Kant i praksis om anvendelse af det kantianske autonomibegreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kant i praksis om anvendelse af det kantianske autonomibegreb"

Transkript

1 Kant i praksis om anvendelse af det kantianske autonomibegreb At respektere en patients autonomi er at give plads til patienten som et selvlovgivende subjekt. Giver sygeplejersken ikke plads til, at patienten kan foretage valg grundet i egne værdier og livsanskuelser, krænkes patienten, da denne, som alle andre fornuftsvæsner, er uerstattelig. Men det er ikke altid tilfældet, at patienten rent faktisk lever op til Kants ideal om autonomi. Spørgsmålet er således, hvornår og hvordan vi kan vurdere, hvorvidt en patient foretager autonome valg eller ej? At foretage sådanne vurderinger er vigtigt for sygeplejersken, hvis hun skal leve op til fordringen om at behandle sit medmenneske med respekt og værdighed; foretager sygeplejersken et forkert skøn, det vil sige, vurderer hun, at patienten ikke handler autonomt uvidende om, at vedkommende rent faktisk handler således, så krænker sygeplejersken det uerstattelig mål-i-sig-selv ved at underlægge det tvang, og derved lider patientens autonomi alvorlig krænkelse. Det er sygeplejerskens pligt, i sit arbejde at anvende fagligt skøn, kritisk stillingstagen mod og omtanke 1 samt arbejde for at patienten bevarer sin værdighed og integritet 2. Således skal sygeplejersken handle i henhold til professionen og til patienten. Derved har sygeplejersken et ansvar for at udvise professionalisme i sine skøn samt sørge for, at patienten bevarer sin værdighed også på trods af at der er tale om en patient, som ikke længere besidder, eller måske aldrig har haft, egenskaben autonomi. Jeg vil i det følgende give et svar på, hvordan sygeplejersken kan anvende det kantianske autonomibegreb i praksis, således at hun er i stand til at vurdere, hvornår en patient handler autonomt, og hvornår vedkommende ikke gør, og derved skal autonomien ikke respekteres, da egenskaben ikke er til stede. En sygeplejerske, som arbejder med sindslidende personer, er ofte udsat for, at patienterne udviser anormal adfærd; i behandlings- og plejeprocessen er det sygeplejerens opgave at pleje og forebygge de lidelser, som patienten er udsat for. Da sådanne patienter til tider kan forekomme at være personer, som foretager autonome valg, kan det være svært at skelne, hvornår et valg rent faktisk er autonomt, og hvornår det ikke er. En psykisk syg kan virke rationel i sine ytringer; vedkommende kan udtrykke præferencer, værdier, livsanskuelser osv. Det vil være forkert at 1 Sygeplejeetisk råd Sygeplejeetisk råd

2 kategorisere den sindslidendes valg som altid ikke-autonomt; ytrer patienten, at han gerne vil have et bestemt slags aftenmåltid frem for et andet, og grundlaget dertil er rationelt, så kan sygeplejersken ikke blankt afvise dette ønske, da det umiddelbart lyder som et begrundet ønske. Sådan patient, på trods af at vedkommende er indlagt grundet psykiskustabilitet, kan i givende situationer foretage autonome valg derved ikke sagt at patienten er en autonom person. Det er i situationer som disse, at det er vanskeligt for sygeplejersken at vurdere, hvornår patienten ytrer et autonomt valg, og hvornår denne ikke gør. Dertil må sygeplejersken give et professionelt skøn samtidig med, at patienten bliver behandlet med respekt. Således må sygeplejersken vurdere, hvorvidt patientens valg er foretaget på autonomiens minimumskriterium; intention, forståelse og fri af kontrollerende indflydelse 3. Disse kriterier er det fundament, som Tom L. Beauchamp angiver som grundlaget for det autonome valg. Når en sygeplejerske vurderer, om patientens valg er autonomt eller ej, kan minimumskriteriet anvendes som en kalkule, hvori sygeplejersken kan træffe et professionelt skøn; patientens valg skal respekteres, hvis og kun hvis, at der er tale om et autonomt valg er tilfældet, at valget ikke lever op til minimumskriteriumet, så skal patientens autonomi ikke respekteres, men han skal stadig behandles med respekt og værdighed. Der er fra sygeplejerskens side således tale om et kompetent skøn af, hvorvidt patienten er i stand til at udøve autonomi; således må sygeplejersken vurdere, hvorvidt patientens valg er autonomt eller ej. Således bliver minimumskriterierne intention, forståelse og fri af kontrollerende indflydelse grundlaget for, hvornår patienten ikke kan være i stand til at indgå eksempelvis et informeret samtykke. Er patienten ikke i stand til at handle autonomt, vil det indgå i et til flere af følgende udsagn: 1) Inability to evidence a preference or choice 2) Inability to understand one s situation or relevant similar situations 3) Inability to understand disclosed information 4) Inability to give a reason 3 Beauchamp, Tom L: Who Deserves Autonomy, and Whose Autonomy Deserves Respect? Fra: Personal Autonomy New Essays on Personal Autonomy and its Role in Contemporary Moral Philosophy. Side 315 2

3 5) Inability to give a rational reason (although some supporting reasons may be given) 6) Inability to give risk/benefit related reasons (although some rational supporting reasons may be given) 7) Inability to reach a reasonable decision (as judged, e.g., by a reasonable person standard 4 Den ikke-autonome patient kan klassificeres under et eller flere af ovenstående punkter; en patient som besidder evne til at formidle præferencer og valg samt sågar at være i stand til at formulere relevant information, er ikke nødvendigvis nok til, at vi kan kategorisere vedkommende som autonom, for er den berørte ikke i stand til at opfylde minimumskriteriet, så kan vi ikke betragte vedkommende som autonom. Dette skyldes, at hver enkelt af de tre punkter; intention, forståelse og fri af kontrollerende indflydelse, alle er nødvendige, men ikke tilstrækkelige hver især. En patient kan ikke foretage et autonomt valg, hvis denne ikke opfylder alle minimumskriterier for autonomi. Det er åbenlyst, at hvis patienten besidder forståelse og intention, men ikke kan se sig fri af kontrollerende indflydelse, indre som ydre, så kan vedkommendes valg ikke betragtes som autonomt; tvinges patienten til at gøre handling-x, så er det klart, at denne handling ikke er autonom, da patienten ikke er fri til at foretage sit eget ønskede valg dette gælder også i tilfælde af interne omstændigheder, hvor vedkommende ikke kan se sig fri af kontrollerende indflydelse. Patienten skal give et rationelt grundlag for sit valg. Er patienten ikke i stand til at gøre sådanne, så kan valget ikke klassificeres som autonomt. De syv punkter ovenfor er således et udtryk for, og en indikator af, hvorledes patienten er i stand til at leve op til autonomiens minimumskriterium. Punkterne er derved en måde, hvorpå sygeplejersken kan vurdere patientens evner og kompetencer, hvis grundlag er autonomiens minimumskriterier. Lad os belyse minimumskriterierne for autonomi lidt nærmere. Begrebet forståelse er ikke et ubetinget begrebet; begrebet kan gradbøjes, modsat de to øvrige kriterier; An account of understanding that required an extremely high level of understanding would be oppressive if made a condition of autonomy 5. Vi kan ikke forvente, at patienten kan besidde en fuld ud forståelse for situationen, der til er begrebet ganske enkelt for bredt. Dette betyder dog ikke, at patienten, hvis 4 Childress, James F. og Beauchamp, Tom L: Principles of Biomedical Ethics. Side 85 5 Beauchamp, Tom L: Who Deserves Autonomy, and Whose Autonomy Deserves Respect? Fra: Personal Autonomy New Essays on Personal Autonomy and its Role in Contemporary Moral Philosophy. Side

4 vedkommende vurderes til at besidde egenskaben autonomi, kan se sig fri for ikke at skulle redegøre for en basal forståelse. Hvis patienten vælger X frem for Y, må dette nødvendigvis funderes på en basal forståelse af valget. Patienten må således vide noget om, hvad valget af X betyder frem for valget af Y, men at patienten ikke har den fulde forståelse er ikke nok i-sig-selv til at kategorisere vedkommende som ikke-autonom. At patienten ikke kan redegøre fuldt ud for sit valg af X er ganske enkelt forståeligt; hvis patienten bliver spurgt; hvorfor valgte du at uddanne dig til skolelærer? så virker det ganske enkelt absurd, at patienten fyldestgørende skal redegøre for alle facetter af sit valg. Til gengæld kan et valg uden basal forståelse ikke klassificeres som af autonomkarakter; sådanne valg vil ikke leve op til autonomiens krav og patienten vil således i sin forklaring af valget ikke være i stand til at redegøre for valget og derved kan sygeplejersken vurdere, at patientens valg ikke er autonomt. Den intentionelle handling må ligesom forståelse være hensigtsmæssig begrundet, men må samtidig være af fuld intention og kan derved ikke gradbøjes; For an act to be intentional, it must correspond to the actor s conception of the act in question 6. Hvis sygeplejersken skal vurdere, om patientens valg er autonomt må, der være kontinuerlig sammenhæng mellem patientens eventuelle formodninger, tanker og ønsker i patientens intention. Dette betyder, at begrebet ikke kan gradbøjes, og der vil altid være en sammenhæng mellem handlingens autonomi og intentionen. Hvis X har intention om at gå til højre men faktisk går til venstre, så er dette grundlag nok til at vurdere, at patientens ikke lever op til autonomiens krav. Ydermere skal patientens ønske om at gå til højre frem for venstre bakkes op af forståelsen for, hvad det vil sige at gå til højre. At have intention om at gå til højre men går til venstre er et tegn på, at patienten hverken har den basale grundforståelse for at vælge højre frem for venstre og samtidig ikke er i stand til at patientens præferencer stemmer overens med intentionen. Er dette tilfældet er patienten ikke autonom i henhold til Beauchamps minimumskriterium for autonomi. Det sidste forhold, som må tages i betragtning, er ikke så abstrakt som de to øvrige. Skal et autonomt valg foretages, må det funderes på, at patienten kan se sig fri af kontrollerende indflydelse; dette gælder både interne og eksterne konflikter. En patient som lider af tvangstanker er genstand for ufrivilligt at lade sig distrahere af uønskede tanker, som er i stand til at kontrollere 6 Beauchamp, Tom L: Who Deserves Autonomy, and Whose Autonomy Deserves Respect? Fra: Personal Autonomy New Essays on Personal Autonomy and its Role in Contemporary Moral Philosophy. Side 314 4

5 vedkommendes liv i så en høj grad, at det har indflydelse på patientens livskvalitet. Når disse uønskede tanker finder sted, kan patienten ikke se sig fri fra at vedkommendes liv er kontrolleret af interne omstændigheder, som gør, at patienten ikke er i stand til at styre sit liv. Er dette tilfældet, kan vi ikke kategorisere patienten som autonom. Det vil sige, at de valg som patienten foretager, mens tvangstankerne finder sted, ikke er af autonomkarakter, og derved kan vi ikke respektere patientens autonomi i situationen, da der ikke er nogen autonomi at respektere. Modsat indre tvang og indflydelse er ydre omstændigheder mere tilgængelige at vurdere; Coercion, as we define it, occurs when one person intentionally uses a credible severe threat of harm or force to control another 7. Er denne form for tvang tilfældet, er det åbenlyst, at personen, som underlægger den anden tvang, ikke behandler personen som et fornuftsvæsen og derved som mål-i-sig-selv i kantiansk forstand, men til gengæld reducerer den anden til et middel til egne formål. Intention, forståelse og fri af kontrollerende indflydelse er autonomiens grundvilkår. I daglig praksis kan disse tre begreber og kriterier bruges af sygeplejersken til at vurdere, hvorvidt patientens valg eller ønske er autonomt. Disse principper følger Kants frihed og autonomibegreb; er patienten, det vil sige fornuftvæsnet, autonomt, så er vedkommende i sin ret til at agere som selvlovgivende væsen, og sygeplejersken må respektere patientens autonomi og værdighed, ubetinget. Dette betyder, at sygeplejersken må, uanset egen overbevisning, respektere patientens autonome valg, da patienten, i kraft af dets fornuftsmæssighed, altid er et mål-i-sig-selv. Lad os belyse dette forhold nærmere ved en case omhandlende en lungecancerpatient som vi kan kategorisere som borderline-autonom 8 ; Case Patienten fik for 6 måneder siden konstateret lungecancer. Hun kom i øjeblikkelig behandling med kemoterapi, men i forbindelse med kontrol CT efter behandlingen, blev det konstateret, at der nu var metastaser til binyrerne og til skelettet. Grundet problemer med smertebehandling fik patienten bevilliget en korttidsplads i hendes hjem-kommune. 7 Childress, James F. og Beauchamp, Tom L: Principles of Biomedical Ethics. Side Med dette menes der, at det ikke er umiddelbart klart, hvorvidt patienten er autonom eller ej. 5

6 Under flere samtaler på hospitalet har patienten og hendes datter nægtet at høre på, hvor syg hun er og at der beklageligvis ikke findes en kurativ behandling. Patienten har endvidere ikke villet høre tale om, hun skal terminalerklæres. Hun er dog blevet terminalerklæret, men vil ikke acceptere dette. Patientens tilstand forværres dag for dag, og hun har ulidelige smerter. Hun bliver tilset af det palliative team, men griner af dem og de behandlingstilbud, de har i forhold til en sufficient smertebehandling, og ofte ender samtalerne med, at hun smider dem ud af sin stue på korttidspladsen. Hendes daglige kontakt består af kontakt til to sygeplejersker, som forsøger at hjælpe hende så godt som muligt hun ønsker ikke hjælp fra andre. De to sygeplejersker har passet mange døende og er således klædt godt på fagligt 9. Den pligtetiske sygeplejerske står nu i følgende dilemma; patientens tilstand forværres fra dag til dag. Ydermere vil patienten ikke acceptere det faktum, at vedkommende er døende. I dette forefindes to dilemmaer; 1) patientens smerte vil lindres, hvis vedkommende tager imod tilbuddet om den rette smertebehandling, således at hun ikke vil lide unødigt og 2) Patienten skal behandles med værdighed og respekt, hvilket ikke er muligt, hvis vedkommendes autonomi krænkes. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorvidt patienten besidder autonomi, eller om sygeplejersken kan vurdere, at patienten ikke gør og derved kan retfærdiggøre et paternalistisk indgreb. I henhold til den Professionsetiske Beslutningsmodel indebærer pligtetikken at sygeplejersken skal tage forbehold til følgende principper; Respektere autonomi Behandle retfærdigt Undgå skade 10 At respektere patientens autonomi betyder at respektere patientens individualitet og værdighed. Dette er grundlæggende, da den autonome patient altid er et mål-i-sig-selv. Netop dette, at patienten er mål-i-sig-selv, betyder også, at patienten skal behandles retfærdigt; det giver ikke nogen mening at forskelsbehandle patienter, da sådanne handlinger vil modsætte sig det 9 Anonym case præsenteret til Klinisk Etiske Komiteer, Aarhus Universitetshospital torsdag d. 2. februar Husted, Jørgen: Etik og værdier i socialt arbejde. Side 187 6

7 Kategoriske Imperativ. Patienten vil være et middel og ikke et mål, og derved vil sådanne handling være uden moralsk værdi. At undgå skade vil sige at forhindre, at patienten lider unødigt. Det lader sig være fysisk og psykisk smerte samt ikke at forvolde skade på patientens værdighed. I henhold til de Sygeplejeetiske Retningslinjer 2010 skal sygeplejersken medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation 11. Lad os nu analysere den viden vi har om patienten nærmere og hvorledes sygeplejersken skal forholde sig til denne viden. De to grundlægende informationer vi har er; at patienten samt hendes datter ikke vil anerkende det faktum, at patienten er dødelig syg, og at der ikke findes nogen kurativ behandling20. Dertil må det noteres, at patientens tilstand forværres fra dag til dag. Det som vi må spørge os selv om, i denne komplekse situation er, hvorvidt patienten har levet op til det minimumskriterium for autonomi, som påpeges af Beauchamp. Vi kan således spørge os selv følgende tre spørgsmål; Har patienten basal forståelse for sin situation? Hvad er patientens intention i valget om ikke at ville terminalerklæres samt kan patienten se sig fri fra kontrollerende indflydelse? Min påstand skal lyde, at der er indicier, som peger på, at patienten ikke er klar over, eller rent psykologisk ikke vil indse, situationens definitive omstændigheder. Vi kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfor patienten vælger ikke at ville acceptere sin terminalerklæring samt ikke at acceptere, samt anerkende, det palliative team som står rådighed. Det er klart, at forståelse for situationen kan gradbøjes; vi kan ikke forvente, at patienten besidder ligeså meget viden om sin lungecancer som lægen og sygeplejersken. Forståelse for situationen er gradbøjelig, men da patienten, så vidt vides, ikke er i stand til at forklare, hvorfor hun ikke ønsker den tilbudte behandling, men blot griner åbenlyst af dem og ikke er i stand til at give en rationel begrundelse for sit valg, tyder på, at patienten ikke besidder en basal og nødvendig forståelse af situationen. Patientens intention er klar og velformuleret; hun ønsker ikke at modtage behandling. Men, hvis patienten ikke besidder basal forståelse for situationen, så virker det til, at intentionen ikke stemmer overens med det kontinuerlige forhold, som skal være tilstede i patientens formodninger, tanker og ønsker; for hvis patienten ikke har forståelse for situationen, hvordan kan vi så overhovedet tro, at patientens intention beror på et rationelt grundlag? Dette lader ikke til at være tilfældet. Endelig må vi spørge om, hvorvidt patienten kan se sig fri af kontrollerende 11 Sygeplejeetisk råd

8 indflydelse? I dette vil jeg mene, at de psykologiske forhold er vigtige. I dette tilfælde lader det til, at patienten befinder sig i en virkelighed, som egentlig ikke er til. Der lader til at være nogle indre faktorer, som forhindrer patienten i at indse sin situation, måske frygt for døden osv. Således kan vi ved brug af Beauchamps minimumskriterium for autonomi vurdere, at denne patient ikke besidder egenskaben, og derved er der ingen autonomi at respektere. Spørgsmålet er, hvad vi i pligtetisk henseende bør gøre ved sådanne patienter? Vi har konkluderet, at der er grund til at skønne, at patienten ikke handler rationelt og autonomt; der kan stilles tvivl ved, hvorvidt hun er i stand til selv at træffe et valg, som har afgørende betydning for hendes behandling og pleje. Pligtetikken fordrer, at vi må respektere et autonomt valg, men da der i dette tilfælde ikke er tale om autonomi, må vi i stedet vurdere, at patienten skal undgå yderlig skade. I dette tilfælde er der tale om at undgå yderlig indirekte skade, hvilket vil forekomme, hvis ikke et palliative team inddrages til at yde smertelindrende behandling samt hindre, at patientens værdighed krænkes. Dog skal patienten behandles retfærdigt; der må ikke forskelsbehandles. Det vil sige, at patienten ikke må tilsidesættes eller rangeres lavere end andre patienter, også selv om patienterne er i stand til at foretage et autonomt valg modsat lungecancerpatienten. Vi kan retfærdiggøre et paternalistisk indgreb, da vi har grundlag for at skønne, at patienten ikke er i stand til at foretage autonome valg. Dog må vi skelne mellem indgreb, hvori vi forhindrer, at patienten forvoldes yderlig skade og indgreb, hvori vi forudsætter en bedrevidenhed. Spørgsmålet er, hvorledes vi skal forholde os til brugen af paternalistisk indgriben i henhold til pligtetikken og Kants Kategoriske Imperativ? Vi har retfærdiggjort muligheden for indgriben, da der ikke er nogen autonomi at respektere, men dette betyder ikke, at vi kan bruge patienten til de formål, vi nu engang ønsker. Når patienten påtvinges palliative behandling, er spørgsmålet, hvorvidt påtvinges patienten denne brug, fordi institutionen har behov for at frigive nogle midler for at modtage yderlig økonomisk støtte, så er sindelaget forkert; derved bliver handlingen i kantiansk forstand af manglende moralsk værdi, fordi patienten bruges som middel, ikke mål. Men patienten må nødvendigvis påtvinges paternalisme, når et onde skal forhindres, hvis vedkommende ikke længere selv er i stand til at foretage nødvendige autonome valg, som kan forhindre yderlig lidelse dette er ikke at påtvinge patienten et gode, men at forhindre et onde. Derved kan et paternalistisk indgreb retfærdiggøres. 8

9 Vi må dog påpege, at en case som denne med lungecancerpatienten kan være tvetydig; man kan argumentere for, at patienten rent faktisk er autonom, og derved kan man, ifølge pligtetikken, under ingen omstændigheder krænke hendes autonomi, da patienten er et mål-i-sig-selv og ikke et middel for de professionelles ønsker og behov. Dog kan vi grundlæggende vurdere, at det kantianske autonomibegreb er en egenskab, som man enten besidder eller ikke gør; man skal redegøre for sine valg, eksemplificeret ved brug af Beauchamp, for at besidde autonomi. I den pligtetiske analyse af lungecancerpatienten må vi fokusere på, hvorvidt patienten er i stand til at have forståelse og intention og se sig fri af kontrollerende indflydelse, når vedkommende træffer sit valg. Vi må således vurdere, hvorvidt patienten er i stand til at give udtryk for egne præferencer, at forstå den information som læger og sygeplejersker har formidlet, og hvorvidt patienten i forlængelse af dette er i stand til at forstå sin egen relevante situation. Endelig skal patienten være i stand til at forstå, hvad konsekvenserne af en eventuel fravælgelse af behandling har af betydning for hendes relevante sygdomsforløb og situation. Er patienten i stand til dette, så er vedkommende i stand til at leve op til disse kriterier og derved i stand til at besidde moralsk autonomi; heri er der ikke tale om tilfældige valg vurderet ud fra tilbøjeligheder men valg, som er funderet i en agtelse for moralloven og pligten; derved bliver valget en moralsk handling, som finder værdi i kraft af, at det må gælde som en gyldig almen lov som et kategorisk imperativ. 9

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

Etik, moral og etiske dilemmaer

Etik, moral og etiske dilemmaer Etik, moral og etiske dilemmaer Retspsykiatrisk netværksseminar Den 14. maj 2013 Ved Anne Marie Enderlein cand. mag., sygeplejersker annemarie@enderlein.dk Niels Holgersens vidunderlige rejse af Selma

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE

ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE INDLEDNING Sygeplejeetisk Råd har i dette hæfte beskrevet en refleksionsmodel, som kan anvendes til bearbejdning af etiske dilemmaer, der opstår i udøvelse af sygepleje. Etiske

Læs mere

Patient inddragelse og etik. Program 21-01-2014

Patient inddragelse og etik. Program 21-01-2014 Patient inddragelse og etik Center for kvalitet Den 23. januar 2014 Ved Anne Marie Enderlein cand. mag., sygeplejersker annemarie@enderlein.dk Program Hvorfor etik? Hvad er etik? Det etiske dilemma Normativ/teoretisk

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg og handling...

Læs mere

ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE

ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE Copyright Sygeplejeetisk Råd september 2017. Alle rettigheder forbeholdes. Forsideillustration: Pia Olsen Layout: Mathias N Justesen Tryk: Dansk

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven er et udviklingssted for unge i alderen 13 til 23 Storskoven

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Hvem har lokale kliniske etiske komiteer? USA Canada De Nordiske Lande Europa generelt Australien og New Zealand Kliniske etiske komiteer i Danmark

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE Ikast-brandes vision: " Borgere med handicap eller sindslidelse oplever livskvalitet i deres hverdag. Borgere med særlige

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kommentarer til forslaget

Kommentarer til forslaget Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober 2017 Sagsnr.: 1706466 Dok.nr.: 451502 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Klinisk lederskab af patientforløb

Klinisk lederskab af patientforløb Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse 1 11. marts 2010 Lene Granhøj Disposition Krav og rammer, Den danske Kvalitetsmodel Aktører: 1. offer: Patienter og pårørende 2.

Læs mere

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet? PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

folk i live der ellers ikke ville have haft mange chancer for at overleve. Dette fører os til følgende problemformulering:

folk i live der ellers ikke ville have haft mange chancer for at overleve. Dette fører os til følgende problemformulering: Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Metode... 6 3. Begrebsafklaring... 8 3.1 Dødshjælp... 8 3.2 Passiv dødshjælp... 8 3.3 Assisteret selvmord... 9 3.4 Aktiv Dødshjælp... 10 3.5 Aktiv dødshjælp på

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 ** -henvisning sker til bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen Overordnet værdighedspolitik. Indledning

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Instruktion om anvendelse af fysisk magt overfor voksne med handicap samt psykiatriske lidelser og udsatte voksne... 2 Administrationsgrundlag... 2 Målgruppe... 2 Bestemmelserne om magtanvendelse.... 3

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Autonomi Resume Projektrapporten handler om en mulig sammenhæng mellem rationalitets- og autonomibegrebet. Udgangspunktet er Odysseus Kontrakter, hvilket er en behandlingsform for psykisk syge. Projektrapporten

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning 10 SEPTEMBER 2013 Klar RET Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning Vi skal se bredt på den enkelte sag og på borgerens behov ( ). En henvendelse om hjælp skal altså vurderes

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

deres autorisation anerkendt i Danmark

deres autorisation anerkendt i Danmark Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Værdigrundlag Afdeling Q

Værdigrundlag Afdeling Q Information til personale Værdigrundlag Afdeling Q - udarbejdet af afdelingens ledere og medarbejdere Infektionsmedicinsk Afdeling Q Den bærende værdi i Infektionsmedicinsk Afdeling Q er: Professionalisme

Læs mere