EN REFORTOLKNING AF INDSPILLET MUSIK PÅ INTERNETTET FORFATTER OLE NOWAK DALNER VEJLEDER KIM VIBORG ANDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN REFORTOLKNING AF INDSPILLET MUSIK PÅ INTERNETTET FORFATTER OLE NOWAK DALNER VEJLEDER KIM VIBORG ANDERSEN"

Transkript

1 EN REFORTOLKNING AF INDSPILLET MUSIK PÅ INTERNETTET FORFATTER OLE NOWAK DALNER UDDANNELSE CAND. MERC. DAT. VEJLEDER KIM VIBORG ANDERSEN STUDIE INSTITUT FOR INFORMATIK HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN AFLEVERET FEBRUAR 2004

2 Indholdsfortegnelse Opsummering...6 Forord Videnskabsteoretisk perspektivering Min baggrund Bevæggrunde for mit emnevalg Videnskabsteoretisk fundament Undersøgelsens videnskabelighed Teoretisk perspektivering Teorianvendelse bag brancheanalysen Teorianvendelsen bag løsningsforslaget Rapportskrivning og formidling Kildekritik De seneste års begivenheder bag musik branchens ændrede forudsætninger Napster og dens betydning Anden generation af fildelingstjenester Brancheunderstøttede alternativer Indspillet musik i mere end 100 år Tiden før indspilning af musik Grammofonens udvikling Båndoptagerens betydning Den digital era Internettets udvikling og betydning for musikbranchen Den grundlæggende idé Den tidlige historie Decentralisering, privatisering og kommercialisering Internet opkoblinger hos private forbrugere Musikbranchens historiske baggrund og økonomiske udvikling Formalisering Produktdefinition og brancheafgrænsning En historisk skildring Nutidens internationale musikmarked En vurdering af musikbranchens profitpotentiale før de seneste års begivenheder Anvendeligheden af Porters teoriapparat Strategiske grupperinger i musikbranchen De fem grundlæggende kræfter...98 Ole Nowak Dalner 2/184

3 Indholdsfortegnelse 6.4 Konkurrenceintensiteten mellem de primære konkurrenter Truslen fra potentielt indtrængende konkurrenter Truslen fra substituerende produkter Køberes forhandlingsmagt Leverandørers forhandlingsmagt Vurdering af musikbranchens tidligere profitpotentiale En vurdering af musikbranchens ændrede profitpotentiale som følge af de seneste års begivenheder De ændrede markedsøkonomiske forhold Revurdering af musikbranchen Ændringer i de strategiske grupperinger Konkurrenceintensiteten mellem de primære konkurrenter Truslen fra potentielt indtrængende konkurrenter Truslen fra substituerende produkter Køberes forhandlingsmagt Leverandørers forhandlingsmagt Vurdering af musikbranchens ændrede profitpotentiale Udarbejdelse og vurdering af et forretningsstrategisk alternativ Strategy and the Internet Identificerede negativt påvirkende strukturelle forhold Brancheunderstøttede Internet musiktjenester Udarbejdelse af et forretningsstrategisk alternativ Vurdering af det forretningsstrategiske alternativ Konklusion Kildereferencer Bilag 1: Curriculum Vitae Bilag 2: Musikselskabernes historiske ejerforhold Tabeller Tabel 5-1: Nøgletal for koncernerne bag de fem dominerende musikselskaber, IFPI, Burnett (1996), Andersen (2002), Bendixen et.al. (1996) og Siesbye et.al. (2001) Tabel 5-2: De fem dominerende musikselskabers omsætning ($mill) og markedsandele i 2002, IFPI Tabel 7-1: Omsætning af indspillet musik på de tre største marker (mia.), IFPI, IFPI DK, RIAJ (2003) Tabel 7-2: Omsætningen af indspillet musik på de største markeder indenfor EU (mill.), RIAJ (2003) Ole Nowak Dalner 3/184

4 Indholdsfortegnelse Figurer Figur 1-1: Centrale begreber indenfor den kritiske teoris verdensbillede, Andersen (1994:201) Figur 1-2: Paradigmetræk ved forskellige videnskabsteorier, Andersen (1994:190) Figur 1-3: Forskningsprocessens muligheder, Enderud (1990a:35) Figur 1-4: Metodevalgets hovedbestanddele, Borum (1990:61) Figur 1-5: De grundlæggende metodevalg, Andersen (1990c:77) Figur 1-6: Forskellige dataindsamlingsteknikker, Andersen (1990e:141) Figur 1-7: Konkurrencepolitisk dynamik indenfor en branche, Mahon et.al. (1998:399) Figur 1-8: Kritiske antagelser bag den konkurrencepolitiske model, Mahon et.al. (1998:400) Figur 1-9: The Net Value Model, Brandenburger et.al. (1996:17) Figur 1-10: Eksempel på en logisk deduktion, Knudsen (1994a:90) Figur 1-11: Indirekte anvendelse af primære data, Gamdrup et.al. (1994a:50) Figur 3-1: Thomas Edisons originale fonograf, National Museum of American History Figur 3-2: Emile Berliners originale grammofon, National Museum of American History Figur 3-3: En AEG båndoptager magen til de to originale tyske båndoptagere, som Jack Mullin bragte til USA efter krigen, tvhandbook.com Figur 3-4: Ampex chefingeniør Harold Lindsay ved siden af Ampex 200, den første amerikansk udviklede båndoptager, tvhandbook.com Figur 3-5: Den engelske SIGSALY terminal, Recording Technology History Figur 3-6: En af verdens første digitale audio båndoptagere udviklet af japanske Nippon Columbia, Recording Technology History Figur 3-7: Verdens første PC Apple II, The Apple Museum Figur 3-8: CD afspilleren CDP-101 fra Sony, Recording Technology History Figur 3-9: Sony MiniDisc Player and Media, Recording Technology History Figur 3-10: Det globale salg af MiniDiscs, RIAJ (2003) Figur 3-11: Den seneste version af Justin Frankels Winamp brugergrænseflade, 61 Figur 3-12: Forskellige Lossless kodningsformaters effektivitet og hastighed, Lossless Audio Formats Figur 4-1: Udviklingen i antal sammenkoblede netværk i Internettet, Internet Timeline v Figur 4-2: Udviklingen i antal computere (hosts)opkoblet Internettet, Internet Tmeline v Figur 4-3: Udviklingen i antal Web Servers opkoblet Internettet, Internet Timeline v Figur 4-4: Udviklingen i antal registrerede Internet Domains, Internet Timeline v Figur 4-5: Udviklingen i antal etablerede bredbåndsforbindelser i visse OECD lande, FCC (2003) Figur 4-6: Befolkningsandel med bredbånd installeret i visse OECD lande, Danmarks Statistik Figur 4-7: Udbredelsen af de to konkurrerende bredbåndsteknologier i Danmark, Danmarks Statistik Figur 4-8: Kapaciteten af de forskellige xdsl teknologier som funktion af afstanden mellem husstand og udbyderens bredbåndsudstyr, DSL Forum Figur 5-1: Porters konkurrencestrategiske teoriapparat, Porter (1980:4) Figur 5-2: Udviklingen i den globale omsætning af fikseringsmedier med indspillet musik, Burnett (1996), Siesbye et.al. (2001), RIAJ (2003) Figur 5-3: Omsætning af indspillet musik i udvalgte lande i 2002, RIAJ (2003) Figur 5-4: Den globale omsætning i 2000 fordelt på fire aldersgrupper, IFPI og Siesbye et.al. (2001) Ole Nowak Dalner 4/184

5 Indholdsfortegnelse Figur 5-5: Japanske licensafgifter i 2002 fordelt på forskellige områder, RIAJ (2003) Figur 5-6: Udviklingen i fordelingen af japanske licensafgifter, RIAJ (2003) Figur 6-1: Antal millionsælgende musikudgivelser i perioden 1989 til 2002, RIAJ (2003) Figur 6-2: Fordelingen af omsætningen på en audio CD i Danmark, IFPI Danmark Figur 6-3: Estimeret global produktionskapacitet og legal efterspørgsel af Discs, IFPI (2002) Figur 6-4: Global kommerciel pirat kopiering fordelt på medietype, IFPI (2002) Figur 8-1: Illustrativ opsummering af Internettets potentielle indflydelse på en branches strukturelle forhold som defineret i Porters konkurrencestrategiske teoriapparat, Porter (2001:67) Ole Nowak Dalner 5/184

