Blinde Mcend Der har i den seneste tid vceret en del problemer med det der kaldes

Transkript

1 ~aunea,rbtjbtttn DEC 77 "' nr. 21,, - ~ --- ' \bent debatblad for havnearbejdere. Ansvarlig overfor presseloven Niels m... Blinde Mcend Der har i den seneste tid vceret en del problemer med det der kaldes blinde mcend. Stevedoren kan ikke rigtig få ind i hovedet, hvor meget betalingen skal vcere for disse blinde mcend. Lad os bare tage et af de seneste exempler. Båden hed lylargrid og den -- r i'nde d Den skal suge lmekerne ved m0llen og der bliver taget et sugehold på 4 mand. A"lt i orden. ~en inden den skal suge er der en d på dcekket der skal hives i land. Til dette stykke arbejde krceves jo et stykgodshold, altså 7 mand. Dvs. der mangler 3 mand. Stevedoren giver betaling for J blinde mcend. ~ r en nu er pointen al tså bare den, at en betaling for 3 blinde mcend under ingen omstcendigheder kan vcere mindre end 3 gange 140 kr. For man kan ikke a.fregne hverken blinde eller seende med mindre end mindstebeta.lingen. Dette undlader stevdoren. De giver betaling for blinde mcend for det tidsrum arbejdet varer, i dette tilfcelde 1 time. Det er lan~t ude og de ved red det. ~ en går den sä går den. I dette tilfcelde er havnearbejderne blevet snydt for ca. Joo kr. tilsammen. Fagforeningen vil selvf0lgelig kla. ge, og de vil få ~edhold. Ligesom alle de andre gange, hvor det samme er sket. l\~en hvorfor fors~ger stevedoren, gang på gang at snyde havnearbejderne for deres penge. Derfor : Hold 0je med de arbejdssedler, altid og iscer når der har vceret blinde mcend på frerde:! Eller endnu bedre. Krcev de folk, der skal vcere. RED.

2 BOYKOT SYDAFRIKA Der har i det sidste halve års tid vreret meget debat bl. a. i fagf oreningerne og f orbundene om Sydafrikas brutale apartheid politik. Men hvad er apartheid egentlig for noget? Ordet "apartheid" betyder adskillelse og når der ta.les om sydafrikansk apartheid-politik, menes der helt prrecis adskillelse mellem den sorte og hvide race. Det denne adskillelsespolitik skal bruges til er kort og godt at opretholde de hvides totale politiske og konomiske herred mme over afrikanerne. Hvordan apartheidpolitikken kommer til udtryk, kan man f.ex. se på den måde, som jorden i Sydafrika er fordel t på. I Sydafrika ejer de 4 mill. hvide 87 % af jorden. De 18 mill. sorte er ved lov blevet tildelt de resterende 13 % af jorden - de såkaldte reservater eller bantustans, og det drejer sig om den absolut dårligste jord, her findes nemlig hverken jern, uran, guld, krom eller a.ndre af de mineralforekomster, som Sydafrikan ellers er så rig på. - I princippet skulle de 18 mill. - afrikanere opholde sig på de 13 % af jorden, som reservaterne udg r, men da de hvide bygger deres konomiske magt på den billige "sorte" arbejdskraft, får de lo mill. af afrikanerne "lov til" at rejse ud og arbejde på de hvides farme eller i de store industri- og minef oretagender. Den ene gruppe afde ca. lo mill. sorte afrikanere, der lever udenfor reservaterne, er de såkaldte vandrearbejdere. De 11 af årets måneder m~ disse vandrearbejde-. re pukle l de hvides virksomheder, mens deres kone og b rn sidder tilbage i reservaterne. Hvis konen ikke har arbejdstilla.dels i det samme område som sin mand, er det forbudt hende at opholde sig der. Familierne splittes under dette system. I den anden gruppe forbliver familierne nogenlunde samlet, og de enkelte familiemedlemmer har hver isrer deres opholds- og ar- Et I/lie udvalg af sydafrikanske varer i danske butikker. bejdstilladelse. Frelles for begge gruper er, at de samles i ghettoer uden for de hvides byer. SOWETO udenfor Johannesburg er en af de mest kendte af disse ghettoer. De sorte arbejdere bliver groft underbetalt i forhold til de hvide. F.ex. tjente hvide minearbejdere i gange så meget som de sorte, der i vrigt bliver sat til det farligste og mest beskidte arbejde. _.

3 I Soweto Det er forbudt afrikanerne at strejke, deres fagforeninger bliver undertrykt og loven f orbyder fagforeningerne at ha.ve. medlemmer fra flere racer. Gennem lovgivningen er en rrekke stillinger forbeholdt hvide, og en hvid arbe jder må aldrig v~e underordnet en sort på sin arbejdsplads. De sorte afrikanske arbejdere er som fremmedarbejdere i deres eget land, uden politiske og sociale rettigheder overhovedet. I det hele taget kan man sige at apartheid systemet bygger på sys tematisk forskelsbehandling. De t r således et faktum at.. f or hver rone myndighederne i 1973 brugte til undervisning på en hvid, va.r bel~bet for en sort 5 Q'.lre. Mens de hvide har gratis skolegang må afrineren beta.le skolepenge for at å undervist sine bq'.lrn. Indenfor sundhedssektoren er mq5nstret det samme. Over en f jerdedel af de afrikanske spredbq5rn d~r inden de bliver et år, mens tallet for europreerne er 1 for hver loo spredb~rn. terror- Vorster Menat 4 mill. hvide i lrengden er i stand til at holde 18 mill. afrikanere i apartheidpolitikkens jerngreb skyldes s~ligt to ting. Nemlig de meget store. investeringer som vestlige multinationale selskaber foretager i Sydafrika, og desuden den meget omfattende samhandel Sydarika driver med vestlige kapitalistiske lande, deribla.ndt Danmark. Danske firma.er som ~K, F.L. Smidt og Christani og Nielsen kan frit investere i Sydafrika. Og den danske sa.mhandel med Sydafrika var i 1976 på over Joo mill. kroner. En del af denne samhandel er foregået over Århus Havn. Med disse investeringer og denne samhandel er Danmark alt~å med til at opretholde apartheidsystemet i Sydafrika. Som tidligere nrevnt har en rrekke fagf ore~inger og f orbund på generalf orsamlinger og kongresser i resolutioner ta.get afstand fra den sydafrikanske apartheidpolitik. Således har ~jvind Larsen, formand for de kq5benhavnske havnearbe jdere, på den nyligt afholdte SID komgres opfordret til a.t vi havnea.rbejdere selv starter en boycot. Også vores egen fagforeningsformand har på SID-kongressen vreret med til at "give startskuddet" (se Fagbladet nr. 18, okt. 1977) til en landsomfattende solidari - tetska mpagne....

4 Men hvis ' denne solidaritetska.mpagne overhovedet skal have noget reelt indhold, er det n~dvendigt at der tages konkrete initiat~ver fra vores side. Som havnearbejdere står vi jo netop med henblik på boycot af handelsvarer i en n~gleposi ti on. En total boycot af gods til og fra Sydafrika fra vores side, vil simpel then vcere den mest effektive måde a.t vise vores solidaritet med det sydafrikanske folk på. RED. S I D S T E N Y T På bestyrelsesm{bdet d. 5-~2 blev det besluttet at fagforen1ngen -skulle fors{bge at få indkaldt fa.gforeningsformamdene fra de danske havne til en dr{bftelse af, hvorledes man kunne koordinere en eventuel boykot af sydafrikansk gods på landsplan. SUGER M0DE I sidste nr af HAVNEARBEJDEREN blev det omtalt, Bt der i begyndelsen af nov. ville falde dom i sagen angående mandskabsantallet ved KFK's nye sugeanlreg. Dette er imidlertid ikke sket,fordi dommeren ikke mente, at han havde tilstrrekkeligt teknisk kendskab til, hvad sugearbejdet indebrerer, til at kunne afsige en kendelse. Derfor blev det pålagt nogkonsulenter, dels fra arbe jds~i-, verside og dels fra forbundet. i '. frellesskab at udfrerdige en rapport om sugearbejdet til dommeren. På basis af denne rapport ville dommeren så afsige sin kendelse. For at give havnearbejderne en o- rientering om, hva.d arbejdskonsulen ternes opgave mere prrecist gik Ud på, ha.vde Stevedore og fagf9reningen i f~llesskab indka.ldt til m{bde med konsulenterne torsdag d. lo nov Vel omkring en Jo -35 ha.vnearbejdere var mt,lldt op. Forbundets konsulent - og altså "vores mand" - poul l'f.andrup, fors{bgte efter bedste evne at give os det indtryk, at der var tale om en helt igennem "upa.rtisk" unders{bgelse. Det man havde fået til opgave, var ikke at pille ved vores akkordsa.tser, men udelukkende ved hjrelp af "frekvensstudier" at. finde ud af om der ville vrere basis for en "finjustering" af mandskabsantallet. At denne"finjustering" blot drekker o ver et arbejdsgiverkrav om en nedskcering a f mandskabsantallet med 2 mand, blev der gået let hen over.,,-,

5 5 Hva.d. "frekvensstudier" er for noget, brev forklaret på S~lgende måde: hvert 5. minut ville arbejdskonsulenterne notere ned på et stykke papir, hvilke arbejdsprocesser hver enkelt ma.nd i holdet havde ud- f~rt i de foregående fem minutter, og dette ville man fortsrette med hele dagen igennem. Som "bevis" på frekvensstudiernes "upartiskhed", nrevnte en af. konsulenterne, at det man noterede ned i virkeligheden blot ville svare til, at lll2:n en hel dag anbragte en filmoptager i las- J, der registrerede hvad der forek. Så enkelt og så "uvildigt" be troede konsulenterne os. Og i q,vrigt kunne vi trygt forlade oa. på, at man ville drekke så mange varearter skibstyper som muligt. * Der blev på mv>det sat ma.nge sp~rgsmålstegn ved disse frekvensstudier, og det, den rapport der ville komme ud af a.rbe jdskonsulenternes arbejde. skulle bruges til. Det stak for det f~rste i ~jnenne, a.t arbejdsgiversiden var reprresenteret ved 2 konsulenter, mens forbundet kun havde sendt 1 mand. * Mange var også inde på, at arbejdskonsulenterne selvf~lge- -lig ikke ville kunne få ordentlig indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en suger 15 ti- ; mer i trrek, når de ikke selv havde pr~vet at deltage i selve arbe jde;t. Endelig blev der fra en del kammeraters side rejst tvivl om, hvorvid t rapporten virkelig var så "upartisk", som konsulenterne forsq,gte at give det udseende af. Unders~gelsens resultat vil jo uv<egerligt - da det udelukkende er arbejdsprocesserne man skal registrere - komme til at stq,tte arbejdsgivernes krav om nedskrering i mandskabsa.nta.llet. Når konsulenterne efter en dag skal g~re op hvor mange timer havnearbejderne rent faktisk har arbejdet, vil de ikke kunne undgå at nå frem til det resultat, at, at hele holdet ikke alle 15 timer har befundet sig ved rv>ret. N!ed en sådan ra.pport i hånden kan ingen vrere i tvivl om, hvordan dammen vil falde ud. Men alle de milj~mressige faktorer som st~j, st~v og udst~dningsgas fra bobcaten bliver if0lge konsulenterne selv overhovedet ikke nrevnt i rapporten. Og det er netop disse miij~gener, der er vores bedste argument for a t der intet grundlag er for en nedskrering af mandskabsantallet. Hvis mandskabsantallet ned.skreres med to mand vil det komme til at betyde, at man vil kunne risikere at stå i st~v, benzinos og et infernalsk spetakel i op til 5-6 timer i trrek uden mulighed for at komme op og trrekke frisk luft. Og så dårlige milj~- og arbejdsforhold er der na.turligvis ingen havnearbejdere, der kan vrere tjent med at arbejde under. Unders~gelsen bliver uden tvivl et godt gedigent stykke arbejdsgiverarbejde. For os er den til.. mere skade end gavn.

6 Det var stort set også den holdning, der kom til ud tryk fra de tilstedevrerende havnearbejdere p ~ m0det. Der blev givet udtryk for at havnearbejderne selvf0lgelig ikke vil affinde sig med en kendelse, der giver arbejdsgiverne medhold, når kendelsen er faldet på grundlag a.f en så åbenbart partisk og uretfrerdig rapport, og dette burde ikke komme som nogen overraskelse for stevedoren. Direkt0r Friis og co. må endelig ikke tro, at havnearbejderne b~jer sig i ydmyghed, hvis kendelsen går os imod. RED. TRUCKF0REN'E I Torsdag d kl. 13.oo skete der ikke noget på Birgitte Skou. Og det skulle der have gjort. Men trucksf~rerne holdt m0de. De var tttilfredse. Havnearbejderne i båden k~rte på fast pris, 45 i timen. Trucksf~rerne k0rte som sredvanlig på deres normale ordnin~. hvilket vil sige c2. 42 i timen~ måske mindre. Dette har jo forekommet masser af gang~. Havnearbejderne får en fast pris, men trucksf~rerne, som jo skal a.rbejde under samme forhold, <ler.har rimeliggjort en fast pris til havnearbejderne, får ikke en skid. Trucksf0rernes tillidsmrend sendes til m0de med spidserne fra stevedore. Man bliver enige om, at for denne ene gangs skyld, da vil der blive tilf0rt puljen det antal point, der svarer til den faste pris på 45 kr. i timen. l\':en det var absolut en engangsforestilling, bedyrede de h0je herrer alvorsfuldt. Men så sker der selvf0lgelig det, at der bare en f jorten dags tid senere opstår det samme problem. Båden er en brasilianer, og det er igennoget lort. Havnearbejderne får fast pris, 45 i timen. Trucksf0rerne krrever det samme. Det bliver afvist, og de holder. Men trucksf0rerne er ub0jelige, de står fast på deres rimelige krav. Båden ligger stille hele eftermiddagen og der forhandles. Stevedore går langt om lrenge med til at lave den samme Ördning som ved Birgitte Skou, men under protest, som det hedder i den fagretslige jargon. Men hvad ligger der egentlig bag disse episoder? j Adskillige trucksf0rere har givet ud tryk for at deres afl~nningsform er uigennemskuelig, og svrer at kontrollere. Ikke fordi, de tror de bliver snydt, men lidt f0- ling med systemet kunne de godt trenke sig. ~ > ' ~ ~~~iiiiiiill Denne produktionsordning er par år gammelp og den er sammensat af et hav af pointsystemer, som det er umuligt for almindelige mennesker at gennemskue. Ordningen kan jo siges op med 3 måneders varsel. Og sp0rgsmålet er om ikke det var vrerd at overve je. Dette er selvf0lgelig alt sammen noget trucksf0rerne skal tage stilling til, men for os at se, er det fulstrendig pip, at det skulle vreres n0dvendigt at lave et så kompliceret system, for at finde ud af hvad folk skal have for deres arbejde. RED.

7 STREJKEN 0 PA DOl<KEN I knap 3 uger stre jkede arbe jdsmrendene på Dannebrog Vrerft for et krav på 1,37 kr. Et bel~b de. lå under landsgennemsnittet for vrerfte~ne iflg. l~nstati stikker for januar kvartal. Vi bringer her et interview med af arbejdsmrendene der var med 1 aktionsudvalget 'orfor blev et så beskedent li>nkrav mi>dt med så skarp modstand fra ledelsens side? Det hrenger sammen med, at strejken samtidig var vendt mod arnejdsgivernes forsi>g på at srette den hrevdvundne li>fteparag-raf ud af kraft. Li>fteparagraff~n giver ret til l~nforhandlinger ud~n organisationernes indblanding, hv1lket er den eneste mulighed w.i indenfor minimall~nsområdet har for l<tmforbedringer mellem overenskomsterne. Hv~d fik jer til at genoptage ar- 9Jdet? Med 2 stemmers flertal genoptog vi aruejdet med l~fte om, at der samme dag ville komme forhandlin """er i ga.ng mellem forbundet og rbejdsgiverforeningen. Hvad mener du I fik ud af jeres kamp? Det vresentligste i strejken var at det lykkedes at gennembryde arbejdsgivernes konsekvente nejpoli tik. Resultatet blev at vi fik 35 ~re + 1 point fra 5. december, og 15 ~re + 1 point pr. 2. januar. Samme dag vi gik i arbejde stillede vi et nyt l~nkrav på 1,37 kr. som nu skal forhandles lokalt. Der er gået rygter om, at ledelsen har forsr/jgt at få havnearbejdere og andre faggrupper til at udf~re strejkeramt arbejde. Hvad skete der egentlig? Det startede med, at dokken skulle bruge en truck til at lresse en lastvogn af med, og at man fra dokken havde henvendt sig til stevdore co. Vi snakkede med Viggo Hedegaard, som hurtigt sr/jr~ede for, at arbejdet aldrig blev udfi>rt. Var der andre lignende episoder? Ja, bl.a. med flydekranen og med et forsyningsskib, men både kommunale kranf~rer og s~f olkene har holdt fingrene vrek, så snart de har fået fortalt, at det var strejkeramt arbejde de havde med at gr/jre. HvordFm har solidaritet ;n fra andre arbejdspladser vreret? Den har vreret fin. Vi har fået stlbtte fra både arbejdspladser, fagforeninger, private, politiske organisationer og uddannelsessteder over hele landet. Hvorledes gik det med jeres eget solidaritetsarbejde? Det gik udmrerket, selv ~m man fra visse sider pri>vede at sabotere solidaritetsarbejdet. På det tidspunkt hvor strejken sluttede samlede vi ca. lo.ooo ind om dagen. I alt har vi samlet ca kr. ind til drekning af den bod vi i to omgange blev idrbmt i arbejdsretten. Bodsst~rrelsen er endnu ikke opgjort, men den ligger omkring 2.ooo kr. pr. mand.

8 ; g, ~~ ! 1 Hvilke erfaringer h~stede I i forbindelse med solidaritetsarbejdet? Den erfaring som vi kan give videre til andre i samme situation hvad indsamling angår er, at der går mellem 14 dage og 3 uger f ~r pengene.rigtigt begynder at rulle. Efter strejken er der blandt nogle arbejdsmrend blevet snakket ~ om oprettelsen af en "arbe jdsmcendenes st ttefond". Vi har selv erfaret hvor vigtigt det er, at der lynhurtigt kommer ikke kun konomisk, men også moralsk st~tte. Ved de offentlige solidaritetsm der og i presseudtalelser har I kraftigt angrebet DKP. Hvorfor det? DKP's rolle blev på et tidligt tidspunkt ret klar, I stedet for at koncentrere sig om at kncegte arbejdsgiverne, k~rte man fra '.JKP s side frem med angreb på vores adresse i SAK' s lokaler. Enkeltpersoner i både SAK og i vores egen klub blev hrengt ud som professionelle strejkemagere. 1. maj fonden, som var nogle af de f~rste til at st~tte os, bleb beskyldt for at financiere vores stre jke. Hvad med DKP'erne på jeres egen arbejdsplads? Ja, det vrerste var vel nok de beskyldninger vi m~dte fra. visse tillidsmrend på dokken. Man beskyld te os for ikke at stå fast på kravet, ja, man beskyldte os ligefrem for at profitere på strejken. l'jian forhindrede andre fagf oreningsmedlemmer i at st~tte os, ved at opfordre til at vores materiale- skulle sendes retur. Det står faktisk sort på hvidt i Snedker-t~mrerforbundets forhandlingsbog. Hvorledes reagerede jeres arbejdskammerater på dette? Holdningen blandt arbejdskammeraterne var heldigvis som regel den stik modsatte. Hvorledes forklarer du DKP's holdning? Indtrykket af DKP er, at så snart de ikkg kan få lov til at styre og dirigere l~bet så modarbejder de konsekvent. Der findes få undtagelser indenfor partiet. Vi fik både moralsk og ~konomisk st~tte fra R~r og Blik i K~benhavn. Hvad synes I om st~tten fra _havnearbejderne? Det var godt at trucken blev standset; men egentlig havde jeg i hvert fald nok håbet på en st~ttetilkendegi vel se fra jeres generalforsamling. På åen anden side viste I jo også at I godt gad st~tte os ~konimisk. Indsamlingen ved stevedoren var da udmrerket. rog Vcerft PÅ R0VEN ~ Nu er vi igen på r~ven, kassen er TOM. Det betyder at vi i redaktionen har splejset, til dette blad, af egne lommer. Da vi imidlertid her til marts 197 fylder 3 år, vil vi traditionen tro holde en f~dselsdagsfest, for bladet, og håber herigennem at få ~konomi til endnu et par numre. Skulle der blandt lreserne vrere nogle der er interesseret i at st~tte bladet konomisk kan bel~b og cheks sendes til bladet på nedstående ~dresse. red. BEMM"RK Stavefejl m.m. i dette blad er lavet af hensyn til de lresere, der ikke kan finde andet at klage over. red.

9 10 Men hvad kan vi selv stille op her på havnen? Det er et meget kompliceret problem. Men for os at se spiller overflytningsreglen en stor rolle speciel t i containerbåde. Fjernede vi overflytningsreglen ville det betyde 1 hold pr. båd og ikke som nu hvor det samme hold på 1 dag kan have J-4 både. Samtidig skal vi ved de nreste overenskomstf orhandlinger forlange flere folk i de traditionelle stykgodsbåde og ikke n~jes med 1 ma.nd i srekkegods som sidste gang. Og endelig kan man nrevne at vi måske skulle arbejde mere på at få terminalarbejdet i forbindelse med fyldning og tcpmning af containere tilbage. Vi ved jo alle, at stevedoren for 3 år siden havde en_ fast stab af terminalarbejdere. Nu har lager- og pakhusarbejdernes fagforening overtaget det arbejde. Dette blot for at nrevne nogle af de ting man kunne g~re. Men vi skal indr~mme at de t er et svrert problem at gå i gang med. Men et er sikkert. Gcpr vi ikke noget ved det er vi som selvstrendig faggruppe snart en saga blot. RED. sikkerhed. MED I REDAKTIONEN HAR DENNE GANG V~ RET :erik ~,ib l,niels m,ole m,kasper n,svend v,max s,svenne a Anhuggeren skal n0je f~lge de givne instrukser og vejledninger. Kommer han i tvivl under arbejdet, f. eks. om byrdens vcegt, anhugnin~ ens forsvprlighed eller andre forhold, skal han straks standse arbejdet, og r ådf0re si~ med sin ncermeste foresette (eventuelt kr2nf0reren). Hvis problemet ikke hermed kan 10ses tilk2ldes sikkrehedsreprcesentanten, og sp0rgsmålet må eventuelt behandl es p8. normal m:0ic1e ;:if' sikkerhedsor- ~e nisationen. ' Hvis lq>ftet er påbegyndt, skpl byrden straks scenkes til nrermeste, sikre hvileposition. S ikkerhedsrenr~sentant. Tommy Jacobsen. S K 0 V G A R D S G A D E $ $ $ Havnearbejdernes f agforening i Århus, har traditionen tro indsendt forslag til frellesledelsens generalforsamling, om ligel~n til kvinderne i skovgårdsgade. Forslaget blev traditionen tro nedstemt. På et tidspunkt stod stemrnerne 14 mod 14 for. Men efter en fagforenings formand råbte "Op med lapperne gutter", kom der 4 stemrner mere mod. red.

10 LOFT[t, KRONISK BROt\C\-\1\lS Ved Socialmedicinsk Institut har man, som der stod i sidste nr af Fagbladet, foretaget en ut ks0gelse af specialarbe j-... d~es sundhedstilstand og belastningen ved forskellige slags specialarbejde. Over en 1 årig periode (i \-,fulgte man samtlige af SIDs m.ige medlemmer i alderen fra 2o- 64 år. ~a.n registrerede antallet af tilkendte invalidepensi oner og d0ds fald, samt hvilke sygdomme, der var grundene til at folk fik invalidepension, Det billede unders0gelsen viser ser ret så sort ud. Har man ikke vist det f0r, så er der nu tal for, at speciala.r-' be.idet er.meget mere krrevende og nedslidende end langt de fleste andre slags arbejde i dette land. Antallet af inyalidepensioneringer indenfor SID området ligger 12% h0jere end gennemsni ttet for den mandlige befolkning i landet som helhed Unders0gelsen viste videre, at der var nogle specialarbejdere, det stod specielt dårligt til med nemlig havnearbejdere og et par enkelte andre af'. - 1.inger indenfor SID. ( havne.: be jde::: ne L~ r-ed hensyn til dodsfald og i~va:i : e ~ ensionering helt' i topnen inaenfor sneci3larbejderomr ldet. - tå..:rhus Eavn f orekor:: 13 dedsfald bland t hc-wnear :ie jdere indenfor de 3 ur unders 01;elsen va.rede. Fore ~ tiller man sig en ~e nnem s ni~sarbejdsplads med en aldersfordeling svarend e til havnen, si vil2. e de.:ne kun have haft 5 dedsfald på de t re är. Blandt havne ;~r b,_7 j ::en :e c,j. Arhu::: Havn er dsdelif; i1e (ler. al tgå Th"'.sten 3 g =.m :~ e E:& h.jj, s om gennemsnit~ ~ t blandt cpecialerbejdere. l'ien i kl{ e alle havnearb~ jdere still er trmskoene. l'; o~~ le n0 jes med i nvalidepensionen. Og her er havnearbe jderne o ~ å helt i top. Hm anal apot:el( appof1 Jc i AFl8E'JOEJ2 HOMO L>BOllA : person,der. f-. er oe!>l<<ft set.; 10<1u~rit'l" Nu er la;gerne også begyrrlt at i.ii.l:eressere sig for arbejdsmedicin.? :'... ~ -~= benhavm: Havn fi"~ 105 per:rnn,'i' ud af en sa!"jl:?t ~- r bejdsstyrke pi lo :7 tilkendt invalidepe!1uion i :r1erioden 197)- 75. l 'å l:un 3 år ti l :.::endes l o 7~ af ar be jd ~ st.~rr.~en invalidepen sion. Ogsä.det er langt over gennemsnittec for specialarbejdere. Hen hs.vnearbe j derne er i ::<~ e kun s,ccielle pä det omride. Ki g,=:er vi igen P''-, hvor:for folk fif. invali de~ens ion, så var det a lr:intieli;:t, at for:::. :;kellie;e eriivervsc;ru)cer fik invalidepension som fel( e af en eller to slag.:; sygdomme, Jord og J eten får ryt;,5en 0delag t og i nvalidenension af den grunä. Andre- har i 3~r oroblemer med psykiske «.ygc omme o.s.v. l<ien der er en.:;rup::ie, der lir: ger i top på alle omrider, nemlir, havnearbejderne. De har alle hovedlide!sern~. Havne ~,rbe jderne li[;.::;er over gennec:nittet med hensyn til rye:;lidelser. De li:-1:er over gennemsnittet me i ~ Y G dom i luftve jene. Og de li s~ er o ~3ä ~ver gennemsnittet hvad angår p a y~ i ske lidelser. Jo vi li ~gc r ik~e bare i 1. divihion me ~ hensyn til skavanker. Vi li ;;;~; er i s::ids en af 1. divis ion. (;g vi har i k.:e bare en dårligdom. Vi er et homogent man ~is:rnb, der har : :et hele, Denne ~on~lu s i o n ~0r det svc:;rt, n.t man ::;kal pe;:e :::cä. de områder, der må forbedres, såfremt Havnen skal blive et oruentlic-t sted at arbejde. Det betyder nemlig, at det iklce er nok meä enkel te <endringer. Der ma nc i vendi 5vis ske forbedringer over et bredt områ de. For eksampel i form af helbred::;unders0gelser, lavere vce :;t gr- :nser, s t0vudsugningsanl~g, mere sikaerhed på Havnen mindre l arm og mere sik}~erhed i ansrettelsen. De r er man ;::e ting, der tr: nger si; på, o ~ åisse ting kan ikke 10ses blot i kr.ft af per :: onligt sundhedsudstyr. Havnearbejclet er så usundt på så mange for.;l~ elli g e omrider, at vi bliver til rummrend uden bevegelighed, hvis det personlic e sikkerhedsuds t yr alene skal 10se problemerne. hen unders0gel 3en understreg~r ogsä en anden ting. Der er i kke plaäs for en yderligere forrincelse af vores arbe jdsforhcld. Det står så dår.t i 2; t til, at viikke kan gå med til den yder-. ligere forringelse af vores arbejds1jilj0, som.. f. eks. kra. vet om netlskrering af mandskabsantallet ved KFI:s sugere, er et udtryk for. Vi ha~ brue for forbedringer o g iki:e en yderligere forringel s e af,ar be jd3forholdene. Sundshedsunä ers~gel se n under =tregcr blandt än.det n0dvendigheden af at siä fast overfor et hvert anj r eb fra arbejds giverne pä vores i forvejen e~ lendi;e arbejdcvilkår.

11 ,1 I C-ONTAINER STREJKE \ \~ De amerikanske havnearbejdere på 0stkysten startede d. 1. G~to- ber en strejke, der skulle sikre at også havnearbejderne h0stede fordel af den omsiggribende containerisering. Havnearbejdernes hovedkrav var, at arbe jdsgiverne skulle yd e garantier som f0lge af overgang til containertrafik. Hvad disse garantier helt n0jagtigt gik ud på, har det vreret ''vrert at få rede på. Dagspressens ehandling af strejken har vreret mangelfuld og forvirrende. Men i hvert fald besluttede de ~o.ooo havnearbe jdere omkring december at gå i arbejde igen, efter at de havde fået stillet visse arbejdsmressige garantier over en 3-årig periode. Vi vil til et senre nummer pr0ve at fremskaffe konkrete oplysnin~er om strejken, eller boycotten, og dens resultat. Vi anser det nemlig for et vort fags hovedproblemer, hvorledes vi kan sikre os at også vi havnearbejdere får fordel af containeriseringen. Fordi også her i Århus har vi jo mcerket containerproblemet. Samtidig med at havnen er blevet betydeligt udbygget er antallet af havnearbejdere blevet mere end halveret indenfor de sidste lo år. Og vi ved jo, at udbygningen langt fra er frerdig endnu. l'tår vi ser ncermere på containerne, er det klart, at der også er nogle fordele for os havnearbejdere. Bl.a. vil meget af det gods, der kommer i 8o-9o kgs. srekke, mere og mere komme i containere, og det vil jo betyde, at man ikke så hurtigt vil få sin ryg 0delagt. Men det er jo trods alt en ringe tr0st når alternativet er arbejds- 10shed. For hvor stammer pengene til de store investeringer fra? De s tammer selvf0lgelig fra vores arbejdskraft. Og derfor må vi også have vores andel af det. For det kan i kke vcer e rigtigt, at de der i forvejen har tjent de store penge endnu engang bare kan skrabe til sig, og så sende os ud i arbejdsl-sheden. Derfor må v.i begynde at forlange kompensation for det a.rbejde vi mister. Men man kan nok ikke komme uden om at sp0rgsmålet om kompensation kun kan 10ses ved et sa.marbejde mellem havnene på internationalt plan. Men her i Danmark må svaret overf or rationaliseringer bl.a. vrere kortere arbejdstid, lrengere ferier, f0rtidspensionering o.l. Og det er sp0rgsmål som LO b0r ta- ~ ge mere alvorligt når de forhandler overenskomst. ~

12 .. l..:. REDAKTIONEN PA "HAVNEARBEJDEREN" 0NSKER KAMMERATERNE PA HAVNENE EN RIGTIG GOD JUL SAMT ET GODT NYTAR. I HABET OM ET ENDNU BEDRE SAMARBEJDE HAVNENE IMELLEM. I KAN I HVERT FALD REGNE MED AT "HAVNEARBEJDEREN" VENDER FRYGTELIG TILBAGE I RED. R0D JUL ROD JUL HAVNEARBEJDEREN er et arbejdspladsbl8d. Det laves 8f havnearbejdere på Århus havn og uddeles gratis til alle n~ h8vnen. Bladm~derne er å".ne for alle h8vnearbejdere. Tid og sted s+~r i hvp.rt nummer. Alle indlffig optages uden cencur. Indlreg til nummer 2? skal sendes til Ib Lund. 0stergade 46, 8000 Arhus c. Inden d. 1 feb Nffiste bl8dm~de a fholdes onsdag d. 4 jan Adressen er 0stergade 46, og tidspunktpt er kl Abonnement kan bestilles hos Ib Lund på ovenstående adresse. EFTERTRYK ANBEFALES!