RUDOLF RÆV OG DE SYNGENDE KRAGER

Transkript

1 RUDOLF RÆV OG DE SYNGENDE KRAGER Der var engang en sommerdag midt om sommeren, hvor Rudolf Ræv var grumme sulten. Maven peb og fløjtede, og tarmene hylede efter mad. Mad, mad, mad! tænkte Rudolf, og så løb han igennem skoven fra den ene ende til den anden og så fra den anden ende til den ene uden at finde så meget som en lille bitte bid at spise. Så løb han helt forpustet ud på engen foran skoven, og der fik han øje på kragen Kræsten Kra, der sad oppe i et træ med et stykke lækker ost i næbbet. En rigtig fed, gammel, herlig ost. Det var dog sandelig godt nok et stykke lækker ost, som Kræsten Kra sidder og tygger i, tænkte Rudolf. Det kunne jeg filen broderemig godt tænke mig at æde. Jeg tror splatpettervæltemig lige, jeg ta r og snyder Kræsten, så han taber osten. Goddag, goddag, Kræsten Kra, sagde Rudolf så. Du er daskpetterplaskemig den fedeste fugl, jeg længe har set. Hvis du kan synge lige så lækkert, som du ser ud, så er du garanteret den fedeste fugl i hele skoven. Kra, kra, kra, sagde Kræsten Kra. Det kan du da have ret i, Rudolf Ræv. Nu skal jeg synge troubadourens trut- 8

2 polka fra Hyldefløjten af Mogens Mozart! Og så sang Kræsten Kra hele arien med en høj, skrattende basstemme, og plums faldt osten ud af næbbet på ham og ned på jorden. Nå, men det der lille pæne stykke ost tror jeg da lige, jeg vil æde, sagde Rudolf Ræv, og så åd han osten og sagde tak for mad. Det var så lidt, sagde Kræsten Kra og pustede fjerene op. Nå, sagde han så, der kommer søreme min grandfætter, som hedder Krumme Kra. Og ganske rigtig. Der kom Krumme Kra med et stykke fed, lækker, saftig gammel ost i næbbet og satte sig lige ved siden af Kræsten. Kra, kra, goddar, goddar, sagde han. Det var dog li godt også et forunderligt fedt stykke ost, han har med, tænkte Rudolf Ræv, det vil jeg da også lige ta og narre fra ham, og så sagde han: Nå, men du er jo næsten lige så smuk som din fætter, Krumme Kra. Hvis du kan synge endnu smukkere end ham, så tror jeg, du er den smarteste fugl i hele kommunen. Kra, kra, jah, jah, sagde Krumme Kra, det kan du da tro, at jeg kan, og nu skal jeg filen fræsemig synge Kavalererne i den rustne kane fra Dinkelfyts Filepongo tre gange bagfra, og så begyndte han at synge, og plums røg osten ned på jorden, og Rudolf Ræv åd den lige med det samme. Ja, det var godt nok en lækker sang, sagde han, den var både fed og lagret og med kommen. Kra, kra, jah, jah, sagde Krumme Kra; men der kommer jo min mosters onkel Kristoffer Kra flyvende. Jah, jah, det gør jeg da, sagde Kristoffer Kra, og så 9

3 landede han på grenen med et mægtigt fedt stykke fed ost i næbbet. Det var li godt lækkert, tænkte Rudolf, det stykke ost må jeg også lige narre fra ham, og så sagde han: Ja, du er godt nok en heldig fugl, Kristoffer Kra, og hvis du kan synge bedre end Kræsten og Krumme, så er du også den vakseste krage i hele landet. Jah, jah, sagde Kristoffer, det kan jeg da sagtens. Nu skal jeg synge Pillefonien fra Pegemanden i underverdenen, og så sang han den, og osten røg lige ned på jorden med et plums, og Rudolf åd den lige med det samme. Det var filen daskemig smukt, sagde han så. Du er helt sikkert landets lækreste krage. Jah, jah, sagde Kristoffer; men der kommer jo min bedstemors barnebarns oldemor, Kris Kra. Jah, jah, goddar, goddar, sagde Kris og landede på grenen med det største stykke fede ost i næbbet, som Rudolf Ræv havde set hele sit liv. Det må jeg da også lige have fingre i, tænkte han, og så sagde han: Ja, du er filen daskemig den flotteste krage på hele jordkloden. Hvis du kan synge bedre end Kræsten og Krumme og Kristoffer, så skulle du udnævnes til pellefant i Pingonesien. Kra, kra, ha, ha, sagde Kris Kra. Det kan jeg da sagtens, og nu skal jeg synge minuetten fra Den fede kalkun af H. C. Anderledes, og så sang Kris Kra, og plums røg osten lige ned på jorden med et svup, og Rudolf åd den lige med det vuns. Bøvs, sagde han så. Jah, jah, jeg er den mest fantastiske krage på hele jordkloden, sagde Kris, men der kommer jo min fætters onkels tantes morbror Krumspring Kra. Og ganske rigtig, der kom Krumspring Kra med et gigantisk stykke mægtig 10

4 ost i næbbet og satte sig på grenen. Bøvs, sagde Rudolf Ræv, for han var nemlig ved at få ondt i maven. Jah, nu skal jeg synge Remouladen fra Wienerbassen i biksemaden af Skægbalde-Bundtesen, og så sang Krumspring Kra, og det kæmpestore stykke ost faldt på jorden med et plums, og Rudolf prøvede på at æde det lige med det samme; men det tog godt nok en halv times tid, for han var nemlig tem lig dårlig. Jah, jah, jeg er verdens bedste krage, sagde Krumspring Kra, og der kommer jo min tantes barnebarns bedstemor Krummelure Kra med et stykke ost i næbbet, der er så stort, at hun kun kan lette en kvart centimeter fra jorden, når hun har medvind. Jah, jah, goddar, goddar, sagde Krummelure Kra. Jeg er universets mægtigste krage, fordi jeg kan synge bedre end både Kræsten og Krumme og Kris og Kristoffer og Krumspring, og nu skal jeg synge kvartetten fra Mosenkvæk kvällenkvak af Buffalo Bethoven. Så sang Krummelure, og osten røg ned på jorden, hvor den næsten var i forvejen, og Rudolf prøvede fortvivlet på at æde den. Han tyggede og bøvsede og tyggede og bøvsede en times tid, og så sagde han: BØVS! og så gav det et mægtigt knald, for han sprang 11

5 nemlig midt over lige på midten, og alle ostebidderne fløj ud til alle sider. Kra, kra, tark skarl du har, sagde alle kragerne, og så tog de hver deres bid og spiste, og så faldt de i søvn. Hvem sæven i skuret er det, der har ædt al min ost? råbte Benny Bonde og kom drønende ud over marken med sit kæmpestore jagtgevær. Nå, det er jer! råbte han, da han fik øje på alle kragerne, som sad og sov. I skal få skal I! Og så plaf, plaf, plaf, plaf, plaf, plaf skød han dem alle sammen og gik hjem og kogte dem til kragemos. Det er meget bedre end den dumme gamle ost, sagde han fornøjet og tog en ordentlig skålfuld kragemos, og så levede han lykkeligt til sine dages ende. Morale: Kragemos er bedre end en åndssvag gammel ost. 12