Symptomlindring i palliativ behandling
|
|
- Kjeld Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PALLIATION 1283 Symptomlindring i palliativ behandling Anders Bonde Jensen, Bodil Jespersen, Torben W. Jespersen & Mette Asbjørn Neergaard I artiklen gennemgås behandlingen af de mest almindeligt forekommende symptomer hos cancerpatienter i et palliativt forløb med fokus på de behandlinger, der kan iværksættes i patientens eget hjem. BIOGRAFI: Anders Bonde Jensen er speciallæge i onkologi, ph.d. Han er overlæge og er som de næste forfattere tilknyttet Det Palliative Team, Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital. Bodil Jespersen er speciallæge i anæstesiologi og overlæge. Hun har Diplomuddannelse i palliativ medicin og er medlem af DSPaM s bestyrelse. Torben W. Jespersen er speciallæge i anæstesiologi og overlæge. Han har Diplomuddannelse i palliativ medicin. Mette Asbjørn Neergaard er speciallæge i almen medicin og skriver ph.d.- afhandling om palliation i primærsektoren på Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet. Hun er medlem af DSPaM s bestyrelse og initiativtager til Forskningsnetværket i Palliation ( ANDERS BONDE JENSENS ADRESSE: Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. abjen@as.aaa.dk Palliativ indsats består i»at fremme livskvaliteten hos patienter og deres familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art«(1). Den største patientgruppe med behov for palliativ indsats er uhelbredeligt syge cancerpatienter. I Danmark dør mere end ca patienter af kræft om året (2), og mere end af disse patienter forventes at have et behov for en palliativ indsats i den sidste fase af sygdommen. Hertil kommer patienter med ikkemaligne sygdomme, hvor der også kan være et palliationsbehov, fx kardiologiske, lungemedicinske og neurologiske patienter samt aids-patienter. En stor del af den palliative indsats foregår i eget hjem, og meget peger på, at hovedparten af patienterne og de pårørende ønsker, at den sidste tid og døden foregår i hjemmet (3). Der er derfor brug for fokus på den palliative indsats i patientens hjem. Palliativ indsats er i høj grad en tværfaglig indsats, der stiller store krav til samarbejde. Der kræves både et godt samarbejde mellem professionelle og patient/ familien og mellem egen læge og hjemmeplejen, men også et velfungerende samarbejde mellem primærsektoren, spe indd :54:29
2 1284 PALLIATION cialistteam og hospitalssektoren er påkrævet. En vigtig del af den palliative indsats er symptomlindring, og ansvaret herfor ligger primært hos de involverede læger. En forudsætning for symptomlindring er erkendelse af symptomerne og lægens viden om behandlingsmuligheder eller om muligheder for vidensopsporing, fx via Dansk Selskab for Almen Medicins kliniske vejledning om palliation (www. dsam.dk/flx/publikationer/kliniske_ vejledninger) og supervision. Symptomlindring Patienter med uhelbredelig cancersygdom har ofte adskillige belastende symptomer, og i nogle situationer kan behandlingen af et symptom forværre et andet. Således kan den sløvende effekt af de opioider, som bruges til lindring af patientens smerter, forværre den træthed, som patienten også generes af. Ved planlægning af den palliative behandling er det derfor essentielt at starte med en grundig anamnese, hvor man afdækker alle de problemer, patienten oplever i relation til sin sygdom. Det vil ofte være umuligt at afhjælpe dem alle på en gang, hvorfor det er afgørende, at behandlingen primært søger at afhjælpe de symptomer, der generer patienten mest. Der skal derfor laves en prioritering af symptomerne sammen med patienten. I planlægningen af behandlingen er det vigtigt, at man sørger for at være forudseende. Hvis patienten skal kunne opholde sig i eget hjem, er det væsentligt, at der lægges planer for, hvordan symptomforværring skal takles, og at både patienten, dennes eventuelle pårørende og hjemmeplejen er informeret om disse planer og kan iværksætte dem ved behov. Behandlingen af de enkelte symptomer bør være aggressiv med henblik på at opnå hurtig lindring. Patienten har ofte ikke tid til at vente på en langsom dosiseskalering af for eksempel opioider. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle bivirkninger ved behandlingen, idet patientens gener udgøres af summen af symptomer fra sygdommen og bivirkninger til behandlingen. I det følgende vil en række af de almindeligste symptomer og behandlingen heraf blive gennemgået. Smerter Smerter kan defineres som»en perceptuel proces, hvis kvalitet og intensitet er stærkt influeret af den særlige forhistorie, det enkelte individ har, af den mening individet lægger i den smerteproducerende situation og af den sindsstemning, individet befinder sig i«(4). Dvs., at smerteperceptionen er en subjektiv størrelse, som er svær at måle. Patienten og familien kan være i en eksistentiel krise, og psykologiske og sociale faktorer indvirker i udtalt grad på smerteperceptionen. Derfor kan det være vigtigt at få anamnesen suppleret fra samleveren eller anden nærtstående person i patientens netværk. SMERTEANAMNESE En detaljeret/sufficient smerteanamnese tager tid, men giver behandleren den nødvendige information og patienten følelsen af at blive lyttet til. Følgende bør afklares: 8696.indd :54:32
3 PALLIATION 1285 Fig. 1. Ikkemedicinsk behandling af dyspnø. Foto: Århus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling Hvor? Den nøjagtige smertelokalisation vises eller tegnes. Brug evt. et smertekort. Hvornår? Begyndelsestidspunktet, konstante eller anfaldsvise, provokerende og/ eller lindrende faktorer. Hvordan? Smertens karakteristika (sviende, brændende, borende, jagende etc.) Lad patienten beskrive med sine egne ord. Hvor meget? Indvirkning på patientens dagligdag. Evt. kan en VAS-skala 0 10 eller smertedagbog bruges til at monitorere symptomudvikling. Medicinanamnese. Hvilke stoffer har patienten prøvet, i hvilke doser og med hvilke virkninger/bivirkninger? Hvorfor? Især ved kræftpatienter kan disse spørgsmål give værdifuld viden om patientens informations- og erkendelsesniveau og psykiske tilstand. SMERTETYPER Man opdeler smerter i forskellige kvaliteter. De to vigtigste hovedgrupper er de nociceptive og neurogene smerter. Dette er en vigtig opdeling, da de hyppigst anvendte opioider har god effekt på nociceptive smerter, men sædvanligvis ringe 8696.indd :54:32
4 1286 PALLIATION eller ingen effekt på de neurogene smerter. Nociceptive somatiske smerter er som regel lette at diagnosticere og behandle. Nociceptive viscerale smerter er vanskeligere at behandle. Det sympatiske nervesystem kan være påvirket, således at patienten får kvalme og svedudbrud, og der kan forekomme blodtryks- og pulsændringer. Diagnosen vanskeliggøres desuden af forekomsten af meddelt smerte. Fx ses, at en proces (absces eller metastase) mellem leveren og diaphragma kan give smerter i højre skulder. Neurogene smerter kan være vanskeligere at diagnosticere. En del patienter udvikler neurogene smerter på benign basis, fx efter operation (amputation, thorakotomi og mastektomi), og ca. 40% af alle døende kræftpatienter vil udvikle en neurogen smertekomponent forårsaget af sygdomsprogression. Patienterne har ofte føleforstyrrelser i form af både nedsat (hypoæstesi) og øget følsomhed (allodyni) i det afficerede område. Ved allodyni kan selv let berøring føles smertefuld. MEDIKAMENTEL BEHANDLING Målet med smertebehandlingen er, at patienten opnår smertefrihed i hvile og tilfredsstillende smertelindring ved aktivitet. Der tilstræbes altid en god nattesøvn. Dette mål kan næsten altid nås hos cancerpatienter. Nonmedikamentel behandling (fysioterapi, afspænding, visualisering m.m.) bør anvendes som supplement til den medikamentelle smertebehandling. Grundprincipperne i den medikamentelle smertebehandling er: 1. Peroral behandling, hvis muligt. 2. Hver smertekvalitet behandles for sig. 3. Langtidsvirkende opioider som basisbehandling og et hurtigtvirkende opioid til gennembrudssmerter. 4. Opioidrotation ved manglende effekt eller bivirkninger til den givne behandling. 5. Tæt opfølgning af patienten. NONOPIOIDER Paracetamol bør indgå som fast basisbehandling så længe som muligt. Således fandt man i en dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse omfattende cancerpatienter i opioidbehandling, at patienter, som fik paracetamol, havde det betydeligt bedre end placebogruppen mht. smerter og almenbefindende (5). Paracetamol har også en morphinbesparende effekt. NSAID-præparater har ikke nogen betydende plads i palliativ smertelindring pga. langtidsbivirkningerne. OPIOIDER Ved gennemgang af litteraturen synes der ikke at være forskel på de forskellige opioiders analgetiske effekt ( Alle opioider synes at have en vis om end beskeden effekt på neurogene smerter. Der er forskel på opioidernes metabolisme og dermed på deres bivirkningsprofil. Patientens kliniske tilstand kan påvirke valg og administrationsmåde af opioider. MORPHIN Morphin er fortsat førstevalgsopioid ved palliativ behandling. De fleste patienter tåler morphin godt uden væsentlige bivirkninger. Biotilgængeligheden for 8696.indd :54:34
5 PALLIATION 1287 morphin indgivet peroralt er 20 60% (ca. 1 / 3 ). Man bør være opmærksom på, at mor phin har aktive metabolitter, som overvejende udskilles renalt: morphin-6- glukuronid som har analgetisk og sederende effekt, samt morphin-3-glukuronid som kan forårsage myoklonier og dysæstesier. Ved nedsat nyrefunktion kan patienten derfor blive utilsigtet sløv. Ca. 1% af den danske befolkning får hallucinationer af morphin. Der er ingen tolerans til denne bivirkning, som med det samme skal medføre konvertering til andet opioid. OXYCODON Biotilgængeligheden for oxycodon indgivet peroralt er 60 80% (ca. 2 / 3). Oxycodon er ca. dobbelt så potent som morphin, 10 mg oxycodon svarer til 20 mg morphin. Det er ikke afklaret, om oxycodon har bedre effekt på neurogene smerter end andre opioider. Mens nye undersøgelser tyder på, at oxycodon måske har en mere specifik effekt på nociceptive viscerale smerter end morphin. Oxycodons rolle ved nyreinsufficiens er uafklaret. Indtil videre tilrådes kun fentanyl eller methadon ved nedsat nyrefunktion. FENTANYL Fentanylplaster kan anvendes, når patienten ikke kan tage tabletter pga. synkebesvær eller gastrointestinale problemer som fx ileus. Plasterbehandling er desuden velegnet til ældre patienter med nedsat compliance. Et fentanylplaster 12,5 µg/time svarer til tabl. morphin 30 ( 45) mg/døgn peroralt. Fentanylplaster er dog ikke velegnet til patienter, hvor smerterne er meget vekslende og hvor en tilfredsstillende fast smertelindring endnu ikke er opnået, ligesom der kan være problemer med utilsigtet sedering ved anvendelse hos svært kakektiske patienter uden subkutane fedtdepoter, da fedtdepoterne virker som reservoir for fentanyl. METHADON Det er vist, at ved manglende effekt af anden opioidbehandling kan ca. 80% af patienterne blive sufficient smertedækket inden for fem dage ved skift til methadon, især hvis der er en neurogen smertekomponent. En opioidrotation fra højdosis-morphin eller andet opioid til methadon er imidlertid en specialistopgave og kræver tæt opfølgning af patienten. Halveringstiden for methadon varierer fra 5 til 150 timer, og der kan derfor være lang tid til steady state. Der er beskrevet respirationsdepression medførende døden ved konvertering fra højdosis-opioidbehandling til methadon, hvorfor man bør overveje at indlægge patienten ved en konvertering til methadon. GENNEMBRUDSSMERTER Ved opioidbehandling bør der være mulighed for behandling af gennembrudssmerter. P.n.-opioiddosis ved smertegennembrud er 10 15% af den samlede døgndosis, givet som hurtigtvirkende opioid. Hyppige gennembrudssmerter kan skyldes svigt i grundsbehandlingen, som i givet fald må justeres. Aktivitetsudløste gennembrudssmerter kan være vanskelige at forebygge, da det ofte vil medføre en overdosering af patienten. Spontane, stimulusuafhængige gennembrudssmerter er oftest selvlimiterende og forsvinder, før konventionelle opioider har klinisk ef indd :54:34
6 1288 PALLIATION Symptomer omfatter både fysiske, psykiske og sociale problemer. I den palliative behandling er det vigtigt: at få afdækket alle patientens væsentlige problemer at få prioriteret indsatsen sammen med patienten at behandle symptomerne aggressivt, så hurtig lindring opnås at være forudseende at indgå klare aftaler om forløbet at patient og hjemmeplejen har mulighed for at handle ved symptomforværring Boks 1. Palliativ behandling. fekt. Smerteanfaldene er som regel ens fra gang til gang. Det er imidlertid en hyppig tilstand; således viste en undersøgelse blandt hospicepatienter, at 89% af 245 patienter havde spontane gennembrudsmerter. Hos 73% af patienterne varede smerterne under 30 min, hos 18% varede de kun 1 5 min. Det er en vigtig pædagogisk opgave at forklare patienten dette, således at han/hun bliver fortrolig med gennembrudssmerten; derved kan behovet for pn.-opioider mindskes. SEKUNDÆRE ANALGETIKA Neurogene smerter behandles med tricykliske antidepressiva (TCA) og/eller antiepileptika. De hyppigste anvendte TCA er imipramin, nortriptylin og amitriptylin i doseringer fra 10 til 75 mg dagl. Amitriptylin virker sederende, hvilket kan udnyttes ved dårlig nattesøvn. Af antiepileptika anvendes især gabapentin, pregabalin, carbamazepin, oxcarbazepin og valproat. Gabapentin ( mg dagl.) og pregabalin ( mg dagl.) har færrest bivirkninger. Duloxetin er et relativt nyt antidepressivt middel som har en dokumenteret effekt på neurogene smerter. Den analgetiske dosis er mg dagl. Bivirkningsprofilen på præparatet er gunstig (6). Obstipation Symptomer på obstipation hos den svækkede palliative patient kan forveksles med symptomer af anden ætiologi hos den syge. F.eks. er obstipation i 30% af tilfældene årsagen til kvalme hos den palliative patient. En sufficient afføringsanamnese er således vigtig. FOREKOMST Stort set alle palliative patienter vil opleve obstipation som et generende symptom på et tidspunkt i deres sygdomsforløb. ÅRSAGER Årsagerne til obstipation er ofte multifaktorielle og synergistiske. Obstipation ses også ved andre konkurrerende sygdomme som diabetes mellitus, hjertesygdom og depression. I begyndelsen af det palliative forløb er årsagerne ofte medikamentelle. Hyppigst er det opioidbehandling, der er hovedårsagen. Senere i forløbet ses tumorrelaterede årsager, og i det helt terminale stadie bidrager nedsat mobilitet og almen svækkelse til problemet. Af de medikamenter, der medfører obstipation, er opioider de vigtigste. Der er kun ringe forskel på opioidernes obstiperende effekt, og i den daglige klinik er den næppe erkendelig. Opioiderne påvirker tarmsystemet ved at øge tonus ved ileocaecalstedet og anal sphincter, reducerer den peristaltiske komponent af mobiliteten i tynd- og tyktarm, øger elektrolyt indd :54:35
7 PALLIATION 1289 og vandabsorptionen i tyndtarmen og nedsætter defækationsrefleksen. Præparater med antikolinerg effekt, tricykliske antidepressiva, antihistaminer, NSAID-præparater, 5-HT3-antagonister, fx ondansetron, har også en obstiperende effekt. Visse former for kemoterapi kan virke obstiperende via en neurotoksisk påvirkning. Direkte tumorrelaterede årsager er kompression/infiltration retro- og intraperitonealt med påvirkning af tarmperistaltikken. Obstipation ses også som led i et paraneoplastisk syndrom og ved hypercalcæmi. I det terminale forløb ses dehydrering og elektrolytforstyrrelser som medvirkende årsager. Desuden skal man ikke underkende en institutionalisering af patienten med mangel på autonomi og det private rum som væsentlige årsager. SYMPTOMER Der ses aftagende afføringshyppighed med hårde fæcesknolde ofte medførende analfissur og hæmorroider, samt abdominalt ubehag med oppustethed, dårlig ånde og kvalme. Patienten kan have diffuse, ofte kolikagtige abdominalsmerter. Svær obstipation kan medføre sterkoral diaré og fækulente opkastninger. I svære tilfælde kan almentilstanden påvirkes, og patienten kan fejlagtigt tolke symptomerne som en hurtig sygdomsprogression. DIAGNOSE Først og fremmest anamnestisk. En objektiv undersøgelse af abdomen med rektal eksploration, evt. suppleret med en rtg.- oversigt over abdomen kan være informativ mhp. laxantiabehandlingen. BEHANDLING Profylakse: Enhver patient, som sættes i opioidbehandling, skal have profylaktisk laxantiabehandling. Dette gælder også ved brug af de såkaldte svage opioider som codein og tramadol. Hovedprincipperne i en profylaktisk behandling er, at der skal anvendes både peristaltikfremmende og osmotisk virkende midler. Der tilstræbes et for patienten habituelt defækationsmønster. Som peristaltikfremmende middel anvendes ofte bisacodyl eller picosulfat som orale dråber eller som enterotablet. Doseringen er meget varieret. I begyndelsen af sygdomsforløbet er 5 dr./5 mg 1 dagl. ofte tilstrækkeligt. I terminalfasen er det ikke usædvanligt med en kraftig øgning både i mængde og hyppighed til 20, 30, 40 dr./mg 2 4 dagl. Det kan være nødvendigt at bryde med princippet om, at peristaltikfremmende laxantia kun gives en gang dagligt. Som osmotisk virkende middel kan anvendes laktulose, parafinolie eller Movicol. Dosering efter effekt. Mange patienter får direkte lede ved indtagelse af disse midler, så en løbende rotation mellem midlerne kan til tider afhjælpe dette problem. Når patientens almentilstand forværres, skal man være opmærksom på, at Magnesia og bulk-midlerne som for eksempel»husk«er afhængige af, at patienten har et sufficient væskeindtag, da disse midler ellers kan virke obstiperende (7). MANIFEST OBSTIPATION Ved manifest obstipation, hvor patienten har symptomer på subileus, skal man overveje, om patienten skal indlægges. Der kan gives Movicol i stød-dosis, indd :54:35
8 1290 PALLIATION breve i 1 liter vand givet over 6 8 timer. Der suppleres med peristaltikfremmende laxantia. Hvis ampullen er fyldt med hård afføring, kan en manuel fjernelse være nødvendig efterfulgt af olieindhældning for at blødgøre den bagvedliggende afføring. Fosfatklysma gives efterfølgende for at stimulere peristaltikken og defækationsrefleksen. KOMPLIKATIONER En svær obstipation kan udvikle sig til regulær ileus. Denne akutte tilstand kan være livstruende, da der kan opstå coecumperforation med peritonitis. Patienten bør som regel indlægges. Konfusion og delirium Den terminale patients symptomatologi er ofte kompleks, symptomerne indbyrdes afhængige og med fælles ætiologi. En stor udfordring i den palliative behandling er at få diagnosticeret og behandlet delirtilstande hos den døende patient. Delir kan også opstå hos den ikke umiddelbart døende patient, hvor en målrettet indsats kan revertere tilstanden. Mere end 50% af patienterne husker episoden og er psykisk forpint af oplevelsen. Ved et ikke erkendt delir bliver anden symptomkontrol vanskeligere, ligesom det kan lede til indlæggelse eller forlænge en indlæggelse. Prodromalsymptomerne er ofte svære at erkende, da de begynder snigende med svingende intensitet over tid. De første symptomer er søvnforstyrrelser, desorientering, konfusion, ændret adfærd med irritabilitet, vrede/eufori, uro og angst. Delir er karakteriseret ved: Ændret bevidsthedsgrad: Bevidsthedsuklarhed i form af nedsat opfattelse af omgivelserne og svækket opmærksomhed, patienten kan let afledes. Søvnforstyrrelser med natlig forværring af symptomerne. Kognitiv dysfunktion: Svækkelse af umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse med relativ velbevaret langtidshukommelse. Desorientering i tid, sted, egne data. Ændret perception opfattelse (sanserne): Der er ofte syns- og hørehallucinationer. Vrangforestillinger og mistolkninger med glidende overgang til paranoia. Psykomotoriske forstyrrelser: Kan veksle mellem at være hyper- og hypoaktive (8). ÅRSAGER TIL DELIRIUM Den palliative patient har ofte været igennem et intensivt behandlingsforløb med kirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Patienten/familien har været igennem mange eksistentielle kriser. For at opnå en sufficient symptomkontrol er patienten desuden udsat for polyfarmaci. Der skal tænkes på følgende hyppigt udløsende årsager til delirium: D: Drugs: Opioiderne, TCA, glukokortikoider, og præparater med antikolinerg virkning. E: Emotionelle faktorer: Vrede, angst og depression. L: Lav Hb og hypoxi. I: Infektion: Særligt urinvejsinfektion, pneumoni og sepsis. R: Retention: Urinretention og obstipation indd :54:35
9 PALLIATION 1291 I: Intrakraniel sygdom: Primære hjernetumor, metastaser, infektion. U: Underhydrering: Dehydrering med ophobning af metabolitter. M: Metabolisk forstyrrelse: Hypercalcæmi og hyponatriæmi, diabetes. Desuden skal man overveje, om patienten har abstinenssymptomer. Patienten kan være blevet immobiliseret og har måske ikke samme adgang til tobak, alkohol eller medicin som tidligere. Familien er måske ikke vidende om et pågående misbrug. DIAGNOSE Der er tale om en klinisk diagnose. MMSE (mini mental state examination) kan være en hjælp, særligt hvis man kan sammenligne med tidligere test. En hurtig og informativ test er at lade patienten skrive sit navn og adresse med blyant på papir. BEHANDLING Overvej, om der er udløsende årsager, der skal behandles/korrigeres. Er der brug for blodprøver eller billeddiagnostik? Overvej, om patienten kan forblive i hjemmet ved aflastning af de pårørende med fast vagt, særligt om natten, eller om patienten skal indlægges. De pårørende er ofte chokerede over patientens situation og adfærd. Forklar mekanismerne ved delir, og hvordan de kan dæmpe patientens symptomer ved en rolig adfærd. Hvis man prøver at korrigere patientens adfærd, opstår der derimod ofte konflikt med forværring af symptomerne til følge. Skab genkendelige omgivelser med minimal uro, en behagelig rumtemperatur og dæmpet belysning. Sluk støjende radio og tv. Forsøg at få en normal døgnrytme. Ren og tør seng er en selvfølgelighed. Gennemgå patientens medicinliste mhp. sanering og evt. seponering af unødig medicin. Vurder om der skal foretages en opioidrotation. Hvis patienten er i hjemmet, og der er mistanke om dehydrering, kan der gives ml saltvand subkutant via en»sommerfugl.«den MEDIKAMENTELLE BEHANDLING Hvis ovennævnte ikke hjælper, kan medicinsk behandling komme på tale. Haloperidol er førstevalgspræparat hos den palliative patient. Dosis er 0,5 1 mg stigende til 5 mg 4 givet som tablet eller subkutant. Alternativt kan man anvende risperidon 1 6 mg/døgn eller olanzapin 2,5 20 mg/døgn. Ved et fulminant agiteret delir må der gives 5 mg haloperidol med ½ 1 times interval til effekt, ofte mg det første døgn. En palliativ sedering med benzodiazepiner eller barbiturater kan i sjældne tilfælde blive nødvendig. Dyspnø Dyspnø en subjektiv oplevelse, som ikke kun drejer sig om forstyrrelser i vejrtrækningen og følelsen af ikke at kunne få luft nok. Mange patienter oplever at få åndenødsanfald og kan komme ind i en ond cirkel med åndenød, hyperventilation, angst, frygt for kvælning og snarlig død. Ved den objektive undersøgelse kan der være tegn til infektion, anæmi, hypoxi, bronkospasmer, pleuraeffusion eller andre tilstande, som indikerer yderligere 8696.indd :54:35
10 1292 PALLIATION undersøgelser. Det er vigtigt at identificere reversible årsager til dyspnø mhp. specifik behandling, før en ren symptomatisk behandling iværksættes. Samtidig skal sandsynligheden for, at behandling af den specifikke årsag vil hjælpe patienten, vejes op mod den belastning, som behandlingen kan medføre. Ofte vil symptomlindring ved dyspnø blive en kombination af medikamental og ikkemedikamentel behandling. IKKEMEDIKAMENTEL BEHANDLING Det grundlæggende i den ikkemedikamentelle indsats er, at patient og pårørende lærer metoder, så patienten kan genvinde så dybt og roligt et åndedræt som muligt. En hånd på mellemgulvet, så åndedrætsdybden kan føles, og anvendelse af pursed lip breathing (udånding med let spidset mund) eller anvendelse af PEP-fløjte/maske vil kunne gengive patienten en dybere vejrtrækning og en følelse af at kunne genvinde kontrollen over åndedrættet. En god lejring både i siddende og liggende stilling har stor betydning for, at patienten kan slappe af, finde kropslig ro og opnå bedst mulig respiration, hvile og søvn. I siddende stilling lejres armene på armlæn/puder, så skuldrene er afslappede, og siddestillingen er opret, så der er plads i thorax til en dyb respiration. Et af de enkleste midler til at lindre dyspnø er et åbent vindue/dør, elektrisk vifte/ventilator eller lignende, idet afkøling af ansigtet reducerer oplevelsen af åndenød (9). Patienten må lære at økonomisere med den luft, der er til rådighed, både i planlægningen af dagligdagen og i de enkelte daglige aktiviteter ved bevidst at bevæge sig langsommere, at indlægge pauser og benytte sig af vejrtrækningsøvelser og hensigtsmæssige hjælpemidler. ILTBEHANDLING Der er dokumentation for, at iltbehandling hos udvalgte patienter med fremskreden cancersygdom eller lungesygdom har en lindrende effekt på dyspnøen, mens dette ikke er tilfældet for patienter med kronisk hjerteinsufficiens (9). Når iltbehandling overvejes, kan blodgasanalyser eller saturationsmålinger være vejledende, men er ikke afgørende, idet den symptomatiske lindring er et tilstrækkeligt styringsinstrument. Alene adgangen til ilt giver ofte tryghed for patient og pårørende. Ved ordination og bestilling af ilt i hjemmet til behandling af en terminal patient kræves det ikke, at patienten opfylder de sædvanlige kriterier for iltbehandling i hjemmet. MEDIKAMENTEL BEHANDLING Opioider har ligeledes dokumenteret effekt på dyspnø. Virkningsmekanismen formodes at være den centrale effekt på respirationscenteret med nedsat CO 2 - sensitivitet, mens den angstdæmpende og let sederende effekt samt den kardiovaskulære effekt med afterload-reduktion også medvirker til at mindske iltbehovet. Generelt er det kun hos cancerpatienter med konkurrerende svær kronisk obstruktiv lungesygdom, at opioidbehandling kan medføre hypoxi og kuldioxidretention, men selv for denne patientgruppe kan opioider ikke blot mindske dyspnø, men også bedre funktionsevnen. Benzodiazepiner anvendes ofte, når angst bidrager væsentligt til dyspnøen. Anxiolytika kan undertrykke det hypoxi indd :54:35
11 PALLIATION 1293 ske og hyperkapniske respons. Der er imidlertid ikke dokumentation for, at benzodiazepiner har effekt på dyspnø, men den angstdæmpende effekt kan udnyttes. Steroidbehandling anvendes på empirisk grundlag ved svær dyspnø. Start altid i høj dosis og evaluer effekten på dyspnøen i løbet af nogle få dage. Hvis der ikke er effekt, seponeres steroid. Ved effekt begyndes nedtrapning til laveste effektive dosis (10). ANAMNESE Kvalme og opkast vurderes hver for sig; kvalme fx på en VAS-skala 0 10, opkast med antal, volumen og udseende. Anamnesen bør omfatte tidspunkt for debut, udløsende faktorer, døgnvariation, relation til bevægelse/kropsstilling samt væskeindtag det sidste døgn. Har patienten andre klager, fx smerter eller andre gastrointestinale symptomer? Ligeledes bør patientens medicinliste altid gennemgås. Behov for yderligere diagnostik afgøres ud fra anamnesen og de objektive fund (11). BEHANDLING De udløsende årsager søges elimineret. Såfremt dette ikke er muligt, iværksættes både ikkemedikamentel og medikamentel behandling. Plejemæssige tiltag:: Kvalme og appetitløshed Kvalme og opkast forekommer hos 40 70% af patienter med fremskreden kræftsygdom. Kvalme og opkast kan forekomme som separate fænomener, selv om opkast oftest er foranlediget af kvalme. De fysiologiske mekanismer er komplekse og ikke fuldt ud klarlagte. ÅRSAGER Mange tilstande kan give kvalme og opkast. Man bør specielt være opmærksom på metaboliske forstyrrelser (fx hypercalcæmi), obstipation, dehydrering, infektioner og medikamenter. Fremskreden kræftsygdom og kakeksi kan forårsage autoimmune forstyrrelser, som medfører nedsat tarmmotilitet eller gastroparese og dermed kvalme og opkast. Ro og hvile. Frisk luft uden generende lugt- eller synsindtryk. God mundhygiejne. Tilfredsstillende hydrering. ANTIEMETIKA I udredningsfasen, eller ved multifaktorielt udløst kvalme, er metoclopramid førstevalg. Metoclopramid øger ventrikeltømningen og anvendes derfor også ved opioidinduceret kvalme. Er der kontraindikationer mod metoclopramid, vælges haloperidol. Både metoclopramid og haloperidol kan ved høje doser give ekstrapyramidale bivirkninger. 5HT3-antagonister (fx ondansetron) er særdeles effektive ved behandling af kvalme udløst af kemo- og stråleterapi, mens der ikke er dokumentation for, at kvalme af anden årsag behandles bedre med 5HT3-antagonister. En væsentlig bivirkning til 5HT3-antagonister er obstipation. Bevægelsesudløst kvalme kan behandles med antihistaminer, fx cyclizin. Undgå peroral administration af antiemetika, indtil opkastningerne er hørt op. Giv patienten antiemetika regelmæs indd :54:36
12 1294 PALLIATION sigt samt efter behov og evaluer effekten fortløbende. Ved delvis effekt øges dosis. Ved manglende effekt skiftes til præparat med anden virkningsmekanisme. Flere alternative metoder har været undersøgt til behandling af kvalme, f.eks. akupunktur og ingefærtabletter. Dokumentationen er imidlertid for sparsom til, at det kan anbefales. KORTIKOSTEROIDER Steroid har dokumenteret effekt på kvalme hos den palliative patient, selvom virkningsmekanismen ikke er klarlagt (12). Steroid kan anvendes når som helst i forløbet, også i kombination med andre antiemetika. Steroidbehandling giver mere appetit og energi. Effekten er imidlertid af subjektiv karakter og kan ikke dokumenteres ved væsentligt øget kalorieindtag eller bedre ernæringstilstand. Den positive effekt for patienten klinger af efter 3 4 uger. Mange patienter oplever appetitløshed og madlede. Man må naturligvis sikre sig, at reversible årsager som fx oral candidiasis er velbehandlede. Kostvejledning bør baseres på små, hyppige, kalorieholdige måltider, som er behagelige for patienten. Næring, som er kold og flydende, er ofte lettest for patienten at indtage. Proteinberigede drikke anvendes i vid udstrækning, men ændrer ikke på den fremadskridende proces, den katabole tilstand og giver ofte hurtig mæthedsfølelse og kvalme. Akutte palliative tilstande Trods grundig udredning og planlægning af behandlingen i tilfælde af symptomprogression, kan der indtræde en række akutte situationer, som kræver umiddelbar stillingtagen til eventuel yderligere udredning og behandling. De hyppigste komplikationer ses i relation til de knoglemetastaser, som omkring halvdelen af alle patienter med dissemineret cancersygdom udvikler. Det drejer sig om patologiske frakturer, hypercalcæmi og medullært tværsnitssyndrom med smerter, sensibilitesforstyrrelser og eventuelt pareser (13). Blandt andre akutte tilstande ses kramper som følge af hjernemetastaser. I disse tilfælde vil man sammen med patienten og de pårørende skulle foretage en vurdering af den behandlingsintensitet, der er hensigtsmæssig. Er der tale om en oppegående patient, som nu på grund af en patologisk fraktur er blevet immobil, eller er der tale om en patient, der i forvejen er sengeliggende hele døgnet, hvor frakturen ikke har medført yderligere tab af fysisk funktionsevne? I første tilfælde vil indlæggelse med henblik på eventuel ortopædkirurgisk intervention kunne være en relevant mulighed, hvis dette kan genetablere patientens funktionsniveau. I det andet tilfælde kunne den bedste løsning være intensiveret smertebehandling i hjemmet, således at patienten undgår en indlæggelse i de sidste dage af sit liv. I tilfælde af mistanke om medullært tværsnitssyndrom vil iværksættelse af højdosis-steroidbehandling være relevant, alene på mistanken. Hvis der er indikation for yderligere behandling, skal patienten indlægges akut til videre udredning og behandling med enten kirurgisk fjernelse af det væv, der afklemmer medulla, eller strålebehandling. Effekten af behandlingen vil afhænge af, hvor hurtigt efter symptomdebut den iværksættes (14) indd :54:36
13 PALLIATION 1295 Højdosis-steroid er ligeledes ofte en effektiv behandling af symptomer fra hjernemetastaser. Når døden nærmer sig Når almentilstanden forringes, og døden nærmer sig, ses typiske forandringer hos patienten: Søvnbehovet øges. Patienten bliver sengeliggende. Interessen for omgivelserne mindskes, de pårørende savner respons. Bevidstheden sløres, indimellem indtræder konfusion. Interessen for at indtage næring svækkes. Det bliver til små slurke vand, og det er svært for patienten at tage tabletter. Denne tilstand kan være kort, men kan også strække sig over dage og uger. I de sidste timer bliver ekstremiteterne ofte kølige og marmorerede. Pulsen bliver hurtigere og svagere, mens vejrtrækningen bliver mere uregelmæssig med længerevarende apnøperioder. Der opstår ofte spørgsmål om mad og drikke fra de pårørende. Det er vigtigt at understrege, at den døende patient ikke føler sult og sjældent tørst, og at manglende indtag af mad og drikke i de sidste dage ikke vil påvirke livslængden. Det kan dog blive aktuelt at give parenteral væske i de sidste levedøgn, hvis patienten viser klare tegn på dehydrering. Terminalt delir kan udløses af dehydrering og svigtende nyrefunktion. Studier har vist, at forsigtig tilførsel af 0,5 1,5 liter væske subkutant per døgn kan forebygge og bedre denne tilstand. For meget væske kan på den anden side øge graden af dyspnø, ødemer og naturligvis udskillelse af urin (15). I den palliative fase må patientens medicinliste jævnligt vurderes, og alle overflødige medikamenter nedtrappes eller seponeres (fx antihypertensiva og statiner). Når patienten ikke længere kan tage tabletter, kan den vigtigste medicin gives subkutant: Morphin mod smerter og åndenød. Midazolam mod angst og uro. Haloperidol mod kvalme og agitation. Glycopyrron mod»dødsrallen«. Steroid kan oftest seponeres, når patienten ikke længere kan tage tabletten, men er der tale om højdosis-steroid pga. tryksymptomer, kan også steroid gives subkutant. En subkutan nål eller»butterfly«kan ligge i en uge, eller indtil der opstår rødme og irritation omkring indstiksstedet. Åbenhed og en saglig information om dødsprocessen og de forandringer, der finder sted, er væsentlig for at berolige de pårørende. Forsikring om, at alt bliver gjort for at lindre den døende mest muligt, er afgørende for, at både den døende og de pårørende kan føle sig trygge. Samarbejde mellem primærsektoren og de specialiserede palliative enheder Som tidligere anført vil og bør hovedparten af omsorgen for den palliative patient finde sted i patientens eget hjem. Det vil sige, at det primært er den praktiserende læge, der står for den palliative indsats. I nogle situationer kan der være brug for 8696.indd :54:36
14 1296 PALLIATION en specialiseret indsats, fx fra et palliativt team. Dette kan enten være i form af rådgivning eller ved, at patienten henvises til behandling ved den specialiserede enhed. Er der alene tale om rådgivning, vil den praktiserende læge fortsat stå for behandlingen og have al den lægelige kontakt til patienten. Ved henvisning til en specialiseret enhed vil patienten komme i kontakt med flere professionelle, og det er derfor vigtigt, at der laves klare aftaler om, hvem der tager sig af hvilke opgaver, og at disse aftaler er kendt af patienten, de pårørende og eventuel hjemmepleje, så disse har mulighed for at kontakte den relevante professionelle ved behov. Konklusion Med udgangspunkt i ovenstående gennemgang af symptombehandling i den palliative fase vil de fleste patienter, trods ofte mange og belastende symptomer, kunne behandles i eget hjem i den terminale fase af sygdommen. De fleste steder i landet er der nu adgang til palliative specialistteam, hvor der er mulighed for rådgivning, ligesom patienter med komplicerede symptombilleder og behov for mere specialiseret palliativ behandling kan henvises til et sådant palliativt team med henblik på vurdering og/eller behandling. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Cancer pain relief and palliative care. Report of a WHO Expert Committee. Geneva: World Health Organization, Dødsårsagsregisteret Sundhedsstyrelsen, Thomas C, Morris SM, Clark D. Place of death: preferences among cancer patients and their carers. Soc Sci Med 2004; 58: Jensen TS, Dahl JB, Arendt-Nielsen L. Smerter. En lærebog. København: FADLs Forlag, Stockler M, Vardy J, Pillai A et al. Acetaminophen (Paracetamol) improves pain and wellbeing in people with advanced cancer already receiving a strong opioid regimen: A randomized, double-blind, placebo-controlled crossover trial. J Clin Oncol 2004; 22: Attal N, Cruccu G, Haanpa M et al. EFNS guidelines on pharmacological treatment of neuropathic pain. Eur J Neurol 2006; 13: Klinisk vejledning. Palliation i primærsektoren. DSAM, Caraceni A, Grassi L. Delirium. Acute confusional states in palliative medicine. Oxford University Press, Williams CM. Dyspnea. Cancer J. 2006; 12: American Thoracic Society Statement: Dyspnea. Mechanisms, assessment, and management: A consensus statement. Am J Respir Crit Care Med 1999; 159: Mannix K. Palliation of nausea and vomitting in palliative care. Clin Med 2006; 6(2). 12. Glare P, Periere G, Kristianson LJ et al. Systematic review of the efficacy of antiemetics in the treatment of nausea in patients with far-advanced cancer. Supportive Care in Cancer 2004; 12: Coleman RE. Skeletal complications of malignancy. Cancer 1997; 15; 80(8 Suppl): Patchell RA, Tibbs PA, Regine WF et al. Direct decompressive surgical resection in the treatment of spinal cord compression caused by metastatic cancer: a randomised trial. Lancet 2005: 366: Bruera E, MacDonald N. To hydrate or not to hydrate: How should it be? J Clin Oncol 2000; 8(5): indd :54:36
15 REFERAT Solhat-ekstrakt er effektivt imod forkølelse Lancet Infect Dis 2007; 7: Echinacea (solhat)-ekstrakt mindsker signifikant sandsynligheden for at blive forkølet, og varigheden af en forkølelsesepisode reduceres ligeledes, konkluderer Shah et al i en metaanalyse. I metaanalysen indgår 14 randomiserede studier. Forfattergruppen er farmaceuter og læger ved Connecticut Universitetet i USA. Odds-ratio for at blive forkølet ved indtagelse af Echinacea beregnes til 42% (KI 95: 0,25 0,71), altså en reduktion på 58%, og varigheden af en forkølelsesperiode nedsættes med 1,44 dag, i gennemsnit. Metaanalysen har ikke vurderet bivirkninger ved Echinacea-indtagelse, men forfattergruppen gør opmærksom på, at der er rapporter om gastrointestinale gener og udslæt i forbindelse med Echinacea-forbrug. Echinacea er en kendt inhibitor af cytokrom P450 3A4-enzymet. Referentens kommentar: Enzymhæmningen kan have betydning for interaktion med adskillige farmaka, f.eks. Marevan. PS 8696.indd :54:36
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereOBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereKVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen
KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereSmertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling
Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland
SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs merePalliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019
Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland September 2017 Kære pårørende Denne pjece er information om,
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereVed livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål
Læs mereGorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereHvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt
Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs mereForstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer
Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin En pjece til dig med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et meget generende problem både blandt raske og syge. Det skal ikke bare accepteres, det
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereRATIONEL SMERTEBEHANDLING
Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereOprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme
Behandling af kvalme Side 1 af 7 Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Godkendt d. 05.03.2013 Af HLE Skal revideres d. 05.03.2015 Af KIG
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs merePalliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereHospice Sydvestjylland
Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereKliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske
Læs mereMedicinsk smertebehandling i palliativ indsats
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter
Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereDe sidste levedøgn. Pleje og Omsorg
De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs merePraktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Læs mereDelir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereSmertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team
Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese
Læs mereHøringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis
Lægemiddelstyrelsen Fremsendt pr. e-mail 08-08-2017 EMN-2017-02841 1074376 Thomas Birk Andersen Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen har fremsendt
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereBehandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter
Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Medicinsk behandling af kvalme og opkastning hos patienter med palliative behov. Patientens helhedssituation vurderes. Man starter ikke væsketerapi
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereHer igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.
Livskvalitetspakken Formål: Formålet med Livskvalitetspakken er at optimere og systematisere behandlingen af nogle af de hyppigste symptomer blandt patienter i specialiseret palliativ behandling. Her igennem
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mere