Censorformandskabet for læreruddannelsen

Transkript

1 Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning

2 Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning

3 Indhold Arbejdet i 20011/ Årets tema Årets tema Almen didaktik Billedkunst Biologi Dansk Dansk som andetsprog Engelsk Fransk Fysik - kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendomskundskab / livsoplysning / medborgerskab Kristendomskundskab / religion Matematik Materiel design Musik Natur/teknik Psykologi Pædagogik Samfundsfag Sløjd Specialpædagogik Tysk Censornæstformænd for fagene... 66

4 Arbejdet i Hans Krab Koed og Henrik Marxen Beretningen dækker perioden fra den 1. august 2011 til den 31. juli Årsberetningen fra censorformandskabet er en af de vigtige opgaver, som censorformandskabet er forpligtet på. Årsberetningen samler op på de særlige forhold, der har haft betydning for læreruddannelsen i årets løb. Den er baseret på censorernes rapporter fra gennemførte prøver og eksamener i uddannelsen, samt med fokus på de temaer, som censorformandskabet løbende arbejder med. De forskellige fags beretninger er bearbejdet af de respektive censornæstformænd. I censornæstformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld viden om fagene i uddannelsen., at der arbejdes med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder. Ligeledes opfordres der til, at man går ind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde. I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i flere fag. Nogle temaer er rejst flere gange i tidligere årsberetninger, og som stadig venter på handling på institutionerne, eller som grundlæggende er opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver og eksamener. Det er i skrivende stund ikke muligt at kommentere på, hvilke konsekvenser den nye læreruddannelse, som forventes at virke fra august 2013 vil få for censorformandskabets arbejde, som jo har til opgave at arbejde for kvalitetssikring under en til enhver tid gældende lov Fakta Censorer, beskikket til læreruddannelsen Antal Procent Censorer i alt 1247 Kvindelige censorer ,9 %. Mandlige censorer ,1 % Interne censorer ,3 %. Aftagercensorer ,7 % Censorer fordelt på aldersgrupper Alder Antal Procent Op til 30 år 2 0,2 % Mellem år: % Mellem år: ,9 % Mellem år: % Mellem år: ,5 % Over 70 år: 17 1,4 % Censorer fordelt på antal beskikkelser I alt 738 censorer har været allokeret i perioden Antal censorer Antal allokeringer Flere end 4 Eksamensbegivenheder: Antal eksaminander Antal allokeringer Antal prøver Antal censorberetninger: (94,1 %) Antal censordage Karakterer: Alle prøver gennemsnit 6,87 Bachelorprøver gennemsnit 7,17 Side 4

5 Allokeringen Der er i år udbredt og stor tilfredshed med det justerede allokeringssystem, og mange anser det for at være hurtigt og smidigt. Først til mølle princippet er droppet til fordel for en forespørgselsprocedure, hvor der er indbygget en forsinkelse, så det ikke altid er den, der først svarer, men den der ikke lige har fået en censuropgave, der kommer til, selv om man ikke svarer først. Statistikken viser også, at der faktisk stadig er for mange censorer, der får flere end tre allokeringer, samtidig med der er censorer, som intet får. Allokeringssystemet kan dog desværre ikke kompensere for eller tage højde for vanskelighederne med at få eksamensdatoer til at passe med de enkelte censorers kalendere. Det skal også nævnes, at det nye allokeringssystem faktisk har sikret en bedre fordeling mellem interne og eksterne censorer for de fleste fag. Fordelingen ser således ud: Interne censorer allokeret: 386 Eksterne censorer allokeret: 352 I øvrigt er det første gang, der er brugt flere interne censorer end eksterne. For tre år siden var der en markant overvægt af eksterne censorer, som blev allokeret. Dette er der nu rettet op på. Der er dog enkelte fag, som stadig har en skæv fordeling. Skal der rettes op på det, er det nok nødvendigt med en nærmere analyse af årsagerne. Det er i hvert fald ikke systemets skyld længere. Aldersfordeling blandt censorer Det er selvfølgelig ikke i sig selv et problem, at censorernes gennemsnitsalder er stigende og så høj; men det er ikke ønskeligt og slet ikke samstemmende med undervisernes alder. Årsagerne til aldersfordelingen i censorkorpset undersøges med henblik på justeringer ved næste beskikkelsesperiode Censorberetningsskemaet I år har der ikke været kommentarer om, hvor dumt, uoverskueligt og svært, censorberetningsskemaet er, som tidligere. Man kan kun håbe, det skyldes det nye forenklede skema. Summa summarum ser det ud til, at tidligere tiders praktiske problemer på dette område også er løst. I det hele taget er det nye skema ret nyt også på indholdssiden; vi kan f.eks. også vise en grafisk opsummering af censorberetningerne, et slags tilfredshedsbarometer, samt en samlet oversigt over hele karakterniveauet. Karaktergennemsnittet ligger for hele uddannelsen på 6,87; med det højeste snit på læreruddannelsens svendeprøve, bachelorprojektet, på 7,17. Overordnet for uddannelsen Antal prøver Antal karakterindberetninger ved sommereksamen Ant % 0,3 6,6 9,7 19,5 26,8 21,4 15,8 100 Gennemsnit 6,87. Bacheloreksamen Antal prøver 381. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 347. Ant % 0 5,2 10,5 18,4 24,4 22,9 18,5 100 Gennemsnit 7,17. Side 5

6 Fællesfag Antal prøver 484. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 438. Ant % 0,2 4,9 9,0 19,8 27,6 22,0 16,4 100 Gennemsnit 7,07. Linjefag Antal prøver 876. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 835. Ant % 0,3 8,2 10,1 19,4 26,4 20,7 14,8 100 Gennemsnit 6,67. Eksamensforløb Hvordan vurderer du det samlede eksamensforløb i lyset af bekendtgørelsen og studieordningen, herunder formålene for uddannelsen som helhed? Svar Antal Procent Tilfredsstillende ,1 % Delvis tilfredsstillende ,5 % Mindre tilfredsstillende 22 1,9 % Ikke tilfredsstillende 17 1,5 % Total % Samspillet Hvordan vurderer du samspillet mellem studerende / eksaminator / censor / administration / censorformandskab og sekretariat? Svar Antal Procent Tilfredsstillende ,9 % Delvis tilfredsstillende 87 7,5 % Mindre tilfredsstillende 15 1,3 % Ikke tilfredsstillende 3 0,3 % Total % Kvalitet Hvordan vurderer du samlet uddannelsens kvalitet, og har du forslag til forbedringer? Svar Antal Procent Tilfredsstillende ,1 % Delvis tilfredsstillende ,6 % Mindre tilfredsstillende 48 4,2 % Ikke tilfredsstillende 12 1,0 % Total % Årets tema Er prøveformen velegnet til at kunne give en korrekt karakter? Svar Antal Procent Tilfredsstillende ,2 % Delvis tilfredsstillende ,9 % Mindre tilfredsstillende 56 4,9 % Ikke tilfredsstillende 12 1,0 % Total % Side 6

