tre pct. af de danske virksomheder har et meget tæt samspil med videninstitutioner som f.eks. universiteterne. Lande som Sverige og Finland udtager mere end dobbelt så mange højteknologiske patenter pr. indbygger som Danmark. Finland udtager 51 højteknologiske patenter pr. mio. indbyggere og Sverige 38, mens Danmark kun udtager 16. Ifølge OECD har Danmark spredt forskningsindsatsen over for mange små enheder. Lande som Tyskland og Holland har henholdsvis to og tre gange så mange indbyggere pr. universitet.

27 27 mark har et godt udgangspunkt. Vi har mange dygtige forskere i Danmark, der på udvalgte områder producerer forskning i verdensklasse. Selv om vi er et lille land, ligger Danmark i top 20 over verdens mest forskningsproducerende lande, og danske forskere er blandt de flittigst citerede i verden. For at Danmark fremover kan være et førende vidensamfund og stå stærkt i den globale konkurrence om viden, må vi imidlertid overveje, hvordan vi kan ruste os bedre.? DE CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan skaber vi det bedste grundlag for vækst i den private forskning og udvikling? Hvordan prioriterer vi vores forskning og innovation, så vi fremmer udviklingen af områder med erhvervsmæssige perspektiver? Hvordan fremmer vi eliten inden for forskning og uddannelse samtidig med, at vi løfter bredden? Er det et problem, at vi har mange universiteter i Danmark? Hvordan udbygger vi et bedre samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner? Hvordan øger vi det internationale forskningssamarbejde? Hvordan fremmer vi videnspredning via en øget ansættelse af højtuddannede i erhvervslivet? Hvordan organiserer vi forskningen bedst muligt, så vi ikke som et lille land spreder indsatsen på for mange små enheder? Hvordan sikrer vi videnspredning samtidig med beskyttelse af kommercielle og intellektuelle rettigheder?

28 28 Vi skaber ikke nok vækstvirksomheder I Danmark er vi ikke gode nok til at skabe nye vækstvirksomheder virksomheder, der skaber nye arbejdspladser og høj omsætning. Set i forhold til en række andre lande har Danmark færre nye virksomheder, der kommer ind i et solidt vækstforløb. Det er et problem. Gennem de nye virksomheder sker der en stadig afprøvning af idéer og nye måder at gøre tingene på. Nogle idéer må kasseres, mens andre danner grundlag for fremtidens arbejdspladser. Når der udvikles en ny, banebrydende teknologi, kan der f.eks. opstå et helt nyt marked. Men det kan i lige så høj grad dreje sig om butikken, der gør det hele lidt anderledes. Jysk er et godt eksempel på en virksomhed, der opfandt sit eget koncept og udviklede sig til en international detailvirksomhed. Iværksætteri i uddannelserne Lysten til at starte egen virksomhed kan understøttes af vores uddannelser: Ved at udvikle selvstændighed og virkelyst og ved at sætte fokus på iværksætteri i uddannelserne lige fra folkeskolen til universiteterne. Viden om at starte og drive virksomhed er ofte vigtig for, om en virksomhed bliver en succes. Der skal findes leverandører, rejses kapital, man skal markedsføre sin idé og få den solgt. Senere skal der mere fokus på ledelse, strategi og marketing. Det kræver mange forskellige kompetencer. På uddannelsesområdet er vi sandsynligvis ikke gode nok til at klæde potentielle iværksættere på til livet som selvstændig. Spørgsmålet er, om der er tilstrækkelig gode muligheder for at følge kurser i iværksætteri for de studerende i Danmark. Og får de unge igennem deres uddannelse den viden og de værktøjer, der skal til for at starte og drive en ny virksomhed med succes? Kapital og kompetencer skal følges ad Både nye og eksisterende virksomheder har behov for VI SKABER MANGE NYE... MEN FÅ VÆKSTVIRKSOMHEDER UNIVERSITETER MED FOKUS PÅ IVÆRKSÆTTERI... VIRKSOMHEDER... For hver 100 virksomheder starter der så mange NYE VIRKSOMHEDER om året... For hver 100 unge virksomheder bliver der skabt så mange VÆKSTVIRKSOMHEDER... På de bedste danske universiteter følger op til 3% af de studerende iværksætterfag... På de bedste amerikanske universiteter er det op til 20% Danmark: 10 Danmark: 3 USA: 10 USA: 14 Sverige: 8 Sverige: 5 Finland: 7 Finland: 6! eller ansatte med 60 pct. på to år. Vækstvirksomheder øger deres omsætning DANMARK USA

29 VORES MARKED FOR RISIKOVILLIG KAPITAL ER KUN MIDDELSTORT INTERNATIONALT... FORHOLD MED BETYDNING FOR IVÆRKSÆTTERE... Der er mange forhold, som har betydning for, om det er attraktivt at starte og drive egen virksomhed. Og herunder om der bliver skabt flere vækstvirksomheder i Danmark. Nogle af de vigtige forhold er: 29 Adgangen til risikovillig kapital: Det danske marked for risikovillig kapital ligger i mellemgruppen blandt de europæiske lande, og der er stadig et stykke op til de bedste lande som Storbritannien, Sverige og Holland. Tid det tager at starte en virksomhed: Det tager fire dage at starte 0,18% af BNP 0,28% af BNP 0,60 % af BNP virksomhed i Danmark. I USA, Canada og Korea tager det i gennemsnit 13 dage. Uddannelse: Kurser i iværksætteri på de videregående uddannelser er mindre udbredt i Danmark end i de bedste lande. kapital og kompetencer for at vokse, udvikle nye produkter og omstille sig. Derfor spiller adgangen til risikovillig kapital en vigtig rolle. Det særlige ved risikovillig kapital er, at investor gennem aktivt ejerskab ofte bidrager med både kapital og kompetencer f.eks. inden for markedsføring, ledelse eller produktudvikling. Risikovillig kapital er vigtig for nye virksomheder og særlig for de videntunge virksomheder, hvor risikoen er stor, og det kan tage lang tid at udvikle et salgsklart produkt. I Danmark er markedet for risikovillig kapital vokset betydeligt i de senere år, men der er stadig et stykke op til de lande, der har de største markeder for risikovillig kapital. Der er mange investeringer i nystartede virksomheder i Danmark. Men spørgsmålet er, om de enkelte investeringer er store nok til at modne virksomhederne og for alvor bringe dem op i stor skala. Det er et af de svage led i den danske kapitalkæde. Til gengæld har vi et relativt velfungerede marked for lånefinansiering. Det er en stor fordel for iværksættere. Infrastruktur for iværksættere En god infrastruktur for iværksættere kan være med til at bane vejen for, at flere nye idéer bliver omsat til levedygtige virksomheder. Det centrale er, at der eksisterer en bred vifte af rådgivere, investorer, videninstitutioner mv., der giver de forskellige typer af iværksættere let adgang til professionel rådgivning og sparring, der passer til deres situation og behov. Noget tyder på, at den danske infrastruktur for iværksættere ikke på alle områder er på højde med de bedste lande. Disse lande har et mere velfungerende samarbejde mellem f.eks. videninstitutioner, investorer og rådgivere om at udvikle og tilbyde effektiv og kvalificeret rådgivning til de forskellige typer af nystartede virksomheder. Risikovillighed og iværksætterkultur Danskernes risikovillighed og lyst til at starte egen virksomhed kan også afhænge af fremtidsudsigterne, hvis virksomheden ikke får succes. Ofte er det svært at overskue de personlige og økonomiske konsekvenser af at gå konkurs. Hvis det så samtidig er meget vanskeligt at

