DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret

Transkript

1 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Annette Storr-Paulsen, annettestorr@dadlnet.dk Marts 11 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume og baggrund Resultater Baggrund Formål: Metode og materiale Skoletrivsel Selvvurderet helbred Måltidsvaner Motionsvaner Alkohol Rygning Vandpibe Hash Solarium Fritidsjob Diagnoser BMI Diagnoser Nedsat hørelse Referencer:

3 1. Resume og baggrund Den fælleskommunale sundhedsprofil er en sammenfatning af resultaterne fra kommunallægernes udskolingsundersøgelse i 7 danske kommuner. I Sundhedsprofilen fra udskolingsundersøgelsen i skoleåret 9- indgår data fra 9% af de indskrevne elever. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt de 15-årige i de deltagende kommuner samt at sammenligne forholdene kommunerne imellem. Dermed har man mulighed for at målrette en indsats mod de eventuelle problemer, som sundhedsprofilen viser, enten lokalt eller i et samarbejde mellem kommunerne. Profilen kan benyttes som et værktøj i det tværfaglige samarbejde, der er nødvendigt ved forebyggende og sundhedspædagogiske indsatser og af enkelte faggrupper med interesse for området. 1.1 Resultater Eleverne i 9. årgang trives godt i skolen Mere end 8% vurderer deres helbred godt 77% får morgenmad på alle skoledage Næsten hver tiende pige spiser aldrig morgenmad 74% motionerer mindst to gange om ugen 31% af pigerne motionerer en gang om ugen eller mindre Andelen der aldrig har været fulde er faldet fra 3% til 26% siden 7 Hver tredje 15-årig er fuld mindst en gang om måneden. 9% er dagligrygere og 11% lejlighedsrygere De unge i socialgruppe 1 er hyppigst fulde Socialgruppe 4 har færrest rygere og drikker mindst alkohol Knap halvdelen har prøvet at ryge vandpibe 11% har prøvet at ryge hash 9% bruger solarium mindst en gang om måneden % arbejder i fritidsjob mere end 5 timer om ugen 14% er overvægtige og 3% svært overvægtige 3

4 1.2 Baggrund Den helbredsorienterede udskolingsundersøgelse giver mulighed for at monitorere de unges sundhed og helbredstilstand Siden 7 har kommunallæger anvendt et spørgeskema som helbredsværktøj ved alle de lægelige undersøgelser i 9.klasse. Dette benyttes til at vurdere de sundhedsmæssige forhold i de enkelte kommuner, samt at sammenligne forholdene kommunerne imellem Disse spørgsmål tager udgangspunkt i de tilbagevendende landsdækkende undersøgelser - HBSC spørgeskemaundersøgelserne - der er udformet i samarbejde med WHO og gennemføres ca. hvert 3. til 4. år i Danmark - og i en meget stor del af de resterende vesteuropæiske lande. 1.3 Formål: at monitorere unges helbred på klasse, skole, kommune, region og senere på nationalt plan i en database Skolesundhed.dk at målrette forebyggende indsatser på henholdsvis klasse, skole og kommune niveau. Delformål: at monitorere enkelte emner med spørgsmål: fx vandpibe, solariebrug, at sammenligne sundhedsdata kommunerne imellem 1.4 Metode og materiale Dette er en måde at følge sundhedsadfærden hos elever på 9.klasse trin, samt en metode der giver en høj svarfrekvens. Den viden, man derved opnår, kan benyttes til specifik rettet sundhedsindsatser ud fra de problemstillinger, der eventuelt skulle vise sig. Som opfølgning af tidligere rapport har man i år valgt at sætte øget fokus på vandpiberygning. Der er i år tilføjet et spørgsmål vedrørende brug af solarier, som Kræftens bekæmpelse har ønsket belyst. De enkelte kommuner har efter lokale ønsker tilføjet egne spørgsmål. Resultaterne af disse kan ses i de lokale rapporter Deltagende kommuner: I Region Hovedstaden deltog 11 kommuner i skoleåret 7/8 og 12 kommuner i 8/9,heraf 3 udenfor Region Hovedstaden (1) Disse resultater er beskrevet i den Fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 7/8 og 8/9) af kommunallæge Søren Krue, Herlev kommune Der vil i de følgende resultater foretages sammenligning med resultaterne i denne rapport. I skoleåret 9/ deltager følgende 7 kommuner: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Helsingør, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune. Ishøj Kommune deltog i opgørelsen vedrørende BMI Metode: I forbindelse med udskolingsundersøgelserne i 9. klasserne og en enkelt 8.klasse er der givet et ensartet forebyggende tilbud til alle eleverne. Eleverne besvarede et spørgeskema med indikatorer omkring KRAM i forbindelse med lægeundersøgelsen (Bilag 1). Oplysningerne fra spørgeskemaet er suppleret med aktuelle data for højde og vægt samt objektivt identificerede diagnoser vedrørende astma, eksem, høfeber og nedsat hørelse. Data fra 4

5 spørgeskemaerne er registreret i databasen Skolesundhed.dk, hvorfra data til denne rapport er hentet. Inklusion: I dette skole 9/ var der 3371 deltagende elever ud af 3744 indmeldte elever, hvilket svarer til en besvarelses procent på 9 %. Helsingør Kommune: 653 ud af 738 indmeldte elever Herlev kommune: 221ud af 245 indmeldte elever Gladsaxe kommune: 691 ud af 739 indmeldte elever Lyngby-Tårbæk kommune: 539 ud af 616 indmeldte elever. Rudersdal kommune:523 ud af 599 indmeldte elever Albertslund kommune: 258 ud af 267 indmeldte elever Fåborg - Midtfyn kommune: 486 ud af 54 indmeldte elever Andelen af ikke besvarede dækker over skolefravær, skoleskift ol. Kommunerne fordelt i socialgrupper: For at illustrere den sociale ulighed i sundhed har man inddelt kommunerne i socialgrupper. Der er anvendt den samme socialgruppeinddeling, som Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har anvendt i forbindelse med sundhedsprofiler i region Hovedstaden. Denne inddeling af kommuner i socialgrupper er baseret på kommunernes gennemsnitlige husstandsindkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet samt uddannelsesniveau. En kommune ligger ikke i hovedstadsregionen, og indgår derfor ikke i socialgruppesystemet 5

6 Procent 2. Skoletrivsel Spørgsmålet lyder: Hvad synes du om at gå i skole? Synes vældig godt om det 17 % Synes ganske godt om det 49 % Det er nogenlunde 28 % Synes ikke særlig godt om det 4,7 % Synes slet ikke om det 1,2 % Hvad synes du om at gå i skole? 9. årgang ,1 Hvad synes du om at gå i skole 17 vældig godt ganske godt nogenlunde ikke særlig godt synes slet ikke om det.2. Fordeling af elevernes holdning til at gå i skole 4,7 1,2 Fig Resultater 66 % trives ganske godt eller vældig godt 94 % har i skoleåret 9/ svaret at de synes godt eller nogenlunde godt om at gå i skole. Dette er uforandret i forhold tidligere undersøgelser fra 7/8 og 8/9. De fleste unge trives godt i den danske folkeskole. Konklusion 6 % synes ikke særligt godt om at gå i skole 28% synes at det er nogenlunde at gå i skole 66 % trives godt eller vældig godt i skolen Anbefaling: Fortsat øget opmærksomhed på elever der ikke trives i skolen 6

7 procent 3. Selvvurderet helbred Spørgsmålet lyder: Synes du selv dit helbred er? Virkelig godt 22,6 % Godt 58,9 % Nogenlunde 16,7 % Dårligt 1,6 % Meget dårligt,2 % Selvvurderet helbred 9. årgang ,9 5 4 selvvurderet helbred 3 22,6 16,7 Virkeligt godt Godt Nogenlunde dårligt meget dårligt 1,6,2 Fig. 3. Fordeling af elevernes selvvurderede helbred. Resultater 81,5 % vurderer deres helbred godt eller virkelig godt 18,5 % vurderer deres helbred nogenlunde eller dårligt Blandt daglig rygere vurderer 56 % deres helbred godt eller virkelig godt og 44% nogenlunde eller dårligt Generelt vurderer de unge, at deres helbred er godt. Over 8 % vurderer at de har et godt eller et virkelig godt helbred, hvilket svarer til den kendte 8 % problematik. Fra vores dagligdag som kommunallæger ved vi, at mange unge angiver kun at have et nogenlunde ellr dårligt helbred, hvis de har en usund livsstil såsom rygning og manglende motion. En kronisk lidelse, som astma eller diabetes giver oftest ikke anledning til at vurdere eget helbred nogenlunde eller dårligt. 7

8 Konklusion 8 % vurderer deres helbred som godt eller virkeligt godt Anbefaling: Opmærksomhed på de % som angiver et nogenlunde eller dårligt helbred 4. Måltidsvaner Spørgsmålet lyder: Hvor tit spiser du følgende måltider i en skoleuge ( mandag fredag ): Morgenmad Piger Drenge I alt Hver dag 72,6 % 81,3 % 77,2 % 3-4 dage om 11,7 % 9,2 %,3 % ugen 1-2 dage om 6,7 % 4,5 % 5,6 % ugen Aldrig 9, % 5, % 6,9 % Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge? 9. årgang 9- % 9% 8% 7% 6,9 5 4,5 5,6 9,2,3 9 6,7 11,7 6% 5% 4% 77,2 81,3 72,6 Aldrig 1-2 dage om ugen 3-4 dage om ugen Hver dag 3% % % % samlet drenge piger Fig. 4. Fordeling af elever der får morgenmad dagligt, 3-4 gange pr. uge, 1-2 gange pr. uge eller aldrig. Resultater 77 % spiser morgenmad dagligt 64 % spiser både morgenmad og frokost hver dag,7 % spiser hverken morgenmad eller frokost Flere drenge end piger spiser morgenmad. 8

9 Dette ene kostspørgsmål er valgt, fordi manglende morgenmad ofte er et symptom på dårlig trivsel, uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og generelt dårlige spisevaner. Måltiderne er en vigtig indikator for at den unge er i god balance. De fleste af de unge spiser morgenmad hver dag. Der er ikke de store ændringer i forhold til årene 7/8 og 8/9, dog ses en lille stigning blandt drengene af daglig morgenmads spisere fra ca. 75 % til 81 %, hvorimod pigerne holder sig nogenlunde stationært på omkring 7 %. Der ses en tendens til at der er færre, der aldrig spiser morgenmad (et fald fra % til 9 % hos pigerne og fra 7 % til 5 % hos drengene.) Måske kan disse ændringer i positiv retning være et resultat af megen fokus på kostens betydning. Antallet af unge der både spiser morgenmad og frokost er 64,1 % og kun,7 % spiser hverken morgenmad eller frokost. Konklusion Flere spiser morgenmad dagligt 3 % af pigerne spiser ikke dagligt morgenmad Anbefaling: Fortsat fokus på kostens betydning. Fokus på de der ikke spiser morgenmad, da dette kan dække over andre problemstillinger. 5. Motionsvaner Spørgsmålet lyder: Hvor ofte dyrker du motion i fritiden, som gør dig forpustet og svedig: I alt Drenge Piger Dagligt/næsten dagligt 26,8 % 33,4 % 19,7 % 2-4 gange om ugen 47,3 % 47,4 % 47,3 % 1 gang om ugen 17,2 % 13 % 21,8 % Ca. 1 gang om måneden 4,9 % 3,2 % 4,6 % Aldrig 3,8 % 3 % 4,6 % 9

