Tryghedsindeks. for København 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tryghedsindeks. for København 2009"

Transkript

1 Tryghedsindeks for København 2009

2

3 Indledning Tryghedsindeks metode og resultater Tryghedsindekset - sådan har vi målt...6 Resultater for København overordnet...8 Stor lokal variation i København... 9 Mørketal Kort over Københavns 35 distrikter...11 Årshjul for Tryghedsindeks Resultater på distrikter og bydele...15 Indre By Distrikt 1: Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv Distrikt 2: Det nordøstlige Indre By fra Kgs. Nytorv til Kastellet Distrikt 3: Christianshavn og Holmen Østerbro...23 Distrikt 4: Indre Østerbro og Fælledparken Distrikt 5: Indre Østerbro og Nordhavnen...26 Distrikt 6: Ydre Østerbro og Lyngbyvej...28 Distrikt 7: Ydre Østerbro, Svanemøllen...30 Nørrebro Distrikt 8: Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej...34 Distrikt 9: Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade Distrikt 10: Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade Distrikt 11: Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej Distrikt 12: Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej Bispebjerg Distrikt 13: Ydre Bispebjerg og Emdrup Distrikt 14: Bispebjerg syd for Bispebjerg Kirkegård...50 Distrikt 15: Indre Bispebjerg ved Nørrebro Station Brønshøj/Husum...56 Distrikt 16: Husum syd for Utterslev Mose Distrikt 17: Husum syd Distrikt 18: Husum vest for Utterslev Mose Vanløse...65 Distrikt 19: Vanløse øst...66 Distrikt 20: Vanløse nordøst for jernbanen...68 Distrikt 21: Vanløse sydvest for jernbanen Valby Distrikt 22: Valby sydvest...75 Distrikt 23: Valby nord...77 Distrikt 24: Valby midt...80 Vesterbro og Kgs. Enghave...83 Distrikt 25: Kgs. Enghave og Vestre Kirkegård...84 Distrikt 26: Vesterbro øst...86 Distrikt 27: Vesterbro omkring Hovedbanegården...88

4 4 Amager vest Distrikt 28: Islands Brygge og Ørestad Nord...92 Distrikt 29: Ørestaden og Havebyerne...94 Distrikt 30: Sundbyvester...97 Distrikt 31: Sundholmen...99 Amager øst Distrikt 32: Amagerbro Distrikt 33: Lergravsparken Distrikt 34: Sundbyøster mod Amagerbrogade Distrikt 35: Sundbyøster mod Amager Strandpark Bilag 1 - Metode Indsamling af data v. Danmarks Statistik Inddeling af København i Distrikter Politiets tal Vold og trusler om vold Chikane, gener og tilråb Anmeldelser fordelt på distrikter og tryghedselementer Metode for indeksberegning Bilag 2 Spørgeskema

5 Indledning 5 Den 11. juni 2008 besluttede Borgerrepræsentationen (BR 317/08) at etablere et Tryghedsindeks for København efter inspiration fra Rotterdam. Indekset skal forelægges Borgerrepræsentationen én gang om året. Formålet med Københavns Kommunes tryghedsindeks er at skabe grundlag for vurdering, prioritering og målretning af den tryghedsskabende indsats og derved bidrage til at gøre København til en tryggere by. Tryghedsindekset kan, som noget nyt i kommunen, måle den effekt kriminalitet har på borgernes hverdag. Tryghedsindekset kan sammenligne bydele og distrikter, og derved kan kommunen i højere grad målrette indsatser til de rigtige steder. Denne rapport fremlægger den første måling fra Tryghedsindekset. Efter en kort beskrivelse af indeksets opbygning følger en rapportering af resultaterne for Tryghedsindekset for hele København. Herefter følger en rapportering af resultaterne for de 35 distrikter i de 10 bydele. Særligt interesserede kan se bilaget vedrørende beskrivelse af dataindsamling og beregningsmetoder for indekset. Tryghedsindekset er blevet til i tæt samarbejde med Københavns Politi. Herudover har følgende personer og institutioner bidraget til udvikling af Tryghedsindekset: Mads Meier Jæger, Professor Center for Grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Anders Holm, Professor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet og Danmarks Statistik har ydet bistand til beregningsmetode. Herudover har Justitsministeriet, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og Det Kriminalpræventive Råd ydet sparring vedrørende kriminalpræventiv forskning. SSP København og Valby Socialcenter med flere har givet deres input undervejs. Jeg vil gerne give en stor tak til alle, der har hjulpet med at udvikle Tryghedsindekset! God læselyst Jakob Hougaard Beskæftigelses- og Integrationsborgmester

6 6 Tryghedsindeks metode og resultater 2009 København - en tryg og sikker by København er generelt en tryg storby, og der pågår et stort arbejde med at gøre byen endnu mere tryg på tværs af alle kommunens forvaltninger i samarbejde med mange andre aktører i byen. Et redskab til handling Det nye ved redskabet er, at Tryghedsindekset måler, hvilken effekt kriminalitetsaktiviteter har på beboerne og deres hverdag i et givet område. Tryghedsindekset måler, om borgerne har været udsat for kriminalitet, og om de vurderer, at deres nabolag er trygt sammenholdt med politiets anmeldelsesopgørelser. Tryghedsindekset skaber derfor et evidensbaseret udgangspunkt for politisk prioritering for kommunens tryghedsindsats. Det muliggør endnu tættere partnerskab mellem politi, kommune og lokale aktører med henblik på at øge trygheden. For at kunne målrette indsatsen til de relevante lokalområder, måler Tryghedsindekset for København, om borgerne er udsat for kriminalitet og borgernes vurdering af, hvorvidt deres nabolag er præget af utryghed, sammenholdt med politiets opgørelser over anmeldelser. Behovet for en tryghedsskabende indsats vurderes for 35 distrikter fordelt på byens 10 bydele. Tryghedsindekset - sådan har vi målt Tryghedsindekset er sammensat af to datakilder, hhv. politiets opgørelser over anmeldelser, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i København, om borgernes udsathed for kriminalitet og oplevelse af tryghed i nabolaget. Baggrunden for at kombinere spørgeskema og registerbaserede indikatorer er at optimere måleredskabets præcision og forøge den interne validitet. Da mange forbrydelser ikke anmeldes fanger politiets registre ikke altid borgernes vurdering af det faktiske omfang af kriminalitet. De forbrydelser, som borgerne udsættes for men ikke anmelder betegnes som mørketal. Et indeks, som også er baseret på survey blandt borgere, giver derfor et bedre billede af borgernes vurdering af kriminalitetsomfanget borgere deltog i spørgeskemaundersøgelsen, som blev indsamlet af Danmarks Statistik. Deltagerne blev udvalgt på baggrund af CPRregisteret. Herefter har Danmarks Statistik vægtet stikprøven, så besvarelserne repræsenterer de lokale beboersammensætninger. Tryghedsindekset måler tre indikatortyper. De to første indikatorer måles af Spørgeskemaundersøgelsen, den sidste måles af politiets registre:

7 o o o Udsathed måler, om borgerne har været udsat for kriminalitet Nabolagsproblemer måler borgernes vurdering af, hvor stort et problem en given type af kriminalitet er i deres nabolag. Anmeldelser måler antallet af anmeldelser i distriktet opgjort pr indbyggere. 7 Spørgsmålene vedrørende udsathed er taget fra Justitsministeriets offerundersøgelser 1 og spørgsmålene vedrørende nabolagsproblemer er baseret på rapporten Politireformen år ét fra Københavns Universitet 2. Politiets opgørelser af anmeldelser er ligeledes anvendt for de seks tryghedselementer. Anmeldelserne indeholder både anmeldelser indgivet af borgere til politiet og politiets egne registreringer af hændelser på patruljering eller opklaringsarbejde. De tre indikatorer måler seks typer af kriminalitet: Vold og trusler, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk og chikane. I nedenstående figur illustreres opbygningen af Tryghedsindekset: Konstruktion af tryghedsindeks Figur over opbygning af Tryghedsindekset Borgernes udsathed Vold og trusler Chikane, gener og tilråb Tryghedsindeks Politiets register Vold og trusler Chikane, gener og tilråb Spørgeskemaindeks Nabolagsproblemer Anmeldelsesindeks Tryghedsindekset beregnes hvert år og placerer de respektive distrikter på en skala fra 0 til er det første år, hvor målingen foretages, hvorfor 2009 vil være baseline år. Resultaterne for Tryghedsindekset for København præsenteres som fem handlingsanvisende tryghedskategorier. Det vil sige, at en given 1 Udført af Flemming Balvig og Britta Kyvsgård (2006) i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitichefen. 2 Udført af Flemming Balvig og Lars Holmberg (2008) i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Rigspolitiet.

8 8 værdi på Tryghedsindekset tildeles en kategori, der viser, hvor stort et behov der er for indsats i et givet område. Denne inddeling lægger op til, at indsatserne på tryghedsområdet prioriteres efter de dele af byen, der har størst behov. Tryghedsindekset vil i de kommende rapporteringer fokusere på udviklingen i tryghed. Derfor anvendes fremover den samme inddeling, som er foretaget i Her følger en beskrivelse af de fem handlingskategorier: 1) Markant indsats Hvis et område er i tryghedskategorien Markant betyder det, at der i området er et markant behov for en tryghedsskabende indsats udover normalindsatsen. Dette interval går mellem indeksværdierne 19, ) Intensiveret indsats Tryghedskategorien Intensiveret betyder på samme måde, at det pågældende området har et intensiveret behov for en trygheds-skabende indsat udover normalindsatsen. Dette interval går mellem indeksværdierne 15,60-19,03. 3) Ordinær indsats Tryghedskategorien Ordinær betyder, at området ikke har behov for tryghedsskabende indsatser udover den normale indsats. Dette interval går mellem indeksværdierne 14,04-15,60. 4) Reduceret indsats Tryghedskategorien Reduceret betyder, at området ikke har behov for en indsats udover normalindsatsen. Der er dog stadig brug for en indsats, selvom dette behov er reduceret på visse områder. Dette interval går mellem indeksværdierne 11,82-14,04. 5) Minimal indsats Tryghedskategorien Minimalt betyder, at behovet for en tryghedsskabende indsats er minimalt i det pågældende område. Dette interval går mellem indeksværdierne 0-11,82. Resultater for København overordnet København er en tryg by at bo i. Generelt udsættes byens borgere for meget lidt kriminalitet og de vurderer, at de kan færdes trygt i deres nabolag. København er dog præget af visse områder med meget høje antal anmeldelser. Dette gælder særligt de områder af København, der tiltrækker mange gæster og beboere fra andre dele af hovedstaden.

9 Gennemsnit for Behov for indsats København Spørgeskemaindeks Anmeldelsesindeks Tryghedsindeks Vold og trusler Ordinær Intensiveret Ordinær Ordinær Intensiveret Ordinær Ordinær Markant Ordinær Intensiveret Intensiveret Ordinær Ordinær Ordinær Ordinær Chikane m.v. Ordinær Intensiveret Ordinær 9 Her viser resultaterne at værdier på Tryghedsindekset for København placeres i intervallet inden for et ordinært behov for indsats. Behovet for indsats i København er påvirket af de høje tal for anmeldelser pr indbyggere, særligt for tyveri. Dog ligger anmeldelses-opgørelserne for vold og trusler, indbrud, narkotika og chikane også indenfor et intensiveret behov for indsats. Tabellen viser desuden, at borgernes udsathed og vurdering af nabolagsproblemer for alle tryghedselementer bortset fra narkotika begrænses til et ordinært behov for indsats dvs. at Trygheds-indeksets resultater peger på, at disse typer kriminalitet kan håndteres indenfor normalindsatsen. Borgerne vurderer samlet set, at der er et intensiveret behov for indsats i forhold til narkotika i København. Stor lokal variation i København Anmeldelser Gennemsnittet for København dækker over store lokale forskelle fra distrikt til distrikt. Distrikt 1 det sydvestlige Indre By fra Hovedbanen til Kgs. Nytorv har det højeste antal anmeldelse pr indbyggere for alle tryghedselementer bortset fra narkotika. Det højeste antal anmeldelser for narkotika pr indbyggere findes i Distrikt 3 Christianshavn og Holmen. Det laveste antal anmeldelser pr indbyggere er Distrikt 6 Ydre Østerbro og Lyngbyvej for alle tryghedselementer bortset fra indbrud og tyveri. Det laveste antal anmeldelser pr indbyggere for indbrud og tyveri findes i henholdsvis Distrikt 4 Indre Østerbro og Fælledparken og Distrikt 34 Sundbyøster mod Amagerbrogade. Spørgeskemaundersøgelsen I spørgeskemaundersøgelsen blev borgerne spurgt, om de har været udsat for kriminalitet og til deres vurdering af tryghedselementernes indflydelse på tryghed i deres nabolag. Her tegnes et mere komplekst billede end for anmeldelser. Distrikt 8 Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade ligger højest for vold og trusler, mens Distrikt 7 Ydre Østerbro, Svanemøllen ligger lavest.

10 10 Hvad angår tyveri og indbrud, ligger hhv. Distrikt 17 Husum syd og Distrikt 18 Husum vest for Utterslev Mose højest, mens Distrikt 34 Sundbyøster mod Amagerbrogade ligger lavest. Distrikt 8 Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade ligger højest på indeks for hærværk og chikane, mens henholdsvis Distrikt 20 Vanløse nordøst for jernbanen og Distrikt 35 Sundbyøster mod Amager Strandpark ligger lavest. Mørketal Resultaterne af Tryghedsindekset viser, at der er en høj forekomst af oplevet kriminalitet, som ikke bliver anmeldt. Nedenstående tabel viser, hvor mange procent af de personer, der har svaret, at de er blevet udsat for en forbrydelse, som siger, at de ikke har anmeldt episoden. MØRKETAL Vold Trusler Chikane Hele København 69,8 % 86,2 % 39,9 % 46,7 % 96,9 % 90,03 % 95,1 % Af tabellen ses, at en stor del, af den kriminalitet som borgerne i København bliver udsat for, ikke bliver anmeldt. Det er særligt karakteristisk for narkotika, chikane, hærværk og trusler. Det bør i partnerskabet mellem politi, lokale aktører og kommune sættes særligt ind for at nedbringe disse mørketal og dermed at få borgerne til at anmelde den kriminalitet, de bliver udsat for. Utrygge steder og tider Borgerne blev spurgt om de føler sig utrygge, når de færdes i deres nabolag om dagen og i aften- og nattetimerne. Her føler 92 % af borgerne sig trygge om dagen. Dog føler hver tredje borger sig utryg ved at færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. De borgere, der svarede, at de føler sig utrygge, blev spurgt, hvilke steder de føler sig utrygge. Resultaterne peger på, at københavnerne generelt føler sig mest utrygge på gaden 26,0 %, efterfulgt af på stationer og stoppesteder 17,7 %, stier 15,0 %, og grønne områder 12,6 %. Distrikter, hvor der er flest borgere, der føler sig utrygge på gaden, er: Distrikt 32 Amagerbro Distrikt 8 Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade Distrikt 3 Christianshavn og Holmen Utryghed ved at færdes på gaden kan være forbundet med skudepisoderne i København 2008/2009.

11 Kort over Københavns 35 distrikter Resultaterne for Tryghedsindekset i 2009 illustreres på kortet og viser, hvilke behov for indsats de forskellige områder af byen har. 11 Bispebjerg Østerbro Brønshøj /Husum Vanløse Nørrebro Indre By Markant Intensiveret Ordinær Valby Amager Øst Reduceret Minimal Vesterbro/ Kgs. Enghave Amager Vest Der er syv distrikter i kategorien markant. De tre distrikter, der har det højeste indekstal er Indre By, Indre Vesterbro, og Christianshavn. I disse områder, er der tale om transitbaserede udfordringer, som er kendetegnet ved, at der er en høj forekomst af anmeldelser i området, uden at beboerne i området nødvendigvis oplever i høj grad at være udsat for kriminalitet eller vurderer, at nabolaget er præget af en høj grad af utryghed. Politiets anmeldelsestal indeholder både anmeldelser fra borgere til politiet og politiets egne registreringer af hændelser på patruljering eller opklaringsarbejde. Det tyder altså på, at det høje anmeldelsestal kan skyldes, at en stor del af den kriminalitet, der begås i distriktet, ikke går ud over personer, der bor i transitområderne. Tryghedsindekset viser, at især kriminalitet i forbindelse med narkotika er særligt udbredt i disse områder. Af de sidste fire distrikter med markant behov for indsats, ligger tre på Nørrebro og et enkelt i Brønshøj/Husum. Der er tale om Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej, Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej samt Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej. Disse områder er kendetegnet ved at have høje værdier på både anmeldelser og spørgeskemaundersøgelsen, hvor beboere har været udsat for alle typer af kriminalitet.

12 12 Efter de områder, der har markant indsats følger 7 områder med et intensiveret behov for indsats. Disse områder er præget af, at de er meget utrygge på de fleste af kriminalitetstyperne. Der er dog ikke tale om et så entydigt billede, som tilfældet er for de distrikter, der er placeret i markant området. For de tre nederste kategorier kan der forekomme utryghed, der er relateret til enkelte kriminalitetstyper. Dog er der for kategorien minimal et meget entydigt billede af distrikter, som generelt er meget trygge på alle kriminalitetstyper.

13 Nr. Distrikt navn Indekstal Indsats 1 Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv 59,0 markant 27 Vesterbro omkring Hovedbanegården 43,3 markant 3 Christianshavn og Holmen 33,4 markant 8 Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej 31,0 markant 18 Husum vest for Utterslev Mose 24,4 markant 12 Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej 19,6 markant 11 Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej 19,2 markant 22 Valby sydvest 19,0 intensiveret 17 Husum syd 18,1 intensiveret 29 Ørestaden og Havebyerne 17,8 intensiveret 15 Indre Bispebjerg ved Nørrebro Station 17,8 intensiveret 32 Amagerbro 17,6 intensiveret 10 Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade 17,0 intensiveret 14 Bispebjerg syd for Bispebjerg Kirkegård 16,8 intensiveret 23 Valby nord 15,6 ordinær 9 Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade 15,0 ordinær 25 Kgs. Enghave og Vestre Kirkegård 15,0 ordinær 31 Sundholmen 14,4 ordinær 33 Lergravsparken 14,3 ordinær 30 Sundbyvester 14,3 ordinær 2 Det nordøstlige Indre By fra Kgs. Nytorv til Kastellet 14,0 ordinær 13 Ydre Bispebjerg og Emdrup 13,6 reduceret 24 Valby midt 13,5 reduceret 16 Husum syd for Utterslev Mose 13,5 reduceret 20 Vanløse nordøst for jernbanen 13,3 reduceret 28 Islands Brygge og Ørestad Nord 13,0 reduceret 26 Vesterbro øst 12,9 reduceret 35 Sundbyøster mod Amager Strandpark 12,2 reduceret 21 Vanløse sydvest for jernbanen 11,8 minimal 19 Vanløse øst 11,3 minimal 5 Indre Østerbro og Nordhavnen 10,3 minimal 4 Indre Østerbro og Fælledparken 9,7 minimal 34 Sundbyøster mod Amagerbrogade 9,2 minimal 7 Ydre Østerbro, Svanemøllen 8,9 minimal 6 Ydre Østerbro og Lyngbyvej 6,9 minimal 13

14 14 Årshjul for Tryghedsindeks For at styrke koordineringen af den samlede tryghedsskabende indsats og sikre, at de årlige målinger indgår i den politiske prioritering, anvendes et årshjul. Maj / juni Resultaterne af måling forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen Januar februar Survey gennemføres Ultimo april Resultaterne af måling forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Marts Tryghedsindekset opdateres

15 Resultater på distrikter og bydele 15 Indre By Nr. Distrikt navn Indekstal Indsats 1 Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv 59,0 markant 2 Det nordøstlige Indre By fra Kgs. Nytorv til Kastellet 14,0 ordinær 3 Christianshavn og Holmen 33,4 markant Indre By består af Distrikt 1 Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv, Distrikt 2 Det nordøstlige Indre By fra Kgs. Nytorv til Kastellet og Distrikt 3 Christianshavn og Holmen. Tabellen viser, at Distrikt 1 og 3 i Indre By har et markant behov for indsats. Distrikt 2 har et ordinært behov for indsats. Den samlede vurdering på baggrund af indeksets resultater er, at Indre By, med undtagelse af Christianshavn og Holmen, er præget af mange anmeldelser men forholdsvist trygge beboere, der i lav grad er udsat for kriminalitet. Christianshavn og Holmen har både høje tal for anmeldelser og for oplevelser med utryghed. Distrikt 3 indeholder desuden Christiania. Indre By er karakteriseret ved at være en bydel, hvor mange mennesker opholder sig jævnligt uden at være bosat. Dette er formodentligt på grund af butikker, områdets kulturtilbud og natteliv. Dermed vil antallet af anmeldelser særligt for dette område i højere grad være fra borgere, der opholder sig i bydelen uden at bo der. Dette kan være en forklaring på de høje tal for anmeldelser i forhold beboernes vurdering af den kriminalitet som de oplever at være udsat for i området. Distrikterne i Indre By illustreres grafisk på kortet nedenfor. Indre By Markant Intensiveret 2 Ordinær Reduceret Minimal 1 3

16 16 Distrikt 1: Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv Markant behov for indsats Distrikt 1 i Indre By har den højeste værdi på Tryghedsindekset og derfor et markant behov for en tryghedsskabende indsats. Nedenstående figur viser Distrikt 1 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 12,4 21,5 17,5 Ordinær Ordinær Ordinær Nabolagsproblemer 16,2 22,1 19,5 Intensiveret Intensiveret Intensiveret Tryghedsindeks: Markant: 59,0 Politiets register Anmeldelsesindeks: Markant: 100,0 Distrikt 1 Distrikt 1 s høje placering på Tryghedsindekset med et markant behov for indsats skyldes primært, at distriktet har den højeste forekomst af anmeldelser i København. Det spørgeskemabaserede underindeks viser, at beboerne i området har været udsat for kriminalitet og vurderer nabolagets problemer i et omfang, der giver anledning til en intensiveret indsats over for narkotika, hærværk og chikane, mens vold og trusler, indbrud og tyveri kun kræver en ordinær indsats. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 1 generelt har færre episoder med kriminalitet, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det betyder, at mørketallene for distriktet er lavere end gennemsnittene for København. På baggrund af det høje indekstal for anmeldelser i Distrikt 1 sammenholdes tallene for anmeldelser med gennemsnittet for København på de steder, hvor der er forskel: Der er 9 gange så mange anmeldelser for tyveri, i forhold til gennemsnittet for København pr indbyggere. Der er 6 gange så mange anmeldelser for chikane, i forhold til gennemsnittet for København pr indbyggere.

17 Der er 4 gange så mange anmeldelser for vold og trusler, i forhold til gennemsnittet for København pr indbyggere. Der er 3 gange så mange anmeldelser for narkotika, i forhold til gennemsnittet for København pr indbyggere. Der er 2 gange så mange anmeldelser for indbrud, i forhold til gennemsnittet for København pr indbyggere. Der er 2 gange så mange anmeldelser for hærværk, i forhold til gennemsnittet for København pr indbyggere. 17 Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 1 generelt er en smule mere trygge, når de færdes i deres nabolag i dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 1 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

18 18 utrygge steder Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, føler fl est sig utrygge på gaden, efterfulgt af pladser og torve, og stationer og stoppesteder. Konklusion Som del af Indre By er Distrikt 1 et område, hvor mange personer færdes uden at bo i området og som har et markant behov for indsats. Distriktet har den højeste anmeldelsesgrad, men beboerne oplever ikke at være relativt mere udsat for kriminalitet end resten af byen, ikke desto mindre har distriktet den højeste værdi på indekset. Distrikt 2: Det nordøstlige Indre By fra Kgs. Nytorv til Kastellet ordinært behov for indsats Distrikt 2 i Indre By har et ordinært behov for tryghedsskabende indsats. Nedenstående fi gur viser Distrikt 2 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 8,0 17,7 14,6 Minimal Minimal Minimal Nabolagsproblemer 7,8 18,4 13,1 Minimal Ordinær Minimal Tryghedsindeks: Ordinær: 14,0 Politiets register Anmeldelsesindeks: Intensiveret: 15,0 Distrikt 2

19 Distrikt 2 s placering i kategorien ordinær indsats på Tryghedsindekset skyldes, at distriktet har lave værdier på alle spørgeskemabaserede underindeks men høje på anmeldelser, hvilket kvalifi cerer til en intensiveret indsats. Det spørgeskemabaserede underindeks viser, at beboerne i området har været udsat for kriminalitet eller vurderer nabolagets problemer i et omfang, der giver anledning til en ordinær indsats over for hærværk og et minimalt behov for de resterende tryghedselementer. 19 Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 2 generelt har fl ere episoder med kriminalitet, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det betyder, at mørketallene for distriktet er højere end gennemsnittene for København. Dette gælder dog ikke for chikane, hvor mørketallet er lavere end gennemsnittet. Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 2 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag om dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

20 20 Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 2 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. utrygge steder Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, føler fl est sig utrygge på gaden. Konklusion Som en del af Indre By er Distrikt 2 et område, hvor mange personer færdes uden at bo og distriktet har et ordinært behov for indsats. Derved kan mange borgere have oplevelser, som de har anmeldt her, selvom de ikke bor der. Dette kan forklare det høje tal for anmeldelser på den ene side og den høje grad af oplevet tryghed og en lavere grad af udsathed for kriminalitet blandt områdets beboere på den anden side. Resultaterne fra Tryghedsindekset angiver et ordinært behov for indsats i Distrikt 2.

21 Distrikt 3: Christianshavn og Holmen Markant behov for indsats 21 Distrikt 3 i Indre By har den tredje højeste placering på Tryghedsindekset. Distriktet har et markant behov for tryghedsskabende indsats. Nedenstående figur viser Distrikt 3 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 17,9 18,5 18,2 Markant Reduceret Intensiveret Nabolagsproblemer 29,8 26,6 23,7 Markant Markant Intensiveret Tryghedsindeks: Markant: 33,4 Politiets register Anmeldelsesindeks: Markant: 44,2 Distrikt 3 Distrikt 3 s høje placering på Tryghedsindekset skyldes, at distriktet har en høj forekomst af anmeldelser, der kvalificerer til en markant indsats. Det spørgeskemabaserede underindeks viser, at beboerne i området har været udsat for kriminalitet eller vurderer nabolagets problemer i et omfang, der giver anledning til en markant indsats overfor vold og trusler, narkotika og hærværk. og chikane har et intensiveret behov, mens indbrud har et reduceret behov for indsats. På baggrund af det høje indekstal for anmeldelser i Distrikt 3 sammenholdes tallene for anmeldelser med gennemsnittet for København på de steder, hvor der er forskel: Der er 12 gange så mange anmeldelser for narkotika, som gennemsnittet for København pr indbyggere. Der er 3 gange så mange anmeldelser for vold og trusler, som gennemsnittet for København pr indbyggere. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 3 generelt har flere episoder med kriminalitet, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det betyder, at mørketallene for distriktet er højere end gennemsnittene for København. Dette gælder dog ikke for tyveri, hvor mørketallet er lavere end gennemsnittet for København.

22 22 Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 3 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 3 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

23 utrygge steder 23 Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, er gaden det sted, fl est føler sig utrygge. Konklusion Som del af Indre By er Distrikt 3 et område, hvor mange personer færdes uden at bo og distriktet har et markant behov for indsats. Der er en høj anmeldelsesgrad og beboerne vurderer, at de er udsat i markant grad, når det drejer sig om hærværk, narkotika og vold og trusler. Det er værd at bemærke, at beboerne ikke føler sig specielt utrygge, når de færdes i nabolaget i aften- og nattetimerne. østerbro nr distrikt navn Indekstal Indsats 4 Indre Østerbro og Fælledparken 9,7 minimal 5 Indre Østerbro og Nordhavnen 10,3 minimal 6 Ydre Østerbro og Lyngbyvej 6,9 minimal 7 Ydre Østerbro, Svanemøllen 8,9 minimal Østerbro består af Distrikt 4 Indre Østerbro og Fælledparken, Distrikt 5 Indre Østerbro og Nordhavnen, Distrikt 6 Ydre Østerbro og Lyngbyvej og Distrikt 7 Ydre Østerbro, Svanemøllen. Tabellen viser at bydelens fi re distrikter alle har et minimalt behov for en tryghedsskabende indsats. Den samlede vurdering på baggrund af indeksets resultater er, at alle distrikter i bydelen er præget af beboere, der både vurderer deres nabolag som trygt og som ikke eller i lav grad har været udsat for kriminalitet. Bydelens høje grad af tryghed skyldes desuden, at der er en lav forekomst af anmeldelser i alle distrikter. Distrikterne på Østerbro illustreres grafi sk på kortet på næste side.

24 24 Østerbro Markant Intensiveret Ordinær Reduceret Minimal 4 Distrikt 4: Indre Østerbro og Fælledparken Minimal behov for indsats Distrikt 4 på Østerbro har behov for en minimal tryghedsskabende indsats. Nedenstående figur viser Distrikt 4 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 8,6 17,4 16,0 Minimal Minimal Ordinær Nabolagsproblemer 9,0 19,4 15,9 Minimal Ordinær Reduceret Tryghedsindeks: Minimal: 9,7 Politiets register Anmeldelsesindeks: Minimal: 5,1 Distrikt 4 Distrikt 4 s lave placering på Tryghedsindekset viser et minimalt behov for indsats. Dette skyldes bl.a., at distriktet har en meget lav forekomst af anmeldelser, der ligeledes kvalificerer til en minimal indsats. Det spørgeskemabaserede underindeks viser, at beboerne i området har været udsat for kriminalitet og vurderer nabolagets problemer i et omfang, der giver anledning til en ordinær indsats overfor tyveri og hærværk. Chikane har et reduceret behov for indsats, mens de resterende tryghedselementer har et minimalt behov for indsats.

25 Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 4 henholdsvis har lidt færre episoder med tyveri og narkotika og lidt fl ere episoder med trusler, indbrud og chikane, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det vil sige, at mørketallet for trusler, indbrud og chikane er større end gennemsnittet for København og, at mørketallet for tyveri og narkotika er mindre end gennemsnittet. 25 Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 4 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 4 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

26 26 utrygge steder Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, er der fl est, der føler sig utrygge på gaden, efterfulgt af stationer og stoppesteder samt grønne områder. Konklusion Resultaterne fra Tryghedsindekset viser, at der er et minimalt behov for tryghedsskabende indsats i Distrikt 4. Distrikt 5: Indre Østerbro og Nordhavnen minimalt behov for indsats Distrikt 5 på Østerbro har minimalt behov for en tryghedsskabende indsats. Nedenstående fi gur viser Distrikt 5 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 8,0 17,8 15,7 Minimal Minimal Reduceret Nabolagsproblemer 7,4 15,2 13,6 Minimal Minimal Minimal Tryghedsindeks: Minimal: 10,3 Politiets register Anmeldelsesindeks: Minimal: 7,9 Distrikt 5 Distrikt 5 s lave placering på Tryghedsindekset skyldes, at distriktet har en lav forekomst af anmeldelser. Endvidere viser de spørgeskema-

27 baserede underindeks, at beboerne i området har været udsat for kriminalitet og vurderer omfanget af nabolagets problemer lavt. 27 Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 5 generelt har fl ere episoder med kriminalitet, der ikke bliver anmeldt i forhold til gennemsnittet for hele København. Det betyder, at mørketallene for distriktet er højere end København generelt. Dette gælder dog ikke for tyveri, hvor mørketallet er lavere end gennemsnittet for København. Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 5 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag om dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 5 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

28 28 utrygge steder Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, føler fl est sig utrygge på stationer og stoppesteder efterfulgt gaden. Konklusion Resultaterne fra Tryghedsindekset viser, at der er behov for en minimal indsats i Distrikt 5. Distrikt 6: Ydre Østerbro og Lyngbyvej minimalt behov for indsats Distrikt 6 på Østerbro har behov for en minimal tryghedsskabende indsats. Nedenstående fi gur viser Distrikt 6 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 9,2 17,9 15,4 Reduceret Minimal Reduceret Nabolagsproblemer 10,0 16,2 15,8 Reduceret Minimal Reduceret Tryghedsindeks: Minimal: 7,0 Politiets register Anmeldelsesindeks: Minimal: 0,0 Distrikt 6

29 Distrikt 6 s lave placering på Tryghedsindekset skyldes, at distriktet har en lav forekomst af anmeldelser. Endvidere viser de spørgeskemabaserede underindeks, at beboerne i området i meget lav grad har været udsat for kriminalitet og vurderer omfanget af nabolagets problemer lavt. 29 Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 6 generelt har fl ere episoder med kriminalitet, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det betyder, at mørketallene for distriktet er højere end gennemsnittene for København. Dette gælder dog ikke for trusler, hvor mørketallet er lavere end gennemsnittet. Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 6 generelt er mere utrygge, når de færdes i deres nabolag i dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 6 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i aften og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

30 30 utrygge steder Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, føler flest sig utrygge på stationer og stoppesteder efterfulgt af gaden. Konklusion Resultaterne fra Tryghedsindekset viser, at der behov for en minimal tryghedsskabende indsats i Distrikt 6. Distrikt 7: Ydre Østerbro, Svanemøllen minimalt behov for indsats Distrikt 7 på Østerbro har et minimalt behov for en tryghedsskabende indsats. Nedenstående fi gur viser Distrikt 7 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 7,2 21,5 14,7 Minimal Ordinær Reduceret Nabolagsproblemer 7,5 16,1 13,8 Minimal Minimal Minimal Tryghedsindeks: Minimal: 8,9 Politiets register Anmeldelsesindeks: Minimal: 4,7 Distrikt 7

31 Distrikt 7 s lave placering på Tryghedsindekset skyldes, at distriktet har en lav forekomst af anmeldelser. Endvidere viser de spørgeskemabaserede underindeks, at beboerne i området i meget lav grad har været udsat for kriminalitet og vurderer omfanget af nabolagets problemer lavt. Dog har beboerne været udsat for indbrud og vurderer indbrud til at være et så alvorligt problem i nabolaget, at indbrud placeres i kategorien ordinær indsats. 31 Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 7 henholdsvis har lidt færre episoder med tyveri og lidt fl ere episoder med vold og indbrud, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det vil sige, at mørketallet for vold og indbrud er større end gennemsnittet for København, og at mørketallet for tyveri er mindre end gennemsnittet. Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 7 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

32 32 Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 7 generelt er mere trygge, når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. utrygge steder Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der oplever sig utrygge, føler fl est sig utrygge på stationer og stoppesteder efterfulgt af gaden og i grønne områder. Konklusion Resultaterne fra Tryghedsindekset viser, at der behov for en minimal tryghedsskabende indsats i Distrikt 7.

33 Nørrebro Nr Distrikt navn Indekstal Indsats 8 Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej 31,0 markant 9 Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade 15,0 ordinær 10 Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade 17,0 intensiveret 11 Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej 19,2 markant 12 Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej 19,6 markant 33 Nørrebro består af Distrikt 8 Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej, Distrikt 9 Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade, Distrikt 10 Ydre Nørrebro, vest for Nørrebrogade, Distrikt 11 Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej og Distrikt 12 Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej. Tabellen viser, at Distrikt 8, 11 og 12 har et markant behov for en tryghedsskabende indsats. Distrikt 9 har et ordinært behov og Distrikt 10 et intensiveret behov for en tryghedsskabende indsats. Den samlede vurdering på baggrund af indeksets resultater er, at Distrikt 8, 11 og 12 har brug for en markant indsats på grund af meget høje tal for anmeldelser såvel som for flere af de enkelte kriminalitetstyper, hvad angår borgernes udsathed og vurdering af nabolagsproblemer. Der er behov for en bredspektret indsats på Nørrebro, blandt andet er der på Nørrebro i modsætning til eksempelvis Indre By stor utryghed blandt beboerne i aften- og nattetimerne og Nørrebro har høje tal for både udsathed, vurdering af nabolagets problemer og politianmeldelser. Distrikterne på Nørrebro illustreres grafisk på kortet nedenfor. Nørrebro Markant Intensiveret Ordinær Reduceret Minimal

34 34 Distrikt 8: Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej Markant behov for indsats Distrikt 8 på Nørrebro har behov for en markant tryghedsskabende indsats. Nedenstående figur viser Distrikt 8 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 23,2 23,3 19,9 Markant Intensiveret Markant Nabolagsproblemer 22,5 26,9 28,8 Markant Markant Markant Tryghedsindeks: Markant: 31,0 Politiets register Anmeldelsesindeks: Markant: 37,9 Distrikt 8 Distrikt 8 s høje placering på Tryghedsindekset skyldes, at distriktet har en høj forekomst af anmeldelser. Det spørgeskemabaserede underindeks viser, at beboerne i området har været udsat for kriminalitet og vurderer nabolagsproblemer i et omfang, der giver anledning til en markant indsats. Kun for indbrud ses et behov for en intensiveret indsats. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 8 henholdsvis har lidt færre episoder med trusler og lidt flere episoder med vold og indbrud, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det vil sige, at mørketallet for vold og indbrud er større end gennemsnittet for København, og at mørketallet for trusler er mindre end gennemsnittet. På baggrund af det høje indekstal for anmeldelser i Distrikt 8 sammenholdes tallene for anmeldelser med gennemsnittet for København, på de steder, hvor der er forskel: Der er væsentligt flere anmeldelser af vold og trusler end gennemsnitligt for København pr indbyggere. Der er næsten 2 gange så mange anmeldelser af indbrud end gennemsnitligt for København pr indbyggere. Der er væsentligt flere anmeldelser af tyveri end gennemsnitligt for København pr indbyggere. Der er 2 gange så mange anmeldelser af hærværk end gennemsnitligt for København pr indbyggere.

35 Der er næsten 2 gange så mange anmeldelser af chikane end gennemsnitligt for København pr indbyggere. 35 Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 8 generelt er langt mere utrygge, når de færdes i deres nabolag i dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 8 generelt er langt mere utrygge, når de færdes i deres nabolag i aften og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

36 36 utrygge steder Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, føler fl est sig utrygge på gaden. Dette ligger i forlængelse af skudepisoderne i København 2008/2009, hvor flere har udspillet sig i Distrikt 8. Konklusion Resultaterne fra Tryghedsindekset viser, at der er behov for en markant indsats i Distrikt 8 på basis af både høj anmeldelsesgrad og beboernes høje vurdering af udsathed og nabolagets problemer. Der vil i dette distrikt være behov for en bredspektret indsats, der retter sig mod alle tryghedselementer.

37 Distrikt 9: Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade Ordinært behov for indsats 37 Distrikt 9 Nørrebro har behov for en ordinær tryghedsskabende indsats. Nedenstående figur viser Distrikt 9 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 14,0 19,5 16,6 Intensiveret Reduceret Ordinær Nabolagsproblemer 15,2 24,4 20,2 Intensiveret Markant Intensiveret Tryghedsindeks: Ordinær: 15,0 Politiets register Anmeldelsesindeks: Ordinær: 11,8 Distrikt 9 Distrikt 9 placeres i kategorien ordinær. Det skyldes blandt andet, at distriktet har en forekomst af anmeldelser, der placerer distriktet til et ordinært behov for indsats. Det spørgeskemabaserede underindeks viser desuden, at beboerne i området har været udsat for kriminalitet og vurderer nabolagets problemer i et omfang, der giver anledning til en intensiveret indsats overfor vold og trusler, narkotika og chikane. giver anledning til et markant behov, og tyveri giver anledning til et ordinært behov for indsats. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 9 generelt har flere episoder med kriminalitet, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det betyder, at mørketallene for distriktet er højere end gennemsnittene for København. Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget.

38 38 Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 9 generelt er en smule mindre trygge, når de færdes i deres nabolag i dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 9 generelt er mindre trygge, når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

39 utrygge steder 39 Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, føler fl est sig utrygge på gaden. Konklusion Resultaterne fra Tryghedsindekset viser, at der er behov for en ordinær indsats i Distrikt 9. Distrikt 10: Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade Intensiveret behov for indsats Distrikt 10 på Nørrebro har behov for en intensiveret tryghedsskabende indsats. Nedenstående fi gur viser Distrikt 10 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 20,2 21,5 18,6 Markant Ordinær Markant Nabolagsproblemer 22,7 26,1 25,8 Markant Markant Markant Tryghedsindeks: Intensiveret: 17,0 Politiets register Anmeldelsesindeks: Reduceret: 11,5 Distrikt 10 Distrikt 10 har en forholdsvis høj placering på Tryghedsindekset på trods af, at der i distriktet er en lav forekomst af anmeldelser. Det spørgeskemabaserede underindeks viser, at beboerne i området har været udsat for kriminalitet og vurderer nabolagets problemer i et

40 40 omfang, der giver anledning til en markant indsats for alle tryghedselementer bortset fra indbrud. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 10 generelt har fl ere episoder med kriminalitet, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det betyder, at mørketallene for distriktet er højere end gennemsnittene for København. Dette gælder dog ikke for narkotika, hvor mørketallet er lavere end gennemsnittet for København. Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 10 generelt er langt mere utrygge, når de færdes i deres nabolag i dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 10 generelt er langt mere utrygge, når de færdes i deres nabolag i aften og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

41 utrygge steder 41 Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, føler fl est sig utrygge på gaden. Konklusion Resultaterne fra Tryghedsindekset viser, at der er behov for en intensiveret indsats i Distrikt 10. Dette behov for indsats skyldes primært borgernes vurdering af deres udsathed og nabolagets problemer. En stor del af utrygheden i dette distrikt kan desuden hænge sammen med den kriminalitet, der begås i de omkringliggende distrikter. Det ses eksempelvis, at anmeldelserne i Distrikt 8 er langt højere end i Distrikt 10, som har en lav forekomst af anmeldelser. Distrikt 11: Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej markant behov for indsats Distrikt 11 på Nørrebro har behov for en markant tryghedsskabende indsats. Nedenstående fi gur viser Distrikt 11 s placering på Tryghedsindekset og de underindeks, som det udgøres af: Borgernes udsathed 20,7 25,4 18,0 Markant Intensiveret Intensiveret Nabolagsproblemer 16,8 25,9 26,8 Intensiveret Markant Markant Tryghedsindeks: Markant: 19,2 Politiets register Anmeldelsesindeks: Intensiveret: 16,3 Distrikt 11

42 42 Distrikt 11 s høje placering på Tryghedsindekset skyldes dels at distriktet har en høj forekomst af anmeldelser. Det spørgeskemabaserede underindeks viser, at beboerne i området har været udsat for kriminalitet og vurderer nabolagsproblemer i et omfang, der giver anledning til en markant eller intensiveret indsats for alle tryghedselementer. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at Distrikt 11 generelt har fl ere episoder med kriminalitet, der ikke bliver anmeldt i forhold til København generelt. Det betyder, at mørketallene for distriktet er højere end gennemsnittene for København. På baggrund af det høje indekstal for anmeldelser i Distrikt 11 sammenholdes tallene for anmeldelser med gennemsnittet for København på de steder, hvor der er forskel: Relativt fl ere anmeldelser af tyveri i forhold til størstedelen af andre distrikter Relativt fl ere anmeldelser af hærværk i forhold til størstedelen af andre distrikter Relativt fl ere anmeldelser af chikane i forhold til størstedelen af andre distrikter Beboernes vurdering af tryghed i nabolaget bliver sammenholdt med, hvornår de oplever tryghed/utryghed, og hvilke steder de føler sig utrygge i nabolaget. Tryghed i dagtimerne ift. hele kbh. Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 11 generelt er langt mere utrygge, når de færdes i deres nabolag i dagtimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København.

43 Tryghed i aften/nattetimerne ift. hele kbh. 43 Ovenstående fi gur viser, at borgerne i Distrikt 11 generelt er langt mere utrygge, når de færdes i deres nabolag i aften og nattetimerne sammenlignet med gennemsnittet for alle borgere i København. utrygge steder Ovenstående fi gur viser, at ud af de adspurgte, der føler sig utrygge, føler fl est sig utrygge på gaden. Konklusion Resultaterne fra Tryghedsindekset viser, at der er behov for en markant indsats i Distrikt 11. Distriktet har både høje tal for anmeldelser og for borgernes vurdering af deres udsathed og nabolagets problemer. Der vil i dette distrikt være behov for en bredspektret indsats der retter sig mod alle tryghedselementer. Distrikt 12: Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej markant behov for indsats Distrikt 12 på Nørrebro har behov for en markant tryghedsskabende indsats.

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012 København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi

Læs mere

tryg heds indeks københavn 2014

tryg heds indeks københavn 2014 tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Tryghedsindekset - Sådan har vi målt!

Tryghedsindekset - Sådan har vi målt! Tryghedsindekset - Sådan har vi målt! 1. Indsamling af data ved Danmarks Statistik... 1 2. Inddeling af København i Distrikter... 1 3. Politiets tal... 2 4. Gerningskoder fordelt på tryghedselementer...

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Tryghedsindeksscore

Tryghedsindeksscore Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2014 Tryghedsindekset Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet

Læs mere

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed NOTAT Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013 Borgerrepræsentationen godkendte den 10. februar 2011 Sikker

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 SMS-ordning til borgere Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 1 Om undersøgelsen Følgende resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Københavns Kommunes

Læs mere

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet Akacieparken ~ Aldersrogade ~ Bispeparken ~ Blågården ~ Gadelandet/Husumgård ~ Hørgården ~ Lundtoftegade ~ Mjølnerparken ~ Sjælør Boulevard ~ Tingbjerg/Utterslevhuse Initiativaftale mellem Københavns Kommune

Læs mere

Partnerskaber i perspektiv

Partnerskaber i perspektiv Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Statistikdistrikter i København,

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT MARTS 2015 2 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 4 3.1 Tryghedsindeksets

Læs mere

Udvalget for Boligområder og Tryg By

Udvalget for Boligområder og Tryg By Udvalget for Boligområder og Tryg By Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65511006 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk Der er møde i Udvalget for Boligområder og Tryg

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Effekt Der forventes i forsøgsperioden at der afhentes ca cykler.

Effekt Der forventes i forsøgsperioden at der afhentes ca cykler. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Renhold NOTAT INTENSVERET CYKELOPRYDNING September 2016 til april 2017 Baggrund KK ønsker at intensivere cykeloprydningen ved S-togs og Metrostationer

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 30.05.2012, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 8. Skoledistriktsændringer 2013-14 (2012-57812) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 8. Skoledistriktsændringer

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

Gyldig fra 11.december 2011. Samlet køreplan for Movia H

Gyldig fra 11.december 2011. Samlet køreplan for Movia H Gyldig fra 11.december 2011 Samlet køreplan for Movia H 2011 1A Hellerup st. Svanemøllen st. Trianglen Østerport st. Kongens Nytorv Hovedbanegården Toftegårds Plads Hvidovre Hospital ( Sløjfen) Hvidovre

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks Metoderapport RIGSPOLITIET November 2013 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. TRYGHED EN DEFINITION... 1 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 1 3.1 Tryghedsindeksets opbygning... 2 4. DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Samlet køreplan for hovedstadsområdet 2010

Samlet køreplan for hovedstadsområdet 2010 Samlet køreplan for hovedstadsområdet 2010 Gyldig fra den. 2010 1A Avedøre st. Hvidovre Hospital ( Sløjfen) Hvidovre Hospital Toftegårds Plads Hovedbanegården Kongens Nytorv Østerport st. Trianglen Svanemøllen

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN

VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN Indhold INTRODUKTION... 2 1. LOGGE IND PÅ RUT... 3 2. OVERSIGT OVER RUTER... 4 3. REDIGERING AF RUTER... 5 4. RETTELSE AF TEKSTER PÅ ALLE RUTEKORT... 8 1 INTRODUKTION

Læs mere

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Københavns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele 24. november 2014 Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo oktober 2014. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen 2016

Ungeprofilundersøgelsen 2016 Ungeprofilundersøgelsen 6 Social kapital 7.-9. klasse i Sorø Kommune INDHOLD SOCIAL KAPITAL... METODE FOR BEREGNING AF SOCIAL KAPITAL... SAMLEDE SCORES FOR UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 6:... SAMLEDE SCORE FOR

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 17 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 16 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2016 3 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Ny Driftsstrategi for offentlige veje og parker - udgangspunkt 2007 Bilag 2. Nøgletal - samlet og fordelt på bydele og ydelsesområder.

Ny Driftsstrategi for offentlige veje og parker - udgangspunkt 2007 Bilag 2. Nøgletal - samlet og fordelt på bydele og ydelsesområder. Ny Driftsstrategi for offentlige veje og parker - udgangspunkt Bilag 2. - samlet og fordelt på bydele og ydelsesområder. Indhold Tabel 1. Samlet oversigt... 2 Tabel 2. Vedligeholdelse, Park og Natur...

Læs mere

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen,

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen, KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Bilag 1. Udfordringer omkring Bellahøj Til Økonomiudvalget Problemstilling Der har siden 2011 foregået en gradvis

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT DECEMBER 2016 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. DATAGRUNDLAG... 5 3.1. SPØRGESKEMADATA...5 3.1.1 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING... 5 3.1.2 INDSAMLING

Læs mere

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,

Læs mere

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse RIGSPOLITIET 27. august 2009 Analyse Politikredsenes opgavevaretagelse 1. halvår 2009 Politikredsenes opgavevaretagelse i 1. halvår 2009 Side 2 Politiet er hurtigere tilstede to et halvt år efter politireformens

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag om 10-bydelsinddeling

Høringssvar vedr. forslag om 10-bydelsinddeling Høringssvar vedr. forslag om 10-bydelsinddeling Følgende foreninger og organisationer i Københavns Kommune har afgivet høringssvar i forbindelse med forslag om 10 bydelsinddeling af Københavns Kommune.

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Kriminalitet og tryghed i Eriksminde. Maj 2016

Kriminalitet og tryghed i Eriksminde. Maj 2016 Kriminalitet og tryghed i Eriksminde Maj 2016 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er første trin i det indbrudsforebyggende projekt, som Eriksminde i perioden 2016-2018 gennemfører i samarbejde

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen

Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til ØU Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen Borgerrepræsentationen

Læs mere

Orientering om kriminalitetsnøgletal 2016 (aflæggerbord)

Orientering om kriminalitetsnøgletal 2016 (aflæggerbord) KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Til ØU Orientering om kriminalitetsnøgletal 2016 (aflæggerbord) Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede den 28. januar 2010, at Økonomiudvalget

Læs mere

INTEGRATIONS- BAROMETER 2015

INTEGRATIONS- BAROMETER 2015 INTEGRATIONS- BAROMETER 2015 Forklaring af farvesystem Hvert mål kan opnå 4 forskellige farver: Grøn betyder, at udviklingen mellem 2014 og 2015 viser, at målopfyldelsen er på rette spor. Gul betyder,

Læs mere

Opsamling på workshop for lokaludvalgene om

Opsamling på workshop for lokaludvalgene om KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Lokaludvalgene Opsamling på workshop for lokaludvalgene om Cykelstiplan 2017-2025 Afholdt mandag den 5. september 2016 fra kl.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

Kære Pia Allerslev. Indre By/Østerbro (0-5 årige) April. Vesterbro/Vanløse, Brønshøj-Husum (0-5 årige) April

Kære Pia Allerslev. Indre By/Østerbro (0-5 årige) April. Vesterbro/Vanløse, Brønshøj-Husum (0-5 årige) April Brev fra forældre på Kastelsgården d. 10.nov.2015 Kære Pia Allerslev Forældre fra Kastelsgårdens forældreråd har to gange tidlige henvendt sig til dig for, blandt andet, for at få en forklaring på, hvorfor

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus. Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,

Læs mere

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE FAQ VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE Regler om valg til lokaludvalg findes primært i Retningslinjer for lokaludvalgenes opstillingsmøde, godkendt af Københavns Borgerrepræsentation den 15. juni

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere