Oplæg Rehabilitering i Praksis RehabiliteringsforumDanmark/Marselisborgcentret v. Birgitte Grønnegård Jepsen, Rudersdal Kommune

Transkript

1 KLINISK RETNINGSLINJE FOR SYSTEMATISK MÅLSÆTNING I REHABILITERING TIL BORGERE +65 ÅR, MED BEHOV FOR HJÆLP TIL PERSONLIG PLEJE OG/ELLER PRAKTISK HJÆLP I HVERDAGEN Oplæg Rehabilitering i Praksis RehabiliteringsforumDanmark/Marselisborgcentret v. Birgitte Grønnegård Jepsen, Rudersdal Kommune

2 Kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen 20 mio årligt kliniske retningslinjer årligt I alt 50 kliniske retningslinjer KL & Sundhedskartellet OK mio i pulje 3 årigt projekt Områder, hvor man kan forvente en væsentlig effekt af retningslinjerne, og hvor de kan bygge på evidens Den ældre medicinske patient +65 år Apopleksi ernæring Hverdagsrehabilitering Palliation Udredning og forebyggelse af indlæggelser

3 Arbejdsgruppe Lena Wivel. Cand.scient.Pol. Projektkoordinator KL og Sundhedskartellet Yrsa Andersen. Cand. Cur. PH.D. Vejleder CfKR Marianne Mahler. Sygeplejerske PH.D. København Kommune Malene Ising Pai. Aut. Klinisk diætist. Københavns Kommune Ulla Garbøl. Ergoterapeut Cand.scient.san. Konsulent ETF Tovholder Irma Kirstine Edqvist, Fysioterapeut. Aarhus Kommune Birgitte Grønnegård Jepsen. Ergoterapeut. MR. Rudersdal Kommune

4 Hverdagsrehabilitering?

5 Målsætning generelt i rehabilitering Centralt element i rehabilitering (Wind T. / Rehabiliteringsforum Danmark 2011, Wade 2009) Målsætning omfatter Identifikation, Involvering, Feedback/motivering, plan/information (Levack et al. 2006, Scobbie et al. 2009) Forskellige redskaber ingen entydig evidens af effekt på tværs af målgrupper og interventioner (Levack et al. 2006, 2012) Antagelser om målsætning Self-efficacy Mestringsevne - Motiverer - fastholder opmærksomheden Tydeliggør forventninger. Definerer konkrete handlinger Koordinere og evaluere en tværfaglig indsats (Scobbie et al. 2009, 2011)

6 Målsætning i (Hverdags)rehabilitering? Hverdagsrehabilitering som obligatorisk ydelse.. (Socialstyrelsen 2013) Borger samarbejde Kommunale kvalitetsstandarder Fælles Sprog II mål i en visitationsafgørelse Borgers mål? Eller de professionelles mål? Målsætning i et samarbejde er muligt (Sloth-Egholm 2011; Tonnesen et al. 2012)

7 Målsætning - Arbejdsdefinition Rehabilitering*, der tilbydes borgere med funktionsevnenedsættelse og deraf følgende behov for personlig eller praktisk hjælp. Indsatsen foregår i eget hjem eller nærmiljø, ydes af forskellige sundhedsaktører og er rettet mod at bibringe eller bevare størst mulig autonomi i hverdagen. * Rehabilitering refererer til Hvidbogens definition. Systematisk målsætning Konsekvent brug af et gennemprøvet redskab, som kan hjælpe borger og fagperson til i samarbejde at sætte individuelle mål for indsatsen. I målsætning indgår mål identifikation, planlægning og evaluering.

8 Det kliniske relevante? Hvad er effekten af systematisk målsætning i rehabilitering til borgere +65 år i eget hjem, der modtager hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp, målt i ændringer i livskvalitet, funktionsevne, afhængighed, interventionstid eller hospitalsindlæggelser sammenlignet med vanlig praksis?

9 Klinisk retningslinje? Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. Retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige viden evidens En klinisk retningslinje er en syntese af den foreliggende evidens. (Center for Kliniske Retningslinjer)

10 Søgestrategi Søgematrix - hovedgrupper: Databaser: AMED CINAHL Cochrane Embase Pedro PubMed PsychInfo Scopus SveMed OT seeker Filter: Publikationer efter

11 Systematisk læsning og vurdering Screenede titler og Abstract Indstillet til Fuldtekstlæsning Filtreret for doubletter Kritisk læst PUBMED CINAHL AMED Cochrane Other trials Cochrane Trials Embase Svemed PSYCHINFO SCOPUS PEDRO OT Seeker KÆDE Screenede titler og abstracts 3631 Fuldtekst læsning 65 Kritisk læsning 12 8

12 Tinetti et al USA Hjemmeboende borgere Invention Restorative care. Målsætning vhj Self Care Progress Report, tværfaglig koordineret indsats, der omfatter geriatrisk medicinsk tilgang, sygepleje og rehabilitering. Kontrol modtager traditionel pleje og hjælp. Studie: Kontrolleret, prospektivt match.691 borgere, gns 78 år. Resultat: Signifikant effekt på forbliven i eget hjem (71% vs 82%,OR 1,99; 95%CI;1,47-2,69) mindsket risiko for akut hospitalsindlæggelse (10%vs 20%,OR 0,44, 95%CI;0,32-0,61) reduktion i længde af hjemmeplejeperioden for interventionsgruppen (24,8 dage vs 34,3 dage, S ,P<0,001). IIb

13 Peri et al Zealand Skrøbelige beboere i plejebolig. New Intervention Individuel målsamtale, fordelt over to besøg, plan funktionelt aktivitetsprogram ved hjælper. Kontrol Vanlig pleje. Studie Cluster-randomiseret. 149 beboere. Gns 86 år. 5 plejehjem. Resultat Kortvarig (3 mdr.), men ikke langvarig effekt (6 mdr.) målt på den fysiske komponent i den helbredsbetingede livskvalitet, målt v. SF 36.(Gns 39,3 vs 41,4, P=0,022) Ib

14 Kerse et al New Zealand Skrøbelige beboere i plejebolig Intervention Struktureret målsætningssamtale, fordelt over to besøg samt et aktivitetsprogram. Fremme fysisk aktivitet Kontrol traditionel hjælp og to sociale besøg. Studie Cluster-randomisering. 682 beboere. GNS 84 år. 40 plejehjem. Resultater Minimal effekt på selvrapporteret funktion for de borgere, der ikke har kognitive funktionsevne nedsættelser (0,3vs -0,2 P=0,024 på Late Life and disability instrument). Ib

15 Fairhall et al Australien Skrøbelige hjemmeboende ældre Intervention Målsætningssamtale Goal Attainment Scale. Mobilitetsorienteret, fortrinsvis fysioterapeutisk, træning kombineret med tværfaglig indsats ad hoc. Mål revideres løbende. Kontrol Sædvanlig hjælp praktiserende læge og hjemmepleje. Studie RCT. 241 borgere. Gns 83 år. Resultat Effekt over 12 mdr. i form af Bedret målopfyldelse,( GAS; OR 2,1.95% CI; 1,3.3,3 P= 0,004). Øget selvrapporteret aktivitet, (Life Space Assessment 4,68 points. 95% CI; 1,4-9,9 P>0,0001) oplevet aktionsradius v. udendørs mobilitet og øget ganghastighed (0.05 m/s hurtigere, 95% CI; , P = 0.048). Ib

16 King et al Zealand Hjemmeboende borgere New Intervention Restorative home care. Målsætning; TARGET Towards Achiving Realistic Goals in Elders Tool. Individualiseret handleplan. Kontrol. Traditionel hjemmepleje. Studiet Cluster-randomisering. 186 borgere. Gns 79 år. Resultat: Signifikant effekt 7 mdr på livskvalitet SF 36. (+4,2, 95%CI:0,0-8,4, P=0,005) Reduceret timeforbrug i hjemmeplejen i forhold til kontrolgruppen (29% vs 0 %. P=0,001).

17 Parsons et al Zealand Hjemmeboende borgere Intervention Restorative homecare: Målsætning v. TARGET. Individualiseret handleplan. Kontrol Traditionel hjemmepleje. Studie Cluster-randomisering. 201 borgere. Gns 79 år. Resultat New Signifikant effekt 6 mdr. på livskvalitet. SF 36 (Gns score 61,92 vs 55,45. P< 0,0001) Ib

18 Tinetti et al USA Hjemmeboende borgere Intervention restorative care efter hospitalsophold: Målsætning vhj Self Care Progress Report. Afsæt for en tværfaglig geriatrisk, rehabiliterende indsats. Kontrolgruppen Hjemmepleje som vanligt. Studiet Kontrolleret, matchede par. 770 borgere. Gns 77 år Resultat over 60 dage: 32 % mindre sandsynlighed for genindlæggelse (13,2 % vs 17,6%, OR 0,68, 95% CI; 0,43-1,08) signifikant kortere hjemmeplejeinterventionsperiode (20,3 vs 29,1dage. P< 0,001). Ib

19 Lewin et al Australien Hjemmeboende borgere Intervention Restorative Home-Care programme Målsætningsinterview. Kortvarig (12 uger) tværfaglig indsats bestående af ADL-træning, styrke og udholdenhedstræning, kronikerprogram, faldforebyggelse samt intervention i forhold til medicin, kontinens og ernæring. Kontrol Hjemmepleje som vanligt Studiet RCT. 750 borgere. Gns 81/82 år. Resultat 12 måneder: Signifikant mindre behov for hjælp til personlig pleje og et reduceret ydelsesniveau (OR = 0.22, 95% CI = , P < 0.001) (NB 2013: 5 år: Cost effectiveness ca kr/person Ib

20 SYSTEMATISK MÅLSÆTNING Klinisk retningslinje Reh a b ilit er in g i eget h jem, m å lr et t et b or ger e +65, m ed b eh ov for p er son lig p leje og/ eller p r a k t isk h jæ lp b ør in k lu d er e syst em at isk m ålsæ t n in g, som for egår i et sam ar b ejd e m ellem b or ger og fagp er son er An b efalin gsst yr k e: A

21 SYSTEMATISK MÅLSÆTNING Klinisk retningslinje Målsæ t n in g a n b efales at r u m m e følgen d e elem en t er En syst em at isk id en t ifik a t ion af b or ger op lev ed e p r ob lem om r å d er For h a n d lin g a f m ålsæ t n in g ov er fler e sea n cer In d eh old e k or t sigt ed e og la n gsigt ed e m å l In d d r a ge p å r ør en d e Tv æ r fa glig k om m u n ik a t ion om k r in g b or ger s m å l Ud a r b ejd else af en in d iv id u aliser et h an d lep la n u d fr a fæ lles a ft a lt e m ål En løb en d e ju st er in g a f m å l og h a n d lep la n eft er b eh ov An b efalin gsst yr k e: A

22 Systematisk målsætning - effekt? Øget helbredsbetinget livskvalitet (SF 36) Øget sandsynlighed for at forblive i eget hjem Bedret målopfyldelse (borgers vurdering) Mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje Formindsket risiko for akut indlæggelse Formindsket risiko for genindlæggelser Kortere hjemmeplejeintervention Reduceret timeforbrug til pleje og praktisk hjælp Effekt ses i særlig grad på borgeroplevet livskvalitet og på reducerede sundhedsydelser ( Kliniske retningslinje )

23 Systematisk målsætning.. Nyt? Det vidste vi da godt det har vi da altid gjort Målsætningseffekt uanset indsats? Studiernes overførbarhed til en dansk kontekst? Konkrete anbefalinger til særligt redskab? Implementering i praksis hvordan?

24 Implementering i praksis Fra retningslinje til instruks Generisk instruks lokal instruks Pilotafprøvning. Evaluering af implementeringsstrategier v. Statens Institut for Folkesundhed/Center for interventionsforskning KL

25 På vej.i praksis Standard = COPM ved opstart Tilpasning af indsatskatalog Projektarbejdsform Kompetenceudvikling Handleplaner i EOJ Løbende evaluering Monitorering/Auditering af systematisk målsætning

26 Referencer Center for Kliniske retningslinjer Fairhall N., Sherrington C., Kurrle S.E., Lord S.R., Lockwood K., Cameron I.D. Effect of a multifactorial interdisciplinary intervention on mobility-related disability in frail older people: randomised controlled trial. BMC Medicine 2012; 10:120 Kerse N, Peri K, Robinson E, Wilkinson T, von Randow M, Kiata L, Parsons J, Latham N, Parsons M, Willingale J, Brown P, Arroll B. Does a functional activity programme improve function, quality of life, and falls for residents in long term care? Cluster randomised controlled trial. BMJ Oct 9;337:a1445. King A, Parsons M, Robinson E, Jörgensen D: Assessing the impact of a restorative home care service in New Zealand: a cluster randomised controlled trial. Health and Social Care in the Community, 2012; 20(4): Levack WMM, Taylor K, Siegert R, Dean S. Is goal planning in rehabilitation effective? A systematic review. Clin Rehab 2006; 20: Lewin G, Miguel KDS, Knuiman M, Alan J, Boldy D, Hendrie D, Vandermeylen S. A randomised controlled trial of the Home Independence Program, an Australian restorative home-care programme for older adults.health and Social Care in the Community 2013; 21(1), Lewin G, Vandermeulen S. A non-randomised controlled trial of the Home Independence Program (HIP): an Australian restorative programme for older home-care clients. Health and Social Care in Community. 2010;18(1), Parsons J, Rouse P, Robinson EM, Sheridan N, Connolly M. Goal setting as a feature of homecare services for older people: does it make a difference? Age and Ageing 2012; 41: Peri, K. Kerse N, E. Robinson, M. Parsons, J. Parsons and N. Latham : Does functionally based activity make a difference to health status and mobility? A randomised controlled trial in residential care facilities (The Promoting Independent Living Study; PILS) Age and Ageing 2008; 37: Scobbie L, Wyke S, Dixon D. Identifying and applying psychological theory to setting and achieving rehabiltation goals. Clin Rehab 2009; 23: Scobbie L, Dixon D, Wyke S. Goal setting and action planning in the rehabilitation setting: development of a theoretically informed practice framework. Clin Rehab 2011; 25: Sloth-Egholm A: Giver borgerens bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen? Master i offentlig ledelse. Aarhus universitet, Institut for Statskundskab 2011 Socialstyrelsen: Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet.2013 Tinetti ME, Baker D, Gallo WT, Nanda A, Charpentier P, O'Leary J. Evaluation of restorative care vs usual care for older adults receiving an acute episode of home care. JAMA Apr 24;287(16): Tinetti ME, Charpentier P, Gottschalk M, Baker DI. Effect of a restorative model of posthospital home care on hospital readmissions.j Am Geriatr Soc Aug;60(8): Tonnesen M, Sørensen J, Henriksen K: Grib hverdagen. Slutevaluering Hverdagsrehabilitering. Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune 2012 Wind T. Målsætning og tidsafgrænsning. I Hjortbak BH, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H: Udfordringer til rehabilitering I Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark 2011 Wade D. Goal setting in rehabilitation: an overview of what, why and how. Editorial. Clin Rehab 2009; 23:

27 Kontakt Birgitte Grønnegård Jepsen Tlf