Jeg har det bedste job i landet

Transkript

1 31. årgang Marts 2006 Nr. 1 Den Grønne Landsbrancheklub Jeg har det bedste job i landet Besøg på forskningscenter Flakkebjerg se side Arbejdsgiverforening undergraver overenskomstsystemet, side 3 Vi dør sammen med 3F, side 8-9 anlægsgartner snydt for kroner, side 12 Minister begunstigede LandboUngdom med 5 mio. kr., side 16 Kom Gratis i BonBon-Land, side 27

2 ISSN Grønt3Fpunkt er medlemsblad for repræsentantskabet i Den Grønne Landsbrancheklub Oplag numre årligt. Redaktionsudvalg: Bladet redigeres af et udvalg under repræsentantskabet Ansvarshavende redaktør: Flemming H. Grønsund Abonnement 75,- kr. pr. år tegnes hos kassereren. Giro nr Tlf Tryk: Special-Trykkeriet Byens-Tryk a-s Sidste frist for indsendelse af stof til næste nummer er den 30. april Indlæg sendes til Flemming H. Grønsund på flemming@3f.dk Artikler i grøn3fpunkt er ikke nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdning Den Grønne Landsbrancheklub Repræsentantskab Formand: Flemming H Grønsund, Uranienborg Allè 9, 2860 Søborg. Tlf , mobil , flemming@3f.dk Kasserer: Sonja M Pedersen Prinsesse Maries Allè 3, 5000 Odense C, smrp@vip.cybercity.dk. Kasserer træffes på tlf på hverdage mellem kl. 17 og 20. Brancher: Anlægsgartnere, privat sektor, samt ansatte i serviceerhvervene Aage Christiansen Tlf , chrisper@stofanet.dk Anni Alslev Pedersen Tlf , anni_ap@hotmail.com Finn Holm Olsen faglig@telia.com Gartneri og planteskole Tina Bak Hansen Tlf mobil , mogensogtina@hansen.mail.dk Jørgen Kruse Pedersen Tlf , jorgen.kruse@mail.dk Viktor Petersen Tlf Kommunalt ansatte Poul S. Dahl Tlf , poul.s.dahl@stofanet.dk Bjarne Strandhave Pedersen Tlf Erik Brochmann Tlf , ecb@nakskovnet.dk Statsligt ansatte Henrik Jørgensen Tlf , Henrik.jorgensen@agrsci.dk Anne-Mette Egtved Nielsen Tlf , m-nielsen@mail.tele.dk Irene Christensen Tlf , irene.christensen@3f.dk Jordbruget Jørgen Horsbøl Rasmussen Tlf , horsbol@rasmussen.mail.dk Thomas Møller Tlf , thomas@3f.dk Den Grønne Landsbrancheklub Bestyrelsesformand, forhandlingssekretær Peter K Holm Tlf , peter.holm@3f.dk Næstformand, forhandlingssekretær Hanne Gram Tlf , hanne.gram@3f.dk Ungdomsrepræsentant Pia L.F. Olsen pialf@olsen.mail.dk Indhold 3 Leder: Arbejdsgiverforening undergraver overenskomstsystemet 4 Eksklusiv sovepude 5 Kristelig Fagbevægelse er på kant med loven 6 Frit valg til laveste pris 7 Gartnerier vil have billigere arbejdskraft 8 Vi dør sammen med 3F 10 Jeg deltager ikke på turen mod bunden Ny landsformand hos Danske Anlægsgartnere 11 Lommebog som bevis Svinebonde snyder ansat for kroner 12 Anlægsgartner snydt for kroner Manglede pension for kroner Glemte lønregulering til anlægsgartnere 13 Landbrugselev fik erstatning på kroner Velkommen til 14 Når affald bliver guld værd 16 Minister begunstigede Landbo- Ungdom med 5 millioner kroner 17 S vil til bunds i sag om Landbo- Ungdom Se dette link 18 3F på Agromek 3F indgår aftale om fyringer ved fugleinfluenza 19 Statslige elevlønninger for gartner og dyrepasserelever gøldende fra den 1/ til den 1/ Deltag i forårets fedeste weekend med 3FU! 20 Kirkegårdsansatte mødes på tværs af landet 22 Jeg har det bedste job i landet! 25 Gensplejsning brugt i menneskets tjeneste 27 Sjovt, udfordrende og overraskende Kom Gratis i BonBon-Land Delegeretmøde i Den Grønne Landsbranceklub 28 Krydsord Bladet Gartneren har været gennem en ansigtsløftning og genopstår i 2006 som»grønt 3Fpunkt«Det»nye«blad skal være et debatskabende talerør for alle 3F medlemmer indenfor det grønne område.»navnet Gartneren udsender signaler om, at bladet kun henvender sig til ansatte indenfor gartnerbranchen, men Den Grønne Landsbrancheklubs repræsentantskab er meget bredere i sin dækning og omfatter også ansatte indenfor jordbruget, så navnet er simpelthen ikke tidssvarende mere«, fortæller repræsentantskabets formand Flemming H. Grønsund.»Vi har indgået et bladsamarbejde med landsbrancheklubberne for dyreassistenter, samt landsby- og bykirkegårde, som gerne vil bruge det nye blad til, at komme med informationer til deres medlemmer, så derved favner vi nu det meste af det grønne område«fortæller Grønsund. Det er repræsentantskabets håb og vision at grønt 3Fpunkt bliver nærværende overfor læserne og gerne lidt mere provokerende, således at bladet med sine artikler kan være med til at sætte dagsorden for de diskussioner som der foregår på arbejdspladserne og i de lokale 3F afdelinger. 2

3 Arbejdsgiverforening undergraver overenskomstsystemet Euforien hos GLS-A over afskaffelsen af eksklusivaftalen får arbejdsgiverforeningen til at blotte sine reelle hensigter om, at svække de ansattes rettigheder på arbejdspladserne. Leder Af Flemming H. Grønsund Den 11. januar afsagde menneskerettighedsdomstolen i Strassburg, en kendelse om de danske eksklusivaftaler som medførte, at aftalerne blev erklæret ulovlige. Formelt set har domstolen kun taget stilling til to konkrete sager, der var indbragt mod den danske stat, og en generel afskaffelse af eksklusivaftalerne kræver dansk lovgivning på området. I praksis betyder dommen at eksklusivaftalerne afskaffes. Knap var blækket på papiret med dommen blevet tørt før Gartneri-, Lands- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) hejste dannebrog og skrev en pressemeddelelse hvor man lovpriste dommen i vendinger som var ubehersket euforiske.»nu er tiden inde til, at få gjort op med disse fortidige regler om tvangsmedlemskab af en bestemt fagforening. Vi har svært ved i dagligdagen, at få den arbejdskraft vi skal bruge, når vi fortæller, at man tvangsmæssigt skal være medlem af 3F«skrev GLS-A formand Gerner Wolff-Sneedorff i arbejdsgiverforeningens pressemeddelelse. Udtalelsens retorik er gammelkendt og uden saglig fornuft i virkeligheden. Ledighedstallene blandt grønne 3F medlemmer er pt. på over 10%, så hvis arbejdsgiverne kan tilbyde ordentlige løn- og ansættelsesforhold, er der ingen problemer med at få anvist 3F medarbejdere til de grønne arbejdspladser, hverken nu eller i fremtiden. Men GLS-A ønsker medarbejdere som ikke stiller krav om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, og afskaffelsen af eksklusivaftalerne skal derfor være første skridt på vejen mod et mere ureguleret arbejdsmarked på det grønne område. Organisationsfjendtlig handling Arbejdsgiverforeningens reelle hensigter fremgår tydeligt af den artikel som GLS-A formand Gerner Wolff-Sneedorff har skrevet i Gartner Tidende nr. 4, hvor han uden omsvøb plædere for afskaffelsen af overenskomstsystemet, i ønsket om individuelle ansættelsesforhold uden kollektive aftaler, og som prikken over i et efterlyser han i samme artikel nye fagforeninger og samarbejdspartnere, som er mere indstillet på at indgå aftaler, hvor løn, arbejdstid og ansættelsesvilkår er ringere end de nuværende overenskomstaftaler som GLS-A har indgået med 3F. Formandens befriende åbenhed om arbejdsgiverforeningens reelle hensigter skal komplimenteres, om end de tangerer organisationsfjendtlig handling. Samtidig leverer GLS-A selv de bedste argumenter for vigtigheden af, at alle ansatte indenfor det grønne område, fortsat står samlet i 3F. For uden en stærk fagbevægelse kan GLS-A s ønskedrømme blive virkelighed. De rettigheder som alle medlemmer i LO fagbevægelsen gennem generationer har tilkæmpet sig, som fx løn under sygdom og graviditet, flere feriefridage og søgnehelligdagsbetaling og arbejdsmarkedspension kan endnu hurtigere forsvinde igen, hvis fagbevægelsens medlemsgrundlag og indflydelse mindskes. Afskaffelsen af eksklusivaftalerne er en politisk dom som kun er til gavn for arbejdsgiverne, der nu gives bedre mulighed for at splitte lønmodtagerne på arbejdspladsen. Den fælles opgave for alle ansatte på landets grønne arbejdspladser bliver at vise vores arbejdsgivermodpart, at fællesskabet fortsat eksisterer og trives på arbejdspladserne og, at vi ikke vil gå på kompromis med de opnåede overenskomstresultater. Det er derfor vigtigt at vi fastholder en høj faglig organisationsprocent hos 3F, som er den eneste faglige organisation der kan og skal forhandle vores løn og ansættelsesvilkår. Læs mere om GLS-A holdninger til 3F og overenskomstsystemet på side 8-9 Flemming H. Grønsund 3

4 Eksklusivaftale Eksklusiv sovepude Menneskerettighedsdomstolens afgørelse om at eksklusivaftaler er ulovlige, er en politisk afgørelse som ikke tager hensyn til den danske overenskomstmodel mener gruppeformand Arne Grevsen. Der samtidig understreger at forbund og afdelinger i fremtiden skal blive bedre til at tydeliggøre fordelene ved at være medlem hos 3F. Af Gruppeformand Arne Grevsen, Den Grønne Gruppe I mange af Den Grønne Gruppes overenskomster har vi op gennem tiden haft eksklusivaftaler i en eller anden form. Menneskerettighedskommissionens kendelse om at eksklusivaftaler ikke er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention blev afsagt på baggrund af en vurdering, at den enkeltes ret vejer tungere end kollektivets. Jeg mener det er en politisk afgørelse og ikke en juridisk. Kommissionen har ikke den nødvendige indsigt i mekanismerne i den danske model, eller hvad der er endnu mere politisk, at de er uenige i den danske models opbygning. Overenskomsterne ejer vi sammen med arbejdsgiverne, og vi må fastholde at den enkelte arbejdsgiver skal overholde den uanset om medarbejderen er organiseret hos os eller ej, siger gruppeformand Arne Greves i denne artikel om afskaffelsen af eksklusivaftalerne. Men når det så er sagt, skal jeg tilføje at vi jo står som de egentlige tabere og let kan komme til at lyde lidt klynkende, selv om det rent teknisk var den danske stat der tabte sagen. 3F mister medlemmer Jeg skulle lige sunde mig et par dage oven på dommen. Jeg kan se at vi mister nogle medlemmer i forbundet i forbindelse med dommen, men jeg må også erkende at vi op til overenskomstforhandlingerne hen over årsskiftet 04/05 i de samlede forhandlingsudvalg på ca. 40 personer besluttede at sætte eksklusivaftalerne til salg, men arbejdsgiverne ville ikke indgå forhandlinger på dette punkt. Vi kan fastholde hovedparten af vores medlemmer også uden eksklusivaftaler, men vi må forberede os på at vi må finde nye måder at løse konflikter på. Overenskomsterne ejer vi sammen med arbejdsgiverne, og vi må fastholde at den enkelte arbejdsgiver skal overholde den uanset om medarbejderen er organiseret hos os eller ej, men vi må tydeliggøre fordelene ved at være medlem hos os. Uorganiserede giver arbejdsgiverne problemer Vi har et beredskab til at hjælpe vores medlemmer i forbindelse med deres arbejdsliv, beredskabet holder medlemmerne liv i via deres medlemskontingent, og vi kan jo ikke have at folk der ønsker at stå udenfor har de samme hjælperedskaber. Når vi skal løse problemer på en arbejdsplads vil det i nogle tilfælde give os problemer, når ikke alle på arbejdspladsen er medlem hos os, og det vil også give arbejdsgiverne problemer, jeg har dog ikke helt fornemmelsen af at arbejdsgiverne er blevet opmærksomme på det endnu, men det skal nok komme. Vi har som afdelinger og forbund mange arbejdsopgaver som medlemmerne ikke ser i hverdagen. Ud over at sikre overenskomsterne og udvikle dem, sidder vi i mange sammenhænge som repræsentant for lønmodtagerne, det være sig uddannelse, miljø, ledighed, 4

5 Eksklusivaftale udvikling og meget mere, det er alt i vores medlemmers arbejdslivs interesse og det koster alt sammen. Hele systemet er baseret på partsudpegning med paritet (lige mange fra lønmodtagerside og arbejdsgiverside) der forudsætter at man taler sig til rette, og finder de nødvendige kompromisser. Det giver som oftest kvalitet i en diskussion når ens argumenter udfordres, man skal blot forestille sig at det udelukkende var arbejdsgiverne der blev hørt i forbindelse med udviklingen af vores uddannelser, eller for den sags skyld kun lønmodtagerne der skulle høres. Eksklusivaftaler som sovepude Vi må sikre os at vi fortsat kan løfte disse opgaver, ved at hovedparten af lønmodtagerne er organiseret hos os hvis det er under vores overenskomster. Det gør vi bedst ved at i som medlemmer oplever fordelen ved at være en del af fællesskabet. Måske har eksklusivaftalerne været lidt af en sovepude for os i forbindelse med at argumentere for medlemskabet, Den sovepude har vi ikke mere, men hvis bare vi ikke sover i timen har vi jo heller ikke brug for en pude. Kristelig Fagbevægelse er på kant med loven Med kravet om, at medlemmer skal være bekendende kristne for at være valgbare til hovedbestyrelse balancerer Kristelig Fagbevægelse på kanten af det tilladelige i forhold til loven om forskelsbehandling. I et svar til socialdemokraten Bjarne Laustsen skriver beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) at forbuddet mod forskelsbehandling også gælder i forhold til medlemskab og deltagelse i lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisationer. Beskæftigelsesministeren gør dog også opmærksom på, at loven tager højde for, at der kan være situationer, hvor det kan være af afgørende betydning, at ansatte har en bestemt religiøs eller politisk overbevisning.»en sådan rekrutteringspraksis forudsætter dog, at sagen via det relevante ministerium indbringes for Beskæftigelsesministeriet med henblik på en udtalelse om lovmedholdeligheden«, skriver Claus Hjort Frederiksen. Han oplyser, at han ikke er blevet anmodet om at komme med en udtalelse i forhold til Kristelig Fagforening. Hykleri Bjarne Laustsen fra Socialdemokraterne har rejst sagen på baggrund af Kristelig Fagbevægelses rolle i forbindelse med dommene ved Menneskerettighedsdomstolen den 11. januar, der kendte de danske eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet ulovlige. Han kalder det ifølge metroxpress for noget værre hykleri, at Kristelig Fagforening påberåber sig friheden, mens de samtidig udelukker muslimer, jøder og andre almindelige mennesker fra at få indflydelse i deres egen fagforening. Afviser kritik Kristelig Fagforenings formand, Søren Fibiger Olesen, afviser kritikken.»det er et valg, vore medlemmer har truffet, at vi skal have den paragraf i vedtægterne om, at man skal være kristen for at sidde i hovedbestyrelsen. Alle medlemmer er velkomne. Men vi har et bestemt udgangspunkt og værdisæt. For at værne om det har vi valgt at sige, at medlemmerne af ledelsen skal være garanter for at værne om dette værdisæt«, siger han til radiomagasinet NyhedsXpressen. Kilde: NET-Redaktionen SIDSTE NYT I et svar til folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) skriver ministeren, at det er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, når Kristelig Fagforening i foreningens vedtægter kræver, at man skal være»bekendende kristen«for at kunne sidde i hovedbestyrelsen. Bjarne Laustsen (S) vil følge sagen tæt i den kommende tid.»hvis de ikke selv ændrer de diskriminerende vedtægter, så vil jeg bede ministeren om at gribe ind«, udtaler han. 5

6 Eksklusivaftale Frit valg til laveste pris men de billigste produkter har ingen kvalitet! Eksklusivaftalernes exit har medført fuld turbo på reklamesøjlerne for de alternative fagforeninger, som gennem radiospot og helsides annoncer i gratisaviserne og distriktsblade tilbyder samme service som bl.a. Fagligt Fælles Forbund (3F), men til en markant lavere pris. Af Flemming H. Grønsund Seneste påfund af såkaldte fagforeninger er Bedst og Billigst 2B, som tilbyder sig til 70 kr. pr. måned. Foreningen er en ny konstruktion fra Johnny Nim i Esbjerg, som også er bagmand for Det Faglige Hus og Danske Lønmodtageres A-kasse. Den Kristelige Fagbevægelse holder sig naturligvis heller ikke tilbage i kampen om, at kapre nye medlemmer fra LO fagbevægelsen. Men hvorfor skal man som almindelig lønmodtager betale omkring 400 kroner pr. måned i fagligt kontingent, hvis man kan nøjes med 70 til 190 kroner pr. måned og få nøjagtig samme service. Spørgsmålet er naturligt og forståeligt, og kræver et fornuftigt svar. Ingen sikkerhed for uorganiserede Det danske arbejdsmarked har de sidste 100 år bygget på et aftalesystem, hvor fagforeninger og arbejdsgivere indgår overenskomster om løn og ansættelsesforhold. Omkring 80 % af arbejdsmarkedet er omfattet af overenskomster. Overenskomsten omfatter normalt både de medarbejdere der er medlemmer af det forbund der har indgået aftalen og de medarbejdere der har valgt at stå udenfor. 12 HURTIGE! Det får du bl.a. for kontingentet Fagretlig hjælp ved konflikter med arbejdsgiveren og ved konkurser Faglig rådgivning i ansættelses- og arbejdsret Hjælp til oprettelse af overenskomster Konfliktunderstøttelse Socialrådgivning ved arbejdsskader, fleksjob mv. Indflydelse på overenskomsternes udvikling Personlig udvikling med deltagelse på faglige kurser Rådgivning om efteruddannelser Jobanvisning til organiserede virksomheder i lokalområdet Faglig og a-kasse telefonservice udenfor normal åbningstid hele døgnet på tlf (gælder fra 2. maj 2006). Rabatordninger på forsikringer og i udvalgte butikker Gruppelivsforsikring og billig fritidsulykkesforsikring Det fagforbund som indgår en overenskomst med en arbejdsgiverforening eller virksomhed, har den fulde forhandlingsret over overenskomstens bestemmelser. Det betyder i praksis, at andre fagforeninger ikke kan og må forhandle uoverensstemmelser eller løn mv. på en overenskomst, som fagforeningen ikke er part i. Hvis man er ansat som gartner eller jordbruger på en virksomhed der har indgået overenskomst med 3F, kan og må andre fagforeninger med andre ord ikke forhandle uoverensstemmelserne med virksomheden, det skal altid foregå gennem 3F. Dyr løsning med billigt kontingent Medarbejdere som vælger at melde sig ind i fx Den Kristelige Fagbevægelse eller tilsvarende organisationer, fraskriver sig derved muligheden for at få en sag fagretlig behandlet, fx i forbindelse med urimelig afskedigelse eller manglende løn og pension. De alternative fagforeninger kan kun behandle områder som er omfattet af lovgivning, herunder konkurser, ferieloven o.lign. Det lave kontingent kan derfor være en dyr løsning for den manglende faglige hjælp og service. Det skal dog erkendes at nogle arbejdsgivere forhandler med ukurante fagforeninger i forbindelse med tvister, men her begår virksomheden faktisk et overenskomstbrud, som 3F har ret til at forfølge. Fagforening til 15 kroner om dagen Som medlem af 3F sikres du derfor en eksklusiv ret til fagretlig hjælp, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen, der er omfattet af en 3F overenskomst. Du sikres også retten til medindflydelse på overenskomstens udvikling - en medindflydelse som de uorganiserede ikke har mulighed for at få. Hertil kommer alle de områder som direkte eller indirekte har betydning for ansættelsesforholdet på arbejdspladsen, som fx uddannelse, arbejdsmiljø, de sociale love mv. hvor 3F ar aktive medspillere for at sikre de bedste vilkår for medlemmerne. Prisen for rimelige løn og ansættelsesforhold, fornuftige uddannelsesmuligheder og social tryghed er omkring 15 kr. om dagen. Du vurderer selv om det er en høj pris for sikkerhed og indflydelse i dit arbejdsliv. 6

7 Globalisering på det grønne område Gartnerier vil have billigere arbejdskraft Af Peter Keiding og Ulrik Dahlin, og Det er en rigtig dårlig idé at åbne op for flere billige arbejdere fra Polen, Litauen og andre nye østeuropæiske lande. Også selvom konsekvensen kan blive, at gartnerier må lukke og slukke og mange af de F ere i branchen risikerer at blive fyret. Sådan lyder den kontante udmelding fra formanden for 3F s Grønne Gruppe, Arne Grevsen. Det er selvfølgelig dybt beklageligt, hvis det fører til fyringer af 3F ere. Men hellere det end dumpning af lønnen, siger han. Høje lønninger Arne Grevsen udtalelser kommer i kølvandet på advarsler fra ejer og direktør Kristian Madsen, der beskæftiger omkring 130 3F ere på Gartneriet PKM A/S ved Odense. Vi tjener kun 30 øre for hver omsat plante, og lønnen udgør over 2,50 kroner pr. plante. Så vi er ekstremt sårbare på vores indtjening, siger han. Ifølge Kristian Madsen kan hans virksomhed risikere at skulle fyre op til 40 procent af medarbejderne og flytte arbejdspladserne til udlandet, hvis ikke det bliver muligt at benytte sig at billigere østarbejdere. I det hele taget ser han gerne Østaftalen ophævet. Det er yderst problematisk, at vi i Danmark har andre produktionsmuligheder end lande som Tyskland, Holland og Sverige. Det er ved at kvæle erhvervet her i landet, siger Kristian Madsen. Gartnerierne er presset alle steder fra. Ifølge Dansk Erhvervsgartnerforening vil der i 2006 være et underskud på kroner i et gennemsnitligt dansk grøntsagsgartneri. Akiv foto. Det er et synspunkt, som Arne Grevsen har meget svært med at forlige sig med. Jeg fatter ikke, at arbejdsgiverne vil have Østaftalen ophævet. For den er netop med til at sikre de overenskomstdækkede virksomheder mod unfair konkurrence fra den del af branchen, der ikke er organiseret, siger Arne Grevsen En presset branche Gartnerierne er presset flere steder fra. Ifølge Dansk Erhvervsgartnerforening vil der i 2006 være et underskud på kroner i et gennemsnitligt dansk grøntsagsgartneri. Ud over de danske lønninger skyldes det også høje energipriser og danskernes ringe interesse i at bruge penge på kvalitetsfødevarer. Alligevel mener Arne Grevsen, at det er en rigtig dårlig idé at dumpe lønninger for at redde en branche. Man havde heller ikke kunne redde beskæftigelsen for syersker ved at sænke lønninger i stedet for at flytte arbejdspladser til Kina. Hvis først der bliver lukket op for billig arbejdskraft, så er det en glidebane. Og vi vil ikke deltage i en rejse mod bunden sammen med arbejdsgiverne, siger han. I det hele taget kunne Arne Grevsen godt tænke sig lidt mindre klynk fra arbejdsgivernes side. Jeg forstår ikke, hvorfor gartnerierhvervet skulle være så specielt i forhold til andre erhverv. Der er jo ikke tale om produktion, som ikke kan flyttes til udlandet, siger han. Arne Grevsen er dog overbevist om, at der fortsat er en dygtig del af erhvervet, som vil overleve. Gartnerierhvervet er givet under omvæltning, men det er jo ikke ensbetydende at det er under afvikling, siger han. 7

8 Globalisering på det grønne område Vi dør sammen med 3F Formanden for arbejdsgiverne i GLS-A mener, at fagbevægelsen mangler visioner og fremsyn.»det bliver vores fælles død«, siger han i dette interview Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist, DJ / Wöhlisfelts Kontor»3F mangler fremsyn. Det bliver vores fælles død, at de ikke er på forkant med udviklingen og det vil vi meget gerne tale med dem om«, sådan siger formanden for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Gerner Wolff-Sneedorff. Ordene falder på baggrund af et indlæg som han har skrevet i det seneste nr. af Gartner Tidende (23. februar 2006, red.), hvor han går stærkt i rette med den danske aftalemodel på overenskomstområdet. I sit indlæg kommer formanden bl.a. ind på EU s udvidelse mod øst og problemstillingen med organisering af såvel arbejdsgivere som lønmodtagere fra Østeuropa. Man kan læse din artikel i Gartner Tidende som om, at I ikke er interesseret i at alle virksomheder bliver organiseret med en overenskomst. Er det korrekt?»nej, det er ikke korrekt. Alle skal organiseres, Der blev skålet og sagt tillykke ved afslutningen af overenskomstforhandlingerne i foråret Men efterfølgende er tonen mellem 3F Gruppeformand Arne Grevsen (tv.) og formanden for GLS-A Gerner Wolff-Sneedorff (th.) blevet mere anstrengt grundet GLS-A s ønsker om lavere løn til ansatte fra Østeuropa. men det er samtidig interessen, at have nogle overenskomster som dækker fremtiden. Vi har tidligere talt med Arne Grevsen (fmd. for den Grønne Gruppe i 3F, red.) om vi ikke kunne lave en aftale om sæsonarbejde, men det har Grevsen afvist, og det forstår jeg sådan set godt på kort sigt«, siger Wolff-Sneedorff. Du forstår godt Grevsens afvisning. Altså har han ret?»ja, på kort sigt, men ikke fremadrettet. Jeg tror ikke at fremtiden er, at man melder sig ind i en arbejdsgiverforening. Vi mister medlemmer. Når der bliver åbnet op for Østeuropa, så vil der være virksomheder, som slår sig ned i Danmark og skaber konkurrence med danske virksomheder. Pointen er, at vi lever i ét Europa. Du kan jo ikke have nogle regler i én kommune og nogle andre i den ved siden af. Det går simpelthen ikke. Men vi kan ruste os til at bestå og måden er, at vi laver en sæsonarbejderoverenskomst«, mener formanden for GLS-A. Vil koste arbejdspladser Wolff-Sneedorff siger, at han godt kender Arne Grevsens synspunkt om, at det vil koste danske arbejdspladser, hvis vi lukker op for østeuropæiske arbejdere, der går til en lavere løn.»og Grevsen har da også ret i, at det formentlig vil koste nogle danske arbejdspladser, men så opnår vi da i hvert fald at virksomheden bliver i landet og ikke flytter ud, og dermed bevares også danske arbejdspladser«. I sit indlæg skriver GLS-A formanden videre:»det østarbejderen interesserer sig for er muligheden for at gøre en indsats (uden tidsmæssig ramme herfor) og få en markedsbestemt løn herfor. Stille og roligt vil denne udvikling kunne føre til en underskov af vikarbureauer, der beskæftiger østarbejdere i en længere årrække i Danmark, på vilkår der ligner arbejdsvilkårene for østarbejdere i de øvrige vesteuropæiske lande. De nye vikarbureauer vil i vidt omfang kunne påtage sig det arbejde, enten ved direkte arbejdsudleje eller ved indgåelse af entreprenøropgaver, som vi ikke p.t. er i stand til at udføre, fordi vi ikke kan honorere høje danske lønninger«. Mener du vi har høje lønninger. En faglært gartner har fx et sted mellem 110 og 130 kr. i timen. Er det en høj løn? 8

9 Globalisering på det grønne område»jeg må se på, hvad lønningerne er i de lande, vi sammenligner os med. Sæsonarbejdere kan fås for 80 kr. i timen«. Hvor lang tid er en sæson for dig?»den kan vare i to måneder eller i otte til ti måneder. Men jeg anfægter ikke lønnen på 130 kr. Lønnen skal ses i forhold til opgavens art og ud fra konkurrencemæssige vilkår. Man kan ligeså godt åbne grænserne nu som i for til den tid har vi ingen styringsredskaber. Det har vi nu«. Fagbevægelsen må tilpasse sig I sit indlæg stiller Wolff-Sneedorff også spørgsmål ved, om fremtidens arbejdsmarked skal reguleres med kollektive overenskomster. Han skriver bl.a.»fagbevægelsens opgave er at sikre løn- og ansættelsesvilkår ved krav om overenskomst og adgang til konflikt, hvis overenskomstkravet afvises. I en konkret situation med større vikarbureauer, der specialiserer sig i østarbejdskraft, der har været mere end et år i Danmark, vil det være meget vanskeligt for fagbevægelsen at komme igennem med sit budskab og krav om overenskomst. Alle parter vil jo have en interesse i at sige nej hertil. Man kan derfor med rette spørge, om fremtidens arbejdsmarked skal reguleres via kollektiv overenskomst eller på anden vis. I de øvrige europæiske lande ser vi, at man kun i begrænset omfang tyr til den kollektive aftale for at regulere arbejdsmarkedsforhold«. Siger du, at du vil af med overenskomstsystemet til fordel for individuelle aftaler?»det ønsker vi ikke. Men vi ser også i øjnene, at vi må tilpasse os. Der kommer nye aktører til både hos GARTNER Kurser i Køge - Planteliv, økologi og miljølære - Pleje af grønne områder, vinterbeskæring - Praktisk gartnerarbejde - Etablering af mindre anlæg med fliser og planter - Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse - Pleje af grønne områder, sommerbeskæring - Pleje af grønne områder Få tilsendt en brochure eller få yderligere information ring til Lisbeth Mænchen på tlf Ved overenskomstforhandlingerne i forået 2005 var gartneri og jordbruget tæt på en konflikt med 3F. Men et minut i lukketid, lykkedes det 3F og GLS-A at blive enige om en ny overenskomst aftale. Her afprøver GLS-A formanden til ære for fotografen en konfliktvest som 3F havde lavet til brug under en mulig strejke. arbejdsgiverne og hos lønmodtagerne. Men vi bryder ikke overenskomsten. Vi skal tilpasse os med en overenskomst, som også kan bruges af udenlandske medarbejdere. Jeg kunne godt forestille mig, at fagforeningen Solidaritet, kontaktede nogle arbejdsgivere som ikke har overenskomst og sagde, at vi har nogle folk som gerne vil arbejder her. Fagbevægelsen må tilpasse sig«. Jeg læser dit indlæg som om du ønsker at afskaffe konfliktretten?»vi er interesseret i at de uorganiserede arbejdsgivere bliver organiseret. Men ikke som det ser ud i dag. Det skulle gerne være så stor en fordel at være med i fagforening eller i en arbejdsgiverforening at det giver sig selv. Konfliktretten er gammeldags i et nyt Europa, hvor arbejdskraften er helt fri«. Du skriver også, at»lige som der er kommet nye aktører på det (primært) ufaglærte arbejdsmarked i Danmark, kan man forestille sig, at der også vil opstå en markant vækst i lønmodtagerorganisationer med et mere aktuelt og moderne syn på dagligt samarbejde om løn- og ansættelsesvilkår. Skal det forstås på den måde, at du ønsker at afbryde samarbejdet med 3F? Nej, slet ikke. Jeg kender heller ikke de nye spillere. Jeg forestiller mig bare at de kommer. Det kunne være Kristelig Fagbevægelse, men de kan heller ikke klare sig og få de moderniseringer igennem. Vi spiller ikke med musklerne. Slet ikke. Jeg siger bare, at vi har et fælles problem som vi gerne vil drøfte med 3F«, slutter GLS-A formanden. 9

10 Globalisering på det grønne område Jeg deltager ikke på turen mod bunden Formanden for 3F s Grønne Gruppe raser over udtalelser fra arbejdsgiverforeningen Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist, DJ / Wöhlisfelts Kontor Man Formanden for 3F s grønne gruppe, Arne Grevsen, er alt andet end glad for udtalelserne fra Gerner Wolff-Sneedorff, formand for Gartneri-, Landog Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). Han siger:»jeg finder det meget problematisk, at arbejdsgiverforeningen vil tegne andre overenskomster indenfor det dækningsområde, som vi har overenskomst på med dem. Det er uhørt at diskutere denne problemstilling, det er som at sige, at vi ikke har nogen aftale og i sin yderste konsekvens må vi stille spørgsmålstegn ved fredspligten. Jeg har svært ved at tro, at det er den Gerner Wolff-Sneedorff vil af med to dage før Mors Dag, hvor vi så kan forhandle løn på gartneriområdet.«arne Grevsen har for ganske nylig deltaget i en konference, hvor SALA og GLS-A diskuterede løn og ansættelsesvilkår set i lyset af EU s nye konkurrencevilkår, så han forstår ikke, hvorfor det er nødvendigt for arbejdsgiverne at gå i pressen.»alt i alt så er jeg godt og grundig irriteret over, at man kan påstå, at jeg ikke er parat til at drøfte erhvervets problemer. Jeg gør sgu ikke andet. Men jeg kan selvfølgelig ikke skylle barnet ud med badevandet. Arbejdsgiverne må spille efter reglerne ligesom vi gør. Hvis vi ikke Ny landsformand hos Danske Anlægsgartnere På Danske Anlægsgartneres delegeretmøde d. 20. januar 2006 blev der valgt en ny formand. Ole Kjærgaard fra OK Grøn Anlæg A/S blev valgt som ny formand. Lars Aarup valgte selv at stoppe efter 8 år på posten. kan forestille sig, at der også vil opstå en markant vækst i lønmodtagerorganisationer med et mere aktuelt og moderne syn på dagligt samarbejde om lønog ansættelsesvilkår. Vi skal ikke være blinde for at den organisation, der i dag fremstår lille og ny, kan udvikle sig til at være fremtidens samarbejdspartner Citat: Formand for GLS-A Gerner Wolff-Sneedorff, Gartner tidende nr Gruppeformand Arne Grevsen finder det meget problematisk at GLS-A vil indgå overenskomster med andre fagforeninger. baserer fremtiden på aftaler, så er det den største konfliktkasse der vinder. Det har aldrig været vores opgave at sikre urentabel produktion. Eller som jeg sagde på konferencen: Jeg deltager ikke på turen mod bunden sammen med arbejdsgiverorganisationen, men jeg vil gerne levere brændstof til turen fremad«. 10

11 Faglige sager Henrik Hansen har efter den kedelige oplevelse indenfor landbruget, skiftet erhverv til metalindustriområdet, hvor ansættelsesforholdende er i orden. Lommebog som bevis 3F lommebog brugt som bevis om overarbejde indenfor landbruget. Medlem fik i efterbetaling i en grotesk sag i byretten. Af branchesekretær Kurt 0. S. Hansen, 3F Vestlolland I afdelingsbladet har vi gentagne gange opfordret medlemmerne til at bruge lommebogen til at føre overarbejdstimer, ferier og andre oplysninger i forbindelse med ansættelsesforholdet. Dokumentation for overarbejde Alle der bliver ansat skal senest efter I måneds arbejde have et ansættelsesbevis. Det løser umiddelbart ikke problemet med afregning for overarbejdstimer m.m. Mange virksomheder benytter overarbejdssedler eller lignende dokumentation for præsteret overarbejde. Godt nok! Men der hvor disse ikke findes, kan vi ikke kraftigt nok opfordre til at føre timerne i lommebogen time for time og dag for dag. Ansættelsesbevis manglede også I en aktuel sag fra landbruget arbejdede medlemmet i en ordning, hvor arbejdsgiveren fik støtte til timelønnen af det offentlige. Trods dette fik medlemmet ikke afregning for overarbejde igennem et par år. Derudover havde medlemmet ikke fået dækket feriefridage og nogen ferie. Endelig var der heller ikke udarbejdet noget ansættelsesbevis. 40 timers arbejdsuge For at gøre hele ansættelsesforholdet endnu mere grotesk arbejdede medlemmet 3 timer mere hver uge, for som arbejdsgiveren sagde at få fuld udnyttelse af arbejdskraften, idet han mente medlemmet arbejdede for langsomt! Ved hjælp af medlemmets notater i sin lommebog kunne vores den lokale 3F advokat bevise overarbejdets omfang. Det kunne arbejdsgiveren derimod ikke. Svinebonde snyder ansat for kroner Af Faglig sekretær Dan Jacobsen, 3F Århus Et medlem ansat hos en svinebonde henvender sig i afdelingen med sine lønsedler, han mener selv at han har fået for lidt i løn. Ved gennemgang af lønsedlerne kan vi konstatere at han har ret, ved efterfølgende udregning kan vi se at det drejer sig om ,00 kr. i manglende overtidsbetaling, manglende feriefridagsbetaling og pension. Vi begærer derfor et mæglingsmøde hos arbejdsgiver, der er fuldstændig uden forståelse for vores beregninger, han overbevises dog hurtigt om, at de vil holde og indvilliger i at betale det vi har regnet os frem til. Under forhandlingerne komme bonden frem med, at han agter at opsige vores medlem, vi gør ham klart, at vi på ingen måde vil acceptere en opsigelse i forlængelse af sagen. Han gør det dog klart, at der ikke er sammenhæng mellem tingene og spørger om ikke vi kan finde en løsning. Efter at have drøftet sagen med vort medlem som heller ikke havde noget ønske om at komme tilbage, fik afdelingen forhandlet sig frem til at medlemmet fik 2 måneders løn, med øjeblikkelig fritstilling. Samlet fik medlemmet ,00 kr. til fuld og endelig afgørelse og kunne søge nyt job dagen efter. Han startede i nyt job 4 uger efter at sagen var afsluttet. Vikarbureau snyder for overtid Et vikarbureau der udelukkende beskæftiger polsk arbejdskraft, havde 4 mand i job hos en anlægsgartner i Århus, ved et kontrolbesøg på virksomheden kunne vi konstatere, at der ikke var betalt overtidsbetaling til dem. Ved gennemgang af deres lønsedler kunne vi konstatere, at der manglede ,85 kr. i overtidsbetaling, feriepenge og sh betaling. Vikarbureau et der er indmeldt i GLS-A efterkom med det samme kravet og indbetalte det skyldige beløb til afdelingen. DJ 11

12 Faglige sager Anlægsgartner snydt for kroner En anlægsgartner med kloakmesteruddannelsen blev over en periode på 2 år snydt for overarbejde og feriefridage samt indbetaling af arbejdsmarkedspension. Af Flemming H. Grønsund, 3F BJMF (København) Medarbejderen som havde fået arbejde som kloakmester i virksomheden GEAH der er beliggende i Solrød på Sjælland, forsøgte gentagne gange at få virksomheden til at overholde overenskomstens bestemmelser, men uden held. Arbejdsgiveren meddelte den ansatte at han ikke var omfattet af anlægsgartner overenskomsten selvom virksomheden var medlem af Danske Anlægsgartnere, og til sidste blev det for meget for den ansatte, som forlod virksomheden, og kontaktede 3F om de urimelige ansættelsesvilkår. Ved en gennemgang af sagen konstaterede 3F at virksomheden overfor PensionDanmark havde oplyst at man ikke beskæftigede personale på trods Manglede pension for kroner Arbejdsgiveren glemte at beregne pension af feriepenge En medarbejder på en planteskole i Ballerup på Sjælland fik over en længere periode ikke beregnet arbejdsmarkedspension af feriepengene hvilket er et brud på overenskomsten. Fejlen blev opdaget ved et rutinecheck af lønsedlerne i den lokale 3F afdeling og ved en efterfølgende kontakt til virksomheden blev forholdet bragt i orden. 3F krævede beregning af renter af den manglende pensionsindbetaling således at gartneren fik kompensation for de manglende indbetalinger, derved kom beløbet op på kroner. FHG En planteskolegartner i Ballerup fik ikke beregnet pension af feriepengene. Arbejdsgiveren måtte derfor til lommerne og efterbetale kroner. Arkiv foto. af, at virksomheden på daværende tidspunkt havde 6-8 personer ansat. Samtidig blev det konstateret at medarbejderen havde et større beløb til gode i manglende overarbejdsbetaling samt løn og kompensation for ikke afholdte feriefridage. På et efterfølgende mæglingsmøde måtte arbejdsgiverforeningen erkende at arbejdet som kloakmester i virksomheden, er omfattet af anlægsgartner overenskomsten, men virksomheden ville ikke indgå i at betale den manglende løn. Sagen blev derfor videreført til et fællesmøde mellem SALA og LO som er sidste instans før arbejdsretten, hvor det lykkedes parterne at indgå forlig om en samlet efterbetaling på kroner inklusiv godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis og en bod til virksomheden for overtrædelse af overenskomstens bestemmelser. Glemte lønregulering til anlægsgartnere Overenskomst giver garanti for lønregulering uanset timelønnen, men dette glemte en større servicevirksomhed som derfor måtte til lommerne med en efterbetaling på kroner Af Flemming H. Grønsund, BJMF En stor dansk servicevirksomhed beliggende i København, der er omfattet af overenskomsten mellem 3F og Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) glemte at regulere lønnen for to af virksomhedens anlægsgartnere. I overenskomsten er det aftalt at de individuelle lønninger som minimum skal stige med de aftalte timesatser uanset, at lønnen er højere end beskrevet i overenskomsten. De ansatte havde forgæves forsøgt at løse sagen lokalt og rettede derfor kontakt til 3F, som efter en henvendelse til virksomheden fik forholdene bragt i orden med en samlet efterbetaling på ca kroner. 12

13 Landbrugselev fik erstatning på kroner Faglige sager En landmand fra Nordjylland snød en landbrugselev for mange tusinde kroner og blev ved retten i Hjørring dømt til at betale kroner i løn, feriepenge og godtgørelse for mangelfuld ansættelsesaftale. Sagen blev anket af landmandet, men blev efterfølgende afsluttet ved forlig. Af Erik Jensen, 3F Nordøst Vendsyssel Den unge landsbrugselev blev ansat ved landmanden den 1. november 2002 efter endt skoleophold og skulle ifølge ansættelseskontrakten være der indtil den 31. december Da landmanden op imod jul endnu ikke havde fået fat på en anden medarbejder, i stedet for eleven, tilbød landmanden ham at han kunne blive på gården i endnu et år, imod en lønforhøjelse på kr pr. måned, som kompensation for at han skulle udskyde 2. skoleophold et år. Aftalen blev indgået uden at der blev udfærdiget et nyt ansættelsesbevis. Solgte sin malkebesætning Landmanden glemte bare ved forlængelsen af ansættelsesforholdet at fortælle, at han var i færd med at undersøge muligheden for at afvikle sin malkebesætning. Kort efter jul begyndte malkebesætningen at forsvinde fra gården og den skulle være helt afviklet 1. april Resultatet af dette blev at han havde for meget arbejdskraft ansat på gården og eleven fik en opsigelse den 28. februar med en måneds opsigelse til ophør den 1. april. Da landbrugseleven den 9. marts møder på arbejde, godt nok nogle minutter for sent, bliver han bedt om at forlade gården omgående uden yderligere forklaringer. Eleven henvender sig i afdelingen og vi gennemgår hans ansættelseskontrakt, som var udarbejdet i henhold til»lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.«. Ved denne gennemgang erfarer vi, at der var afkrydsning ved»afgang uden opsigelse den «eller»når det af en af parterne opsiges med mindst 1 måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang. Hvis arbejdsforholdet har varet mere end 12 måneder, forlænges varslet fra arbejdsgiverens side til 3 måneder«hvilket bekræftede os i at den unge mands opsigelsesvarsel ikke var opfyldt. Han oplyste også at han kun havde afholdt 2 ugers ferie i hele hans ansættelsesperiode og hans kost En landmand forlængede ansættelsen for en landbrugselev og udfasede herefter hele malkebesætningen så eleven ikke havde noget arbejde at lave. og logi-betaling heller ikke var udbetalt til ham under ferien. Krav på kroner Ud fra disse oplysninger udarbejdede vi et krav til landmanden på i alt kr ,00 i manglende løn, feriepenge for hele perioden, kost og logi under ferie og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Så brød helvede løs. Landmanden nægtede kravet og beskyldte landbrugseleven for alverdens ting, blandt andet uduelighed som landmand, tyveri, mv. Der ud over blev han groft chikaneret med blandt andet en biljagt over mange kilometer og et modkrav på ca. kr ,00 for leje af rendegraver, som eleven havde fået stillet til rådighed som kompensation for noget overarbejde, han havde udført. Sagen blev anlagt ved retten om betaling af det krævede beløb. Dommeren gav os ret i at bortvisningen var uberettiget og at ansættelsesaftalen var mangelfuld og afviste også alle landmandens postulater om både det ene og det andet. Ikke engang et vidne som landmanden havde indkaldt kunne støtte hans påstande. Landmanden ankede omgående sagen til landsretten. Sagen blev løst inden den kom for landsretten ved en såkaldt retsmægling og landbrugseleven indvilligede i at slutte sagen med et forlig på kr

14 Gårdmand Når affald bliver guld værd Viceværterne i en andelsboligforening på Vesterbro i København tjener penge på affald. Af redaktionen På Vesterbro i København ligger, klods op af Enghaveparken, en af Københavns største private andelsboligforeninger, A/B Enghaven med 279 boliger, heraf 6 erhvervslejemål. Andelsboligforeningen har ansat to viceværter som udfører alle serviceopgaverne i boligforeningen, herunder affaldssortering som har vist sig at være en guldmine for de ansatte og boligforeningen.»for ca. 3,5 år siden fik boligforeningens tidligere gårdmand, som var meget visionær på det byøkologiske område, indført affaldssortering i boligforeningen, med henblik på at få nedbragt restaffaldet«. Fortæller vicevært Jimmy Jensen. Og det skulle vise sig at være en rigtig god idé. I samme moment indgik boligforeningen overenskomst med 3F Gartnernes Fagforening, og i den aftale var indbygget muligheden for resultatløn, i lighed med de ordninger der er indført på det offentlige område.»uden overenskomsten med 3F var vi dårligt stillet, så vi er yderst tilfredse med vores fagforening«siger Bo Hansen tv.»helt konkret har vi begge i december måned, fået en»ekstra julegave«på ca kroner hver«tilføjer Jimmy Jensen th. Boligforeningens kompost omsætter madaffald til plantegødning, som bruges i andelsboligforeningens bede og busketter. Jimmy Jensen»fodre«komposten med lidt savsmuld for at nedsætte væskemængden i komposten kroner i besparelser»ordningen med affaldssortering har som hovedsigte, at nedbringe restaffaldet og derved være med til at sikre et bedre miljø, men ordningen med resultatløn har gjort det endnu sjovere at arbejde med affaldssortering«siger Jimmy Jensen, som har været vicevært i boligforeningen omkring 9 år. I starten havde boligforeningen kun sortering af papir, flasker og storskrald, samt kompostering af køkkenaffald. Men nu er affaldssorteringen udbygget med 9 forskellige sorteringer med alt lige fra elektronikaffald til genbrugstøj.»vi har sparet boligforeningen for 2 restaffaldscontainere med to tømninger om ugen, derved har boligforeningen sparet omkring kroner årligt, fordi man kun betaler for restaffaldet«, fortæller kollega Bo Hansen som har været ansat i boligforeningen i 2 år. Sammen med værdien af flaskesortering har boligforeningen sparet omkring kroner årligt i affaldsudgifter, og den gevinst skal de ansatte også have del i, på grund af aftalen om resultatløn.»helt konkret har vi begge i december måned, fået en»ekstra julegave«på ca kroner hver, svarende 14

15 Gårdmand til halvdelen af den besparelse boligforeningen har haft på affaldssorteringen og det skyldes udelukkende vores overenskomst med aftale om resultatløn,«fortæller en glad Jimmy Jensen. Plastikposer i kompostbeholderen Resultatlønaftalen indebærer at boligforeningen og de ansatte deler i porten, hvis de ansatte kan spare penge for boligforeningen. Arbejdet med affaldssortering består i at pakke storskraldet så det ikke fylder for meget, samt sikre at de opsatte containere kun indeholder det rigtige affald»ikke alle beboere er lige gode til at sorterer deres affald, så vi må ofte fjerne en plasticpose fra kompostbeholderen eller fx flytte el-skrot fra restcontaineren over i den rigtige beholder, som er beregnet til el-artikler«fortæller Bo Hansen. Ordningen med resultatløn har medført at de ansattes engagement er steget, således, at der er gået sport i at sørge for den bedst mulige affaldssortering.»uden aftalen om resultatløn vil boligforeningen nok have fortsat med ordningen, men der er ingen tvivl om, at når vi samtidig kan tjene penge på affaldet, så øger det interessen, og det er jo både til boligforeningens og vores fordel. I 2004 fik vi kroner udbetalt så ordningen er blevet udbygget«fortæller Jimmy mens han fisker en plastikpose op af kompostbeholder, som han netop er ved at»vende«så der kan komme ilt rundt i komposten. Overenskomsten giver tryghed Overenskomsten mellem boligforeningen og 3F Bygge-. Jord og Miljøarbejdernes Fagforening (tidl. Gartnernes Fagforening. red.) har betydet meget for de to viceværter.»uden overenskomsten med 3F var vi dårligt stillet, så ANLÆGSGARTNER Kurser og efteruddannelse For yderligere oplysninger, brochure og tilmelding kontakt kursussekretær Lisbeth Safeldt på telefon eller mail lis@eanord.dk Peder Oxes Allé Hillerød Tlf info@eanord.dk Boligforeningen har sparet 2 restaffaldscontainere med to tømninger om ugen, derved har foreningen sparet omkring kroner årligt, fordi man kun betaler for restaffaldet. vi er yderst tilfredse med vores fagforening«siger Bo Hansen og fortæller en historie fra hans sidste arbejde, i en anden boligforening, hvor bestyrelsen behandlede de ansatte dårligt og uden respekt, fordi der ikke var overenskomst.»overenskomsten giver os sikkerhed for, at vores arbejdsvilkår ikke kan ændres over en nat, hvis bestyrelsen skiftes ud. Men alligevel planlægger jeg kun to år ud i fremtiden, for vi ved jo aldrig om der kommer en ny bestyrelse på en generalforsamling som vil ændre vores ansættelse«, siger Jimmy Jensen og tilføjer, at den nuværende bestyrelse er gode arbejdsgivere som har stor forståelse for medarbejderne, hvilket også afspejler sig i den overenskomst boligforeningen har indgået med 3F. Aftalen giver bl.a. de ansatte en grundløn på ca og en arbejdsgiverbetalt pension på 14,8 %, hertil kommer op til 10 betalte fridage. Ordningen skal udbredes De to viceværter er enige om at ordningen om resultatløn bør bredes ud til andre boligforeninger»det er alle tiders redskab til at sikre et godt miljø og bedre økonomi til både de ansatte og boligforeningen, og arbejdet med affaldssortering er overkommeligt. Vi bruger lidt tid om morgenen med at flytte affaldet fra de forkerte containere over i de rigtige beholdere og dertil kommer selvfølgelig tiden med at passe og pleje komposten«fortæller Bo Hansen mens han bekymret besigtiger en nyrenoveret port til gården, som netop er blevet overmalet med graffiti. Muligheden for at udbygge resultatløns ordningen til andre områder, er begge viceværter lidt mere usikre på,»besparelsen på affaldssortering er nem og overskuelig at gøre op. Mange af de andre opgaver vi laver hører jo med som en del af vores normale arbejde og kan derfor ikke indgå i ordningen«slutter Jimmy Jensen. 15

16 LandboUngdom Minister begunstigede LandboUngdom med 5 millioner kroner Fødevareministeren tildelte penge til vennerne hos Landbo- Ungdom og 4H til særlige aktiviteter på landbrugsområdet, samtidig blev andre organisationer herunder det daværende SiD holdt udenfor det gode selskab. Miljø- og arbejdsmiljøkonsulent, Jesper Lund-larsen I gennem mange år har dansk lovgivning været således, at LandboUngdom og 4H har været på Finansloven, idet de har fået et tilskud til deres aktiviteter og konsulentordninger. Da det med udgangen af 2003, var sådan at tilskuddet til LandboUngdom og 4H konsulenterne bortfaldt, mente Fødevareministeriet at de var nødt til at gøre noget, for at sikre at disse to organisationers fortsat kunne overlevelse, derfor udsender man i juli 2004 et udkast til en ny bekendtgørelse, der specifikt pegede på at LandboUngdom og 4H skulle have et særligt tilskud til aktiviteter i landdistrikterne, og dette tilskud skulle udgøre ca. 5 millioner kr. SiD protesterede over særbehandling Denne bekendtgørelse bliver sendt til høring i blandt andet det daværende SiD. Som syntes at ideen om at fremme aktiviteter i landdistrikterne var gode men gjorde indsigelser overfor, at ikke også andre organisationer herunder SiD, kunne få del i dette tilskud. Samtidig gjorde vi Fødevareminister Hans Christian Smidt opmærksom på, at SiD mente at det var en usaglig forskelsbehandling at give tilskud til to specifikke organisationer. Desværre hjalp vores protest ikke i første omgang, idet de to organisationer får deres tilskud i 2004, men protesten resulteret dog i, at Fødevareministeriet endnu engang må revidere deres bekendtgørelse om tilskud. Og i juli 2005 fremsender ministeriet endnu engang et udkast til en tilskudsordning. Heri står at man kan få tilskud til aktiviteter for børn og unge der øger interessen for jordbrugserhvervene. Der er bare lige det, at aktiviteter i landdistrikterne ikke er ensbetydende med, at det behøver at have med jordbrug at gøre, derfor protesterer vi endnu engang over bekendtgørelsen, idet vi syntes at også vores ungdomsafdelinger skal have mulighed for at søge tilskud til aktiviteter for unge i landdistrikterne. Ny protest giver resultat Endnu engang må ministeriet bøje sig og det resulterer i at ministeriet i oktober 2005 udsender en ny bekendtgørelse, der har taget hensyn til vores indsigelser, således at alle kan søge, desværre er det bare sådan at ansøgningsfristen er meget kort, ca. 3 uger. Det får så andre organisationer til endelig at vågne op og de protesterer over denne korte ansøgningsfrist, så endnu engang må ministeriet bøje sig, og udsætte bekendtgørelsen. I februar 2006 er der nu kommet et nyt udkast til bekendtgørelse om støtte til aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne. Her står at der kan ydes tilskud til forskellige aktiviteter, blandt andet Information om ansøgernes aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne Uddannelse og kompetenceudvikling af ansøgerens medlemmer, herunder uddannelse af instruktører og konsulenter Styre netværket i landdistrikterne for unge med henblik på uddannelse i erhverv, der er knyttet til landdistrikterne Med ovennævnte beskrivelse et det nu muligt for de lokale 3F afdelinger og for 3F Ungdom at få støtte til aktiviteter rundt om i landdistrikterne, for at aktivere unge og også komme i kontakt og dialog med dem. Der vil i alt være 15 mio. kr. i tilskud, og man vil kunne få et tilskud på op til 50 % af udgifterne, dog er det således at aktiviteten der beløber sig til under kr. ikke kan få tilskud. Man kan ikke få dækket egen eller ansattes løn, men det kan være en del af de 50 % som man selv skal betale. Ansøgningsfristen er 1. april 2006, og aktiviteten skal være sluttet senest med udgangen af Bekendtgørelsesudkastet kan ses på dk under landdistrikter. Jeg skal på det kraftigste opfordre til, at man rundt om i landet nu går i gang med at skabe ideer til aktiviteter og får sendt ansøgning ind rettidigt. 16

17 LandbrugUngdom S vil til bunds i sag om LandboUngdom Fødevareministeren kan forvente at blive kaldt i samråd om sin rolle i sagen om øremærkning af landdistriktsmidler til landbrugets organisationer. Socialdemokraterne vil nu have skabt fuld klarhed over fødevareminister Hans Chr. Schmidts rolle i sagen omkring øremærkning af landdistriktsmidler til LandboUngdom og 4H. Her står han anklaget for ikke tids nok at have ændret reglerne, så også andre organisationer også kan søge fra denne pulje. Ifølge den socialdemokratiske fødevareordfører Jens Peter Vernersen er der stadig alt for mange dunkle punkter i sagen, selvom Hans Chr. Schmidt i en redegørelse fra december 2005 forsøgte at smøre ansvaret af på sine embedsmænd.»det er helt tydeligt, at Hans Chr. Schmidt forsøger at placere aben i direktoratet. Men for mig at se er der blot tale om abeflytteri. Vi skal have skabt fuld klarhed om ministerens ansvar for, at pengene var øremærket til LandboUngdom og 4H, siger Jens Peter Vernersen«. FAKTABOX Landdistriktprogrammet Landdistriktsprogrammet er udarbejdet i Fødevareministeriet i samarbejde med Indenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og en række organisationer efter Europa-Kommissionens retningslinjer. Danmark og EU har afsat i alt syv milliarder kroner til at støtte udvikling af landdistrikterne i Danmark i perioden fra 2000 til og med Det næste landdistriktsprogram løber fra 2007 til 2013 og er for tiden ved at blive planlagt. Kilde: Tidl. fødevareminister Hans Chr. Schmidt gav tilladelse til en særlig bekendtgørelsen om tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne på fem millioner som kun var øremærket til Landbo- Ungdom og 4H, selvom andre organisationer også laver aktiviteter på landbrugsområdet her i blandt 3F-ungdom. Vildledning af Folketinget Kernen i sagen er, i hvilket omfang Hans Chr. Schmidt blåstemplede, at bekendtgørelsen om tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne på fem millioner kroner om året var øremærket til landbrugets ungdomsorganistioner LandboUngdom og 4H, da han startede som fødevareminister i starten af august Det var på dette tidspunkt, at en ny bekendtgørelse var under udarbejdelse, som endte med at tage højde for klager fra blandt andre SiD over, at puljen var øremærket til LandboUngdom og 4H. Statsministerens rolle undersøges Også statsminister Anders Fogh Rasmussens rolle skal undersøges til bunds, mener Jens Peter Vernersen. Da puljen blev etableret i slutningen af 2003, skete det nemlig med Anders Fogh Rasmussens velsignelse, da LandboUngsom og 4H havde klaget deres nød til ham over ikke længere at være på finansloven. Se dette link Det henviser til Kolding Tekniske skole som igen i år afholder diverse kurser samt efteruddannelser for eksempelvis dyrepassere. Det er muligt at tage 2 kurset, hvis du og dine kollegaer endnu ikke har fået det. Det er obligatorisk, når man arbejder med forsøgsdyr. Der er også mulighed for at tage kurser omkring opstart af hestepension, adfærd, miljøberigelse og etik, samt fodring af eksotiske pattedyr. Kort sagt lidt for os alle som arbejder med dyr til hverdag. 17

18 Landbrug 3F på Agromek Af Jørgen H Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Den Grønne Landsbrancheklub. I år var det første gang at 3F fik lov til at komme med på Agromek. Agromek er landbrugets årlige fagmesse der afholdes hvert år i januar. Midt i Messecenter Herning blandt traktorer, mejetærskere, malkerobotter og levende dyr havde 3F en udstillingsstand med temaet illegal arbejdskraft. Standen var bygget op som den var fundet, under en 3F aktion mod illegal arbejdskraft, hvor man fandt 3 mand der arbejdede illegalt. De boede i en gammel campingvogn med plads til 2 mand. Når de skulle vaskes eller i bad havde de en murerbalje med vand. Toilettet var en graveskovl man skulle bruge når man skulle forrette sin nødtørft. Interessen var stor og fik stor mediedækning med avis artikler og TV indslag. 3F var repræsenteret på standen med forretningsfører Morten Fischer Nielsen og konsulent Kurt Hedemand, derudover deltog en række faglige 3F ere. Mange af de gæster der besøgte standen var godt tilfredse med det store arbejde 3F gør for at begrænse antallet af illegale arbejdere. Der var mange der kom og spurgte til overenskomsten, løn, arbejdstid, overtidsbetaling og En landmand sammen med sin legale litauerske landbrugsmedhjælper i diskussion med forretningsfører i 3F Morten Fisher Nielsen pension. Blandt de mange gæster der besøgte 3F stand var også arbejdere og praktikanter fra østlandene som havde spørgsmål om løn og arbejdsforhold. En god håndfuld nye medlemmer blev det også til. En del gæster kom at nysgerrighed for at se hvad 3F laver på en landbrugsmesse, det gav mange gode diskussioner og snak om hvad fagforeninger laver og bruger kontingentkronerne til. Mange af de gæster der besøgte standen, var meget interesseret i den information det var tilgængelig på standen. En succes vi bør overveje at gentage fordi det giver en god kontakt til landbrugshvervet. 3F indgår aftale om fyringer ved fugleinfluenza Ny aftale gør det muligt at fyre 3F ere fra den ene dag til den anden som konsekvens af fugleinfluenzaen. Til gengæld skal de ansættes igen, når produktionen bliver genoptaget. Når fugleinf luenzaen kommer til Danmark, kan arbejdsgivere inden for det grønne område afskedige 3F ere fra den ene dag til den anden uden normalt opsigelsesvarsel, fordi der er tale om en såkaldt force majeure-situation. Til gengæld skal de ansætte medarbejderne igen, når - eller hvis - produktionen bliver genoptaget. Det er essensen af en aftale, som 3F s Grønne Gruppe har indgået med GLS-A (Gartneri-, Skov og Landbrugets Arbejdsgivere). Fordel for 3F ere Ifølge aftalen må arbejdsgiverne først begynde at afskedige personalet efter besætningen er blevet slagtet, og der er blevet ryddet op og gjort rent efter den. 3F og GLS-A har lavet aftale om forkortet opsigelse for ansatte indefor fjerkræ produktion hvis fugleinfluenzaen kommer til Danmark. Arne Grevsen, formand for 3F s Grønne Gruppe, er godt tilfreds med den nye aftale. Fordelen for os er, at 3F erne bliver i arbejde så længe, der er arbejde at udføre, siger han. Denne aftale dækker kun ansatte inden for det grønne område og altså ikke 3F ere på fjerkræsslagterier, som arbejder under andre overenskomster. Parterne på det grønne område har aftalt at holde tæt kontakt, så længe fugleinfluenzaen truer med at komme til Danmark. 18

19 Elever Statslige elevlønninger for gartner og dyrepasserelever gøldende fra den 1/ til den 1/ Over 18 år Stedtillæg VI løn Stedtillæg lll 1 år 0, , ,032 0, , ,732 2 år 0, , ,038 0, , ,878 3 år 0, , ,295 0, , ,793 4 år 0, , ,302 0, , ,939 Under 18 år Stedtillæg VI løn Stedtillæg lll 1 år 0, , ,273 0, , ,280 2 år 0, , ,279 0, , ,427 3 år 0, , ,536 0, , ,341 4 år 0, , ,543 0, , ,488 Når man fylder 18 år overflyttes man til satsen, der er anført for elever over 18 år. Kommunale/Amtslige elevlønninger pr. 1. januar 2006 Overenskomsten vedrørende specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte stuktører, faglærte murere m.fl. Månedsløn: Elever der er fyldt 25 år ved ansættelsen: Skalatrin 11 Gr. 0 Gr. 1 Gr. 2 Gr. 3 Gr , , , , ,58 Elever der er fyldt 21 år ved ansættelsen: Skalatrin 3 Gr. 0 Gr. 1 Gr. 2 Gr. 3 Gr , , , , ,58 Øvrige elever: Skalatrin 3 Sidste uddanelesesår 86% Andetsidste uddannelsesår 75% Øvrig udd.tid 64% Gr. 0 Gr. 1 Gr. 2 Gr. 3 Gr , , , , , , , , , , , , , , ,77 Deltag i forårets fedeste weekend med 3FU! Den 31. marts-2. april 2006 slår 3F Ungdom dørene op på Fredericia Tekniske Skole til en sjov weekend med workshops, debatter, faglighed, mødet med andre unge i landet og ikke mindst en på opleveren! Weekenden er for alle unge 3F ere til og med de 30 år, så tilmeld dig fluks! Dagene bliver præget af en masse socialt, spændende workshops, gode debatter, en masse faglighed og hygge med mange nye mennesker. Vi er på Fredericia Tekniske Skole hele weekenden, så find soveposen frem og mød os fredag den 31. marts! Der vil blive arrangeret bustransport fra hele landet så det er bare om at springe på! Du kan tilmelde dig på www-3fu.dk eller i din lokale 3F afdeling 19

20 Offentligt ansatte Kirkegårdsansatte mødes på tværs af landet Bedre uddannelse og arbejdsmiljø var hovedingredienserne på årsmødet for Landsbrancheklubben for Kirke og Kirkegårde i 3F. Af: Hanne Gram forhandlingssekretær i den offentlige gruppe. Den 27. og 28. januar i år holdt landsbrancheklubben årsmøde i Svendborg med deltagelse af 50 3Fére og der var en god stemning. Emnerne for årsmøde var: Uddannelse ved Kaj Andersen Arbejdsmiljø ved Kristine Jensen Nyt fra de enkelte kirkegårde Oplæg»at møde mennesker i krise«ved Ester Hummel Vores ordinære branchemøde. Uddannelse har været et af de indsatsområder bestyrelsen har arbejdet med i det forgangne år. Ideen var at samle kursus- og efteruddannelsesmuligheder for kirkegårdsansatte i et katalog, så man nemt kunne finde inspiration og informationer. Kompetencepakken er opdelt i 5 indsatsområder. Den mest interessante for vores medlemsgruppe er Kompetencefonden, som giver mulighed for at søge KURSUSTILBUD Lokale regionskurser strukturreformen Den offentlige gruppe har sammen med oplysningsafdelingen planlagt nye kurser om strukturreformen. Her får du mulighed for at blive opdateret på det sidste nye om strukturreformen og få sat det lokale netværk i fokus. Kurserne afvikles som dagskurser. Region Midtjylland marts Golf Hotel Viborg Region Nordjylland marts i 3F Aalborg. Region Syddanmark og Region Sjælland afviklede deres kurser inden Grønt 3F-Punkt kom på gaden. Vi opfordrer tillidsfolk og afdelingsfolk at tilmelde sig det kursus, der er planlagt i deres region bl.a. fordi der lægges vægt på muligheden for lokal erfaringsudveksling. Læs mere om kurserne i cirkulære nr. 914 udsendt den 18. januar Landsbrancheklubben for Kirke og Kirkegårde i 3F har stor opbakning og ved sidste årsmøde deltog omkring 50 3F ere fra hele landet. Arkiv foto. midler til mange former for kurser og efteruddannelse. Midlerne søges på baggrund af en medarbejderudviklingssamtale (MUS). Der er især lagt vægt på en indsats overfor de kortuddannede. Første ansøgningsrunde var i oktober Fra vores område var der 12 ansøgninger. Der kommer nye ansøgningsrunder i 2006, 2007 og Det er bestyrelsens mål, at der skal komme flere ansøgninger fra vores medlemsgruppe. I 2005 blev det nye uddannelseskatalog for kirkegårdsansatte sendt ud. Uddannelseskataloget kan også findes på Kurser om personlig udvikling Den efterfølgende debat om kursus og efteruddannelse bragte mange spørgsmål op og her er nogle af svarene på dem: Alle i staten skal have en efteruddannelsesplan, som fastlægges på en MUS-samtale. Det er kirkegårdslederen eller kontaktpersonen, man afholder MUS-samtale med. Når man søger om midler fra Kompetencefonden, så søges der om midler til kursusudgifter, vikarløn og kørselsudgifter. Kursus eller efteruddannelse behøver ikke at være 20