30 30 få gældssanering, betyder det, at kun få iværksættere starter ny virksomhed igen efter et mislykket forretningsprojekt. Lande som Holland og Storbritannien har i dag regler, der gør det muligt for konkursramte iværksættere at komme fri af gammel gæld relativt hurtigt. Og i Danmark er der netop vedtaget en ændring af lovgivningen, så det bliver lettere at genstarte. Det vil være et skridt i den rigtige retning. Men spørgsmålet er også, hvordan vi i Danmark får fremmet en kultur, hvor det i højere grad anerkendes, at det at skabe noget nyt kræver, at man tør tage en chance. Og hvor frygten for en fiasko ikke overskygger viljen til at gå nye veje. Der skal være plads til at begå fejl eller gå konkurs. Heldigvis har vi i Danmark et godt udgangspunkt for at skabe flere vækstvirksomheder. I de senere år er der skabt en stærkere iværksætterkultur. Hvert år startes der mange nye virksomheder i Danmark i forhold til mange andre lande. For hver 100 eksisterende virksomheder i Danmark kommer der hvert år 10 nye til. Det er to mere end i Finland og tre mere end i Sverige. Faktisk ligger vi toppen af Europa og på niveau med USA, hvis man ser på antallet af nye virksomheder. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi får flere nye vækstvirksomheder. Det er vigtigt, at vi har en dynamisk iværksætterkultur, hvor der hele tiden skabes nye virksomheder. Men vi har en særlig udfordring med at skabe de rette rammer for de nye talenter, der har store ambitioner og satser på vækst og arbejdspladser.? DE CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan får vi skabt flere virksomheder, der kan skabe vækst og nye arbejdspladser? Hvordan sikrer vi, at de unge får lyst til at starte egen virksomhed og bliver bedre rustet til at få succes? Hvad skal der til for at skabe et større udbud af kurser i iværksætteri i uddannelserne? Hvordan udvikler vi markedet for risikovillig kapital i Danmark? Hvordan får vi en bedre og mere professionel rådgivning af nye virksomheder? Hvordan undgår vi, at frygten for fiasko lægger en dæmper på danskernes risikovillighed og lyst til at starte egen virksomhed?

31 31 HELE SAMFUNDET SKAL FORNY SIG... KONKURRENCEN I DANMARK ER IKKE I TOP. VARER DER... Fornyelse en nødvendighed... Konkurrence og åbenhed... i EU koster 100 kr. i gennemsnit koster kun 93 kr. i Holland men 106 kr. i Danmark. Innovation i hele erhvervslivet... alle skal være med En innovativ offentlig sektor Et fleksibelt arbejdsmarked Fornyelse i hele landet Øget IKT-anvendelse Savnes: Et innovativt løft i hele Danmark I en verden, der konstant forandrer sig, er der én vej til at skabe tryghed: Fornyelse. Det er gennem vores evne til hele tiden at forny os, at vi skal finde trygheden. For gennem fornyelse kan vi fastholde højtlønnede arbejdspladser i Danmark og skabe nye arbejdspladser som erstatning for dem, der forsvinder. For at Danmark kan markere sig som et innovativt og dynamisk samfund, har vi imidlertid to store udfordringer. For det første har vi ikke et tilstrækkelig effektivt konkurrencepres i alle dele af samfundsøkonomien. For det andet skal vi være bedre til at sikre, at fornyelsen sker i hele det danske samfund. Det er ikke tilstrækkeligt, at nogle få eksperter og virksomheder tænker i forskning. Vi skal alle forny os virksomheder, medarbejdere og det offentlige. I en åben verden, hvor virksomhederne bevæger sig derhen, hvor der er det bedste vækstklima og de dygtigste medarbejdere, er det afgørende, at fornyelse og nytænkning præger hele det danske samfund. Og at nytænkningen foregår i hele landet. Konkurrence og åbenhed En skarp konkurrence i alle dele af økonomien er en forudsætning for fornyelse. Konkurrence sikrer, at virksomhederne hele tiden udvikler bedre eller billigere produkter og ydelser. Ingen virksomhed kan lade stå til og hvile på gårsdagens succes. I de fleste brancher er konkurrencen skarp. Men der er også en del brancher, hvor der ikke er tilstrækkelig med konkurrence. Det svækker fornyelsespresset, og det betyder, at forbrugerne har færre varer at vælge imellem, og at de kommer til at betale højere priser, end de burde. Det er også en del af forklaringen på, at priserne i Danmark er højere end i en række lande, der ellers ligner os.

32 32 Manglen på konkurrence i en række brancher kan skyldes mange forskellige faktorer. Love og regler kan f.eks. bremse konkurrencen i visse dele af økonomien. Det kan f.eks. dreje sig om begrænsninger i adgangen til at udøve bestemte erhverv. Ofte kan der være meget gode grunde til at have stramme krav for at beskytte forbrugerne, miljøet eller borgernes sundhed. Men spørgsmålet er, om vi på nogle områder kunne opnå det samme beskyttelsesniveau uden at hæmme konkurrencen. Den offentlige sektor udgør en stor del af den danske økonomi, og i langt størstedelen af det offentlige er der ikke konkurrence, som automatisk tilskynder til øget effektivitet og kvalitet. Den traditionelle opfattelse af Danmark som en meget åben økonomi holder ikke helt stik. Tager man hensyn til blandt andet Danmarks størrelse og geografiske placering, burde vi importere flere varer og købe mere service i udlandet, end vi gør i dag. Når det ikke sker, går vi glip af nogle af de fordele, der er ved at handle med udlandet. Det sunde konkurrencepres bliver mindre. Samtidig er det vigtigt at tiltrække udenlandske investeringer, virksomheder og videnarbejdere til Danmark. Det er en vigtig vej til at få ny viden og skabe mere dynamik i erhvervslivet. Vi skal have et globalt udsyn for at få det fulde udbytte af globaliseringens muligheder. Danske virksomheder skal være blandt de førende til at udnytte mulighederne for global forretningsudvikling og få mest muligt ud af den internationale arbejdsdeling, når de tilrettelægger produktion og udvikling. Innovation i hele erhvervslivet Dansk erhvervsliv har længe haft fokus på de muligheder, der følger med globaliseringen. Mange danske virksomheder er gode til at læse kundernes behov og tænke i godt købmandskab. Denne evne er penge værd. Det betyder f.eks., at såvel amerikanere som nyrige kinesere betaler høje priser for deres B&Oanlæg. Og at hospitaler verden over bruger Coloplasts stomiposer.

33 33 VIRKSOMHEDERNES INNOVATIONER DE SIDSTE TRE ÅR... MANGE KILDER TIL INNOVATION Nyt i verden En nyhed i hele branchen 11% 29% 47% 13% Innovation = Nye produkter Nye processer Ny organisering Ny markedsføring Kun en nyhed for virksomheden selv Ingen innovation I erhvervslivet kan innovation populært beskrives som fornyelse, der kan ses positivt på virksomhedens bundlinje. Evnen til at innovere kan bygge på en række forskellige elementer. For de private virksomheder er billedet følgende: 60 pct. af de innovative virksomheder peger på deres kunder som meget vigtige for deres egen evne til at innovere. 58 pct. peger på deres nuværende medarbejdere, mens 26 pct. peger på nye medarbejdere. 39 pct. peger på deres leverandører. 9 pct. peger på uddannelses- og forskningsinstitutioner. Men det er langt fra alle danske virksomheder, der har et klart fokus på fornyelse og nytænkning. En del virksomheder er ikke innovative, eller også er nyskabelserne, de frembringer, kun nye for dem selv. I dag er det knap en tredjedel, der mener, at de skaber noget nyt i deres branche. Og kun godt hver tiende, der skaber noget nyt, som ikke er set før i verdenen. Spørgsmålet er, om virksomhederne i tilstrækkelig grad tager patenter, der beskytter deres innovationer på det globale marked. Det stiller ikke alene krav til den enkelte virksomhed. Det stiller også krav til vores videninstitutioner om at blive mere attraktive samarbejdspartnere for erhvervslivet. Og det kræver, at vi får alle videninstitutioner med ikke kun dem, der bedriver forskning. Kan vores erhvervsskoler og designskoler f.eks. spille en mere aktiv og direkte rolle i fornyelsen af erhvervslivet? Og har vi indrettet vores iværksætter- og innovationsordninger og institutioner, så de fremmer udviklingen af nye produkter og idéer baseret på ny viden og godt købmandskab? Et fleksibelt arbejdsmarked Danmark har i dag et arbejdsmarked, der er meget fleksibelt internationalt set. Det bygger på en unik kombination. Det økonomiske sikkerhedsnet er relativt fintmasket. Til gengæld er det forholdsvis let at ansætte og afskedige medarbejdere i Danmark, og der er gode muligheder for at videreuddanne sig. Voksen- og efteruddannelse er meget vigtig for, at de medarbejdere, der skifter job og opgaver, også har kvalifikationerne til det. Danmark har sammenlignet med andre lande et veludbygget og velfungerende voksenog efteruddannelsessystem. Vi er blandt dem i verden, der deltager mest i voksen- og efteruddannelse, og danskernes motivation for livslang læring er i top. Kort sagt: Flere virksomheder skal blive mere innovative med fokus på, hvad der har værdi for kunderne. Det kan ske på mange måder. Det handler både om at udvikle nye produkter og ydelser, om organisering af arbejdet, salg, marketing, medarbejderudvikling, strategi og ledelse. Men også her er der behov for forbedringer. De ufaglærte og kortuddannede, som især risikerer at komme under pres som følge af globaliseringen, deltager ikke lige så meget i voksen- og efteruddannelse som andre grupper. Og man kan spørge, om vi er gode nok til at bruge det, vi lærer, i vores arbejdsliv.

34 34 På alle områder er det vigtigt, at vi indretter vores samfund på en måde, så det kan betale sig at arbejde, og så vi ikke lægger en dæmper på den private virkelyst og foretagsomhed. Tværtimod skal den enkelte have en økonomisk tilskyndelse til at yde en indsats. Det er regeringens mål gradvist at sænke skatten på arbejdsindkomst. Regeringen har allerede gennemført lettelser af skatten på ca. 10 mia. kr. i Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. Regeringen vil udarbejde en flerårig plan herfor. Vi skal fastholde og styrke rammerne for et fleksibelt arbejdsmarked. Og samtidigt undgå, at det sociale sikkerhedsnet fastholder personer, som kan forsørge sig selv, i passiv forsørgelse. En innovativ offentlig sektor Også den offentlige sektor har brug for at være dynamisk og forny sig. Uanset om det drejer sig om f.eks. universiteter, sygehuse eller miljøforvaltning. Den offentlige sektor fylder meget i Danmark og har en vigtig rolle at spille i værdiskabelsen. I mange tilfælde udgør den offentlige sektor et led i kæden, fra en idé bliver til, og til den kan ses på bundlinjen hos en virksomhed eller på en medarbejders bankbog. Dette led kan være godt eller dårligt. Langsom sagsbehandling og administrativt bøvl kan bremse en virksomheds udviklingsmuligheder. God rådgivning, dygtige medarbejdere og enkle regler kan omvendt hjælpe virksomheden på vej. Alle offentlige institutioner skal være bevidste om deres betydning for fornyelsen i samfundet. Den offentlige sektor spiller også en vigtig rolle for konkurrencen i Danmark. De offentlige institutioner skal blive bedre til at bruge markedet, når de leverer service til borgere og virksomheder. Det offentlige kan i højere grad bruge private leverandører og udforske de muligheder, der er for samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder. Det kan give innovation, bedre service og nye erhvervsmuligheder. Øget anvendelse af IKT Vores evne til at udnytte mulighederne i informations- og kommunikationsteknologien (IKT) er vigtig for fornyelsen og effektiviteten i såvel den offentlige som den private sektor. Her har vi også udfordringer, som skal løftes, hvis vi skal helt i front. I de senere år er investeringerne i IKT-infrastrukturen faldet. Priserne på bredbåndsforbindelser er relativt høje i Danmark, og der er tegn på util-

