EN REFORTOLKNING AF INDSPILLET MUSIK PÅ INTERNETTET FORFATTER OLE NOWAK DALNER VEJLEDER KIM VIBORG ANDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN REFORTOLKNING AF INDSPILLET MUSIK PÅ INTERNETTET FORFATTER OLE NOWAK DALNER VEJLEDER KIM VIBORG ANDERSEN"

Transkript

1 EN REFORTOLKNING AF INDSPILLET MUSIK PÅ INTERNETTET FORFATTER OLE NOWAK DALNER UDDANNELSE CAND. MERC. DAT. VEJLEDER KIM VIBORG ANDERSEN STUDIE INSTITUT FOR INFORMATIK HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN AFLEVERET FEBRUAR 2004

2 Indholdsfortegnelse Opsummering...6 Forord Videnskabsteoretisk perspektivering Min baggrund Bevæggrunde for mit emnevalg Videnskabsteoretisk fundament Undersøgelsens videnskabelighed Teoretisk perspektivering Teorianvendelse bag brancheanalysen Teorianvendelsen bag løsningsforslaget Rapportskrivning og formidling Kildekritik De seneste års begivenheder bag musik branchens ændrede forudsætninger Napster og dens betydning Anden generation af fildelingstjenester Brancheunderstøttede alternativer Indspillet musik i mere end 100 år Tiden før indspilning af musik Grammofonens udvikling Båndoptagerens betydning Den digital era Internettets udvikling og betydning for musikbranchen Den grundlæggende idé Den tidlige historie Decentralisering, privatisering og kommercialisering Internet opkoblinger hos private forbrugere Musikbranchens historiske baggrund og økonomiske udvikling Formalisering Produktdefinition og brancheafgrænsning En historisk skildring Nutidens internationale musikmarked En vurdering af musikbranchens profitpotentiale før de seneste års begivenheder Anvendeligheden af Porters teoriapparat Strategiske grupperinger i musikbranchen De fem grundlæggende kræfter...98 Ole Nowak Dalner 2/184

3 Indholdsfortegnelse 6.4 Konkurrenceintensiteten mellem de primære konkurrenter Truslen fra potentielt indtrængende konkurrenter Truslen fra substituerende produkter Køberes forhandlingsmagt Leverandørers forhandlingsmagt Vurdering af musikbranchens tidligere profitpotentiale En vurdering af musikbranchens ændrede profitpotentiale som følge af de seneste års begivenheder De ændrede markedsøkonomiske forhold Revurdering af musikbranchen Ændringer i de strategiske grupperinger Konkurrenceintensiteten mellem de primære konkurrenter Truslen fra potentielt indtrængende konkurrenter Truslen fra substituerende produkter Køberes forhandlingsmagt Leverandørers forhandlingsmagt Vurdering af musikbranchens ændrede profitpotentiale Udarbejdelse og vurdering af et forretningsstrategisk alternativ Strategy and the Internet Identificerede negativt påvirkende strukturelle forhold Brancheunderstøttede Internet musiktjenester Udarbejdelse af et forretningsstrategisk alternativ Vurdering af det forretningsstrategiske alternativ Konklusion Kildereferencer Bilag 1: Curriculum Vitae Bilag 2: Musikselskabernes historiske ejerforhold Tabeller Tabel 5-1: Nøgletal for koncernerne bag de fem dominerende musikselskaber, IFPI, Burnett (1996), Andersen (2002), Bendixen et.al. (1996) og Siesbye et.al. (2001) Tabel 5-2: De fem dominerende musikselskabers omsætning ($mill) og markedsandele i 2002, IFPI Tabel 7-1: Omsætning af indspillet musik på de tre største marker (mia.), IFPI, IFPI DK, RIAJ (2003) Tabel 7-2: Omsætningen af indspillet musik på de største markeder indenfor EU (mill.), RIAJ (2003) Ole Nowak Dalner 3/184

4 Indholdsfortegnelse Figurer Figur 1-1: Centrale begreber indenfor den kritiske teoris verdensbillede, Andersen (1994:201) Figur 1-2: Paradigmetræk ved forskellige videnskabsteorier, Andersen (1994:190) Figur 1-3: Forskningsprocessens muligheder, Enderud (1990a:35) Figur 1-4: Metodevalgets hovedbestanddele, Borum (1990:61) Figur 1-5: De grundlæggende metodevalg, Andersen (1990c:77) Figur 1-6: Forskellige dataindsamlingsteknikker, Andersen (1990e:141) Figur 1-7: Konkurrencepolitisk dynamik indenfor en branche, Mahon et.al. (1998:399) Figur 1-8: Kritiske antagelser bag den konkurrencepolitiske model, Mahon et.al. (1998:400) Figur 1-9: The Net Value Model, Brandenburger et.al. (1996:17) Figur 1-10: Eksempel på en logisk deduktion, Knudsen (1994a:90) Figur 1-11: Indirekte anvendelse af primære data, Gamdrup et.al. (1994a:50) Figur 3-1: Thomas Edisons originale fonograf, National Museum of American History Figur 3-2: Emile Berliners originale grammofon, National Museum of American History Figur 3-3: En AEG båndoptager magen til de to originale tyske båndoptagere, som Jack Mullin bragte til USA efter krigen, tvhandbook.com Figur 3-4: Ampex chefingeniør Harold Lindsay ved siden af Ampex 200, den første amerikansk udviklede båndoptager, tvhandbook.com Figur 3-5: Den engelske SIGSALY terminal, Recording Technology History Figur 3-6: En af verdens første digitale audio båndoptagere udviklet af japanske Nippon Columbia, Recording Technology History Figur 3-7: Verdens første PC Apple II, The Apple Museum Figur 3-8: CD afspilleren CDP-101 fra Sony, Recording Technology History Figur 3-9: Sony MiniDisc Player and Media, Recording Technology History Figur 3-10: Det globale salg af MiniDiscs, RIAJ (2003) Figur 3-11: Den seneste version af Justin Frankels Winamp brugergrænseflade, 61 Figur 3-12: Forskellige Lossless kodningsformaters effektivitet og hastighed, Lossless Audio Formats Figur 4-1: Udviklingen i antal sammenkoblede netværk i Internettet, Internet Timeline v Figur 4-2: Udviklingen i antal computere (hosts)opkoblet Internettet, Internet Tmeline v Figur 4-3: Udviklingen i antal Web Servers opkoblet Internettet, Internet Timeline v Figur 4-4: Udviklingen i antal registrerede Internet Domains, Internet Timeline v Figur 4-5: Udviklingen i antal etablerede bredbåndsforbindelser i visse OECD lande, FCC (2003) Figur 4-6: Befolkningsandel med bredbånd installeret i visse OECD lande, Danmarks Statistik Figur 4-7: Udbredelsen af de to konkurrerende bredbåndsteknologier i Danmark, Danmarks Statistik Figur 4-8: Kapaciteten af de forskellige xdsl teknologier som funktion af afstanden mellem husstand og udbyderens bredbåndsudstyr, DSL Forum Figur 5-1: Porters konkurrencestrategiske teoriapparat, Porter (1980:4) Figur 5-2: Udviklingen i den globale omsætning af fikseringsmedier med indspillet musik, Burnett (1996), Siesbye et.al. (2001), RIAJ (2003) Figur 5-3: Omsætning af indspillet musik i udvalgte lande i 2002, RIAJ (2003) Figur 5-4: Den globale omsætning i 2000 fordelt på fire aldersgrupper, IFPI og Siesbye et.al. (2001) Ole Nowak Dalner 4/184

5 Indholdsfortegnelse Figur 5-5: Japanske licensafgifter i 2002 fordelt på forskellige områder, RIAJ (2003) Figur 5-6: Udviklingen i fordelingen af japanske licensafgifter, RIAJ (2003) Figur 6-1: Antal millionsælgende musikudgivelser i perioden 1989 til 2002, RIAJ (2003) Figur 6-2: Fordelingen af omsætningen på en audio CD i Danmark, IFPI Danmark Figur 6-3: Estimeret global produktionskapacitet og legal efterspørgsel af Discs, IFPI (2002) Figur 6-4: Global kommerciel pirat kopiering fordelt på medietype, IFPI (2002) Figur 8-1: Illustrativ opsummering af Internettets potentielle indflydelse på en branches strukturelle forhold som defineret i Porters konkurrencestrategiske teoriapparat, Porter (2001:67) Ole Nowak Dalner 5/184

6 Opsummering Musikbranchen har altid været tæt forbundet med den teknologiske udvikling, lige fra da Thomas Alva Edison i 1877 afspillede den første indspilning på sin fonograf til nutidens digitale afspillere. Og op gennem tiderne har branchen oftest formået at drage fordel af umiddelbart brancheundergravende teknologiske landvindinger. Men i de seneste år har musikbranchen haft stadig vanskeligere ved at tilpasse sig den teknologiske udvikling anført af computerindustrien. Prisbilligt og brugervenligt computerudstyr, kan i dag på ganske kort tid fremstille en uautoriseret kopi af en original audio CD. Ydermere har Internettets voldsomme kapacitetsforøgelse og massive udbredelse blandt almindelige forbrugere - kombineret med græsrodsorganisationers udvikling af banebrydende programmer - gjort det muligt på kort tid at udveksle store mængde af indspillet rettighedsbeskyttet musik direkte mellem private forbrugere over hele verden. Den uautoriserede kopiering findes i fire former; (1) kommercielle piratkopier på audio CD produceret på egentlige CD produktionsanlæg, (2) kommercielle piratkopier på skrivbare CD produceret i mindre kopieringslaboratorier i alle dele af verden, (3) ikke-kommercielle privatkopier på skrivbare CD produceret at private forbrugere og endelig (4) ikke-kommercielle privatkopier i form af musikfiler gemt på private forbrugeres computere. Tilsammen har deres stigende udbredelse i de seneste år været medvirkende til den internationale musikbranche største omsætningsfald siden slutningen af 1970erne. Så langt er de fleste enige. Imidlertid hersker der bitter uenighed mellem musikbranchen, analytikere, forbrugerorganisationer og myndigheder om, i hvor høj grad udbredelsen af den uautoriserede kopiering har været medvirkende til omsætningsfaldet, ligesom den negative betydning af den ikke-kommercielle privatkopiering heftigt diskuteres. Musikbranchen har gennem de seneste år primært insisteret på håndhævelsen af sine lovmæssige rettigheder og med held appelleret til myndigheder om at begrænse forbrugernes digitale konsumptionsrettigheder. Analytikere og forbrugerorganisationer på den anden side har skarpt kritiseret musikbranchens manglende vilje eller evne til at tilpasse sig de seneste års teknologiske udvikling og beskyldt musikbranchen for at modarbejde nye forretningsorienterede løsninger til distribution og salg af indspillet rettighedsbeskyttet musik. Desværre er uafhængige videnskabelige undersøgelser heraf begrænset til rapporter fra analyseinstitutter anført af Jupiter Research, Forrester Research og Pew Internet. Kun enkelte offentligt tilgængelige forskningsartikler behandler emnet med et erhvervsøkonomisk sigte. Endnu værre er det, at konklusionerne i det hidtil offentliggjorte materiale er modstridende og vurderes ikke at have klare anvisninger om, hvordan musikbranchen bør imødekomme den uautoriserede kopiering. Nærværende afhandling frembringer indenfor rammerne af et anerkendt og gennemprøvet konkurrencestrategisk teoriapparat en historisk veldokumenteret vurdering af ændringen i musikbranchens profitpotentiale som følge af de seneste års påståede tiltagende uautoriserede kopiering af indspillet rettighedsbeskyttet musik. På baggrund af vurderingen udarbejder og vurderer afhandlingen et forretningsstrategisk alternativ til musikbranchens nuværende fokus på en juridisk bekæmpelse af den uautoriserede kopiering. Afhandlingen konkluderer, at musikbranchens overordnede profitpotentiale er reduceret, og at den uautoriserede kopiering samlet set har været medvirkende hertil. Derimod kan det ikke fastslås, i hvor høj grad den uautoriserede kopiering har været medvirkende til at reducere musikbranchens overordnede profitpotentiale i forhold til andre negativt påvirkende faktorer. Blandt de forskellige typer af uautoriseret kopiering kan det Ole Nowak Dalner 6/184

7 Opsummering imidlertid konkluderes, at uautoriseret kopiering på CD-R er den væsentligste årsag til musikbranchens reducerede profitpotentiale. I det meste af Vesteuropa, Japan og USA er det primært den ikke-kommercielle privatkopiering på CD-R, som påvirker profitpotentialet negativt, mens den kommercielle piratkopiering på CD-R har været den altoverskyggende årsag i resten af verden med Østeuropa, Sydeuropa og Latinamerika som de værst ramte områder. Afhandlingen har ikke kunnet identificere en sammenhæng mellem omsætningen af indspillet musik og den formodede udbredelse af privatkopiering via Internet fildelingstjenester i de undersøgte europæiske lande. Alligevel vurderes privatkopiering via Internet fildelingstjenester trods de manglende kvantitative indikatorer at have haft en accelererende negativ indflydelse på musikbranchens profitpotentiale i visse vesteuropæiske lande, Sydøstasien og USA. Udledt at afhandlingens primære problemstilling vurderes den kommercielle piratkopiering på audio CD siden slutningen af 1990erne at være den væsentligste årsag til musikbranchens manglende realisering af et kolossalt vækstpotentiale på markederne i Sydøstasien og Rusland. På markederne i Østeuropa, Latinamerika og i stigende grad også i Sydeuropa, Sydøstasien og Rusland er kommerciel piratkopiering på CD-R den altdominerende forhindring ved realisering af et tilsvarende stort vækstpotentiale. Det udarbejdede forretningsstrategiske alternativ er ikke alene et radikalt opgør med musikbranchens etablerede forretningsmodel men også med opfattelsen af indspillet musik. Afhandlingen konkluderer efterfølgende, at alternativet primært vil kunne imødekomme de for profitpotentialet negative påvirkninger forårsaget af andre substituerende underholdningsprodukter. Derimod kræver såvel de etablerede Internet musiktjenester og som det strategiske alternativ, at musikbranchen gennemfører centrale dokumenterede forretningspolitiske initiativer, hvis de for alvor skal kunne imødekomme den negativt accelererende indflydelse på branchens profitpotentiale fra den uautoriserede kopiering. Ole Nowak Dalner 7/184

8 Forord Da jeg for snart ti måneder siden fik muligheden for at genoptage studiet på cand.merc.dat. ved Handelshøjskolen i København, havde jeg ikke fantasi til at forstille mig, hvilken kraftanstrengelse det ville kræve af mig og min familie at færdiggøre kandidatafhandlingen. En brændende interesse for den omhandlede problemstilling kombineret med en ambition om selv at fremstille historiske skildringer af centrale begreber i problemstillingen fik mig i flere omgange til at tvivle på, om jeg ville kunne gennemføre. Og havde det ikke været for en kolossal støtte fra min kone og mine sønner, kolleger og venner, havde jeg sikkert ikke behøvet af bekymre mig om indholdet af nærværende forord. Af mange årsager havde jeg ikke mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse som ung. Senere genoptog jeg studierne for i 1993 at påbegynde på HA-dat. og senere cand.merc.dat. ved Handelshøjskolen i København. Og ved årtusindeskiftet var jeg da også i gang med kandidatafhandlingen. Imidlertid blev jeg tilbudt en attraktiv stilling i en anden koncern, som ikke tillod mig at færdiggøre studiet. Men da koncernen to år senere valgte at udlicitere IT inklusiv de dertil knyttede medarbejdere til IBM, var jeg klar over, at det var nu eller aldrig, hvis studiet skulle færdiggøres og en livslang drøm opfyldes. At jeg i det hele taget kunne genoptage studiet, krævede en dispensation for femårs forældelsesfristen, hvilket jeg gerne vil takke studienævnet for at have givet mig, ligesom jeg gerne vil takke min vejleder Kim Viborg Andersen for hans skarpe akademiske kritik undervejs. Jeg vil dernæst gerne takke lederne af udliciteringsprojektet, Project Executive John Meyer, Service Manager Claus Dalsgaard Olsen og Personal Development Manager Lars Sommer Pedersen for deres mårettede indsats med henblik på at frigøre mig fra arbejdet med udliciteringen. En særlig tak skal tilfalde min Line Manager Gert Skov. Ikke alene for hans udstrakte hjælp med håndtering af særlige ansættelsesmæssige behov, herunder godkendelse af den for IBM usædvanlige deltidsansættelse. Men også for en personlig opbakning langt ud over alle tilladelige forventninger. Jeg vil også gerne takke mine tidligere kolleger hos Anhydro, som venligst lånte mig et kontor, hvor jeg kunne koncentrere mig om arbejdet med afhandlingen. Uden jeres støtte ville det aldrig have været muligt. Sluttelig vil jeg gerne takke alle vennerne for opbakningen og bekymringerne. Jeg ved godt, at jeg undervejs har svigtet jer gentagende gange må jeg få lov at gøre det godt igen! Det er med en vis stolthed, at jeg nu kan skue ud over dynger af gennemlæste artikler og bøger fordelt over hele mit skrivebord med den ene tanke i hovedet; det lykkedes! Nu venter en tiltrængt pause langt væk fra lærebøger, professorer og afhandlinger inden lysten til og behovet for at vide endnu mere igen drager mig mod yderligere uddannelse. En livslang læring udspiller sig. Dedikeret min kone og mine sønner for deres støtte gennem hele forløbet København, februar 2004 Ole Nowak Dalner Ole Nowak Dalner 8/184

9 1 Videnskabsteoretisk perspektivering Frem for alt har to ambitioner ligget bag udarbejdelsen af nærværende afhandling. Først og fremmest ambitionen om at fortælle en anden version af historien om den etablerede musikbranches engagement i Internet baseret salg og distribution af indspillet musik. Et emne jeg gennem flere år har været optaget af og aktivt arbejdet med. Udfordringen har så bestået i at forene førstnævnte ambition med ambitionen om at gennemføre en videnskabelig undersøgelse af høj kvalitet. Jeg kunne have valgt at realisere mine ambitioner i to selvstændige rapporter. Men dels ville det være for ressourcekrævende, og endnu vigtigere, er jeg overbevist om, at der må kunne findes en historiefortællende skrivestil som kan forene en tilstrækkelig videnskabelighed med en mere fængende, målrettet og effektfuld formidling af politisk kontroversielle emner 1. Ambitionen har så at sige været at lagdele fortællingen, så den videnskabelige undersøgelse og det politiske budskab 2 på samme tid fortælles i hvert sit lag af historien. Det videnskabsteoretiske fundament og den bagvedliggende teori kan i sådan en historiefortælling sjældent være eksplicit, men blot implicit retningsgivende for behandlingen af problemstillingen. Jeg er helt bevidst om, at skrivestilen, altså hvordan undersøgelsen af problemstillingen er dokumenteret, til en hvis grad tilsidesætter en på Handelsskolen ellers fasttømret akademisk skole 3 til fordel for en mere prosarisk historiefortællende 4. Og jeg har da også været bekymret for, at en sådan tilsidesættelse kunne få nogle til at tvivle på afhandlingens videnskabelighed, hvilken jeg [selvfølgelig] på det skarpeste vil forsvare 5. Af samme årsag er det vigtigt for mig at redegøre herfor ved indgående at behandle den primære målgruppe 6, det videnskabsteoretiske fundament, den valgte teori og undersøgelsesmetode. Nu er perspektiveringen ikke nødvendig at læse for at opnå det fulde udbytte af resten af afhandlingen, selvom jeg bestemt vil opfordre alle interesserede hertil. Behandlingen af det videnskabsteoretiske fundament er baseret på bøgerne af Andersen (1994), Burrell et.al. (1979) og Chalmers (1976). Sidstnævnte rummer en 1 Traditionelt videnskabelige rapporter til formidling af politisk kontroversielle budskaber betyder muligvis, at forskere kan hævde en urørlighed, selvom budskabet ikke skaber en effekt i målgruppemiljøet. Problemet er efter min mening, at videnskabeligheden primært bør måles i forhold til den samfundsmæssige effekt, hvis altså målet er at være nutidig og samfundsrelevant. 2 Begrebet politisk budskab anvendes på linje med de klassiske økonomers anvendelse af begrebet politisk økonomi, altså at videnskabelig forskning bør være klart retningsgivende for, hvordan man politisk skal forholde sig til samfundsudviklingen indenfor forskningsområdet (Andersen 1994:183). 3 Betegnelsen akademisk skole refererer til den standardiserede metode, Handelhøjskolens studerende undervises i og forventes at benytte til dokumentation af et forskningsprojekt (Enderud 1990a og Andersen 1990a). Spørgsmålet er så, hvor stor en andel der nogensinde gennemfører et reelt forskningsprojekt ud over de tilegnede under studietiden? Flere forskere sætter selv spørgsmålstegn ved, hvorvidt den traditionelle dokumentationsform er velegnet til at formidle forskningsbaserede erhvervsprojekter målrettet stærkt politisk funderede beslutningstagere, ikke mindst Andersen (1990b). 4 Faktisk var flere forskere ved Datalogisk Institut i 1970erne og 1980erne dybt engageret i studiet af fortællingen som et virkemiddel til at opnå en større accept og højere forståelse hos medarbejderne i organisationer, hvor nye computersystemer skulle udvikles og indføres. Målet var at mindske de daværende voldsomme konfliker på arbejdsmarkedet som konsekvens af den stigende indførelse af IT i virksomhederne. 5 Begrebet videnskabelighed er jo ikke et entydigt defineret begreb, men er stærkt afhængig af det videnskabsteoretiske tilhørsforhold jævnfør Gamdrup et.al. (1994) 6 Den ændrede skrivestil har især afsæt i en formodet erkendelse af målgruppens stærke kontrast til det akademiske miljø, hvorfor en definition og diskussion af afhandlingens primære målgruppe også får betydning for vurdering af videnskabeligheden. Ole Nowak Dalner 9/184

10 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering glimrende kort introduktion til den vestligt funderede videnskabsteori, desværre med et naturvidenskabeligt og ikke samfundsvidenskabeligt sigte. Sikringen af undersøgelsens videnskabelighed, herunder formalisering af undersøgelsestype og udarbejdelse af et videnskabeligt undersøgelsesdesign, er baseret på bøgerne af Andersen (1994) og Andersen (1990), som begge indgående dokumenterer undersøgelsesprocessen. Førstnævnte er teoretisk funderet og bredt rettet mod samfundsforskning, mens sidstnævnte er mere praktisk orienteret med fokus på organisationssociologiske undersøgelsesmetoder. Før jeg fordyber mig i teoretisk tunge diskussioner, vil jeg indledningsvist skitsere min uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund sammen med mine bevæggrunde for valg af emne. 1.1 Min baggrund Med knapt 40 år på bagen vil mine erfaringer, præferencer, motivationskilder og ikke mindst bevæggrunde alt andet lige adskille sig væsentligt fra det store flertal af studerende på vej til at afslutte en cand.merc.dat. Min baggrund og bevæggrunde har følgelig en anden og større betydning for mit videnskabsteoretiske fundament og min opfattelse af det empiriske genstandsfelt og dets omgivelser. Efter at have bestået edb-assistent uddannelsen i 1985, har jeg arbejdet med mange forskellige opgaver indenfor IT hos henholdsvis RECKU (UNI-C) og KPMG 7. Efter at have taget grunduddannelsen som datalog ved Datalogisk Institut i København, indgik jeg i 1993 en aftale med KPMG med henblik på at følge HA-dat. ved handelshøjskolen i København, oprindeligt som bifag til datalogistudiet. Jeg afsluttede HA-dat. som planlagt i juni 1996, og i umiddelbar forlængelse heraf valgte jeg ikke at fortsætte på datalogistudiet, men at fortsætte på cand.merc.dat., hvor min afhandling var planlagt gennemført i sommeren I januar 2000 fik jeg tilbudt stillingen som IT-chef for en mindre forretningsenhed i en international koncern. Et tilbud jeg af karrieremæssige årsager ikke kunne afslå, selvom jeg var velvidende om, at jeg ikke parallelt hermed ville kunne overkomme at færdiggøre min afhandling. Da koncernen i september 2002 udliciterede deres globale IT infrastruktur inklusiv alle medarbejdere til IBM, ændrede forudsætningerne sig imidlertid. Heldigvis reagerede IBM fleksibelt på min anmodning om endnu et forsøg på at færdiggøre uddannelsen. Efter at være blevet deltidsansat fra april 2003, har jeg så anvendt den øvrige tid, fire ugers ferie og en måneds fri for egen regning til at udarbejde nærværende afhandling. 1.2 Bevæggrunde for mit emnevalg Kort før jeg en sensommerdag i 1995 skulle med toget til Fredericia, havde en stærkt engageret kollega hos KPMG introduceret mig for det såkaldte World Wide Web på Internettet, en lang række af sammenkoblede computere med en grænseflade, som tilgængeliggjorde deres indhold på en helt anderledes brugervenlig måde, end jeg nogensinde tidligere havde set på et computernetværk. Kommercielle forbindelser til Internettet var kun lige blevet tilgængelige i virksomheder, men allerede i forbindelse med min gang på Datalogisk Institut i perioden havde jeg oplevet studerende næsten gå til grunde i deres afhængighed af det daværende Internet, dengang forbeholdt alverdens uddannelses- og forskningsinstitutioner. Hjælpeværktøjerne var kun tekstbaserede i form af og FTP. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at mens jeg var bruger af Internettet på Datalogisk Institut, oplevede jeg lanceringen af de skelsættende værktøjer Internet Relay Chat (IRC) i 1988/1989 og Gopher i 1991/ En uddybende beskrivelse af mine erhvervserfaringer kan findes i mit CV i bilag 2. Ole Nowak Dalner 10/184

11 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Jeg havde ikke taget litteratur med mig til togrejsen, som dengang indbefattede sejladsen over Storebælt, hvorfor en avis eller andet let læsning gerne skulle fordrive tiden. I kiosken på banegården faldt jeg så over et introduktionshæfte med titlen Internettet for alle 8. Jeg ville gerne vide, hvordan det der Internet egentlig hang sammen, hvad der fandtes derude på de mange computere, og om jeg kunne tilslutte min egen computer. Introduktionshæftet fik dog en helt anderledes grundlæggende betydning for mit syn på Internettet; efter at have læst det var jeg fuldstændigt overbevist om, at Internettet ville komme til at berøre os alle, såvel erhvervslivet som almindelige mennesker. Der skulle gå næsten ét år, inden jeg rent faktisk fik opkoblet min egen computer til Internettet ved hjælp af et 34K modem og en dial-up forbindelse til en daværende Internet udbyder. Opkoblingen havde naturligvis sine store begrænsninger, men alligevel bekræftede den troen på Internettets fremtidige betydning. Min begejstring kunne (og kan) kategoriseres i tre egenskaber; (1) tilgængeligheden af uendelige mængder information fra et uendeligt antal kilder, (2) de ubegrænsede muligheder for kommunikation og handel mellem virksomheder og forbrugere samt (3) distribution og afspilning af multimedieindhold. Allerede med en 34K modemtilslutning var de to førstnævnte egenskaber ganske tilgængelige, hvis man altså havde tilstrækkeligt med tålmodighed! Derimod var det dengang væsentligt vanskeligere at afprøve sidstnævnte egenskab. Ved indgangen til 1998 var mit modem udskiftet til et 56K, og jeg kunne derfor lige akkurat benytte mig af det særlige Internet program RealAudio fra firmaet Real Networks 9. Allerede i 1995 havde programmet gjort det muligt at lytte til audio placeret på en fjerntliggende Internet server. Programmet påbegyndte afspilning af lyden kort efter etablering af forbindelsen til den fjerntliggende Internet server uden en forudgående nedkopiering. Teknikken blev døbt streaming 10, og var afgørende for udviklingen af Internet radio. I slutningen af 1998 have en lang række radiostationer verdenen over etableret sig på Internettet. Nogle var rent Internet baseret, andre var traditionelle og sendte også luftbåren i de områder, hvor de fysisk måtte befinde sig. Alle var de tilgængelige på computeren efter at have installeret RealAudio. Jeg var primært interesseret i at lytte til radiostationer, som spillede de populæreste hits, hvilket dog heller ikke var noget problem. I RealAudio var alle radiostationer kategoriseret efter land, båndbredde og indhold, og jeg kunne umiddelbart udvælge kategorien Top 40. Jeg undrede mig i den forbindelse over, at de alle var mindre nyetablerede Internet selskaber eller uafhængige primært amerikanske radiostationer. Nuvel visse store amerikanske nyhedsleverandører såsom CNN og CBS var også repræsenteret, men ingen af de store multinationale musikselskaber var på nogen måde involveret i de nye Internet radiostationer. Min undren blev ikke mindre i takt med, at Internet radio fik konkurrence fra stadig flere mere eller mindre obskure Internet filservere proppet med filer indeholdende indspillet musik, og primært ophavsretligt beskyttet musik. De blev kaldt musikfiler og kunne afspilles direkte på computeren ved hjælp af et program med en udformning som en virtuel CD afspiller. I håbet om at opnå adgang til sådanne musikfiler, besøgte jeg flere gange de dominerende musikselskabers hjemmesider, men her var der i bedste fald blot en spagfærdig information om egne tilknyttede kunstnere. Ville jeg høre musik på computeren, så måtte jeg benytte mig af suspekte hjemmesider og filservere i det uofficielle miljø helt uden for de officielle musikselskabers indflydelse. Ofte var det meget besværligt at få adgang til musikfilerne, ligesom de ofte var af tvivlsom kvalitet. Men den åbenlyse mangel på officielle brancheunderstøttede alternativer gjorde, at jeg ihærdigt forsøgte at 8 Introduktionshæftet var skrevet af Werner Knudsen og udgivet af IDG Bøger (senere IDG Forlag og endelig Libris Forlag 9 Firmaet Real Networks blev etableret i 1995 (http://www.realnetworks.com/company/) med det ene formål et tilbyde fjernafspilning af multimedieindhold. Firmaet står i dag bag en af de dominerende musiktjenester. 10 Selvom download af musik også kan dateres tilbage til midten af 1990erne, så må Real Networks streamingteknologi siges at være banebrydende for tilgængeliggørelsen af musik på Internettet Ole Nowak Dalner 11/184

12 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering installere alle mulige højest tvivlsomme programmer med ukendte sideeffekter, blot for at få del i den dengang sagnomspundne musikudveksling. Stærkt presset af nye og langt mere sofistikerede ikke kommercielle fildelingstjenester, hvormed forbrugere kunne udveksle musikfiler, etablerede musikselskaberne parallelt med en intensiv juridisk bekæmpelse i 2001 en række legale brancheunderstøttede musiktjenester. Ingen af delene har hidtil mindsket fildelingstjenesterne voldsomme popularitet. Alligevel har kun få gjort en indsats for at undersøge de accepterede 11 årsager hertil. Musikbranchen påstår standhaftigt, at den manglende betaling ved udveksling af musik via fildelingstjenesterne, er den eneste årsag af betydning. Jeg har dog undret mig over, hvorfor musikbranchen ikke i højere grad har foretaget eller ønsket en uddybende undersøgelse af de bagvedliggende årsager, netop med henblik på at forbedre Internet musiktjenesternes konkurrenceforhold. Udsprunget af min netop skildrede bevæggrunde, valgte jeg at undersøge (1) musikbranchens modstræbende deltagelse i tilgængeliggørelsen af indspillet ophavsretligt beskyttet musik på Internettet samt (2) musikbranchens manglende tilpasning af de legale branchestøttede Internet musiktjenester trods de ikke kommercielle fildelingstjenesters fortsatte udbredte popularitet. 1.3 Videnskabsteoretisk fundament Ingen tilstræber vel bevidst at gennemføre en uvidenskabelig undersøgelse, og slet ikke når der er tale om en kandidatafhandling. Spørgsmålet er så, hvornår en undersøgelse kan betragtes som værende videnskabelig? Svaret herpå er helt afhængig af undersøgelsens videnskabsteoretiske fundament, som ofte er præget af ens videnskabsteoretiske tilhørsforhold 12 (Andersen 1994d:19-24; Gamdrup et.al. 1994:39-42). I tidligere rapporter valgtes det videnskabsteoretiske fundament oftest ud fra nyligt gennemførte fag eller interessante problemstillinger. Ikke mindst fordi jeg gennemførte undersøgelserne i samarbejde med andre studerende, som havde forskellige grundopfattelser. Modsat er det i nærværende afhandling i langt højere grad opstået som en erkendelsesproces undervejs i undersøgelsen, muligvis fordi jeg denne gang har arbejdet alene, jeg ved det ikke. Netop denne usikkerhed behandler Andersen (1994d:23) rent faktisk, og han konkluderer blandt andet, at problemstillingen har været genstand for langvarige og videnskabsfilosofiske debatter, ligesom han bekræfter, at det under alle omstændigheder er fremmende og udviklende for erkendelsesprocessen i så høj grad som muligt at afdække de bagvedliggende paradigmekomponenter indenfor det område, man beskæftiger sig med, og at vurdere hvilke muligheder og begrænsninger, de indeholder.. Nærværende afsnit har netop til formål at foretage en sådan afdækning Mit videnskabsteoretiske tilhørsforhold Først og fremmest har min kritiske stillingtagen til musikbranchens indsats i forbindelse med udnyttelse af Internettet til salg og distribution af indspillet ophavsretligt beskyttet musik været den direkte årsag til, at jeg valgte emnet som genstand for en videnskabelig undersøgelse. Jeg er og har gennem hele undersøgelsesforløbet været bevidst om min før skildrede bias, men må også erkende, at en såkaldt værdineutral behandling af afhandlingens problemstilling betragter jeg på linje med dokumentationen i Andersen (1994:183) som en 11 Eksistensen og ikke mindst identifikationen af dybereliggende årsager er dybt afhængig af det videnskabsteoretiske fundament. Begrebet accept har her samme betydning som i kommunikativ rationalitet i den kritiske videnskabsteori (Andersen 1994:184). 12 Et videnskabsteoretisk tilhørsforhold er knyttet til en forsker, mens et videnskabsteoretiske fundament er knyttet til en videnskabelig undersøgelse. De behøver ikke at være forenlige, såfremt forskeren intellektuelt kan abstrahere fra sit tilhørsforhold. Ole Nowak Dalner 12/184

13 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering illusion. Jeg har ikke næret ambitioner om at opretholde en intellektuel objektivitet i traditionel forstand, især ikke i betragtning af alle dens iboende problemer (Chalmers 1976: ; Gamdrup et.al ,39; Knudsen 1994a:83-86; Knudsen 1994b: ; Kirkeby 1994b; Andersen 1994b). Den positivistiske og empirisk-analytiske videnskabstradition forudsætter netop værdineutralitet (Gamdrup et.al. 1994:39) uanset fagområde (Chalmers 1976: ; Knudsen 1994a:81; Andersen 1994c:157; Kirkeby 1994a:32-39). Såvel den marxistiske som den kritisk teoretiske videnskabstradition argumenterer imidlertid for det modsatte synspunkt, nemlig at samfundsvidenskabelige teorier altid vil være normative og dermed partiske i forhold til samfundets interessemodsætninger (Andersen 1994: ; Gamdrup et.al. 1994:39). Gamdrup drager samtidig de to konklusioner, at (1) det er muligt og videnskabsteoretisk forsvarligt at gennemføre undersøgelser ud fra en kritisk holdning til genstanden sålænge at (2) undersøgelsen tilstræber en objektivitet forstået som intersubjektivitet i forbindelse med de direkte (primære kilder) eller indirekte (sekundære kilder) videnskabelige observationer (Gamdrup et.al. 1994:34). Samme sted argumenterer Gamdrup for, at de enkelte forskeres undersøgelser bliver styret af interesser, der spænder fra personlige private interesser, hans uddannelses faglige tradition, frem til forskellige samfundsmæssige og historiske forhold.. Dokumentationen af min personlige baggrund og emnevalg er en direkte konsekvens af sidstnævnte videnskabsteoretiske grundopfattelse. Andersens (1994: ) dokumentation af den kritiske teori støtter Gamdrup i sin argumentation. Dokumentationen bibringer også læseren en indsigt i den inspirationskilde, som den marxistiske teori har været for den kritiske teori. Men samtidig pointeres forskellighederne, hvor den kritiske i modsætning til den marxistiske teori mener, at samfundets grundlæggende interessemodsætninger kan løses indenfor den kapitalistisk samfundsmodel. Jeg har i løbet af undersøgelsen indset, at mit videnskabsteoretiske tilhørsforhold primært er rodfæstet i den kritisk teoretiske grundopfattelse. En grundopfattelse som har været styrende for såvel undersøgelsen som udarbejdelsen af selve afhandlingen Den kritisk teoretiske grundopfattelse For at introducere den kritisk teoretiske grundopfattelse, vil jeg benytte mig af begrebsapparatet introduceret af Andersen (1994d:21-24). Begrebsapparatet udspringer af et paradigmebegreb fremsat af Thomas Kuhn (Chalmers 1976: ; Gamdrup et.al 1994:31-32; Knudsen 1994b: ), hvis oprindelige betydning var noget i retning af mønstergyldigt forbillede (Andersen 1994d:21). Blandt samfundsvidenskaberne anvendes begrebet i en bredere betydning ved at betegne et sæt af grundantagelser, der er karakteristisk for et fagområde, og som antages at virke styrende for valg af problemer, begreber, hypoteser og metoder mv. (Andersen 1994d:21; Borum 1990:43-44, Burell et.al. 1979). Tilsammen danner de en videnskabsteoretisk grundopfattelse, som kan karakteriseres ud fra følgende delkomponenter; (1) et videnskabsideal, (2) et virkelighedsbillede og (3) en forskningsetik. Videnskabsidealet udgøres af de normer og forestillinger, man typisk har om, hvilke egenskaber der skal være tilstede for at noget kan siges at være god videnskab. Virkelighedsbilledet omfatter i samfundsvidenskabelige fag typisk de grundantagelser, der er fremherskende med hensyn til menneske- og samfundsbilleder. Man kan finde en række mere eller mindre modstridende menneskebilleder; det egennyttestyrede, det formålsrationelle, det rolle- og normstyrede og det driftsstyrede. Ligeledes kan flere forskellige samfundsbilleder iagttages afhængig af, om samfundet og de sociale organisationer overvejende antages præget af harmoni og konsensus eller af konflikt og modsætninger, om det er ligevægtssøgende og grundlæggende uforanderligt eller dynamisk og historisk foranderligt. Ole Nowak Dalner 13/184

14 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Forskningsetikken betegner her normer for, hvordan det sociale samspil bør foregå mellem forskerne indbyrdes, og mellem forskningen og omverdenen. Normerne for samspillet er ikke entydige og kan endda være modstridende; nogle fremhæver forskningens autonomi i forhold til omverdenen, mens jeg som nævnt sammen med andre hævder, at al samfundsforskning bør relatere sig til samfundsmæssige behov ud fra bevidste overvejelser. Den kritiske teoris virkelighedsbillede placerer de to begreber livsverden og system[verden] helt centralt i sin forståelse. De betegner to grundlæggende forskellige måder, hvorpå det sociale liv koordineres i samfundet, hvor koordinationen i denne sammenhæng kan være mere eller mindre bevidst, og i mere eller mindre grad basere sig på en fælles forståelse af mål, normer, og virkelighedsopfattelse. Koordinationen kan ske i kraft af en sproglig kommunikation eller via anonyme systemmekanismer. Indenfor livsverdenen sker koordineringen på baggrund af en forpligtelse mellem individer opnået gennem en fælles accepteret gyldighed af virkelighedsopfattelse, etiske normer og af de enkelte individers identitet, mål og behov. Den sproglige kommunikation i form af en tvangfri dialog er en forudsætning for at skabe en fælles accepteret gyldighed. Den kritiske teori betegner handlinger udført med udgangspunkt i en fælles accepteret gyldighed for kommunikativ handlen. Figur 1-1: Centrale begreber indenfor den kritiske teoris verdensbillede, Andersen (1994:201) Indenfor systemverdenen sker koordineringen derimod uafhængigt af den indbyrdes kommunikation. Uafhængige aktørers strategiske og egennytteorienterede handlen på baggrund af egne mål og interesser, resulterer overordnet set i anonyme systemmekanismer og generelle lovmæssigheder gældende for alle. Ingen kan alene ændre mekanismerne eller undsige sig dem. Men de kan ikke opretholde koordinationen af det sociale liv, så for at undgå kaos og alles kamp mod alle, er der behov for visse institutionelle rammer, indenfor hvilke aktørerne kan udfolde sig. I det kapitalistiske samfund er der to hovedtyper af rammer; markedet og det politisk-administrative system. Begge er de selv underlagt anonyme almengyldige systemmekanismer. Kritisk teori sondrer mellem to rationalitetsformer i vurderingen af individers handlinger i det sociale liv; en strategisk og en kommunikativ rationalitet. Handlinger er strategisk rationelle, hvis de baseres på målorienterede og egocentriske nyttekalkuler for forskellige handlealternativer. En sådan rationalitet præger nationalog erhvervsøkonomien, organisationsteorien og meget andet af det sociale liv. Den er så udbredt, at mange betragter handlinger i strid hermed som værende irrationelle eller følelsesladede. Imidlertid eksisterer der ifølge den kritiske teori også en anden rationalitet om end fundamental forskellig fra den strategiske. Den såkaldte kommunikative rationalitet er orienteret mod at udvide den fælles forståelse og accepterede gyldighed af opfattelsen af omverdenen, de sociale relationer og normer samt af de enkelte individers personligheder. Kommunikativ rationelle handlinger har ikke til hensigt at optimere egne interesser, men at bidrage til opretholdelsen af en indbyrdes retfærdighed gennem et normativt fællesskab og en samordning af vores sociale og personlige identitetsopfattelse. Ole Nowak Dalner 14/184

15 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering For at en kommunikativ handlen kan forekomme, skal interessemodsætninger og magtuligheder begrænses, hvilket forudsætter afskaffelse af materiel knaphed og trusler fra omverdenen. Netop til det formål er systemverdenen ideel, fordi den implicit koordinerer den materielle produktion ved etablering af systemmekanismer til løsning af interessekonflikter mellem de uafhængigt, egennyttigt og målrationelt handlende aktører og til effektivt at fordele afkastet af den materielle produktion. Ifølge den kritiske teoris videnskabsideal bør den videnskabelige undersøgelse så være centreret om at afdække eventuelle systemmekanismer, som blokerer for en fri sproglig kommunikation og dermed en kommunikativ handlen. For den kritiske teori anser det for ideelt, at livsverdenen er det overordnede, at Figur 1-2: Paradigmetræk ved forskellige videnskabsteorier, Andersen (1994:190) aktørernes forståelsesorienterede fornuft skal styre den egennyttige og målrationelle handlen. Men den kritiske teoris centrale kritik er modsat, at en sådan idealtilstand ikke eksisterer i det moderne samfund, fordi systemverdenen kolonialiserer livsverdenen ved at trænge ind på områder, som burde være kommunikativt koordinerede. Livsverdenen bliver dermed i stedet udnyttet som et redskab for den egennyttige og målrationelle handlen Praktiske implikationer Tilbage står nu at diskutere, hvilken betydning afhandlingens netop definerede videnskabsteoretiske fundament har haft på undersøgelsen, altså de praktiske implikationer. Mange afhandlinger diskuterer de praktiske implikationer i sammenhæng med analysen. En sådan løsning indebærer en stor risiko for, at læsere fra den primære målgruppe uden akademiske interesser finder diskussionen uforstående og endnu værre irrelevant for behandlingen af en ellers højest vedkommende problemstilling. I de tilfælde vil afhandlingen virke langtrukken og uinteressant, en situation jeg for alt i verden ønsker at undgå. Jeg har derfor med få undtagelser valgt at diskutere de praktiske implikationer i de efterfølgende afsnit. 1.4 Undersøgelsens videnskabelighed Alle producerer viden om sig selv, sine medmennesker og ikke mindst de indbyrdes sociale samspil uanfægtet af, om det er privat eller på arbejde. Enderud et.al. (1990a:21) skriver således: Vi gør os almindeligvis temmelig tilfældige iagttagelser om de forhold, som berører os. Visse fænomener dukker ofte op, andre sjældent. Visse hændelser optræder i sammenhæng, andre isoleret. Vor hjerne bearbejder og lagrer de synsindtryk, [fortællinger,] følelser og hændelser, som optræder. Efterhånden opbygger vi vort lager af erfaringer. Vi har kendskab til dele af vor omverden, og vi har også grundlag for at tolke den og drage slutninger om den.. En sådan dagligdags videnproduktion er ofte fornuftig og dermed an- Figur 1-3: Forskningsprocessens muligheder, Enderud (1990a:35) Ole Nowak Dalner 15/184

16 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering vendelig, men i visse tilfælde er den utilstrækkelig til at give et udtømmende billede af vor omverden. Risikoen for at drage fejlagtige konklusioner baseret på hverdagserfaringer er derfor ofte tilstede. Risikoen er også tilstede i forbindelse med en videnskabelig videnproduktion. Men i modsætning til hverdagens refleksion underkastes den videnskabelige undersøgelse en systematisk fremgangsmåde, hvor der stilles formelle krav til gennemførelse og dokumentation. Undersøgeren tvinges dermed til eksplicit at begrunde og dokumentere fremgangsmåden. Begrundelsen for videnskabeligheden af undersøgelsen bag min afhandling, vil jeg her forsøge at dokumentere, ved at udnytte figur 1-3 fra Enderud (1990a:34-37) som disposition og indholdsfortegnelse, mens figur 1-4 fra Borum (1990:41-44, 61-62) med sin figur i højere grad afspejler det faktiske forløb i en undersøgelsesproces. Figur 1-4: Metodevalgets hovedbestanddele, Borum (1990:61) Flere og ofte modsætningsfyldte interessenter 13 er normalt tilknyttet en undersøgelse. Skal undersøgelsen ikke bare være videnskabelig, men også være videnskabeligt målrettet, kræver det en forudgående interessentanalyse og en heraf følgende afgrænsning og definition af den primære målgruppe. Selve undersøgelsen indledes med en erkendelse af ens videnskabsteoretiske fundament. Det er sammen med et fokus på målgruppen retningsgivende for (a) at afgrænse emnevalget i et formål og (b) præcisere formålet i en problemstilling på baggrund af en problemformulering. Formålet bør formuleres så præcist, at (c-d) undersøgelsen kan kategoriseres indenfor et afgrænset sæt af undersøgelsestyper. Problemstillingens centrale begreber defineres indenfor en teoretisk ramme med det formål at specificere, hvordan begreberne tænkes undersøgt. Når formål, undersøgelsestype og problemformulering er udarbejdet, begreber er defineret og operationaliseret og teorier og modeller er valgt, er det (e-g) muligt at vælge et undersøgelsesdesign, herunder afgrænsning af det empiriske genstandsfelt, valg af metoder til dataindsamling samt praktisk tilrettelæggelse af undersøgelsesforløbet. Sluttelig mangler selve (h) rapportskrivningen og formidlingen. Som understreget af figur 1-4 forudsætter ndersøgelsesprocessen ikke en kronologisk behandling af de enkelte opgaver, snarere tværtimod. Efter at have formuleret ét formål, præciseret det gennem en længerevarende problemformulering og dernæst påbegyndt selve undersøgelsen, har jeg ofte måttet vende tilbage til formål og problemformuleringen, fordi de ikke var tilstrækkelig retningsgivende eller direkte uanvendelige. Jeg har også arbejdet parallelt med det videnskabsteoretiske fundament, de indledende formuleringer og selve undersøgelsen, netop med henblik på at forbedre afhandlingens integritet og konsistens Undersøgelsens interessenter og primære målgruppe Undersøgelsen har reelt ingen forpligtelser overfor andre end censorer og undertegnede. Men jeg har allerede gentagende gange ytret min høje ambition om også at bibringe det empiriske genstandsfelt en mere fængende, målrettet og effektfuld formidling af et politisk kontroversielt budskab. Skal afhandlingen opnå en effekt, skal jeg også identificere de væsentligste interessenter i genstandsfeltet, afdække den primære målgruppe og endelig målrette afhandlingen den primære målgruppes behov (Andersen 1990c:66, ). 13 Afhandlingens virkelige interessenter er selvfølgelig undertegnede, vejleder og censorer, men på grund af mine ambitioner om at give musikbranchen et reelt arbejdsværktøj, udvides interessenterne med mange forskellige aktører fra musikbranchen. Ole Nowak Dalner 16/184

17 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Millioner af mennesker verdenen over lytter dagligt til musik, og især populærmusik udgivet af de dominerende multinationale musikselskaber. Nogle lytter til musikken i radioen, nogle køber en autoriseret CD eller kassettebånd i en forretning mens andre køber en uautoriseret kopi på en skrivbar CD eller et kassettebånd. Og så er det nogle, som slet ikke køber en CD eller et kassettebånd, men kopierer musikken fra en computer på Internettet til sin egen computer ved hjælp af en fildelingstjeneste. Dernæst afspiller de den kopierede musik direkte på computeren eller brænder en CD, som så kan afspilles i en traditionel CD afspiller. I alle tilfælde er kunsterne som leverandører og forbrugerne som kunder er involveret. Men andre må også involveres, for at kunstneren kan indspille, udgive, distribuere, markedsføre og sælge sin musik til forbrugeren. Først og fremmest musikselskaber, men også musikforlag, indspilningsstudier, studiemusikere, studieteknikere, medieproducenter, distributører og forhandlere. I forhold til mængden af musikudgivelser, opnår kun en brøkdel kommerciel succes. Helt afgørende for en musikudgivelses succes er markedsføringen og promoveringen. Markedsføringen sikres enten af musikselskaberne selv eller af reklamebureauer via omtale i nyhedsmedier, på Internet hjemmesider eller såkaldte Chat Rooms. Promoveringen sker ved gentagende afspilninger af udgivelsen på etablerede TV og radiostationer og stadig hyppigere på Internet radio og særlige hjemmesider. Disse aktører, såkaldte gatekeepers 14, har fodfæste i nært beslægtede brancher, men er ikke aktivt involveret i produktionsprocessen af indspillet musik. Flere aktører fra andre brancher er indirekte involveret, fordi indspilning, udgivelse, afspilning eller kopiering af musik kræver avanceret elektronisk udstyr og en tilhørende teknologisk indsigt, som musikbranchen ikke selv kan levere. Endelig er de offentlige myndigheder anført af lovgivere og lovhåndhævere overordnet involveret, fordi lovgivningen definerer rammerne for rettighederne til indspillet musik, mens håndhævelsen heraf har betydning for, hvordan forbrugerne vurderer uautoriserede alternativer i forhold til det autoriserede musikmarked. Det er næsten intuitivt forståeligt, at afhandlingen ikke kan være målrettet alle de involverede aktører, hvis afhandlingen blot skal besidde et minimum af relevans for én af aktørerne. En ambition om at tilfredsstille alle vil ende med ikke at tilfredsstille nogen. I betragtning af den tidligere diskussion om videnskabelig værdi og effektfuld formidling, er det oplagt for mig at målrette afhandlingen til de aktører, som i videst muligt omfang kan realisere afhandlingens forretningsstrategiske alternativ. Som udgangspunkt må indehaverne af rettighederne til den indspillede musik (især rettighederne til at udgive musikværkerne elektronisk på Internettet) være oplagte i den primære målgruppe. Det er i langt de fleste tilfælde skabende kunstnere, tekstforfattere, musikforlag eller musikselskaber. Alle rettigheder behøves ikke at være indehavet af samme aktør, men kan være fordelt på flere. Spørgsmålet er så, om de udvalgte alle kan rummes i den primære målgruppe? Ingen tvivl om, at der findes mange kunstnere, som stadig er i besiddelse af et stort antal rettigheder til egne eller andres musikværker. Men betragtes andelen af rettighederne i forhold til solgte musikudgivelser gennem tiden, vil musikforlag og musikselskaber være i besiddelse af langt hovedparten. Derfor begrænses den primære målgruppe til musikforlag og musikselskaber besiddende rettigheder til indspillet musik. Mange af de mest betydningsfulde musikforlag er ejet af de største musikselskaber, så selvom målgruppen ikke ændres, må musikselskaberne betragtes som de vigtigste interessenter. 14 Begrebet gatekeepers uddybes senere i afhandlingen. Ole Nowak Dalner 17/184

18 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Lad mig understrege, at på grund af afhandlingens internationale fokus, er målgruppeudvælgelsen en generalisering. I mange lande vil der sandsynligvis forekomme specielle omstændigheder, og målgruppeudvælgelsen kan derfor svække de fremkomne resultater. Lad mig dog også understrege, at trods afgrænsningen af målgruppe, så vil alle de identificerede aktører være væsentlige for og dermed indgå i behandlingen af problemstillingen, ligesom andre kan identificeres på et senere tidspunkt Undersøgelsens formål Under valg af emnet formulerede jeg mit foreløbige ønske om at undersøge (1) musikbranchens modstræbende deltagelse i tilgængeliggørelsen af indspillet ophavsretligt beskyttet musik på Internettet samt (2) musikbranchens manglende tilpasning af de legale branchestøttede Internet musiktjenester trods de ikke kommercielle fildelingstjenesters fortsatte udbredte popularitet. Imidlertid er formuleringen i sin nuværende form ikke anvendelig som formål, fordi begreberne manglende deltagelse og tilpasning er problematiske at undersøge. Samtidig anser jeg det ikke formålstjenligt at opstille et formål med en iboende negativ kritik overfor den netop definerede primære målgruppe. Jeg vil hellere fokusere på en vurdering med en fortsat iboende kritisk stillingtagen, men som ikke på forhånd afgrænser undersøgelsen til alene at afprøve en forudindtaget negativ hypotese. Jeg ønsker også i højere grad at benytte letforståelige og almenaccepterede begreber indenfor musikbranchen, som samtidigt er underlagt videnskabeligt identificerede lovmæssigheder og systemmekanismer. Eksempelvis centrale begreber indenfor den økonomiske og forretningsstrategiske videnskabslitteratur. Ud fra denne kritik af mit indledende ønske, vælger jeg at formulere formålet således: 1. at vurdere musikbranchens ændrede økonomiske og strategiske situation som følge af de seneste års ændringer i den uautoriserede kopiering af indspillet ophavsretligt beskyttet musik at udarbejde et forretningsorienteret og konkurrencedygtigt alternativ til musikbranchens satsning på en juridisk bekæmpelse af den uautoriserede udveksling af indspillet ophavsretligt beskyttet musik via Internet fildelingstjeneste. Vær opmærksom på den implicitte afgrænsning iboende formålet, hvor begrebet tilgængeliggørelse i første del af formålet konkretiseres som værende den uautoriserede kopiering af indspillet ophavsretligt beskyttet musik. Ligeledes er fokus flyttet fra en tilpasning af de etablerede legale branchestøttede Internet musiktjenester, til en fokusering på kravene forretningsorienteret og konkurrencedygtigt ved udarbejdelse af et helt nyt alternativ uden bindinger til de allerede etablerede Undersøgelsestype Videnskabelige undersøgelser kategoriseres ofte i forskellige typer ud fra formålets erkendelsesmæssige niveau, fordi de forskellige erkendelsesmæssige niveauer stiller forskellige krav til den endelige problemformulering, definition og operationalisering af problemstillingens centrale begreber, valg af teorier og modeller samt ikke mindst under udvælgelse af undersøgelsesdesign (Gamdrup et.al. 1994:36; Borum 1990:41-44; Andersen 1990c:66, 1990d: ). Borum (1990:58-60) og Andersen (1990d: ) opstiller seks forskellige undersøgelsestyper (beskrivende, forklarende/forstående, eksplorativ/problemidentificerende, diagnosticerende, normativ problemløsende 15 At den indspillede musik afgrænses til kun at omfatte ophavsretligt beskyttet musik, er reelt ikke nødvendigt, men fastholdes for at understrege konfliktforholdet mellem musikbranchen og musikudvekslingen. Ole Nowak Dalner 18/184

19 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering og interventionsorienteret). Gamdrup et.al. (1994:36-43) nøjes med fire (beskrivende, forklarende/forudsigende, kritisk-diagnosticerende og ændringsorienterede). Begrebet vurdere er centralt i forbindelse med tilknytning af en undersøgelsestype til formålets første del. En vurdering af musikbranchens ændrede økonomiske og strategiske situation kræver en vurdering af et forløb, hvilket kan blive komplekst. Alternativt vælger jeg at foretage en vurdering før og efter. Netop her træder afhandlingens kritisk teoretiske grundopfattelse i karakter. Af det teoretiske fundament fremgik det, at vurderingen kræver en kombination af empirisk analyse og fortolkning. De beskrivende og forklarende skal dokumentere systemverdenens mekanismer og lovmæssigheder, mens den fortolkende skal give mig en indsigt i livsverdenens virkelighedsopfattelse og normer. Kombinationen er bedst repræsenteret af Gamdrup et.al. (1994:39-40) i den kritisk-diagnosticerende undersøgelsestype. Den kritisk teoretiske grundopfattelse kommer i den kritisk-diagnosticerende undersøgelse til udtryk i en kritisk vurdering af musikbranchens ændrede økonomiske og strategiske situation i modsætning til den empirisk-analytiske værdineutrale måling og afprøvning. Begreberne udarbejdelse, forretningsorienteret og konkurrencedygtigt er centrale, når en undersøgelsestype skal tilknyttes formålets anden del. Udarbejdelsen antages implicit at være rodfæstet i førstedelens vurdering. Men alternativet afkræves også at være forretningsorienteret og konkurrencedygtig, hvis betydning ikke umiddelbart vil fremgå af vurderingen. Det kræver en forudgående begrebsdefinition, operationalisering og en forankring i teorier og modeller under hensyntagen til det kritisk teoretiske fundament. Valg af undersøgelsestype afhænger så af, hvorvidt begreberne defineres teoretisk deduktivt eller empirisk induktivt. I tilfælde af, at begreberne defineres empirisk induktivt, vælges til dette formål en kritisk-diagnosticerende undersøgelsestype. Den skal så suppleres af en normativ problemløsende undersøgelsestype med henblik på at udarbejde selve alternativet. Det skal her understreges, at formålet ikke implikerer en praktisk implementering af alternativet. Altså er undersøgelsen ikke intervenerende (Borum 1990:58-60; Andersen 1994:118) eller ændringsorienteret (Gamdrup et.al. 1994:40-41) med de heraf følgende forpligtelser. Den kritisk-diagnosticerende og en normativ problemløsende undersøgelsestype har meget tilfælles, ligesom de supplerer hinanden: De samme betragtninger [som under den kritisk-diagnosticerende] er relevante, men ikke tilstrækkelige, i forhold til en problemløsende/normativ undersøgelse. Denne går et skridt videre ved også at anvise forslag til løsning eller afhjælpning af diagnosticerede problemer. (Borum 1990:59-60). Senere under behandling af teorianvendelsen opstiller jeg en metode til at sikre normativiteten i det udarbejdede problemløsende alternativ Den endelige problemformulering Som også forudset af Andersen (1990c) og Gamdrup et.al. (1994:47-51) har problemformuleringen 16 været en omstændig affære, og den har optaget mig mere end forventet. Det er ingen hemmelighed, at problemstillingen ikke er et resultat af en glidende fremadrettet proces fra formålsdefinition, men er ændret radikalt gentagende gange, også efter jeg var påbegyndt dataindsamling, analyse og endda rapportskrivning. Ligeledes er de centrale begreber redefineret flere gange undervejs. Nærværende behandling har kun kunnet dokumenteres retrospektivt og besidder således en ikke ubetydelig mængde bagklogskab. Lad mig modsat understrege, at nærværende videnskabsteoretiske perspektivering ikke blot er en retrospektiv legitimering af en mere eller mindre tilfældig problemformulering, men har spillet en reel og betydelig rolle i undersøgelsesprocessen. 16 Vær opmærksom på, at jeg benytter begrebet problemformulering som Andersens (1990c:65) problemformuleringsproces, mens begrebet problemstilling begge steder har samme betydning. Ole Nowak Dalner 19/184

20 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Hele næste kapitel er én lang problemformulering, som har til formål at formulere baggrunden for og tilblivelsen af den endelige problemstilling. Den skal kunne læses uden forudgående studie af perspektiveringen, og er derfor langt mere praktisk orienteret mod den primære målgruppes oplevede hændelser og væsentligste problemer. Jeg vil ikke diskutere problemformuleringen nærmere her, men blot referere den endelige problemstilling: Afhandlingen vil indenfor rammerne af Porters konkurrencestrategiske teoriapparat frembringe en historisk veldokumenteret vurdering af ændringen i musikbranchens overordnede profitpotentiale som følge af de seneste års ændringer i den uautoriserede kopiering af indspillet ophavsretligt beskyttet musik. Med udgangspunkt i vurderingen vil afhandlingen indenfor rammerne af Porters artikel om Internettets indflydelse på en branches strukturelle forhold udarbejde og vurdere et forretningsstrategisk alternativ til musikbranchens nuværende fokus på juridisk bekæmpelse af den uautoriserede kopiering. Læg indledningsvist mærke til den implicitte afgrænsning ved at erstatte den i formålet abstrakt formulerede økonomiske og strategiske situation med det teoretisk velkendte og veldefinerede begreb overordnede profitpotentiale. Porters konkurrencestrategiske teoriapparat er angivet i problemformuleringen som den centrale teoretiske ramme for definitionen af begreberne musikbranche og overordnede profitpotentiale. For Porters teoriapparat er netop målrettet en akademisk undersøgelse af en branches strukturelle forhold og konkurrencestrategiske position. At Porters teoriapparat er ekspliciteret, afgrænser bevidst den videre behandling af problemstillingen ud fra flere konkurrende teorier. Men forud for valget af Porters konkurrencestrategiske teoriapparat har jeg i en teoretisk perspektivering forsøgt at afdække muligheden for og konsekvenserne af at anvende alternative teorier til undersøgelse af problemstillingen. Efterfølgende er Porters konkurrencestrategiske teoriapparat kritisk perspektiveret. Eftersom Porter lancerede sit konkurrencestrategiske teoriapparat i 1980, og siden hen opnåede en næsten kultagtig udbredelse, har det selvfølgelig været udsat for mange kritiske undersøgelser af andre forskere og Porter selv. Her er det relevant, fordi Porter (2001) i sin artikel Strategy and the Internet kommenterede en fremstormende opfattelse af, at det ikke længere var meningsfyldt at tale om en såkaldt brancheøkonomi (eng. Industrial Economics), og at Internettet skulle ændre fundamentalt på konkurrencen mellem virksomheder. Artiklen danner samtidig den teoretiske ramme for udarbejdelsen af et forretningsstrategisk alternativ. Begrebet forretningsstrategisk anvendes for at betone alternativets tilhørsforhold til Porters konkurrencestrategiske teoriapparat, hvoraf definition og operationalisering følgelig kan udledes. Begrebet defineres ud fra systemmekanismer indenfor den ene af det kritisk teoretiske fundaments to institutionelle rammer, markedet. Det videnskabsteoretiske fundament har sat sine tydelig spor i problemstillingen ved at kræve et historisk afsæt i undersøgelsen af begreber og begivenheder, eller som Andersen (1994d:24) formulerer det: Den [kritiske teori] forudsætter ligesom positivismen, at der findes lovmæssigheder i samfundet, men ser dem som noget, der er historisk betinget i sammenhæng med magtstrukturerer og klassemodsætninger, og som noget, der kan tænkes ændret og overvundet, hvis folk bliver bevidste om deres virkemåde.. Den manglende fælles opfattelse af de seneste års ændringer i den uautoriserede kopiering af indspillet ophavsretligt beskyttet musik, skyldes indenfor den kritisk teoretiske grundopfattelse en manglende fælles virkelighedsopfattelse formentlig fordi systemmekanismer blokerer. En kombineret empirisk-analytisk og en Ole Nowak Dalner 20/184

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates 96 97 Pladebranchens historie Hvor man ofte i spøg spørger hvad der kom først, hønen eller ægget,

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Hvordan laver I mad? Sarasvathy (2001) taler om to grundlæggende forskellige måder at lave mad på, som svarer til hvad hun har fundet

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Prinfo s vide verden

Prinfo s vide verden Prinfo s vide verden Prinfos vide verden 3 Sådan ser verden ud i dag 5 Sådan ser den måske ud efter 1. maj 2011 7 Verden går ikke under 9 Velkommen til vores kopi- og printverden 11 Du store verden! Sådan

Læs mere