6 Opsummering Musikbranchen har altid været tæt forbundet med den teknologiske udvikling, lige fra da Thomas Alva Edison i 1877 afspillede den første indspilning på sin fonograf til nutidens digitale afspillere. Og op gennem tiderne har branchen oftest formået at drage fordel af umiddelbart brancheundergravende teknologiske landvindinger. Men i de seneste år har musikbranchen haft stadig vanskeligere ved at tilpasse sig den teknologiske udvikling anført af computerindustrien. Prisbilligt og brugervenligt computerudstyr, kan i dag på ganske kort tid fremstille en uautoriseret kopi af en original audio CD. Ydermere har Internettets voldsomme kapacitetsforøgelse og massive udbredelse blandt almindelige forbrugere - kombineret med græsrodsorganisationers udvikling af banebrydende programmer - gjort det muligt på kort tid at udveksle store mængde af indspillet rettighedsbeskyttet musik direkte mellem private forbrugere over hele verden. Den uautoriserede kopiering findes i fire former; (1) kommercielle piratkopier på audio CD produceret på egentlige CD produktionsanlæg, (2) kommercielle piratkopier på skrivbare CD produceret i mindre kopieringslaboratorier i alle dele af verden, (3) ikke-kommercielle privatkopier på skrivbare CD produceret at private forbrugere og endelig (4) ikke-kommercielle privatkopier i form af musikfiler gemt på private forbrugeres computere. Tilsammen har deres stigende udbredelse i de seneste år været medvirkende til den internationale musikbranche største omsætningsfald siden slutningen af 1970erne. Så langt er de fleste enige. Imidlertid hersker der bitter uenighed mellem musikbranchen, analytikere, forbrugerorganisationer og myndigheder om, i hvor høj grad udbredelsen af den uautoriserede kopiering har været medvirkende til omsætningsfaldet, ligesom den negative betydning af den ikke-kommercielle privatkopiering heftigt diskuteres. Musikbranchen har gennem de seneste år primært insisteret på håndhævelsen af sine lovmæssige rettigheder og med held appelleret til myndigheder om at begrænse forbrugernes digitale konsumptionsrettigheder. Analytikere og forbrugerorganisationer på den anden side har skarpt kritiseret musikbranchens manglende vilje eller evne til at tilpasse sig de seneste års teknologiske udvikling og beskyldt musikbranchen for at modarbejde nye forretningsorienterede løsninger til distribution og salg af indspillet rettighedsbeskyttet musik. Desværre er uafhængige videnskabelige undersøgelser heraf begrænset til rapporter fra analyseinstitutter anført af Jupiter Research, Forrester Research og Pew Internet. Kun enkelte offentligt tilgængelige forskningsartikler behandler emnet med et erhvervsøkonomisk sigte. Endnu værre er det, at konklusionerne i det hidtil offentliggjorte materiale er modstridende og vurderes ikke at have klare anvisninger om, hvordan musikbranchen bør imødekomme den uautoriserede kopiering. Nærværende afhandling frembringer indenfor rammerne af et anerkendt og gennemprøvet konkurrencestrategisk teoriapparat en historisk veldokumenteret vurdering af ændringen i musikbranchens profitpotentiale som følge af de seneste års påståede tiltagende uautoriserede kopiering af indspillet rettighedsbeskyttet musik. På baggrund af vurderingen udarbejder og vurderer afhandlingen et forretningsstrategisk alternativ til musikbranchens nuværende fokus på en juridisk bekæmpelse af den uautoriserede kopiering. Afhandlingen konkluderer, at musikbranchens overordnede profitpotentiale er reduceret, og at den uautoriserede kopiering samlet set har været medvirkende hertil. Derimod kan det ikke fastslås, i hvor høj grad den uautoriserede kopiering har været medvirkende til at reducere musikbranchens overordnede profitpotentiale i forhold til andre negativt påvirkende faktorer. Blandt de forskellige typer af uautoriseret kopiering kan det Ole Nowak Dalner 6/184

7 Opsummering imidlertid konkluderes, at uautoriseret kopiering på CD-R er den væsentligste årsag til musikbranchens reducerede profitpotentiale. I det meste af Vesteuropa, Japan og USA er det primært den ikke-kommercielle privatkopiering på CD-R, som påvirker profitpotentialet negativt, mens den kommercielle piratkopiering på CD-R har været den altoverskyggende årsag i resten af verden med Østeuropa, Sydeuropa og Latinamerika som de værst ramte områder. Afhandlingen har ikke kunnet identificere en sammenhæng mellem omsætningen af indspillet musik og den formodede udbredelse af privatkopiering via Internet fildelingstjenester i de undersøgte europæiske lande. Alligevel vurderes privatkopiering via Internet fildelingstjenester trods de manglende kvantitative indikatorer at have haft en accelererende negativ indflydelse på musikbranchens profitpotentiale i visse vesteuropæiske lande, Sydøstasien og USA. Udledt at afhandlingens primære problemstilling vurderes den kommercielle piratkopiering på audio CD siden slutningen af 1990erne at være den væsentligste årsag til musikbranchens manglende realisering af et kolossalt vækstpotentiale på markederne i Sydøstasien og Rusland. På markederne i Østeuropa, Latinamerika og i stigende grad også i Sydeuropa, Sydøstasien og Rusland er kommerciel piratkopiering på CD-R den altdominerende forhindring ved realisering af et tilsvarende stort vækstpotentiale. Det udarbejdede forretningsstrategiske alternativ er ikke alene et radikalt opgør med musikbranchens etablerede forretningsmodel men også med opfattelsen af indspillet musik. Afhandlingen konkluderer efterfølgende, at alternativet primært vil kunne imødekomme de for profitpotentialet negative påvirkninger forårsaget af andre substituerende underholdningsprodukter. Derimod kræver såvel de etablerede Internet musiktjenester og som det strategiske alternativ, at musikbranchen gennemfører centrale dokumenterede forretningspolitiske initiativer, hvis de for alvor skal kunne imødekomme den negativt accelererende indflydelse på branchens profitpotentiale fra den uautoriserede kopiering. Ole Nowak Dalner 7/184

8 Forord Da jeg for snart ti måneder siden fik muligheden for at genoptage studiet på cand.merc.dat. ved Handelshøjskolen i København, havde jeg ikke fantasi til at forstille mig, hvilken kraftanstrengelse det ville kræve af mig og min familie at færdiggøre kandidatafhandlingen. En brændende interesse for den omhandlede problemstilling kombineret med en ambition om selv at fremstille historiske skildringer af centrale begreber i problemstillingen fik mig i flere omgange til at tvivle på, om jeg ville kunne gennemføre. Og havde det ikke været for en kolossal støtte fra min kone og mine sønner, kolleger og venner, havde jeg sikkert ikke behøvet af bekymre mig om indholdet af nærværende forord. Af mange årsager havde jeg ikke mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse som ung. Senere genoptog jeg studierne for i 1993 at påbegynde på HA-dat. og senere cand.merc.dat. ved Handelshøjskolen i København. Og ved årtusindeskiftet var jeg da også i gang med kandidatafhandlingen. Imidlertid blev jeg tilbudt en attraktiv stilling i en anden koncern, som ikke tillod mig at færdiggøre studiet. Men da koncernen to år senere valgte at udlicitere IT inklusiv de dertil knyttede medarbejdere til IBM, var jeg klar over, at det var nu eller aldrig, hvis studiet skulle færdiggøres og en livslang drøm opfyldes. At jeg i det hele taget kunne genoptage studiet, krævede en dispensation for femårs forældelsesfristen, hvilket jeg gerne vil takke studienævnet for at have givet mig, ligesom jeg gerne vil takke min vejleder Kim Viborg Andersen for hans skarpe akademiske kritik undervejs. Jeg vil dernæst gerne takke lederne af udliciteringsprojektet, Project Executive John Meyer, Service Manager Claus Dalsgaard Olsen og Personal Development Manager Lars Sommer Pedersen for deres mårettede indsats med henblik på at frigøre mig fra arbejdet med udliciteringen. En særlig tak skal tilfalde min Line Manager Gert Skov. Ikke alene for hans udstrakte hjælp med håndtering af særlige ansættelsesmæssige behov, herunder godkendelse af den for IBM usædvanlige deltidsansættelse. Men også for en personlig opbakning langt ud over alle tilladelige forventninger. Jeg vil også gerne takke mine tidligere kolleger hos Anhydro, som venligst lånte mig et kontor, hvor jeg kunne koncentrere mig om arbejdet med afhandlingen. Uden jeres støtte ville det aldrig have været muligt. Sluttelig vil jeg gerne takke alle vennerne for opbakningen og bekymringerne. Jeg ved godt, at jeg undervejs har svigtet jer gentagende gange må jeg få lov at gøre det godt igen! Det er med en vis stolthed, at jeg nu kan skue ud over dynger af gennemlæste artikler og bøger fordelt over hele mit skrivebord med den ene tanke i hovedet; det lykkedes! Nu venter en tiltrængt pause langt væk fra lærebøger, professorer og afhandlinger inden lysten til og behovet for at vide endnu mere igen drager mig mod yderligere uddannelse. En livslang læring udspiller sig. Dedikeret min kone og mine sønner for deres støtte gennem hele forløbet København, februar 2004 Ole Nowak Dalner Ole Nowak Dalner 8/184

9 1 Videnskabsteoretisk perspektivering Frem for alt har to ambitioner ligget bag udarbejdelsen af nærværende afhandling. Først og fremmest ambitionen om at fortælle en anden version af historien om den etablerede musikbranches engagement i Internet baseret salg og distribution af indspillet musik. Et emne jeg gennem flere år har været optaget af og aktivt arbejdet med. Udfordringen har så bestået i at forene førstnævnte ambition med ambitionen om at gennemføre en videnskabelig undersøgelse af høj kvalitet. Jeg kunne have valgt at realisere mine ambitioner i to selvstændige rapporter. Men dels ville det være for ressourcekrævende, og endnu vigtigere, er jeg overbevist om, at der må kunne findes en historiefortællende skrivestil som kan forene en tilstrækkelig videnskabelighed med en mere fængende, målrettet og effektfuld formidling af politisk kontroversielle emner 1. Ambitionen har så at sige været at lagdele fortællingen, så den videnskabelige undersøgelse og det politiske budskab 2 på samme tid fortælles i hvert sit lag af historien. Det videnskabsteoretiske fundament og den bagvedliggende teori kan i sådan en historiefortælling sjældent være eksplicit, men blot implicit retningsgivende for behandlingen af problemstillingen. Jeg er helt bevidst om, at skrivestilen, altså hvordan undersøgelsen af problemstillingen er dokumenteret, til en hvis grad tilsidesætter en på Handelsskolen ellers fasttømret akademisk skole 3 til fordel for en mere prosarisk historiefortællende 4. Og jeg har da også været bekymret for, at en sådan tilsidesættelse kunne få nogle til at tvivle på afhandlingens videnskabelighed, hvilken jeg [selvfølgelig] på det skarpeste vil forsvare 5. Af samme årsag er det vigtigt for mig at redegøre herfor ved indgående at behandle den primære målgruppe 6, det videnskabsteoretiske fundament, den valgte teori og undersøgelsesmetode. Nu er perspektiveringen ikke nødvendig at læse for at opnå det fulde udbytte af resten af afhandlingen, selvom jeg bestemt vil opfordre alle interesserede hertil. Behandlingen af det videnskabsteoretiske fundament er baseret på bøgerne af Andersen (1994), Burrell et.al. (1979) og Chalmers (1976). Sidstnævnte rummer en 1 Traditionelt videnskabelige rapporter til formidling af politisk kontroversielle budskaber betyder muligvis, at forskere kan hævde en urørlighed, selvom budskabet ikke skaber en effekt i målgruppemiljøet. Problemet er efter min mening, at videnskabeligheden primært bør måles i forhold til den samfundsmæssige effekt, hvis altså målet er at være nutidig og samfundsrelevant. 2 Begrebet politisk budskab anvendes på linje med de klassiske økonomers anvendelse af begrebet politisk økonomi, altså at videnskabelig forskning bør være klart retningsgivende for, hvordan man politisk skal forholde sig til samfundsudviklingen indenfor forskningsområdet (Andersen 1994:183). 3 Betegnelsen akademisk skole refererer til den standardiserede metode, Handelhøjskolens studerende undervises i og forventes at benytte til dokumentation af et forskningsprojekt (Enderud 1990a og Andersen 1990a). Spørgsmålet er så, hvor stor en andel der nogensinde gennemfører et reelt forskningsprojekt ud over de tilegnede under studietiden? Flere forskere sætter selv spørgsmålstegn ved, hvorvidt den traditionelle dokumentationsform er velegnet til at formidle forskningsbaserede erhvervsprojekter målrettet stærkt politisk funderede beslutningstagere, ikke mindst Andersen (1990b). 4 Faktisk var flere forskere ved Datalogisk Institut i 1970erne og 1980erne dybt engageret i studiet af fortællingen som et virkemiddel til at opnå en større accept og højere forståelse hos medarbejderne i organisationer, hvor nye computersystemer skulle udvikles og indføres. Målet var at mindske de daværende voldsomme konfliker på arbejdsmarkedet som konsekvens af den stigende indførelse af IT i virksomhederne. 5 Begrebet videnskabelighed er jo ikke et entydigt defineret begreb, men er stærkt afhængig af det videnskabsteoretiske tilhørsforhold jævnfør Gamdrup et.al. (1994) 6 Den ændrede skrivestil har især afsæt i en formodet erkendelse af målgruppens stærke kontrast til det akademiske miljø, hvorfor en definition og diskussion af afhandlingens primære målgruppe også får betydning for vurdering af videnskabeligheden. Ole Nowak Dalner 9/184

10 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering glimrende kort introduktion til den vestligt funderede videnskabsteori, desværre med et naturvidenskabeligt og ikke samfundsvidenskabeligt sigte. Sikringen af undersøgelsens videnskabelighed, herunder formalisering af undersøgelsestype og udarbejdelse af et videnskabeligt undersøgelsesdesign, er baseret på bøgerne af Andersen (1994) og Andersen (1990), som begge indgående dokumenterer undersøgelsesprocessen. Førstnævnte er teoretisk funderet og bredt rettet mod samfundsforskning, mens sidstnævnte er mere praktisk orienteret med fokus på organisationssociologiske undersøgelsesmetoder. Før jeg fordyber mig i teoretisk tunge diskussioner, vil jeg indledningsvist skitsere min uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund sammen med mine bevæggrunde for valg af emne. 1.1 Min baggrund Med knapt 40 år på bagen vil mine erfaringer, præferencer, motivationskilder og ikke mindst bevæggrunde alt andet lige adskille sig væsentligt fra det store flertal af studerende på vej til at afslutte en cand.merc.dat. Min baggrund og bevæggrunde har følgelig en anden og større betydning for mit videnskabsteoretiske fundament og min opfattelse af det empiriske genstandsfelt og dets omgivelser. Efter at have bestået edb-assistent uddannelsen i 1985, har jeg arbejdet med mange forskellige opgaver indenfor IT hos henholdsvis RECKU (UNI-C) og KPMG 7. Efter at have taget grunduddannelsen som datalog ved Datalogisk Institut i København, indgik jeg i 1993 en aftale med KPMG med henblik på at følge HA-dat. ved handelshøjskolen i København, oprindeligt som bifag til datalogistudiet. Jeg afsluttede HA-dat. som planlagt i juni 1996, og i umiddelbar forlængelse heraf valgte jeg ikke at fortsætte på datalogistudiet, men at fortsætte på cand.merc.dat., hvor min afhandling var planlagt gennemført i sommeren I januar 2000 fik jeg tilbudt stillingen som IT-chef for en mindre forretningsenhed i en international koncern. Et tilbud jeg af karrieremæssige årsager ikke kunne afslå, selvom jeg var velvidende om, at jeg ikke parallelt hermed ville kunne overkomme at færdiggøre min afhandling. Da koncernen i september 2002 udliciterede deres globale IT infrastruktur inklusiv alle medarbejdere til IBM, ændrede forudsætningerne sig imidlertid. Heldigvis reagerede IBM fleksibelt på min anmodning om endnu et forsøg på at færdiggøre uddannelsen. Efter at være blevet deltidsansat fra april 2003, har jeg så anvendt den øvrige tid, fire ugers ferie og en måneds fri for egen regning til at udarbejde nærværende afhandling. 1.2 Bevæggrunde for mit emnevalg Kort før jeg en sensommerdag i 1995 skulle med toget til Fredericia, havde en stærkt engageret kollega hos KPMG introduceret mig for det såkaldte World Wide Web på Internettet, en lang række af sammenkoblede computere med en grænseflade, som tilgængeliggjorde deres indhold på en helt anderledes brugervenlig måde, end jeg nogensinde tidligere havde set på et computernetværk. Kommercielle forbindelser til Internettet var kun lige blevet tilgængelige i virksomheder, men allerede i forbindelse med min gang på Datalogisk Institut i perioden havde jeg oplevet studerende næsten gå til grunde i deres afhængighed af det daværende Internet, dengang forbeholdt alverdens uddannelses- og forskningsinstitutioner. Hjælpeværktøjerne var kun tekstbaserede i form af og FTP. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at mens jeg var bruger af Internettet på Datalogisk Institut, oplevede jeg lanceringen af de skelsættende værktøjer Internet Relay Chat (IRC) i 1988/1989 og Gopher i 1991/ En uddybende beskrivelse af mine erhvervserfaringer kan findes i mit CV i bilag 2. Ole Nowak Dalner 10/184

11 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Jeg havde ikke taget litteratur med mig til togrejsen, som dengang indbefattede sejladsen over Storebælt, hvorfor en avis eller andet let læsning gerne skulle fordrive tiden. I kiosken på banegården faldt jeg så over et introduktionshæfte med titlen Internettet for alle 8. Jeg ville gerne vide, hvordan det der Internet egentlig hang sammen, hvad der fandtes derude på de mange computere, og om jeg kunne tilslutte min egen computer. Introduktionshæftet fik dog en helt anderledes grundlæggende betydning for mit syn på Internettet; efter at have læst det var jeg fuldstændigt overbevist om, at Internettet ville komme til at berøre os alle, såvel erhvervslivet som almindelige mennesker. Der skulle gå næsten ét år, inden jeg rent faktisk fik opkoblet min egen computer til Internettet ved hjælp af et 34K modem og en dial-up forbindelse til en daværende Internet udbyder. Opkoblingen havde naturligvis sine store begrænsninger, men alligevel bekræftede den troen på Internettets fremtidige betydning. Min begejstring kunne (og kan) kategoriseres i tre egenskaber; (1) tilgængeligheden af uendelige mængder information fra et uendeligt antal kilder, (2) de ubegrænsede muligheder for kommunikation og handel mellem virksomheder og forbrugere samt (3) distribution og afspilning af multimedieindhold. Allerede med en 34K modemtilslutning var de to førstnævnte egenskaber ganske tilgængelige, hvis man altså havde tilstrækkeligt med tålmodighed! Derimod var det dengang væsentligt vanskeligere at afprøve sidstnævnte egenskab. Ved indgangen til 1998 var mit modem udskiftet til et 56K, og jeg kunne derfor lige akkurat benytte mig af det særlige Internet program RealAudio fra firmaet Real Networks 9. Allerede i 1995 havde programmet gjort det muligt at lytte til audio placeret på en fjerntliggende Internet server. Programmet påbegyndte afspilning af lyden kort efter etablering af forbindelsen til den fjerntliggende Internet server uden en forudgående nedkopiering. Teknikken blev døbt streaming 10, og var afgørende for udviklingen af Internet radio. I slutningen af 1998 have en lang række radiostationer verdenen over etableret sig på Internettet. Nogle var rent Internet baseret, andre var traditionelle og sendte også luftbåren i de områder, hvor de fysisk måtte befinde sig. Alle var de tilgængelige på computeren efter at have installeret RealAudio. Jeg var primært interesseret i at lytte til radiostationer, som spillede de populæreste hits, hvilket dog heller ikke var noget problem. I RealAudio var alle radiostationer kategoriseret efter land, båndbredde og indhold, og jeg kunne umiddelbart udvælge kategorien Top 40. Jeg undrede mig i den forbindelse over, at de alle var mindre nyetablerede Internet selskaber eller uafhængige primært amerikanske radiostationer. Nuvel visse store amerikanske nyhedsleverandører såsom CNN og CBS var også repræsenteret, men ingen af de store multinationale musikselskaber var på nogen måde involveret i de nye Internet radiostationer. Min undren blev ikke mindre i takt med, at Internet radio fik konkurrence fra stadig flere mere eller mindre obskure Internet filservere proppet med filer indeholdende indspillet musik, og primært ophavsretligt beskyttet musik. De blev kaldt musikfiler og kunne afspilles direkte på computeren ved hjælp af et program med en udformning som en virtuel CD afspiller. I håbet om at opnå adgang til sådanne musikfiler, besøgte jeg flere gange de dominerende musikselskabers hjemmesider, men her var der i bedste fald blot en spagfærdig information om egne tilknyttede kunstnere. Ville jeg høre musik på computeren, så måtte jeg benytte mig af suspekte hjemmesider og filservere i det uofficielle miljø helt uden for de officielle musikselskabers indflydelse. Ofte var det meget besværligt at få adgang til musikfilerne, ligesom de ofte var af tvivlsom kvalitet. Men den åbenlyse mangel på officielle brancheunderstøttede alternativer gjorde, at jeg ihærdigt forsøgte at 8 Introduktionshæftet var skrevet af Werner Knudsen og udgivet af IDG Bøger (senere IDG Forlag og endelig Libris Forlag 9 Firmaet Real Networks blev etableret i 1995 (http://www.realnetworks.com/company/) med det ene formål et tilbyde fjernafspilning af multimedieindhold. Firmaet står i dag bag en af de dominerende musiktjenester. 10 Selvom download af musik også kan dateres tilbage til midten af 1990erne, så må Real Networks streamingteknologi siges at være banebrydende for tilgængeliggørelsen af musik på Internettet Ole Nowak Dalner 11/184

12 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering installere alle mulige højest tvivlsomme programmer med ukendte sideeffekter, blot for at få del i den dengang sagnomspundne musikudveksling. Stærkt presset af nye og langt mere sofistikerede ikke kommercielle fildelingstjenester, hvormed forbrugere kunne udveksle musikfiler, etablerede musikselskaberne parallelt med en intensiv juridisk bekæmpelse i 2001 en række legale brancheunderstøttede musiktjenester. Ingen af delene har hidtil mindsket fildelingstjenesterne voldsomme popularitet. Alligevel har kun få gjort en indsats for at undersøge de accepterede 11 årsager hertil. Musikbranchen påstår standhaftigt, at den manglende betaling ved udveksling af musik via fildelingstjenesterne, er den eneste årsag af betydning. Jeg har dog undret mig over, hvorfor musikbranchen ikke i højere grad har foretaget eller ønsket en uddybende undersøgelse af de bagvedliggende årsager, netop med henblik på at forbedre Internet musiktjenesternes konkurrenceforhold. Udsprunget af min netop skildrede bevæggrunde, valgte jeg at undersøge (1) musikbranchens modstræbende deltagelse i tilgængeliggørelsen af indspillet ophavsretligt beskyttet musik på Internettet samt (2) musikbranchens manglende tilpasning af de legale branchestøttede Internet musiktjenester trods de ikke kommercielle fildelingstjenesters fortsatte udbredte popularitet. 1.3 Videnskabsteoretisk fundament Ingen tilstræber vel bevidst at gennemføre en uvidenskabelig undersøgelse, og slet ikke når der er tale om en kandidatafhandling. Spørgsmålet er så, hvornår en undersøgelse kan betragtes som værende videnskabelig? Svaret herpå er helt afhængig af undersøgelsens videnskabsteoretiske fundament, som ofte er præget af ens videnskabsteoretiske tilhørsforhold 12 (Andersen 1994d:19-24; Gamdrup et.al. 1994:39-42). I tidligere rapporter valgtes det videnskabsteoretiske fundament oftest ud fra nyligt gennemførte fag eller interessante problemstillinger. Ikke mindst fordi jeg gennemførte undersøgelserne i samarbejde med andre studerende, som havde forskellige grundopfattelser. Modsat er det i nærværende afhandling i langt højere grad opstået som en erkendelsesproces undervejs i undersøgelsen, muligvis fordi jeg denne gang har arbejdet alene, jeg ved det ikke. Netop denne usikkerhed behandler Andersen (1994d:23) rent faktisk, og han konkluderer blandt andet, at problemstillingen har været genstand for langvarige og videnskabsfilosofiske debatter, ligesom han bekræfter, at det under alle omstændigheder er fremmende og udviklende for erkendelsesprocessen i så høj grad som muligt at afdække de bagvedliggende paradigmekomponenter indenfor det område, man beskæftiger sig med, og at vurdere hvilke muligheder og begrænsninger, de indeholder.. Nærværende afsnit har netop til formål at foretage en sådan afdækning Mit videnskabsteoretiske tilhørsforhold Først og fremmest har min kritiske stillingtagen til musikbranchens indsats i forbindelse med udnyttelse af Internettet til salg og distribution af indspillet ophavsretligt beskyttet musik været den direkte årsag til, at jeg valgte emnet som genstand for en videnskabelig undersøgelse. Jeg er og har gennem hele undersøgelsesforløbet været bevidst om min før skildrede bias, men må også erkende, at en såkaldt værdineutral behandling af afhandlingens problemstilling betragter jeg på linje med dokumentationen i Andersen (1994:183) som en 11 Eksistensen og ikke mindst identifikationen af dybereliggende årsager er dybt afhængig af det videnskabsteoretiske fundament. Begrebet accept har her samme betydning som i kommunikativ rationalitet i den kritiske videnskabsteori (Andersen 1994:184). 12 Et videnskabsteoretisk tilhørsforhold er knyttet til en forsker, mens et videnskabsteoretiske fundament er knyttet til en videnskabelig undersøgelse. De behøver ikke at være forenlige, såfremt forskeren intellektuelt kan abstrahere fra sit tilhørsforhold. Ole Nowak Dalner 12/184

13 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering illusion. Jeg har ikke næret ambitioner om at opretholde en intellektuel objektivitet i traditionel forstand, især ikke i betragtning af alle dens iboende problemer (Chalmers 1976: ; Gamdrup et.al ,39; Knudsen 1994a:83-86; Knudsen 1994b: ; Kirkeby 1994b; Andersen 1994b). Den positivistiske og empirisk-analytiske videnskabstradition forudsætter netop værdineutralitet (Gamdrup et.al. 1994:39) uanset fagområde (Chalmers 1976: ; Knudsen 1994a:81; Andersen 1994c:157; Kirkeby 1994a:32-39). Såvel den marxistiske som den kritisk teoretiske videnskabstradition argumenterer imidlertid for det modsatte synspunkt, nemlig at samfundsvidenskabelige teorier altid vil være normative og dermed partiske i forhold til samfundets interessemodsætninger (Andersen 1994: ; Gamdrup et.al. 1994:39). Gamdrup drager samtidig de to konklusioner, at (1) det er muligt og videnskabsteoretisk forsvarligt at gennemføre undersøgelser ud fra en kritisk holdning til genstanden sålænge at (2) undersøgelsen tilstræber en objektivitet forstået som intersubjektivitet i forbindelse med de direkte (primære kilder) eller indirekte (sekundære kilder) videnskabelige observationer (Gamdrup et.al. 1994:34). Samme sted argumenterer Gamdrup for, at de enkelte forskeres undersøgelser bliver styret af interesser, der spænder fra personlige private interesser, hans uddannelses faglige tradition, frem til forskellige samfundsmæssige og historiske forhold.. Dokumentationen af min personlige baggrund og emnevalg er en direkte konsekvens af sidstnævnte videnskabsteoretiske grundopfattelse. Andersens (1994: ) dokumentation af den kritiske teori støtter Gamdrup i sin argumentation. Dokumentationen bibringer også læseren en indsigt i den inspirationskilde, som den marxistiske teori har været for den kritiske teori. Men samtidig pointeres forskellighederne, hvor den kritiske i modsætning til den marxistiske teori mener, at samfundets grundlæggende interessemodsætninger kan løses indenfor den kapitalistisk samfundsmodel. Jeg har i løbet af undersøgelsen indset, at mit videnskabsteoretiske tilhørsforhold primært er rodfæstet i den kritisk teoretiske grundopfattelse. En grundopfattelse som har været styrende for såvel undersøgelsen som udarbejdelsen af selve afhandlingen Den kritisk teoretiske grundopfattelse For at introducere den kritisk teoretiske grundopfattelse, vil jeg benytte mig af begrebsapparatet introduceret af Andersen (1994d:21-24). Begrebsapparatet udspringer af et paradigmebegreb fremsat af Thomas Kuhn (Chalmers 1976: ; Gamdrup et.al 1994:31-32; Knudsen 1994b: ), hvis oprindelige betydning var noget i retning af mønstergyldigt forbillede (Andersen 1994d:21). Blandt samfundsvidenskaberne anvendes begrebet i en bredere betydning ved at betegne et sæt af grundantagelser, der er karakteristisk for et fagområde, og som antages at virke styrende for valg af problemer, begreber, hypoteser og metoder mv. (Andersen 1994d:21; Borum 1990:43-44, Burell et.al. 1979). Tilsammen danner de en videnskabsteoretisk grundopfattelse, som kan karakteriseres ud fra følgende delkomponenter; (1) et videnskabsideal, (2) et virkelighedsbillede og (3) en forskningsetik. Videnskabsidealet udgøres af de normer og forestillinger, man typisk har om, hvilke egenskaber der skal være tilstede for at noget kan siges at være god videnskab. Virkelighedsbilledet omfatter i samfundsvidenskabelige fag typisk de grundantagelser, der er fremherskende med hensyn til menneske- og samfundsbilleder. Man kan finde en række mere eller mindre modstridende menneskebilleder; det egennyttestyrede, det formålsrationelle, det rolle- og normstyrede og det driftsstyrede. Ligeledes kan flere forskellige samfundsbilleder iagttages afhængig af, om samfundet og de sociale organisationer overvejende antages præget af harmoni og konsensus eller af konflikt og modsætninger, om det er ligevægtssøgende og grundlæggende uforanderligt eller dynamisk og historisk foranderligt. Ole Nowak Dalner 13/184

14 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Forskningsetikken betegner her normer for, hvordan det sociale samspil bør foregå mellem forskerne indbyrdes, og mellem forskningen og omverdenen. Normerne for samspillet er ikke entydige og kan endda være modstridende; nogle fremhæver forskningens autonomi i forhold til omverdenen, mens jeg som nævnt sammen med andre hævder, at al samfundsforskning bør relatere sig til samfundsmæssige behov ud fra bevidste overvejelser. Den kritiske teoris virkelighedsbillede placerer de to begreber livsverden og system[verden] helt centralt i sin forståelse. De betegner to grundlæggende forskellige måder, hvorpå det sociale liv koordineres i samfundet, hvor koordinationen i denne sammenhæng kan være mere eller mindre bevidst, og i mere eller mindre grad basere sig på en fælles forståelse af mål, normer, og virkelighedsopfattelse. Koordinationen kan ske i kraft af en sproglig kommunikation eller via anonyme systemmekanismer. Indenfor livsverdenen sker koordineringen på baggrund af en forpligtelse mellem individer opnået gennem en fælles accepteret gyldighed af virkelighedsopfattelse, etiske normer og af de enkelte individers identitet, mål og behov. Den sproglige kommunikation i form af en tvangfri dialog er en forudsætning for at skabe en fælles accepteret gyldighed. Den kritiske teori betegner handlinger udført med udgangspunkt i en fælles accepteret gyldighed for kommunikativ handlen. Figur 1-1: Centrale begreber indenfor den kritiske teoris verdensbillede, Andersen (1994:201) Indenfor systemverdenen sker koordineringen derimod uafhængigt af den indbyrdes kommunikation. Uafhængige aktørers strategiske og egennytteorienterede handlen på baggrund af egne mål og interesser, resulterer overordnet set i anonyme systemmekanismer og generelle lovmæssigheder gældende for alle. Ingen kan alene ændre mekanismerne eller undsige sig dem. Men de kan ikke opretholde koordinationen af det sociale liv, så for at undgå kaos og alles kamp mod alle, er der behov for visse institutionelle rammer, indenfor hvilke aktørerne kan udfolde sig. I det kapitalistiske samfund er der to hovedtyper af rammer; markedet og det politisk-administrative system. Begge er de selv underlagt anonyme almengyldige systemmekanismer. Kritisk teori sondrer mellem to rationalitetsformer i vurderingen af individers handlinger i det sociale liv; en strategisk og en kommunikativ rationalitet. Handlinger er strategisk rationelle, hvis de baseres på målorienterede og egocentriske nyttekalkuler for forskellige handlealternativer. En sådan rationalitet præger nationalog erhvervsøkonomien, organisationsteorien og meget andet af det sociale liv. Den er så udbredt, at mange betragter handlinger i strid hermed som værende irrationelle eller følelsesladede. Imidlertid eksisterer der ifølge den kritiske teori også en anden rationalitet om end fundamental forskellig fra den strategiske. Den såkaldte kommunikative rationalitet er orienteret mod at udvide den fælles forståelse og accepterede gyldighed af opfattelsen af omverdenen, de sociale relationer og normer samt af de enkelte individers personligheder. Kommunikativ rationelle handlinger har ikke til hensigt at optimere egne interesser, men at bidrage til opretholdelsen af en indbyrdes retfærdighed gennem et normativt fællesskab og en samordning af vores sociale og personlige identitetsopfattelse. Ole Nowak Dalner 14/184

15 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering For at en kommunikativ handlen kan forekomme, skal interessemodsætninger og magtuligheder begrænses, hvilket forudsætter afskaffelse af materiel knaphed og trusler fra omverdenen. Netop til det formål er systemverdenen ideel, fordi den implicit koordinerer den materielle produktion ved etablering af systemmekanismer til løsning af interessekonflikter mellem de uafhængigt, egennyttigt og målrationelt handlende aktører og til effektivt at fordele afkastet af den materielle produktion. Ifølge den kritiske teoris videnskabsideal bør den videnskabelige undersøgelse så være centreret om at afdække eventuelle systemmekanismer, som blokerer for en fri sproglig kommunikation og dermed en kommunikativ handlen. For den kritiske teori anser det for ideelt, at livsverdenen er det overordnede, at Figur 1-2: Paradigmetræk ved forskellige videnskabsteorier, Andersen (1994:190) aktørernes forståelsesorienterede fornuft skal styre den egennyttige og målrationelle handlen. Men den kritiske teoris centrale kritik er modsat, at en sådan idealtilstand ikke eksisterer i det moderne samfund, fordi systemverdenen kolonialiserer livsverdenen ved at trænge ind på områder, som burde være kommunikativt koordinerede. Livsverdenen bliver dermed i stedet udnyttet som et redskab for den egennyttige og målrationelle handlen Praktiske implikationer Tilbage står nu at diskutere, hvilken betydning afhandlingens netop definerede videnskabsteoretiske fundament har haft på undersøgelsen, altså de praktiske implikationer. Mange afhandlinger diskuterer de praktiske implikationer i sammenhæng med analysen. En sådan løsning indebærer en stor risiko for, at læsere fra den primære målgruppe uden akademiske interesser finder diskussionen uforstående og endnu værre irrelevant for behandlingen af en ellers højest vedkommende problemstilling. I de tilfælde vil afhandlingen virke langtrukken og uinteressant, en situation jeg for alt i verden ønsker at undgå. Jeg har derfor med få undtagelser valgt at diskutere de praktiske implikationer i de efterfølgende afsnit. 1.4 Undersøgelsens videnskabelighed Alle producerer viden om sig selv, sine medmennesker og ikke mindst de indbyrdes sociale samspil uanfægtet af, om det er privat eller på arbejde. Enderud et.al. (1990a:21) skriver således: Vi gør os almindeligvis temmelig tilfældige iagttagelser om de forhold, som berører os. Visse fænomener dukker ofte op, andre sjældent. Visse hændelser optræder i sammenhæng, andre isoleret. Vor hjerne bearbejder og lagrer de synsindtryk, [fortællinger,] følelser og hændelser, som optræder. Efterhånden opbygger vi vort lager af erfaringer. Vi har kendskab til dele af vor omverden, og vi har også grundlag for at tolke den og drage slutninger om den.. En sådan dagligdags videnproduktion er ofte fornuftig og dermed an- Figur 1-3: Forskningsprocessens muligheder, Enderud (1990a:35) Ole Nowak Dalner 15/184

16 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering vendelig, men i visse tilfælde er den utilstrækkelig til at give et udtømmende billede af vor omverden. Risikoen for at drage fejlagtige konklusioner baseret på hverdagserfaringer er derfor ofte tilstede. Risikoen er også tilstede i forbindelse med en videnskabelig videnproduktion. Men i modsætning til hverdagens refleksion underkastes den videnskabelige undersøgelse en systematisk fremgangsmåde, hvor der stilles formelle krav til gennemførelse og dokumentation. Undersøgeren tvinges dermed til eksplicit at begrunde og dokumentere fremgangsmåden. Begrundelsen for videnskabeligheden af undersøgelsen bag min afhandling, vil jeg her forsøge at dokumentere, ved at udnytte figur 1-3 fra Enderud (1990a:34-37) som disposition og indholdsfortegnelse, mens figur 1-4 fra Borum (1990:41-44, 61-62) med sin figur i højere grad afspejler det faktiske forløb i en undersøgelsesproces. Figur 1-4: Metodevalgets hovedbestanddele, Borum (1990:61) Flere og ofte modsætningsfyldte interessenter 13 er normalt tilknyttet en undersøgelse. Skal undersøgelsen ikke bare være videnskabelig, men også være videnskabeligt målrettet, kræver det en forudgående interessentanalyse og en heraf følgende afgrænsning og definition af den primære målgruppe. Selve undersøgelsen indledes med en erkendelse af ens videnskabsteoretiske fundament. Det er sammen med et fokus på målgruppen retningsgivende for (a) at afgrænse emnevalget i et formål og (b) præcisere formålet i en problemstilling på baggrund af en problemformulering. Formålet bør formuleres så præcist, at (c-d) undersøgelsen kan kategoriseres indenfor et afgrænset sæt af undersøgelsestyper. Problemstillingens centrale begreber defineres indenfor en teoretisk ramme med det formål at specificere, hvordan begreberne tænkes undersøgt. Når formål, undersøgelsestype og problemformulering er udarbejdet, begreber er defineret og operationaliseret og teorier og modeller er valgt, er det (e-g) muligt at vælge et undersøgelsesdesign, herunder afgrænsning af det empiriske genstandsfelt, valg af metoder til dataindsamling samt praktisk tilrettelæggelse af undersøgelsesforløbet. Sluttelig mangler selve (h) rapportskrivningen og formidlingen. Som understreget af figur 1-4 forudsætter ndersøgelsesprocessen ikke en kronologisk behandling af de enkelte opgaver, snarere tværtimod. Efter at have formuleret ét formål, præciseret det gennem en længerevarende problemformulering og dernæst påbegyndt selve undersøgelsen, har jeg ofte måttet vende tilbage til formål og problemformuleringen, fordi de ikke var tilstrækkelig retningsgivende eller direkte uanvendelige. Jeg har også arbejdet parallelt med det videnskabsteoretiske fundament, de indledende formuleringer og selve undersøgelsen, netop med henblik på at forbedre afhandlingens integritet og konsistens Undersøgelsens interessenter og primære målgruppe Undersøgelsen har reelt ingen forpligtelser overfor andre end censorer og undertegnede. Men jeg har allerede gentagende gange ytret min høje ambition om også at bibringe det empiriske genstandsfelt en mere fængende, målrettet og effektfuld formidling af et politisk kontroversielt budskab. Skal afhandlingen opnå en effekt, skal jeg også identificere de væsentligste interessenter i genstandsfeltet, afdække den primære målgruppe og endelig målrette afhandlingen den primære målgruppes behov (Andersen 1990c:66, ). 13 Afhandlingens virkelige interessenter er selvfølgelig undertegnede, vejleder og censorer, men på grund af mine ambitioner om at give musikbranchen et reelt arbejdsværktøj, udvides interessenterne med mange forskellige aktører fra musikbranchen. Ole Nowak Dalner 16/184

17 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Millioner af mennesker verdenen over lytter dagligt til musik, og især populærmusik udgivet af de dominerende multinationale musikselskaber. Nogle lytter til musikken i radioen, nogle køber en autoriseret CD eller kassettebånd i en forretning mens andre køber en uautoriseret kopi på en skrivbar CD eller et kassettebånd. Og så er det nogle, som slet ikke køber en CD eller et kassettebånd, men kopierer musikken fra en computer på Internettet til sin egen computer ved hjælp af en fildelingstjeneste. Dernæst afspiller de den kopierede musik direkte på computeren eller brænder en CD, som så kan afspilles i en traditionel CD afspiller. I alle tilfælde er kunsterne som leverandører og forbrugerne som kunder er involveret. Men andre må også involveres, for at kunstneren kan indspille, udgive, distribuere, markedsføre og sælge sin musik til forbrugeren. Først og fremmest musikselskaber, men også musikforlag, indspilningsstudier, studiemusikere, studieteknikere, medieproducenter, distributører og forhandlere. I forhold til mængden af musikudgivelser, opnår kun en brøkdel kommerciel succes. Helt afgørende for en musikudgivelses succes er markedsføringen og promoveringen. Markedsføringen sikres enten af musikselskaberne selv eller af reklamebureauer via omtale i nyhedsmedier, på Internet hjemmesider eller såkaldte Chat Rooms. Promoveringen sker ved gentagende afspilninger af udgivelsen på etablerede TV og radiostationer og stadig hyppigere på Internet radio og særlige hjemmesider. Disse aktører, såkaldte gatekeepers 14, har fodfæste i nært beslægtede brancher, men er ikke aktivt involveret i produktionsprocessen af indspillet musik. Flere aktører fra andre brancher er indirekte involveret, fordi indspilning, udgivelse, afspilning eller kopiering af musik kræver avanceret elektronisk udstyr og en tilhørende teknologisk indsigt, som musikbranchen ikke selv kan levere. Endelig er de offentlige myndigheder anført af lovgivere og lovhåndhævere overordnet involveret, fordi lovgivningen definerer rammerne for rettighederne til indspillet musik, mens håndhævelsen heraf har betydning for, hvordan forbrugerne vurderer uautoriserede alternativer i forhold til det autoriserede musikmarked. Det er næsten intuitivt forståeligt, at afhandlingen ikke kan være målrettet alle de involverede aktører, hvis afhandlingen blot skal besidde et minimum af relevans for én af aktørerne. En ambition om at tilfredsstille alle vil ende med ikke at tilfredsstille nogen. I betragtning af den tidligere diskussion om videnskabelig værdi og effektfuld formidling, er det oplagt for mig at målrette afhandlingen til de aktører, som i videst muligt omfang kan realisere afhandlingens forretningsstrategiske alternativ. Som udgangspunkt må indehaverne af rettighederne til den indspillede musik (især rettighederne til at udgive musikværkerne elektronisk på Internettet) være oplagte i den primære målgruppe. Det er i langt de fleste tilfælde skabende kunstnere, tekstforfattere, musikforlag eller musikselskaber. Alle rettigheder behøves ikke at være indehavet af samme aktør, men kan være fordelt på flere. Spørgsmålet er så, om de udvalgte alle kan rummes i den primære målgruppe? Ingen tvivl om, at der findes mange kunstnere, som stadig er i besiddelse af et stort antal rettigheder til egne eller andres musikværker. Men betragtes andelen af rettighederne i forhold til solgte musikudgivelser gennem tiden, vil musikforlag og musikselskaber være i besiddelse af langt hovedparten. Derfor begrænses den primære målgruppe til musikforlag og musikselskaber besiddende rettigheder til indspillet musik. Mange af de mest betydningsfulde musikforlag er ejet af de største musikselskaber, så selvom målgruppen ikke ændres, må musikselskaberne betragtes som de vigtigste interessenter. 14 Begrebet gatekeepers uddybes senere i afhandlingen. Ole Nowak Dalner 17/184

18 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Lad mig understrege, at på grund af afhandlingens internationale fokus, er målgruppeudvælgelsen en generalisering. I mange lande vil der sandsynligvis forekomme specielle omstændigheder, og målgruppeudvælgelsen kan derfor svække de fremkomne resultater. Lad mig dog også understrege, at trods afgrænsningen af målgruppe, så vil alle de identificerede aktører være væsentlige for og dermed indgå i behandlingen af problemstillingen, ligesom andre kan identificeres på et senere tidspunkt Undersøgelsens formål Under valg af emnet formulerede jeg mit foreløbige ønske om at undersøge (1) musikbranchens modstræbende deltagelse i tilgængeliggørelsen af indspillet ophavsretligt beskyttet musik på Internettet samt (2) musikbranchens manglende tilpasning af de legale branchestøttede Internet musiktjenester trods de ikke kommercielle fildelingstjenesters fortsatte udbredte popularitet. Imidlertid er formuleringen i sin nuværende form ikke anvendelig som formål, fordi begreberne manglende deltagelse og tilpasning er problematiske at undersøge. Samtidig anser jeg det ikke formålstjenligt at opstille et formål med en iboende negativ kritik overfor den netop definerede primære målgruppe. Jeg vil hellere fokusere på en vurdering med en fortsat iboende kritisk stillingtagen, men som ikke på forhånd afgrænser undersøgelsen til alene at afprøve en forudindtaget negativ hypotese. Jeg ønsker også i højere grad at benytte letforståelige og almenaccepterede begreber indenfor musikbranchen, som samtidigt er underlagt videnskabeligt identificerede lovmæssigheder og systemmekanismer. Eksempelvis centrale begreber indenfor den økonomiske og forretningsstrategiske videnskabslitteratur. Ud fra denne kritik af mit indledende ønske, vælger jeg at formulere formålet således: 1. at vurdere musikbranchens ændrede økonomiske og strategiske situation som følge af de seneste års ændringer i den uautoriserede kopiering af indspillet ophavsretligt beskyttet musik at udarbejde et forretningsorienteret og konkurrencedygtigt alternativ til musikbranchens satsning på en juridisk bekæmpelse af den uautoriserede udveksling af indspillet ophavsretligt beskyttet musik via Internet fildelingstjeneste. Vær opmærksom på den implicitte afgrænsning iboende formålet, hvor begrebet tilgængeliggørelse i første del af formålet konkretiseres som værende den uautoriserede kopiering af indspillet ophavsretligt beskyttet musik. Ligeledes er fokus flyttet fra en tilpasning af de etablerede legale branchestøttede Internet musiktjenester, til en fokusering på kravene forretningsorienteret og konkurrencedygtigt ved udarbejdelse af et helt nyt alternativ uden bindinger til de allerede etablerede Undersøgelsestype Videnskabelige undersøgelser kategoriseres ofte i forskellige typer ud fra formålets erkendelsesmæssige niveau, fordi de forskellige erkendelsesmæssige niveauer stiller forskellige krav til den endelige problemformulering, definition og operationalisering af problemstillingens centrale begreber, valg af teorier og modeller samt ikke mindst under udvælgelse af undersøgelsesdesign (Gamdrup et.al. 1994:36; Borum 1990:41-44; Andersen 1990c:66, 1990d: ). Borum (1990:58-60) og Andersen (1990d: ) opstiller seks forskellige undersøgelsestyper (beskrivende, forklarende/forstående, eksplorativ/problemidentificerende, diagnosticerende, normativ problemløsende 15 At den indspillede musik afgrænses til kun at omfatte ophavsretligt beskyttet musik, er reelt ikke nødvendigt, men fastholdes for at understrege konfliktforholdet mellem musikbranchen og musikudvekslingen. Ole Nowak Dalner 18/184

19 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering og interventionsorienteret). Gamdrup et.al. (1994:36-43) nøjes med fire (beskrivende, forklarende/forudsigende, kritisk-diagnosticerende og ændringsorienterede). Begrebet vurdere er centralt i forbindelse med tilknytning af en undersøgelsestype til formålets første del. En vurdering af musikbranchens ændrede økonomiske og strategiske situation kræver en vurdering af et forløb, hvilket kan blive komplekst. Alternativt vælger jeg at foretage en vurdering før og efter. Netop her træder afhandlingens kritisk teoretiske grundopfattelse i karakter. Af det teoretiske fundament fremgik det, at vurderingen kræver en kombination af empirisk analyse og fortolkning. De beskrivende og forklarende skal dokumentere systemverdenens mekanismer og lovmæssigheder, mens den fortolkende skal give mig en indsigt i livsverdenens virkelighedsopfattelse og normer. Kombinationen er bedst repræsenteret af Gamdrup et.al. (1994:39-40) i den kritisk-diagnosticerende undersøgelsestype. Den kritisk teoretiske grundopfattelse kommer i den kritisk-diagnosticerende undersøgelse til udtryk i en kritisk vurdering af musikbranchens ændrede økonomiske og strategiske situation i modsætning til den empirisk-analytiske værdineutrale måling og afprøvning. Begreberne udarbejdelse, forretningsorienteret og konkurrencedygtigt er centrale, når en undersøgelsestype skal tilknyttes formålets anden del. Udarbejdelsen antages implicit at være rodfæstet i førstedelens vurdering. Men alternativet afkræves også at være forretningsorienteret og konkurrencedygtig, hvis betydning ikke umiddelbart vil fremgå af vurderingen. Det kræver en forudgående begrebsdefinition, operationalisering og en forankring i teorier og modeller under hensyntagen til det kritisk teoretiske fundament. Valg af undersøgelsestype afhænger så af, hvorvidt begreberne defineres teoretisk deduktivt eller empirisk induktivt. I tilfælde af, at begreberne defineres empirisk induktivt, vælges til dette formål en kritisk-diagnosticerende undersøgelsestype. Den skal så suppleres af en normativ problemløsende undersøgelsestype med henblik på at udarbejde selve alternativet. Det skal her understreges, at formålet ikke implikerer en praktisk implementering af alternativet. Altså er undersøgelsen ikke intervenerende (Borum 1990:58-60; Andersen 1994:118) eller ændringsorienteret (Gamdrup et.al. 1994:40-41) med de heraf følgende forpligtelser. Den kritisk-diagnosticerende og en normativ problemløsende undersøgelsestype har meget tilfælles, ligesom de supplerer hinanden: De samme betragtninger [som under den kritisk-diagnosticerende] er relevante, men ikke tilstrækkelige, i forhold til en problemløsende/normativ undersøgelse. Denne går et skridt videre ved også at anvise forslag til løsning eller afhjælpning af diagnosticerede problemer. (Borum 1990:59-60). Senere under behandling af teorianvendelsen opstiller jeg en metode til at sikre normativiteten i det udarbejdede problemløsende alternativ Den endelige problemformulering Som også forudset af Andersen (1990c) og Gamdrup et.al. (1994:47-51) har problemformuleringen 16 været en omstændig affære, og den har optaget mig mere end forventet. Det er ingen hemmelighed, at problemstillingen ikke er et resultat af en glidende fremadrettet proces fra formålsdefinition, men er ændret radikalt gentagende gange, også efter jeg var påbegyndt dataindsamling, analyse og endda rapportskrivning. Ligeledes er de centrale begreber redefineret flere gange undervejs. Nærværende behandling har kun kunnet dokumenteres retrospektivt og besidder således en ikke ubetydelig mængde bagklogskab. Lad mig modsat understrege, at nærværende videnskabsteoretiske perspektivering ikke blot er en retrospektiv legitimering af en mere eller mindre tilfældig problemformulering, men har spillet en reel og betydelig rolle i undersøgelsesprocessen. 16 Vær opmærksom på, at jeg benytter begrebet problemformulering som Andersens (1990c:65) problemformuleringsproces, mens begrebet problemstilling begge steder har samme betydning. Ole Nowak Dalner 19/184

20 Kapitel 1: Videnskabsteoretisk perspektivering Hele næste kapitel er én lang problemformulering, som har til formål at formulere baggrunden for og tilblivelsen af den endelige problemstilling. Den skal kunne læses uden forudgående studie af perspektiveringen, og er derfor langt mere praktisk orienteret mod den primære målgruppes oplevede hændelser og væsentligste problemer. Jeg vil ikke diskutere problemformuleringen nærmere her, men blot referere den endelige problemstilling: Afhandlingen vil indenfor rammerne af Porters konkurrencestrategiske teoriapparat frembringe en historisk veldokumenteret vurdering af ændringen i musikbranchens overordnede profitpotentiale som følge af de seneste års ændringer i den uautoriserede kopiering af indspillet ophavsretligt beskyttet musik. Med udgangspunkt i vurderingen vil afhandlingen indenfor rammerne af Porters artikel om Internettets indflydelse på en branches strukturelle forhold udarbejde og vurdere et forretningsstrategisk alternativ til musikbranchens nuværende fokus på juridisk bekæmpelse af den uautoriserede kopiering. Læg indledningsvist mærke til den implicitte afgrænsning ved at erstatte den i formålet abstrakt formulerede økonomiske og strategiske situation med det teoretisk velkendte og veldefinerede begreb overordnede profitpotentiale. Porters konkurrencestrategiske teoriapparat er angivet i problemformuleringen som den centrale teoretiske ramme for definitionen af begreberne musikbranche og overordnede profitpotentiale. For Porters teoriapparat er netop målrettet en akademisk undersøgelse af en branches strukturelle forhold og konkurrencestrategiske position. At Porters teoriapparat er ekspliciteret, afgrænser bevidst den videre behandling af problemstillingen ud fra flere konkurrende teorier. Men forud for valget af Porters konkurrencestrategiske teoriapparat har jeg i en teoretisk perspektivering forsøgt at afdække muligheden for og konsekvenserne af at anvende alternative teorier til undersøgelse af problemstillingen. Efterfølgende er Porters konkurrencestrategiske teoriapparat kritisk perspektiveret. Eftersom Porter lancerede sit konkurrencestrategiske teoriapparat i 1980, og siden hen opnåede en næsten kultagtig udbredelse, har det selvfølgelig været udsat for mange kritiske undersøgelser af andre forskere og Porter selv. Her er det relevant, fordi Porter (2001) i sin artikel Strategy and the Internet kommenterede en fremstormende opfattelse af, at det ikke længere var meningsfyldt at tale om en såkaldt brancheøkonomi (eng. Industrial Economics), og at Internettet skulle ændre fundamentalt på konkurrencen mellem virksomheder. Artiklen danner samtidig den teoretiske ramme for udarbejdelsen af et forretningsstrategisk alternativ. Begrebet forretningsstrategisk anvendes for at betone alternativets tilhørsforhold til Porters konkurrencestrategiske teoriapparat, hvoraf definition og operationalisering følgelig kan udledes. Begrebet defineres ud fra systemmekanismer indenfor den ene af det kritisk teoretiske fundaments to institutionelle rammer, markedet. Det videnskabsteoretiske fundament har sat sine tydelig spor i problemstillingen ved at kræve et historisk afsæt i undersøgelsen af begreber og begivenheder, eller som Andersen (1994d:24) formulerer det: Den [kritiske teori] forudsætter ligesom positivismen, at der findes lovmæssigheder i samfundet, men ser dem som noget, der er historisk betinget i sammenhæng med magtstrukturerer og klassemodsætninger, og som noget, der kan tænkes ændret og overvundet, hvis folk bliver bevidste om deres virkemåde.. Den manglende fælles opfattelse af de seneste års ændringer i den uautoriserede kopiering af indspillet ophavsretligt beskyttet musik, skyldes indenfor den kritisk teoretiske grundopfattelse en manglende fælles virkelighedsopfattelse formentlig fordi systemmekanismer blokerer. En kombineret empirisk-analytisk og en Ole Nowak Dalner 20/184

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates 96 97 Pladebranchens historie Hvor man ofte i spøg spørger hvad der kom først, hønen eller ægget,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere