LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSES BLAD

Transkript

1 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSES BLAD UDSENDT TIL DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS MEDLEMMER AF TIDSSKRIFTET»LANDINSPEKTØREN«R E D A KTIO N : PROFESSOR N. T H O R K IL -J E N S E N OG LA N D IN S P E K TØ R TH. M EKLENBORG. N O V E M B E R Minkfarme og fredning Skrivelse af 27. okt fra Ministeriet for kulturelle Anliggender til Fredningsnævnet i Randers Amt. "I skrivelse af 3o. juli 1964, j.nr. Fs 514/64 har fredningsnævnet anmodet om en vejledende udtalelse herfra med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt de til en minkfarm hørende bygninger - herunder også beboelsesbygninger for ejeren - må antages at falde ind under de i naturfredningslovens 25, stk. 3 og 4 omhandlede "for landbrugs- og skovbrugs- eller fiskerierhvervet nødvendige bygninger", der kan opføres frit indenfor de i de nævnte bestemmelser omhandlede byggezoner. Nævnet har i tilslutning hertil oplyst, at det hidtil har indtaget det standpunkt, at de særlige undtagelsesbestemmelser ikke omfatter minkfarme. Med skrivelse af 15. september 1964 har nævnet yderligere tilstillet ministeriet en udtalelse af 9. september 1964 fra Dansk Pelsdyravler Forening, hvori foreningen giver udtryk for den opfattelse, at pelsdyravl må betragtes som husdyravl, og at husdyrbrug og landbrug er så nært sammenknyttede, at det må være berettiget at gå ud fra, at regler og vedtagelser om landbrugsbedrifter også må gælde for pelsdyrfarme, med mindre der udtrykkelig er taget forbehold. I denne forbindelse har Pelsdyravlerforeningen henvist til en fra landbrugsrådet modtaget skrivelse af 7. september 1964, hvori det i overensstemmelse med en tidligere overfor socialministeriet den 23. maj 1956 afgiven erklæring udtales, at der efter landbrugsrådets opfattelse ikke kan være tvivl om, at pelsdyravlen klart må opfattes som husdyravl og dermed en integrerende del af landbrugserhvervet i lighed med et af landbrugets bierhverv. Det rejste spørgsmål beror på en fortolkning af lovbestemmelsen og er således i sidste instans et domstolsanliggende. Administrativt har dette eller beslægtede problemer været drøftet inden for de senere år ved et par lejligheder: I Sognerådstidende nr. 22 af 28. februar 1963 udtales således på et

2 2 spørgsmål om, hvorvidt afstandsbestemmelsen i naturfredningslovens 25, stk. 4 også omfatter minkfarme, følgende: "Det antages, at minkfarme i relation til bestemmelsen i landsbyggelovens 2, stk. 6, må betragtes som landbrug, uanset om de er opført selvstændigt eller i tilknytning til en almindelig landbrugsejendom. Derimod anses sådanne farme ikke som landbrug i relation til afstandsbestemmelserne i naturfredningslovens 25, stk. 4". Under folketingets behandling af det ved folkeafstemningen den 25. juni 1963 bortfaldne forslag til lov om ændringer i lov om naturfredning, der indebar gennemførelsen af en generel bebyggelseskontrol ud fra landskabelige hensyn, udtalte ministeriet i skrivelse af 29. marts 1963 til det pågældende lovudvalg på et spørgsmål om, hvorvidt bl.a. minkfarme ville falde indenfor eller udenfor bestemmelsen -i lovforslagets 22, stk. 2, litra a: "Bebyggelse til de i eksemplerne opregnede formål vil efter forslaget uden tilladelse kunne foretages i de i 22, stk. 1, litra a og 22, stk. 2, litra b, nævnte lokaliteter. Forsåvidt angår bebyggelse uden for disse altså på det åbne land har man ved den ændrede formulering:"... bygninger til brug for driften af landbrugsejendomme" m.v. ønsket at præcisere, at den pågældende bebyggelse ikke blot skal tjene de nævnte erhverv, men tillige opføres til brug for driften af de nævnte ejendomme, jfr. lov nr. 259 af 8. august 1958 om landbrugsejendomme 1. Man vil herefter foruden stuehuse frit kunne opføre bygninger til brug for det til en landbrugsejendom knyttede husdyr- og agerbrug (stalde, fjerkræhuse, lader, siloer til eget brug og i et vist omfang også anlæg til landbrugets naturlige bierhverv, herunder pelsdyrfarme og champignonlader)." For ministeriet for kulturelle anliggender og tidligere statsministeriet har spørgsmålet konkret foreligget i en række sager om bebyggelse indenfor den i naturfredningslovens 25, stk. 1, omhandlede strandbyggelinie, og det har her hidtil været antaget, at minkfarme ikke uden videre kunne betragtes som landbrug, således at opførelse af bygninger til brug for disse farme kræver dispensation i henhold til 25, stk. 5, og altså ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3. Nærværende ministerium agter for sit vedkommende på dette punkt at opretholde den hidtidige praksis i administrationen af strandbyggelinien, indtil en eventuel modstående domstolsafgørelse måtte foreligge. Det tilføjes, at bl.a. dette fortolkningsspørgsmål hører til dem, der er under behandling i naturfredningskommissionen under denne kommissions arbejde med revisionen af naturfredningslovens 25. Det må formo-

3 3 des, at kommissionen vil arbejde med en afklaring af bestemmelsen, således at man i videst muligt omfang fremover kan undgå fortolkningsproblemer af denne art. Fra foreningen ************** Meget forståeligt har bestyrelsen i det sidste år modtaget adskillige henvendelser fra medlemmer om spørgsmålet: Tilknytning af udstykningsmålinger til det almene fikspunktsystem. teriet For det første må man give adskillige af de skrivende ret i, " for så vidt at dette kan ske uden væsentlig arbejdsforøgelse for landinspektøren" er mere end flydende. For det andet må man, rent bortset fra den tid et sådant arbejde kræver, stille sig meget tvivlende overfor, om det er rimeligt, at de udstykkende parter belastes med væsent lige udgifter til foranstaltninger, som ikke er til nogen nytte eller af interesse for det aktuelle arbejde. Alene udfra dette og iøvrigt under hensyn til, at de pågældende tilknytninger må ses som et led i opbygningen af bedre matrikulære kort, der så afgjort er en statsopgave, har bestyrelsen gjort skridt til at drøfte det fornødne med Matrikeldirektoratet. Resultatet af de indledende drøftelser vil formentlig kunne meddeles på kommende Nyborg møde. Yderligere bemærkes, at også det aktuelle spørgsmål om de krav, der stilles gennem stærkstrømsreglementet, og landinspektørernes ansvar i forbindelse med overholdelse af disse, er optaget til forhandling med el-selskaberne. Dette spørgsmål vil også blive ført frem ved Nyborg mødet Med venlig hilsen Svend Nielsen * * * * * * * * * * * * * * Beregning, Konstruktion og Tegning udføres. Vibeke Meister Rasmussen, teknisk tegnerske, Alleen 14, Nærum. telf. (ol) 80 o4 48 mellem 17 og 18.

4 4 Fotogrammetrisk eller Kartografisk Selskab Undertegnede har med interesse læst foreningens skrivelse vedrørende genoplivelse af Dansk Fotogrammetrisk Selskab og tager anledning heraf til at komme frem med nogle tanker om dannelse af en forening til' dyrkelse og varetagelse af kortlægningsspørgsmål: kortlægningsteknik (herunder fotogrammetri), kortredaktion og korttegning i videre forstand, kortreproduktion og endelig kartografiens historie. En sådan forening kunne benævnes Dansk Kartografisk Selskab - eller Forening - som man nu måtte foretrække det. Kartografiske selskaber har existeret i mange år i Sverige (siden 19o8) og Norge (siden 1937) og fra 1957 i Finland. I Tyskland dannedes Deutsche Gesellschaft fiir Kartographie 195o. Selskabet udgiver Kartographische Nachrichten. Sidste år dannedes British Carto- graphic Society, som har påbegyndt udgivelsen af The Cartographic Journal. I de seneste år har der udviklet sig et livligt internationalt samarbejde til hvis varetagelse er dannet Internation Cartographic Association, der ikke er åbent for individuelt medlemsskab, men formeres af medlemslandenes kartografiske selskaber. I år afholdtes et symposium i teknisk kartografi i Edinburgh, i hvilket jeg deltog. Et kartografisk selskab vil udmærket kunne dække også det fotogrammetriske felt, så meget mere som fotogrammetriske arbejder ofte tager sigte på kortfremstilling. Jeg er bange for, at en forening baseret udelukkende på debat om fotogrammetriske spørgsmål vil henvende sig til for få, og at det vil blive svært at holde liv i den, hvad også erfaringerne synes at vise. Et kartografisk selskab burde kunne samle medlemmer i væsentlig større tal fra f.eks. Geodætisk Institut, Søkort-Arkivet, fra geografernes kreds, blandt landinspektører og byplanlæggere, i det hele den betydelige gruppe af mennesker, der har en dyberegående fælles interesse i kort, deres tilblivelse, form og brug. Thorkild Høy Kompagnon. Da undertegnede Frode Høy pr. 1/1-65 ophører spm praktiserende landinspektør og overgår til andet erhverv, søges snarest en landinspektør til indtrædelse i forretningen. Landinspektørerne Høy & Spangsmark telf. Bramminge 7314o & Ribe 696.

5 5 Landinspektørernes Luftfotoopmåling A/S Kong Georgs Vej 11, København F. - søger: Ung mand med mindst 3 års uddannelse på et landinspektørkontor til interessant og udviklende arbejde. Tegner mandlig eller kvindelig, helst fortrolig med rentegning på plastmaterialer. Kontordame uddannet på landinspektørkontor ved bogholderi og andet forefaldende kontorarbejde. Personlige henvendelser kan rettes til landinspektør Kai Holm, telf. Fasan Yngre landinspektør evt. måletekniker søges. Ansættelsesvilkår, herunder løn, bolig, bil, arbejdstid m.v. efter nærmere aftale. Landinspektørerne Sv. & Poul Balling Engelsen Danmarksstræde 2 a, Fredericia, telf Landinspektør søges. Nyopført hus eller toværelses lejlighed kan stilles til rådighed. Løn efter aftale. Landinspektør Uffe Flemberg Hovedgaden 24, Høng. telf. Høng 4. Tegnere med nogen erfaring i kortkonstruktion, kortlægning, eventuelt gravering, søges. Løn efter kvalifikationer. Stadskonduktørens direktorat, Københavns Rådhus.

6 6 Byplanteknikere. Til byplanarbejde i amtsarkitektafdelingen søges 2 velkvalificerede byplanteknikere med arkitekt-, ingeniør-, landinspektør- eller topografuddannelse til ansættelse snarest. Afdelingen arbejder med bl.a. dispositionsplaner, partielle byplaner, byudviklingsplaner og fredningsplaner. Arbejdstid kl. 8-16, lørdag 8-12, hveranden lørdag fri. Aflønning efter gældende overenskomst. Ansøgninger med oplysninger om uddannelse, nuværende og tidligere beskæftigelse bedes snarest fremsendt til Holbæk Amtsråd Amtsarkitektafdelingen Amtmandsvej 2, Holbæk. Landinspektør søges til alsidigt arbejde. Tantiemeordning efter nærmere aftale. Hus og bil kan stilles til rådighed. Landinspektører Chr. Aakjær og J.R. Krabbe Clemenstorv 17 Århus C telf Yngre landinspektør evt. måletekniker søges snarest., Ansættelsesvilkår efter nærmere aftale. Landinspektør K. Balling Engelsen Torvegade 5, Skive. telf t Yngre landinspektør søges som medarbejder og bestyrer af filialkontoret i større jydsk landinspektørforretning, hvor der er mulighed for at deltage i såvel matrikulære som tekniske arbejder. Moderne villa med fjernvarme og bil kan stilles til rådighed. Svar under billet mrk Yngre landinspektør søges til forskelligartede opgaver. Landinspektørfirmaet Ewaldsgade lo, København N. telf. Luna 424o.

7 7 Fra sekretariatet Vedr. kursus i matrikulære forhold. Som tidligere meddelt er det foreningens hensigt i tilfælde af tilstrækkelig tilslutning at arrangere kursus i matrikulære forhold for medhjælpere på landinspektørkontorer, dels i februar-april 1965 i København og dels senere på Fyn. Endnu er der ikke tilmeldt et tilstrækkeligt antal elever til at Køben- 1 havnkursuset kan afholdes, og da kursuset på Fyn endnu ikke er tidsmæssigt fastlagt, har vi endnu ikke bedt om om at få tilmeldinger til det. Den tidsmæssige placering af de forskellige medhjælperkursus er på grund 1, af begrænsede lærerkræfter afhængig af, om foreningens kursus for opmålingsteknikere i Aarhus skal fortsætte, eller om og hvornår de bliver overtaget som statsopgave i forbindelse med mellemteknikeruddannelsen. Foreløbig må vi regne med at foreningens opmålingsteknikerkursus gentages også efteråret I så tilfælde afholdes det første kursus for medhjælpere i foråret 1965, det næste i efteråret 1965 i forbindelse med opmålingsteknikerkursuset og det tredie i foråret Den stedlige placering af medhjælperkurserne må afhænge af tilslutningen hertil i de forskellige områder. Bliver tilslutningen til forårets kursus ikke tilstrækkelig i Københavns opland, kan det placeres på Fyn eller andet sted, hvor behovet er tilstrækkeligt. Kursus for opmålingsteknikere er det næppe praktisk at flytte fra Aarhus, dels fordi kursus nu er så * vel indarbejdet på Jydsk Teknologisk Institut, og dels fordi placeringen er underordnet, når eleverne alligevel skal rejse hjemmefra og bo i ca. 4 måneder med undtagelse af de nærmestboende. For at kursusudvalget kan have mulighed for nærmere at overveje placeringen af disse første kursus i matrikulære forhold for medhjælpere anmodes de interesserede landinspektører om snarest muligt at meddele sekretariatet antallet af elever, som de henholdsvis foråret 1965, efteråret 1965 og foråret 1966 kunne tænke sig at sende på kursus i tilfælde af, at kursus blev arrangeret på et i forhold til deres forretning egnet sted. Opmærksomheden henledes på: professor Flemming Tholstrups artikel "Lovgivningens begrænsning af ejendomsretten over fast ejendom udenfor bymæssig bebyggede områder" *** i tidsskriftet Juristen nr. lo, 1964 og landsdommer Frants Thygesens artikel "Strandret syd og nord for Konge- åen" i samme tidsskrift nr. 19, 1964.

8 8 Foreningen af byplanlæggere startede vinterens diskussionsmøderække den 29. oktober med emnet "Mangler planlægningen et videre perspektiv udover en snusfornuftig driftsøkonomi?". Det næste diskussionsmøde finder sted onsdag den 25. nov kl. 19.3o i auditoriet i "Byplanhuset", Tordenskjoldsgade 10, hvor arkitekt m.a.a. Ole Dybbroe indleder i emnet "Boligbyggeriet og industrialisering (behovet for en planlægning)". Endvidere starter foreningen en række studiekredse med følgende ledere: 1. Egnsplanen Arkitekt m.a.a. Roy Draiby Afdelingsingeniør Poul Dyager 2. Jordproblemet Ekspeditionssekretær C.J. Mathiassen Landinspektør Erik Munk 3. Kommunalordningen Arkitekt m.a.a. Sven Allan Jensen Amtsrådssekretær Ernst Verwohlt 4. Boligproblemet Arkitekt m.a.a. Ole Dybroe Fuldmægtig Leif Tang Tilmelding til studiekredsene kan ske ved henvendelse til F.A.B.'s sekretær, arkitekt Erik Petersen, telf. (ol) Personalia Landinspektør P. T. Landinspektør S. M. Faglig kalender *** Olsen, Aalborg, fylder den 3o. november 90 år. Holst, København, fylder den 3. december 70 år. 18. nov. : Dansk Fotogrammetrisk Selskab holder rekonstituerende generalforsamling i København. kick nov. : Foreningens Repro-kursus i Aarhus. 15. dec. : Sidste frist for indbetaling af kontingent 1964 uden bøde jan. : Foreningens faglige møde på "Nyborg Strand" o. marts : Foreningens Arkiv/regnskabskursus på "Nyborg Strand". 25. maj - 5. juni : F.I.G. kongres i Rom. Annoncer bedes bestilt hos og svar på billet mrk. sendt til Landinspektøren's Meddelelsesblad, C/o Teknisk Forlag, Skelbækgade 4, København V. Telf. Hilda 68ol. Foreningens sekretariat: Kong Georgs Vej 11, København F. Telf.Fa "Landinspektøren" s redaktion: Bulowsvej 13, København V.