perchlor renserier og perchlor renserier og Vejledningen om renserier og perchlor er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet

Transkript

1 renserier og renserier og perchlor Vejledningen om renserier og perchlor er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet perchlor Layout: Tegnestuen Thorsvej 7 Tryk: Trykkestedet, Århus ISBN nr Varenummer udgave 1. oplag 1998 Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljøfondet BSR 8 BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

2 renserier og forord perchlor Tetrachlorethen også kaldet perchlor er det rensemiddel, der anvendes i rensemaskinerne hos størsteparten af landets renserier. Afhængig af rensemaskinernes indretning og vedligeholdelse samt omgang med stoffet, kan der under driften ske et større eller mindre udslip af perchlor til lokaler og omgivelser. Personale i renserier risikerer derfor at indånde dampe fra perchlor og dermed at blive udsat for perchlors sundhedsskadelige egenskaber*. Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR nr. 8), har i samarbejde med Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS), Dansk Renseriforening, Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) udarbejdet denne vejledning, der giver nogle råd i forbindelse med omgang med perchlor, betjening af maskiner, service og vedligehold, ventilation m.m. Muligheden for at udskifte (substituere) perchlor med et andet stof med færre skadelige virkninger har løbende været overvejet, men der findes ikke idag stoffer, der både er mindre skadelige og samtidig er egnet til formålet med renseprocessen. Vejledningen henvender sig til sikkerhedsorganisationer, arbejdsgivere, arbejdsledere, ansatte, leverandører, projekterende samt rådgivende, der beskæftiger sig med indretning af renserier. Vejledningen kan endvidere anvendes ved vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, der regelmæssigt skal finde sted i forbindelse med arbejdspladsvurderingen (APV). Vejledningen har været til høring i Direktoratet for Arbejdstilsynet og er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. *Perchlor er omfattet af bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer med senere ændringer og kan udgøre en risiko for arbejdsmiljøet. 1

3 adfærd Ved arbejde i renserier risikerer personale at blive udsat for perchlors sundhedsskadelige effekter. Især er der risiko ved påfyldning af maskiner. Til dette arbejde skal der bruges indpumpningssystemer. Manuel omhældning skal undgås. Når perchlor-emballagen åbnes for indpumpning skal der - medmindre effektiv ventillation kan sikres - anvendes åndedrætsværn fordi der kan være risiko for indåndning af dampe. Ved indkøb af perchlor skal man vælge den emballage (dunke/tromler), der størrelsesåmæssigt passer til maskinernes beholdere. Tøm så vidt muligt dunkene ved første påfyldåning. Skru altid straks låg på dunkene efter brugen og opbevar dem ryddeligt, eventuelt i et separat lokale. Perchlor skal opbevares forvarligt, hvilket betyder, at det ikke må opbevares sammen med eller i nærheden af levnesmidler eller andre kemikalier (f.eks. rengøringsmidler), der er syreholdige. Perchlor opbevares utilgængeligt for børn. Ved rensning af nålefang og fnugfang kan der være risiko for at man bliver udsat for perchlordampe. Derfor skal der altid anvendes åndedrætsværn. For at begrænse udslippet af perchlor fra nålefang mest muligt, skal man sikre sig, at der ikke står væske i dette, når det åbnes. Efter udkogning af destillation skal udskrabningen af destillationsresten vente til dette er afkølet. Man kan eksempelvis lade det stå natten over til afkøling. Ved udskrabning af destillationsresten skal der anvendes åndedrætsværn. Af hensyn til tørreprocessen og for at undgå overfyldning skal tøjet vejes inden det lægges i maskinen. Følg leverandørbrugsanvisningens vejledning med hensyn til fyldningsgrad. Fra tøj med fyld af dun, tøj med isyede skulderpuder eller såkaldt tungt tøj og lignende sker der en langsommere afdampning af perchlor. Det er derfor nødvendigt med en længere tørretid for disse emner. Ved tømning af renserimaskiner med færdigbehandlet tøj skal maskinens tørretider overholdes. Vær inden åbning af lugen opmærksom på at ventilationsanlæg mv. fungerer efter hensigten (se afsnittet om mekanisk ventilation). Efter åbning af lugen udtages og lægges tøjet på bukke/i tøjkurve eller hænges op. Efter tømning af renserimaskinen lukkes lugen straks for at undgå udsættelse for eventuelle perchlordampe fra nålefanget i maskinen. Såfremt det efter åbning af lugen konstateres, at tøjet ikke er færdigtørret skal man starte en ny tørreproces inden tøjet udtages. Arbejdspladser ved renserimaskiner skal mærkes med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning, herunder med skilte om rygeforbud. 2 3

4 personlige værnemidler Ved påfyldning af perchlor, rensning af nålefang og udskrabning af destillationsrest skal der anvendes Halvmaske med filtrerende åndedrætsværn type A2P2 filter, der beskytter mod dampe fra perchlor. Vær opmærksom på, at filtrerende åndedrætsværn højest må benyttes 3 timer dagligt. Masker opbevares i lufttæt emballage. Kemikaliehandsker, der er velegnet til arbejde med perchlor. Leverandøren skal oplyse om hvorlænge handskerne kan anvendes ( gennembrudstid ). Hvis der er risiko for stænk fra perchlor benyttes beskyttelsesbriller. Alle personlige værnemidler skal være CE-mærket. Parterne er enige om, at der i hver virksomhed skal være mindst en person, der har gennemgået uddannelse/kursus, som f.eks. udbydes af Dansk Renseriforening. Derudover tilrådes det, at de personer, der betjener rensemaskinerne gennemgår samme kursus. Emnerne under et sådant uddannelses-/kursusforløb er arbejdsmiljørelevante egenskaber ved opløsningsmidler opløsningsmidlers påvirkning af miljøet renserimaskiner forholdsregler mod udtrængende væske vedligeholdelse og rengøring. instruktion og uddannelse service, uddannelse og nyanskaffelser Inden maskinerne tages i brug, skal arbejdsgiveren sætte sig ind i de tekniske forskrifter og brugsanvisninger, der kan få betydning for den optimale drift af maskinen. Medarbejderne skal instrueres i forholdsregler ved brug af perchlor, maskinernes korrekte betjening og brug af personlige værnemidler. Dette kan eksempelvis ske ved regelmæssige personalemøder. Herudover skal medarbejderne vejledes i arbejdet enten af virksomhedens bedriftssundhedstjeneste eller af en person, der har gennemgået en særlig uddannelse, som er godkendt af Arbejdstilsynet. Service og vedligeholdelse gennemføres med faste serviceintervaller på mindst 1 år af en person med den fornødne tekniske indsigt og efter leverandørens anvisninger. Der henvises i øvrigt til afsnittene om nålefang, fnugfang og destillation på side 2 og 3. Ved nyanskaffelse af renserimaskiner bør disse indeholde et aktivt kulfilter indkoblet i rensemaskinens kredsløb under tørreprocessen (reduktionsfasen). 4 5

5 mekanisk ventilation Dimensionering og opbygning af ventilationsanlæg kræver professionel assistance. I renserier benyttes mekanisk ventilation for at reducere sundhedsskadelige påvirkninger fra perchlor, fugt, varme og lugt. Hvor der er etableret effektiv ventillation, der fjerner fugt, varme og lugt vil denne også ofte fjerne sundhedsskadelige perchlordampe. Ved etablering af mekanisk ventilation, der i renserier kan bestå i en kombination af rumventilation, ventilationssystem i rensemaskiner og ventilation ved detachérborde, skal man være opmærksom på følgende generelle forhold ved luftskifte i lokaler: Kravet til luftskiftet i et lokale afhænger af flere forhold som alder og typer af maskiner, lokaleforhold, lokaleindretning og forureningsgrad. Ventilationsanlægget skal være forsynet med en kontrolanordning, der udløser en alarm i form af et lys eller lydsignal, hvis ventilationssystemet ikke fungerer med følgende risiko for påvirkning af sundhedsskadelige luftarter. Nyere maskiner kan være indrettet, således at de kun er i drift, såfremt ventillationsanlægget fungerer. For at reducere perchlordampe, ved lugerne på rensemaskinen, skal maskinens ventilation aktiveres i det øjeblik lugen åbnes. Ventilationen skal sørge for at rest-perchloren suges væk fra operatøren og ind gennem tøj og tromle. For at undgå sundhedsskadelige dampe fra rensning af tøj på detachérborde foregår ventilationen derfra ved hjælp af punktudsugning, der startes, når der arbejdes ved bordene. 6 Ved planlægning af ventillation skal det sikres, at der ikke opstår trækgener ved normal drift. Oplevelsen af træk afhænger af indblæsningsluftens temperatur samt indblæsningsåbningens placering og udformning. Ved opstilling af ventilationsanlæg i renserier skal det endvidere sikres, at rensemaskinernes undertryk ikke modvirkes af rumventillationen. Tilførslen af frisk luft skal sikre en effektiv erstatning af den mængde luft, som fjernes ved den samlede ventilation i lokalet, bl.a. for at undgå undertryk. Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret så støj undgås. perchlor ansvar og pligter Efter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren hovedansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden. Samtidig har arbejdsgiveren pligt til at etablere og udvikle sikkerhedsorganisationen, men alle, både lederne og medarbejderne i virksomheden, skal deltage i samarbejdet om arbejdsmiljøindsatsen. Ved uheld, der kan medføre risiko for at medarbejderne udsættes for sundhedsfare på grund af udsættelse for perchlor, skal dette meddeles til den stedlige arbejdstilsynskreds. 7

6 sikkerheds organisation Sikkerhedsorganisationen har især til opgave at understøtte virksomhedens arbejdsmiljøindsats ved at kontrollere arbejdsmiljøforholdene og rådgive om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. Der skal være en sikkerhedsorganisation i alle virksomheder med mindst 10 ansatte (fra 1. juli 1998 også virksomheder med 5 til 9 ansatte). Hvis virksomheden har færre end 20 ansatte, skal sikkerhedsorganisationen bestå af en eller flere sikkerhedsgrupper, hver sammensat af en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant. Hvis virksomheden har mindst 20 ansatte skal sikkerhedsorganisationen også omfatte et sikkerhedsudvalg med repræsentanter for sikkerhedsgrupperne og virksomhedens øverste ledelse. En af sikkerhedsorganisationens opgaver er at vurdere og registrere arbejdsmiljøforholdene på arbejdsstedet. Arbejdet med arbejdspladsvurderinger sikrer en systematisk og løbende kontrol med arbejdsmiljøet og skal i renserier med 5 eller flere medarbejdere foregå skriftligt (alle virksomheder inden udgangen af år 2000). Vurderingen foretages ved at holde arbejdsstedet op imod gældende regler og normer, som blandt andet denne vejledning er et udtryk for. leverandørbrugsanvisning for perchlor 1 Stof identifikation Produkt navn Andre navne Formel Form Farve Lugt CAS-nr. : EØF-nr. : Index-nr. : : Perchlorethylen : Tetrachlorethylen, Perchlor, Tetrachlorethen, Per : CC12:CC12 : Væske : Farveløs : Sødlig 2 Sammensætning Produktet er en teknisk ren vare med ovenstående CAS-nr. 8 9

7 Fareindentifikation Produktet er et organisk opløsningsmiddel, som virker hudaffedtende og kan optages gennem huden. Dampene kan virke irriterende i øjne og på åndedrætsorganerne. Indånding af dampe virker narkotisk og kan give anledning til skader på centralnervesystemet samt til lever- og nyreskader. Tetrachlorethylen er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Kategori: Carc.3. Førstehjælpsforanstaltninger Hud: Fjern forurenet tøj og afvask huden grundigt med vand og sæbe. Smør med en fed creme. Øjne: Skyl straks med rigeligt vand i flere minutter med øjet godt åbent. Søg læge. Indånding: Søg straks frisk luft og hold åndedrætsvejene fri. Ved fare for bevidstløshed holdes den skadede varm. Transport til læge. Indtagelse: Drik rigeligt med vand - gerne tilsat aktivkul. Søg læge. Brandbekæmpelse Produktet er ikke brandfarligt. Brandslukningsmidler retter sig efter omgivelserne. Emballager med produktet fjernes så vidt muligt fra brandszonen eller de holdes afkølede - ved oversprøjtning med vand for at undgå sprængning. Stå i vindsiden. Under brandpåvirkning kan udvikles ætsende og giftige dampe. Brug friskluft forsynet åndedrætsværn under slukningen. Forholdsregler overfor udslip ved uheld Undgå indånding af dampe under håndtering af spild. Brug personligt beskyttelsesudstyr (se pkt. 8). Undgå at spildet kommer i undergrunden, i kloaker eller vandløb. Spildet inddæmmes og opsamles med absorberende materiale på en egnet beholder. Udslip ved uheld, hvor der er risiko for at personer udsættes for sundhedsfare, skal meddeles det stedlige arbejdstilsyn Håndtering og opbevaring Undgå indånding af dampe. Sørg for god ventilation suppleret med lokal afsugning. Der skal være let adgang til vand og til mulighed for øjenskylning. Produktet må ikke oplagres i nærheden af varme flader eller åben ild. Tobaksrygning forbudt. Produktet opbevares på tæt tillukket emballage på et vel ventileret sted. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler Tøjrensning med perchlor må kun foregå fra lukkede anlæg. Hvis afsugningen ikke er tilstrækkelig anvendes åndedrætsværn med filter eller friskluftforsynet åndedrætsværn. Brug beskyttelseshandsker og briller af modstandsdygtigt kunststof. Der må ikke spises, drikkes eller ryges under arbejdet. GV (1996): 10 ppm, 70 mg/m 3. Fysiske og kemiske egenskaber Udseende, lugt : Farveløs væske med sødlig lugt Massefylde v/20 C : 1,623 g/cm 3 Smelte-/frysepunkt : -19 C Kogepunkt : 121 C Damptryk v/20 C : 1,9 kpa Opløselighed i vand : Ringe - 0,015g/100ml Blandbart med de fleste organiske opløsningsmidler Stabilitet og reaktivitet Produktet er stabilt under normale omstændigheder. Der er normalt tilsat stabilisator, da produktet besidder en vis reaktivitet, hvorved kan udvikles chlorbrinte. Herved bliver væsken sur. Med alkalimetaller, jordalkalimetaller og letmetaller kan produktet reagere heftigt. Visse kunststoffer kan kvælde eller opløses af produktet. Ved stærk varmepåvirkning kan foruden chlorbrinte udvikles den giftige luftart phosgen. renserier og perchlor 10 11

8 11 12 Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber) Akut toksicitet: LD 50 (oral, rotte) : 2629 mg/kg LC 50 (ihl, rotte) : ppm/8h Produktet er et organisk opløsningsmiddel, som virker hudaffedtende og kan optages gennem huden. Produktet virker irriterende i øjne og stærkt irriterende på huden. Produktet er moderat toksisk ved indånding og ved indtagelse. Indånding af dampe virker narkotisk og kan give anledning til skader på centralnervesystemet samt til lever- og nyreskader. Tetrachlorethylen er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Kategori: Carc.3. Miljøoplysninger Produktet er svært biologisk nedbrydeligt. Det har ringe opløselighed i vand, men vil virke skadeligt på grundvandet. Akut fisketoksicitet (foreller): LC 50 : 4,95 mg/l/96h Toksicitet for dafnier (Daphnia magna): EC 50 : 147 mg/l (ingen tidsangivelse) Toksicitet for Pseudomonas putida: EC 50 : 51 mg/l (ingen tidsangivelse) Oplysning om regulering Symboler R-sætninger S-sætninger Anvendelsesbegrænsninger : Xn, Sundhedsskadelig, sundhedsskadelig : Mulighed for varig skade på helbred. : Undgå indånding af dampe. Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelseshandsker. : Ingen under 18 år må være beskæftiget med Perchlorethylen jvf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse. Der må ikke ryges, spises eller drikkes eller opbevares tobak, mad, drikke varer i lokaler, hvor der er risiko for forurening med perchlor. Lokaler, hvor der arbejdes med perchlor, skal være afmærket med advarsels- og sikkerhedsskiltning, herunder skilte om rygeforbud. Andre oplysninger Produktet anvendes i renserier til tøjrensning. 13 Bortskaffelse Rester, opsamlet spild m.m. afleveres på den kommunale modtagestation for kemikalieaffald. 14 Transportoplysninger IMDG : Klasse 6.1 ADR/RID : Klasse 6.1 pkt.15 (c) UN-nr. : 1897 EmS-nr. : MFAG-nr. : 340 Intern transport af perchlor skal foregå i lukkede beholdere, tromler eller dunke eller i rørsystemer

9 ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; henvisninger Lovregulering på arbejdsmiljøområdet bygger på arbejdsmiljølovens bestemmelser. Bekendtgørelser udstedes i henhold til arbejdsmiljølovens rammebestemmelser og udfylder arbejdsmiljøloven. At-anvisninger, At-meddelelser og At-cirkulære skrivelser er udtryk for Arbejdstilsynets fortolkninger af arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser. Branchevejledninger skal opfattes som branchens beskrivelse af god praksis på området. Arbejdstilsynet benytter blandt andet branchevejledninger ved kontrol- og tilsynsvirksomhed i virksomhederne (Se afsnittet Andre branchevejledninger ). Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer med senere ændringer At-meddelelse nr om ventilation på faste arbejdssteder. andre branchevejledninger 14 Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) har pr. maj 1998 udgivet følgende vejledninger: Alarmering på hoteller og ved brand og lignende Alene-arbejde inden for telekommunikationsområdet Arbejde i antennemaster Arbejde i bunkere Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed ved musikarbejde Arbejdsmiljø i institutionskøkkener ;; ;; ;; ;; Arbejdsmiljø på teatre Arbejdspladsvurderinger Beskyttelse mod smitsom leverbetændelse Ensidigt gentaget arbejde i vaskeribranchen Ensidigt gentaget arbejde i køkkener Ensidigt gentaget arbejde inden for rengøring Ensidigt gentaget arbejde inden for telesektoren Forebyggelse af høreskader i forsvaret Hotelrengøring - en vejledning for rengøringsassistenter og stuepiger Hotelrengøring / Hotelcleaning Indbæring af øl og vand Installation og brug af mikrobølgeovne Kemisk desinfektion Kosmetikprodukter for frisører Overtrækstøj ved snerydning Organisters arbejdsmiljø Rengøringsmidler Rengøringsbranchens APV og den gode arbejdsmiljø standard: - vejledning om kontorer, skoler, daginstitutioner og døgninstitutioner - vejledning om hoteller - vejledning om storkøkkener og levnedsmiddelindustri - vejledning om hospitaler og sygehuse - vejledning om tog, fly og bus Rengøringsfirmaers interne sikkerhedsorganisation Rengøring i særligt forurenede lokaler Rengøring og ergonomi Sikkerhedsregler ved rengøring, hvor radioaktive stoffer anvendes Skumudlægning og højtryksspuling Stegeos og ventilation i restaurationskøkkener Sundt og sikkert arbejde i svømmehaller Vinduespolerernes arbejdsmiljø Vold og trusler om vold i restaurationsbranchen BSR 8 har desuden udarbejdet vejledningen Dørmænd og vold - en vejledning om dørmænds sikkerhed i et samarbejde med Arbejdstilsynet med flere. Vejledningerne fås ved henvendelse i Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) eller Arbejdsmiljøfondet. 15

10 branchesikkerhedsråd adresser Arbejdsministeriet har i 1977 godkendt 12 branchesikkerhedsråd, der tilsammen dækker alle arbejdsmarkedets brancher, Hver branchesikkerhedsråd er sammensat sådan, at antallet af repræsentanter for de ansatte er lige så stort som antallet af arbejdsgiver- og arbejdslederrepræsentanter tilsammen. Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) har følgende brancher tilknyttet: Ejendomsservice, Frisører, Hoteller, Politi, Rengøringsvirksomhed, Restaurationsvirksomhed, Stor-køkkener, Telekommunikation, Vaskerier, Renserier, Vægtere, Vagttjeneste, Biblioteker, Botaniske- og zoologiske haver, Forlystelsesvirksomhed (herunder erhvervsmæssig musikudøvelse), Forsvaret, Fyrvæsen, Fængselsvæsen, Kirker, Kloak- og vandvæsen, Museer, Renovationsvæsen, Skorstensfejere, Teater, Film, Radio og TV. Branchesikkerhedsrådene har til opgave at: kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer, bistå branchens virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, give oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder for branchen til organisationer og virksomheder. Til at løse ovennævnte opgaver har branchesikkerhedsrådene konsulenter, som desuden udarbejder informationsmateriale og deltager i oplysnings- og undervisningsvirksomhed om arbejdsmiljø. Nogle af rådets hovedaktiviteter ligger i årene fremover i realiseringen af handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005, herunder indsatsen mod ensidigt gentaget arbejde, og det udviklende arbejde. Hvis man vil vide mere om branchesikkerhedsrådene, kan man købe pjecen Branchesikkerhedsrådene i Arbejdsmiljøfondet. Direktoratet for Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø telf.: Arbejdsmiljøfondet Vermundsgade København Ø telf.: Branchesikkerhedsrådet for Service- og Tjenesteydelser (BSR 8): Arbejdstagersekretariatet Trommesalen 3, København V telf.: Arbejdsgiversekretariatet Rosenørns Allé Frederiksberg C telf.: Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade København S telf.: Varenr , kr. 30,