Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
|
|
- Inger Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 9 n Sygdommen skyldes i de fleste tilfælde rygning. n Alle rygere især storrygere har risiko for at få KOL, % af rygerne får KOL. n Mere end 25. danskere rapporterer at have kronisk bronkitis, men 43. skønnes at have KOL. n KOL bruges som diagnose ved mere end 4. indlæggelser om året, hos knap halvdelen er KOL den vigtigste diagnose (aktionsdiagnosen). n 3.5 dør årligt af KOL, 1 om dagen. n ambulante kontakter årligt med KOL. n 3.5 skadestuebesøg årligt med KOL. n Sygdomsbelastningen stiger mere hos kvinder end hos mænd. n Tidlig opsporing af sygdommen og rygestop er vigtig for at forebygge yderligere udvikling af sygdommen. 131 Sygdommen og dens risikofaktorer Kronisk obstruktiv lungesygdom KOL er en kronisk uhelbredelig sygdom i luftvejene og lungerne, hvor lungevævet langsomt nedbrydes ( De vigtigste symptomer er åndenød ved anstrengelse, hoste og opspyt af slim fra lungerne. Sygdommen er karakteriseret ved en tiltagende nedsættelse af lungefunktionen og større og større vejrtrækningsbesvær. I et fremskredent stadium er KOL præget af et langt og pinefuldt forløb med gradvis tiltagende og efterhånden invaliderende åndenød som det vigtigste symptom. Sygdommen skyldes i langt de fleste tilfælde tobaksrygning. Tobaksrøgen fremkalder en kronisk betændelseslignende tilstand i luftrør og lungesække, fører til vækst af slimproducerende celler, tab af fimrehår til at rense luftrørene for slim og støv, fortykkede, stive små luftrør og tab af lungesække. Dette fører igen til øget slimdannelse med hoste og opspyt og øget luftvejsmodstand, som fremkalder åndenød. Sværhedsgraden af sygdommen afhænger af, hvor tidligt i livet man begynder at ryge, hvor meget og hvor længe, man har røget. Luftforurening kan forværre KOL. Hos nogle patienter er hoste med opspyt et dominerende symptom, og årsagen til at sygdommen tidligere blev benævnt kronisk bronkitis. Hos andre patienter dominerer tabet af lungesække, så lungerne på et røntgenbillede er mere gennemskinnelige, og hvis man lytter til lungerne er lungelydene svækkede det benævnes emfysem. Disse betegnelser anvendes i dag mindre og mindre i takt med, at vores viden om KOL er øget. Da en del astmapatienter samtidigt har KOL, er det vigtigt for behandlingen, at man ved om det er astma, KOL eller begge dele. KOL er karakteriseret ved et gradvist tab af lungefunktion fra ca. 3 års alderen. De første symptomer på sygdommen kommer ofte først i 4-6 års alderen, efter at ca. halvdelen af lungefunktionen er gået tabt en fysisk aktiv ryger vil bemærke sygdommen tidligere end en fysisk inaktiv. Hospitalsindlæggelser med forværringer i hoste og åndenød kommer ofte først, når lungefunktionen er reduceret til ca. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27
2 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kapitel 9 en tredjedel som regel i 5-7 års alderen. Endelig er KOL en væsentlig årsag til tab af muskelmasse (dekonditionering) og knoglevæv (knogleskørhed). Det sker dog først på det stadium, hvor KOL patienter har en kronisk betændelsestilstand i lungerne, som giver en betændelsestilstand i hele kroppen KOL er blevet en systemsygdom. KOL dødsfald ses især efter 6-års alderen, hvor lungefunktionen er svært reduceret. KOL er en folkesygdom med væsentlig sygelighed og dødelighed (1-3), også i Danmark (4). Vanligvis antager man, at 1-15 % af rygere udvikler KOL, men det er tiltagende tydeligt, at dette estimat er forkert (2,5). En nyligt publiceret 25- års opfølgning af Østerbroundersøgelsen har vist, at nærmere 35-4 % af rygere udvikler KOL (6), og sygdommen har derfor stor betydning for sygelighed, livskvalitet og arbejdsevne i den danske befolkning. Dødelighed I 21 var KOL den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark med dødsfald, kun overgået af de store grupper hjertesygdomme, kræft og karsygdomme i hjernen. De fleste KOL-dødsfald forekommer hos ældre mennesker, 9 % af dødsfaldene i aldersgruppen på 65 år og derover. I 197 var der KOL-dødsfald, i 21 var der næsten tre gange så mange. Stigningen har været kraftigst for kvinder, og i 1999 er der for første gang lige mange KOL-dødsfald blandt mænd og kvinder, og siden da har der været flest dødsfald blandt kvinder. Også når der tages hensyn til befolkningsudviklingen har der været en stigende KOL-dødelighed. De aldersstandardiserede rater er steget for både mænd og kvinder siden 196 erne (figur 9.1). For mænd var stigningen kraftigst i starten af perioden, mens det var omvendt for kvinder. Fra midten af 198 erne har der blandt kvinder været en betydelig stigning uden tegn på stagnation. 132 Status og udvikling Der er stor usikkerhed forbundet med diagnosen KOL (2,7-9). Det gør internationale sammenligninger meget vanskelige, men også sammenligninger over tid inden for samme land skal foretages med varsomhed. Den forskellige rygemængde blandt mænd og kvinder afspejler sig tydeligt i de store dødelighedsforskelle mellem mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper siden 195 erne (figur 9.2). Blandt mænd har der siden 195 erne været en stærkt stigende dødelighed fra alder 65 og opefter, mens aldersgruppen år har oplevet et knæk til sidst i perioden. For kvinder er billedet helt anderledes, idet der især er tale om kraftige stigninger i de yngste aldersgrupper. I de fleste perioder og de fleste aldersgrupper har mænd en højere dødelighed end kvinder. Kun i den yngste Figur 1. Dødeligheden af KOL i Danmark, Aldersstandardiserede rater pr. 1.. Rate pr Kilde: Dødsårsagsregisteret. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed
3 Kapitel 9 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Figur 9.2. Dødeligheden af KOL i Danmark for mænd og kvinder i fire aldersgrupper siden 195. Rater pr år år Rate 4 Rate år 1 85 år 6 75 Rate 4 Rate Kilde: Dødsårsagsregisteret. aldersgruppe i 199 erne har kvinder den højeste dødelighed. Dette er foreneligt med danske undersøgelser, der tyder på, at kvindelige rygere har større tab i lungefunktion og større risiko for hospitalsindlæggelse end mandlige rygere (1). Dødeligheden af KOL er høj i Danmark sammenlignet med andre lande (figur 9.3). I de internationale sammenligninger er det nødvendigt at inkludere astma i KOL-gruppen, men astma dødsfaldene udgør kun en lille del af det samlede antal dødsfald (5 % i Danmark i 21). I aldersgruppen år er danske kvinders KOL-dødelighed lidt højere end danske mænds, og sammenlignet med kvinder fra andre lande har danske kvinder en meget høj dødelighed (11). Muligvis er KOL-dødeligheden undervurderet i mange lande, og derfor skal disse sammenligninger tolkes med forsigtighed (12-14), og forskellen mellem Danmark og andre lande kan være overvurderet. Dødsfald blandt KOL-patienter skyldes ofte andre medicinske tilstande eller komplikationer, og derfor er betydningen af KOL som dødsårsag formentlig også undervurderet i Danmark (8). F.eks. blev KOL kodet som den tilgrundliggen- Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27
4 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kapitel Figur 9.3. Dødeligheden af KOL og astma for mænd og kvinder i Danmark og syv nabolande. Alder år, 2-24, aldersstandardiserede rater pr. 1.. Danmark Fra 1995 til og med 26 har antallet af ambulante kontakter (afsluttede ambulante forløb) varieret mellem 8. og 12. (figur 9.6). har haft flere ambulante kon- Storbritannien Norge Holland Tyskland Sverige Finland Frankrig Kilde: Juel, de dødsårsag for dødsfald i 21, mens der i yderligere 2.42 tilfælde var angivet KOL som en medvirkende dødsårsag, svarende til to tredjedele flere. I 21 var KOL således angivet som tilgrundliggende eller medvirkende årsag i dødsfald eller 1 % af alle dødsfald. Siden 197 har der blandt mænd været registreret næsten lige mange dødsfald med KOL som tilgrundliggende årsag som med KOL som medvirkende årsag. Blandt kvinderne blev der fra 197 til midten af 198 erne registreret næsten lige mange KOL-dødsfald som medvirkende årsag og som tilgrundliggende årsag. Fra midten af 198 erne har antallet med KOL som medvirkende årsag udgjort ca. tre fjerdedele af antallet med KOL som tilgrundliggende årsag. På grundlag af de foreliggende data kan vi ikke afgøre, hvor stor rolle KOL spiller for dødsfaldet i de tilfælde, hvor KOL er angivet som medvirkende dødsårsag. Det kan have været en mindre rolle, og det kan have været en afgørende faktor. Indlæggelser For mænd lå antallet af indlæggelser på omkring 5. årligt frem til 199, hvorefter antallet er steget til mere end 1. om året i 2 (figur 9.4). For kvinder har der næsten været en konstant stigning i antallet af indlæggelser frem til 2 fra omkring 3. til mere end 12. indlæggelser om året. I starten af perioden var der dobbelt så mange indlæggelser blandt mænd som blandt kvinder, mens der fra 1993 har været flere indlæggelser blandt kvinder, og forskellen er i de seneste år øget til et par tusinde. En del af stigningen i antal indlæggelser skyldes en øget ældreandel i befolkningen. Hos både mænd og kvinder er indtrådt et markant fald i antallet af indlæggelser siden 2. Dette fald er næppe reelt, men skal formentlig tilskrives indflydelse fra DRG takstsystemet. Der er bl.a. sket en kraftig stigning i antallet af indlæggelser med aktionsdiagnoserne bakteriel lungebetændelse uden specifikation og lungebetændelse uden specifikation. I 26 forekom 34 % af alle KOL-indlæggelser blandt patienter i aldersgruppen år, og 84 % af indlæggelserne var blandt patienter i aldersgruppen år. Aktionsdiagnose - bidiagnose Aktionsdiagnosen er den diagnose, der ved afslutningen af en indlæggelse bedst angiver den vigtigste tilstand, som indlæggelsen drejede sig om. En bidiagnose supplerer beskrivelsen af indlæggelsen. Generelt undervurderes KOL-problemets omfang måske ved kun at betragte indlæggelser med KOL som aktionsdiagnose. KOL benyttes ofte som bidiagnose, hvor aktionsdiagnosen er en anden lidelse (figur 9.5). Billedet af udviklingen i de seneste år er så helt anderledes, end hvad der fremgik af figur 9.4. Faldet i antallet af indlæggelser registreret med KOL som aktionsdiagnose kompenseres fuldt ud med et større antal indlæggelser med KOL som bidiagnose, således at der er sket en jævn stigning i antallet af indlæggelser med KOL som enten aktions- eller bidiagnose. Ambulante kontakter Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed
5 Kapitel 9 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Figur 9.4. KOL-indlæggelser for mænd og kvinder i Danmark, Antal indlæggelser Kilde: Landspatientregisteret. Figur 9.5. KOl-indlæggelser (aktions- og bidiagnoser) for mænd og kvinder i Danmark, Antal indlæggelser Alle indlæggelser Aktionsdiagnose Bidiagnose Kilde: Landspatientregisteret. takter end mænd, og forskellen er gradvist blevet større. I 26 tegnede KOL sig for knap 12. ambulante kontakter. Af de KOL-patienter, der i 26 havde fået ambulant behandling, var mere end 8 % mellem 55 og 84 år. Den antalsmæssigt største gruppe var aldersgruppen Skadestuebesøg Fra 1995 til og med 26 har antallet af skadestuebesøg varieret mellem knap 3. og godt 5. (figur 9.7). Siden 1995 har kvinder haft flere skadestuebesøg end mænd, og forskellen er gradvist blevet større. I 26 tegnede KOL sig for knap 3.5 skadestuebesøg. Af de KOL-patienter, der i 26 havde været på skadestuen med deres sygdom, var 85 % mellem 55 og 84 år. De fleste tilfælde indtraf i aldersgruppen år. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27
6 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kapitel Figur 9.6. Ambulante KOL-kontakter for mænd og kvinder i Danmark, Antal kontakter Kilde: Landspatientregisteret. Figur 9.7. Skadestuebesøg på grund af KOL for mænd og kvinder i Danmark, Forekomsten er lavest i 1987 og højest i 25 (tabel 9.1). Den lavere andel i 2 kan ikke umiddelbart forklares ved ændret spørgsmålsformulering, interviewmetode e.l. (15). Ud fra de angivne selvrapporterede forekomster kan estimeres det totale antal danskere med kronisk bronkitis, som i 25 blev beregnet til 26., godt 1. mænd og 15. kvinder. I alle årene er der flere kvinder end mænd, og forskellen er øget. Tabel 9.1. Estimeret antal danskere, der har eller har haft kronisk bronkitis. I alt % % % ,2 4,8 4, ,1 5,9 5,5 2 4,2 5, 4,6 25 5,1 6,9 6, Antal i Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Forekomst baseret på lungefunktionsmålinger (København) Antal skadestuebesøg I en nylig undersøgelse baseret på Østerbroundersøgelserne er forekomsten af KOL beregnet ud fra lungefunktionsundersøgelser (16). På baggrund af disse forekomster skønnes det totale antal danskere med KOL at være 43.. Dette tal er væsentlig højere end det hidtil skønnede, og det kan skyldes, at det er baseret på en befolkning fra Østerbro og Nørrebro Kilde: Landspatientregisteret. Belastning på individ- og samfundsniveau Selvrapporteret forekomst I Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987, 1994, 2 og 25 er undersøgt, hvor mange danskere, der selv rapporterer, at de har, eller at de har haft kronisk bronkitis. Den rapporterede forekomst vokser med stigende alder. Sygdommen er blandt de mest ressourcekrævende sygdomme, og i den rige del af verden er det en af de få store sygdomsgrupper, hvor dødeligheden er steget gennem årtier (14,17). KOL medfører forringet livskvalitet for den enkelte og store økonomiske omkostninger for samfundet. Den fortsatte stigning i hospitalsindlæggelser i Danmark er bekymrende, Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed
7 Kapitel 9 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og stigningen understreger behovet for både kliniske og forebyggelsesmæssige interventioner. De samfundsmæssige udgifter ved KOL er store. For året 21 er der beregnet et skøn over de direkte udgifter til hospitalsbehandling (4). De samlede udgifter beløb sig til 53 mio. kr. på grund af indlæggelser, 4 mio. kr. til ambulant behandling og tre mio. kr. for skadestuebesøg, dvs. i alt knap 6 mio. kr. i direkte hospitalsudgifter. Det store tab i livskvalitet og de tabte leveår, som sygdommen medfører for patienterne og deres familier kan vanskeligt gøres op i penge, men på baggrund af udgiftsskøn fra USA, England og Sverige vurderede danske lungelæger i 22, at KOL kostede det danske samfund tre mia. kr. årligt (18). hvor meget lungefunktion, der er tilbage (målt som FEV1). Beskrivelser og symptomer for de forskellige stadier af KOL kan f.eks. ses på og Definition af KOL Sværhedsgrad Mild KOL 8 % Tilbageværende lungefunktion Moderat KOL 5-79 % Svær KOL 3-49 % Meget svær KOL < 3 % Da sygdommen som nævnt er i stigning, tillige med at kostbare behandlingsformer stadig er under udvikling, og etablerede behandlinger endnu ikke indført i store dele af Danmark (f.eks. rehabilitering), vil KOL komme til at udgøre en stadigt større belastning af det danske sundhedsvæsen på alle niveauer; 1-2 % af de mest syge KOL-patienter sluger over 7 % af de samlede sundhedsudgifter til KOL, og her er det især hospitalsudgifterne, som vejer tungt (19,2). I årene blev der ifølge Ankestyrelsens statistikker årligt tilkendt 3 førtidspensioner på grund af KOL. Diagnostik og behandling af sygdommen i primær/sekundær sektor I starten giver sygdommen kun svage symptomer. Det begynder som regel med morgenhoste eller besværet vejrtrækning og åndenød ved anstrengelse. Symptomerne udvikler sig langsomt og mange patienter vænner sig til dem og henvender sig derfor først til læge, når sygdommen er så langt fremskreden, at behandlings- og forebyggelsesmulighederne er begrænsede. Det er velkendt, at KOL undervurderes, hvis man nøjes med at anvende selvrapporteret KOL. KOL diagnosticeres korrekt med spirometri, en simpel lungefunktionsundersøgelse hvor man puster i et rør. Undersøgelsen er nem at lære og kan udføres på ca. 1 minutter. Her måles den luftmængde som maksimalt kan udåndes på et sekund (den såkaldte FEV1). Der findes forskellige grader af KOL. Jo lavere lungefunktion, jo værre er sygdommen. KOL-patienter inddeles i fire kategorier mild, moderat, svær og meget svær alt efter KOL kan forebygges og behandles, men er der først sket egentlig skade på lungernes opbygning, kan KOL ikke helbredes. Målet for KOL behandling er at standse progressionen af sygdommen, mindske symptomerne, bedre livskvaliteten, forhindre akutte forværringer og mindske dødeligheden. Alle KOL-patienter vil opleve en langsom forværring af deres åndenød ved anstrengelse, alene af den grund at deres lunger bliver ældre. Medicin, motion og viden om sygdommen kan forbedre livskvaliteten for KOL-patienter. Behandling af KOL er rygestop, farmakologisk behandling, rehabilitering og i sjældne tilfælde operation. Tobaksophør er den vigtigste behandling og den eneste med dokumenteret virkning på lungefunktionstabet. Ved rygestop genvindes den tabte lungefunktion ikke, men det accelererende tab stoppes, der optræder mindre hoste og opspyt, og der er en reduceret risiko for nedre luftvejsinfektioner. Sygdommen forværres hurtigere, hvis man ikke ophører med at ryge. Den farmakologiske behandling er symptomlindrende, og ved de sværere grader af KOL virker behandlingen også forebyggende mod akutte forværringer i sygdommen (exacerbationer). I KOL rehabilitering indgår elementerne rygeafvænning, fysisk træning, medicinsk behandling, ernæringsvejledning, patientuddannelse og psykosocial støtte (21). Lungerehabilitering bedrer patienternes fysiske træningstilstand (kondition) og øger KOL patientens gangdistance, funktionsniveau, almene tilstand, livskvalitet og på længere sigt overlevelsen. Lungefunktionen målt ved FEV1 ændres ikke af rehabilitering. 137 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27
8 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kapitel Hvad forklarer udviklingen, forebyggelsesmuligheder? Samtidig med sygdommens hastige udbredelse er der kommet en mere aktiv holdning til indsatsen for rygestop. Nye metoder, herunder medicinsk behandling af nikotinafhængigheden i form af nikotinsubstitution, bupropion (Zyban) og vareniclin (Champix), har yderligere bedret mulighederne for at blive røgfri. Rehabilitering samt nye medicinske og kirurgiske behandlingsprincipper har betydet en bedre livskvalitet for KOL-patienterne. Årsagen til KOL er i langt de fleste tilfælde kendt: tobaksrygning. Af andre faktorer som har betydning, dog ikke tilnærmelsesvis så meget som rygning, kan nævnes arvelige forhold, astma i barnealderen, dårlig socioøkonomisk status og erhvervsmæssig eksposition. Sygdommen bliver forbundet med lav prestige som en selvpåført og selvforskyldt sygdom. I de sidste årtier har sygdommen udviklet sig til en folkesygdom, og i 22 blev KOL medtaget som en af otte folkesygdomme i Regeringens sundhedsprogram Sund Hele Livet (22). Begrundelsen herfor var bl.a. den stigende forekomst og de store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med sygdommen. Faldet i andelen af rygere i de senere år må forventes at få en positiv effekt og vil reducere KOL-sygeligheden og dødeligheden i fremtiden. Desværre er faldet især sket blandt smårygerne, og det er storrygerne, der især er i risiko for at få KOL. Sundhedsstyrelsen har for nylig udgivet en række anbefalinger om tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. Her peges på den afgørende betydning af at opspore sygdommen tidligst muligt for at forebygge yderligere sygdomsudvikling og især på betydningen af at motivere til rygestop (21). Ca. otte af ti patienter med KOL er blevet syge af mange års tobaksrygning, men nogle kan få sygdommen på grund af udsættelse for andre lungeskadelige stoffer f.eks. på deres arbejdsplads. Der er ingen evidens for, at fysisk inaktivitet er årsag til KOL, men der er international konsensus om, at fysisk aktivitet bør indgå i et rehabiliteringsprogram. Dette er i tråd med erkendelsen af, at den medikamentelle behandling af sygdommen er utilstrækkelig. Med tiltagende sværhedsgrad nedsættes funktionsniveauet. Efterhånden medfører den tiltagende åndenød angst for at bevæge sig, hvilket medvirker til, at patienterne får en meget stillesiddende livsform. Der har i de senere år været øget fokus på, hvad KOL patienter dør af (23). Der er fundet store variationer i hvor store andele af KOL patienter, der bliver registreret som døde af luftvejssygdomme, lungekræft eller hjertesygdomme. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed
9 Kapitel 9 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Litteraturliste 1. Mannino DM, Buist AS. Global burden of COPD: risk factors, prevalence, and future trends. Lancet 27;37(9589): Buist AS, McBurnie MA, Vollmer WM, Gillespie S, Burney P, Mannino DM et al. International variation in the prevalence of COPD (the BOLD Study): a populationbased prevalence study. Lancet 27;37(9589): Celli BR, MacNee W. Standards for the diagnosis and treatment of patients with COPD: a summary of the ATS/ERS position paper. Eur Respir J 24;23(6): Juel K, Døssing M. KOL i Danmark. Sygdommen der hver dag koster 1 danskere livet. København: Statens Institut for Folkesundhed, Rennard SI, Vestbo J. COPD: the dangerous underestimate of 15%. Lancet 26;367(9518): Løkke A, Lange P, Scharling H, Fabricius P, Vestbo J. Developing COPD: a 25 year follow up study of the general population. Thorax 26;61(11): Thom TJ. International comparisons in COPD mortality. Am Rev Respir Dis 1989;14(3 Pt 2):S27-S Lindström M, Jönsson E, Larsson K, Lundbäck B. Underdiagnosis of chronic obstructive pulmonary disease in Northern Sweden. Int J Tuberc Lung Dis 22;6(1): Jensen HH, Godtfredsen NS, Lange P, Vestbo J. Potential misclassification of causes of death from COPD. Eur Respir J 26;28(4): Barnes PJ. Chronic obstructive pulmonary disease. N Engl J Med 2;343(4): Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Løkke A, Fabricius PG, Vestbo J, Marott JL, Lange P. Forekomst af kronisk lungesygdom i København. Ugeskrift for Læger 27;169(46): Wise RA. Changing smoking patterns and mortality from chronic obstructive pulmonary disease. Prev Med 1997;26(4): Fakta om KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom ( rygerlunger ). Faktablad udarbejdet af danske lungelæger Mannino DM, Brown C, Giovino GA. Obstructive lung disease deaths in the United States from 1979 through An analysis using multiple-cause mortality data. Am J Respir Crit Care Med 1997;156(3 Pt 1): Hurd S. The impact of COPD on lung health worldwide: epidemiology and incidence. Chest 2;117(2 Suppl):1S-4S. 1. Prescott E, Bjerg AM, Andersen PK, Lange P, Vestbo J. Gender difference in smoking effects on lung function and risk of hospitalization for COPD: results from a Danish longitudinal population study. Eur Respir J 1997;1(4): Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 1 år: Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder. København: Statens Institut for Folkesundhed, Jansson SA, Andersson F, Borg S, Ericsson A, Jönsson E, Lundbäck B. Costs of COPD in Sweden according to disease severity. Chest 22;122(6): Sullivan SD, Ramsey SD, Lee TA. The economic burden of COPD. Chest 2;117(2 Suppl):5S-9S. 21. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for KOL - Kronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. København: Sundhedsstyrelsen, Regeringen. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Rudolf M. COPD and death: what exactly is the relationship? Thorax 27;62(5): Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27
10 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kapitel 9 14 Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed
KOL i Danmark. Knud Juel og Martin Døssing. Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet. Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet
KOL i Danmark Sygdommen der hver dag koster 1 danskere livet Sygdommen der hver dag koster 1 danskere livet Knud Juel og Martin Døssing KOL i Danmark Sygdommen der hver dag koster 1 danskere livet Knud
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereKronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereDisposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:
Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereKOL FAKTA OG FOREBYGGELSE
KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereHvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma
Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereKOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse
KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereKOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Læs mereSusanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereUdvikling af KOL fra vugge til krukke
Korsika 2016 KOL Udvikling af KOL fra vugge til krukke Symptomer Lungefunktion Sygdoms grad Mikroskop: lunge og bronkievæv Billeddiagnostik Celler og enzymer Arv Årsags faktor Sygdomsstart Tid (alder)
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereTidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014
Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs merePas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge
Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereHver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling
Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mere20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt 20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! De sidste fire år har været ned ad bakke. Jeg var aktiv hver dag, kunne gå ud, cykle,
Læs mereForebyggelse af arbejdsbetinget KOL.
Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning
Læs mereKOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende. Lungeforeningen : : : 1
KOL-bogen Vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Lungeforeningen : www.lunge.dk : www.facebook.com/lungeforeningen : 1 Indhold Hvad er KOL...3 Symptomer ved KOL...6 Hvordan stilles diagnosen
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereSTORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE
STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af
Læs mere8. Rygerelaterede sygdomme
8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.
Læs mereTil ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger
Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereKOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering
KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering 2007 ANBEFALINGER FOR KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing,
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereKRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs merehelbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1
p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereForebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet
Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for
Læs mereÅnde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede
Læs mereSådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk
Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruges KOL-filmen Danmarks Lungeforening har i samarbejde med en række centrale fagpersoner, udviklet en lille inspirationsfilm om KOL (Kronisk Obstruktiv
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs meredin hverdag pustliv.dk
» Hoste? Åndenød?» Pustlivi din hverdag pustliv.dk 1 2 3 4 Et lungetjek foregår hos lægen og tager kun 10 minutter. Hos lægen puster du i et apparat, der måler din lungefunktion. Det gør ikke ondt, og
Læs mere