35 35 VI HAR STOR REGIONAL LIGHED Sverige 2. Tjekkiet 3. Norge 4. Australien 5. Danmark 6. Japan 7. Frankrig 8. Finland 9. Korea 10. Holland 11. Irland 12. Belgien 13. Polen 14. Storbritannien 15. Grækenland 16. Spanien 17. Slovakiet 18. Østrig 19. Canada 20. Portugal 21. Tyskland 22. Italien 23. Ungarn 24. USA 25. Mexico Målt ved spredning i BNP! pr. indbygger i regionerne Lande med lille forskel mellem regionerne Lande med stor forskel mellem regionerne strækkelig konkurrence på dele af telemarkedet. Derudover er der brug for flere åbne fælles IKT-standarder, hvis vi skal høste de fulde gevinster ved digitaliseringen. Fornyelse i hele Danmark For at skabe et innovativt løft i Danmark er det afgørende, at alle dele af landet er med i fornyelsen. Der er behov for såvel et nationalt som et regionalt engagement. De økonomiske forskelle mellem de forskellige dele af Danmark er relativt små set i forhold til andre lande. Vi er et af de fem lande i OECD, der har størst regional lighed. Men som et lille land kan vi heller ikke bære, at vi taber nogen i udviklingen. Det har vi ikke råd til hverken menneskeligt eller økonomisk. DE CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan styrker vi Danmarks konkurrencekraft? Hvordan sikrer vi en mere effektiv konkurrence i Danmark? Hvad skal der til for, at hele erhvervslivet bliver innovativt? Hvordan bistår vi danske virksomheder i deres globale aktiviteter? Hvordan skaber vi bedre rammer for den private virkelyst? I debatten om globaliseringen er der ofte fokus på de alvorlige konsekvenser, det kan have for en region, hvis en virksomhed vælger at lukke en produktion for at flytte den til udlandet. Det er ikke en udvikling, vi kan eller skal bremse. Vi skal i stedet have endnu mere fokus på at skabe gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Så der opstår nye job og erhverv, når andre flytter ud. Hvordan får vi en mere innovativ offentlig sektor, der i højere grad har fokus på sin rolle for værdiskabelsen i samfundet? Hvordan styrker vi samspillet mellem den offentlige og den private sektor? Hvordan får vi bedre kompetencer på IT-området gennem uddannelse? Hvordan sikrer vi vækst og udvikling i hele Danmark??

36 36 Større Mere viden kreativitet + + Fremme talent Brug for alle for Skærpet omstillingsevne Tryghed den + + enkelte STÆRK KONKURRENCEKRAFT GOD SAMMENHÆNGSKRAFT Personligt ansvar Lige muligheder + samarbejder + Mere konkurrence Gode offentlige Gode Mere privat foretagsomhed + institutioner

37 37 Den danske vej i den globale økonomi Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi ruster os til at klare os godt i den globale økonomi. Vi skal vælge en vej, der passer til os til de værdier, som vi har bygget det danske samfund på og til de styrkepositioner, som vi har skabt her i landet. Men der er også områder, hvor vi skal forny os også holdningsmæssigt. Stærk konkurrencekraft God sammenhængskraft Regeringen har sat et dobbelt mål for den danske vej i fornyelsesprocessen: Regeringen vil både sikre en høj velstandsudvikling og fastholde Danmark som et helt samfund uden store skel. Alle grupper skal have del i velstanden og mulighederne på arbejdsmarkedet. Vi skal imødegå de risici for større skel i samfundet, som globaliseringen fører med sig. Konkurrencekraften skal styrkes, så vi fuldt ud kan udnytte de muligheder, som globaliseringen giver os. Danmark skal konkurrere på viden, dygtighed og kvalitet, så vi kan få gode priser for vores varer og serviceydelser og derigennem en relativt høj aflønning. Vi skal ikke konkurrere på lave lønninger. Vi skal i stedet foretage et innovativt løft i hele erhvervslivet. Sammenhængskraften i det danske samfund skal fastholdes. Vi har et samfund, hvor der ikke er for stor social og økonomisk ulighed. Det skal vi værne om i den globale økonomi. Og vi skal holde fast ved et fællesskab om vores grundlæggende værdier herunder respekt for den enkelte, frihed og demokrati. Konkurrencekraft og sammenhængskraft er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod. Både konkurrencekraften og sammenhængskraften vil være med til at sikre, at erhvervslivet også i fremtiden kan stå stærkt i den stadig hårdere globale konkurrence. Engagerede og kreative mennesker trives bedst i samfund, som på én og samme tid kan give tryghed og gode rammer for nytænkning og udfoldelse. Og engagerede og kreative mennesker er en afgørende ressource for den globale videnøkonomi. Den enkelte skal have tilskyndelse til at dygtiggøre sig og yde en indsats. Virksomhederne skal have tilskyndelse til at vokse og skabe værdi. De offentlige institutioner skal have tilskyndelse til at være effektive og understøtte værdiskabelsen i samfundet. Det er en styrke ved den danske samfundsmodel, at vi kombinerer konkurrence og fleksibilitet med social stabilitet og tryghed. Det er en kulturel konkurrencefordel, som gør Danmark til et attraktivt land at bo og at investere i.

38 38 Mere viden Større kreativitet I den globale videnøkonomi afhænger vores konkurrence- og sammenhængskraft i høj grad af vores videnniveau af uddannelse og forskning. Vi konkurrerer på viden og på nye ideer. Vi konkurrerer på vores evne til at bruge ny viden og nye ideer til at skabe produktion og nye arbejdspladser. Vores uddannelsesinstitutioner skal sikre alle grupper i samfundet gode kvalifikationer, så vi ikke opdeler arbejdsmarkedet i en højtuddannet elite og en gruppe, som på grund af manglende kvalifikationer står svagt på arbejdsmarkedet. Derfor skal det faglige niveau i folkeskolen hæves. Alle unge skal have en uddannelse, der ruster dem til arbejdsmarkedet og fortsat uddannelse. Flere skal have en videregående uddannelse. Den private og offentlige forskning skal styrkes. Og vi skal blive dygtigere til at anvende ny viden både den, som vi selv har skabt, og den viden vi kan hente til Danmark fra udlandet. Men mere viden i sig selv er ikke nok. Vi skal samtidig øge evnen til kreativitet og idérigdom, så vi skaber nye muligheder: Nye måder at gøre ting på og nye produkter og ydelser. Vi skal være snedige og ikke være bange for at eksperimentere og gå nye veje. I en verden i hastig forandring skal vi være åbne over for nye muligheder og selv være med til at skabe dem. Vi kan ikke forlade os på bare at gøre, som vi plejer. Derfor skal vores uddannelser fremme kreativitet. Og den enkelte skal have friere udfoldelsesmuligheder. Helt i overensstemmelse med vores grundlæggende værdier om personlig frihed, åbenhed og plads til forskellighed. Et innovativt samfund skabes ved, at alle borgere, virksomheder og offentlige institutioner bidrager til nytænkning og er med til at omsætte nye ideer til praktiske forbedringer. Fremme talent Brug for alle Vi har brug for alle talenter. Og for alle typer af talent. Vi skal have gode forskere, ingeniører, gode lærere og gode håndværkere. Alle skal udfordres i folkeskole, erhvervsskoler, gymnasier og de videregående uddannelser. Talent skal fremelskes ved at udfordre alle til at sætte ambitiøse mål ud fra hver enkelts udgangspunkt og muligheder. Vi skal påskønne dem, der stræber højt. Vi skal ved talentpleje skabe fremragende forskere i den absolutte elite. Samfundet bygger på, at alle yder sit bidrag ved at tage en uddannelse og udføre et arbejde. Der er brug

39 39 for alle. Alle skal hver ved sit arbejde bidrage til udviklingen af vores samfund. Alle job yder et vigtigt bidrag hertil og skal anerkendes. Alle unge skal tage en uddannelse. Uddannelsessystemet skal møde eleverne, som de er, og udfordre dem til bedre resultater. Voksenog efteruddannelse skal styrke og forny vores kvalifikationer. En bedre integration skal sikre, at flere invandrere og efterkommere bliver en aktiv del af samfundet. Personligt ansvar Lige muligheder Danmark kan kun rustes til den globale økonomi, hvis alle tager et personligt ansvar for at opkvalificere sig gennem hele livet, så hver enkelt dansker kan klare sig på arbejdsmarkedet og omstille sig ved at skifte opgaver og job. Det kan ikke alene klares ved lovgivning eller ved offentlige tilbud. Det personlige ansvar betyder ikke, at vi skal overlade den enkelte til sig selv. Det er et grundlæggende træk ved det danske samfund, at vi sigter mod at skabe lige muligheder og at hjælpe dem, der ikke er i stand til at klare sig selv. Vi skal ved at styrke uddannelsessystemet også blive bedre til at bryde den negative sociale arv og øge den sociale mobilitet, så børn og unges livsmuligheder ikke afhænger af familiebaggrund og opvækstvilkår. Uddannelsessystemet skal kvalificere og udfordre alle. Mere privat foretagsomhed Gode offentlige institutioner Privat foretagsomhed er afgørende for, at vi har et dynamisk erhvervsliv, som ser og udnytter de muligheder, som konkurrencen på de internationale markeder giver os. Gå-på-mod, privat initiativ og ønsket om at tjene penge er gode drivkræfter. Vores virksomheder skal tænke fremad blandt andet ved at investere i forskning, udvikling og opkvalificering. Og vi skal have gode vilkår for iværksættere, som kan skabe nye vækstvirksomheder. Der skal være plads til at begå fejl eller gå konkurs. Vi skal ikke straffe dem, som tager en chance ved at prøve noget nyt. De skal have mulighed for at tage flere chancer. Samtidig skal vi indrette de offentlige institutioner, så de er med til at fremme velstandsudviklingen. De offentlige institutioner skal være bevidste om deres centrale rolle i at ruste Danmark bedre. Uddannelse og forskning er afgørende investeringer i mennesker og kompetencer. Og de offentlige institutioner og ledere skal sætte øget fokus på, hvordan de bedst kan være med til at øge samfundets evne til at skabe værdi og sammenhæng.

40 40 Mere konkurrence Gode samarbejder Konkurrence er i sig selv med til at skabe konkurrencekraft, fordi konkurrence fremmer kvalitet, effektivitet og fornyelse. Øget konkurrence i vores erhvervsliv er derfor en af vejene til at øge dynamikken og vores evne til at konkurrere. Tilsvarende kan konkurrence i den offentlige sektor bidrage til at øge effektiviteten og kvaliteten af den offentlige indsats. Kvaliteten af den offentlige forskning skal styrkes ved, at flere offentlige forskningsmidler fordeles i konkurrence. Kvalitet skal i alle tilfælde være afgørende for, hvem der får penge til at udføre offentlig forskning for. Men vores konkurrencekraft skal også styrkes ved øget samarbejde. Private virksomheder og offentlige institutioner skal i højere grad udvikle et samarbejde, så vi kombinerer vores kompetencer f.eks. i form af netværk og klynger af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner, sådan som det kendes blandt andet i Øresundsregionen. Tilsvarende skal vi skabe øget samarbejde på tværs af landegrænserne f.eks. ved globale netværk af universitetsuddannelser og af forskerhold. Skærpet omstillingsevne Tryghed for den enkelte Den danske vej i den globale økonomi skal sikre tryghed ved at skærpe vores omstillingsevne. Ved at skærpe den enkelte danskers evne og parathed til at uddanne sig gennem hele livet og til at påtage sig ændrede arbejdsopgaver. Vi kan ikke i dag forudse, hvor fremtidens vækstmarkeder er, og hvad danske virksomheder konkret skal lave om 15 eller 25 år. Der sker hele tiden ændringer i de teknologiske muligheder og i borgernes efterspørgsel. Det er umuligt at forudse, hvordan verden og den internationale arbejdsdeling vil se ud i fremtiden. Derfor skal vi ikke forsøge at forudsige fremtiden, men i stedet satse på at have en stor omstillingsevne, så vi kan udnytte de muligheder, fremtiden vil give os. Det kan umiddelbart lyde som et paradoks, men tryghed skabes gennem større omstillingsevne. Et job- eller karriereskifte kan for den enkelte være et stort skridt og måske også en kilde til utryghed. Men for samfundet er det den måde, hvorpå vi kan sikre, at nye velbetalte job erstatter de job, som forsvinder. Og dermed bliver

41 41 omstillingsevne også kilden til tryghed for den enkelte dansker. For 30 år siden var det forbundet med utryghed hos mange medarbejdere, at vores skibsværfter reducerede antallet af medarbejdere meget drastisk. I dag kan vi se, at det var et nødvendigt skridt, som ikke har svækket trygheden i samfundet, men tværtimod tilpasset vores erhvervsstruktur, så vi har et mere fremtidssikret samfund. Danmark er kendt for sin kombination af et fleksibelt arbejdsmarked og velfærdsordninger, som giver et trygt sikkerhedsnet. Det er en afgørende styrke for vores samfund i den globale økonomi.

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danmark som førende vidensamfund

Danmark som førende vidensamfund AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 3-05 Pkt.: 7 Bilag: A Uddrag af de dele af regeringsgrundlaget, der vedrører universitetssektoren. Hele regeringsgrundlaget kan ses på www.statsministeriet.dk/publikationer/reggrund05/index.htm

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere