Nr. 63 September Udgiver. Redaktionen. Layout. Redaktions komité. Abonnement og løssalg. Flytning og reklamation. Oplag.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 63 September 2012. Udgiver. Redaktionen. Layout. Redaktions komité. Abonnement og løssalg. Flytning og reklamation. Oplag."

Transkript

1 INTRO TIL TEMA OM MILJØSK VIDEN FORPLIGTER Nr. 63 September 2012 Miljøsk er et uafhængigt miljøtidsskrift, der udgives af Miljøbevægelsen NOAH. Miljøsk samler op på nyhedsmediernes debat og bidrager til den visionære diskussion om, hvilken vej udviklingen på miljøområdet kan og bør tage. Artikler i Miljøsk er ikke nødvendigvis udtryk for Miljøbevægelsen NOAHs holdning. Eftertryk er tilladt ved tydelig kildeanvisning. INDHOLD PLASTIK forever 50 år er gået siden Rachel Carson udgav bogen 'Silent Spring' den 27. september Det var formentlig den første miljøudgivelse, som både var læsbar for almindelige borgere og fuld af veldokumenterede konkrete eksempler på alvorlige miljøødelæggelser. Miljøødelæggelser som myndighederne med bogen i hånden kunne have valgt at forfølge, stoppe og forebygge i årene efter. Det er dog kun sket i meget begrænset omfang. De 50 år er nu brugt og helt eller delvist spildt i forhold til at få styr på spredningen af de mange miljøfremmede stoffer. I dette nummer af Miljøsk har vi valgt at sætte fokus på plastforurening i havet. Et godt eksempel på, at væk ikke findes. Plast i havet kan ses som et symptom på et dysfunktionelt samfund - et samfund med langt større aktivitet end det er klædt på til at håndtere, hvilket medfører et stort og i mange tilfælde helt unødvendigt spild af materialer med tilhørende tab af værdifulde ressourcer. Det er FN s vurdering, at mindst en million havfugle og havpattedyr dør som direkte følge af plastaffald i havet. En lang række dør af sult, fordi plast i maven begrænser pladsen til rigtig føde. Plasten indgår også i fødekæden og ophobes i fisk og andre havdyr, som vi mennesker indtager, så vi får en mindre del af plasten tilbage. Plasten, som samler andre stoffer op på sin vej igennem fødekæden, før den når os igen. Det kan være pesticider som ddt. Den brede befolkning brugte ikke mange tanker på miljø i Det har muligvis ændret sig en del, men samfundet slås stadig med mange af de samme miljøproblemer. Plast er kun et af mange eksempler, og hver dag tabes stadig store mængder plast til havet. Fortidens syndere vidste muligvis ikke bedre, men det gør vi, og det forpligter. Alligevel er det meget svært at finde aktører, som er villige til at rydde op i havet og stoppe tilførslen af ny forurening. Hvis man vil, kan man håbe på, at samfundet mobiliserer vilje til at få styr på det plast, som allerede er tabt i havet. Kigger man tilbage på de sidste 50 års mangelfulde miljøindsats, er en løsning nok betinget af, at en branche kan tjene penge på oprydningen. Ellers bliver øerne af plast i f.eks. Stillehavet nok ved med at vokse de næste 50 år. Rachel Carson har fortjent bedre... Udgiver Redaktionen Layout Redaktions komité Abonnement og løssalg Flytning og reklamation Miljøbevægelsen NOAH, Nørrebrogade 39, 1. Tv København N, Telefon , Fax: , web: Find os også på Facebook Dan Boding-Jensen (ansv.), Nanna Kinch, Anders Kildegaard Knudsen, Jane Kofod, Berit Lypart og Karen Riisgaard Mathias Krog Steffensen Henrik Wejding, Ann Vikkelsø, Jens Hedelykke Pedersen, Ole Erik Hansen, Pernille Hagedorn Rasmussen og John Holten-Andersen Miljøsk udkommer fire gange om året. Abonnement og løssalg ved henvendelse til NOAH på tlf Abonnement (4 numre) Virksomheder, institutioner o.lign. Løssalg (pr nummer) Klassesæt á 30 sæt 195 kr. 335 kr. 50 kr. 250 kr. Ældre numre kan købes så længe lager haves Priserne er ekskl. porto og forsendelse Meddelelse om flytning og reklamationer vedr. leveringen bedes rettet til NOAHs sekretariat. 4 Plastik - en giftig kærlighedsaffære TEMA -Stort set al produceret plast findes stadig hos os i en eller anden form 8 Vi har brug for mere ansvarlig genbrug af plast TEMA -Et brug og smid væk-materiale eller en værdifuld ressource? 14 Forskere finder liv i Stillehavets enorme plastik-ø TEMA -Der flyder enorme øer af plastik rundt i alle verdenshave 17 It is time to quit and start again. Den danske maler Per Buk står bag Artmoney plakat nr Lokale fiskere kan trawle plastaffald til genbrug TEMA -Plast er for værdifuld en ressource til at havne i havet 25 TerraCycle vil skrotte ideen om skrald Giver det mening at arbejde for en fremtid uden affald? 28 Biomasse - stadig en falsk løsning på klimaudfordringer Biomasse kan ikke bidrage til at reducere CO2-udledninger 30 Er der genetiske defekter i dansk miljøjournalistik? En personlig refleksion over erfaringerne med dansk presse 33 Store følelser og manglende fakta præger GMO-debatten Fraværet af uvildig forskning gør det svært at dække GMO 35 Siden sidst på noah.dk Download gratis bog, ny film om grænser for vækst mm. Oplag 1200 stk. Redaktionen Skriv for Miljøsk Miljøsk modtager gerne relevante artikler og kommentarer fra læserne. Kontakt redaktionen og få et eksemplar af vores skrivevejledning. Eftertryk er tilladt ved tydelig kildeanvisning. Fotos Shutterstock & Istockphoto!"#$%&'( Miljøsk er mærket med FSC og det nordiske miljømærke Svanen.

2 EN GIFTIG KÆRLIGHEDSAFFÆRE - Tekst: Susan Freinkel, videnskabsjournalist og forfatter I 1950 fandt et amerikansk legetøjsfirma på et nyt sæt tilbehør til el-togs entusiaster: Et nyt samlesæt af plastbygninger til et sted, de kaldte Plastikville. Plastikville startede som en søvnig landsby med nogle få bygninger. Men i årenes løb voksede serien, så brugerne kunne skabe en livlig by med huse i forskellige stilarter, en række butikker, en bank, en skole og sågar en drive-in biograf, lufthavn og egen tv-station. I dag er realiteten, at vi alle lever i Plastikville. Omfanget blev først klart for mig, da jeg besluttede at prøve at lade en hel dag gå uden at røre plastik. Det umulige i dette eksperiment stod klart for mig, da morgenen var ti sekunder gammel, og jeg stod klatøjet på badeværelset: Toiletsædet var plastik. Jeg reviderede hurtigt min plan til dagen igennem at nedskrive alt af plastik, som jeg kom i berøring med. Ved dagens slutning havde jeg fyldte fire sider i min notesbog. Her er blot nogle af de noter, jeg fik skrevet ned i løbet af morgenen: Vækkeur, madras, varmepude, briller, toiletsæde, tandbørste, tandpasta (og hætte), tapet, lyskontakt, dug, el kedlen, køleskab håndtag, pose med frosne bær, saks, mælkeflaske, termokande, og jeg kunne blive ved. Dette korte udpluk illustrerer ikke blot den omsiggribende tilstedeværelse af plast, men også variationen og alsidigheden. Faktisk dækker udtrykket plast over titusinder af forskellige typer, som varierer fra hinanden, som papir gør fra glas. Selv den samme type plast kan fremstilles i flere former. Nylon for eksempel kan være silkeagtig, når det anvendes i en faldskærm, elastisk når brugt i strømpebukser, strittende når det sidder for enden af din tandbørste eller busket på et stykke velcro. FRA MILITÆR BRUG TIL ALMENT FORBRUG Men hvor meget de end afviger fra hinanden, har alt plast dog én ting til fælles: De er polymerer, hvilket er græsk for mange dele. Polymerer består af lange kæder af enheder kaldet monomerer, forbundet i gigantiske molekyler. Længden og sammensætningen af disse kæder er med til at bestemme polymerens egenskaber: Dens styrke, holdbarhed, klarhed, fleksibilitet, elasticitet. Folk har brugt naturlige polymerer som gummi eller rav i årtusinder. Men den moderne tid med plast daterer sig til midten af det 19. århundrede, hvor man begyndte at udvikle semisyntetiske forbindelser fra planter som erstatning for knappe, naturligt forekomne materialer som skildpaddeskjold og elfenben. I 1907 producerede Leo Baekeland Bakelit den første polymer helt fremstillet af molekyler, der ikke fandtes i naturen. Andre plastmaterialer fulgte i takt med, at industrielle kemikere verden over forsøgte at skabe nye molekyler fra kemiske biprodukter af olie- og gasproduktionen. Mange af de plastmaterialer, som vi kender i dag, polyethylen, nylon, akryl m.m. blev opfundet i 1920 erne og 30 erne. Men de blev først alment produceret i 2. Verdenskrig, da militæret vendte sig mod den spirende plastindustri for at erstatte messing, aluminium, gummi og andre strategiske materialer, der i vid udstrækning blev anvendt i krigen. Med afslutningen af krigen var det uundgåeligt, at den enorme produktionskapacitet ville rette sig mod forbrugermarkedet. Som en tidlig plastfabrikant konstaterede ved krigens slutning var det tydeligt, at stort set intet var lavet af plastic, men alting kunne væreð. Det billige og fleksible plast gav os mulighederne til at forme verden for at opfylde vores behov og ønsker og drømme. Plast, forudsagde tilhængere, ville bringe os ind i en renere, bedre og lysere verden, hvor alle kunne nyde en universel tilstand af demokratisk luksus. Vi har produceret lige så meget plastik i de første ti år af det 21. århundrede som i de foregående 100 år. En tredjedel af al produceret plast bliver til emballage og andre produkter, der er beregnet til at blive smidt ud. Problemet er, at plastmaterialer ikke er designet til bortskaffelse. I årtierne efter anden verdenskrig begyndte plast for alvor at infiltrere hvert et hjørne af vores daglige liv. Stille og roligt kom det ind i vores hjem, vores biler, vores tøj, vores legetøj, vores arbejdspladser - selv vores kroppe. Fra 1950 og frem steg den stigende globale anvendelse af plast fra fem millioner tons til mere end 100 millioner i dag. 4!"#$%&'(!"#$%&' 5

3 Faktisk har vi produceret lige så meget plastik i de første ti år af det 21. århundrede som de foregående 100 år. KÆMPE GRYDERET AF PLAST I STILLEHAVET Der er ingen tvivl om, at plast har forbedret livskvaliteten på utallige måder - fra lette fødevarer til kunstige led. Men det fremgår tydeligt, at de mange fordele er forbundet med betydelige omkostninger. Miljømæssigt ser vi konsekvenserne af, hvad der har gjort plast til et så nyttigt materiale Ð den lave pris, lette vægt og holdbarhed. Det er de kvaliteter, der muliggjorde den bekvemmelighed, som Life Magazine engang rammende kaldte Throwaway Living. Således bliver en tredjedel af al produceret plast til emballage og andre produkter, der er beregnet til at blive smidt ud. Problemet er, at plastmaterialer ikke er designet til bortskaffelse. De fleste syntetiske polymerer har ingen naturlig afslutning, de nedbrydes ikke som traditionelle materialer som træ, jern eller papir. Det betyder, at stort set alle plastpartikler, der er produceret, stadig findes i en eller anden form Plastik tidslinje Naturlig Gummi metode til behandling opfundet af Charles Goodyear Guttaperka William Montgomerie Vulcanite Thomas Hancock Bois Durci Francois Charles Lepag Cellophane Jacques E. Brandenberger Walter Semon Polyvinylidenchlorid (Saran) (PVDC) Opdaget af Ralph Wiley (opdaget ved et uheld) Polymethylmethacrylat (Akryl) Polyethylenterephthalat (Pet) Lav densitets Polyethylen Paul Hogan og Robert Banks Styrofoam (opskummet polystyren) Ray McIntire /Dow Chemicals Termoplastisk Polyester Flydende krystal Polymers Polyimid Saran Wrap Dow Chemicals. Polypropylen (PP) Paul Hogan og Robert Banks Umættet Polyester (PET) patenteret Cellulosenitrat (Celluloid) John Wesley Hyatt Polyvinylchlorid (PVC) Viskose Charles Frederick Cross, Edward John Bevan Nylon og neopren anses som erstatning for silke og syntetisk gummi Polystyren (PS) opdaget Eduard Simon Det landbaserede affald er problematisk nok i sig selv. Men den store påvirkning ses i verdenshavene, hvor en stor del af vores plastaffald ender. Steder som det nordlige Stillehavshvirvel, et stort område vest for Hawaii, indeholder en langsomt roterende hvirvel af flere tons flasker og fragmenter af plastikaffald. Denne polymer-gryderet udgør en trussel for alle led af det marine liv - fra de albatrosser, der opsamler plastikstykker fra havet til bløddyr på havbunden, der indtager mikroskopiske plastikfragmenter. Der er mindst fire andre lignende hvirvler i verdenshavene, hvor plastikaffald samles. PLASTRESTER I KROPPEN Forstadie Parkesine Shellak Alfred Critchlow, Samuel Peck Starten af Plastiks æra med Semi Syntetisk Hærdeplast og termoplast Kilde: Leo Hendrik Baekeland Celluloseacetat Wallace Hume Carothers Roy Plunkett Polyethylen med lav densitet (LDPE) Reginald Gibson og Eric Fawcett Sundhedsmæssigt er vi også ved at erkende, at plast ikke er så harmløst som vi engang troede. Vores kroppe er gennemtrængt af de molekylære rester af de polymerer, der omgiver vores liv. Selv nyfødte bærer spor af plastkemikalier i deres blod. Hvor skadeligt er disse kemikalier? Det er stadig en kilde til debat, som en stigende mængde forskning tyder på, at der kan være god grund til at bekymre sig om. For eksempel tyder det på, at kemikalier som fx de phthalater, der bruges til at blødgøre vinyl, eller bisphenol A, der bruges til mad- og drikkedåser og til at hærde polycarbonat, virker som hormonelle stoffer og kan være forbundet med kræft, barnløshed, ADHD, fedme og andre helbredsproblemer. Så her er vi - fanget i hvad jeg kalder en giftig kærlighedsaffære med plast. Vi blev forelsket i plast af et væld af gode grunde, men skænkede det ikke megen opmærksomhed, hvad vores tætte relation til syntetiske stoffer ville betyde på lang sigt. Nu ser vi bagsiden af vores dybe afhængighed. Og skilsmisse er ikke en mulighed. Hvor meget nogle mennesker end måtte ønske at vende ryggen til disse problematiske materialer - blogosfæren er fyldt med anti-plast indlæg og vedholdende sjæle, der har dedikeret sig til at udrense plast fra deres liv, er plast kommet for at blive. Sand- synligvis bliver plast endog stadig vigtigere og mere udbredt, mens vi kæmper med følgerne af klimaforandringerne. For så problematisk som plast end kan være, er de syntetiske materialer også vores nære allierede i bestræbelserne på at mindske vores CO2-aftryk. Den type materialer kræver nemlig mindre energi at fremstille, mindre forarbejde og er nemmere at transportere end traditionelle materialer såsom papir, glas eller metal. Desuden giver plast store miljømæssige plusser - fra solpaneler til lette biler og fly, der bruger mindre brændstof. Vi står med andre ord over for udfordring, hvor vi skal redefinere vores forhold til plast og finde måder at producere og bruge plast, der er sikrere og sundere for os og planeten.!"#$!%$&''(%() *+,-.#$/01.203#0/#-40/12-.,2#5160.,2-7,89+/.-: 6!"#$%&'(!"#$%&' 7

4 VI HAR BRUG FOR MERE ANSVARLIG GENBRUG AF PLAST VI HAR BRUG FOR MERE ANSVARLIG GENBRUG AF PLAST Fordeling i m 3 Vækstrate mia. l. 260 mia. l % p.a. 2% p.a. plastik stål plastik stål VI HAR BRUG FOR MERE ANSVARLIG GENBRUG AF PLAST Alligevel genbruger vi kun en lille del af den årlige plastikproduktion. I 2008 genbrugte vi i Europa omkring 5,3 millioner tons plastik. Det svarer til 21procent af den indsamlede plastik eller ni procent af Europas forbrug det år. I USA er genbrugs- - - Tekst og foto: Mike Biddle, grundlægger og adm. direktør i MBA Polymers Vi kommer i kontakt med plastic i flertallet af de produkter, vi rører ved dagligt - pc ere, mobiltelefoner, køkkenmaskiner og biler - og ofte uden at være klar over det. Plastik er blevet så allestedsnærværende, fordi det er et meget alsidigt materiale. Det kan let formes til næsten en hvilken som helst facon, og der findes mange typer plastik med meget forskellige egenskaber, som nemt kan tilpasses en bred vifte af krav til slutproduktet. Plastik behøver ikke som stål eller træ maling eller anden beklædning for at farve det eller yde beskyttelse mod vind og vejr. Og endelig har plastic en lav massefylde, og det giver vigtige letvægtsegenskaber i en række produkter. Samtidig er der ved plastik store økonomiske og miljømæssige fordele sammenlignet med andre materialer. For eksempel kræver det en betydelig mængde energi og genererer en tilsvarende mængde CO2 at udvinde og forarbejde mange andre materialer. Plastics Europe - Association of Plastic Manufacteurs peger på, at plastik er den sande ressourcevinder, fordi det sparer flere ressourcer, end det forbruger. Hvis man eksempelvis erstattede plastic med andre materialer, ville det betyde et 46 procent højere energiforbrug, 46 procent vækst i CO2- udslippet og skabe 100 millioner tons affald mere i EU om året. Med alle disse fordele er verdens samlede produktion af plastic da også vokset imponerende seks procent årligt siden Til sammenligning har den gennemsnitlige vækstrate for stål siden 1970 været ca. to procent. Skønt verden forbruger mere stål end plastic målt i vægt, er det omvendt målt i rumfang: Ca. 260 milliarder liter plastic i 2007 sammenlignet med 168 milliarder liter stål. Ifølge Plastics Europe Market Research Group er det årlige plasticforbrug pr. indbygger i NAFTA (North American Free Trade Agreement) og Europa omkring 100 kg og forventes at nå så højt som 140 kg/person i I den asiatiske region (undtagen Japan) er plasticforbruget pr. indbygger ca. 20 kg, og med den rivende udvikling i området forventes forbruget at vokse dramatisk. Med det store indbyggertal i den asiatisk region vil verdens samlede plasticforbrug vokse voldsomt. Selv hvis vi antager en lavere årlig vækstrate på fire procent, vil verdens plasticforbrug vokse dramatisk i løbet af de næste tiår. SPAR ENERGI MED GENBRUG AF PLAST Allerede for år tilbage stod det klart, at det ikke var bæredygtigt at udvinde metal fra stadigt større og dybere miner rundt om i verden, og at genbrug af metaller gav god mening. For de fleste metaller er genbrugsraten nu over 50 prcent. Eksempelvis er 67 procent af det stål, der bruges i USA, fremstillet af genbrugsmetal. Det meste plastic fremstilles af petrokemikalier og naturgas. Verden søger stadigt længere væk og borer stadigt dybere for at udvinde disse begrænsede ressourcer. At gøre det har betydelige økonomiske og miljømæssige konsekvenser - konsekvenser, som vi ser allerede i dag. Genbrug af plastic kan ifølge blandt andre Institute of Scrap Recycling Industries spare op til 90 procent af den energi, der bruges for at fremstille plastic med traditionelle metoder. Således vurderer Den amerikanske Forening af Plasticproducenter (SPI), at der spares omkring 3,8 tønder olie for hvert ton genbrugte plasticflasker. Mekanisk genbrug bruger også mindre vand og producerer væsentligt færre drivhusgasser sammenlignet med den kemiske plasticproduktion. Der kan eksempelvis spares mellem ét og tre tons CO2 ved at bruge genbrugsplastik i stedet for traditionel, nyproduceret plastik. forbrug 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Genbrugsrate 9% (Europa) plastik 67% (USA) stål 8!"#$%&'(!"#$%&' 9

5 VI HAR BRUG FOR MERE ANSVARLIG GENBRUG AF PLAST VI HAR BRUG FOR MERE ANSVARLIG GENBRUG AF PLAST raten generelt lavere, og det skønnes, at omkring 75 procent af, hvad der indsamles (og påståes genbrugt) faktisk bliver eksporteret til udlandet. Mange tror, at genbrugsraten for plastik er lav, fordi det er et brug-og-smid-væk-materiale næsten uden værdi. Men faktisk er plastik mange gange mere værdifuldt end stål, hvis man ser på kiloprisen. Så hvorfor genindvindes plastik ikke i nær samme grad som mindre værdifulde materialer? BRUGER BRÆND OG SNIF-TEKNIKKEN Metaller kan skelnes fra hinanden og fra andre materialer med umiddelbart tilgængelig teknologi. Metaller er tunge og har specielle elektriske og magnetiske egenskaber sammenlignet med de fleste andre materialer. Metaller har endda også andre farver end de fleste andre materialer. Det er derfor nemt for både mennesker og maskiner at sortere metaller fra hinanden og fra andre materialer Sådan er det ikke med plastik. Forskellige plasttyper kan have næsten ens massefylde eller densitet. De kan have næsten ens elektriske og magnetiske egenskaber og en hvilken som helst farve. Derfor kan de traditionelle sorteringsmetoder ikke bruges, når det gælder plastik. Men da der er så meget værdifuldt plastik, forsøger stadigt flere mennesker alligevel at genindvinde det - især i udviklingslande, hvor nyproduceret plastik er relativt dyrt. Jeg har selv oplevet, hvordan affaldssamlerne i et af verdens største slumkvarterer i Mumbay, Indien, opbevarer det indsamlede plastik på tagene og til sidst bringer det ind i små værksteder, hvor de opdeler det efter farve, form, hårdhed eller enhver anden egenskab, som de skønner kan bruges til at skille den ene plasttype fra den anden. Somme tider tyer de til det, der er kendt som brænd-og-snif-teknikken, hvor de brænder et stykke plastic, lugter til røgen og trækker i de smeltede plasticstykker for at prøve at bestemme plasttypen. De er ikke dårlige mennesker, men de prøver blot at tjene til livets opretholdelse uden nødvendigvis at kende farerne ved det, de gør. At sende plastik til udviklingslande kan være en god løsning økonomisk set. Men ikke miljø- eller helbredsmæssigt. Jeg vil tværtimod kalde det for miljømæssig arbitrage. Det er ikke retfærdigt, det er ikke sikkert, og det er ikke bæredygtigt. Brancheblade og nationale nyhedsmedier har for nyligt opdaget, hvordan utilstrækkelig genindvinding af plastik kan medføre alvorlige risici for menneskers helbred og for de lokale økosystemer. Samtidig resulterer disse teknikker sjældent i noget genbrug af betydning. Og hvad sker der med den plastik, der ikke bliver genbrugt eller destrueret. Noget ligger og flyder rundt omkring i landskabet eller i vandløb, der til sidst ender ude i havet - noget, der kan få voldsomme konsekvenser for livet lokalt. Flere organisationer er begyndt at gøre opmærksom på, hvordan affaldsplastik finder vej til vandløb og hav. The Ocean Recovery Alliance har eksempelvis lavet et program kaldet Global Alert, som gør folk i stand til at opdage, dele og løse deres problemer med flydende affald.!"#$%&'())("'!(*"+,(& 925' D4;/0' 2<' :F::/G5?- 9:4G/0H'%/=' CG1/0' I7' 302./G='?8' 3;?9=?88?;1' D;4B/0' </GD0C<=H'&4;'9?55/G;4<G4G<'D;4B/0'GJ9=/G'K7'302./G='?8' 9% 90% 5/=?;?88?;1'</GD0C<=H plastik metal 10!"#$%&'(!"#$%&' 11

6 VI HAR BRUG FOR MERE ANSVARLIG GENBRUG AF PLAST VI HAR BRUG FOR MERE ANSVARLIG GENBRUG AF PLAST At sende plastik til udviklingslande kan være en god løsning økonomisk set. Men ikke miljø- eller helbredsmæssigt. Det er ikke retfærdigt, det er ikke sikkert, og det er ikke bæredygtigt. Kort sagt - ud over de betydelige fordele for økonomien og lokale økosystemer er genbrug af plastik også vigtigt for vores havmiljø. MERE ANSVARLIG GENBRUG AF PLASTIC Indtil for nylig var det manglen på billige, tilgængelige og automatiske sorteringsteknikker, der forhindrede, at plastik blev genbrugt i samme skala som metal. Det har heldigvis ændret sig i løbet af de sidste ti år, og plastik kan nu genindvindes fra mange forskellige affaldskilder. Nu er den primære forhindring derimod det, man kan kalde problemet med den første kilometer. At mange mennesker ikke har adgang til højhastighedsinternet kaldes ofte problemet med den sidste kilometer. Betegnelsen dækker det velkendte fænomen, at det er let at levere teknologi til tæt befolkede områder, men ekstremt dyrt at levere til alle. I forhold til genbrug er det omvendt. Den dyreste del af et genbrugssystem er at få affaldet (= råvarerne) transporteret fra hver enkelt husstand på måder, der gør det muligt at genbruge det. Den første udvikling af genindvindingsteknologier til plastic fokuserede på det, der var let for mennesker og maskiner at genkende og sortere. Det var primært PET (polyethylen terephthalat)- og HDPE (højdensitet polyethylen)-flasker. Indsamlings- og genbrugssystemet var baseret på, at forbrugerne afleverede deres plastik til et genbrugscenter, eller hvis der var tale om sortbørsgenbrug, at denne leverede en form for sortering af deres affald. Der skal ske to ting for, at genbrugsraten for plastik tager det næste spring fremad og for, at det sker på en sikker og effektiv måde: For det første skal der investeres i automatisk sorteringsteknologi, og for det andet skal de udviklede lande holde op med at eksportere deres affald til udviklingslande - med mindre de kan være sikre på, at affaldet håndteres ansvarligt. Når de udviklede lande holder op med at eksportere affald, vil det ikke bare beskytte mennesker og lokale økosystemer. Det vil også betyde en mere fair fordeling af affaldsmængden, der vil gøre det nemmere at foretage de nødvendige, store investeringer i sikre genbrugsanlæg. Forbrugerne har de senere år fået stadig større bevidsthed om - og interesse for, hvordan deres produkter er fremstillede. Så hvorfor ikke også lade den nye bevidsthed omfatte, hvordan vi genanvender produkternes materialer. Specielt i situationer, hvor materialeforarbejdningen kan indebære en større risiko end selve produktionen, hvis forarbejdningen ikke foretages på en forsvarlig måde. Med de senere års fremskridt i automatiske sorteringsteknikker og mere manuel sortering har flere lokalsamfund skiftet enten til enkeltspandsindsamling eller indsamling af blandet genbrugsmateriale, der behandles på genbrugsstationer. Det har man gjort, fordi det er billigere (og mere miljøvenligt) at indsamle én eller to spande fra hver husholdning end at køre flere gange eller bruge en ruminddelt skraldevogn, der aldrig udnytter sin fulde kapacitet, fordi ét rum altid bliver fyldt før de andre. Men fordi de fleste genbrugsstationer i den udviklede verden stadig fokuserer på flasker og hovedsageligt PET og HDPE, ender resten af den indsamlede plastik ofte på forbrændingsanlægget, lossepladsen eller eksporteres til udviklingslande med massive problemer til følge. HOLD OP MED AT EKSPORTERE AFFALD!"#$%&"''($)%*$+&,-*)).)/$!!012%&03342%567% :%;<%=6:2>:272:%2>%?0440<% =BD% EF7C:%?40927% A2:6442:% :78112:% 83% =7;381G C;7:272:% 0% CB% 32:% 16>% <2>?78<2C% 0>38C:7024:D% 8>G =7;38L272% >I:% 7B;402D% )2% ;<CB%!012% =B%/$'%/641CN% OOOD:23DL;AP :641CPA012Q?03342D5:A4% 12!"#$%&'(!"#$%&' 13

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde

Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4 Forskning Affaldsplast fra

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

SWITCH UP TO GREEN NYE KLIMAVENLIGE STØVSUGERE

SWITCH UP TO GREEN NYE KLIMAVENLIGE STØVSUGERE SWITCH UP TO GREEN NYE KLIMAVENLIGE STØVSUGERE SWITCH UP TO GREEN. Du behøver ikke gå på kompromis med rengøringsresultatet, når du vælger en klimavenlig støvsuger. En klimavenlig støvsuger med lavere

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS

Læs mere

Hvis vi lader stå til, vil der om bare ti år være et ton plastik for hver tre tons fisk i havet. Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change

Hvis vi lader stå til, vil der om bare ti år være et ton plastik for hver tre tons fisk i havet. Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change Hvis vi lader stå til, vil der om bare ti år være et ton plastik for hver tre tons fisk i havet Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change Plastic Change gør noget ved en overset og vigtig sag, båret

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Byd velkommen til Madam Skrald

Byd velkommen til Madam Skrald Byd velkommen til Madam Skrald din nye genbrugsbeholder Herlev Kommune indfører en ny måde at sortere affald på. Du er en af de 100 husstande, der har meldt sig som ambassadører for ordningen i forsøgsperioden.

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 60-10

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 60-10 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk. 45 spørgsmål til termoplast. Introduktion til termoplast. 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: Henvisning til hjælpemidler:

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Plastindustrien i Danmark. Miljøpolitik2008

Plastindustrien i Danmark. Miljøpolitik2008 Plastindustrien i Danmark Plastindustriens miljøpolitik Plastindustriens miljøpolitik er vores svar på, hvordan vi tager kampen op med miljø- og klimaudfordringer. Plast sparer energi og skal være med

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Det er ikke lige meget hvad du gjorde synger den danske musikduo, Ukendt kunstner, med taknemlighed, i deres nummer Daglige brød.

Det er ikke lige meget hvad du gjorde synger den danske musikduo, Ukendt kunstner, med taknemlighed, i deres nummer Daglige brød. Præd / høst / 2014 / sbk Det er ikke lige meget hvad du gjorde synger den danske musikduo, Ukendt kunstner, med taknemlighed, i deres nummer Daglige brød. Men det var helt lige meget hvad ham, som vi hørte

Læs mere

vinduer, vindmøller og meget mere. I fremtiden bygger man måske broer og rumstationer af plastik.

vinduer, vindmøller og meget mere. I fremtiden bygger man måske broer og rumstationer af plastik. INDHOLD Side 3. Legomandens informationer om olie og plast Side 4. Plastik bruges mere og mere Side 5. LEGO-plastik Side 6. SEBS & ABS plast Side 7. LEGO mandens bobler Side 8. Forsøg: grønne klorflammer

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Affald du kan komme af med i gården:

Affald du kan komme af med i gården: Håndtering af affald i Rosenoden Revideret november 2015 Kære beboer. I ejerforeningen Rosenoden vil vi gerne bidrage til at værne om miljøet, og samtidig arbejde for, at du nemt kan komme af med dit affald.

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20)

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20) METAL DÅSE MED PANT 500 år 16 30 3 20 15% af alle dåser kommer aldrig retur. METAL INDKØBS- VOGN 800 år 7 2 2 17 En ny indkøbsvogn koster 1200-1500 kr. METAL KAPSEL 100 år 10 41 1 15 7 kapsler svarer til

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

GeoMix. Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect.

GeoMix. Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect. Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect. Et eksemplarisk forløb om plastik Få inspiration til fællesfag naturfagsundervisning Af: Poul

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

Landsdækkende genanvendelse

Landsdækkende genanvendelse Hvad skal der til for at få mere gods til havnene? Landsdækkende genanvendelse Det første tons stål blev produceret af jernmalm fra jorden, Det sidste tons vil blive produceret af skrot (scrap). Hvem ejer

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Indledning Formålet med denne lektion er at give eleverne et indblik i og viden om affald som en ressource. Samtidig

Læs mere

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs DAKOFA 9. februar 2016 Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs Projektet Formål: At øge genanvendelsen af plast, metal, glas og pap ved brug af bringeordninger

Læs mere

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Din affaldsguide 2013 Til alle etageboliger og husstande med fælles sortering Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Historier om affald og genbrug i Herlev Teknisk Forvaltning 2013 Vores miljø er vigtigt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990)

RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990) DAKOFA konference Grøn vækst i affaldssektoren hvad skal der til? 11. december 2012 Udfordringer ved nyttiggørelse og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. RGS 90 A/S arbejder stedse for at fremme nyttiggørelse

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Forbered jer på at blive eksperter i affald! Din Jr.FLL- udfordring i denne sæson er at:

Forbered jer på at blive eksperter i affald! Din Jr.FLL- udfordring i denne sæson er at: I 2015 skal Junior FIRST LEGO League holdene lære at indsamling af affald blot er begyndelsen på affaldets spændende rejse. Holdene skal se nærmere på reducering, genbrug og recirkulering, og hvilken betydning

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog 2016. boliger

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog 2016. boliger NYT Sæk og container ud til skel Affaldshåndbog 2016 boliger Indhold Meget mere genbrug side 2 Kontakt os når DU har tid side 3 Velkommen på genbrugspladsen side 4 og 5 Storskrald side 6 Papir, karton,

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever.

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever. Copenhagen Forever Copenhagen Forever er design fabrikeret i København af materiale genbrugt fra affald og biprodukter fra Københavns indbyggere, institutioner, handel, håndværk og industri. Copenhagen

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Plastaffald B3010 Eksempler på affald, som er omfattet

Plastaffald B3010 Eksempler på affald, som er omfattet Eksempler på affald, som er omfattet Plastaffald fra biler Plastemballage Plastfolie Dette affald er ikke omfattet Plastaffald, der ikke er omfattet på grund af urenheder Betegnelse Nedenstående plastmaterialer,

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk?

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk? PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG FORLØB NR. 2 Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka

Læs mere

Statistik for plastemballage 2003

Statistik for plastemballage 2003 Statistik for plastemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1035 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Miljøudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om plasticaffald Sammenfatning Kommissionen

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

Drikkeglas i plast, til enhver lejlighed - med tryk og gravering. - alt som standard, eller efter opgave. www.reklamegaven.dk

Drikkeglas i plast, til enhver lejlighed - med tryk og gravering. - alt som standard, eller efter opgave. www.reklamegaven.dk 1 430/2008 Drikkeglas i plast, til enhver lejlighed - med tryk og gravering. - alt som standard, eller efter opgave. www.reklamegaven.dk Glas, til enhver lejlighed. Plasttyper Akvila producerer plastikglas

Læs mere

Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy

Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy Lone Mikkelsen, senior rådgiver Kemikalier Det Økologiske Råd 4. november 2014, DAKOFA-konference Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald Sådan sorterer du dit affald BRØNDBY KOMMUNE Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser Henkastet affald Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser I dette emne skal du blandt andet: Lære om affald

Læs mere

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk Oplæg Rybners 2015 Kontaktoplysninger Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk Kontakt til DIN forsyning Tlf.: 74 74 74 74 post@dinforsyning.dk 2 Dagsorden

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Alternative veje til mere genbrug - via reparation

Alternative veje til mere genbrug - via reparation Alternative veje til mere genbrug - via reparation Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier Genbrugsaktiviteter med affald fra genbrugspladsen ; 21. juni 2016 Det Økologiske Råd Miljøorganisation der

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

ZA5896. Flash Eurobarometer 388 (Attitudes of Europeans towards Waste Management and Resource Efficiency) Country Questionnaire Denmark

ZA5896. Flash Eurobarometer 388 (Attitudes of Europeans towards Waste Management and Resource Efficiency) Country Questionnaire Denmark ZA896 Flash Eurobarometer 88 (Attitudes of Europeans towards Waste Management and Resource Efficiency) Country Questionnaire Denmark FL 88 - Waste and Resource Efficiency - DK D Hvad er din alder? (SKRIV

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere