DANSK BIOTEK. læs inde i bladet MAGASINET FOR DANSK BIOTEK. Mediepartner: LEDER Copenhagen Spin-Outs er et skridt i den rigtige retning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK BIOTEK. læs inde i bladet MAGASINET FOR DANSK BIOTEK. Mediepartner: LEDER Copenhagen Spin-Outs er et skridt i den rigtige retning"

Transkript

1 DANSK BIOTEK Nr. 4 december årgang ISSN Nr MAGASINET FOR DANSK BIOTEK Mediepartner: læs inde i bladet LEDER Copenhagen Spin-Outs er et skridt i den rigtige retning AF Formand for DANSK BIOTEK, SØREN CARLSEN Vi skal sætte turbo på viden Af uddannelsesminister Morten Østergaard Industriel bioteknologi kan løfte Danmark Af Direktør Lars Hansen, Novozymes Europa Den europæiske patentreform Af chefkonsulent Lars Holm Nielsen

2 Keep your pharmaceuticals protected Entrust your next consignment with World Courier Whether it s below freezing or blazing hot outside, the temperature inside a World Courier VIP container remains remarkably consistent. VIP containers come in a range of size from 3 to 324 liters, and performs to specific temperature ranges between -25 C and +25 C. Copenhagen Copenhagen Helsinki Oslo Stockholm

3 Redaktion Dansk Biotek: Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Fagredaktør: Randi Krogsgaard INDHOLD 4/11 Fagredaktion: Søren Carlsen Novo A/S (formand) Søren Møller Novozymes A/S Martin Bonde EpiTherapeutics ApS Peter Wulff Sentinext Therapeutics Peter Norkild Randi Krogsgaard Alejandra Mørk, Klifo Lars Christian Hansen, Novozymes Europa Salg: John Vabø Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf Fax ISNN Nr Abonnement: 4 udgaver i 2012 (incl. moms) kr. 150,- Bestilling på Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard Layout og tryk: Scanprint A/S Kontrolleret af Copenhagen Spin-Outs er et skridt i den rigtige retning AF Formand for DANSK BIOTEK, Managing Partner Novo Ventures og Novo Seeds, SØREN CARLSEn 4 Høringssvar til Skatteministeriet den 24. november 2011 AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard 6 Vi skal sætte turbo på viden Af uddannelsesminister Morten Østergaard, rv 7 Biotekbranchen er et vigtigt led i innovations fødekæden AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard 9 Industriel bioteknologi kan løfte Danmark Af Direktør Lars Christian Hansen, Novozymes EuropA 11 America Invents Act Af Partner Peter Indahl, Awapatent A/S 14 Den Europæiske Patentreform Af Souschef, chefkonsulent Lars Holm Nielsen, Patent- og Varemærkestyrelsen 18 Eksterne investorer af Advokat Nicolai Jung, Rønne & Lundgren AdvokatfirmA 22 Virksomhedsoverdragelse og outsourcing Af Advokat Karin Absalonsen, Nyborg & Rørdam AdvokatfirmA 26 Det Virtuelle Laboratorium Af Mads Tvillinggaard Bonde, idémand og grundlægger af Det Virtuelle Laboratorium 32 5-årig BioTek-uddannelse på Bagsværd Kostskole & Gymnasium Af Charlotte Mærsk Pank 35 Cellebaseret kræftbehandling kan være vejen frem AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard 36 Kontrolleret oplag: stk. i perioden 1. januar juni 2010 Går du i 7.kl. og er du... BAGSVÆRD KOSTSKOLE GYMNASIUM & VILD MED NATUR - VIDENSKAB? Aldershvilevej Bagsværd Telefon Tag en bid af kundskaben BioTek - Danmarks første femårige gymnasieforløb 8. kl. - 3.g Vi optager elever til 1. BioTek 2012/13 Læs mere om BioTek og dato for orienteringsaften på - Vi optager både dag- og kostelever. Dansk biotek 4 3

4 LEDER af SØREN CARLSEN AF Formand for DANSK BIOTEK, Managing Partner Novo Ventures og Novo Seeds, SØREN CARLSEN Copenhagen Spin-outs er et skridt i den rigtige retning Innovative vækstvirksomheder er vigtige for Danmarks fremtid, og nu går et spændende og meget lovende projekt i luften. Det er Copenhagen Spin-Outs, som med 20 millioner kroner fra EU s regionalfond og 8 millioner kroner fra Vækstforum Hovedstaden nu er en realitet. Projektet skal øge antallet af biotekvirksomheder, der, baseret på forskningsresultater, udspringer fra Københavns Universitet, DTU og Region Hovedstaden. For at dette kan lade sig gøre er der etableret et storstilet samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, Region Hovedstanden, DANSK BIOTEK, Lægemiddelindustriforeningen, Symbion, Scion DTU, COBIS, SeedCapital, NovoSeeds og CAT. Copenhagen Spin-Outs er set fra DANSK BIOTEKS synspunkt et vigtigt projekt, fordi vi i den seneste tid har måttet konstatere, at der ikke etableres nok biotekvirksomheder i regionen. Via dette samarbejde kan vi fremtidssikre biotekklyngen i Region Hovedstaden. Projektets store fordel er også, at man vil inddrage investorer og industrielle samarbejdspartnere tidligt i processen for at vurdere og udvikle lovende projekter. Det betyder, at projekterne, når de skal stå på egne ben og hente kapital til videre udvikling, har et fundament at stå på. Copenhagen Spin-outs er et rigtig godt eksempel på, at konkrete initiativer vil stimulere aktiviteterne og bringe innovative projekter ud over rampen. Hvis sådanne initiativer suppleres af en dybere forståelse for det samfundsmæssige ansvar for, at Danmark ikke sakker bagud i den globale konkurrence, så vil vi kunne genfinde den optimisme, der skal til for at skabe innovation. DANSK BIOTEK har været på banen i flere sammenhænge for at markere vores synspunkter, når det gælder Regeringens skattemæssige tiltag over for de etablerede iværksættervirksomheder. Biotekvirksomheder, som investerer i opbygning af viden og udvikling af produkter, har to primære finansieringskilder. Den ene er at få risikovillig kapital fra investorer, og den anden er at indgå partnerskaber med større og i mange tilfælde internationale virksomheder. De små danske virksomheder, som indgår partnerskaber, kan bl.a. via royaltybetalinger få finansieret deres produktudvikling. Siden 2008 har det på grund af de finansielle kriser været uhyre vanskeligt for små videnvirsomheder at få risikovillig kapital. Partnerskaber der bl.a. indebærer royaltybetalinger er derfor i stigende grad blevet den essentielle overlevelsesmulighed. Regeringen har planer om at indføre en hårdere beskatning af royaltyindtægter. Regeringen har således fundet et middel til effektivt at spænde ben for de lovende innovative vækstvirksomheder. Den har ydermere fået den skadelige ide at begrænse udnyttelsen af det skatte mæssige underskud. Igen jackpot for en Regering, hvis formål er at skade de små virksomheders overlevelsesevne! I DANSK BIOTEK tog vi for nogle år siden initiativ til at skabe forståelse for den modsatte indsats: Lad de små videntunge virksomheder kunne forhåndsafskrive deres forskningsunderskud i form af en slags lån som modregnes i fremtidigt skattefradrag. Tilsvarende ordning findes i mange vestlige lande som f.eks. UK og USA, hvor man i høj grad har forstået, at videnvirksomhederne skal støttes i de første år, så de kan vokse sig store og blive finansielt robuste. Regeringens skadelige skattetiltag kommer til at medføre tab af arbejdspladser. Disse forslag vil betyde, at Danmark yderligere vil tabe terræn i forhold til konkurrerende lande, hvor man har et fornuftigt, vækstfremmende fokus: nemlig at forbedre rammebetingelserne for vækstvirksom hederne, så man kan fastholde og udvikle fremtidens virksomheder så de kan klare sig i den stærkt stigende internationale konkurrence.

5 2011 Zacco A/S Nogen gange opstår der kemi Når man forvalter andres immaterielle rettigheder, er det vigtigt at kunne sætte sig ind i kundens situa tion. Det er vi gode til i Zacco, og derfor vender vores kunder tilbage gang på gang. Der er også nogen, der kalder det kemi. Hvis du vælger en af Europas førende IP konsulentvirksomheder, får du adgang til patentkonsulenter med stor kompe tence inden for klassisk kemi, bio teknologi og biokemi. I vores patent afdeling for Life Science & Chemistry finder du både den specifikke faglige viden og de bredt funderede patentkompetencer. Ingen spørgs mål er for store eller for små for os. Ring på eller besøg os på

6 Nyt fra DANSK BIOTEK AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard Høringssvar til Skatteministeriet den 24. november 2011 DANSK BIOTEK indsendte den 24. november et høringssvar til Skatteministeriet angående forslag til lov om ændring af ligningsloven vedrørende skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter. DANSK BIOTEK har som formål at forbedre biotekindustriens rammebetingelser for at sikre en fortsat innovation og dermed vækst i de små danske biotekvirksomheder. I den sammenhæng imødeså foreningen med stor interesse forslaget om ændring af ligningsloven. Forslaget gav anledning til følgende kommentarer til to for DANSK BIOTEK meget væsentlige punkter: 1. Regeringen ønsker at begrænse udnyttelsen af det skatte mæssige underskud samt at fastholde et loft for fremskudte forskningsfradrag på 5 millioner kr. En begrænsning af udnyttelsen af det skattemæssige underskud samt et loft for forskningsfradrag på 5 millioner kr. vil have en negativ og måske direkte ødelæggende effekt på de mindre vækstvir ksomheder, som har hårdt brug for likviditet i de første vanskelige år. DANSK BIOTEK har gennem flere år foreslået, at man skulle lade de små videntunge virksomheder forhåndsafskrive deres forskningsunderskud i form af en slags lån. Referencerammen for dette forslag er tilsvarende ordninger i flere vestlige lande som f.eks. Frankrig, Storbritannien og USA, hvor man i høj grad har forstået, at videnvirksomhederne skal støttes i de første år, så de kan vokse sig store og blive finansielt robuste. I Frankrig fx er der som udgangspunkt ikke er en øvre grænse for fradraget. 2. Regeringen ønsker at indføre en hårdere beskatning af royaltyindtægter, som i dag er den væsentligste finansieringsmulighed for mange små vækstvirksomheder Biotekvirksomheder, som investerer i opbygning af viden og udvikling af produkter, har to primære finansieringskilder. Den ene er at få risikovillig kapital fra investorer, og den anden er at indgå partnerskaber med større og i mange tilfælde internationale virksomheder. De små danske virk som heder, som indgår partnerskaber, kan bl.a. via royalty betalinger få finansieret deres produktudvikling. Siden 2008 har det på grund af de finansielle kriser været uhyre vanskeligt for små viden virsomheder at få risikovillig kapital. Partnerskaber der indebærer royaltybetalinger har derfor været og er fremdeles den essentielle overlevelsesmulighed. Den omtalte beskatning vil derfor have en stærkt skadelig effekt for de lovende innovative vækstvirksomheder. Regeringens ønske om en hårdere beskatning af royaltyindtægter er direkte ødelæggende og kommer til at medføre tab af arbejdspladser. Det vil betyde, at Danmark yderligere vil tabe terræn i forhold til konkurrerende lande, hvor man har et vækstfremmende fokus: nemlig at forbedre rammebetingelserne for vækstvirksomhederne, så man kan fastholde og udvikle fremtidens virksomheder så de kan klare sig i den stærkt stigende internationale konkurrence.

7 Vi skal sætte turbo på viden Af uddannelsesminister Morten Østergaard, RV Da ingeniøren Rudolf Diesel i år 1900 afprøvede en dieselmotor med peanutolie ved verdensudstillingen i Paris, var det ikke et forsøg på at finde en alternativ og bæredygtig energikilde. Dette tidlige forsøg med biobrændsel skete på opfordring af den franske regering, for som kolonimagt så Frankrig en gylden mulighed for at udnytte råmaterialer fra kolonierne, som For Eksempel peanutolie, og dermed skabe handel og profit. I 2011 ønsker den danske regering også at være katalysator for udvikling og brug af vores ressourcer. Men i dag er verden anderledes, for vi står på globalt plan over for både ressourceknaphed og en økonomisk krise. Nogle af løsningerne på disse kriser findes i en grøn omstilling. Danmark skal være eksponent for grønne løsninger, og Biotek-branchen har vist evnen til at skabe bæredygtige produkter, der kan eksporteres og dermed sikrer vækst i samfundet. Biotek har siden 1970 erne været i en rivende udvikling, og i dag er det en af de største danske eksportindustrier. Vi skal ikke konkurrere på billig masseproduktion, der skader miljøet, men derimod fokusere på vores vigtigste ressource, viden. Derfor skal vi værne om og give de videnstunge industrier gode udviklingsmuligheder. Målrettet innovationsstrategi Med en målrettet innovationsstrategi vil regeringen sætte turbo på udvikling af viden, der skal udvikle løsningerne på nutiden og fremtidens globale udfordringer. Det gør vi både af miljøhensyn og af økonomiske grunde. Innovationsstrategien skal samle relevante parter fra det offentlige, forskningsmiljøer og private virksomheder for at kortlægge potentialerne og udfordringerne i vores styrkepositioner. Strategien skal afdække mulighederne for et øget samarbejde mellem for eksempel miljøforskere og biotekvirksomheder, så afstanden mellem den seneste viden og det endelige produkt minimeres. På biotekområdet har vi længe haft tradition for offentlig-private partnerskaber. Et eksempel er innovationsnetværket Biopeople, der arbejder med biosundhed og et tættere samarbejde mellem universiteter, forsknings- og videninstitutioner, virksomheder, hospitaler og øvrige relevante offentlige parter inden for farma-, biotek- og medikoområdet. Det er en styrke, vi skal bygge videre på og herigennem udvikle nye netværk og samarbejder mellem virksomheder, universiteter og andre videnrådgivere. Det vil ske blandt andet via innovationsstrategien, hvor regering en vil invitere virksomheder, forskere og organisationer til at bidrage aktivt. Regeringen har i november 2011 besluttet at afsætte midler til strategisk forskning i miljøteknologi og etablere et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, som i samarbejde med Fornyelsesfonden (Erhvervsstyrelsen) og Udenrigsministeriet skal bidrage til, at forskning nyttiggøres i virksomhederne, og at Danmark markedsføres som en grøn nation. Offentligt/privat samarbejde om bioteknologisk forskning kan bidrage til at finde grønne løsninger på samfundets udfordringer. Desuden har regeringen afsat millioner til et grønt og til et energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP og EUDP). Investeringer i bioteknologisk udvikling Regeringen har også indgået et bredt forlig om fordeling af midler til forskning, innovation og udvikling. Som en del heraf er der udpeget tre prioriterede forskningsområder. Energi-, miljø- og fødevareforskning får tilført i alt 200 millioner kroner. i Mere specifikt vil regeringen igennem Det Strategiske Forskningsråd sikre prioriteret forskning inden for eksempelvis nano- og bioteknologi til bioressourcer og fødevarer. Men investeringer i bioteknologisk udvikling er langsigtede, og det er derfor nødvendigt med stærkt samarbejde mellem forskning og industri, for at sikre at forskningen kommer samfundet til gavn. Dansk biotek 4 7

8 Et eksempel på udnyttelse af råmaterialer er brug af alger. Før i tiden var de blot en gene i landskabet, men i dag synes deres potentiale enormt. Inden for bioenergi og spildevandshåndtering har forskning i alger givet den første indikation på, at målrettet forskning kan gøre forskel. Senest har Det Strategiske Forskningsråd i november 2011 givet en bevilling til bioraffinering baseret på anvendelse af alger til foder og bioenergi. Men den vigtigste ressource, vi besidder i Danmark, er vores hoveder, og det er dem,l vi skal dyrke både igennem forskning og uddannelse. Hvis nye ideer fra forskningen også skal blive til konkrete produkter og nye arbejdspladser, er der samtidig behov for private investeringer. På den front må vi erkende, at uroen på de internationale finansmarkeder og manglen på venturekapital er en alvorlig udfordring. Hvor biotek- virksomhederne blot for få år siden stod i kø til introduktion på børsen, er billedet i dag et andet. De private investorer holder på pengene og satser på det sikre. Derfor har det offentlige i de senere år bidraget med ny risikovillig kapital. Det er sket både gennem Vækstfonden, innovationsmiljøerne og initiativet til med såkaldt proof of concept-finansiering af tidlige opfindelser på universiteterne. I krisetider kan og bør det offentlige træde til. Men fremadrettet må andre i højere grad tage ansvar for at rejse de nødvendige midler til nye lovende biotekvirksomheder. Viden som vigtigste råstof En forskningsbaseret uddannelsestradition er udgangspunktet for, at vi i fremtiden kan sikre videnstunge industrier som Biotek. At skabe en industri, der beskæftiger mennesker og omsætter for over 50 milliarder kroner om året, kræver en veluddannet og kvalificeret arbejdsstyrke. Den vil regeringen sikre med ambitiøse uddannelsesmålsætninger. Derfor øger regeringen i 2012 investeringerne i forskningsbaserede uddannelser med 229 millioner kroner. Det kræver også, at vi har forskere der er med til at bryde fronterne og etablere de helt nye videnområder, som vi skal leve af i morgen og om 30 år. Derfor har regeringen også sikret en styrkelse af den frie forskning, som giver rum til de allermest innovative forskningsprojekter helt uden bindinger på faggrænser og medfinansiering. Offentlige investeringer i forskning, uddannelse og innovation skal sikre et solidt grundlag for videnstunge virksomheder, således at vi kan få gavn af vores vigtigste råstof, viden. DANSK BIOTEK fremmer forståelsen for fremtidens teknologi DANSK BIOTEK er en brancheorganisation for danske biotekvirksomheder. Kerneområdet er bioteknologi anvendt inden for lægemiddeludvikling og industriel bioteknologi. DANSK BIOTEK arbejder aktivt og målrettet for at øge kendskabet i offentligheden til moderne bioteknologi præge den politiske dagsorden vedrørende anvendelse af bioteknologi og bedre rammebetingelserne skabe de bedste muligheder i Danmark for medlemmernes forsknings og udviklingsaktiviteter samt produktion fremme medlemmernes interesser generelt både nationalt og internationalt For yderligere oplysninger, se DANSK BIOTEK Copenhagen Bio Science Park Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N Tlf:

9 Biotekbranchen er et vigtigt led i innovations fødekæden AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard En af Danmarks store styrker er den vedblivende og ihærdige innovationstrang, som kommer til udtryk på universiteterne og fortsætter videre ud i iværksættervirksomhederne. Det er den innovationstrang, der har ført til, at de store danske flagskibe i dag er førende globalt. Vi har en stor gejst, viden og ekspertise, som vi skal satse på at bevare og udvikle, siger Martin Bonde, medlem af bestyrelsen i DANSK BIOTEK. Martin Bonde er biotekentrepreneur, har startet flere virksomheder og er pt. direktør for EpiTherapeutics, som over få år er vokset fra en enkelt til 15 ansatte, heraf 14 i Danmark. Martin Bonde ved om nogen, hvad det handler om, når man skal bevare den innovationsgnist, det skal til for at bringe en virksomhed i vækst udviklingsmæssigt, samtidig med at behovet for kapital er allestedsnærværende. Ikke levedygtige projekter bør lukkes Vi har omkring 150 biotekvirksomheder i Danmark, hvoraf nogle er børsnoterede og andre private. I 2010 noterede vi en nedgang i antal af virksomheder, fordi den finansielle krise har gjort livet uhyre svært for mange af de eksisterende virksomheder. Nogle virksomheder har måttet lukke, og det har været meget svært at skaffe startkapital til nye virksomheder. Det er uhyre trist, hvis det netop er dem, der ville have et stort potentiale under mere gunstige betingelser, siger Martin Bonde, der samtidig peger på, at det kan være nødvendigt med et vist flow i biotekindustrien, så investorerne hele tiden har mulighed for at investere i selskaber, som har et spændende potentiale. De store farmavirksomheder sætter konstant adskillige ideer i søen, men vi hører aldrig om dem, fordi de bliver lukket ned igen, hvis de ikke er succesfulde. Det er dynamikken, og sådan bør det også være i biotek. Forskellen er bare, at den enkelte biotekvirksomhed måske kun har en eller to ideer, og det er nogle gange vanskeligt at tage beslutningen om at lukke, for så står man uden virksomhed. Derfor bliver alle muligheder tit endevendt måske i en årrække, før projekterne lukkes ned. Man risikerer, at det trækker kapital til ingen nytte og forhindrer andre mere succesfulde projekter i at få finansiering, siger Martin Bonde. 5 millliarder i omsætning i 2010 De små biofarmavirksomheder har en vigtig funktion som innovativ fødekæde til de store lægemiddelproducenter. Det er i de små innovative virksomheder industrien henter teknologier og produktideer. Og ved at danne partnerskaber med de store, kan de små virksomheder få kapital til at udvikle ideerne. Faktisk forholder det sig sådan, at de små danske biotekselskaber med mindre end 200 ansatte omsatte for 5 milliarder i 2010, hvorimod beløbet i 2004 kun var 800 millioner. En markant stigning, der skyldes de mange partnerskaber med store internationale virksomheder. Samtidig kan vi se, at den danske lægemiddelindustri ligger i spidsen hvad angår eksport, siger Martin Bonde. Ideerne ud af universiteterne DANSK BIOTEK har som mål at medvirke aktivt til, at biotekindustrien har de bedste rammebetingelser, og at nye virksomheder sættes i søen. Som led i dette repræsenterer Martin Bonde DANSK BIOTEK i Copenhagen Spinn-outs projektet, der skal sikre, at hovedstaden fortsat har en stærk biotekklynge. Dette projekt skal sikre, at forskningsinstitutionernes ideer kommer ud i nye små virksomheder, hvor de kan videreudvikles. Det er et spændende og nødvendigt projekt, som har et samlet Dansk biotek 4 9

10 budget på 40 millioner kr., heraf kommer 20 millioner fra EU, 8 millioner fra Vækstforum Hovedstaden og 12 millioner fra DTU og region Hovedstaden, til over en treårig periode at skabe ca. 20 nye biotekvirksomheder på basis af forskningsresultater. Det vil betyde, at en masse ideer bliver vurderet, og at nogle slipper igennem til videre udvikling. Vi tror, at det er den slags tiltag, der skal til, og som vil sikre, at de virksomheder, der skal bruge risikovillig kapital, har konkrete overbevisende resultater, når de har brug for kapital til at komme videre, siger Martin Bonde. Tænk langsigtet Martin Bonde opfordrer til, at Danmark satser solidt på innovation, forbedrer rammebetingelserne for de små biotekvirksomheder, herunder de skattemæssige forhold og ser de nye muligheder, der udspringer af de danske innovative virksomheder, i et langt perspektiv. Jeg kan godt blive bekymret for, om Regeringen har set det store potentiale, der er i biotekvirksomheder. De nye skattekreditter som skal sikre forøget likviditet til innovative virksomheder er et skridt i den rigtige retning. Men en begræsning på, at det kun er forskning for 5 millioner kr. pr. år, og derved en likviditetsforbedring på kun 1.25 millioner kr. ja det er alt for lidt til at have nogen effekt på de fleste biotekvirksomheder. Beløbet burde sættes op til mindst 25 millioner pr år, så der kunne nås en likviditetsforbedring på 5 millioner kr. Man skal huske, at medicineksport er Danmarks suverænt største eksportartikel med 52 milliader i 2010 og en forventet stigning til 60 mlliarder i Regeringen bør tage seriøst fat for at tilsikre en levedygtig underskov af biotekvirksomheder, der kan opfinde morgendages medicin, og dermed tilsikre, at vores styrkeposition og eksportindtjening fastholdes og udbygges, slutter Martin Bonde. HjæLp til regnskab Og ADMInIStrAtIOn? Opsætning af kontoplan Finansbogholderi, anlægs kartotek, afskrivninger, periodiseringer m.v. Debitor- og kreditorbogholderi Fakturering og opfølgning på debitorer Styring og betalinger af kreditorer Afstemninger Indberetning til offentlige myndigheder Momsregnskab Løn og personaleadministration Klargøring til årsregnskab samt gennemgang med revisor Jusmedico is a specialist law firm providing legal services to the biotech, pharmaceutical, medical device, dentistry, foodstuff and dietary supplement industries. Jusmedico is a specialist law firm providing legal services Jusmedico to the biotech, is a specialist pharmaceutical, law medical firm device, providing legal services to the biotech, dentistry, foodstuff and dietary supplement industries. The working areas of jusmedico include research & development, pre-clinical test and clinical trial, data protection, pharmaceutical, production medical & supply, device, labeling dentistry, & packaging, licensing, foodstuff co-promotion and dietary supplement & co-marketing agreements, agent and distribution agreements, advertising & promotion, administration & renewal of third party liability insurance programs and product liability claims The working areas of jusmedico include research & industries. development, pre-clinical test and clinical trial, data The working areas of jusmedico include protection, production & supply, labeling & packaging, research & development, pre-clinical test licensing, co-promotion & co-marketing agreements, & supply, agent and labeling office in distribution & New York, USA. agreements, packaging, advertising licensing, & co-promotion & co-marketing agreements, promotion, administration & renewal of third party liability agent and distribution agreements, insurance programs and product liability claims Internationally and clinical trial, Jusmedico data protection, operates production a representative advertising & promotion, administration & renewal of third party liability insurance programs Internationally Jusmedico and product Advokatanpartsselskab operates liability a representative claims. Copenhagen - - New York Internationally office Jusmedico in New York, operates USA. a representative office in New York, USA. For nærmere information, kontakt Tina Brage Vabø, c/o Scanpublisher A/S på tlf eller Jusmedico Advokatanpartsselskab Copenhagen - - New York Jusmedico Advokatanpartsselskab Kongevejen DK-2840 Holte Copenhagen - - New York

11 Industriel bioteknologi kan løfte Danmark Dansk industriel bioteknologi har en helt unik mulighed for at bidrage til at skabe vækst og jobs i Danmark. Lad os sammentænke klima og vækst, og lad os udnytte de muligheder, som Danmark har i kraft af vores stærke position inden for bioteknologi, lyder opfordringen fra Lars Hansen, medlem af bestyrelsen i DANSK BIOTEK. Af Direktør Lars Christian Hansen, Novozymes Europa Vi har netop rundet de syv milliarder mennesker på Jorden, og i 2050 vil vi være blevet ni til ti milliarder. Der vil opstå et umådeligt pres på alle vores naturressourcer, og det betyder igen, at vi bliver nødt til at udnytte klodens ressourcer bedre lave mere med mindre. Vi skal også finde bæredygtige løsninger i stedet for den olie, som vi har baseret vores samfund på. Derfor er det klart for os alle, at verden skal gennem en grøn omstilling, og at den omstilling måske er en af de allerstørste udfordringer menneskeheden har haft. Det er også en omstilling, der kræver en enorm innovationskraft og helt nye måder at producere på. Spørgsmålet er, hvordan gør vi det i praksis? Danmark er VERDENSmester i bioteknologi Rent faktisk har vi her i Danmark, en helt unik mulighed for at være med til at løfte den opgave. Danmark er nemlig verdensmester inden for industriel bioteknologi. Ved hjælp af industriel bioteknologi og disciplinen bioraffinering, kan vi omdanne biomasse som eksempelvis halm og andre affaldsmaterialer til sukker, og fra denne sukker kan vi lave alle de produkter, som vi får fra olie i dag, for eksempel benzin, plast og kemikalier. Potentialet for bioraffinering er enormt: Den anerkendte tænketank World Economic Forum peger på, at industriel bioteknologinologi i 2020 kan skabe indtægter på ca. 295 milliarder dollar. WWF (World Wildlife Fund) har i en rapport også peget på bioteknologiens muligheder for en drastisk reduktion af det globale CO 2 -udslip, og for at skabe en grøn økonomi Den danske styrkeposition inden for bioteknologi udspringer af den danske landbrugsklynge, som består af landbruget, universiteter med spidskompetencer inden for landbrug, plus en stribe eksportvirksomheder med afsæt i landbruget, for eksempel Novozymes, Chr. Hansen, Arla Foods, Danish Crown, Carlsberg og indtil for nylig Danisco. Den danske fødevareklynge er den tredjestørste landbrugs- og fødevareklynge i Vesten, med godt beskæftigede og en omsætning på 100 milliarder kroner. Den danske fødevareklynge er desuden verdens mest diversificerede, og denne diversitet giver et fantastisk afsæt for at skabe et frodigt grundlag for innovation og vækst. Det har taget os generationer at opbygge denne klynge, og den giver nu danske virksomheder et forspring i forhold til udenlandske konkurrenter. Heldigvis anerkender begge sider af Folketinget behovet for at udnytte Danmarks eksisterende styrkepositioner. Men den dårlige nyhed for os her i Danmark er, at verden ikke er statisk. Det kan godt være, at vi er verdens bedste i dag, men det er vi måske ikke i morgen. Bolden ruller, og andre har set mulighederne. USA, Kina og Brasilien satser alle massivt på bioraffinering. I de lande hvor der satses massivt, sker udviklingen hurtigt, og den trækker Dansk biotek 4 11

12 investeringer og viden med sig. Derfor skal vi selvfølgelig forsvare vores nuværende førerposition gennem forskning og udvikling. Den amerikanske kemigigant Duponts køb af Danisco tidligere på året er et eksempel på, at den danske viden og kompetence inden for området er milliarder af kroner værd. Bioteknologisk forskning i verdensklasse En anden god nyhed er, at vi her i Danmark faktisk også er en verdensleder, når det gælder forskning og innovation inden for bioteknologi. Denne position har vi i kraft af virksomhederne inden for bioteknologi, og vi har den i form i af et blomstrende forskningsmiljø. Det sidste skud på denne stamme, så vi med oprettelsen et nyåbnet forskningscenter ved DTU, hvor Novo Nordisk Fonden i december 2010 donerede 700 millioner kroner til etablering af Center for Biosustainability. Centerets formål er, at forske i at udvikle bioteknologiens svar på morgendagens olieraffinaderier. Nemlig de såkaldte cellefabrikker af mikroorganismer, som kan erstatte olien i produktionen af bl.a. kemikalier, plastik og brændstof til biler. Center for Biosustainability er derfor et eksempel på, hvordan man skaber dyb innovation: Det arbejder inden for et felt, hvor Danmark har stærke kompetencer. Her forsker et internationalt hold, som er absolut førende på deres felt, og de leder efter nogle af de svære, og mest komplicerede løsninger på en af de store globale udfordringer i forhold til verdens afhængighed af olie og ressourcer. Begrebet dyb innovation er vigtig i denne sammenhæng. Danmark har nemlig hverken de menneskelige eller økonomiske muskler til at forske i alt. Derfor er det helt afgørende, at vi satser på svære løsninger inden for udvalgte områder, hvor vi i forvejen har unikke kompetencer. De svære løsninger er de løsninger, der kræver dyb teknologisk, systemmæssig og kommerciel indsigt at realisere. Denne type løsninger baserer sig i overvejende grad på, hvad man kan kalde for dyb innovation. Satser vi i Danmark på de svære løsninger og den dybe innovation, vil feltet af konkurrenter indsnævres, simpelthen fordi kompleksiteten vokser. De svære løsninger minimerer også risikoen for, at løsningerne kopieres. Et lille land som Danmark har også størst sandsynlighed for at skabe vækst og innovation ved at fokusere den offentlige forskning og rammebetingelserne dér, hvor Danmark i forvejen har skabt en fødekæde af stærke forskningsmæssige kompetencer og industrier. Og et felt hvor Danmark har denne stærke position, er netop forskningen inden for industriel bioteknologi. Mulighederne i dansk bioteknologi Det ville derfor være oplagt for Danmark at tackle de globale udfordringer på knappe ressourcer og stigende priser på råvarer, ved at bruge den position, som dansk industriel bioteknologi besidder. Lad os tage et konkret perspektiv. I USA har man husket, hvilken katastrofe oliekriserne og de stigende oliepriser har været for økonomien. For 10 år siden iværksatte amerikanerne et program, der skulle stimulere anvendelsen af biobrændstoffer. Det har virket: I dag producerer USA biobrændstoffer, der svarer til 5 % af verdens benzinforbrug. Der er samtidig skabt varige jobs i Midtvesten, og hver amerikansk familie sparer 5000 kroner om året i brændstoffer på grund af lavere benzinpriser. Produktionen af den amerikanske variant af biobrændstoffer er nu konkurrencedygtig med benzin, og støtten kan derfor fjernes ved årsskiftet. Amerikanerne kan endda eksportere bioethanol til Brasilien. Det vil være oplagt at inddrage dette perspektiv, når vi i Danmark skal udforme vores klima- og energipolitik for de næste mange år. Danmark har nemlig de samme muligheder for at erstatte en stor del af vores brændstofbehov med såkaldt anden generations bioethanol. Bioteknologi er hjørnestenen, når det gælder produktion af bioethanol. Teknologien er på plads, vi har virksomhederne inden for den danske bioteknologi-sektor, og vi har en veludviklet landbrugssektor, der kan levere mere end den halm, der er brug for. På plussiden tæller også, at DONG Energy råder over verdens største demonstrationsanlæg til produktion af and en generation bioethanol lavet på basis af halm. Inbicon producerer allerede fem millioner bæredygtig bio ethanol om året, og som de første bilister i verden, kan vi i Danmark tanke denne bioethanol på en række af Statoils tankstationer. Bioteknologi til de svære løsninger Regeringen har i deres udspil Vores Energi, valgt at satse altovervejende på velkendte billige teknologier til udfasning af kul, f.eks. afbrænding af biomasse. Udfordringen med denne satsning er også, at vi ikke beskytter os mod olie pris ernes himmelflugt. Danske forbrugere kommer til at betale for denne tøven. Jo længere tid vi venter, jo dyrere bliver det. De Økonomiske Vismænd anbefaler netop at gå efter de svære løsninger i transporten, fordi der her er størst sandsynlighed for at opnå reelle CO 2 reduktioner. Den svære løsning, men langsigtede løsning vil være at bruge den danske styrkeposition inden for den danske landbrugsklynge til at løfte Danmark ud af vores afhængighed af olie. Andre lande er allerede inde på dette spor, fx USA og Kina. Med Vores energi bliver det slået fast, at Danmarks nye energipolitik både skal bidrage til at løse klimakrisen og den økonomiske krise. Det er et klogt valg, da energipolitikken hvis den sammensættes rigtigt faktisk på en gang kan reducere vores CO 2 -udledning samt skabe jobs, vækst og grøn teknologieksport for Danmark. Tænke klima og vækst Set i sammenhæng med det potentiale, som dansk bioteknologi har for at bidrage til at reducere C02-udslippet fra vores transportsektor, og gøre os mindre afhængige af den dyre olie, er Regeringens udspil dog meget rettet imod adressering af klimaudfordringerne gennem implementering af velkendte, og velafprøvede teknologier til udfasning af kul. Danmarks nye energipolitik bør også inkludere de innovative, men svære løsninger, der udfaser olien som en satsning på anden generations biobrændstoffer. En sådan satsning giver

13 CO 2 reduktioner i transporten her og nu, og understøtter samtidigt Regeringens kickstart af økonomien gennem skabelse af jobvækst i landområder og grøn teknologieksport i milliardklassen. Sidst, men ikke mindst, tegner vi en forsikring imod de hastigt stigende oliepriser, hvilket regeringsudspil i sin nuværende form ikke gør. Danmark er i økonomisk krise, og der er derfor mere end nogensinde behov for at se energipolitikken i et bredere perspektiv, der ud over CO 2 reduktioner også vurderer tiltagene i forhold til andre positive effekter såsom: Potentialet for dansk jobskabelse Prisudviklingen på det fossile brændsel, som tiltaget fortrænger Graden af innovation Mulighed for etablering af grøn teknologieksport som en følge af tiltaget Vejen burde ligge åben. Lad os se på de længere perspektiver og den danske styrkeposition inden for bioteknologi: Olie og andre råstoffer vil med al sandsynlighed komme til at stige voldsom i pris, fordi klodens stigende befolkning vil sætte vores ressourcer under pres. I kraft af den danske sektor inden for industriel bioteknologi, ligger vi i Danmark inde med en nøgle til løsning en af disse globale udfordringer. Og vi har nogle fantastiske kompetencer i Danmark, der kan gøre os førende i hele verden inden for energi og byggesten til biomaterialer. Den danske branche inden for industriel bioteknologi er allerede i gang. I december 2011 skabte en række danske virksomheder, den såkaldte BioRefining Alliance. Målet med denne nye alliance er netop at sikre, at Danmark udbygger sin position inden for industriel bioteknologi, og at det på den måde bliver dansk industriel bioteknologi, der kommer til yde et væsentligt bidrag til de globale udfordringer. Lad os udnytte de store muligheder, der ligger inden for dansk industriel bioteknologi. Det skylder vi os selv, og det skylder vi resten af verden. LEAVING TRACKS FOR A BETTER TOMORROW Novozymes is the world leader in bioinnovation and the biofuel enzyme expert. We work with the industry and look to the future to deliver enzyme solutions for the next generation of biofuels. Our enzymes and your expertise can transform any feedstock into bioethanol. Join us on the journey. Find out more at Novozymes A/S No Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of industries we create tomorrow s industrial biosolutions, improving our customers business and the use of our planet s resources. Dansk biotek 4 13

14 America Invents Act Største ændring af US patentlov i 60 år Af Partner Peter Indahl, Awapatent A/S Præsident Obama underskrev i september 2011 America Invents Act og satte punktum for en lang proces i US Congress, som siden 2005 har behandlet forslag om patentreform ved over 20 høringer. Den nye patentlov imødekommer et ønske fra større virksomheder om tilpasning af patentloven i USA efter, hvad der gælder i Europa og Asien. Den private opfinder har i mange år haft stor politisk indflydelse i USA, og den private opfinder så ingen grund til at opgive en fordel i USA for at få en lovgivning, der passer bedre til resten af verden. Ændringen af patentloven har derfor taget lang tid. Congressman Lamar Smith og senator Patrick Leahy var bannerførere for den nye lov og opnåede stort flertal for industriens interesser og for en mere effektiv patentlov, som forventes at skabe nye arbejdspladser i USA. Hovedpunkter i den nye lov omtales nedenfor. First-to-file Det mest omtalte punkt i loven er et skift fra first-to-invent til first-to-file. I en situation, hvor flere forskellige har opfundet det samme, er det almindelige princip i verden, at den patentansøger, som først indleverer patentansøgningen til myndigheden, kan opnå retten til opfindelsen. USA udviklede efter nogle domme fra 1870 erne en praksis, hvor man så på opfinderens handlinger inden ansøgningens indlevering og søgte at fastslå, hvem der først havde gjort opfindelsen. I realiteten er en opfindelse et resultat af en ide og en efterfølgende proces med udvikling og test af ideen. I praksis kræves derfor komplicerede regler og frem for alt detaljeret dokumentation for udviklingsarbejde for at bevise en opfinderdato, som ligger tidligere end den dato, hvor ansøgningen indleveres til myndigheden. Ud af 3 millioner US patentansøgninger indleveret i de sidste 7 år har den private opfinder kun i et enkelt tilfælde opnået en opfinderdato, som ligger tidligere end indleveringsdatoen. En fuld behandling af spørgsmålet over for patentmyndigheden har typisk kostet USD, så besparelsen er åbenbar ved et skift til, at indleveringsdatoen gælder. For danske virksomheder er ændringen en stor fordel. Når en patenttvist i USA er under opsejling, kan den faktiske retsstilling vurderes mere præcist, fordi vurderingen baseres på information, som ligger offentligt tilgængelig hos myndigheden. Lovændringen fjerner den usikkerhed om en mulig tidligere opfinderdato, som lå latent i interne oplysninger hos modparten. Lovændringen gælder for patentansøgninger, der er indleveret efter 16. marts 2013, eller som indeholder mindst et patentkrav, der regnes for indleveret efter denne dato (ved beregning af datoen tages hensyn til et eventuelt prioritetskrav fra en tidligere ansøgning). Best mode Når man ansøger om patent i USA skal man i ansøgningen beskrive den bedste udførelse af opfindelsen. Bestemmelsens formål er, at opfinderen ikke må skjule den bedste udførelse for offentligheden. Vil man have patent i USA, så må man også forklare det bedste, man ved om opfindelsen. Dette krav gælder også under den nye patentlov, men kun for ansøgningens behandling over for myndigheden. Når patentet er udstedt, kan en modpart i en retssag ikke længere påstå patentet ugyldiggjort som følge af, at den bedste udførelse af opfindelsen ikke er beskrevet i ansøgningen. Bestemmelsen om beskrivelse af den bedste udførelse er også lempet i og med, at den nu kun gælder for an-

15 søgningen i USA, mens den tidligere også var gældende for en udenlandsk ansøgning, som gav prioritet til US ansøgningen. De ændrede bestemmelser om best mode trådte i kraft den 16. september Åbenlys udøvelse Med America Invents Act udvides definitionen af, hvad der er kendt teknik. Den tidligere bestemmelse om nyhed var meget kompliceret og indebar, at offentliggørelse uden for USA på anden måde end i trykskrifter ikke var kendt teknik. Et salg af en opfindelse uden for USA var ikke kendt teknik, en mundtlig offentliggørelse ved en konference uden for USA var heller ikke kendt teknik, osv. Lovændringen har fjernet denne geografiske begrænsning. Med virkning fra den 16. marts 2013 er åbenlys udøvelse uden for USA også kendt teknik i USA i patentlovens forstand. USA bevæger sig dermed i retning af såkaldt global nyhed, som betyder, at en offentliggørelse hindrer efterfølgende patentering af det offentliggjorte, uanset hvor offentliggørelsen er sket. En tilsvarende ændring er for nylig indført i den kinesiske patentlov. En undtagelse i America Invents Act er offentliggørelse fra opfinderen, som fortsat er beskyttet gennem en 1 års skånefrist. I USA kan man fortsat patentansøge op til 1 år efter, at man selv har offentliggjort opfindelsen. Ret få lande i verden har tilsvarende bestemmelser, og det er derfor generelt sådan, at en opfindelse skal patentansøges, inden den offentliggøres. Indsigelse Mulighederne for at gøre indsigelse mod konkurrenters patenter forbedres meget væsentligt med America Invents Act. Der er tale om tre forskellige muligheder, pre-issuance submissions by 3rd parties, post grant review og inter partes review: Pre-issuance submissions giver tredjemand ret til indlevering af relevant materiale til myndigheden, inden prøvningen af ansøgningen begynder. Det har hidtil kun været muligt at indlevere kendt teknik uden kommentarer, men fremover åbnes for, at tredjemand (konkurrenter) kan indlevere kendt teknik sammen med en begrundelse for, hvorfor materialet er relevant og bør forhindre eller begrænse myndighedens mulighed for udstedelse af patent på basis af patentansøgningen. Indvenderen kan begære fortrolighed om sin identitet, så indvendingen fremstår som anomym over for patentansøgeren. Indvendingen mod konkurrentens patentansøgning kan indleveres i et tidsvindue, som åbnes ved patentansøgningens offentliggørelse og lukkes ved udsendelsen af den første prøvningsbesked, dog har man mindst 6 måneder fra ansøgningens offentliggørelse. Bestemmelsen træder i kraft den 16. september Det er nødvendigt med en velfungerende overvågning af konkurrenters patentaktivitet, for at man kan få fordel af den nye mulighed for tidlig indvending mod andres patentansøgninger. Post grant review svarer til indsigelse mod europæiske patenter og kan ske i indtil 9 måneder efter patentets udstedelse. Bestemmelsen træder gradvist i kraft i løbet af de næste tre til fire år, idet den gælder for patenter udstedt efter first-to-file, dog allerede fra den 16. september 2012, hvis der er tale om patent på en forretningsmetode. Ved post grant review er der adgang til at rejse en række forskellige indvendinger mod patentets gyldighed, blandt andet at patentets beskrivelse af opfindelsen er utilstrækkelig, at patentkravene indeholder uklarheder, eller at opfindelsen Dansk biotek 4 15

16 mangler nyhed eller opfindelseshøjde i forhold til kendt teknik. Med hensyn til dokumentation af den kendte teknik kan med indsigelsen indleveres bevis for salg eller anden offentliggørelse baseret på materiale, som ikke behøver at være skriftligt. For at indsigelsen er tilladelig, skal myndigheden vurdere, at der er et nyt juridisk aspekt, og at sandsynligheden er større, for at mindst et patentkrav i patentet kan ugyldiggøres, end at det kan opretholdes. Der sigtes efter afgørelse af indsigelsen inden for 1 år, med mulighed for forlængelse med yderligere ½ år, hvilket er hurtigere end en typisk indsigelse ved den europæiske patentmyndighed. Inter partes review kan rejses, når der er gået mindst 9 måneder fra patentets udstedelse. Er man sagsøgt for patentkrænkelse, kan begæring om review kun indgives i indtil et år efter, at man blev stævnet. Angrebet på patentets gyldighed kan kun gå på manglende nyhed eller manglende opfindelseshøjde, og der er kun adgang til at dokumentere kendt teknik i form af trykskrifter. Skal man angribe en konkurrents patent, er der god grund til nøje at overveje de tre muligheder. Hvis anonymitet er en faktor, så er er timingen vigtig, og skal angrebet baseres på andet end trykskrifter eller nyhed og opfindelseshøjde, så er indsigelse inden for 9 måneder fra udstedelsen en nødvendighed. Hvis flere firmaer angriber det samme patent, er der fordel ved at angribe tidligt med indsigelse. For patenthaver vil flere indsigelser typisk blive dyrere end ved et europæisk patent, fordi udgangspunktet i USA bliver, at indsigelserne behandles hver for sig, mens de ved den europæiske myndighed behandles samlet. Mærkning Med America Invents Act indføres nye bestemmelser om mærkning af produkter med de relevante patentnumre. Det var ved salg i USA tidligere et stort problem, at mærkning med patentnumre løbende skulle opdateres, så man ikke mærkede med patenter, som ikke længere var i kraft. Der er nu åbnet op for virtuel mærkning, hvor produktet mærkes med patent og en webadresse, og opdateringen af patentnumre sker så på websiden. Dermed kan undgås omkostninger til omtryk og opdatering af labels og anden fysisk mærkning på produkterne. Samtidig er adgangen til sagsanlæg som følge af falsk mærkning blevet kraftigt begrænset. De ændrede bestemmelser for mærkning er trådt i kraft, og det er godt nyt for virksomheder med salg i USA. Der kan nu spares omkostninger ved at omlægge procedurerne for mærkning med US patentnumre. Virksomheden som patentansøger I USA er det opfinderen, som står som patentansøger, også selv om opfindelsen er overdraget til en virksomhed, typisk den virsomhed opfinderen er ansat i. Fra den 16. september 2012 bliver det muligt for virksomheder at stå som patentansøger i USA, svarende til, hvordan det er i alle andre lande. Ændringen gør det lidt lettere at overvåge konkurrenter og lettere at håndtere det formelle, når der patentansøges internationalt. Alt i alt lovændringer, som det har været værd at vente på.

17

18 Den Europæiske Patentreform Af Souschef, chefkonsulent Lars Holm Nielsen Patent- og Varemærkestyrelsen Arbejdet med den europæiske patentreform nærmer sig noget man kunne kalde en skæbnetime. Det polske formandskab har de seneste måneder arbejdet ihærdigt på at bringe reformen i mål og dermed afslutte halvandet års intense forhandlinger. I marts nummeret af Dansk Biotek er forløbet frem til medio marts 2011 beskrevet. På daværende tidspunkt afventedes udspil på reformens to hovedelementer, nemlig en mulighed for at opnå enhedspatentering i (næsten) hele EU og et fælles europæisk patentdomstolssystem. Her følger en beretning om begivenhedernes gang frem til medio december, hvor det ventes, at der findes afgørende afklaring på den samlede patentreforms videre skæbne. Enhedspatentering Som ventet tøvede Kommissionen ikke længe efter Rådets afgørelse om at indlede forstærket samarbejde på patentområdet før den fremsatte sit forslag til enhedspatentering og et tilhørende forslag om oversættelse af sådanne pa-

19 Patentreformen skal understøtte to meget konkrete formål: For det første skal den give SMV erne nemmere og billigere adgang til patentsystemet. Der er vores klare indtryk, at der i dag ligger en masse aktiver gemt i mange små virksomheder i form af viden, som med stor fordel kunne beskyttes og benyttes til at skabe vækst. Derfor vil vi have et patentsystem, som også SMV erne kan se fordele i at anvende. For det andet handler det om, at det europæiske patentsystem i direkte sammenligning med store patentsystemer i fx USA, Japan, Kina og Korea er vanskeligt at forstå og gennemskue. Der er simpelthen behov for at forenkle modellen. Patentreformen bringer os et stort skridt i den retning og vi kan se, at patentverdenens globale aktører har øjnene rettet mod udviklingen i EU. Uanset hvad der ligger på bordet til det danske EU-formandskab vil vi yde et væsentligt bidrag for at få reformen endeligt på plads. Jesper Kongstad, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen og formand for EPO s administrationsråd. tenter. Konsekvensen af Italiens og Spaniens beslutning om ikke at deltage fik den betydning, at forslaget blev fremsat så det reelt udfylder rammerne for indgåelse af en særlig aftale i henhold til den europæiske patentkonventions kapitel IX. Konkret betyder det, at EPK s regler og EPO s procedurer anvendes i vid udstrækning. Hele ansøgningsfasen er således i realiteten ens uanset om man ønsker et klassisk europæisk patent eller om man ønsker at gøre brug af muligheden for enhedspatentering. Den afgørende forskel indtræder i forbindelse med udstedelsen, hvor ansøger kan anmode om at få patentet udstedt med enhedseffekt. Enhedseffekten betyder som udgangspunkt, at patentet fra udstedelsen vil være umiddelbart gyldigt i de lande, der deltager i det forstærkede samarbejde. Der knytter sig dog et lille, men betydningsfuldt, aber dabei til enhedseffektens umiddelbare gyldighedsområde, som har sammenhæng med domstolssystemets ikrafttrædelse. Mere herom senere. Forhandlingerne om enhedspatenteringsforslaget og det tilhørende forslag om oversættelsesordning forløb med stor beslutsomhed i ministerrådet. Allerede i slutningen af maj satte det daværende ungarske formandskab forslagene på rådets dagsorden til vedtagelse. En kende for tidligt skulle det vise sig og i tråd med forløbet under det forudgående belgiske formandskab var det nødvendigt at afholde et ekstraordinært rådsmøde på formandskabets fjerdesidste dag, den 27. juni 2011, for at opnå et kompromis de 25 lande kunne tilslutte sig. Rådets kompromis indeholder først og fremmest bestemmelser om håndteringen af patenter med enhedseffekt, for at regulere de spekter, hvor der er forskel fra håndteringen af klassiske europæiske patenter. Der indgår imidlertid også nogle mere substantielle bestemmelser, der handler om retsvirkningerne af et patent med enhedseffekt. Især spørgsmålet om nødvendigheden af sidstnævnte bestemmelsers tilstedeværelse i forordningen er fortsat genstand for debat. For så vidt angår den tilhørende oversættelsesordning blev Rådets kompromis, at der i overensstemmelse med gældende EPO-praksis kan søges på hvilket som helst officielt sprog, der tales i de pågældende 25 medlemslande. Hvis nødvendigt oversættes ansøgningen til et af de tre sagsbehandlingssprog, der anvendes hos EPO (engelsk, fransk og tysk). Udstedte patenter offentliggøres i sin helhed på sagsbehandlingssproget mens patentkravene oversættes til de to øvrige EPO arbejdssprog. Endvidere blev det besluttet, at der i en overgangsperiode skal ske yderligere oversættelser. Således skal patenter udstedt på fransk eller tysk oversættes fuldt ud til engelsk og patenter udstedt på engelsk skal oversættes fuldt ud til hvilket som helst officielt EU-sprog efter indehavers valg. Overgangsperioden løber i første omgang seks år. Med enighed om forordningerne kunne man fra Rådets side betragte patentreformens ene hovedelement som foreløbigt parkeret og vende fokus mod patentdomstolssystemet. Patentdomstolssystemet Det polske formandskab var ikke mange dage gammelt før de første mødeindkaldelser tikkede ind til forhandlerne i de 25 lande. Man havde helt åbenbart sat sig for at fastholde momentum og det politiske fokus, der var rettet mod patentreformen, til at gøre væsentlige fremskridt i arbejdet med domstolssystemet. Iført syvmilestøvler har et meget ambitiøst polsk formandskab taget målrettet fat med det formål at kunne opnå en aftale inden årets udgang. Oplægget har undergået flere ændringer i forhold til den version, der forelå i sommeren Der er bl.a. indført en række bestemmelser, der er nødvendige som følge af EU-Domstolens udtalelse fra marts måned. Endvidere er der som led i drøftelserne fortaget ændringer på en række områder. Det drejer sig bl.a. om dommersammensætningen, hvor det multinationale formål nu er sikret bedre. Kendetegnende for drøftelserne er, at det er særdeles vanskeligt at foretage ændringer uden samtidig at gøre skade på mulighederne for at opnå en konsensusløsning. Typisk er situationen den, at nogle vil betragte konkrete ændringer som tekniske mens andre vurderer, at de har betydelige juridiske og/eller politiske implikationer. Udfordringen er først og fremmest at finde en løsning, der skaber tilstrækkelig retssikkerhed uden at systemet bliver hverken for kompliceret eller dyrt at anvende. Det fordrer en udpræget vilje til at finde kompromiser og til at tænke i nye baner. Samtidig er det afgørende nødvendigt at den samlede liste over ultimative krav er yderst begrænset. I løbet af de relativt få måneder fra juli til december er der da også udvist stor villighed til at finde fælles fodslag. I skrivende stund udestår at finde løsninger i enkelte store udeståender, men om det lykkes at komme i mål inden nytår er vanskeligt at spå om. Dansk biotek 4 19

20 Tidslinie for patentreformens forløb i 2010 og juli 2010: Kommissionen fremsætter forslag til oversættelsesordning for det EU-patent, der i princippet er opnået enighed om i Rådet i december december 2010: Det belgiske formandskab konstaterer efter forhandlinger på et uformelt, to ordinære og to ekstraordinære rådsmøder i perioden 27. september 10. december, at det ikke er muligt at opnå en aftale alle 27 medlemslande vil kunne tilslutte sig. 12. december 2010: En række medlemslande, heriblandt Danmark, fremsender til Kommissionen en anmodning om at etablere et forstærket samarbejde på patentområdet. 14. december 2010: Kommissionen foreslår etablering af forstærket samarbejde på patentområdet. I løbet af de kommende måneder tilslutter i alt 25 lande sig denne anmodning. Kun Italien og Spanien går ikke med. 15. februar 2011: Europa-Parlamentet udtaler sig til fordel for, at der kan etableres forstærket samarbejde. 8. marts 2011: EU-Domstolen udtaler, at det aftaleudkast, der foreligger til indgåelse af et fælles europæisk patentdomstolssystem, ikke er foreneligt med EU s traktatgrundlag. 10. marts 2011: Rådet beslutter at etablere forstærket samarbejde på patentområde med deltagelse af 25 medlemslande. Det er første gang at muligheden for at indgå forstærket samarbejde anvendes inden for det indre markeds område. 13. april 2011: Kommissionen fremsætter to forordningsforslag til udmøntning af det forstærkede samarbejde. Det drejer sig om et forslag til enhedspatentbeskyttelse og et tilhørende forslag om en oversættelsesordning af patenter med enhedseffekt. Samme dag offentliggør Kommissionen sin Single Market Act hvor patentreformen indgår som en af 12 politiske prioriteter, der skal vedtages inden udgangen af maj: Rådet beslutter ud fra en grovskitse fra Kommissionen og det ungarske formandskab at genoptage arbejdet med et fælles europæisk patentdomstolssystem på baggrund af EU-Domstolens udtalelse af 8. marts Juni 2011: Spanien og Italien indbringer hver især Rådets beslutning om at etablere forstærket samarbejde for EU-Domstolen med det formål at få annulleret beslutningen. 14. juni 2011: Det ungarske formandskab fremlægger et revideret udkast til domstolsløsning 27. juni 2011: Det ungarske formandskab får på et ekstraordinært rådsmøde vedtaget kompromisforslag til de to forordningsforslag efter det på et forudgående ordinært rådsmøde ultimo maj ikke lykkedes at opnå konsensus. Juli 2011: Det polske formandskab genoptager arbejdet med en domstolsløsning. 29. september 2011: På rådsmøde drøfter ministrene væsentlige politiske spørgsmål i relation til domstolsløsningen. 11. oktober 2011: Europa-Parlamentets retsudvalg indleder formelt set EP s arbejde med patentreformen med en høring, der falder sammen med, at de første udkast til EP s holdninger fremsættes oktober 2011: Det polske formandskab afholder tre-dages drafting session i Warszawa vedrørende domstolsløsningen. November 2011: Det polske formandskab indleder såkaldte trialogforhandlinger med EP og Kommissionen vedr. hele patentreformen. Selvom EP i henhold til Traktaten alene er medlovgiver på forslaget om enhedspatentering omfatter forhandlingerne begge reformens hovedelementer, idet alle tre parter er enige om at reformen skal vedtages som en samlet pakke. 2. december 2011: Der opnås principiel enighed mellem EP, Kommissionen og Rådet om de to forordningsforslag. 5. december 2001: Det polske formandskabs opnår ikke fuld tilslutning til sit kompromisforslag til domstolsløsningen, men tilkendegiver, at man fastholder ambitionen om at få en aftale på plads inden jul. Samtidig annonceres en ceremoni i Warszawa, den 22. december, hvor ministrene skal give deres overordnede accept af aftalens indhold. Italien erklærer sig villige til at indtræde i forhandlingerne om domstolssystemet

4. Fastsættelse af kontingent for 2012 Bestyrelsen indstiller, at kontingentet for 2012 fastsættes uændret i forhold til 2011.

4. Fastsættelse af kontingent for 2012 Bestyrelsen indstiller, at kontingentet for 2012 fastsættes uændret i forhold til 2011. DANSK BIOTEK COBIS Ole Maaløes Vej 3 2200 København N Tel.: +45 2889 5854 office@danskbiotek.dk www.danskbiotek.dk 18. april 2012 Til DANSK BIOTEKs medlemmer Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats Til Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser København d. 18. februar 2013 Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats DANSK BIOTEK takker for invitationen til

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

DANSK TEKNOLOGI I EN GLOBALISERET VERDEN

DANSK TEKNOLOGI I EN GLOBALISERET VERDEN 5. maj 2011 DANSK TEKNOLOGI I EN GLOBALISERET VERDEN Per Falholt, Koncerndirektør, Forskning og Udvikling, Novozymes A/S NOVOZYMES KORT FORTALT Fordeling af salg (2009) 5% 3% Global tilstedeværelse Verdens

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 Til medlemmer og samarbejdspartnere Lægemiddeludvikling kommercielt set DANSK BIOTEK og Danmarks farmaceutiske selskab inviterer til konference om lægemiddeludvikling kommercielt

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

NOVO NORDISK A/S HOVEDSÆDE Bagsværd, Danmark. Novo Nordisk Virksomhedspræsentation

NOVO NORDISK A/S HOVEDSÆDE Bagsværd, Danmark. Novo Nordisk Virksomhedspræsentation NOVO NORDISK A/S HOVEDSÆDE Bagsværd, Danmark Novo Nordisk Virksomhedspræsentation 2 Novo Nordisk i korte træk Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed med 90 års erfaring med innovation og lederskab

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015

Læs mere

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek En temperaturmåling på dansk biotek Martin Bonde Formand for Dansk Biotek Agenda Introduktion En status Udfordringer mod 2020 Konklusioner Dansk Biotek organisation for danske biotekvirksomheder Startet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI INDLEDNING LIFE SCIENCE ERHVERVENE ER EN DANSK STYRKEPOSITION, SOM I 2015 OMSATTE FOR 147 MIA. ALENE I LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Den europæiske patentreform nogle

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Revision af patentbekendtgørelsen 2009 Gældende bestemmelser i bekendtgørelsen Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Kommentarer

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juli 2010 Sag 10/385 / PVS-LHO Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi?

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi? Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent Hvem er vi? En styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet Formål at fungere som center for strategisk

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 12 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 11. februar 2005 /EBR/PVS Forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Innovation indenfor sundhedsteknologi

Innovation indenfor sundhedsteknologi Region Midtjylland Innovation indenfor sundhedsteknologi Science: conversion og money to knowledge Innovation: conversion of knowledge to money Jens K. Gundersen24. august 2007 Struktur Baggrund Hvorfor

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG ARRANGERET AF ØSTJYSK INNOVATION A/S I SAMARBEJDE MED INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS, OG AARHUS UNIVERSITET EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Kendskab til patentforhold og generelt

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner VIDEN I KONKURRENCE Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner 1 Kolofon 2 Titel: Viden I konkurrence Copyright: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Udgiver: Det Nationale Netværk for

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen.

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Danmarks nationale og Greater Copenhagens officielle investeringsfremme organisationer. Hvem er Copenhagen Capacity? Region

Læs mere

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere