POLITIK RADIKAL december 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIK RADIKAL 10. 16. december 2004"

Transkript

1 RADIKAL 10 POLITIK 16. december 2004 TEMASIDER OM DEMOKRATI: Parlamentarisme i kommunerne Hvad er demokrati? Håb for Palæstina Hviderussiske opråb Mord på politiske værdier Ytringsfrihed Det forbudte Læs mere side 8 13

2 FORMANDEN SKRIVER En Bred dagsorden Af Søren Bald, landsformand JULEN OG VALGET står for døren. Først højtiden, men valget kommer snart, og vi er klar med en bred dagsorden. Vi vil ikke halleluja-agtigt messe: Stemmer du på os, så ved du, at det bliver til noget, som Venstre siger. I sin sølle enkelhed handler det om et upraktisk skattestop, overholdelse af nogle minimalløfter samt en USA-styret krig. Alt suppleret med en særlig forureningsvirksomhed fra støttepartiet, der bevidst generer en meningsfyldt integration! Vi har en bred dagsorden med fokus på centrale spørgsmål. Vi stiller ikke med 117 ufravigelige løfter, som forhindrer et samarbejde med andre, men vi lover at tage fremtiden alvorligt. Vi er klar til dialog med andre partier om holdbare løsninger. Det er præcis det, der skaber forskellen mellem os og regeringen. Vores horisont rækker længere end til næste finanslov og næste valg: Der er fremtiden til forskel Det kan også siges lidt højtideligt: Vi vil frisind, retsind og storsind, og vi har en ægte reformvilje. Vores skatteforslag sænker skatten på arbejde. Det vil give nye arbejdspladser. Høje trækprocenter skaber hjemmefusk og sort arbejde. Lavere skat på arbejde giver vækst i beskæftigelsen. I en mangfoldig skole vil vi forene faglighed og personlig myndiggørelse. Vi tror på frihed og forskellighed. Vi siger nej til de evindelige målinger, som er i strid med liberal tænkning. Skal børnene træde i karakter som selvstændige samfundsborgere eller skal de have karakterer? Er de kar, der skal fyldes, eller spirer, der skal gro? VORES ØKONOMISKE politik er klar: Gælden skal afdrages. Den skal vores børn ikke kæmpe med. Og velfærden bliver truet, hvis ikke vi tager fat på gæld og velfærdsprivilegier. Vi vil holdbare løsninger og tør se problemerne i øjnene: Flere ældre, færre på arbejdsmarkedet, vækst i antallet af uuddannede især indvandrere vækst i overførselsindkomster plus inflation i velfærdsforventningerne. Vi vil et internationalt retssamfund med fælles regler. Magt må vige for ret og ligeværd. Vi har et konkret medansvar for mennesker i nød. Ansvaret stopper ikke i Kruså. Derfor skal dansk hjælp til den 3. verden styrkes væsentligt. Det er bedre at føre krig mod fattigdom end mod store befolkningsgrupper i Irak! Vi kan forene vores humane grundholdning med praktiske tiltag. Vi kan udmærket erkende, at der er integrationsproblemer. Vi er ikke lallehumanister, men regeringens flygtninge- og indvandrerpolitik er kortsigtet, umenneskelig og u- europæisk. Når danskere ikke kan bosætte sig i Danmark med deres ægtefælle, er der gået svindsot i liberalismen. Selvfølgelig skal man kunne forsørge sin familie og skaffe sig et sted at bo. Men det er ikke rimeligt, at man ikke må leve her sammen. Og det er sørgeligt, at Danmarks internationale omdømme ikke længere er uplettet. Vi har omsorg for miljøet og naturen. Hvis ikke vi er både fornuftige og forsigtige, forsvinder vores livsgrundlag, og så bliver verden ubrugelig. Vi bekender os gerne til forsigtighedsprincippet. Vores samfund er så rigt, at vi har råd til at være forsigtige. Vores børnebørn vil takke os, hvis vi sikrer, at der kan være noget mere af det, der oprindeligt var her. Det er hovedpunkterne i den Brede dagsorden. Det er den, vi vil bede om vælgernes opbakning til. Jo flere B-stemmer, jo større mulighed for at fjerne det nuværende højreflertal. Det er valgets hovedmål over alle andre! Kære læser, Radikal Politik har denne gang tema om demokrati. Et stort og bredt emne som kan ses fra mange vinkler. Det har vi også valgt at gøre. Og vi ser både på problemer fra verden omkring os og fra vores egen nære virkelighed. Jeg skal beklage de grammatiske problemer i sidste nummer af Radikal Politik. Vores faste korrekturlæser er nu atter tilbage. Og så skal jeg igen-igen takke for de mange idéer og uopfordrede indlæg, som redaktionen modtager. Vi kan som skrevet før ikke påtage os at bringe dem alle. Men det er da rart at se, at medlemmerne ønsker at deltage i debatten. God læselyst! Simon Emil Ammitzbøll Redaktør af Radikal Politik REDAKTION: Simon Emil Ammitzbøll (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Johannes Sørensen, Lasse Bruun, Jesper Brieghel og Birgit Voigt (korrektur). ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for medlemmer af Det Radikale Venstre. FOTOS: For- og bagside: Folketinget LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr redaktion:

3 Radikal overborgmester? Hvem skal stå i spidsen for de radikale på Københavns Rådhus? Bondam eller Bruun-Vierø? FOTO: KØBENHAVNS KOMMUNE Næsten hundrede års socialdemokratisk styre af landets hovedstad lakker måske mod enden. Det Radikale Venstre stiller med sin egen overborgmesterkandidat. Spørgsmålet er bare hvem? Klaus Bondam eller Inger Marie Bruun-Vierø. Af Simon Emil Ammitzbøll Bondam eller Bruun-Vierø. Den 41-årige teaterchef og formand for borgerrepræsentationsgruppen på Københavns Rådhus, Klaus Bondam, og den 62-årige sundhedsborgmester, Inger Marie Bruun-Vierø, stiller sig begge til rådighed som overborgmesterkandidat for Det Radikale Venstre i København. Men hvad er forskellen på de to kandidater? Hvilke visioner har de for hovedstaden? Klaus Bondam lægger ud. Jeg vil, som radikal overborgmester, sørge for, at København bliver en by sammensat af multikulturelle fællesskaber ikke kulturelle fragmenteringer som i dag. København skal være et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk vækst på et moderne og bæredygtigt grundlag; en pulserende storby ikke et parcelhuskvarter på højkant! København skal sætte fokus på teknologi, kreativitet og tolerance som drivkraften i byens udvikling. En udvikling der skal forankres i folkeskolen, på arbejdsmarkedet og i lokalmiljøet og basere sig på helhedstænkning, åbenhed og borgerinddragelse, siger Klaus Bondam. Inger Marie Bruun-Vierø byder også ind. Min vision er at få gjort København til en foregangskommune, som man ser op til både i Danmark og udlandet. At få hanket op i de mange sociale problemer, der bliver større år for år. At skabe en dynamisk og sund hovedstad, som fremmer lysten til at investere og leve i byen, siger Inger Marie Bruun-Vierø. Konkrete sager Et er visionerne, noget andet er, hvor de to kandidater står i nogle af de spørgsmål, som er fremme i den københavnske debat. Et af emnerne er højhusene på Krøyers Plads. De skal bygges, siger Klaus Bondam. De er et udtryk for, at København er en organisk og foranderlig by. En by som sender nogle tydelige signaler om, at kreativitet og innovation er en helt naturlig del af den vækst, der skal udbygge København og Øresundsregionens position som et attraktivt investeringscentrum i Nordeuropa, tilføjer han. Inger Marie Bruun-Vierø er uenig. De historiske bydeles karakteristiske profil med 5 6 etagers bebyggelse og fortsættes næste side 3

4 R A D I K A L O V E R B O R G M E S T E R? fortsat... røde tage kun brudt af tårne, spir og kupler skal fastholdes. Det er der, København adskiller sig fra andre storbyer, og det er en del af byens identitet. Jeg ser gerne avanceret højhusbyggeri, men ikke i de historiske bydele. Derfor nej til højhusene på Krøyers Plads, understreger hun over for Radikal Politik. Et andet diskussionsemne er rygning på de københavnske plejehjem. Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø er klar i mælet. Rygning er en privat sag. Derfor kan der ryges i den private plejebolig. På fællesarealerne skal der være regler, der sikrer, at ansatte kan færdes i et røgfrit miljø. Hvordan det skal udmøntes i praksis, bliver i København et anliggende mellem det lokale samarbejdsudvalg og bruger/pårørenderåd, siger hun. Klaus Bondam er ikke helt enig. Frivillighed og dialog frem for påbud. Jeg synes, det er problematisk at gøre indskrænkninger i svage og ældres dagligdag. For dagens plejehjemsbeboere er det at ryge en del af deres sociale omgangsform; deres livskvalitet. Om år vil det se helt anderledes ud. Jeg synes, at det er en misforstået omsorg over for de ansatte at tale om at ville forbedre medarbejdernes arbejdsvilkår. Der er en vis erhvervsrisiko i de fleste jobs. I dette tilfælde er den minimal, siger han. Hvorfor dig? Radikal Politiks læsere skal også have svar på det frække spørgsmål. Hvorfor de hver især føler sig som en bedre kandidat end den anden. Jeg kan matche en politisk erfaren person som Ritt Bjerregaard. Jeg har erfaring fra både internationalt arbejde, fra Folketinget, fra Borgerrepræsentationen og som leder. I mine øjne nødvendige kvalifikationer, hvis vi skal have en chance for at få en radikal overborgmester. Endvidere har jeg ryddet op i en forvaltning med ansatte, samtidig med at det er lykkedes at sætte en ny politisk dagsorden både på sundhedsområdet og på ældreområdet, siger Inger Marie Bruun-Vierø. Men hvem der bedste matcher Ritt Bjerregaard, er der øjensynligt ikke helt enighed om. Jeg har alderen og arbejdsmæssig og politisk erfaring til at påtage mig hvervet som overborgmester. Jeg har alene koncentreret mig om københavner-politik og ikke sideløbende været kandidat til Folketinget. Jeg har været - og er en god formidler af radikale værdier og politik i den københavnske offentlighed. Jeg er et reelt og godt alternativ til Ritt Bjerregaard, siger Klaus Bondam. Men hvad vil de to kandidater gøre, hvis de ikke bliver overborgmesterkandidat for Det Radikale Venstre? Jeg vil genoptage min karriere som skuespiller, men stadig være aktiv i politik under en eller anden form, siger Klaus Bondam. Inger Marie Bruun-Vierø er mere kryptisk i sit svar. Fortsætter som sundhedsborgmester og derefter vent og se!, siger hun. Hvem, der bliver radikal overborgmesterkandidat, bliver afgjort på et opstillingsmøde i København i januar.

5 MARIANNES KLUMME Der er fremtiden til forskel Det næste valg skal handle om fremtidens udfordringer og ikke de let fordøjelige overskrifter, som VOK gentager i en uendelighed. Ved sidste valg tiede de fleste partier den nødvendige debat ihjel. Men fremtidens udfordringer forsvinder ikke, fordi man ikke taler om dem. Det Radikale Venstre vil derfor kræve fremtiden tilbage, skriver Marianne Jelved i sin klumme. Og det radikale team er parat. Af Marianne Jelved DET NÆSTE VALG skal handle om fremtidens udfordringer og ikke de let fordøjelige overskrifter, som VOK gentager i en uendelighed. Ved valget i 2001 forsøgte Det Radikale Venstre at rejse debatten om fremtidens udfordringer. Men hvad skete der? De fleste partier tiede den nødvendige debat ihjel. Men fremtidens udfordringer forsvinder ikke, fordi man ikke taler om dem. Regeringen har foreløbig parkeret debatten i Velfærdskommissionen. Denne gang må det ikke lykkes de øvrige partier at begrave debatten om fremtiden. Det nærmer sig vælgerbedrag, hvis det sker igen. Det Radikale Venstre vil derfor kræve fremtiden tilbage! Jeg ser især tre store udfordringer for Danmarks fremtid: Globaliseringen, demografien og Danmarks kreative udvikling. Danmark har levet af sin omverden i hundreder af år, og det så godt, at vi i dag er et rigt land. Vi har været gode til innovation: nogen har kunnet få øje på ideer, produkter og løsninger, som andre havde nytte og glæde af. Vi har endvidere været gode til at organisere os: andelsbevægelsen og brugsforeningerne var kloge måder at slå vores kræfter og vores kunnen og viden sammen på. Derudover har vi været gode til at holde fast i et internationalt udsyn, hvor vi er blevet kendt for åbenhed, kløgt, kvalitet, anstændighed og socialt ansvar. Danmark skal fortsat leve af det, vi er gode til. Men vilkårene ændrer sig, og det stiller nye krav. Derfor skal vi give vores børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sig og blive kreative og dygtige. Vi skal have dygtige pædagoger og lærere, der kan løfte opgaven, herunder også at integrere tosprogede børn i skolen og i samfundet. Forældrene skal inddrages og være med til at holde fast i det, der er meningen med skolen. Vi skal derudover sikre os, at vores uddannelser generelt er internationalt orienterede, ligesom vi skal arbejde for at øge midlerne til forskningen. VI VIL ET RETSSAMFUND i fællesskab, der bygger på frihed og ligeværd, tillid og ansvarlighed med respekt for mangfoldigheden. Det kommunale selvstyre skal styrkes, og den stigende statslige regulering og kontrol skal afvikles. Globaliseringen ændrer vilkårene, så arbejdspladser flyttes ud. Der skal derfor skabes nye. Danmark skal være kendt og respekteret som et åbent og kreativt samfund, der respekterer og lever op til sine internationale forpligtelser. Danmark skal være attraktivt for kreative talenter, der vil være med til at skabe nye virksomheder her i landet. Vi skal tage vores del af ansvaret internationalt og helhjertet styrke og udvikle det internationale samarbejde om fælles opgaver på et demokratisk grundlag. Det gælder i EU, og vi vil arbejde for at danskerne stemmer ja til den nye forfatningstraktat. Det gælder i FN s bestræbelser på at skabe mere sundhed og uddannelse i den fattige del af verden. Og det gælder ansvaret for såvel det nationale som det globale miljø. VI SKAL REFORMERE vores velfærdssamfund, så det er holdbart i fremtiden, og skabe fuld beskæftigelse. Vi skal sænke skat på arbejde, så der skabes en større efterspørgsel efter arbejdskraft. Lavere skat giver flere arbejdspladser! En markant højere beskæftigelse vil både forbedre integrationen og bidrage til, at vi betaler af på vores gæld. Vi vil ikke sende regningerne videre til næste generation. Vi vil holde fast i de demokratiske principper og værdier. Statsborgere skal altid kunne se Danmark som et helle i verden, hvor man kan bo med sin familie. Og vi vil på en anstændig måde tage vores del af ansvaret for flygtninge i verden. Det Radikale Venstre har ideer, holdninger og en politik, der hænger sammen. Og som tager fremtiden alvorligt. Der er partier og politik at vælge mellem. Der er fremtiden til forskel. 5

6 En ekstra indsats Ventilen Danmark fik 1 million kroner om året til ung-til-ung kontakt. Hvad er satspuljen, og hvad går pengene til? Af Jesper Brieghel I ÅR FIK VENTILEN Danmark, et netværk af væresteder for indadvendte og ensomme unge, bevilget 1 million kroner i årlig støtte de næste fire år. Ventilen Danmark drives af frivillige mellem år ud fra konceptet ung til ung kontakt. Formålet er at give brugerne mulighed for at tilegne sig sociale færdigheder, styrke selvtilliden og opbygge sociale netværk. Pengene kommer fra satspuljemidlerne, en pulje øremærket særlig indsats over for udsatte grupper. Hvad er satspuljen? Hvert år lønreguleres alle overførselsindkomster for at sikre, at ydelserne ikke sakker agterud i forhold til lønudviklingen på arbejdsmarkedet. 0,2 % af lønreguleringen udbetales imidlertid ikke, men afsættes til en særlig indsats over for udsatte grupper. Deraf navnet satspulje. Det er partierne bag forliget om satspuljen, der skal enes om at fordele pengene, dvs. alle partier undtagen Enhedslisten, og i år fordelte de ca. 550 mio. kr. Den nye radikale social- og arbejdsmarkedsordfører, Ida Jørgensen, forhandlede for første gang fordelingen af satspuljen. Det er lidt en omvendt verden at forhandle, hvad man skal bruge satspuljepengene til. Normalt plejer man at se et problem og bagefter overveje, hvordan man skal finde penge til at løse problemet. Ved satspuljeforhandlingerne har man pengene og skal så overveje, hvilke problemer man vil løse, siger hun. Det er ministerierne, der kommer med et oplæg til forhandling, men der kommer også indspark fra partierne. I år var partierne enige at gøre en indsats for at reducere ventelisterne for psykisk syge børn. De fleste penge går til projekter, som regering og opposition har diskuteret hen over året, men hvor finansieringen mangler. Projekter udefra Men også projekter udefra kan få bevilget penge efter ansøgning direkte til ministerierne. Kommuner samt organisationer, institutioner og enkeltpersoner, der arbejder med udsatte grupper, kan komme i betragtning. Satspuljen fordeles generelt med en prioritering af projekter, der kan godtgøre økonomisk levedygtighed også efter satspuljestøttens ophør, eftersom den primære hensigt er at hjælpe bæredygtige projekter på vej. ILLUSTRATION: VENTILEN / JONAS SPRINGBORG Religion og politik Den 23-årige radikale Jesper Korndal satte partirekord ved menighedsrådsvalget i Farum. Som den eneste opstillede på den radikale liste, fik han 157 stemmer. Hvilket var nok til to mandater. Farum Radikale Venstre havde imidlertid valgforbund med Socialdemokraterne, som kun fik stemmer til ét mandat. Men de havde flere navne på deres liste, så Jesper skaffede dem endnu et. Mon ikke det er første gang, Socialdemokraterne profiterer på radikale stemmer? Vi bliver flere og flere I novembernummeret af Radikal Politik skrev vi historien om, at Det Radikale Venstre var kommet op på medlemmer. Fremgangen fortsætter, og ved dette blads deadline har vi nu passeret medlemmer. Unge rustes til kommunalreform Radikal Ungdoms landsformand, Zenia Stampe, er blevet udpeget til en styregruppe, der skal ruste foreninger for unge til livet med og efter kommunalreformen. Blandt de øvrige medlemmer er Københavns kulturborgmester, Martin Geertsen (V). Styregruppen er nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd.

7 Personalepleje i Danmark A/S BAGOM Statsminister Anders Fogh Rasmussen duperede den danske befolkning, ikke mindst pressen, med sin tale ved Venstres landsmøde i november. Det VAR en retorisk genistreg. Men hvad var talens reelle indhold, når ærmerne var smøget ned igen og lysshowet slukket? Af Lasse Bruun og Hans-Jacob Randskov SKIFTENDE MELLEM den imødekommende virksomhedsleder og den rare fortælleronkel underholdt Anders Fogh Rasmussen tilhørerne i Venstres landsmødesal med store ord om almengyldige visioner. Visionerne tog form af fire punkter, som kun de færreste kan være uenige i. Med vanlig retorisk snilde lykkedes det Anders Fogh Rasmussen at koble visionerne med tryghed. Der kræves ingen doktorgrad i kommunikation for at vide, at forandring skaber utryghed. Men med glimt i øjet lykkedes det med ordene: Viljen til forandring er vejen til tryghed, at gøre tilhørerne modtagelige for regeringens vage politiske budskaber serveret på guldfade. En god idé? Den samlede forskningsindsats i Danmark skal overstige 3 pct. af BNP i 2010, sagde Fogh med sin vision om Danmark som det idérige samfund. Hvad han undlod at fortælle var, at når bruttonationalproduktet vokser i de kommende år, falder forskningens andel. Ifølge regeringens eget regnestykke vil de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling udgøre 12 mia. kr. i 2008, hvilket forventes at svare til 0,75 pct. af BNP. På bundlinjen vil der derfor komme til at mangle mindst 6 mia. kr. årligt, hvilket han i projektørernes lys glemte at nævne. Kontrolleret kreativitet Fogh fortalte stolt om, hvordan han for nylig havde løst Danmarks (og verdens) situation i en samtale med Bill Gates. Det er evnen til at kunne omstille sig, der giver tryghed i fremtiden, fik han endnu en gang fastslået. Det skal være en integreret del af uddannelsessystemet at være kreativ, at eksperimentere, at få lov til at udfolde sig og prøve noget selvstændigt, sagde Fogh. Han fortalte dog intet om, at regeringen har afskaffet den fri ungdomsuddannelse i 2002 og det statslige tilskud til Kaos-Piloterne, som netop er et 3-årigt uddannelsesforløb med fokus på iværksætteri og international projektledelse. En frontløber uden penge Anders Fogh Rasmussens tredje vision var at gøre Danmark til en uddannelsesmæssig frontløber. Vi skal give voksen- og efteruddannelse et massivt løft, og antallet af unge, der får en videregående uddannelse, skal stige massivt, sagde Fogh. Paradoksalt nok har regeringen beskåret voksen- og efteruddannelsen for kortuddannede med kursusuger, og forhøjet brugerbetalingen på uddannelse og folkeoplysning. Anders Fogh Rasmussen påpegede ikke, at uddannelserne enten har oplevet direkte besparelser eller færre penge pr. studerende. Det blev dog understreget, at danskere der uddanner sig i udlandet, er stærke bidragydere til det danske samfund. Indvandrere med lignende kvalifikationer blev ikke nævnt. Forvridende konkurrencedygtighed Selvfølgelig kom skatten også på banen. Vi skal sætte et klart mål om, at vi får sænket skattetrykket i Danmark, sagde Fogh. Denne fjerde vision skulle gøre Danmark til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden. Regeringen har gennemført skattelettelser, men er bundet af skattestoppet. Skattelettelserne er så små, at de indtil nu ikke har haft reel betydning for beskæftigelsen. Der er i 2004 konstateret en markant stigning i det private forbrug, og importen er steget markant. Når andre er billigere, så skal vi være bedre, slog Anders Fogh Rasmussen fast. FOTO: CLAUS FISKER / SCANPIX Vælgerpleje Der blev for alvor ført valgkamp i resten af talen. Anders Fogh Rasmussen kunne fortælle, at han havde haft indvandrere på sit kontor og snart også skulle have nogle hjem til Marienborg. Han fik legitimeret Danmarks indsats i Irak ved at understrege, at alternativet havde været: at give op over for tyranner og terrorister. Miljøet blev pænt forbigået, mens det mest bemærkelsesværdige var den perifere omtale af EU. Men det var måske også det mest hensigtsmæssige, efter den, hos kernevælgerne, noget upopulære aftale med SF. I virksomheden Danmark A/S kommer personalepleje altid først. Anders Fogh Rasmussen holdt tale i skjorteærmer til Venstres landsmøde. Han tog landsmødesalen og journalisterne med storm, men hvad sagde han egentlig? 7

8 DEMOKRATI Parlamentarisme i kommunerne I Oslo har kommunalbestyrelsen mulighed for at afsætte borgmesteren. Skal den mulighed indføres i det danske lokalstyre? Det er over 100 år siden, at der blev indført parlamentarisme i Folketinget. I forbindelse med strukturreformen, har forslaget været rejst fra flere sider. Radikal Politik har taget temperaturen på holdningen hos de radikale byrådsmedlemmer. Af Simon Emil Ammitzbøll EFTER ET kommunalvalg konstituerer byrådet sig med en borgmester i spidsen. Når han eller hun først er valgt, kan byrådet ikke fortryde. Valgt er valgt. Sådan er det ikke i Folketinget. I 1901 blev folketingsparlamentarismen indført efter lang tids kamp mellem Højre og Venstre. De venstrefolk, der senere blev radikale, var meget aktive i kampen for parlamentarisme. I 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Det betyder, at regeringen ikke kan blive siddende, hvis der er et flertal i Folketinget imod den. I forbindelse med drøftelserne om kommunalreformen har der været forslag fremme om, at der også skulle indføres parlamentarisme i kommuner- Parlamentarisme i kommunerne? Radikal Politik spurgte de 90 radikale byrådsmedlemmer om deres holdning til parlamentarisme i kommunerne. 26 For 26 Imod 6 Hverken for eller imod NOTE: En del af svarene indeholdt visse forbehold, men de er alligevel medtaget i optællingen. ne, således at byrådet skal kunne afsætte en borgmester. For demokratiets skyld John Phillip, der sidder i byrådet i Gentofte, har tidligere fremført et forslag om parlamentarisme i kommuerne. Det har længe været mit ønske, at der skulle ses på, hvordan demokratiet fungerer. Ikke kun i forhold til valg, men også i dagligdagen i kommunerne. Dette forslag er spektakulært og støtter demokratiet, siger han til Radikal Politik. Han støttes af de to radikale byrådsmedlemmer i Århus Kommune, Peter Thyssen og Uffe Elbæk. De ønsker, at lokalstyret ændres, så man indfører den såkaldte regeringsmodel, der kendes fra bl.a. Oslo og flere engelske byer. Men en regeringsmodel kræver samtidig, at den del af byrådet, der ikke er med i regeringen, bliver styrket markant, hvad gælder organisatorisk backup. Ellers sidder den lokale regering på alle informationerne, og det ville være en trussel mod demokratiet, siger Uffe Elbæk. Det skaber uro Men de radikale byrådsmedlemmer er langt fra enige. Radikal Politik har spurgt de 90 radikale byrådsmedlemmer om deres holdning til parlamentarisme i kommunerne. Næsten 60 svarede, og de var delt i to lige store lejre. Alfred Andersen, der indtil kommunalvalget i 2001 var radikal borgmester i Faaborg, er imod. Jeg er bange for, at det vil medføre alt for meget uro om arbejdet i et byråd, hvis man kan afsætte en borgmester, når der opstår uenighed om dette eller hint. Såvel borgmester som byråd er valgt for 4 år, siger han. Men han er ikke helt afvisende over for ændringer. Skulle der ændringer til omkring borgmesterembedet, var det en overvejelse værd, om man ikke skulle se på den tyske model, hvor det er vælgerne, der direkte vælger borgmesteren, siger Alfred Andersen til Radikal Poltik. Heller ikke Vibeke Peschardt, formand for partiets kommunalpolitiske netværk og kommunalbestyrelsesmedlem i Søllerød Kommune, er tilhænger af parlamentarisme i kommunerne. Nej. Det er en dårlig ide. Det er godt med stabilitet og 4 års valgperioder. Sid og bliv bedømt på dine gerninger. Det virker, siger hun. Vibeke Peschardt afviser, at Farumsagen skulle retfærdiggøre en ændring af den kommunale styrelseslov. Hvis man tager af kassen og drikker for meget Petrus, og det bliver opdaget, så falder hammeren. Men han er heldigvis undtagelsen, siger Vibeke Peschardt til Radikal Politik. I dag er der undtagelsesvis mulighed for at afsætte en borgmester, hvis han ved grov eller gentagen vægring nægter at udføre opgaver, som byrådets flertal har pålagt ham. Sådan står der i den kommunale styrelseslovs 66. Dette skal dog stadfæstes af indenrigsministeren og forelægges ved domstolene. Ingen borgmester er blevet afsat ved denne paragraf, omend Peter Brixtofte fra Farum stod over for truslen, da han selv valgte at trække sig. 8

9 DEMOKRATI Hvad er demokrati? Hal Koch i 2004 I år er det 100 år siden, at højskolemanden Hal Koch skrev sin berømte bog, Hvad er demokrati?. Radikal Politik har bedt højskolelærer Dennis Nørmark skrive om, hvorfor Hal Koch stadig er aktuel. Af Dennis Nørmark, lærer på Krogerup Højskole DET ER NOK DE færreste unge eller gamle, der til spørgsmålet om, hvad demokrati er, ville svare: samtale. Men det netop en af konklusionerne i Hal Kochs berømte lille bog Hvad er demokrati?, som udkom første gang i Og hvad er så bogens svar, og fortjener den virkelig al den opmærksomhed? Først er der den berømte pointe om, at demokrati er en livsform, og at dens væsen er bestemt ved samtalen. Ved at gøre demokratiet til noget langt mere omfattende end en bestemt samfundsmæssig styreform, understreger Hal Koch, at man ikke nødvendigvis er demokrat, blot fordi man befinder sig i et demokrati og deltager i dets formelle institutioner. Demokratiet er en livsindstilling og en livsform, som konstant skal plejes og vedligeholdes. Det er ikke en sejr, som er vundet, men en kamp, som stadig går på. Borgeren i demokratiet må ikke blot tage til takke med, at det formelle institutionaliserede demokrati er etableret og tilsyneladende bare fungerer. Vedligeholdelsen af demokratiet kræver, at man aktivt i sit liv optager dets værdier. Det kræver, at man oprigtigt respekterer andres synspunkter og fastholder troen på, at man via samtalen kan nå frem til et fornuftigt resultat. FOR HAL KOCH var demokrati heller ikke noget naturgivent. Det kræver tværtimod stor selvkontrol og kræver, at man forholder sig kritisk til sine egne behov og tænker på helheden. Demokratiet civiliserer og kontrollerer mennesket og forhindrer os i at foretage egennyttige handlinger, der på længere sigt skader andre, hvis vi ikke har reflekteret over handlingens konsekvenser. Demokratiet tvinger individet til refleksion, hvorved vi undgår at udvikle et pressionsdemokrati, hvor alle kun koncentrerer sig om deres egen interesse. Et pressiondemokrati er blot en civiliseret kampplads med fine formelle regler, hvor klasser, generationer, køn, etniske grupper og andre kan tryne hinanden med flertalsafgørelser. Et på overfladen demokratisk system, men uden respekt og omsorg for helheden i samfundet. For at undgå sådan et flertalstyranni, må forhandlingen og samtalen træde ind og skabe den anerkendelse af hinandens forskelle, som er den demokratiske livsforms hjerteblod. Hal Koch stillede sig overordentligt kritisk over for flertalsafgørelser fordi de netop blot var erstatning for sværd og lanser og ikke et reelt alternativ. Afstemninger kunne være nødvendige, men de måtte altid følges op af flere debatter. I et demokratisk samfund indrømmer man, at alle afgørelser er relative ( ) og derfor hører drøftelsen ikke op. DENNE POINTE bliver unægteligt aktuel, når man hører folk afvise en ny afstemning om de fire forbehold med henvisning til beslutningen fra sidste afstemning. En afstemning må aldrig blive en nærmest hellig foranstaltning, der træder i stedet for menneskelig fornuft og dømmekraft og sætter det tænkende og samtalende menneske ud af spillet. På samme måde har en lang række af Hal Kochs andre pointer stadig en betydelig relevans for de demokratiske udfordringer, vi står over for. De politiske partiers kedsommelige stemmefiskeri hos ældre, børnefamilier, unge og syge gør det tydeligt, at demokratiet i dets formelle form stadig rummer en risiko for splittelse. Hvis unge og gamle føler, de må kæmpe mod hinanden ved stemmeurnerne, er sammenhængskraften i samfundet i alvorlig fare og samtaledemokratiet for alvor afløst af alles kamp mod alle. Her er der alvorligt brug for demokratisk dannelse. Demokratisk dannelse er også et kodeord i forhold til integrationsvanskelighederne. Først når indvandrere med traditionelle livsmønstre optager selve den demokratiske livsform, vil de reelt kunne deltage som demokratiske borgere. Det er en kontroversiel konklusion, men den følger direkte af Hal Kochs demokratiopfattelse. Det er ikke nok, at man formelt set deltager i demokratiet, hvis man ikke praktiserer demokrati i sit liv. Derfor må det være nødvendigt, at vi udfordrer traditionalistiske kulturer med den demokratiske livsform. Ellers bliver deres demokratiske dannelse blot formel og ikke reel. Hal Koch er således stadig et vigtigt afsæt for de store spørgsmål om udviklingen af vores demokrati og hans tankers kontroversielle karakter er i høj grad intakt. Hal Koch skrev bogen Hvad er demokrati? i Den er stadig aktuel, mener højskolelærer Dennis Nørmark. 9

10 DEMOKRATI Har Det Radikale Venstre gjort for meget ud af at tage part i Israel/Palæstina-konflikten? Demokratiet skal nok komme Bliver Palæstina det første arabiske demokrati, nu hvor Yassir Arafat er væk? Ifølge Amalie Lyhne Larsen og Maria Lindhardt, just hjemkommet fra Mellemøsten, vil det kræve en økonomisk saltvandsindsprøjtning fra EU og en mere pragmatisk holdning til konflikten hos både palæstinenserne og israelerne. Af Lasse Bruun MARIA LINDHARDT og Amalie Lyhne Larsen har, som repræsentanter for Radikal Ungdom, været på en rundrejse i Mellemøsten arrangeret af bl.a. Dansk Ungdoms Fællesråd. Et af hovedformålene med turen var at opleve Israel-Palæstina konflikten på klods hold. Amalie Lyhne Larsen tror, at der kommer mere skub i den demokratiske udvikling efter Yassir Arafats død, men mener, at udviklingen også er betinget af en bedring af konflikten mellem Israel og Palæstina. Den palæstinensiske befolkning har brug for at se et holdningsskift fra Israels side, siger hun. Både Maria Lindhardt og Amalie Lyhne Larsen efterlyser, at Det Radikale Venstre formulerer en officiel holdning til konflikten mellem Israel og Palæstina. De mener, at det er vigtigt, at folketingsgruppen sender et klart signal om, at der er to sider af sagen, og at løsningen derfor må være pragmatisk. Størstedelen af befolkningen i både Israel og Palæstina er klar til at indgå nogle meget krævende kompromisser for at opnå fred. Det er en holdning, Det Radikale Venstre, og dermed Danmark, bør støtte, siger Maria Lindhardt. Hvis vi fokuserer på, hvor der er en vej frem, og ikke, hvem der har ret, skal demokratiet nok komme, tilføjer Amalie Lyhne Larsen. Når der den 9. januar er valg i Palæstina, kommer kampen til at stå mellem den nu fængslede tidligere leder af Fatahbevægelsen på Vestbredden, Marwan Barghoutis, og PLOlederen og Fatahbevægelsens kandidat, Mahmoud Abbas. Maria Lindhardt tror, valget vil have en stor effekt på den demokratiske udvikling i Palæstina. Hvis palæstinenserne oplever et præsidentvalg, som de reelt ikke har nogen indflydelse på, vil de fuldstændigt miste troen på et demokratisk system, siger hun. Skal demokratiet sejre, skal der, uanset valgets udfald, hjælp til udefra, påpeger Amalie Lyhne Larsen. Hvis vi skal have en holdbar løsning med et velfungerende palæstinensisk demokrati, så er vi nødt til at støtte den nye palæstinensiske stat økonomisk, hvilket er noget, som EU kan hjælpe med til. Det holder ikke at have to stater ved siden af hinanden, hvor den ene er så fattig i forhold til den anden, siger hun. 10

11 DEMOKRATI Hviderussisk opråb Ukraines opposition har fyldt gaderne i hovedstaden Kiev. For kort tid siden var der også valg i Hviderusland. Her døde protesterne hurtigt ud på trods af massiv valgsvindel. For i Hviderusland er politiet loyalt over for myndighederne, og ethvert tilløb til fri presse slås ned med hård hånd i landet, der mest af alt minder om et sovjetmuseum. Af Simon Emil Ammitzbøll Europas sidste diktator. Det er Hvideruslands autoritære leder, Alexander Lukasjenko, ofte blevet kaldt, selv om det ikke helt yder retfærdighed over for despoterne i andre af de tidligere sovjetstater. Men om ikke den eneste, så er han i hvert fald en grum en af slagsen. For nylig var der parlamentsvalg og folkeafstemning i Hviderusland. Folkeafstemningen handlede om en forfatningsændring. Med den hidtidige forfatning havde Alexander Lukasjenko nemlig ikke mulighed for at genopstille ved det næste præsidentvalg i Lukasjenko fik sit ja igennem, men ikke ved brug af almindelige demokratiske metoder. SILBA Med i Hviderusland var organisationen SILBA (Support Initiative for Liberty and Democracy in the Baltic Area), der blandt andet har det radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard i bestyrelsen. SILBA har mange danske aktive. Fortrinsvis medlemmer af Radikal Ungdom og Venstres Ungdom. De medvirker løbende til at uddanne hviderussiske unge i demokrati og markedsøkonomi. Men de arrangerer også mere sociale arrangementer, eksempelvis rockkoncerter. SILBA var også til stede i forbindelse med det hviderussiske valg, hvor de udførte valgobservatørarbejde. Og de samarbejder med den hviderussiske ungdomsorganisation Zubr (Tyren), der er søsterorgansiation til de orange folkemængder, som har fyldt Ukraines gader de sidste par uger. En af dem, der var i Hviderusland i forbindelse med valget, er den unge radikale jurastuderende Jonathan Nielsen. Og han oplevede det hviderussiske undertrykkelsessystem i fuld aktion. Når oppositionen laver demonstrationer, er de nødt til at begrænse omfanget. Hvis møderne er for store, kommer politiet og siger, at der er kommet en bombetrussel. Og så rydder de stedet, siger Jonathan Nielsen. Det skete også til et møde, hvor Jonathan Nielsen var til stede. Oppositionsfolkene sagde, at de gerne ville blive og medtage risikoen for at lade sig springe i luften. Men det fik de ikke lov til. Hvis de modsatte sig ville de blive arresteret, fortæller han til Radikal Politik. Ingen fri presse Efter valget, der officielt endte med stor opbakning til Lukasjenko, begyndte protesterne i Hvideruslands hovedstad, Minsk. Men demonstrationerne blev hurtigt slået ned. I bogstaveligste forstand. I modsætning til i Ukraine er politiet i Hviderusland meget loyalt over for systemet. Og mens ukrainerne har private medier, findes det stort set ikke i Hviderusland. Frie aviser bliver meget hurtigt undertrykt. Ofte med bureaukratiske begrundelser. Et eksempel er en avis, der er blevet lukket, med den begrundelse at trykkeriet ikke har betalt det tilbage i skat, som den skulle. Presset på de frie medier slutter ikke her. Det er ikke ualmindeligt, at journalister bliver arresteret, og der findes flere eksempler på, at journalister er blevet slået ihjel. Så sent som efter valget blev en journalist fundet myrdet med 22 knivstik. Officielt er der hverken fundet nogle skyldige eller noget motiv. Propaganda De medier, der er, er til gengæld fyldt med propaganda. Også på det område er Hviderusland et lyslevende Sojvetmuseum. Det oplevede Jonathan Nielsen på nærmeste hold under sit ophold i Hviderusland. Oppositionsfolk bliver sammenlignet med nazister. Jeg så tv-indslag, der viste en talende oppositionspolitiker, der hævede armen, som man jo gør, når man taler. Næste billede viste Hitler, der hæver armen til Heil-hilsen. Det så jeg flere gange, siger Jonathan Nielsen. At oppositionspolitikere beskyldes for at være nazister forhindrer imidlertid ikke de hviderussiske statsmedier i samtidig at være præget af en antisemitisk tone. Jeg så et program, hvor speakerne opfordrede hviderusserne til at vende sig mod Rusland for at finde svar på fremtidens udfordringer. Ikke mod vesten. Går alt så godt i Rusland? Spurgte speakeren derefter retorisk, og svarede: Nej, men det er oligarkernes skyld. Efter en kort kunstpause tilføjede han: Og så vil du måske tro at oligarkerne er russere, men det er de ikke de er jøder, beretter Jonathan Nielsen. Så lavt er niveauet i den hviderussiske propaganda altså. Og med Lukasjenkos tiltuskede sejr, en massiv propaganda og et loyalt sikkerhedsapparat er der ikke meget der tyder på ukrainske tilstande i Hviderusland foreløbig. Men SILBA de klør stadigt på. FOR Hviderusland, står der på plakaten. Valgpropaganda er ikke tilladt i Hviderusland. Men staten laver kampagner for at oplyse om, at der er valg. Til folkeafstemningen skulle der stemmes for eller imod forfatningsændringen til fordel for Lukasjenko. Den neutrale plakat viser en stemmeseddel, hvor for-feltet er udfyldt og imod-feltet ser ud til ikke at eksistere. 11

12 DEMOKRATI Mord på politiske værdier Den politiske stemning i Holland er langt fra den traditionelle vindmølle- og tulipanidyl. To politiske mord på få år har sat sine spor. Efter mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh diskuterer den hollandske regering og befolkning demokrati i et nyt lys. Ord er ikke nok, synes at være den herskende stemning i Holland for tiden. Radikal Politik bringer her en stemningsreportage fra Holland. Af Rune Heiberg Hansen MORDET PÅ DEN hollandske filminstruktør Theo van Gogh den 2. november og den efterfølgende uro i Holland har skabt en stor usikkerhed og utryghed blandt den hollandske befolkning og har medført et stærkt politisk fokus på sikkerhed. Der har med den nuværende regering været en lang debat om demokratiske værdier, særligt fra den kristendemokratiske regeringschef Balkenende. Opfattelsen er, at ord og gode meninger ikke længere er nok. Theo van Goghs morder var en veluddannet 3. generationsindvandrer, der efter alle objektive kriterier var integreret i den hollandske befolkning. At mordet blev begået af en hollænder, og at mordet havde en så bestialsk karakter, som det var tilfældet, har rystet den hollandske tro på integrationen som middel mod fundamentalistisk vold. Dertil kommer, at mordet er det andet politiske mord i Holland på to år. DEN HOLLANDSKE offentlighed er kommet til den konklusion, at værdidebatten og integrationsbestræbelserne ikke er nok. I stedet er fokus på, hvorledes man konkret forhindrer terrorhandlinger. Her er svaret fra manges side indskrænkninger i de civile frihedsrettigheder, evt. med den kvalifikation at indskrænkningerne alene træder i kraft for dem, der har begået en række kriminelle handlinger, men ikke som strafelement. DE POLITISKE MORD på van Gogh i år og Pim Fortuyn for to år siden samt den seneste tids religiøst/kulturelt bestemte urolighed har medført, at den debat, vi fører i Danmark om afstandtagen fra fundamentalisme, ikke synes tilstrækkelig. Der er et krav om konkrete handlinger. Det politiske miljø gør, at ytringer om at beskytte frihedsrettighederne i den politiske debat afvises som forsvar for fundamentalistisk vold. Den fundamentalistiske vold i Holland stiller hollænderne over for et stort socialt og demokratisk dilemma. Det hollandske samfund er, i modsætning til det danske, ikke homogent. Traditionelt kan man opdele Holland i fire grupper: Lutheranerne, med en stor andel meget troende calvinister; katolikkerne; socialisterne; og humanisterne. Disse fire grupper har levet i meget parallelle samfund, men har accepteret et fælles sæt demokratiske spilleregler. MED EN STOR indvandring fra primært Marokko og Tyrkiet er der kommet en femte gruppe mennesker ind i landet, hvor en lille men markant andel ikke accepterer det fælles demokratiske grundlag. Omend fundamentalisterne udgør et lille mindretal i den muslimske befolkning, så er gruppen stadig en stor udfordring for det hollandske frisind og demokrati. Det er i den sammenhæng indskrænkningerne i frihedsrettighederne skal ses, særligt når den herskende opfattelse, selv blandt medlemmerne af Det Radikale Venstres hollandske søsterparti D66, er, at traditionelle svar om mere uddannelse åbenlyst har slået fejl. 12

13 Skal der være grænser for ytringsfrihed? Billedet viser den afdøde multikunstner Jens Jørgen Thorsen med plakaten fra den provokerende film Jesus vender tilbage. DEMOKRATI IDÉPOLITIK III: Det forbudte Mordet på Theo van Gogh har bragt ytringsfriheden og dens begrænsninger tilbage på den danske dagsorden. FOTO: KIM RUNE / SCANPIX Af Jesper Brieghel MENS EN DANSK advokat på vegne af en anonym gruppe muslimer nu har politianmeldt DR for flere gange at vise klip fra van Goghs film Submission, vurderer flere juridiske eksperter, at filmen lige så vel kunne have fået et retsligt efterspil for instruktøren, hvis denne havde været dansk. Dermed rejser sig en række principielle spørgsmål om ytringsfriheden og de retslige begrænsninger, vi lægger på den. François-Marie Arouet de Voltaire ( ) tilskrives den berømte udtalelse: Jeg er aldeles uenig med Deres synspunkt, min herre, men jeg vil til døden forsvare Deres ret til at fremsætte det. Voltaire bidrog væsentligt til den Oplysningstid, hvis fremmeste mål var et opgør med fordomme, dogmatik og religiøs undertrykkelse. Midlet skulle være den frie tanke, den frie kritik. Hver enkelt skulle have frihed til ved hjælp af egen fornuft at forme og indtage et personligt standpunkt. Denne frihed ville imidlertid være falsk, hvis beslutningsgrundlaget blev kontrolleret og begrænset af en religiøs eller anden autoritet. Frihed forudsætter åbne alternativer, åben debat. Derfor måtte hver enkelts tros- og meningsfrihed nødvendigvis følges op af en tolerance over for kritik. Tankefrihed måtte også betyde frihed til kritik. Oplysningstænkningen blev dermed en hovedkraft i opgøret med kirkens meningsmonopol og adelens arvede rettigheder og privilegier (feudalismen). Den ansporede med andre ord fremvæksten af det moderne demokrati. Siden så verden nazisternes jødeforfølgelser. Det begyndte med hån og fornedrelse og endte i udryddelseslejre. I forfærdelse over udviklingen i Tyskland indførte de europæiske lande op til, under og efter krigen love, der skulle beskytte mod en sådan udvikling. I Danmark fik vi i 1939 straffelovens 266 B, racismeparagraffen, der gav domstolene mulighed for at straffe enhver, som ved udspredelse af falske rygter eller beskyldninger forfølger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold. Hensigten var klar at beskytte trosfriheden og forhindre forfølgelse. Men siden skiftede loven tekst. I 1971 blev teksten grundlæggende ændret. Mindre kontroversielt blev de beskyttede karakteristika omformuleret til race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse og tro. Senere blev seksuel orientering tilføjet. Mere kontroversielt ændredes definitionen af selve den strafbare handling. Mens loven fra 39 forbød forfølgelse og opfordring til had, forbød loven af 71 nu at true, forhåne eller nedværdige. En klar stramning, der bragte 266 B tæt på den såkaldte blasfemiparagraf, 140, der forbyder at drive spot med eller forhåne noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. Stramningen skulle yde borgerne yderligere beskyttelse. Men spørgsmålet er, om ikke både den ændrede 266 B og den oprindelige 140 åbner en anden flanke, der kræver fornyet besindelse på Oplysningstidens principper. Mange troende giver udtryk for, at deres religion i stigende grad danner et værdimæssigt udgangspunkt for deres politiske stillingtagen, og vi ser stadig oftere religiøst baserede holdninger dukke op i den politiske debat, f.eks. i spørgsmål om homoadoption, genteknik, abort og ligestilling. Samtidig søger trossamfundene deres religiøse holdninger retsligt beskyttet. Både 140 og den ændrede 266 B beskytter religionen som en ømtålelig privat sag, altimens den spiller en voksende rolle i det offentlige politiske rum. Kunstens provokation, det måske bedste redskab til kritik af tabuer og demaskering af selvhøjtidelige talsmænd for den absolutte sandhed, kriminaliseres. Begrundelsen er nu skiftet fra beskyttelse mod reel forfølgelse til et hensyn til de religiøse følelser. Deri består det afgørende skred. Det giver mening at beskytte folk mod kritik rettet mod race, hudfarve, oprindelse og seksualitet. Disse karakteristika er hverken valgfri eller knyttet til bestemte holdninger, og kritik heraf kan derfor ikke tjene noget demokratisk formål. Anderledes med troen. Den er både valgt og politisk holdningsmættet. I en periode, hvor religion og politik blandes sammen, kan det, der var tænkt som en beskyttelse, derfor hurtigt blive midlet til undertrykkelse af den frie debat. Hvad bliver det næste kritikpunkt, der støder de religiøse følelser? Der er milevidt mellem at beskytte mennesker mod forfølgelse og opfordring til had, som i den oprindelige 266 B, til at frede synspunkter fra provokerende kritik. Voltaire ville give sit liv for forskellen. Hvad vil Det Radikale Venstre? 13

14 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på deadline for næste nummer er: mandag den 3. januar Lunken Søde socialliberale Af Zenia Stampe, landsformand for Radikal Ungdom I STARTEN af november indgik regeringspartierne, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF en aftale om EU et nyt nationalt kompromis. Marianne Jelved spår i sidste nummer af Radikal Politik, at aftalen vil gavne EU-debatten i Danmark. Men hun og de andre aftaleparter lader helt til at overse, hvilket signal aftalen sender til resten af EU. FORFATNINGSTRAKTATEN åbner som bekendt for, at Det Europæiske Råd ved enstemmighed kan beslutte, at Ministerrådet skal overgå til flertalsafgørelser. Med det nye nationale kompromis har aftaleparterne givet hinanden håndslag på, at de skal være enige, før Danmark kan tilslutte sig overgangen til flertalsafgørelser på en række områder. Billedligt talt betyder det, at et af partierne herunder det EU-skeptiske SF kan trække i nødbremsen og dermed standse EUlokomotivet også selvom de andre aftaleparter og EU s øvrige 24 lande er klar til at gå videre. Ved at invitere SF med i aftalen bliver det givetvis lettere at hive et ja hjem til forfatningstraktaten ved en kommende folkeafstemning. Man skal ikke undervurdere SF s indflydelse på befolkningen, når det handler om EU. Danskerne har før vist, at de er parate til at følge andre partier i EU-spørgsmålet end dem, de normalt stemmer på. Det er en trist kendsgerning for det store EU-positive flertal i folketinget. Men de EUpositive partier bærer imidlertid selv en stor del af ansvaret for, at det er sådan. De har ikke udvist politisk lederskab og villighed til at risikere popularitet på sagen. Med det nye nationale kompromis smyger de sig helt uden om det opslidende opgør med vælgerne. For med SF som stødpude kommer de næppe til at stå for skud. MEN DER er jo ikke bare tale om, at ja-partierne har gjort sig skyldige i en kujonagtig handling. De har rent faktisk taget hele EU som gidsel for at undgå konfrontationen med vælgerne. Om SF virkelig ville udnytte muligheden for at sætte en kæp i hjulet for yderligere integration, er ikke til at sige. Men alene det at give partiet muligheden er et meget uheldigt signal over for vores samarbejdspartnere i EU. Hvilket andet land kunne finde på noget lignende? Og så er vi fremme ved pointen: Nok går et flertal i det danske folketing ind for et stærkere og tættere samarbejde i EU. Men begejstringen er ikke større, end at vi holder lav profil, så snart den hjemlige popularitet står på spil. Ikke underligt at danskernes forhold til EU er så lunkent. Det er en ond cirkel, som kun kan brydes af viljen til politisk lederskab. Af Rasmus Christensen, medlem af RUs forretningsudvalg Sekunderne suser sandelig Siden skæbnevalget synes skrækscenariet søsat Skattestoppets servicenedskæringer styrker centrifugalkraften: Stjernerne støttes, staklerne snydes Solidariteten svinder, selvtilstrækkeligheden styrkes Supermarkedsmentaliteten skaber zombiesamfundsmedlemmer Statsministerens skyttegravsstrategi synes sat Stars and stripes-sheriffens sandstormskrig støttes slavisk Soldater, sælen, sneplove samt Sorøsheiken sendes sydpå Statsministerens skiftende søforklaringer cementerer selvmålet Skandalehistorier skabes: Smalle samarbejder, strandkantsbyggeri, centralistisk strukturreform, skoleforligsbrud, starthjælp, selektivt statsborgerskab Skattekronerne snoldes, skuffelsen spirer Sigtekornet screener samfundet, spejder skolekulturen, zoomer, slendrian spottes: Cirkelpædagogik samt selvstændig stillingtagen skaber slatne skoleelever Spændetrøjen sprænges, situationsfornemmelsen savnes Spinatspadserende synes selvindlysende Statsministerens sidste sæson skimtes Spindoktorerne styrer soldaterne, journalisterne snøres Sufflørstaben skaber sminket symbolpolitik, sjældent ses seriøse samfundsforbedringer Spin, skyttegravsstrategi samt zigzag-kurs svækker sandfærdigheden Stemmeprocenten styrtdykker Statsministerens skråsikre supermandsstil savner svævekapabiliteter Skyttegravsstrategien slutter som selvmordsaktion Samfundet savner saglige socialliberale samfundssamaritter Sandkasseparlamentarikerslænget synes spraglet Sønderjyder såvel som storkøbenhavnere Skatteydere såvel som samfundsnassende studerende Syngende sangmus såvel som storsvedende sportsidioter Sexede strandløver såvel som sensuelle señoritaer Sund, sjov, seriøs samfundsdebat sikrer sammenholdet Sjakket sættes stævne: Sommerlejre, studieture, sommer super sessions, sommerhusmøder, seminarer, skolestartskampagner Soveposen stuves, sportstasken stoppes, Storebælt skues, skoler sekvenseres Slænget snakker, synger slagsange, studedrikker, svanser, scorer Stafetter snurres, sportskampe spilles Sladder cirkulerer Sent slukkes sengelampen Jargonen signalerer selskabelighed, slaraffenland Søjledanseren Zenia Stampe styrer sodavandspartiet Svenske søsterpartiers samarbejde styrkes Selerne strammer, skejserne savnes Snilde samt spontanitet sikrer stabiliteten Serveesserne spilles Statsministre støbes Summa summarum: Smuk svendeprøve sikret. Sådan! Seniorpartiets samt sodavandspartiets succeskriterier synes sædvanligvis synkroniserede Sabbatten slut, silkehandskerne smides Seriøse, skizofrene, sadistiske samfundsdebattører serverer solide, sexede slagord Supermeningsmålinger sikres, sågar stimevis Solstrålehistorien synes skolelærerinden som shooting star Samtidig synes seniorpartiet sommetider cementstabile Sager som sjove cigaretter, sekularisering samt sekstenåriges stemmeberettigelse syltes Seniorerne skal shines op! Strategien sat: Saglige socialliberale samfundsløsninger, S il Vous plaît Statsministerskifte støttes, statsministerkampen startes Støttes socialdemokraterne? Samarbejder centrumpartierne? Skal skolelærerinden styre samfundet som statsminister? Centrumdemokraterne samt sognebørnene synes skråsikre Statsministerkandidaten selv synes stum. 14 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax radikalungdom.dk

15 5 skarpe til skatteordføreren Radikal Politik stiller 5 skarpe spørgsmål til Margrethe Vestager. Hvorfor skal vi nedsætte indkomstskatten? Vi skal skabe flere arbejdspladser. Derfor skal vi nedsætte indkomstskatten til maksimalt 42 %. Det vil sammen med vores øvrige tiltag give nye arbejdspladser. En markant lavere skat på arbejde øger efterspørgslen efter arbejde. Og det er faktisk dét, som vi mangler og kommer til at mangle i fremtiden hvis arbejdspladser flytter ud af Danmark. Det er en grundlæggende social indsats at skabe en efterspørgsel efter arbejdskraft her primært i en ny servicesektor. I den globaliserede verden, hvor alle taler om mere og mere viden, skaber vi en mulighed for arbejde til almindelige mennesker Hvorfor er det kun direktøren og de højtlønnede, der får noget ud af det? Det er rigtigt, at de højtlønnede får mest ud af en nedsættelse af indkomstskatten. Men de nye arbejdspladser, der vil blive skabt, vil give jobs til dem, der ikke har noget i dag. Og sådan er det med procentregning. Fem procent af et hundrede kroner er ikke så meget som fem procent af et tusinde kroner. Vi rokker ikke ved den grundlæggende sammenhæng, at jo mere du tjener, jo mere betaler du i skat. De højtlønnede, som får mest ud af vores skattereform er skolelæreren med nogen anciennitet, faglærte og lignende faggrupper. Hvorfor indfører vi et skatteloft, når vi samtidigt skarpt kritiserer skattestoppet? Et skatteloft betyder, at skattetrykket er stort set det samme for den enkelte familie. Skattestoppet betyder derimod, at man ikke kan ændre skattesystemet væsentligt. Det forhindrer altså reformer af skattesystemet, der kunne give flere arbejdspladser samtidig med at man opkræver det samme i skatteprovenu. Ikke én krone mere, og alligevel flere arbejdspladser. Selv uden reformer er skattestoppet et problem. Vismændenes beregninger viser, at Danmark ville få flere i arbejde, hvis regeringen havde ført en politik, som svarer til SR-skatteloftet. Hvorfor laver vi fælles skattepolitik med S? Fordi vi gerne vil vise, at en eventuelt SR-regering vil føre en bedre skattepolitik, end den nuværende regering gør. Vi vil bruge skattepolitikken til at skabe bedre vilkår i vores samfund ikke kun til at finansiere udgifter på en mere eller mindre rimelig måde. Hvad er forskellen så på S- og R-skattepolitik? Forskellen ligger blandt andet i finansieringen. Der er også forskelle i hvornår topskatten skal sætte ind. I Det Radikale Venstre har vi haft ét overordnet princip: Flest mulig arbejdspladser og det enklest mulige system i en rimelig fordelingsmæssig ramme. Det Radikale Venstres Nyborg Strand Stævne den januar 2005 VELFÆRD VIRKELIGHED, VANETÆNKNING OG VISIONER L Ø R D A G D E N 8. J A N U A R Stævnet åbnes af SØREN BALD, landsformand for DRV TORBEN M. ANDERSEN, professor, formand for Velfærdskommissionen: Udfordringer for velfærdssamfundet Spørgsmål og debat KJELD MØLLER PEDERSEN, professor i sundhedsøkonomi: Hvilket system er mest sygt? Spørgsmål og debat Kaffe (betales særskilt) JOHN ANDERSEN, professor ved RUC, Social sammenhængskraft og bypolitik Spørgsmål og debat LARS OLSEN, journalist ved Ugebrevet A4, Ghettoer i Gellerup og Gentofte Spørgsmål og debat Tanker og afrunding, MARGRETHE VESTAGER, fhv. minister og MORTEN ØSTERGAARD, næstformand, DRV Middag KAOS-PILOTERNE fra Århus lægger op til nye synsvinkler på velfærd ingen kan regne med, at bevare deres fordomme! 21.00: Aftenhygge med socialt samvær og musik S Ø N D A G D E N 9. J A N U A R JØRGEN GOUL ANDERSEN, professor ved Ålborg Universitet Kampen mod velfærdsmyterne Spørgepanel med ZENIA STAMPE, ANDERS THOMSEN og MORTEN ØSTERGAARD, folketingskandidater ASBJØRN SONNE NØRGAARD, lektor ved Århus Universitet Christiansborg er velfærdssamfundets største udfordring retorik, politik og reformdynamik Spørgsmål og debat med spørgepanelet og stævnedeltagerne Kort pause Amtssocialdirektør i Frederiksborg amt, JETTE PIO TRAMPE Velfærd og nye systemer hvem vinder, og hvem taber? Spørgsmål og debat med spørgepanelet og stævnedeltagerne Frokost Aktuel politisk debat med særlig fokus på velfærdspolitikken. Panel: MARIANNE JELVED, MOGENS LYKKETOFT og ANDERS FOGH RASMUSSEN. Ordstyrer: Søren Bald Stævnet afsluttes af Det Radikale Venstres landsformand Tilmelding på radikale.dk (el. nedenstående kupon) senest den Stævnet foregår på Hotel Nyborg Strand. NYBORG STRAND STÆVNE den januar 2005 NAVN: Deltagergebyr kr. 100 Overnatning på enkeltværelse incl. morgenmad kr. 410 Overnatn. på dobbeltvær. pr. pers. incl. morgenmad kr. 410 sammen med: Overnatning incl. morgenmad på sovesal kr. 90 Middag (to retter) og kaffe lørdag kr. 190 Frokost (ta selv bord) og kaffe søndag kr. 155 ADRESSE: POSTNR./BY: /TLF.:

16 RADIKAL DEBAT Ytringsfrihed og religion Af Preben Kjærulff, formand Skive Radikale Venstre I PROGRAMMET Dags Dato Special den 11. november 2004 på TV2 blev drabet på filminstruktøren Theo van Gogh debatteret i sammenhæng med, at klip fra hans film Submission blev vist i programmet. Debatten kom naturligvis til at handle om ytringsfrihed, og i debatten deltog blandt andre den radikale borgerrepræsentant Tanwir Ahmed. Ud over at tage afstand fra mordet blev debatten lidt mere dybdeborende sidst i udsendelsen, hvor Ahmed udtalte, at efter at tonen i indvandrerdebatten efter var blevet skærpet, var der brug for Færdselsregler, dvs. regler for hvornår ytringsfriheden bør vige og ikke vige. På journalistens spørgsmål om hvornår ytringsfriheden bør vige, udtalte Ahmed, at den bør vige, i det øjeblik, at nogen går ind og nedværdiger en religion og kommer med udtalelser, som kan virke stødende for en religion. Denne holdning, Tanwir Ahmed, hører ikke hjemme i et moderne sekulariseret demokrati som Danmark, og den hører slet ikke hjemme i Det Radikale Venstre. Vi har regler, der begrænser ytringsfriheden i forhold til diskrimination af det enkelte individ. Det har vi, fordi vi beskytter den enkeltes individuelle frihed og integritet. Men der går grænsen. Selv i et moderne frit samfund er der ting, vi ikke stiller spørgsmål ved og ikke går på kompromis med. Et af disse er ytringsfrihed. Dette burde være uproblematisk at forstå, hvis man er en del af det danske samfund. Jeg håber, at du kommer på bedre tanker, Ahmed. I modsat fald har jeg svært ved at kalde dig radikal. Ytringsfriheden gælder også ift. regligion i et moderne sekulariseret demokrati, mener Preben Kjærulff. Københavner-skolen Af Klaus Bondam, København HAR KØBENHAVN et integrationsproblem? Ja, det har vi! Og det er stort. Og København har et socialt problem. Og det er endnu større! Jeg mener, at det er afgørende, at vi sikrer en etnisk og social integration i København, således at de enkelte borgere bliver udstyret med kompetencer, der muliggør, at de kan leve side om side med folk, som er meget forskellige fra dem selv. Vi radikale har en forpligtigelse til at sikre, at København bliver en by, der er sammensat af multikulturelle fællesskaber og ikke kulturelle fragmenteringer som i dag. For at rette op på det må vi bl.a. sætte et stort spørgsmålstegn ved, om fordelingen af elever på de københavnske folkeskoler er fremmende for den udvikling, vi radikale gerne ser, at folkeskolen skal fremme. Hvem vil sende sin datter hen i en skole hvor ni ud af ti piger går med slør, ikke må tage med på lejrskole og i øvrigt deltage i mange af klassens sociale aktiviteter; de færreste! Upåagtet at de alle taler godt dansk. Sprog alene gør det ikke. Albertslund-modellen duer ikke. Det gør Magnetskoler heller ikke alene. Magneter har det med at tiltrække alt. De er ikke selektive. Vi skal styrke ledelserne og styringsredskaberne på den enkelte skole. Lave større skoledistrikter. Etablere mindre satellitskoler. Og vi skal sikre erfaringsopsamling fra de private skoler. Jeg tror ikke på en løsning, der handler om at fragte børn rundt i busser, men jeg tror på en offentlig forvaltning, der frigør sig fra fagbevægelsens konservative diktatur. Jeg tror på frivillighed og dialog med københavnerne. Jeg tror på en folkeskole som et vigtigt forankringspunkt i bydelen. Den københavnske folkeskole skal være skuepladsen for et socialt løft af de svageste. Det er her, vi skal skabe en særlig i positiv forstand storby-tankegang. Det er her, vi skal sikre uddannelse, udvikling, kreativitet og innovation for Københavns børn og unge. Det Radikale Venstre skal arbejde for en københavnsk folkeskole, der bryder den negative sociale arv. Kommunalreform ikke et valgtema Af Hans-Jørgen Jagd, folketingskandidat, Fredericia I RADIKAL POLITIK nr. 9 skriver Søren Bald om valg og kommunalreform. Jeg tror, at partiet som helhed skal passe på med at vurdere modstand mod kommunalreformen som en vindersag for os i en kommende valgkamp. Laver man en ganske uvidenskabelig undersøgelse blandt arbejdskollegaer, familie og venner, viser det sig, at langt de fleste har en neutral eller let positiv holdning. Der er langt mellem de rigtigt stærke fortalere men endnu længere mellem de rigtigt arge modstandere. Folk tager generelt allerede kommunalreformen for givet, og de mange kommuner, hvor der allerede er sket frivillige sammenlægninger, bør give et yderligere fingerpeg om, at vi ikke kan vinde på den sag. Set i lyset af kommunalvalget om et år er der også et interessant punkt, som ikke mange har fokuseret på endnu. Godt nok bliver det totale antal byrådsmedlemmer mindre, men rundt omkrig bliver det nemmere at komme ind for de små partier, idet de enkelte kommunalråd bliver større. Her i min egen kommune forventes det, at mandattallet stiger fra 21 til 27, hvilket gør, at spærregrænsen falder så meget, at vi har en reel mulighed for at komme ind næste gang. Går vi ud og siger, at vi vil rulle kommunalreformen tilbage, vil mange vælgere ryste på hovedet og mene, at det er pengespild i forhold til de midler, der allerede er anvendt på projektet. Og da de fleste mentalt allerede har accepteret de kommende kommunegrænser, vil de finde nogle andre at stemme på! 16

17 RADIKAL DEBAT Overset konsekvens af strukturreformen Af Anne-Marie Malmos, Københavns Amtsråd DEN KOMMENDE REGION Hovedstaden bliver på væsentlige områder den store taber i strukturreformen. Det er veldokumenteret, at befolkningen i en storby som København, Danmarks hovedstad, har en anden levevis og andre levevilkår end resten af det danske samfund. Det viser sig ved en markant højere sygelighed og ringere sociale forhold konsekvensen er bl.a. større sygehusforbrug. Storbyen tiltrækkes desuden af et stort antal psykisk syge, faktisk lever mere end 45 % af Danmarks psykisk syge i hovedstaden. Disse faktorer vil derfor stå i skærende kontrast til finansieringen af den kommende Region Hovedstaden, idet beregningsgrundlaget bl.a. hviler på et landsgennemsnit. Finansieringsgrundlaget for regionernes sundhedsudgifter vil blive finansieret med 80% fra staten og 20% fra kommunerne - øvrige opgaver finansieres dels ved statslige bloktilskud og dels ved et mindre kommunalt grundbidrag pr. indbygger. Men den absolutte udfordring bliver det statslige bloktilskud, der, afhængigt af alderssammensætning og social struktur, beregnes på baggrund af landsgennemsnittet. I årtier har hovedstaden prioriteret forskning og udvikling samt behandling af psykisk syge, omend ikke tilstrækkeligt så i hvert fald i en grad, der viser, at udgiftsniveauet er langt højere end i det øvrige land. Med ringere økonomiske ressourcer fra år 2006, eller når strukturreformen iværksættes, vil de psykisk syge i Region Hovedstaden blive sorteper. Serviceniveau og behandlingstilbud forudses at blive væsentligt forringet for vore allersvageste borgere. Forskning og udvikling inden for psykiatrien vil ligeledes blive reduceret kraftigt i forhold til nuværende niveau. Samme problemstillinger vil også ramme sygehusområdet, idet forskningsmidler reduceres kraftigt i forhold til nuværende niveau. Det indebærer, at Rigshospitalets særlige forskningstilskud reduceres med 275 mio., når omlægning sker i bloktilskud, eller at regionen fremover blot vil få tilført 1/3 af beløbet. Jeg mener, der er basis for at tænke sig rigtigt godt om, hvordan strukturreformen i praksis skal udmøntes. Med et befolkningsgrundlag på mennesker vil Region Hovedstaden være i sværvægtsklassen i mere end én forstand. Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debat-indlæg til bladet kan sendes via til eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. Rygning er et arbejdsmiljøspørgsmål Af Martin K.I. Christensen I MIT CIVILE LIV arbejder jeg i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, der gør en stor indsats for at nedbringe antallet af dødsulykker der dør cirka 10 om året i arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Folketinget har indført en detaljeret arbejdsmiljølovgivning på området, og Arbejdstilsynet har med rette fokus mod branchen. Men at gøre noget ved at 50 mennesker årligt dør som følge af rygningsrelaterede sygdomme, de har pådraget sig på jobbet, det er et indgreb i den personlige frihed. Det er en form for logik, som jeg simpelthen ikke forstår. Der er næppe tvivl om, at forbuddet mod rygning på offentlige steder kommer om ikke andet så fra EU så hvorfor ikke gøre det nu frem for at trække sagen i langdrag? Reklamer, ja tak! Af Bo Normander, København Rygning er et spørgrsmål om arbejdsmiljø, mener Martin K. I. Christensen. En dansk husstand modtager i gennemsnit 15 reklametryksager om ugen året rundt. Det svarer til godt 40 kg om året pr. husstand. Det vælter ind med glittede tryksager fra Fakta, TDC, Silvan, SuperBrugsen, Ikea, Jysk osv. Og det er fuldt lovligt. Man skal foretage en aktiv handling for at undgå reklamerne. På posthuset kan man mod forevisning af legitimation og udfyldelse af en tro og love erklæring få udleveret et Ingen reklamer tak -klistermærke til at klæbe på sin dør eller postkasse. Denne ordning benytter hver tiende danske husstand sig af. Markedsføringsloven forbyder derimod uopfordrede reklamer, der sendes via . Det kaldes spam. Man må heller ikke reklamere via SMS-beskeder eller telefonopkald (undtaget er dog dagblade, velgørende organisationer og lign.). Hvorfor gælder samme lovgivning ikke for reklamer, der leveres direkte ind ad folks brevsprække? Lovgivningen bør ændres, og det må Det Radikale Venstre arbejde for. De husstande, der ønsker at modtage reklamer, kan hente et Reklamer, ja tak! -skilt på posthuset. Alle andre husstande fritages for reklamer. På den måde vil antallet af overflødige reklamer falde til glæde for dem, der ikke har bedt om dem, og til gavn for miljøet i form af sparet forbrug af papir og trykfarver. 17

18 LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 20. januar Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 6. januar kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 København V tlf.: Træffetider: Tirs. kl og tors. kl BESØG I REDEN Lørdag den 18. december kl på Gasværksvej 24, København V. Reden er et være- og rådgivningssted for kvinder i prostitutionsmiljøet. Pris: 50 kr. som betales ved ankomst. Pengene går til Redens arbejde. Spørgsmål kan rettes til Lars Østergaard, tilmelding er ønskelig, men ikke nødvendig. MØD FIRE BR-KANDIDATER FIRE FRISKE BUD PÅ KØBENHAVNS FREMTID Tirsdag den 4. januar kl i vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5. tv. Der vil være korte oplæg fra de fire kandidater: Mai Christiansen, Kasper W. Johansen, Margrethe Wivel og Frederik Berling og derefter mulighed for at stille spørgsmål. Alle er velkomne. BONDAM ELLER BRUUN-VIERØ HVEM SKAL VÆRE RADIKAL OVERBORGMESTERKANDIDAT Tirsdag den 11. januar kl i Nørre Allé Medborgerhus, Nørre Allé 7, 2200 København N, afholdes den anden debat mellem kandidaterne til borgerrepræsentationsspidskandidaturet Inger Marie Bruun-Vierø og Klaus Bondam. Alle (også ikkemedlemmer) er meget velkomne. BESØG MARIATJENESTEN Torsdag den 13. januar kl Ole Andersen, socialrådgiver og ansat ved Mariatjenesten, vil vise rundt og fortælle om tjenestens arbejde med ANGREB PÅ PARADISLEJREN Vi lever i et aggressivt, selvudnævnt paradis, og det er derfor, vi kalder forposten for vores demokrati i Iraks ørkensand for Camp Eden, Paradislejren. Her nord for Basra ligger Danmarkshistoriens endestation, der bor vi, sådan ser der ud inden i vore hoveder tre år efter Socialdemokratiets historiske fald: en maskingevær-rede midt i ørkensandet. Carsten Jensen dissekerer den danske selvopfattelse i et forrygende opgør med det ny årtusindes politiske tænkning. Brian Mikkelsen: Den mest vulgære af venstrefløjens debattører Jan Lindhardt: Ikke bare ondskabsfuld, men simpelthen ond Bent Jensen: Primitiv nazisme Bogen bestilles på Medlemmer af Fremsyn: 210 kr. Medlemskab og bog: 235 kr. Normalpris: 279 kr. Støtteforeningen Fremsyn blev stiftet i 1967 af blandt andre Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard. Fremsyn støtter udgivelsen af bladet Radikal Politik og socialliberale bøger og skrifter. Som medlem af Fremsyn støtter du et ædelt formål og får bøger billigere. stofmisbrugere. Vi mødes på Maria Kirkeplads ved Istedgade. Ring på v. den grønne port, hvor der står Mariatjenesten. Arr.: Vesterbro/Valby/Kgs. Enghave bydelsforening. Tilmelding er ønskelig, men ikke nødvendig. Spørgsmål rettes til Lars Østergaard på OPSTILLING AF BORGERREPRÆSENTATIONS- KANDIDATER TIL KOMMUNALVALGET 2005 Møde mandag den 17. januar kl i Indre By Medborgerhus, Ahlefeldtsgade 33, 1359 Kbh. K. De radikale spids- og overborgmesterkandidater er BRgruppeformand Klaus Bondam og sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø. Derudover skal der vælges 18 andre kandidater. Alle Københavnske medlemmer, der har betalt kontingent har adgang. Københavns amt Torben Tallerup Ellehaven Vedbæk tlf.: AMTET: DEBATMØDE OM UDENRIGSPOLITIK Torsdag den 20. januar kl i Fællessalen, Christiansborg. Indledere: Niels Helveg Petersen og prof. Ole Wæver (Om EU, FN, Irak, Israel/Palæstina). Arr.: Københavns Amts RV. Tilmelding senest mandag den på LYNGBYKREDSEN: NYTÅRSMØDE Fredag 21. januar kl på Lindegården, Peter Lundsvej 9, 2800 Kgs. Lyngby, afholder Lyngbykredsen sit traditionelle nytårsmøde med spisning og debat. Indleder: Birthe Rønn Hornbech, MF (V). TO MØDER OM FOLKESUNDHED FO Hvidovre og DRV i Hvidovre og Rødovre inviterer til møder om folkesundhed og det gode måltid. Sted: Viftens Café, Rødovre Parkvej 130, Rødovre. Alle er velkomne tilmelding ikke nødvendig. Ordstyrer: Morten Helveg Petersen. Torsdag 10. februar kl : Vinbonden Michael Gundersen og dessertkokken Morten Heiberg fortæller, og så er der vin- og chokoladesmagning. Deltagerpris: 80 kr. Tilmelding senest til FO-Hvidovre på tlf Mulighed for at spise i Messen i Filmbyen før mødet (bordbestilling tlf kl. 9-6) Tirsdag 8. marts kl : Om folkesundhed. Indledere: Folkesundhedschef Kirsten Lee og prof. Bjørn Holstein. Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: FREDENSBORGKREDSEN: PLAKATKLISTERDAG Alle medlemmer, der har mulighed for at møde lørdag den 23. januar kl. 10 hos Henrik Klitgaard, Kokkedal Industripark 38, 2980 Kokkedal, inviteres til at klistre plakater af folketingsmedlem Margrethe Vestager. Kom og vær med, vi plejer at have det sjovt og hyggeligt. Medbring selv spand og koste. Tilmelding hos jeres formand i lokalforeningerne. FREDERIKSVÆRKKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Mandag den 17. januar kl i Elværket (ved Kirken) i Frederikssund. EKSTRAORDINÆR AMTSGENERAL- FORSAMLING/OPSTILLINGSMØDE Opstillingsmøde mhp. opstilling til det nye regionsråd afholdes tirsdag den 1. februar kl i kantinen på Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej, Hillerød. Vi skal på mødet dels opstille amtets kandidater til rådet og dels vælge delegerede til fælles opstillingsmøde med de øvrige enheder i regionen. Alle amtets medlemmer kan deltage. Se i øvrigt kalenderen på radikale-fa.dk/ Storstrøms amt Rikke Skuldbøl Jakobsen Herbergervej Nørre-Alslev tlf.: DAGLIGSTUEMØDE MED FOLKETINGSKANDIDATER Tirsdag den 18. januar kl kan du møde amtets folketingskandidater til politisk debat. Mødet foregår hos Kirsten Fjord, Indre Vordingborgvej 28, 4700 Næstved. Tilmelding senest den på eller tlf Alle aktiviteter og referater af møder i amtsforeningen kan fremover findes på medlemsnettet (det radikale netværk). Følg vejledningen på:

19 LANDET RUNDT Vestsjællands amt Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse tlf.: JULEFROKOST I HOLBÆK Holbæk radikale holder julefrokost og det bliver årets første lørdag den 15. januar kl i fælleshus 1 på Lundestræde i Holbæk. Adgang via Lundemarksvej drej ad Lundehusvej og vælg første p-plads her. Deltagelse koster 100 kr., som bl.a. dækker maden. Deltagelse kræver forudgående tilmelding til Steen Nielsen, tlf , eller Michael Rasmussen, tlf , senest den 4. januar Kom og vær med til at markere starten på et godt valgår for de radikale i Holbæk! Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: FYNS RADIKALE VENSTRE: EKSTRAORDINÆRT AMTSDELEGERETMØDE Onsdag den 26. januar kl med valg af mindst 6 kandidater til Regionsråd Syd. Valget gennemføres efter amtsforeningens vedtægtsbestemmelser om valg af amtsrådskandidater, undtagen bestemmelsen om antallet af kandidater. Ethvert medlem kan indstille kandidater. Forslagene skal være formanden i hænde senest ugedagen før opstillingsmødet. Sted: Ringe (flere informationer følger). ODENSE RADIKALE VENSTRE (ORV): ÅBENT BESTYRELSESMØDE Tirsdag den 11. januar kl afholdes bestyrelsesmøde åbent for alle medlemmer. Sted: Lokalet, Vestergade 37, 3. ORV: DET KOMMUNALPOLITISKE PROGRAM Tirsdag den 18. januar kl afholdes debat og beslutning om det kommunalpolitiske program KV Sted: FO s lokaler, Vestergade 37. Sønderjyllands amt Per Kleis Bønnelycke Kragelundvej 8 Kragelund 6330 Padborg tlf.: Hjemmeside: ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE Onsdag den 12. januar kl. 19 på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. EKSTRAORDINÆRT AMTSDELEGERETMØDE: VALG AF KANDIDATER TIL REGIONSRÅDET Onsdag den 19. januar kl. 19 på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. AABENRAA: ÅBNE BESTYRELSESMØDER Mandag den 17. januar kl og tirsdag den 15. marts kl på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. HADERSLEV: LOKALGENERALFORSAMLING Onsdag den 23. februar kl. 19 på Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev. Ribe amt Palle Ulsted Andersen Gl. Vardevej Esbjerg tlf.: HVORDAN BEVARER VI LANDSBYERNE I ESBJERG STORKOMMUNE? Tirsdag den 25. januar kl afholdes åbent debatmøde i Tjæreborg Forsamlingshus, Skolevej 44B med formand for Esbjerg Byfond Helene Plet og amtsrådsmedl. Thorkild Møller. Gratis kaffebord. AMTSBESTYRELSESMØDE I VARDE Onsdag 2. februar kl Dagsorden udsendes til amtsbestyrelsen. Alle medlemmer har adgang. Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116 st Århus C tlf.: MØDE I KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE Tirsdag den 4. januar kl på Århus Rådhus værelse 377. Kontaktperson: Morten Brænder, ÅRV: FAKTAMØDE OM UDVIKLINGSPOLITIK Torsdag den 13. januar kl i Rosensgade 24, 1. Århus. Lektor Christian Friis Bach vil indlede mødet. Kontakt: Martin Schaumann, tlf , MØDE I KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE Tirsdag den 18. januar kl på Århus Rådhus værelse 377. Kontaktperson: Morten Brænder, ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE Mandag den 24. januar kl i Rosensgade 24,1. Århus. ÅRV: MEDLEMSMØDE OM UDDANNELSESPOLITIK Mandag den 31. januar kl Indleder: MF Margrethe Vestager. Kontaktperson: Martin Schaumann, tlf MØDE I KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE Tirsdag den 1. februar kl på Århus Rådhus, vær Henv.: Morten Brænder, Se aktuelle møder og ændringer af disse på aarv.dk Temagrupperne er ikke altid nævnt i oversigten, men se dem på hjemmesiden eller bliv tilsluttet vores nyhedbrev på aarv.dk/mailinglisten Nordjyllands amt Jørgen Harder Elverhøj Nørresundby tlf.: FORMØDER AALBORG Preben Pedersen holder formøder fredagen før møder i Aalborg Byråd. (7. og 21. jan. og 11. og 25. feb.). Tilmelding på tlf AARS-KREDSENE: MØDE I KREDSBESTYRELSEN Mandag den 10. januar. Åbent for medlemmer. Tilmelding til Kjeld Jørgensen, tlf , AMTET: ÅBNE MØDER Onsdag den 19. januar på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Kl. 17: Landspolitisk Udvalg. Tilmelding til el. tlf Kl. 19: Amtsbestyrelsesmøde. Elsebeth Gerner Nielsen deltager i begge møder. AALBORG-KREDSENE: MØDE FOR NYE MEDLEMMER Mandag den 31. januar kl. 19 i RU s lokaler, Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg. Mød DRV s byrådsmedlem og folketingskandidater. Hør om dine muligheder for indflydelse i partiet. AMTET: MØDE MED MARIANNE JELVED OM KOMMUNALPOLITIK OG -VALG Mandag den 7. februar kl på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst, afholdes møde med Marianne Jelved og erfarne kommunalpolitikere for at drøfte det forestående valg. Tilmelding til eller tlf AALBORG-KREDSENE: ÅBNE MØDER Mandag den 14. februar kl. 19 i RU s lokaler, Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg. Kl. 19: bestyrelsesmøde. Kl. 20: medlemsmøde om aktuel kommunalpolitik og valgoplæg til byrådsvalget. RADIKAL POLITIK UDGIVELSESPLAN NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: (Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: Sekretariatet holder julelukket (begge dage incl.)

20 Thor Pedersen har 50 procent ret. Vismændene har 100 procent ret. Fra artikel i Politiken hvoraf det fremgik, at finansministeren og de økonomiske vismænd er uenige om, hvordan det går med dansk økonomi. Vismændende påpeger, at regeringens finanspolitik er uholdbar på lang sigt. Postboks Fredericia Returneres ved varig adresseændring Maskinel magasinpost ID INDSPARK Regeringen siger et... og gør noget andet... Af Henrik Nord REGERINGENS SKATTESTOP og regeringens kommunalreform er to uforenelige størrelser. Vi kan naturligvis have forskellige holdninger til projekterne hver for sig, men når de bliver sat sammen og det gør de jo peger de i hver deres retning. Ser vi på skattestoppet alene, har regeringen fuldstændig ret i, at vi ikke bare kan blive ved med at lade skatterne stige. Vi er nødt til at stoppe op og se på, om der er nogle skattefinansierede aktiviteter, vi kan undvære eller gøre på en anden måde. Det hører ligesom med til den politiske dagsorden for politikere både på Christiansborg og rundt om i kommunerne konstant at vurdere serviceniveau og aktiviteter med henblik på at få mest muligt ud af skattekronerne. Men regeringen har lavet et usædvanligt firkantet skattestop, som medfører, at ingen skatter må stige målt i kroner og ører. Det betyder, at politikerne rundt om i kommunerne er låst fast til det samme serviceniveau som sidste år og sidste år igen. Eller rettere et lavere serviceniveau. For når priserne på varer og lønninger stiger, og når kommunen ikke samtidig kan hæve skatten, så er den nødt til at lade serviceniveauet falde en smule for overhovedet at kunne servicere borgerne. På den ene side har vi altså et skattestop, som låser skatterne fast krone for krone, og som derfor medfører, at kommunerne bliver låst fast på det samme eller et lavere serviceniveau. Over for det står så en kommunalreform, der som udgangspunkt og isoleret set var en god idé. Det er så bare ærgerligt, at de gode visioner er blevet parkeret, og at regeringen og Dansk Folkeparti har lagt sig fast på mindste fællesnævner. Men dér, hvor kæden for alvor hopper af, er nemlig spørgsmålet om de nye kommuners serviceniveau. For når to eller flere kommuner bliver lagt sammen til en ny storkommune, skal de naturligvis blive enige om et serviceni- Er der gået noget galt inde på Christiansborg? Regeringens skattestop og regeringens kommunalreform er to uforenelige størrelser, mener Henrik Nord, der er radikalt kommunalbestyrelsesmedlem i Værløse. veau. Og lur mig, om ikke det bliver den af de gamle kommuner, som har det højeste niveau, som løber af med sejren. Dens borgere vil jo ikke uden videre acceptere at skulle gå ned i serviceniveau. De vil da stadig have den samme undervisning af deres børn i skolen og samme niveau for børnepasning, ældreomsorg osv. Derfor tror jeg, vi vil se, at serviceniveauet vil stige mange steder i forhold til det niveau, vi kender i dag. Og det er naturligvis ikke gratis. Derfor vil mange af de nye storkommuner i de kommende år være nødt til at bruge af kassebeholdningen dels for at ensarte serviceniveauet på det højeste niveau, men også for simpelthen at sammenkøre edb, personaleorganisation, rutiner og meget andet. Den sidste del alene er skønnet at koste 10 milliarder kr. Og hvis kommunerne ikke må røre ved indtægtsgrundlaget overhovedet, skal pengene jo findes et andet sted. Dette er et skoleeksempel på, at regeringen siger et og gør noget andet! Det kan godt være, at kommunalreformen på sigt vil spare samfundet for en masse udgifter. Det vil jeg gerne anerkende. Men her og nu koster det altså kassen. Og de penge er regeringen nu nødt til at finde og sende ud til kommunerne. Enten i form af en mulighed for at hæve skatterne eller som en del af bloktilskuddene. Ellers vil de nye kommuner være nødt til at bruge laveste fællesnævner, hvilket vil betyde ringere skoler, dårligere børnepasning og forringelser i ældre- plejen. Og det er vel ikke det, regeringen har tænkt sig? Eller er det? Henrik Nord er cand. polit., Folketingskandidat for Det Radikale Venstre og kommunalbestyrelsesmedlem i Værløse Kommune.

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser.

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. 1. marts 2011 I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. Længere nede kan du derfor møde nogle af Radikale Venstres jyske, fynske

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Vækstplan skaber beskæftigelse - nu og i fremtiden. 1. marts 2013

Vækstplan skaber beskæftigelse - nu og i fremtiden. 1. marts 2013 1. marts 2013 Regeringen har med uddannelsesminister Morten Østergaard i spidsen fremlagt sit bud på en ny SU-reform. Målet er at få de unge bedre gennem uddannelserne. Som en del af lanceringen stillede

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere