04*2008. B i s p e B j e r g H o s p i t a l. Den sidste tid er dyrebar 2. Her skal vi ikke passe ind i et system 4
|
|
- Dorte Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 04*2008 B i s p e B j e r g H o s p i t a l januar februar marts april maj juni juli august september ok tober november december Den sidste tid er dyrebar 2 Her skal vi ikke passe ind i et system 4 2 Hvordan giver vi kræftpatienter større livskvalitet? 6 At indsamle viden til gavn for patienterne 8
2 Den sidste tid er dyrebar Af Merete Rømer Engel, journalist Ledende overlæge Lise Pedersen og ledende oversygeplejerske Birgit Villadsen På Palliativ Medicinsk Afdeling har personalet stor succes med at øge patientens og familiens livskvalitet i den sidste tid. Flere hospitaler skal fremover huse palliative afdelinger. Landets eneste selvstændige palliative afdeling ligger på Bispebjerg Hospital og er bare 11 år gammel. I England og Australien, hvor også hospice-modellen i sin tid udgik fra, er den palliative behandling langt mere udbredt end i Danmark og anvendes i forhold til alle uhelbredeligt syge patienter. Afdelingen på Bispebjerg er udelukkende et tilbud til uhelbredeligt syge kræftpatienter og deres familier. Vores opgave er udover at give patienten en værdig død også at hjælpe patient og familie til at få en højere livskvalitet i den sidste tid, de har sammen, ligesom vi støtter de efterladte i at bearbejde sorgen efterfølgende, siger ledende overlæge Lise Pedersen. Helhedsynet Den ledende overlæge tegner en cirkel med patienten og familien i midten som en enhed. Få ved, hvor meget det handler om livskvalitet det sidste stykke tid Vi tager os af både de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problematikker, derfor arbejder vi også meget tværfagligt, forklarer Lise Pedersen. Det er faktisk det helhedssyn selve sygeplejen har som mål, men det er bare meget svært at føre ud i livet på andre hospitalsafdelinger, fordi helbredelsen er deres første prioritet. Vores første prioritet er at se den enkelte patients og de pårørendes behov, siger ledende oversygeplejerske Birgit Villadsen. Hun ærgrer sig over, at så få sygeplejersker søger til den palliative afdeling, fordi de netop her har mulighed for at sætte helhedssynet i centrum. De fleste tror nok, at det mest handler om at holde i hånden. Få ved, hvor meget det handler om livskvalitet det sidste stykke tid, siger Birgit Villadsen. Ikke et hospice Men hvad er forskellen på et hospice og en palliativ afdeling? Vi ligger i hospitalsregi og har lettere adgang til invasive lægefaglige behandlingstilbud, såsom ultralydsvejledt punktur ved væske i bughulen og i lungehinden, siger ledende overlæge Lise Pedersen. Endelig har Palliativ Medicinsk Afdeling både ambulatorier og en udegående funktion, som tager på hjemmebesøg hos patienter. Det betyder, at vi kan have patienter tilknyttet fra få dage op til mange år. En af vores patienter har været tilknyttet i ni år. Størstedelen af forløbet var ambulant, men indimellem måtte patienten indlægges. Et så langt forløb ser man ikke på et hospice, forklarer Lise Pedersen. Den palliative indsats bredes ud Ledende overlæge Lise Pedersen er også næstformand i det Sundhedsfaglige Råd og har derigennem været med til at anbefale en udvidelse af antallet af palliative afdelinger i Region Hovedstaden, så både Hvidovre, Herlev og Hillerød nu ifølge hospitalsplanen skal have deres egne palliative enheder med samme funktioner som Bispebjerg samt et team, der kan gå ud på de andre afdelinger og på lokalhospitalerne. 04*2008 b i s p e b j e r g h o s p i t a l
3 Palliativ Medicinsk Afdeling i måltal for 2008: 12 senge 294 indlæggelser ca konsultationer, dels i ambulatorierne og dels gennem hjemmebesøg Afdelingen har kontakt til ca. 65 ambulante patienter ad gangen Fordobling på fire år Fra 2003 til 2007 har man mere end fordoblet antallet af hjemmebesøg og antallet af patienter, der får besøg, fordi der er et enormt behov. Personalesammensætning Tre overlæger (inkl. ledende overlæge) og to 1. reservelæger. en ledende oversygeplejerske 24 sygeplejersker (fortrinsvis på deltid) en psykolog en socialrådgiver og en præst tilknyttet en fysioterapeut ni forskere og 15 studerende i forskningsenheden b i s p e b j e r g h o s p i t a l 04*2008
4 Den enkelte familie kan indrette deres stue efter egne behov. Nogle tager fx tæpper og vaser med hjemmefra, andre brænder røgelse eller spiller på guitar. Personalet forsøger ligeledes at gøre fællesrummene hyggelige, og haven benyttes flittigt i sommerhalvåret. Af Merete Rømer Engel, journalist Her skal vi ikke passe ind i et system Hartvig har kræft og kan ikke helbredes. I lang tid følte han sig som en rask syg, men for en uge siden fik han voldsomme smerter og blev indlagt på Palliativ Medicinsk Afdeling sammen med sin kone. Deres fire børn sover ikke på hospitalet men kommer dagligt. At komme her var som at få løftet et tungt åg væk fra mine skuldre. Igennem hele sygdomsforløbet har vi følt, at vi skulle være enormt aktive og stærke selv, men her er det anderledes. De tager udgangspunkt i, hvem vi er, og hvad vi har behov for. Vi skal ikke passe ind i et system, siger Lisbeth. Hartvig nikker bekræftende. Personalet er hele tiden foran og forudsigende. Vi var i kontakt med dem allerede for nogen tid siden, da fortalte de om, hvad de kunne med smertedækning og kvalmedækning, men dengang havde jeg jo slet ikke de behov, siger Hartvig. Var det så ubehageligt, at de fortalte om det? Nej, det har været rart, at de er foran, siger Hartvig. Personalet er midt i vores familie og kan fornemme, hvad vi har brug for og børnene føler sig set Parret har fire børn i alderen De to ældste studerer og de to yngste bor med venners hjælp hjemme og i nabolaget og kommer ind og ser til deres far i løbet af dagen. For moderen er det en stor lettelse, at børnene på en naturlig måde snakker med personalet om deres fars sygdom. Det kan være meget tungt for mig at skulle forklare. Personalet er midt i vores familie og kan fornemme, hvad vi har brug for og børnene føler sig set. Det er flot, siger Lisbeth. 04*2008 b i s p e b j e r g h o s p i t a l
5 Besøgsvennerne Hver eftermiddag dukker en af afdelingens ti besøgsvenner op. De går ærinder for patienterne, hjælper med at indstille haveparasollen eller får en god snak med en patient. Tanjas etiske fortælling Hver tirsdag morgen mødes sygeplejersker og assistent og vender svære oplevelser med en sygeplejespecialist. Der er helt specifikke regler for tirsdagsmøderne. I dag er det Tanja, der lægger ud med en såkaldt etisk fortælling. Hun bliver interviewet af afdelingens kliniske sygeplejespecialist, og efterfølgende må kollegerne komme med refleksioner ikke kritik, og Tanja skal lytte. Tanja V. Sørensen fortæller om et svært dilemma, hun lige har stået i. En ung mand var uhelbredeligt syg, men hans pårørende var to helt forskellige steder i erkendelsesfasen. Hans kone havde brug for at snakke håb, mens moderen gerne ville tale meget konkret om, hvordan hun bedst kunne være der for sønnen i de allersidste dage. Jeg skal hjælpe kvinden, som er helt ude af den, give hende håb uden at lyve for hende. Og henne ad gangen kommer moderen, som er taknemmelig over at have fået ren besked. Det kan være meget svært, siger sygeplejerske Tanja V. Sørensen. Men det hjælper hende og de andre at få sat ord på, og modtage kollegernes refleksioner og anerkendelse. Hun er meget glad for at være på afdelingen. Jeg har været på afdelingen i tre år og lærer stadig meget. Det er er et godt sted at arbejde, fordi vi gør en forskel, og det er en stor tilfredsstillelse, siger Tanja V. Sørensen. Besøgsven Karin Gooseman En besøgsven skal være god til at lytte og kunne stille sig selv i baggrunden. I starten øvede jeg mig i de ting, inden jeg tog herhen, siger besøgsven Karin Gooseman. Hun vil nødig undvære sine tirsdag eftermiddage på Palliativ Medicinsk Afdeling. Her er ikke kun sorg og bedrøvelse. Det kan være meget berigende at være i selskab med patienterne, ja og rent faktisk livsbekræftende. Jeg synes, jeg er blevet klogere af at være her, siger Karin Gooseman. Antropolog Line Sønderby er ansat til at koordinere alle de frivillige på Bispebjerg Hospital. Hun udvælger de frivillige gennem samtaler og laver kurser og netværk for dem. Det kræver en veludviklet situationsfornemmelse og en stærk psyke at være besøgsven her, så vi vælger omhyggeligt ud blandt ansøgerne og følger op med samtaler løbende. Vi oplever, at besøgsvennerne er en vigtig resurse både i afdelingen, og når de besøger patienter, der bor hjemme. Mange patienter har glæde af besøgsvennernes tid og omsorg, og man behøver ikke være gammel og ensom for at kunne få gavn af en besøgsven, indimellem opstår der nogle meget fine relatio- Antropolog og koordinator Line Sønderby b i s p e b j e r g h o s p i t a l 04*2008
6 Af Merete Rømer Engel, journalist Hvordan giver vi kræftpatienter større livskvalitet? Sådan lyder det helt centrale spørgsmål, som den palliative forskningsenhed arbejder på at besvare. Overlæge, lektor Mogens Grønvold leder af forskningsenheden Vores fokus er alle de kræftpatienter, der kunne have gavn af en palliativ behandling. Og det er mange flere end dem, der får den tilbudt i dag Ni forskere og 15 studerende arbejder der i dag på Den Palliative Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, en forskningsenhed som er bare 10 år gammel. Vores fokus er alle de kræftpatienter, der kunne have gavn af en palliativ behandling. Og det er mange flere end dem, der får den tilbudt i dag, siger overlæge og lektor Mogens Grønvold, der leder forskningsenheden. Hans grundlag for at kunne sige det er et forskningsprojekt, som cand. psych. Anna Thit Johnsen har gennemført. Her gik man for før- ste gang i stor skala ud og undersøgte, hvordan de danske kræftpatienter egentlig gik og havde det, og konklusionen var nedslående. Mange af patienterne har udover fysiske symptomer også psykiske og sociale problemer, som de efterspørger mere hjælp til, siger Mogens Grønvold. Patienterne kommer for sent Enhedens forskning peger også på, at man i dag sætter alt for sent ind med den palliative behandling. Halvdelen af alle de patienter, der kommer i kontakt med vores palliative afdeling, er døde efter fem uger. De har ofte været syge i flere år, hvor vi kunne have afhjulpet en masse af deres problemer og givet dem en større livskvalitet, siger Mogens Grønvold. Forskningsenheden går derfor i gang med et projekt til efteråret, der skal give de patienter, der har de største behov, tidligere adgang til palliativ behandling. 04*2008 b i s p e b j e r g h o s p i t a l
7 Ph.d.-studerende psykolog Lise Houmann Værdighedsterapi Seniorforsker Susan Ryhdal-Hansen Mestring Mestringprojektet handler om patienternes håndtering af deres problemer i samspil med professionelle og pårørende. Mere end 20 års forskning har vist, hvor ringe vilkår de alvorligt kræftsyge har i vores sundhedsvæsen. Vores fokus er derfor at finde måder at bedre forholdene på. Vi interviewer patienter, pårørende og specialister, lyder det fra seniorforsker Susan Rydahl-Hansen og ph.d.-studerende, sygeplejerske Thora Thomsen. Susan Rydahl-Hansen har tidligere arbejdet på bl.a. kræftafdelinger som klinisk oversygeplejerske og ved, hvor svært det er at medtænke palliation på fx en kirurgisk afdeling, hvor det akutte altid prioriteres højest. Det er meget væsentligt, at vi fra forskningsenheden formidler vores viden om den palliative indsats ud til alle de medicinske, kirurgiske og onkologiske afdelinger. Det er jo der, langt de fleste patienter indlægges og dør, og det er der, den palliative indsats skal styrkes, siger Susan Rydahl-Hansen. Thora Thomsen har i mestringsprojektet stået for at interviewe patienterne. Hun har oplevet, at Ph.d.-studerende Tora Thomsen mange føler sig overladt til sig selv, når helbredelsesmulighederne er ved at være udtømte. Der kommer ikke automatisk en socialrådgiver, der hjælper en med at tage stilling til, hvornår man skal holde op med at arbejde, og hvordan man kan gøre det bedst for sine børn. Mange står meget alene, siger Thora Thomsen. At se tingene ud fra patientens perspektiv, det er her det kniber i sundhedsvæsenet. "Mange står meget alene" Ofte fylder de sociale, psykiske og eksistentielle problemer rigtig meget for patienten, men for de professionelle er de sygdoms- og behandlingsmæssige problemer altoverskyggende. Derfor underviser vi sygeplejerskerne i at spørge ind til patientens problemer og lidelser og har med succes gennemført et sådant interventionsprojekt på Palliativ Medicinsk Afdeling, siger Susan Rydahl-Hansen. En anden del af forskningsafdelingen udvikler meget konkrete behandlings- eller undersøgelsesmetoder, og også her foregår udviklingsarbejdet i tæt samarbejde med patienter, pårørende og de professionelle. Lise Houmann ph.d. studerende, psykolog arbejder fx med værdighedsterapi. Det er en metode til nedskrivning af patienternes tanker og minder til fx børn, børnebørn eller venner. Forskeren går selv sammen med tre andre psykologer ud med båndoptageren til de patienter, der har lyst til at fortælle. Hun spørger ind efter en metode specielt udviklet til dette forløb, skriver derefter teksten ud og redigerer den alt sammen i et så tæt samarbejde med patienten, som det er muligt. " Det kan være svært for en mor, der snart skal dø, at få sagt de ting, hun gerne vil til sine børn og sin mand " Det kan være svært for en mor, der snart skal dø, at få sagt de ting, hun gerne vil til sine børn og sin mand. Derfor kan det være en stor lettelse at få hjælp til at få det skrevet og måske sat op sammen med nogle billeder, hvis man har lyst til det, fortæller Lise Houmann. Hun håber, at projektet, som har kørt som forsøg støttet af kræftens Bekæmpelse i to år efterfølgende vil blive gjort permanent, da afdelingen oplever det som et godt tilbud til patienterne og deres familier. b i s p e b j e r g h o s p i t a l 04*2008
8 p o r t r æ t At indsamle viden til gavn for patienterne Sygeplejerske på Palliativ Medicinsk Afdeling Birthe Mølholm vil gerne bedre smertebehandlingen for kræftpatienter med sår, derfor går hun nu i gang med et pilotprojekt. Hendes specialområde er kræftsår. Mellem 5 og 10 % af alle kræftpatienter har kræftsår. De kan eksempelvis skyldes hudkræft, et bortopereret bryst eller metastaser. I dag kan jeg behandle patienterne med indsprøjtninger eller tabletter, men jeg vil forsøge med en form for lokalbehandling, hvor der er smertestillende medicin i selve bandagen. Den metode har vist sig at have en gavnlig effekt på skinnebenssår, og nu vil jeg undersøge, om det også kan hjælpe på kræftsår, siger Birthe Mølholm. Hun har derfor taget et kursus i forskningsmetodik, som hun benævner sit uddannelsesforløb på Rigshospitalet med vanlig nordjysk beskedenhed. Det er væsentligt at finde den allerbedste behandling til patienterne. Jeg kunne godt tænke mig, at sygeplejen var lidt mere målrettet. I de tilfælde, hvor det overhovedet er muligt at indsamle viden om, hvad der er bedst, skal man selvfølgelig anvende de principper, siger Birthe Mølholm. Hvis mit forskningsprojekt lykkes, vil jeg arbejde videre med andre aspekter, men jeg vil selvfølgelig stadig arbejde med patienterne. Det er ikke fordi, jeg drømmer om at sidde ved computeren og blive berømt, siger sygeplejerske Birthe Mølholm med et smil. TEMA udgives af Bispebjerg Hospital og udkommer 5 6 gange pr. år. Næste nummer udkommer medio oktober Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Else Wad Bjørn Kommunikationsenheden, Bispebjerg Hospital. Telefon , ewb@bbh.regionh.dk TEMA indeholder sundhedsfaglige artikler og debat om behandlingsresultater og udviklingstiltag på Bispebjerg Hospital. Foto: Claus Peuckert Fotografi A/S Grafisk tilrettelæggelse: Line Bjørnbøl BJØRNBØL Grafisk Tryk: Green Graphic A/S Denne tryksag er Svanemærket og trykt med vegetabilske farver. Oplag: 2000 TEMA kan også læses på BBH-intranet og Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV Bispebjerg Hospitals grundlæggende værdier: faglighed udvikling inddragelse fællesskab
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereOMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital
OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereHvordan oplevede du samtalen i dag?
Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereÅrsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.
Læs mereLEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv
LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereKræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereinvitation til Palliationskurset 2015.
Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereVærdighed den røde tråd i ældreplejen
Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs merePårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.
Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs merePrædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang
Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366
Læs mereKursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende
Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereIndblik: Stinnes fremtid blev frosset ned
Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,
Læs mereAalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER
Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER identifikation forventninger overgange - kommunale tilbud Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereUdfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital
Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital Døendes ensomhed er ikke blevet mindre af, at vi i dag dør
Læs merePatienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016
Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016 Birthe Lemley, Formand for KIU patientforeningen Kræft i underlivet Anna Thit Johnsen, Institut for psykologi, Syddansk Universitet og Palliativ medicinsk afdeling,
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs merePolitikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv
Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv v/ Margrethe Kusk Pedersen, Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Dagens program 1. Ældreområdet i Helsingør
Læs mereBØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE
BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt
Læs mereKliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015
Kliniske retningslinjer DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereHistorien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.
Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs mereDeltagerinformation. Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1
Deltagerinformation Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1 Jeannette Doris Pernille Karoline Der mangler viden i sundhedsvæsenet og kommunerne om, hvordan man bedst kan støtte
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereSKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente
SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereÅnde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede
Læs mereNÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER
NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereDet begyndte med Oldemor i Vestervig
Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereBloddonor. kom godt i gang
Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs mereTHE LADY AND THE REAPER
THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereKursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende
Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region
Læs merePlejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015
undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mere1 www.regionshospitalet-horsens.dk
1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd
Læs mereX - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereDialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk
Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for
Læs mere