10 Procent Hvor ofte dyrker du motion, så du bliver forpustet eller svedig 9. årgang Samlet drenge piger Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen ca. 1 gang om måneden Aldrig Fig.5. Andelen af elever der motionerer dagligt, 2-4 gange pr. uge, 1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig Resultater: 27 % motionerer dagligt 47 % motionerer 2 4 gange om ugen 26 % motionerer 1 gang om ugen eller mindre Motion i forhold til rygning: Ikke ryger Ryger Motion mere end 1 gang pr.uge 76 % 64 % Motion 1 gang om ugen eller mindre 23 % 35 % 74 % af de unge har et rimeligt aktivitetsniveau. Dog er der udtalte kønsforskelle, således at langt flere drenge er dagligt fysisk aktive og der er en større andel af piger der er fysisk inaktive, dvs. motionerer en gang om ugen eller mindre ( 31 % af pigerne og 19 % af drengene).dette svarer nogenlunde til tidligere undersøgelser(1) Ofte oplyses at fritidsarbejde og mange lektier er årsagen til at de unge ikke har tid til at motionere. Der er flere motionsaktive blandt ikke rygere og dermed flere inaktive blandt rygere

11 Procent Konklusion. 74 % af de unge motionerer tilfredsstillende. 31 % af pigerne og 19 % af drengene motionerer for lidt i forhold til anbefalingerne, da de kun motionerer 1 gang om ugen eller mindre. Anbefaling: Sikre cykelveje ved skoler Mulighed for fysiske aktiviteter i lokalmiljøerne. Daglig motion til alle skoleelever. 6. Alkohol Spørgsmålet lyder: Har du nogensinde været fuld? Aldrig 26 % 1 gang 7,7 % 2 3 gange 14,1 % 4 gange 18,7 % Mindst hver måned 23,6 % Hver uge 9,7 % Har du været fuld. 9. årgang , ,6 18, ,1 Har du været fuld 7,7 9,7 5 Aldrig 1 gang 2-3 gange 4- gange mindst hver måned Hver uge Fig. 6.1 Fordeling af de unge efter angivelse af hvor ofte de er fulde Ca. en fjerdedel af de unge angiver at de aldrig har været fulde. Dette er færre i forhold til 7/8 hvor ca. 3 % aldrig havde været fulde. I 8/9 var tallet ca. 28 %. I 7/8 var andelen af unge der var fulde mindst engang om måneden knap 3 % mod nu 33 %. 11

12 procent Procent Livsstil for de der er fulde mindst hver måned og de, der aldrig har været fulde 9. årgang Selvvurderet helbred godt eller rigtig godt ,5 Glad eller rigtig glad for at gå i skole Morgenmad hver dag aldrig morgenmad dagligryger aldrig røget Prøvet vandpibe Prøvet hash aldrig fuld fuld mindst hver måned Fig. 6.2 Sundhedsadfærd sammenholdt med at være fuld mindst en gang om måneden, og sundhedsadfærd sammenholdt med aldrig at have været fuld De der angiver at være fulde mindst en gang hver måned har tydelig mere uhensigtsmæssig livsstil med dårligere selvvurderet helbred, flere dagligrygere og færre, der spiser morgenmad hver dag. Livsstil i forhold til socialgruppe 9. årgang Socialgruppe 1 Socialgruppe 2 Socialgruppe 3 Socialgruppe 4 Fyn I alt Rygere Ikke-ryger Aldrig fuld Fuld mindst hver måned Fig.6.3 Fordeling af daglig rygere og ikke rygere i forhold til socialgruppe, samt fordeling af aldrig at have været fuld og at være fuld mindst hver måned i forhold til socialgruppe. 12