7 Årets tema 2 Hvordan foregår lodtrækningen ved den pågældende eksamen? Er lodtrækning et godt og/eller nødvendigt led i opfyldelse af kvalitetssikring i faget og i uddannelsen som helhed? Svar Antal Procent Tilfredsstillende ,1 % Delvis tilfredsstillende ,2 % Mindre tilfredsstillende 75 7,4 % Ikke tilfredsstillende 54 5,3 % Total % Survey Sekretariatet vil senere på året lave en undersøgelse af tilfredsheden med allokeringssystemet. Håber så mange som muligt vil bakke om op om undersøgelsen, når der modtages en mail derom. Censormøder Det lovpligtige censormøde næste gang afholdes 23/01/13 (VIA-Århus) og 31/01/13 (UCC Zahle, Kbh.), og det er op til den enkelte deltager, hvor man tilmelder sig. Der er blevet sendt orienterende mail ud til alle censorer, og der kommer besked om tilmelding senere på året om program etc. Nybeskikkelser og censorkurser Der har været behov for enkelte efterbeskikkelser i den forløbne periode på grund af justeringer i forhold til antallet af studerende. Ligeledes har der været 80 ad hoc beskikkelser ved sommereksamen. Nybeskikkede censorer savner flere informationer, f.eks. i form af et kursus eller møde forud for eksamensperioden. Censorformandskaberne ved professionsuddannelserne vil søge om midler til at afholde virtuelle censorkurser inden for den kommende periode. Samarbejdet med institutionerne Censorformandskabets kontaktudvalg indgår i et godt og konstruktivt samarbejde med medlemmer fra Læreruddannelsernes LederNetværk. Der afholdes fire årlige møder. Udvalget består af otte medlemmer fire repræsentanter fra Læreruddannelsens LederNetværk og fire repræsentanter fra censorformandskabet. Fra censorformandskabet er repræsentanterne udpeget af det pædagogiske, det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk/musiske fagområde, dog således at formandskabets formand og næstformand er repræsenteret. Kommissorium for udvalget lyder således: Censorkontaktudvalget har som formål at medvirke til et godt samarbejde mellem læreruddannelsens uddannelsesansvarlige i Læreruddannelsens LedetNetværk (LLN) og censorformandskabet for læreruddannelsen. Udvalget er rådgivende i forhold til LLN og censorformandskabet. Der er enighed om, at der er en række forestående betydningsfulde opgaver, som skal varetages i udvalget, f.eks. uddannelsens udvikling herunder prøveformer, udvikling af nye principper for arbejdet med studieordninger m.m. Samarbejdet med ministeriet Censorformandskabets formand og næstformand har et tæt samarbejde med ministeriet. Det gælder f.eks. de løbende problemstillinger eller spørgsmål, der opstår især i forhold til fortolkning af prøvebestemmelser. Formandskabet afholder to til tre møder årligt med ministeriet, dels for at drøfte aktuelle forhold vedrørende prøver og eksamener i uddannelsen, dels for at drøfte mere almene forhold vedrørende læreruddannelsen. Læreruddannelsen er i den forløbne periode ved regeringsskiftet blevet lagt ind under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Uddannelsesministeriet. Vores kontakt er nu igen fuldmægtig Kirsten Lippert og kontorchef Troels Breindal, Kontoret for Videregående Uddannelser. Professionshøjskolernes censorsekretariat Samarbejdet med sekretariatet er præget af imødekommenhed, venlighed og hurtighed; arbejdet med at udvikle en ny it-platform, der vil få et nyere og mere brugervenligt layout til gavn for både eksamensadministrationer og censorer er påbegyndt. Side 7

8 Mens vi venter Mens vi venter på den ny læreruddannelse, er der al mulig grund til at gøre opmærksom på de tilbagevendende problemer og temaer fra rapporterne. Man kan håbe, at en ny uddannelse tager højde for de nævnte problemstillinger. Det er ønskeligt, om censorberetningen også kan bruges til noget konstruktivt og kontant, så som at få betydning for en ny uddannelse. Lad os blot nævne: Prøveformer, herunder lodtrækning Skriftligt produkt, som ikke tæller med Linjefag på komprimeret tid Bachelorprojektets længde Prøveformer Den ny læreruddannelse lægger op til deregulering og modulisering. Censorformandskabet tilbyder i den forbindelse assistance med at bevare overblik og sammenhæng i en fælles dansk læreruddannelse. Vi har tidligere peget på, at mangfoldighed i prøveformer kan være et problem, fordi studerende stilles forskelligt alt efter hvilket uddannelsessted, de tager deres læreruddannelse på. Nogle af de meste problematiske forhold i denne sammenhæng har været forskellig omgang med kravene om lodtrækning i forbindelse med mundtlige prøver, eller problematiske håndteringer af vejledning, efter at prøveforløb reelt er begyndt. Det er f.eks. et uddannelsesmæssigt problem, hvis studerende et sted i landet har fem dage efter en lodtrækning til at skrive en eksamensopgave, mens studerende et andet sted i landet har flere måneder til samme opgave, og det endda med vejledning af deres lærere. Rapporterne fra de forskellige fag er ikke entydige i deres vurdering af, om lodtrækning er et gode eller ej. Men gældende fra 1. sep er der som bekendt kommet ny prøvebekendtgørelse, som netop muliggør, at der kan bruges lodtrækning, som det bedst passer sig. Der er mange forskellige eksamensordninger på landets læreruddannelser. Der bør ryddes op i de mange betegnelser for det skriftlige produkt, f.eks. oplæg, synopsis og opgave. Men det skriftlige produkt som en del af eksamen bør be- vares, mener langt de fleste censorer. Og det skriftlige produkt skal bedømmes, lyder det klart. Enkelte censorer har i år medvirket ved prøver efter gammel ordning, dvs. baseret på læreruddannelsesbekendtgørelsen fra 1997 og med en times varighed, og de giver samstemmende udtryk for, at dette grundlag for eksamen giver et bedre grundlag for at vurdere både dybde og bredde. Det er hensigtsmæssigt at afsætte tid til en samtale mellem eksaminator og censor om forventninger og kriterier for karaktergivning, inden eksamen påbegyndes. Censorformandskabet og Læreruddannelsens LederNetværk arbejder kontinuerligt med prøveformerne i uddannelsen. Censorformandskabet kvitterer for, at det nu igen med den nye prøvebekendtgørelse er muligt at afholde gruppeeksamen. Et stort ønske fra censorerne lige siden det blev afskaffet. Netop læreruddannelsen egner sig pædagogisk og fagligt til gruppeeksamen, og det har aldrig været et problem for censorerne at give differentierede karakterer ved gruppeprøver. Det skriftlige produkt Næsten alle censorer fremfører, som i tidligere eksamensterminer, at det er svært at forstå, hvorfor den studerende skal udarbejde et skriftligt oplæg, der ikke indgår i bedømmelsen. Ved de uddannelsessteder, hvor oplægget indgår som en del af bedømmelsen, vurderer censorerne, at det skriftlige produkt har ret høj kvalitet, og flere censorer giver udtryk for de studerendes manglende genrebevidsthed i de oplæg, der ikke vurderes. derfor, at det skriftlige produkt bliver en del af eksamen, og at det dermed også bedømmes. Det bør være et krav, at eksaminanderne anfører antallet af anslag på alle opgaver, så det bliver lettere at kontrollere omfanget. Små linjefag Næsten alle censorer beklager sig over linjefag, der kun strækker sig over et år. Censorerne er meget opmærk- Side 8

9 somme på, hvad dette får af betydning for den faglige kvalitet i fagene. Hvad betyder det f.eks., at de studerendes forståelse for et fag og dets didaktik skal etableres på kun et år? Anbefalingen er således helt klar, ligegyldigt hvor mange ECTS point et linjefag har, er et år for kort tid at arbejde med et hvilket som helst fag, hvis der skal ske fordybelse og modning. Bachelorprojektet Kort og godt er anbefalingen, at bachelorprojektet kun skal være på 25 sider (det er uklart om bilag skal inkluderes), men det er klart, at ingen ser en kvalitetsforøgelse ved de længere bachelorprodukter. Men der skal være mindst 20 sider, da der skal være plads til både empiri og teori. Alle censorer er helt klare i mælet omkring antallet af eksaminatorer ved bachelorprojektet: At der ved alle prøver er to eksaminatorer (en faglig og en pædagogisk), og at dette indskrives i læreruddannelsesbekendtgørelsen. To temaartikler Uddannelsesministeriet plejer at udmelde et særligt tema, der gælder for alle uddannelser. I år er der sat fokus på karakterskalaen. Det har hele tiden været meningen at 7-trinsskalen skulle evalueres. F.eks. hvordan forholder virkeligheden sig til den målsætning, at ca. 10 % af karaktererne skulle blive 12? For læreruddannelsen vedkommende ser det ud til, at der er for mange, som ender med et 12-tal ud fra denne målsætning; men ikke ud fra fagenes mål. I år har 15,8 % opnået karakteren 12. Censorformandskabet har desuden selv valgt at fokusere på yderligere ét tema. Nemlig lodtrækning og kvalitetssikring. Hvordan hænger dette sammen? Begge temaer er der særskilte afsnit om. God fornøjelse med læsningen af årsberetningen. Plagiat Plagiat er kommet for at blive, desværre, derfor anbefales det, at opgaver scannes for plagiat, før de sendes til censor. Tilbagevendende temaer Årets faste og tilbagevendende tema handler desværre altid om honorar. Det er ikke direkte censorformandskabets bord; da det jo er aftalestof; men censorerne kommer altid til os med problemet. Det er dog aftaget noget i år, og mon ikke det skyldes, at der er kommet større klarhed om, hvilke vilkår man er censor på. I hvert fald har censorformandskabet sammen med LederNetværket arbejdet for, at der kom fælles tekster og normer ud på de respektive hjemmesider. I det hele taget synes der at være blevet strammet op på hjemmesiderne, så censorerne har fået lettere ved at finde det relevante. Desværre opstår der stadig enkelte konflikter, når en censor i sidste øjeblik får at vide, at allokeringen ikke gælder fem dage, men f.eks. kun to. Læreruddannelsesstederne bør sikre, at dette ikke sker. Side 9

10 Årets tema 1: Er prøveformen velegnet til at kunne give en korrekt karakter?sammenfatning af alle rapporterne Erik Heiberg Lyhne og Helge Kastrup Der er tre temaer, der går igen i hovedparten af censornæstformændenes beretninger: Der er for lidt tid til eksamen Tidligere var det mest almindelige, at man havde 60 minutter til eksamination i linjefag af én studerende og lidt mindre pr. person ved gruppeeksamen. Typisk var der tale om 100 minutter ved to studerende og 130 minutter ved tre studerende. I dag er der 45 minutter til rådighed ved linjefaget og 30 minutter ved KLM og en række andre fag. Nedskæringen fra 60 til 45 minutter skyldes, så vidt censorformandskabet er bekendt, udelukkende økonomiske hensyn. Afholdelse af eksamener koster professionshøjskolerne mellem 15 og 20 %, af læreruddannelsernes budget. Da vi har været ude for massive besparelser i de sidste par årtier, er det forståeligt, at de tidligere CVU er og de nuværende professionshøjskoler gerne begrænser udgifterne til eksamensafholdelse. Men censorerne mener i næsten alle fag, at det ikke er godt. De praktisk-musiske fag argumenterer, at i netop deres fag skal man både eksaminere fagligt, praktisk, fagdidaktisk og skolefagligt. I de naturvidenskabelige fag argumenteres tilsvarende for det fagfaglige, det fagdidaktiske, det skolemæssige, det eksperimentelle og det sikkerhedsmæssige. På lignende vis har hvert fag en palet af genrer og discipliner, der skal behandles både fagligt og pædagogisk. Det er derfor ikke overraskende, at vore dygtige og omhyggelige censorer gerne havde mere tid til rådighed. En censor i biologi argumenterer imidlertid for det modsatte synspunkt: Den studerende skal udvise overblik og faglighed. En del af den opgave er at kunne disponere sin tid passende. De studerendes eksamensprodukter bør indgå i bedømmelsen Det har været sådan i mange fag i læreruddannelsen efter 1997-loven. Men nogle år inde i den lovs gyldighedsperiode meddelte Undervisningsministeriet, at skriftlige produkter ikke måtte indgå i bedømmelsen i fag, hvor der også var skriftlig eksamen. Det drejer sig om matematik, dansk, dansk som andetsprog og sprogfagene. Så længe den bestemmelse fra UVM gælder, kan de nævnte fag ikke medtage bedømmelse af skriftlige eksamensoplæg, synopser og lignende. Men regeringen/uvm kan ombestemme sig, som de har gjort med hensyn til gruppeeksamen. Argumenterne for at inddrage bedømmelse er blandt andre: Det kunne højne kvaliteten af oplæggene. I dag ses mange studerende, som tager meget let på arbejdet med dem, da de jo ikke tæller med. Det er manglende respekt for de seriøse studerendes arbejde ikke at bedømme det. Skriftlighed er en vigtig del af lærerprofessionen i alle fag. Det bør ikke kun være i bacheloropgaverne, at de studerende viser, at de behersker noteapparat, henvisninger, korrekt brug af citater osv. Ligesom tidligere nævnt, ligger der også økonomiske hensyn bag valget af opgaver på maksimum fem sider, der ikke skal bedømmes. Kommer vi over fem sider, skal censor honoreres for læsningen, mens de fem sider eller færre indgår i den almindelige forberedelse. Men der er stadig, omend færre og færre, uddannelsessteder, der benytter opgaver, som bedømmes og honoreres. Det er ikke rimeligt, at der er store forskelle i vilkår Der er forskelle i lodtrækningsformer, mellem hvad der trækkes lod om og om der er en ikke-lodtrukken opgave ud over det lodtrukne spørgsmål, om tidsintervallet fra man får lodtrækningsresultatet at vide og eksamen, og om det lodtrukne produkt honoreres og indgår i bedømmelsen. Det er uhensigtsmæssigt med sådanne forskelle af flere grunde. Dels stiller det studerende forskelligt alt efter, hvor de går til eksamen. Dels gør det bedømmelsessituationen sværere for censorerne uden nogen indlysende gevinst. Det er ind imellem vanskeligt på institutionernes hjemmesider at se præcist, hvilken ordning de studerende skal eksamineres efter. Særlig slemt er det, når man har et hold studerende fra forskellige årgange måske iblandet meritstuderende eller andre særordninger. Side 10

11 Da CVU erne blev indført, mødtes censorformandskabet med et udvalg under rektorforsamlingen, hvor man i samarbejde udarbejdede en række anbefalede eksamensordninger. Ikke alle fulgte dem, og i dag har stort set hver uddannelse sine egne udgaver, der kan være stærkt muterede versioner af anbefalingerne fra Censorformandskabet er meget opmærksom på det nævnte problem og arbejder tæt sammen i Kontaktudvalget med Ledernetværket om at opnå mere ens former. Årets tema 2: Hvordan foregår lodtrækningen ved den pågældende eksamen? Er lodtrækning et godt og/eller nødvendigt led i opfyldelse af kvalitetssikring i faget og i uddannelsen som helhed? Sammenfatning af alle rapporterne Bolette Kremmer Hansen, Fie Høyrup, Poul Kristensen og Maja Damkier Vi har i år i censorformandskabet ønsket at undersøge lodtrækningselementet og på hvilken måde dette bidrager til at kvalitetssikre dels fagene og dels uddannelsen som helhed. I mellemtiden er der sket det, at der er kommet ny eksamensbekendtgørelse (BEK nr. 714 af 27/06/2012), hvor kravet om lodtrækning er udgået. På den baggrund kunne det synes overflødigt med en behandling af dette område. Når vi alligevel vælger at behandle det i denne årsberetning, skyldes det dels, at censorernes rapporter gennem temaet forholder sig til kvalitet i fagene og i uddannelsen som helhed, og dels, at lodtrækning stadig er en mulig prøveform. Lodtrækningselementet i de pædagogiske fag (psykologi, pædagogik, almen didaktik og specialpædagogik) Lodtrækningselementet er blevet varetaget på meget forskellig vis indenfor de pædagogiske fag. Grundlaget for lodtrækning spænder fra fire områder givet på forhånd i studieordningen eller af underviseren selv, til fire problemstillinger formuleret af den studerende selv. Selve lodtrækningen kan være foretaget op til to måneder før opgaveaflevering eller ved selve eksamensbordet. Imellem disse to yderpunkter er der en del forskellige former med lodtrækning og skrivedage som den mest gennemgående form. Der er ikke fuldstændig entydige tilbagemeldinger om lodtrækningselementets bidrag til at sikre kvalitet, men flertallet anbefaler, at lodtrækningselementet afskaffes. Begrundelserne kan sammenfattes til, at lodtrækningselementet står i vejen for analyse, diskussion og fordybelse. Den mest gennemgående anbefaling er, at de studerende skal arbejde med et eksemplarisk emne og gennem vejledning nå frem til at demonstrere kritisk refleksion, analyse og vurdering af lærerfaglige problemstillinger. Der er dog også censorer, som peger på, at lodtrækning er med til at sikre bredden i faget, men dette synspunkt anfægtes af andre ud fra den betragtning, at de studerende netop var meget smalle fagligt, da lodtrækningen bidrog til at indsnævre deres fokus uheldigt. Den studerende skal udprøves på, om de lever op til fagets mål, og en anbefaling kunne lyde, at de studerende på baggrund af et selvvalgt emne bliver bedt om at forholde sig til fagets bredde for at tilstræbe en opfyldelse af fagets mål. I forlængelse af dette er det ligeledes en gennemgående anbefaling, at prøveformen bedst sikrer kvalitet ved en kombination af et skriftligt produkt, der indgår i bedømmelsen og en mundtlig prøve. Lodtrækningselementet i sprogfagene (dansk, dansk som andetsprog, engelsk, fransk og tysk) Alle sprogfagene har både mundtlig prøve og skriftlig centralt stillet prøve. Blandt censorerne i fremmedsprogsfagene (engelsk, tysk, fransk) er der generel tilfredshed med lodtrækningselementet ved den mundtlige prøve, mens der i både dansk og dansk som andetsprog udtrykkes divergerende holdninger til lodtrækning. Side 11

12 I fremmedsprogsfagene anses lodtrækningen som et nødvendigt element, der sikrer at alle fagenes områder tilgodeses. I tysk er der to lodtrækningselementer knyttet til den mundtlige prøve. Det ene er en lodtrækning mellem fire emner fra undervisningen, der skal resultere i et skriftligt eksamensoplæg fra den studerende. Det andet er lodtrækning mellem elevproducerede tekster 45 min. før eksamen, som den studerende skal lave en sproglig analyse af. Kritikken af lodtrækning ved mundtlig prøve udtrykkes især blandt censorer i dansk og dansk som andetsprog. Den drejer sig om, at de studerende ikke opnår den fordybelse i faget, som medvirker til at styrke fagligheden hos den enkelte. Argumentationen drejer sig endvidere om, at de studerende ikke løfter sig op over det i undervisningen gennemgåede stof. Dette kan hindre de dygtigste studerende i at præstere ekstra. Lodtrækning skaber med andre ord en slags pensumtvang, hvilket flere censorer anfører ikke hører hjemme i læreruddannelsen. Et andet kritikpunkt handler om selve den måde, lodtrækning udmøntes på. Tilsyneladende praktiseres lodtrækning vidt forskelligt på de forskellige læreruddannelsessteder fra flere uger før selve eksamenen finder sted til 45 min. før prøven afholdes. Mange censorer peger derfor på, at variationerne skaber ulige muligheder for de studerende, og vanskeliggør en sammenligning på tværs af læreruddannelsesstederne. Endelig påpeger flere censorer i både dansk og dansk som andetsprog, at der i disse fag allerede foregår en form for lodtrækning blandt fagenes indholdsområder qua den skriftlige prøve. Her foreslår man, at fordybelseselementet derfor får en større vægtning ved mundtlig prøve i en kvalitetssikring af fagene. samstemmigt i sprogfagene, at den centralt stillede skriftlige prøve bevares i en ny læreruddannelse. Lodtrækningselementet i naturfagene (biologi, fysik/kemi, geografi, natur/teknik og matematik) I naturfagene (natur/teknik, biologi, geografi, fysik/kemi og matematik) anses lodtrækning af langt de fleste censorer som nødvendig i forhold til kvalitetssikring. Ved lodtrækning sikres bredde i de studerendes forberedelse op til eksamen. Det er almindeligt, at lodtrækningen foretages mellem de studerendes studieprodukter eller oplæg til eksamen. Der er stor forskel på, hvor lang forberedelsestid de studerende har. I matematik svinger forberedelsestiden fra flere uger til en time før eksamen. Forskellen har været begrundet i forskelligheden i de opgaver, hvorimellem der har været trukket lod. Det anses for fornuftigt med forskellig forberedelsestid afstemt efter eksamensspørgsmålenes/-opgavernes karakter. I natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi svinger forberedelsestiden mellem et døgn og en uge. Censorerne finder, at en forberedelsestid på tre døgn eller mere er for lang tid. Et til to døgn anses for passende. Nødvendigheden af forberedelsestid begrundes bl.a. med, at de studerende skal have tid til at forberede fremlæggelsen af praktisk-eksperimenterende aktiviteter, der indgår i eksamen. Lodtrækningen har som regel været mellem 4-6 af de studerendes studieprodukter. Da det er de studerendes egne produkter, er det unødvendigt med flere dages forberedelse. Det er tydeligvis frustrerende, at der er forskellig forberedelsestid ved samme eksamensform. Der er et udtalt ønske om at skabe mere ensartede rammer for længden på forberedelsestiden i forhold til de forskellige eksamensformer. Til gengæld er der stort set enighed blandt censorerne i naturfagene om, at lodtrækning er et vigtigt element i kvalitetssikringen i fagene. Lodtrækningselementet i de praktiskmusiske fag (billedkunst, hjemkundskab, idræt, materiel design, musik) I alle fag indgår der flere elementer i den afsluttende prøve: en del som særligt fokuserer på den studerendes praktisk-æstetiske kompetencer og en del, som særligt retter opmærksomheden mod de fagdidaktiske kompetencer. Der er variation i måden lodtrækning foregår på såvel mellem fagene som inden for de enkelte fag. Der er heller ikke en entydig holdning til, om lodtrækning er med til at kvalificere prøven. Side 12

13 Indholdet I rapporterne nævnes der forskellige former for indhold, der lodtrækkes om. Nogle steder er det underviserens gruppering af CKF, konkrete faglige områder eller undervisningstemaer, der tages afsæt i, andre steder er det den studerendes egne emnebeskrivelser eller studieprodukter. På både studiestederrne og imellem fagene forekommer forskellig vægtning af det fagdidaktiske i forhold til det faglige. Tiden Lodtrækningen foregår på meget forskellige måder og med forskellige tidsrammer. Spørgsmål kan trækkes i eksamenssituationen, 24 timer før eksamen eller en måned før med tre eller syv dages afleveringsfrist for et skriftligt produkt. Det lodtrukne område kan enten danne baggrund for hele eksaminationen eller være et del-element af eksamen. Produktet Lodtrækningen kan igen på tværs af fag udmønte sig i forskellige oplæg til den mundtlige prøve: en kort skriftlig redegørelse, disposition for samtale eller undervisningsplan. Udelukkende mundtlig prøve forekommer også. Der er forskellige holdninger til, om lodtrækning kvalificerer prøven fagene imellem. I rapporterne fra billedkunst og musik fremhæver flertallet, at lodtrækning understøtter den studerendes fagdidaktiske og professionsrettede tænkning og faglige bredde. I idræt, hjemkundskab og materiel design mener flertallet af censorer, at lodtrækningen ikke bidrager yderligere til udprøvning af den studerendes kompetencer. Da prøveformer og lodtrækning inden for de enkelte fag er meget forskellige, vurderes, at man ikke umiddelbart kan konkludere, om lodtrækning er godt eller skidt. Af ulemper ved lodtrækning kan nævnes: Tidspres, og at der forekommer meget store forskelle i bedømmelsesgrundlaget, når lodtrækning gøres på så forskellige måder. Fordelene er, at lodtrækning er med til at sikre faglig bredde. Det er, som det fremgår af ovenstående, ikke muligt at give en samlet anbefaling vedrørende lodtrækning og forholdet til kvalitet i fag og læreruddannelse. Af censorernes kommentarer fremgår, at hvis der skulle indgå lodtrækning i prøver, så skal de integreres fagligt relevant og have samme form og rammer inden for det enkelte fag. Almen didaktik Benedikte Vilslev Petersen I fællesfaget almen didaktik har der i perioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 været gennemført i alt 136 eksterne prøver. Prøveformen er på alle uddannelsesinstitutioner mundtlig og afvikles med afsæt i et større eller mindre skriftligt oplæg. En større skriftlig opgave (typisk fra 10 til 20 normalsider) indgår som oftest i bedømmelsen. Kvantitative forhold Af censorerne er 34 af de i alt 86 allokerede i alderskategorien 60 år eller derover dvs. 40 % (6 % er over 70 år). Gruppen af årige udgør 7 %, årige 19 % og årige 31 %. Fordelingen af interne censorer og aftagercensorer er stort set ligelig. Karaktergennemsnit og fordeling Fagets karaktergennemsnit er 7,28, hvilket er højere end sidste studieår (6,7). Karaktererne fordeler sig for de i alt studerende som følger (datagrundlag 86 %): Antal prøver 120. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 103. Ant % 0,4 4,2 7,8 19,2 27,9 22,7 17,9 100 Gennemsnit 7,28 Kvalitative forhold Helt overordnet vurderes almen didaktik af censorerne som værende et fag af væsentlig betydning set i lyset af uddannelsens professionsrettethed og intentioner om folkeskolerelevans, men rammerne betvivles. Indberetningerne viser tendens til bekymring over fagets udvikling i læreruddannelsen. På enkelte institutioner har der været anvendt en del tid på uenighed mellem censor og eksaminator og i et enkelt tilfælde også med inddragelse af uddannelsesinstitutionens ledelse om vilkårene for undervisning, prøve og naturligvis i særdeleshed om votering og endelig bedømmelse. Én af årsagerne til disse drøftelser af fagforståelse og rammer er formentlig at finde i den halvering af resurser til faget, som Side 13

14 fandt sted med læreruddannelsesloven af 1997 uden at fagets mål, indholds- og færdighedsområder blev nedtonet. Mange af censorerne har været med før 1997 (jf. ovenstående), hvilket giver et vægtigt sammenligningsgrundlag. Eksamensforløbet set i lyset af bekendtgørelse og studieordninger Censorerne er enige om, at almen didaktik ikke bør placeres for tidligt i uddannelsen af hensyn til muligheden for at inddrage praksiserfaringer og fagets syntesedannende funktion. Hvor prøverne har fundet sted efter 1. studieår, er der tale om usikker fagforståelse blandt de studerende specifikt savnes analytisk kompetence, teoretisk refleksion og professionelt begrundede handlingsforslag. En række af censorer påpeger, at en større, skriftlig opgave bedst sikrer bredden i faget og bidrager til et velfunderet bedømmelsesgrundlag. Enkelte uddannelsesinstitutioner afholder sameksamen mellem almen didaktik og pædagogik. Censorerne er delte med hensyn til kvaliteten heraf. Enkelte finder, at den ekstra prøvetid, dette udløser, giver mulighed for fordybelse. Andre mener tværtimod, at sameksamen tenderer til at blive begge fags laveste fællesnævner på grund af sammenblanding af fagenes forskellige mål og kriterier ikke mindst forstærket af lodtrækningselementet. Anbefalinger Faget almen didaktik bør af hensyn til fagets syntesedannende identitet placeres sent i uddannelsen og understøttes af skriftlighed. Sameksamen mellem pædagogik og almen didaktik bør gennemtænkes med henblik på fagenes forskellighed og lodtrækningselementet. Samarbejdet om prøverne Samarbejdet om prøverne er velfungerende. Der er ros til eksaminatorer for professionalitet og samarbejdsvillighed, til institutionernes administration og censorformandskabet for hjælpsomhed og til censorsekretariatet for såvel smidige som enkle procedurer ved censorallokeringer. Et lille mindretal af censorer har som nævnt haft voteringsmæssige problemer forårsaget af forskelle i censors og eksaminators fagforståelse (primært ved sameksamen mellem pædagogik og almen didaktik). Få censorer melder om meget sen modtagelse af forberedende materiale, og nogle oplevede også i år uklarhed med hensyn til forberedelseshonorar. Anbefaling (Som tidligere) Det bør udmeldes tydeligt fra institutionerne, hvorledes censorerne honoreres i forbindelse med både selve prøven og forberedelsen heraf. Uddannelsens kvalitet og forbedringsforslag Et hovedtema i de uddybende besvarelser vedrørende uddannelsens kvalitet og udvikling vedrører som sagt fagets resursetildeling. Et stort flertal af censorer vurderer, at det for en del studerendes vedkommende er blevet tydeligt, at antallet af undervisningstimer de senere år er stærkt reduceret: a) Vi nærmer os det ikke acceptable m.h.t. tid i uddannelsen. b) Forståelse af undersøgelse og analyser af teorier og praksis erstattes af ukritiske og refererende beskrivelser. c) Uddannelsens kvalitet er i princippet god, men der er for lidt undervisningstid til en fordybelse i stoffet. Utilfredsheden med rammebetingelserne er gennemgående, men afspejles ikke i karaktererne, idet der er tendens til, at de forringede vilkår medtænkes i voteringen - for ikke at placere ansvaret hos de studerende. Eksaminatorerne får generelt ros for at levere et kvalificeret stykke arbejde trods præmisserne. Nogle censorer opfordrer dog til endnu stærkere empirisk forankring af læreruddannelsen, efterlyser flere sociologiske perspektiver og mere fokus på IT i undervisningen - omend der samtidig er tilfredshed med, at de studerende har taget IT-perspektivet til sig. Anbefaling Resurserne til almen didaktik bør, i det omfang det er muligt, justeres. Prøveformen i almen didaktik Censorerne er enige om, at en prøveform karakteriseret ved både en skriftlig del (som indgår i bedømmelsen og indeholder et undervisningsforløb) og en mundtlig del er en velegnet prøveform i almen didaktik. Dog mener flertallet, at min. er for snæver en tidsramme til den mundtlige del. Tidsperspektivet opleves som yderligere forringet, hvor den mundtlige prøve deles i to: Eksamination i først den studerendes eget oplæg og herefter eksamination i et lodtrukket tema. Enkelte censorer formulerer grundige udkast til al- Side 14

15 ternative og relevante prøveformer som yderligere sikring af lærerfaglig relevans og et gedigent bedømmelsesgrundlag. at en større skriftlig opgave, som indbefatter et undervisningsforløb og som indgår i bedømmelsen, bliver en del af kravene til prøveformen i almen didaktik. Lodtrækningselementet Censorerne i almen didaktik finder i bedste fald lodtrækningen overflødig i forhold til at bedømme den studerendes målopfyldelse i faget. Flertallet ser lodtrækningselementet føre til kunstige problemstillinger eller forstyrrelse af fagets kerneområder. Eksempelvis kan et tema om skole-hjemsamarbejde kun vanskeligt kombineres med demonstration af kompetence til at planlægge, begrunde, analysere og udvikle selve undervisningen. Konstruktivt foreslår en række censorer at lade eksemplariteten råde: Jeg så hellere 20 siders opgaver, der eksemplarisk bearbejdede et centralt emne! at institutionerne og underviserne nøje gennemtænker, hvorledes lodtrækningstemaerne kan blive en fornuftig del af prøven i almen didaktik. Supplerende bemærkninger I censorberetningernes øvrige bemærkninger giver en del censorer endnu engang udtryk for deres bekymring over fagets status og fremtid parallelt med en opfattelse af faget som centralt i en læreruddannelse: At kunne planlægge, begrunde, gennemføre, analysere, vurdere og videreudvikle undervisningspraksis peger direkte mod fremtidig læreraktivitet og indirekte mod kvalificering og udvikling af folkeskolens indre liv. Billedkunst Henrik Marxen Der har i linjefaget billedkunst været 33 prøver med i alt 314 studerende i perioden 1. august juli Prøverne vedrører næsten udelukkende 2007-uddannelsen og inkluderer også reeksaminationer. Antal prøver 33. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 31. Ant % 0,3 1,9 8,6 19,7 28,0 26,4 15,0 100 Gennemsnit 7,35. Det er bemærkelsesværdigt, at gennemsnittet er steget fra 6,6 i fjor til 7,3 i år. Der er ikke en åbenlys forklaring på denne stigning, og det kan være en statistisk tilfældighed. En mulig forklaring kan være, at underviserne nu har afstemt undervisning og eksamen, så prøven tydeligere afspejler, hvad der er arbejdet med i undervisningen. Censuropgaverne har været fordelt med 12 prøver til interne og 21 prøver til aftagercensorer. Denne skæve fordeling hænger sammen med, at flere interne censorer de sidste par år er blevet aftagercensorer. Eksamensforløbet og samarbejdet om eksamen Censorerne vurderer stort set samstemmende, at der er fin overensstemmelse imellem eksamensforløbet og de krav, der stilles i bekendtgørelsen og studieordningen. En censor savner dog, at institutionens studieordning er tydeligere i forhold til eksamen, specielt i hvilket omfang produkter - udarbejdet af den studerende - skal forefindes i eksamenslokalet. En anden censor savner billedmateriale indenfor en bestemt udtryksgenre, men det rummer bekendtgørelsen ikke hjemmel til at kræve. Der er generelt tilfredshed med det informationsmateriale, uddannelsesinstitutionerne udsender inden censuropgaven. Sidste år problematiseredes allokeringsproceduren, som Side 15

16 varetages af Professionshøjskolernes censorsekretariat, men de justeringer, der i år er foretaget i allokeringsmåden, har tilsyneladende løst problemet med at få tildelt censur. Alle censorer udtrykker tilfredshed med samarbejdet om eksamensforløbet. at studieordninger præcist angiver rammerne om eksamen herunder om der stilles særlige krav vedrørende medbragt materiale udarbejdet af den studerende. Uddannelsens kvalitet Der er i år ingen kommentarer vedrørende den litteratur, der er anvendt i forbindelse med studiet. Det kunne tyde på, at der er inddraget mere aktuel litteratur og nyere forskningslitteratur, men der er ikke spurgt specifikt til dette tema. Et tilbagevendende problem, som også er påpeget i de sidste par års beretninger, er den komprimerede studietid. De praktisk-musiske fag rummer et færdigheds- og øvelsesaspekt, og det er særdeles vanskeligt at opnå igennem et komprimeret forløb på mindre end et år. Reelt er tiden til at udvikle færdigheder indenfor en bred palet af billedudtryk begrænset til seks måneder, når de studerende også har en syv ugers praktikperiode i løbet af studieåret. Mange censorer påpeger, at studerende mangler fordybelsestid, og en censor bemærker desuden, at tiden til at møde levende og aktuel kunst tilsyneladende ikke er til stede i fornødent omfang. En censor finder, at der er for stor fokus på kunst-diskurser i faget og efterlyser større fokus på andre billeddiskurser. Et paradoks er, at disse problemstillinger tilsyneladende ikke har konsekvenser for vurderingen. Det kan måske hænge sammen med, at de studerende kan være fagdidaktisk og billedanalytisk stærke, netop fordi de har et komprimeret studieforløb. at billedkunst læses over mere end to semestre. at fokusere bredt på forskellige billedgenrer og diskurser. Årets tema 1: Er prøveformen velegnet til at kunne give en korrekt karakter? Så godt som alle censorerne mener, at prøveformen er anvendelig til at give en korrekt karakter. Dog påpeger censorerne specielt to temaer, som kan gøre karakterfastsættelsen usikker: 1. Der er i eksamenssituationen for kort tid til at gå i dialog om f.eks. digitalt billedarbejde, håndværksprocesser og materialekendskab. 2. Det er tvivlsomt, hvorvidt prøveformen i tilstrækkeligt omfang kan indfange de studerendes kompetencer i et konkret professionsrettet perspektiv. at linjefagseksamener med fremvisning af færdighedselementer gives en eksaminationstid på 60 minutter. Det vil typisk gælde for de praktisk-musiske fag i uddannelsen. Årets tema 2: Hvordan foregår lodtrækningen ved den pågældende eksamen? Er lodtrækning et godt og/eller nødvendigt led i opfyldelse af kvalitetssikring i faget og i uddannelsen som helhed? Censorerne angiver i alt fire måder, lodtrækning er foregået på i billedkunst: 1. Underviseren har formuleret en række emner/problemstillinger. Den studerende trækker blandt disse og har en uge til at skrive en opgave/synopsis på fem sider. Denne danner udgangspunkt for eksaminationen. 2. Den studerende har i løbet af studieåret udarbejdet fire synopser. Én af disse udtrækkes syv dage før eksamen og danner udgangspunktet for eksaminationen. 3. Der er i løbet af studieåret arbejdet med en række undervisningstemaer (f.eks. syv). 24 timer før eksamen trækker den studerende ét af disse temaer. Ikke noget skriftligt eksamensoplæg. Temaet danner udgangspunkt for eksaminationen. Side 16

17 4. Den studerende har udarbejdet en opgave/synopsis, som danner udgangspunkt for eksaminationen. Ca. 20 minutter inde i eksamen trækker den studerende lod mellem de fire moduler, der er arbejdet med i årets løb, og skal fagligt og fagdidaktisk redegøre for udvalgte områder. Censorerne giver udtryk for, at lodtrækning fungerer udmærket, og at de trukne spørgsmålsformuleringer kan være med til at understøtte den studerendes fagdidaktiske og professionsrettede tænkning. Men kun en enkelt censor forholder sig til nødvendigheden af lodtrækning. Han anser ikke lodtrækning som et nødvendigt element. På denne baggrund kan jeg ikke anbefale noget entydigt. Bacheloreksamen Der har i perioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 været afholdt 19 prøver (otte interne censorer og 11 aftagercensorer) med i alt 50 studerende. En svag stigning i forhold til sidste år og et karaktergennemsnit på 6,4 er ligeledes en stigning. Antal prøver 19. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 18. Ant % 0,0 6,0 12,0 26,0 20,0 30,0 6,0 100 Gennemsnit 6,40. Der er generelt stor tilfredshed blandt censorerne med denne afsluttende professionsbacheloropgave. Der har været et fint samarbejde under eksamen, dog vurderer en enkelt censor, at det er problematisk, når der kun deltager én eksaminator, hvilket var tilfældet ved prøven på en enkelt læreruddannelsesinstitution, hvor denne model er valgt. En censor bemærker det positive i, at studerende sættes i relation til aktuelle udviklingsarbejder og anvender det som omdrejningspunkt for opgaven i dette tilfælde projekt Learning Museum. Endelig påpeger en censor, som sidste år, at der stadig ikke er overensstemmelse mellem opgavernes tilladte sidetal og den tid, der gives til læsning af opgaven. Der er i år ikke nogen bemærkninger om plagiatsager, men jeg vurderer, at det stadig vil være ønskeligt, at opgaver scannes for muligt plagiat. at der ved alle prøver er to eksaminatorer (en faglig og en pædagogisk), og at dette indskrives i læreruddannelsesbekendtgørelsen. at opgaver - forud for fremsendelse til censor - scannes for muligt plagiat. at sidetallet revideres på bekendtgørelsesniveau, således at professionsbacheloropgaven fremover er på maksimalt 25 sider eksklusive evt. bilag. Biologi Birgitte Stougaard Beretningen bygger på 27 rapporter fra linjefagseksamen i biologi og 13 rapporter fra eksamen i professionsbachelorprojektet med biologi; alle afviklet i perioden 1. august 2011 til 31. juli Ved de 27 linjefagseksamener har 11 interne og 16 eksterne censorer medvirket, mens de tilsvarende tal for de 13 afholdte bacheloreksamener var tre interne og 10 eksterne censorer. Især med hensyn til bacheloreksamenerne ville det være ønskeligt med en mere lige fordeling mellem hhv. interne og eksterne censorer. Linjefagseksamen 240 studerende har været til eksamen i linjefaget biologi. Karaktergennemsnittet i 2012 er på 7,4 og med 7,9 % af de studerende, der ikke bestod. Antal prøver 28. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 26. Ant % 0,4 5,4 10,4 13,8 28,3 17,5 24,2 100 Gennemsnit 7,38. Side 17

18 Set i forhold til 2011 er karaktergennemsnittet øget betragteligt, og en større andel af studerende har bestået. I 2011 lå karaktergennemsnittet på 6,4 med 9 %, der ikke bestod. Censorernes bemærkninger giver ikke umiddelbart en forklaring på denne bemærkelsesværdige stigning fra 6,4 til 7,4. Men meget tyder på, at karaktergennemsnittet i 2011 var ukarakteristisk lavt, idet karakterne i 2010 og 2009 lå på hhv. 7,0 og 7,7. I perioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 var der 240 studerende til eksamen i linjefaget biologi. Til sammenligning lå det tilsvarende tal i 2010 på 299 studerende. I 2010 var der studerende fra både 1997-loven og 2007-loven til eksamen. Censorberetningerne giver mulighed for at undersøge, om der er sammenhæng mellem uddannelsesstedernes størrelse og det opnåede karaktergennemsnit. Det er der tilsyneladende ikke, idet der blandt de institutioner, der har over 8 i karaktergennemsnit, befinder sig hhv. to store og to mindre uddannelsessteder. I gruppen med under 7 i karaktergennemsnit er der to mindre og tre større uddannelsessteder. Eksamensforløbet og samarbejdet om eksamen Stort set alle censorer vurderer, at både eksamensforløbet og samarbejdet om eksamen har fungeret tilfredsstillende. Det generelle billede er dermed velfungerende eksamensforløb karakteriseret af en god dialog i selve eksamenssituationen. En enkelt censor har dog oplevet de studerende som værende helt usædvanligt nervøse og sætter det i relation til urealistisk store krav til hvad, der skal præsteres i selve eksamenssituationen. Enkelte censorer efterlyser en eksamensredegørelse, der kan kvalificere forberedelsen til eksamen. Andre påpeger problemer omkring især reeksamener, hvor censorerne kan være i tvivl om, hvilken bekendtgørelse og/eller hvilken studieordning, der gælder for den enkelte studerende. Det er forhold, som alle uddannelsessteder burde kunne sørge for at bringe i orden. Uddannelsens kvalitet Et-årige linjefagsforløb er et vilkår på langt de fleste uddannelsessteder, hvilket beklages af flere censorer. Specielt feltbiologi, laboratoriearbejde og andre praktiske elementer af biologifaget kommer i klemme i en struktur med et-årige linjefag. Men de komprimerede linjefagsforløb gør det også vanskeligt at finde tid til fordybelse og refleksioner over fag, pædagogik og undervisning. Der peges på, at uddannelsen stadig skal sikre det biologifaglige niveau med et kvalificeret brug af fagsprog. Det generelle billede af uddannelsens kvalitet er dog positivt, hvilket karaktergennemsnittet også vidner om, og det bemærkes, at de studerendes fagdidaktiske viden er god. Det gælder både i forhold til teori og praksis; det sidste ofte i form af inddragelse af egne undervisningsforløb. Men bemærkninger fra censorerne og ret stor forskel på karaktergennemsnit institutionerne imellem peger på, at uddannelsesstederne med fordel kunne samarbejde mere om udvikling af linjefaget biologi. Der er kun få bemærkninger vedrørende den anvendte litteratur. Her bemærkes det, at det faglige niveau er passende for uddannelsen. at linjefagsforløb strækker sig over mere end et år. at der på tværs af uddannelsesstederne samarbejdes om at kvalificere læreruddannelsesfaget biologi. Årets tema 1: Er prøveformen velegnet til at kunne give en korrekt karakter? Flere censorer påpeger, at en tidsramme på 45 minutter for en linjefagseksamen gør det vanskeligt at eksaminere i både dybde og bredde. Den samme gruppe af censorer ser da også frem til genindførelse af gruppeeksamener. Men andre anerkender, at det at kunne demonstrere overblik og faglighed indenfor en kortere tidsramme er muligt for den dygtige lærerstuderende, og som en censor skriver: Kun den fokuserede studerende med fagligt overblik kan nå at demonstrere såvel fagfaglig viden, fagdidaktisk kompetence og praktiske færdigheder og det er OK. Inddragelse af primærmateriale og praktisk-eksperimentelt arbejde har på nogle uddannelsessteder spillet en mindre rolle, og det beklages meget af censorerne. Dette er da også problematisk, idet biologifagets identitet i 2007-bekendtgørelsen er beskrevet på flg. måde: Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og vide- Side 18

19 reudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget. Hvor der i de første år af den nuværende læreruddannelse var ret stor konsensus omkring prøveformen, er der nu store forskelle. Det betyder, at udgangspunktet for den mundtlige eksamen spænder lige fra portfolio til hhv. 5-, 10- eller 15-siders oplæg. Ingen af de pågældende skriftlige produkter indgår i voteringen, og oplæggenes sideantal kunne med fordel begrænses. Nogle censorer beklager, at skriftlige opgaver ikke mere indgår i bedømmelsen, idet skriftlig formidling udgør en vigtig del af den studerendes faglighed. En censor skriver, at uddannelsesstedet ikke fremsender de studerendes studieprodukter, idet eksamensgrundlaget er et spørgsmål, der meddeles den studerende tre døgn før eksamen. Det vanskeliggør en god dialog i forbindelse med eksamenssituationen. Tidspunkt for lodtrækning er en anden kilde til stor diversitet uddannelsesstederne imellem (se næste afsnit). at primærmateriale og den praktisk-eksperimentelle side af faget stadig vægtes højt trods komprimerede linjefagsforløb og den reducerede tidsramme for eksamen (45 minutter). prøveformen koordineres mere på tværs af læreruddannelsesstederne. Årets tema 2: Hvordan foregår lodtrækningen ved den pågældende eksamen? Er lodtrækning et godt og/eller nødvendigt led i opfyldelse af kvalitetssikring i faget og i uddannelsen som helhed? Censorerne er ikke enige om nødvendigheden af lodtrækning som en kvalitetssikring af faget eller uddannelsen. Mange steder meddeles resultatet af lodtrækningen et døgn før eksamen, og det giver den studerende mulighed for at forberede sig, både teoretisk og i forhold til det praktisk-eksperimentelle arbejde. Andre steder har valgt at meddele resultatet to eller tre døgn før, og et enkelt sted gives der en uges forberedelse. En uges forberedelsestid opfattes som helt unødvendigt. Lodtrækning foregår på ret forskellig vis, f.eks: lodtrækning mellem 4-5 studie-/eksamensprodukter. Resultatet af lodtrækning meddeles den studerende døgn eller en uge før eksamen. Det udtrukne produkt anvendes efterfølgende som grundlag for eksamen. lodtrækning mellem områder i den studerendes portfolio. På baggrund af lodtrækningen udleveres et spørgsmål til den studerende tre døgn før eksamen, og det fungerer efterfølgende som eksamensgrundlag. en fast del (feltbiologi) og lodtrækning mellem flere studieprodukter. De 45 minutter deles ligeligt mellem de to dele. lodtrækning mellem 4-5 studie-/eksamensprodukter. Resultatet af lodtrækning meddeles den studerende tre døgn før. Det udtrukne produkt anvendes efterfølgende som en del af eksamensgrundlaget (i 25 ud af de 45 minutter). I forbindelse med den mundtlige eksamen lodtrækkes der mellem 10 faglige spørgsmål, og dette ud gør den resterende del af den mundtlige eksamen at der skabes ensartede rammer for lodtrækning: resultatet af en evt. lodtrækning bør meddeles en eksaminand 1-2 døgn før eksamen af hensyn til den praktiskeksperimenterende del af faget. Bacheloreksamen I perioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 har i alt 38 studerende været til eksamen i professionsbachelorprojektet med biologi. Karaktergennemsnittet er på 7,1 og tre ud af 38 studerende bestod ikke. Antal prøver 13. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 12. Ant % 0,0 7,9 7,9 15,8 31,6 15,8 21,1 100 Gennemsnit 7,11. Side 19

20 Også med hensyn til bacheloreksamen er karaktergennemsnittet øget ganske betragteligt siden sidste år (2011: 5,6 med 3,9 %, der ikke bestod). Censorernes bemærkninger giver heller ikke her en forklaring på stigningen, men karaktergennemsnittet i 2011 ser også her ud til at have været ukarakteristisk lavt. Gennemsnittet for bacheloreksamenerne i 2010 og 2009 (hhv. 6,8 og 7,5) er på linje med resultatet i De 38 studerende, der var til bacheloreksamen med biologi i 2012, er en kraftig tilbagegang i forhold til 2010, hvor 71 studerende gik til bacheloreksamen med faget biologi. I 2010 blev der udelukkende afholdt bacheloreksamener med studerende fra 1997-loven. Hvor det generelle billede er et godt samarbejde mellem censor og de to eksaminatorer (den biologifaglige og den pædagogisk-didaktiske vejleder) i selve eksamenssituationen, kritiseres især et af uddannelsesstederne. Her varetages eksaminationen af én person, der så i samarbejde med censor skal sørge for en god dialog med den studerende og stille spørgsmål i hele opgaven. Det kan være bekymrende, hvis der i selve eksamenssituationen ikke er både biologifaglig og pædagogisk-didaktisk ekspertise til stede. Og den studerendes retssikkerhed kan derved være truet, idet både dialog/spørgsmål og votering kræver faglig indsigt i begge områder, dvs. både det biologifaglige og det pædagogisk-didaktiske. Et andet forhold, der kritiseres af mange censorer, er omfanget af opgaverne set i forhold til den tildelte tid til læsning og bedømmelse af opgaven. Censorerne skriver desuden, at der ikke nødvendigvis er en positiv sammenhæng mellem kvalitet og et sidetal på op mod 35 sider. Men derimod beskæftiger flere censorer sig med, hvad de opfatter som en positiv sammenhæng mellem omfang af vejledning og den gode præstation ved eksamen. En af dem påpeger, at det også er den studerendes ansvar, at han/hun opsøger vejledning hos begge vejledere, dvs. både den faglige og den pædagogisk-didaktiske vejleder. Censorerne vurderer, at professionsbachelorprojektet er en særdeles relevant prøveform for læreruddannelsen. Prøveformen giver den studerende mulighed for at reflektere over egen professionalisme, didaktik og faglighed, og den giver den studerende mulighed for at analysere og vurdere problemstillinger, der er relevante for at kunne agere kvalificeret som nyuddannet lærer. Det vurderes desuden, at professionsbachelorprojektet rummer gode muligheder for den studerendes selvstændige refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og den fremtidige erhvervsfunktion. Samlet set er censorernes vurdering, at bachelorprojektet udgør et helt centralt element i forhold til formålet for læreruddannelsen. at uddannelsesstederne øger fokus på vejledning i forhold til professionsbachelorprojektet. at der både er en faglig og en pædagogisk-didaktisk eksaminator til stede ved eksaminationen. at sidetallet på opgaven sættes til maksimalt 25 sider, eksklusive evt. bilag. Dansk Niels Mølgaard Der er afholdt 1775 prøver i dansk og modtaget 103 censorindberetninger (ud af 112). I statistikken fra Professionshøjskolernes censorsekretariat indgår både ny og gammel uddannelse i perioden Karakterfordeling ved mundtlig eksamen i linjefaget Antal prøver 117. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 108. Ant % 0,1 7,7 8,6 18,8 26,3 21,4 17,0 100 Gennemsnit 6,95. Karakterfordelingen ved skriftlig eksamen Antal prøver 109. Antal karakterindberetninger ved sommereksamen 99. Side 20