13 Ved fordeling af rygning og alkohol brug på socialgruppe ses, at socialgruppe 1 er den største andel af unge, der ofte er fulde, færre der aldrig har været fulde og flest rygere. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at de der drikker alkohol også er rygere. Dog er det socialgruppe 3, der har flest dagligrygere, hvorimod socialgruppe 1 og 4 har de færreste dagligrygere. Socialgruppe 4 har flest ikke rygere, færrest dagligrygere, flest der aldrig har været fulde og den mindste andel unge der drikker mindst hver måned. Dette kan muligvis hænge sammen med, at der er mange fra andre etniske grupper i socialgruppe 4. Overvejelser: Denne udvikling er bemærkelsesværdig, da der fra samfundets side er megen fokus på unge og alkohol både med hensyn til at udsætte alkoholdebut, og mindske det regelmæssige alkoholforbrug. Mange unge angiver at få alkohol af deres forældre eller venner, men en del køber også selv. I følge Sundhedsstyrelsens undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner ses, at jo yngre de er, jo større sandsynligheden for, at det er forældrene der har sørget for alkoholen til de unge. Af de 15 årige, der drikker alkohol, køber 28 % det i supermarked eller kiosk. Forældrene er dog stadig alkoholleverandører til 25 % af de unge. De unge oplyser, at forældrene p denne måde prøver at regulere de unges forbrug, ved at give den unge den mængde alkohol med til fester, som de efter aftalen med forældrene må drikke. De unge oplyser, at det er en god måde og en del af de unge overholder aftalen, mens det for andre blot er et tilskud til et større forbrug. Ved spørgsmål om hvor ofte den unge er fuld, er dette et usikkert mål for hvor meget de unge egentlig drikker af alkohol, da det er en meget subjektiv vurdering at være fuld. Det virker dog, som om, at der er kommet en bevidsthed blandt de unge om, at det ikke er trendy at være helt ukontrolleret, hvorfor nogle angiver ikke at have været fulde på trods af et alkohol indtag på 8- genstande ved fester. Det er derfor spørgsmålet om et forbud mod at købe stærk alkohol for unge under 18 år får den fornødne effekt, hvis dette ikke følges op af målrettede lokale indsatser Konklusion: 26 % har aldrig været fulde. Der ses et tendens til at færre aldrig er fulde. I 7/8 havde 3 % aldrig været fulde 33 % er fulde mindst en gang om måneden mod 3 % i 7/8. Socialgruppe 1 er de unge, der har den mest bekymrende adfærd i forhold til alkohol og rygning. Socialgruppe 4 har den mindst bekymrende adfærd i forhold til alkohol og rygning Anbefaling: Lokale indsatser, som følger op på lovgivningen og SSTs anbefalinger. Fokus på forældre ansvar i samarbejde med skolerne. Opstramning af reglerne på salg af alkohol til unge. 13

14 Procent 7. Rygning Spørgsmålet lyder: Ryger du? Ja, dagligt 8,7 % Ja, mindst en gang om ugen 3,8 % Ja, sjældnere end en gang om ugen 7,2 % Nej, jeg er holdt op 11,2 % Nej, jeg har aldrig røget 69,1 % Ryger du? 9. årgang , Ryger du? 3 8,7 3,8 7,2 11,2 Har aldrig røget ryger daglig mindst en gang om ugen er holdt op er holdt op Fig. 7.1 Fordeling af de unges rygevaner Resultater 9 % er daglig rygere 69 % har aldrig røget 11 % er lejlighedsrygere Af de der ryger er 54 % piger og 45 % drenge 14

15 Unges rygevaner i forhold til hjemmets rygevaner 26% 38% rygerhjem eks-rygerhjem ikke rygerhjem uoplyst 17% 19% Fig. 7.2 Fordeling af de unges rygevaner i forhold til hjemmenes rygevaner Af de elever der ryger, kommer 38 % fra ryger hjem, 19 % fra eks-ryger hjem, 17% fra ikke ryger hjem, 26% uoplyst. Andelen af daglig rygere er stort set den samme i de sidste 3 årgange med ca. 9 % daglig rygere og 11 % fest rygere og ca.7 % der aldrig har røget. I SST Livstilsundersøgelse fra ses, at andelen af drenges rygevaner at være nogenlunde stationært de sidste 5-6 år, hvorimod der blandt piger, ses en markant højere andel der ryger. Dog er der en tendens til et fald i andelen der har prøvet, at ryge en hel cigaret(2). 15

16 Procent Sammenligning af livsstil for dagligrygere og for de, der aldrig har røget 9. årgang 9- Selvvurderet helbred godt eller rigtig godt Spiser altid morgenmad Spiser aldrig morgenmad har prøvet solarium Motion mindst to gange om ugen Har prøvet vandpibe Har aldrig været fuld Fuld hver uge Har røget hash Har aldrig røget Ryger daglig Fig.7.3 Hos daglig rygere ses færre med godt selvvurderet helbred, færre der altid spiser morgenmad, flere der aldrig spiser morgenmad, Flere har prøvet solarium, færre motionerer mindst 2 gange om ugen, flere har prøvet vandpibe, flere er fulde hver uge og flere har prøvet hash. Det er bekymrende, at der fortsat er så mange af de unge, der ryger, trods det øgede fokus, der er på rygning blandt børn og unge. Unge under 18 år må ikke købe cigaretter, der er forbud mod rygning på skoler og andre offentlige institutioner. Der er dog ikke forbud mod rygning i skoletiden. I denne undersøgelse ses tydelige sammenhæng mellem daglig rygning og anden risikoadfærd. Dette også er påvist i andre undersøgelser (2). Man kan i denne database gå ind på de enkelte kommuners profiler og se, at der er udtalte forskelle mellem de enkelte skoler og på andre skoler mellem de enkelte klasser i rygeadfærd blandt de unge. Ofte angiver de unge, at hygge sig sammen i rygegrupperne, de har en identitet som værende rygere og oplever sig selv som ret sociale. I nogle klasser er rygning den normale adfærd, andre klasser er helt røgfri og det er uacceptabelt at ryge. 16

17 Procent Dagligrygere og ikke rygere fordelt i socialgruppe Socialgruppe 1 Socialgruppe 2 Socialgruppe 3 Socialgruppe 4 Fyn I alt Rygere Ikke-ryger Fig. 7.4 Daglig rygning og ikke rygere fordelt efter socialgruppering Konklusion Uændret andel daglige rygere på 9 % Flere piger end drenge er rygere. De fleste rygere kommer fra ryger hjem. Tydelig sammenhæng mellem rygning og anden risikoadfærd Anbefaling: Kortlægning af indsatser på de enkelte skoler. Fokus på ryger-elever og - forældre. 8. Vandpibe Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge vandpibe? Nej, aldrig 55,5 % Ja, dagligt,3 % Ja, mindst hver uge 1,3 % Ja, mindst hver måned 7,3 % Højst 5 gange i alt 17, % Ja, 1 gang 18,4 % 17

18 Alder Procent Har du prøvet at ryge vandpibe? 9. årgang , kommuner 17 18,4 7,3,3 Nej Ja dagligt mindst hver uge Mindst hver måned Fig.8.1. Fordeling af elever og vandpiberygning 1,3 Højst 5 gange i alt ja, 1 gang Resultater: 44,5 % af de unge har prøvet at ryge vandpibe. 9 % ryger vandpibe mindst en gang om måneden De fleste elever var 14 år da de første gang prøvede vandpibe. Hvor gammel var du første gang du røg vandpibe? 9. årgang Debutalder Antal Fig. 8.2 Aldersdebut ved vandpiberygning Andelen af unge der har prøvet at ryge vandpibe er nogenlunde uforandret de seneste 3 årgange. 18

19 Procent Det er typisk noget de fleste unge bare skal prøve. Som ved andre rusmidler er det i nogle områder noget de unge samles omkring og er en del af det sociale miljø, hvorimod i andre områder er det overhovedet ikke anvendt. Disse resultater stemmer godt overens med SST (2) Konklusion: Knap halvdelen af de unge har prøvet at ryge vandpibe Vandpiberygning er integreret i nogle kredse Anbefaling: Oplysning om vandpiberygnings skadelige virkning på lige fod med cigaretrygning 9. Hash Spørgsmålet lyder: Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Ja: 11,3 % Nej: 88,7% Har du prøvet at ryge hash? 9. årgang Ja Nej Drenge Piger Fig.9.1 Andelen af elever der har prøvet at ryge hash fordelt på drenge og piger Resultater: Andelen af unge der har prøvet at ryge hash er en anelse lavere i 9/ med 11,3 % mod 14,5 % for drengene og 12 % for pigerne i de to foregående årgange. 19

20 Af de der har prøvet hash er 69 % rygere. 3 elever har prøvet heroin og af disse er 77 % rygere Som tidligere omtalt ved rusmidler ses der forskel i brug af rusmidler mellem de enkelte lokalområder, hvor det i nogle områder er almindeligt at have prøvet hash og andre ikke. Tallene siger ikke noget om hvor ofte de unge ryger hash, men ved den kliniske undersøgelse oplyses de fleste, at de kun har prøvet hash få gange og ikke har planer om at prøve igen.. Enkelte er dog ude i misbrug og må henvises til misbrugsbehandling. I disse tilfælde overvejes ofte komorbiditet. Konklusion: Den største del af de unge har ikke prøvet hash. Tendens til at færre prøver at ryge hash Stor andel af unge der har prøvet hash og heroin er rygere Anbefaling: Fortsat fokus på oplysning om hashens skadelige virkninger, og især de psykiske følger.. Solarium Spørgsmålet lyder: Hvor tit har du været i solarium det sidste år?. En eller flere gange om ugen? 2,1 % En eller flere gange om måneden? 5,7 % Sjældnere end en gang om måneden? 11,8 % Ikke indenfor de seneste år, men har tidligere gjort? 8,5 % Aldrig? 71,9 %

21 Procent Hvor tit har du været i solarium inden for det sidste år? 9. årgang , ,9 6 59,3 5 4 samlet drenge piger 3 17,8 Aldrig 2,1,9 3,2 En eller flere gange om ugen 5,7 2,5 9,2 en eller flere gange om måneden 11,8,5 8,5 6,3 6,4 Sjældnere end en gang om måneden Ikke inden for det sidste år, men har tidligere gjort Fig..1 Fordeling af elevers brug af solarium Resultater 72 % har aldrig været i solarium 9 % er i solarium en eller flere gange om måneden De fleste var i solarium første gang som 13- eller 14- årige. 21

22 Alder Hvor gammel var du da du første gang var i solarium? 9. årgang drenge piger Fig..2 Aldersdebut ved brug af solarium Antal De unge angiver at de i forbindelse med konfirmationen gerne ville være brune, hvilket i mange tilfælde er årsag til at bruge solarium enkelte gange. Dette ofte med forældrenes opbakning Danmark har verdens højeste forekomst af hudkræft. I følge Kræftens bekæmpelse øges risikoen for malignt melanom med en faktor 3 ved blot 1 solariebesøg eller mere om måneden. Konklusion Ca. 9 % er regelmæssigt i solarium Anbefaling: Forbud mod solariebrug Begrænsede muligheder for solariebrug. Oplysning om risiko for hudkræft 22

23 Procent 11. Fritidsjob Spørgsmålet lyder: Har du et job udenfor skoletid? Nej 53,7 % -4,9 timer/uge 26,8 % 5-11,9 timer /uge 16,1 % Over 12 timer/uge 3,4 % Har du et job uden for skoletid? 9. årgang , ,8 fritidsjob 16,1 3,4 Nej <5 timer om ugen 5-12 timer om ugen >12 timer om ugen Fog.11.1 Fordeling af elevers fritidsjob Resultater: 54 % har ikke et job efter skoletid, hvilket er flere end tidligere. De fleste af de arbejdende, har mellem og 5 timers arbejde pr uge. Dette er en positiv udvikling, da fritidsarbejde optager en unødig stor del af den unges fritid. Mange unge angiver, at de er stressede over både at skulle overkomme arbejde, skole og fritidsidræt. Danmark er det eneste land i Norden, hvor skolebørn må arbejde på skoledage. Konklusion Faldende andel af unge i fritidsjob Mange angiver stress ved meget fritidsarbejde Anbefaling: Oplysning om helbredsrisici ved fritidsjob. Opmærksomhed ved belastningssymptomer, f.eks rygsmerter og stress 23

24 Procent 12. Diagnoser I forbindelse med udskolingsundersøgelsen blev højde og vægt registreret, og om den unge havde eczem, høfeber eller astma, samt om der var hørenedsættelse 12.1 BMI Eleverne blev målt og vejet i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. Værdierne er blevet omregnet til BMI. Ved Cut off i forhold til overvægt og svær over vægt er i denne rapport benyttet Coles anbefalinger. Dette gør det vanskeligt at sammenligne disse resultater med de tidligere undersøgelser, da der i disse er anvendt Cut off værdier jf. Dansk Pædiatrisk Selskab. Dette er desværre et tilbagevendende problem ved sammenligning undersøgelser imellem, da BMI cut off værdierne i forhold til overvægt og svær overvægt ikke er blevet standardiseret. I denne undersøgelse er 83 % af de unge normalvægtige,14 % overvægtige og 2,9% har svær overvægt Ved inddeling i socialgrupper, ses den sociale gradient tydeligt, hvor de laveste socialgrupper har den største andel af overvægt, men især svær overvægt, med en forskel på 5:1 mellem socialgruppe 4 og socialgruppe 1. Overvægt og svær overvægt inddelt efter kommunal social kategori ,5 14 Socialgruppe 1 Socialgruppe 2 Socialgruppe 4 Fyn I alt 7 5 4,2 5,2 2,9 1,3 Overvægt Svær overvægt Fig.12.1 Fordeling af unge med overvægt og svær overvægt i forhold til socialgruppe 24

25 Procent BMI overvægtige og svært overvægtige 9. årgang Overvægtige Svært overvægtige Albertslund Faaborg- Midtfyn Helsingør Herlev Ishøj Lyngby Taarbæk Rudersdal Fig.12.2 Fordeling af overvægtige og svært overvægtige på kommune niveau Diagnoser Eleverne er blevet spurgt om de har eller nogensinde har haft symptomer på astma, høfeber og eczem. Spørgsmålet lyder: Har du eller har du nogensinde haft astma, eczem eller høfeber (nyseture): : 16 % svarer at de har eller har haft astma 3 % at de har eller har haft høfeber 25 % af drengene og 35 % af pigerne svarer ja til eczem Ud fra den kliniske vurdering er de unge efterfølgende blevet diagnosticeret om de skulle lide af en af ovennævnte diagnoser Resultater: Ved helbredsundersøgelsen vurderes dog at: 6 % af eleverne har astma. % har høfeber 5 % har eksem 25

26 Konklusion Ved selvvurderet sygdom som astma, høfeber og eczem er der en vis over diagnosticering pga. usikkerhed om hvad der reel sygdom eller bare f.eks. lidt småknopper, forkølelse og hoste. I spørgeskemaundersøgelsen er der dog også spurgt om tidligere symptomer, hvorfor dette giver en endnu større diskrepans mellem, selvvurderet symptom og diagnoser Nedsat hørelse Kommunallægerne har registreret om der ved den senest høreprøve i 8. eller 9.klasse er konstateret nedsat hørelse opgjort i let nedsat hørelse:25-3 db, og mere udtalt hørenedsættelse: over 3dB. Resultat Let nedsat hørelse: 25-3 db: 8 % Hørenedsættelse mere end 3 db: 4 % 13. Referencer: 1. Søren Krue: Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 7/8 og 8/9) 2. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner (SST, ) 3. Skolebørnsundersøgelsen 6. HBSC. Institut for folkesundhedsvidenskab. Københavns universitet 4. Stata (College Station, TX) do-file to generate variables for obesity (ob, corresponding to an adult BMI > 3) and overweight (ow, corresponding to an adult BMI > 25), based on sex ( = female, 1 = male), age in years, weight in kg (wt), and height in meter (ht) in children over two years and adults * Nicolas Stettler, MD, The Children's Hospital of Philadelphia, University of Pennsylvania School of Medicine (nstettle@cceb.med.upenn.edu) * Based on the data from Cole TJ, et al. BMJ ; 3: