Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Transkript

1 Miljø- og Energiudvalget, Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 28. april 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Fraværende: Formand: Christian Bro (A) Næstformand: Kenny Bruun Olsen (V) Cecilie R. Schultz (Ø) Kurt Halling (O) Steen Wrist Ørts (A) Steen Wrist Ørts Side 1

2 Miljø- og Energiudvalget, Indholdsfortegnelse 20 Godkendelse af dagsorden Orientering: Projekt Grøn Generation Forslag til høring af vandområdeplan for vandområdedistrkt Jylland og Fyn budgetopfølgning på Miljø- og Energiudvalget Prioriterede indsatsområder i arbejdet med den grønne omstilling i Fredericia Kommune Grønt regnskab 2013, det geografiske område Orientering: Antal af besøg på genbrugspladserne Orientering: Indberetning af miljøtilsyn Lukket - Orientering...20 Side 2

3 Miljø- og Energiudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Godkendt. Fraværende: Steen Wrist Ørts Side 3

4 Miljø- og Energiudvalget, Orientering: Projekt Grøn Generation Sagsnr.:14/2273 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Børne- og Uddannelsesudvalget og Miljø- og Energiudvalget vedtog den 11. marts 2014, at Fredericia Kommune deltager i projekt Grøn Generation. Denne vedtagelse var en forudsætning for kommunens deltagelse, hvor kommunen forpligter sig til politisk at vedtage en strategi for bæredygtighed gennem uddannelse UBU inden Der deltager ni andre kommuner i projektet, Sønderborg, Horsens, Kolding, Randers, Hvidovre, Høje Tåstrup, Lejre, Næstved og Vallensbæk kommuner. Grøn Generation er et treårigt projekt, som har til formål at styrke børn og unges kompetencer i forhold til at bidrage til det bæredygtige samfund. Dette ligger helt i tråd med den kommunale naturfagsstrategi, som Børn og Unge er i gang med at implementere i dagtilbud og skoler. Missionen for Grøn Generation er, at børn bliver bevidste om bæredygtige valgmuligheder og handler derefter. I Fredericia har vi valgt at rette fokus på at inddrage lokale virksomheder og andre relevante aktører, der kan støtte op om børn og unges forståelse for, hvordan vi udvikler på et mere bæredygtigt samfund. Målet er bl.a. at give børn og unge en indsigt og forståelse for den lokale energiforsyning, give dem viden om vand og spildevand, arbejde med affald som ressource, at sortere affald samt hvordan der bliver arbejdet med at beskytte naturen. Undervisningsforløb med lokale eksempler skal give eleverne forståelse for, hvorledes egen handling påvirker det omgivende miljø og give dem handlekompetence til bæredygtig adfærd. De lokale samarbejdspartnere er foreløbig Fredericia Spildevand og Energi A/S, Fredericia Fjernvarme, Teknik & Miljø (Affald og Genbrug samt naturvejleder), Madsby Legepark og Fredericia Museum. Da projektet omfatter børn fra indskolingen til 18 år, har vi samlet en gruppe undervisere fra Fredericia Gymnasiet, EUC Lillebælt og Grundskolen, der sammen med de lokale aktører aftaler undervisningens rammer og indhold. Det er planen, at projekt Grøn Generation i Fredericia Kommune i løbet af de kommende par år skal afspejle sig i det læringsmiljøet, som børn og unge fra dagtilbud til ungdomsuddannelse indgår i. Projektet er godt i gang, og der inviteres til et midtvejsseminar den 6. maj 2015 med deltagelse af politikere fra de ti deltagende kommuner. Da projektet går på tværs af Børn og Unge og Teknik & Miljø, er politikere fra hvert område inviteret med. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Side 4

5 Miljø- og Energiudvalget, Der er årligt afsat kr. i Børn og Unge til at løfte initiativer. Vurdering: Projekt Grøn Generation er godt i gang. Indstillinger: Børn og Unge samt Teknik & Miljø indstiller, - at orienteringen tages til efterretning Bilag: Åben - Invitation til GG midtvejsseminar Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Orientering taget til efterretning. Fraværende: Bente Gertz Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende: Steen Wrist Ørts Side 5

6 Miljø- og Energiudvalget, Forslag til høring af vandområdeplan for vandområdedistrkt Jylland og Fyn Sagsnr.:14/11162 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Forslag til vandområdeplaner for planperioden er i høring i perioden 22. december 2014 til 23. juni Samtidig er udkast til bekendtgørelse om miljømål, udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer samt miljørapport for vandområdeplaner for anden planperiode i høring. Forslag til vandområdeplan med kortmateriale (Naturstyrelsens MiljøGIS), bekendtgørelserne og miljørapporten kan findes på dette link /forslag-til-vandomraadeplaner/ Naturstyrelsen har udarbejdet fire vandområdeplaner for perioden Planerne er vejledende og skal opfattes som informationsdokumenter. Vandområdeplanerne indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurdering af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resume af de indsatser, der skal gennemføres for at opfylde de fastlagte mål. De bindende elementer findes i bekendtgørelserne om miljømål og indsatprogrammer. Vandområdeplan er dermed anderledes end vandplanen gældende for perioden , der var/er bindende for kommunens administration. Der skal for planperioden heller ikke udarbejdes en kommunal vandhandleplan. Fredericia Kommune er omfattet af Vandområdedistrikt 1, Jylland og Fyn. Høringssvar Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til høringssvar til statens offentlige høring af forslag til vandområdeplan samt bekendtgørelserne. Udkastet til høringssvar omfatter dels kommentering af faktuelle forhold, der ikke er korrekte, dels af forhold, der er betydende for det kommunale vandløbsarbejde. Udkastet er vedlagt som bilag 1. Økonomiske konsekvenser: Udkastet til høringssvar indeholder ikke elementer, der vil have økonomisk betydning for Fredericia Kommune. Vurdering: Teknik & Miljø har gennemgået vandområdeplan med kortbilag og vurderet de forhold, som er beskrevet. Høringssvaret afspejler, at der er Side 6

7 Miljø- og Energiudvalget, faktuelle fejl i planen, at de foreliggende virkemidler vurderes at være utilstrækkelige, at økonomien giver kommunerne udfordringer, og at samspillet med Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen undertiden vurderes at give anledning til vanskeligheder. Af særlige forhold, som er fundet betydende kan nævnes følgende (i parentes er angivet henvisning til sidetal i udkastet til høringssvar): Retningslinjerne for den kommunale administration er fjernet (side 2) Begrænset dialog mellem Naturstyrelsen og kommunerne (side 3) Ønske om at Naturstyrelsen og kommunen kan mødes for at tilpasse administrationen af sektorlovgivningen til samme niveau (foranlediget af klapning ved Treldenæs)(side 4) Opfordring til at forbedre kommunens muligheder for at opnå en effektiv bekæmpelse af kæmpe/ japansk pileurt (side 5) Statens overvågning ønskes udvidet (side 5-6) Evt. igangsætning af oprensning ved Skanseodden afhængigt af screeningsresultatet (side 8) De registrerede påvirkninger omfatter ikke f.eks. Skanseoddens olieforurening (side 11-12) Naturstyrelsen har nedjusteret miljømålet for to vandløbsstrækninger, der både i 2000 og 2006 (seneste undersøgelser) har haft en bedre miljøtilstand (side 17-18) Ønske om at få miljømålsat yderligere strækninger (side 18) Der er anvendt undtagelsesbestemmelser på et (for) stort antal recipienter (side 20) Ønske om merindsats i forhold til det foreslående indsatsprogram både i vandløb, Rands Fjord og marine vandområder (side 21) Badevandsstationerne forventes revideret i 2015, men kan ikke nå at blive meldt ind indenfor høringsfristen (side 23) Det forventes, at en række gode projekter ikke kan gennemføres som følge af krav til omkostningseffektivitet og frivillighed (side 3 og 24) Opgaven om etablering af vådområder er ikke afklaret. Der peges på, at kommunerne bør have opgaven fremadrettet (side 24) Der anmodes om en ekstra-indsats i to vandoplande (til Gudsø Mølleå og Gudsø Bæk) (side 25) Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles over for Økonomiudvalget og Byrådet, - at det foreliggende udkast til høringssvar (bilag 1) tiltrædes og sendes til Naturstyrelsen som Fredericia Kommunes samlede bemærkninger i den offentlige høring af forslag til Vandområdeplan samt de to bekendtgørelser Side 7

8 Miljø- og Energiudvalget, Bilag: Åben - Forslag til høringssvar til forslag til Vandområdeplan pdf Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Fraværende: Steen Wrist Ørts Side 8

9 Miljø- og Energiudvalget, budgetopfølgning på Miljø- og Energiudvalget Sagsnr.:15/3485 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for: Ny lovgivning Byrådsbeslutninger Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne Fejl og mangler For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet. Udvalgets økonomi fra vedtaget budget til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med marts måned. Mio. kr. Drift Korrigeret budget 1. budgetopfølgning Forventning spar/lån Forventet regnskab Serviceudgifter Grønne aktiviteter 0, ,567 Miljøbeskyttelse 1,128-0,175-0,953 Vandløb 2, ,181 Strandområder 1, ,086 Naturpleje 0, ,567 Kommunale skove 0, ,739 Serviceudgifter i alt 6,268-0,175-6,093 Drift i alt Anlæg Miljø og energi, øvrige skatteanlæg 5,004-0,200 5,204 Anlæg i alt 5,004-0,200 5,204 Side 9

10 Miljø- og Energiudvalget, Brugerfinansieret Affaldsbehandling -1,354 0, ,650 Miljø og energi, brugerfinansieret anlæg 22, ,096 Brugerfinansieret i alt 20,742 0,704-21,446 Total 32,014 0,529 0,200 32,743 + = udgift / lån af næste år (underskud), - = indtægt / opsparing (overskud) I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet: Korrigeret budget Kolonnen Korrigeret Budget dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2014<>15 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til budgetopfølgning Kolonnen 1. budgetopfølgning indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. De ordinære budgetopfølgningssager omfatter: Under serviceudgifter søges der om tillægsbevillinger i disse sager: Udmøntning af besparelse på konsulentydelser betyder en tillægsbevilling på -0,175 mio. kr. På det brugerfinansierede område søges om omplacering i disse sager: Der foretages en rentekorrektion på 0,704 mio. kr. med modpost på kommunens rentekonto. Der ansøges endvidere om anlægsbevilling/tillægsbevilling til anlægsbevilling iht. bilaget Oversigt over ansøgning om anlægsbevilling/tillægsbevil-ling til anlægsbevilling på sagen. Forventning Spar/lån Kolonnen Forventning Spar/lån dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen. For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget Specifikation 1.-Budgetopfølgning 2015 på sagen samt afsnittet Vurdering. Side 10

11 Miljø- og Energiudvalget, Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Det vurderes, at forureningsoprensning på Carl Rosesvej bliver 0,200 mio. kr. dyrere end først antaget. Indstillinger: Teknik & Miljø og Strategisk Planlægning indstiller, 1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer 2. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet Bilag: Åben - Ansøgning om anlægsbevilling/tillægsbevilling til anlægsbevilling Åben - Sagsspecifikation Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Fraværende: Steen Wrist Ørts Side 11

12 Miljø- og Energiudvalget, Prioriterede indsatsområder i arbejdet med den grønne omstilling i Fredericia Kommune Sagsnr.:14/8113 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Miljø- og Energiudvalget har igangsat udarbejdelse af en strategisk energiplan for Fredericia Kommune. Den strategiske energiplan skal fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. Planen skal give et overblik over: hvilke handlinger, der skal til for at muliggøre uafhængighed af fossile brændsler, og hvilke handlinger, der skal prioriteres højt hos os I samarbejde med Fredericia Erhvervsforening blev udvalgte virksomheder og energiselskaber inviteret til en workshop i november 2014 med det formål at få eksterne aktørers forslag til indsatsområder i Fredericia Kommune. Den 2. marts 2015 er der afholdt en temadag for Miljø- og Energiudvalget. Målet med temadagen var en politisk drøftelse og prioritering af forskellige indsatser, der skal fremme uafhængighed af fossile brændsler. Oplægget til udvalgets temamøde om potentielle indsatsområder var bl.a. baseret på de forslag, der var output på workshoppen for de eksterne aktører. For hvert af de enkelte indsatsområder blev målet for indsatsen, potentialet for vækst og erhvervsudvikling og mulige initiativer drøftet. Følgende indsatsområder blev udvalgt som de højest prioriterede i arbejdet med den grønne omstilling i Fredericia Kommune: A. Energieffektivisering i almennyttige boliger og boliger udenfor fjernvarmeforsyningen Mål 2035 Det samlede nettoenergiforbrug nedbringes Varmeforbruget nedbringes med 20 % B. Vedvarende energi til industrien. Mål Billig vedvarende energi til industrien Total omstilling til vedvarende energi i 2050 (en eventuel skærpelse af målet forudsætter dialog med industrien og de øvrige trekantskommuner) Side 12

13 Miljø- og Energiudvalget, C. Vandkraft Mål Fredericia som demonstratorium for udnyttelse af vandkraften i Lillebælt D. Biogas fra spildevand og organisk affald Mål Fordobling af nuværende gasproduktionen på Fredericia Spildevand Udnyttelse af organisk affald til biogasproduktion E. Grøn transport (godstransport og persontransport) Mål Knække kurven for det forventede stigende forbrug af benzin og diesel Flere elbiler og el eller gas til større køretøjer Som følge af Byrådets vision om CO2-neutralitet for Fredericia Kommune som virksomhed i 2030 kan følgende indsatsområde evt. tilføjes: F. Fredericia Kommune som virksomhed CO2-neutral i 2030 Et gennemgående træk ved flere af de valgte indsatsområder er, at de kan være drivkraft i forhold til erhvervsudvikling og vækst i Fredericia Kommune. Dette kan evt. synliggøres i titlen på planen: Strategisk energiplan for Fredericia Kommune vejen til en grøn erhvervskommune. Den strategiske energiplan følges op af en handleplan. I den forbindelse vil bl.a. borgergruppen Grønt Forum og Ungebyrådet blive involveret. Den strategiske energiplan forventes endeligt vedtaget af Byrådet i januar Når planen er vedtaget kan den eventuelt formidles via en serie af mindre artikler i de lokale ugeaviser. Man kan vælge at bringe en ugentlig artikel for hvert indsatsområde. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Side 13

14 Miljø- og Energiudvalget, Vurdering: Strategisk Planlægning vurderer, at de prioriterede indsatsområder kan være grundlaget for en strategisk energiplan for Fredericia Kommune med et stort fokus på grøn erhvervsudvikling. Indstillinger: Strategisk Planlægning indstiller, 1. at arbejdet med den strategiske energiplan fortsættes, og at der i planen arbejdes videre med de skitserede indsatsområder. 2. at titel og formidling af planen drøftes Bilag: Åben - Processen.pdf Åben - Intro og opsamling politisk workshop (JLO) (2).pdf Åben - Mødereferat - Mødereferat, Aktørworkshop SEP Fredericia pdf Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Indstillingens punkt 1 blev tiltrådt. Udvalget besluttede, at den strategiske energiplan skal kaldes Vejen til en grøn erhvervskommune. Fraværende: Steen Wrist Ørts Side 14

15 Miljø- og Energiudvalget, Grønt regnskab 2013, det geografiske område Sagsnr.:14/9193 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Strategisk Planlægning har udarbejdet et grønt regnskab for Fredericia Kommune for Regnskabet er delt i to: Kommunens grønne regnskab og Borgernes grønne regnskab. Kommunens grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra driften af Fredericia Kommune som virksomhed. Borgernes grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra borgere, virksomheder mv. i hele kommunen. Den del af det grønne regnskab, der redegør for Fredericia Kommune som virksomhed, blev godkendt af Miljø- og Energiudvalget i Det er efterfølgende udvidet med en status for økologiandelen i kommunens institutioner. Nogle af de data, der anvendes i Borgernes grønne Regnskab, er først tilgængelige omkring årsskiftet det efterfølgende år. Det betyder, at Borgernes grønne regnskab først kan udarbejdes med et års forsinkelse i forhold til kommunens regnskab. Borgernes grønne regnskab I borgernes grønne regnskab beskrives udviklingen af Elforbruget Varmeforbruget Energiforbruget til transport Forbruget af vedvarende energi Udledningen af CO 2 Forbruget af vedvarende energi Affald Mens varmeforbruget har været nogenlunde konstant de seneste år har elforbruget varieret. Efter et markant lavt elforbrug i 2011, var forbruget igen steget i Det er først og fremmest hos fremstillingsvirksomhederne, der har været store variationer i elforbruget, og det hænger muligvis sammen med den finansielle krise, der har forårsaget en lavere aktivitet hos fremstillingsvirksomhederne i en årrække. På trods af at varmeforbruget har været næsten konstant siden 2006, er der sket en positiv udvikling på området. En større andel af varmeforbruget kommer fra fjernvarme og en stadig lavere andel fra individuelle oliefyr. Fra 2006 til 2013 fald antallet af oliefyr fra 2200 til Side 15

16 Miljø- og Energiudvalget, Energiforbruget til transport er aftaget siden 2006, primært som på grund af lavere forbrug i lastbiler, hvilket muligvis også er en konsekvens af den økonomiske krise. En markant større andel af den energi, der bliver forbrugt, er baseret på vedvarende energi. Det skyldes først og fremmest øget brug af biomasse og øget udnyttelse af vindenergi på havet. Da produktionen fra havvindmøller fordeles på landets kommuner, vil kommunens andel øges i takt med, at Danmark udbygger vindmølleparkerne på havet. Vores forbrug af kul, olie og gas giver anledning til udledning af CO2. I Fredericia Kommune udledes årligt 13,9 tons CO2 pr indbygger inkl. Shell Raffinaderiet. Ser man bort fra raffinaderiets udledning er udledningen pr. indbygger 7,7 tons. Den gennemsnitlige udledning pr. indbygger for hele landet er 7,6 tons. Det har i en årrække været kommunens mål, at mindst 80 % af det affald, der genereres af borgere og virksomheder i Fredericia Kommune, bliver genbrugt eller genanvendt, og at højst 5 % af affaldet går til deponering. I 2013 blev 76 % af affaldet genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % har været opfyldt siden Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Strategisk Planlægning vurderer, at regnskabet - trods usikkerhederne på nogle data - giver et retvisende billede af miljøbelastningen for de udvalgte parametre i Indstillinger: Strategisk Planlægning indstiller, - at Miljø- og Energiudvalget godkender det grønne regnskab for 2013 Bilag: Åben - Grønt_Regnskab_2013_samlet Åben - borgernes_regnskab_kort_fortalt Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Fraværende: Kenny Bruun Olsen, Steen Wrist Ørts Side 16

17 Miljø- og Energiudvalget, Orientering: Antal af besøg på genbrugspladserne Sagsnr.:15/3400 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Der er i marts-april 2015 gennemført trafiktællinger på genbrugspladserne på Bundgårdsvej 2 og Industrivej 28 i Fredericia. Resultatet af tællingerne vil blive fremlagt på mødet. Resultatet af tidligere tællinger fra 2014 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Resultatet af trafiktællingerne vil blive anvendt i den fortsatte optimering af driften på genbrugspladserne. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, - at orienteringen tages til efterretning Bilag: Åben - Trafiktællinger fra april 2014 fra genbrugspladserne Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Fraværende: Kenny Bruun Olsen, Steen Wrist Ørts Side 17

18 Miljø- og Energiudvalget, Orientering: Indberetning af miljøtilsyn 2014 Sagsnr.:15/1607 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Kommunerne skal hvert år indsende en beretning til Miljøstyrelsen om det forudgående års miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Beretningen skal indeholde en vurdering af og bemærkninger om tilsyns- og godkendelsesindsatsen. I henhold til delegationsplanen er administrationen bemyndiget til at udarbejde og indsende den årlige tilsynsindberetning til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har i en række skemaer fastlagt en disposition for indholdet og opbygningen af beretningen. I bilagene til indberetningen er en udskift af de udfyldte skemaer, som er sendt til Miljøstyrelsen. Beretningen skal offentliggøres, hvilket sker via kommunens hjemmeside. Beretningen omfatter miljøtilsyn og godkendelser på virksomheder og husdyrbrug i 2014 samt tilsynsindsatsen på industrispildevand, drikkevand, badevand, svømmebade, vandløb og jord ligeledes i Af den indsendte tilsynsberetning fremgår, at Fredericia Kommune i 2014 har overholdt sine tilsynsforpligtelser i henhold til tilsynsbekendtgørelsen. Kommunen er også forpligtet til årligt at gennemføre to tilsynskampagner. En gang årligt skal indsatsen med tilsynskampagnerne offentliggøres, og målet og effekten af kampagnerne skal beskrives. I 2014 er der gennemført en kampagne om dagrenovationslignende erhvervsaffald og en kampagne omhandlende luftemissioner. Offentliggørelsen sker via kommunens hjemmeside. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Teknik & Miljø vurderer, at Miljøstyrelsen vil tage tilsynsberetningen til efterretning uden bemærkninger. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, - at orienteringen tages til efterretning Bilag: Åben - Tilsynsindberetning 2014.pdf Åben - Tilsynskampagner 2014.pdf Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Side 18

19 Miljø- og Energiudvalget, Fraværende: Kenny Bruun Olsen, Steen Wrist Ørts Side 19

20 Miljø- og Energiudvalget, Lukket - Orientering Sagsnr.:15/224 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Fraværende: Steen Wrist Ørts, Kurt Halling Side 20

21 Miljø- og Energiudvalget, Underskriftsside Christian Bro Kenny Bruun Olsen Steen Wrist Ørts Kurt Halling Cecilie R. Schultz

22 Bilag: Invitation til GG midtvejsseminar Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 28. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19597/15

23 Til de 10 kommuner i projekt Grøn Generation hch/ Invitation til Midtvejsseminar i Nyborg Hver af de 10 kommuner inviteres til at sende 1-2 medlemmer af kommunalbestyrelsen sammen med kommunens koordinatorer til Midtvejsseminar for projekt Grøn Generation : Tid: Onsdag den 6. maj, 2015 kl. 10 til 16 (der er kaffe fra 9.45) Sted: Borgerforeningens Hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg Program: - se omstående skitse I det oprindelige tilsagnsbrev om kommunens deltagelse blev varslet, at et medlem af kommunalbestyrelsen ville blive inviteret til seminar. Imidlertid synes samspillet mellem skole-området og teknik&miljø-området at være afgørende for projektets resultater, hvorfor det for nogle kommuner kan være relevant at sende politikere med ansvar for hvert af de to nævnte områder. Udover de deltagende kommuner vil repræsentanter fra de berørte regioner og projektets nationale Inspirationsgruppe være inviteret. Hvorfor deltage i Midtvejsseminaret? - fordi det giver indsigt og inspiration til, at kommunen får mest muligt ud af at udvikle en strategi til fremme af uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU), - fordi det i samspillet med de øvrige deltagende kommuner giver indflydelse på, hvordan kommuner fremover vil udnytte UBU som en løftestang for bæredygtig udvikling. De foreløbige erfaringer tyder på, at projekt Grøn Generation kan sætte skub i den proces, der indledtes med FN s 10-år for UBU i F.eks. udtaler en af de kommunale koordinatorer: Projektet tilfører merværdi til det, kommunerne alligevel skal lave, mens en anden kommune allerede har besluttet at indtænke UBU i en ellers færdig affaldssorteringsplan for kommunens skoler. Tilmelding Senest fredag den 10. april, 2015, via kommunens koordinatorer i projektet. Derefter vil alle tilmeldte modtage endeligt program og deltagerliste samt forslag til forberedelse. Med venlig hilsen Hans Colind Hansen Projektleder side 1/2

24 Programskitse: DEL 1: STATUS for UBU-fremme-strategier 9.45 Registrering og kaffe Poster-session 1 Vor prototype til en UBU-fremme-strategi har fokus på. og vi er særlig udfordret af. (Sessionen gennemføres med fem runder pitch, så alle se alt) 5 kommuner Introduktion til dagens program Mødeleder Hans Colind Hansen Tværgående udfordringer i de kommunale UBU-fremme-strategier Forskellige perspektiver, f.eks. fra Skole- og Teknik&Miljøforvaltninger. 4 x 7 min. indlæg m. tilhørende stikordsbilag. 1) Indlæg a GG-koordinator 1 2) Indlæg b GG-koordinator Pause ) Indlæg c GG-koordinator 3 4) Indlæg d GG-koordinator Refleksion i bordgrupper og spørgsmål til de 4 indlæg Poster-session 2 Vor prototype til en UBU-fremme-strategi har fokus på og vi er særlig udfordret af. (Sessionen gennemføres med fem runder pitch, så alle se alt) 5 kommuner Frokost Kommunale UBU-fremme-strategier som element i UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Perspektiverende indlæg Generalsekretær Jens Dalsgaard, Den danske UNESCOnationalkommission DEL 2: INPUT til UBU-fremme-strategiers færdiggørelse Hvor er der mulige match/synergier mellem kommunale UBU-fremmestrategier og: 1) regionale tiltag? ( Feed-back fra regioners Agenda 21-medarbejdere) 2) nationale tiltag? (Feed-back fra national Inspirationsgruppe) Analyse i fire regionale grupper. Undervejs samler politikere indtryk til deres panel-deltagelse Pause En kommunal UBU-fremme-strategi og beslægtede tiltag er der muligheder for synergi? Panel af politikere fra de 10 deltagende kommuner reflekterer og får spørgsmål Pause Grøn omstilling af Danmark hvordan kan kommuner bidrage til at samtænke klima, miljø og bæredygtighed med økonomisk vækst? Ca 20. min. indlæg efterfulgt af spørgsmål Mødeleder Indleder med politisk appel Midtvejsseminaret afrundes og slutter side 2/2

25 Bilag: Forslag til høringssvar til forslag til Vandområdeplan pd f Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 28. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23339/15

26 14. april 2015 Forslag til høringssvar til forslag til Vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland og Fyn (sag 14/11162): Dette er Fredericia Kommunes bemærkninger til den offentlige høring af forslag til Vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Bemærkningerne er dels af politisk karakter og dels af teknisk karakter. Bemærkningerne behandles af Miljø- og Energiudvalget den 28. april 2015 og forventes godkendt af Byrådet den 18. maj Fredericia Kommune ser frem til at gennemføre indsatsprogrammet, der på sigt vil give en forbedret tilstand i de pågældende vandområder. Indholdsfortegnelse: Generelle bemærkninger til vandområdeplan Konkrete bemærkninger til vandområdeplan Bemærkninger til Naturstyrelsens MiljøGIS-temaer Vandområdernes afgrænsning og typologi.. 10 Påvirkninger og arealanvendelse. 11 Vandområdernes tilstand. 14 Miljømål.. 17 Indsatsprogrammet. 21 Beskyttede områder. 23 Bemærkninger til bekendtgørelse om indsatsprogrammer og bilag. 23 Bemærkninger til bekendtgørelse om miljømål og bilag Bilag til høring af forslag til vandområdeplan 27 1

27 Generelle bemærkninger til vandområdeplan Forbehold Der er i dette høringssvar taget udgangspunkt i Naturstyrelsens registreringer i MiljøGIS og ikke de to bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogram. Det er derfor problematisk, at Naturstyrelsen så sent som 23. marts 2015 har rettet i MiljøGISens registrering af miljømål. Hvis der er yderligere fejl i MiljøGIS i forhold til bekendtgørelserne, har det ikke været muligt at kommentere på dem. Retningslinjer og støtteparametre I den nuværende vandplan findes der 54 retningslinjer, som har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration. Dertil kommer bilag 7 med en række støtteparametre til administrationen på vandområdet. Tilbage i amternes tid indeholdt regionplanen bindende retningslinjer for administrationen af sektorlovgivningen på regionplanens område. Med forslag til vandområdeplan lægges der op til, at retningslinjerne fjernes, undtagen enkelte retningslinjer, der kan genfindes i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fjerne mange års administrationsgrundlag. Uden dette grundlag må det forventes at blive vanskeligt at bibeholde det nuværende beskyttelsesniveau på vandområdet og dermed fastholde / nå målopfyldelse. Det vil samtidig indebære et forskelligt og uigennemsigtigt administrationsgrundlag fra kommune til kommune. Detaljeringsgrad Forslag til vandområdeplan omfatter vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Det betyder, at samtlige tabeller, skemaer og tekster forholder sig til et overordnet niveau, mens oplysninger for specifikke hovedvandoplande / kommuner skal findes i Naturstyrelsens MiljøGIS-kort eller de tilknyttede bekendtgørelser. Der er dermed ikke mulighed for at sammenligne eksempelvis målopfyldelse mellem kommuner eller andre parametre på kommunalt niveau. For den enkelte kommune / borger kunne det være interessant at have en oversigtlig status over miljøtilstand m.m. Bureaukratiske tilskudsordninger Fredericia Kommune opfordrer til, at de nuværende tilskudsordninger for vandløbsrestaureringer og vådområder revideres, at bureaukratiet i ordningerne reduceres mest muligt, og at Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen går i dialog med kommunerne, inden de nye tilskudsordninger fastlægges, for at se på muligheder for at forbedre både ordningerne og samarbejdet mellem myndighederne. 2

28 Økonomi Indsatsprogrammet gennemføres under forudsætning af, at kommunen holdes økonomisk skadesløs (som de nuværende ordninger umiddelbart lægger op til). Det er dog erfaringen, at projekterne kræver en vis kommunal selvfinansiering. Dette er en konsekvens af, at rimelige tilsagnsforhøjelser ikke accepteres af staten. Risikoen for kommunal selvfinansiering kan med de nuværende tilskudsordninger kun undgås ved, at kommunen laver detailundersøgelse, udbudsmateriale, udbud og evt. lodsejerkontrakter i selve forundersøgelsen, så der er taget hånd om samtlige forhold, der kan rykke ved økonomien i realiseringsfasen. Virkemiddelkataloget indeholder vejledende gennemsnitspriser for hvert enkelt virkemiddel. I praksis vil nogle indsatser blive billigere og nogle dyrere end de anslåede gennemsnitspriser. Det vil betyde, at nogle gode projekter ikke opnår tilsagn, da de falder på omkostningseffektivitet især hvis kommunen lægger en økonomisk buffer ind i stedet for at lave detailundersøgelse, udbudsmateriale og udbud. Fredericia Kommune savner stillingtagen til, hvad staten har tænkt sig at stille op med de projekter, som er bedømt ikkeomkostningseffektive i første og anden vandplanperiode. Dialogen mellem Naturstyrelsen og kommunerne Af indledningen til forslag til Vandområdeplan fremgår, at planerne udarbejdes under inddragelse af andre statslige myndigheder og kommuner. Inddragelsen af kommunerne er kun sket i form af Vandrådsarbejdet, hvor kun allerede målsatte vandløb kunne indgå i overvejelserne. Fredericia Kommune savner en dialog med Naturstyrelsen om lokale forhold. Som optakt til den indeværende planperiode var Naturstyrelsens lokale enhed på besøg hos alle kommuner i hovedvandoplandet for Lillebælt / Jylland for at drøfte faglige uklarheder og mulige høringssvar. Det gav mulighed for at snakke samtlige fagområder igennem med styrelsens fagmedarbejdere og få afklaret en række forhold, som dermed ikke behøvede at blive meldt ind i den offentlige høring. De lokale enheder af Naturstyrelsen er ikke længere involveret i vandplanarbejdet og kan derfor ikke svare på de spørgsmål, der dukker op i forbindelse med høringen. Sådanne spørgsmål kunne være afklaret på eksempelvis et dialogmøde, eller ved at Naturstyrelsen centralt udmeldte, hvem der har ansvar for hvilke fagområder. Nu har kommunen mulighed for at melde uklarheder ind i høringsperioden på lige fod med alle andre interessenter. Resultatet af dette arbejde står ikke nødvendigvis mål med indsatsen. Som en væsentlig part i arbejdet med at nå målopfyldelse i recipienterne, opfordrer Fredericia Kommune til, at dialogen mellem myndighederne styrkes. Som optakt til vandrådets arbejde for planperioden gjorde Fredericia Kommune eksempelvis opmærksom på, at vi før arbejdets start ønskede en afklaring af, om det var de rigtige vandløb, der var målsat og dermed skulle indgå i vandrådets arbejde. Årsagen var, at det vurderedes uhensigtsmæssigt, at vandrådet skulle se på dosering af virkemidler, hvis det ikke var den rigtige delmængde af ikke-målopfyldte vandløb, som var registreret. Fredericia Kommune har fine ikke-målsatte vandløb, som måske burde være målsat i stedet for eksempelvis en sommerudtørrende strækning, hvor dosering af relevant virkemiddel er 3

29 vanskelig. Naturstyrelsens svar var, at kommunen først i den offentlige høring kunne kommentere på, hvilke vandløb der burde være målsat. Dermed løses opgaven i omvendt rækkefølge og udelukker eventuelle tiltag på ny-målsatte vandløb i planperioden Spildevand Fredericia Kommune er stort set færdig med spildevandsindsatsen i det åbne land. Der resterer dog et lille antal ejendomme (9 pr. 1. marts 2015), som har fået fristforlængelse. Det betyder, at hovedparten af ejendommene i de enkelte vandløbsoplande har gennemført den forbedrede rensning. I nogle tilfælde resulterer det i, at vandløbet har opfyldt sin målsætning, før hele indsatsen er afsluttet. Fredericia Kommune er af den opfattelse, at der ikke er hjemmel til at påbyde forbedret rensning på en ejendom, når målsætningen er opfyldt. Det betyder i praksis, at lodsejerne i et opland ikke behandles ens. Fredericia Kommune ser frem til, at der tilvejebringes yderligere viden om forurenende stoffer i vandmiljøet, herunder at behovet for nye og reviderede miljøkvalitetskrav vurderes, som det er beskrevet side 77. Kommunen finder pt. bekendtgørelse nr af 31. august 2010 en smule vanskelig at administrere som følge af, at den generelle viden om forurenende stoffer i vandområderne er sparsom, samtidig med at der skal tages højde for dårligt kendte fortyndingsforhold i Lillebælt. Der mangler miljøkvalitetskrav på eksempelvis oliestoffer (C5-C10, C10-C25, C25-C35, THC) og sum af PAHer. For Dibenzo(a,h)antracen er grænseværdien så lav (0,00014my g/l), at den ikke er mulig at kontrollere. Marine forhold Det er kommunerne og staten, som i fællesskab har ansvaret for at administrere sektorlovgivningen, så recipienterne opnår målopfyldelse. Lillebælt har pt. ukendt tilstand på miljøfremmede stoffer og bundfauna. Samtidig er der ikke fastsat mål for miljøfarlige stoffer i sediment, men i vandfasen. Fredericia Kommune har tidligere spurgt Naturstyrelsen, hvordan manglende viden om nuværende miljøtilstand og manglen på relevante grænseværdier på eksakte stoffer skal omsættes til faglig velbegrundet administration af sektorlovgivningen. Foranlediget af Naturstyrelsens seneste klaptilladelse på klappladsen ved Treldenæs har Naturstyrelsen den 5. marts 2015 oplyst kommunen, at klapning og stofudledningen fra klapning ikke kan sammenlignes med grænseværdierne fra bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, som kommunernes administration er underlagt. Fredericia Kommune gør opmærksom på, at administrationen af de to regelsæt for de to forskellige myndigheder bør afstemmes, så der er enighed myndighederne imellem, omkring hvilket niveau, der skal lægges for at nå fremtidig målopfyldelse af recipienten. Det virker uhensigtsmæssigt, at Naturstyrelsen administrerer bkg. nr. 32 af (klapbekendtgørelsen) med ophæng i havmiljøloven, og at kommunerne administrerer bkg. nr 1022 af med ophæng i miljøbeskyttelsesloven, hvis niveauet ikke er afstemt. Naturstyrelsen oplyser, at de i deres administrationspraksis for klapningstilladelser tillader overskridelser af miljømål for miljøfarlige stoffer i vandfasen ved klapning på klappladsen ved Treldenæs. Det undrer Frede- 4

30 ricia Kommune, at overskridelse af vandkvalitetskrav må forekomme udenfor aktivitetszonen (klappladsen). En sådan overskridelse ville betinge udlægning af en blandingszone, hvis forholdet skulle administreres efter bekendtgørelse nr af , som kommunerne har ansvaret for. Der har ikke været behov for at udlægge blandingszoner som følge af kommunens administration af ovennævnte bekendtgørelse. Japansk pileurt / kæmpepileurt og målopfyldelse i vandløb De invasive arter japansk pileurt / kæmpe pileurt findes langs mange vandløb i Fredericia Kommune. To steder i voldsomme bestande, andre steder er arterne først ved at etablere sig. Håndtering af arterne har vist sig vanskelig. Det er forsøgt at håndtere arterne på kommunale arealer med mere eller mindre held, men arbejdet giver ingen mening, når tilstødende arealer er private og fyldte med pileurt. Kommunen kan ikke påtage sig at bekæmpe arterne på private arealer, og venlige henstillinger om effektiv bekæmpelse af planterne til private lodsejere er ikke altid tilstrækkelig. Af hensyn til vandløbenes brinker (erosionsrisiko og dermed i sidste ende målopfyldelse) samt generelle betragtninger omkring biodiversitet / naturindhold, opfordrer Fredericia Kommune Naturstyrelsen til at give kommunerne redskaberne til at håndtere et stadigt stigende problem. Det kan eksempelvis være ved at give kommunerne mulighed for at lave en indsatsplan, som det er kendt fra kæmpe bjørneklo, eller ved at fastsætte en pligt til at bekæmpe planterne via en bekendtgørelse, som det kendes for flyvehavre. Overvågning Staten er ansvarlig for overvågningsprogrammerne for vandløb, søer, kystområder og grundvand. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) har til formål at følge tilstanden i vandmiljøet og de væsentlige påvirkninger heraf samt at beskrive forureningskilder og andre væsentlige påvirkningers effekt på vandmiljø. Endvidere skal overvågningsprogrammet dokumentere effekten af naturog miljøhandleplaner og vurdere, om miljø- og naturkvaliteten opfylder de politisk fastsatte mål. Fredericia Kommune mener ikke, at overvågningen hidtil har opfyldt disse krav. Der er vandområder, hvor der ikke foreligger bedømmelsesmetoder for alle kvalitetselementer. Der er tilfælde, hvor der ikke findes overvågningsdata for eksisterende kvalitetselementer, og i en række tilfælde er overvågningsdata så gamle, at de ikke giver et retvisende billede af vandområdets nuværende situation. Den utilstrækkelige overvågning illustreres blandt andet ved antallet af recipienter, der har tilstanden ukendt (se eks. side 37, 47, 50 og 51 i forslag til vandområdeplanen). Overvågning - vandløb Den statslige overvågning i vandløbene har efter Fredericia Kommunes vurdering ikke været tilstrækkelig til at dokumentere effekten af den løbende spildevandsindsats og til at igangsætte nye tiltag på et tilstrækkelig oplyst grundlag. Kommunen ser sig derfor nødsaget til at foretage både DVFI- og fiske-undersøgelser som supplement til de statslige programmer Kommunen har dermed til dels påtaget sig en statslig opgave. 5

31 (DVFI står for dansk vandløbsfaunaindeks. Indekset går fra 1 til 7 og beskriver miljøtilstanden ud fra indholdet af smådyr i vandløbet. Jo højere indeksværdi, jo bedre miljøtilstand). Kommunens erfaring er, at en række vandløb er ustabile i DVFI-værdi. For at kunne konkludere på effekten af et gennemført tiltag vil der derfor være behov for at udføre mere end en enkelt DVFI-undersøgelse. Overvågning - søer Som følge af gennemførte vådområdeprojekter har Fredericia Kommune fået to nye søer på henholdsvis 9,8 ha nordvest for Egeskov og 5,4 ha nordøst for Egeskov. Søerne er etableret som vådområdeprojekter, men har et fast vandspejl. Det bør overvejes at tage disse søer med i den nationale overvågning af søer over 5 ha, så miljøtilstanden kan følges. Overvågning - marint Overvågningsstationerne i den marine overvågning fremgår af Stationsnet til nyt overvågningsprogram på Naturstyrelsens MiljøGIS for den vedtagne vandplan. Dét stationsnet er imidlertid noget mere finmasket end det stationsnet, som Naturstyrelsen i brev af 13. januar 2015 har sendt til Fredericia Kommune med oplysninger om henholdsvis muslingestationer og sedimentstationer i Lillebælt. Årsagen til de fremsendte oplysninger var en henvendelse fra SydDansk Universitet (SDU) foranlediget af olieforureningen til bæltet fra Shells havneterminal på Skanseodden. SDU spurgte specifikt Fredericia Kommune, om der findes et moniteringsprogram for olie-hydrocarboner (PAH) i havbunden og de bundlevende organismer i Lillebælt. Naturstyrelsen oplyste, at der findes én muslingestation ved Lyngs Odde, og at der ikke var overskridelse af enkelt-paher på denne station. Med det antal punktkilder (både landbaserede og marine, herunder klappladser og andre aktivitetszoner), der er i området, findes moniteringsprogrammet ikke at være tilstrækkelig finmasket til, at den reelle tilstand i Lillebælt kan vurderes. Det forventes, at Region Syddanmarks screening af olieforureningen ved Skanseodden i 2015 vil vise, om der er behov for yderligere tiltag, herunder evt. udbygning af moniteringsprogrammet for Lillebælt eller oprensning af forureningen. Seneste vandprøvetagning i februar 2015 ud for Skanseodde viser overskridelse af miljøkvalitetskriteriet for benzo(ghi)perylen (0,084 my g/l mod en grænseværdi på 0,002 my g/l). Vandplanens kvalitetsparametre Det er uheldigt, at der på nuværende tidspunkt ikke findes et planteindeks for typologi 1 vandløb eller en statslig tilkendegivelse af, hvordan den situation skal håndteres. Kommunerne gennemfører i de to første planperioder en række restaureringstiltag i større og mindre vandløb. Arbejdet i de mindre vandløb udføres uden at kende én af de parametre, som fremadrettet er afgørende for, om der er målopfyldelse i vandløbet. For eksempel kan dybt nedskårne vandløb, hvor der er lavet restaurering med efterfølgende målopfyl- 6

32 delse på smådyr og fisk, vise sig at falde på manglende målopfyldelse på kvalitetsparameteren vandløbsplanter. Det er ikke hensigtsmæssigt, at mål-kriterier først kendes efter arbejdets udførelse, hvilket giver anledning til, at undgå indsatser i dybt nedskårne vandløb. Alternativt kan det betyde, at gennemførte tiltag ikke giver målopfyldelse på alle kvalitetsparametre, og der derfor skal gennemføres supplerende tiltag på samme vandløbsstrækning i den efterfølgende vandplanperiode. Også for blødbundsvandløb og saltvandspåvirkede strækninger er kvalitetsparametrene endnu ikke kendte. Synergi mellem forskellige indsatser Vandområdeplanen beskriver, at der skal opnås mest mulig synergi mellem opnåelsen af god økologisk tilstand i vandområderne og behovet for at imødegå oversvømmelse som følge af klimaforandringer. I praksis er der begrænsede muligheder for at opnå denne synergi, da de statslige tilskudsordninger er målrettet på én indsats, hvor supplerende / synergiskabende tiltag ikke kan finansieres. Dette ses eksempelvis mellem klimatiltag og vandplanprojekter, og vådområdeprojekter, der ikke samtidig kan finansiere vandløbsforbedringer. Slam Forslaget til vandområdeplan tager ikke stilling til spildevandsslam og andre restprodukter til jordbrugsformål i oplande til fosforbelastede søer. I oplande til søer, hvor tilstanden på grund af fosfortilledning ikke lever op til målsætningen, kan der i overensstemmelse med slambekendtgørelsen tilføres 90 kg fosfor/ha på en gang under forudsætning af, at der ikke tilføres yderligere fosfor med husdyrgødning eller slam de efterfølgende 2 år. Kommunerne har pt. ikke hjemmel til at regulere denne fosfortilførsel. Det kan være hensigtsmæssigt, at kommunerne sikres værktøjer til at forhindre tilførsel af fosfor med affaldsprodukter, der hører under slambekendtgørelsen og bioaskebekendtgørelsen. Konkrete bemærkninger til vandområdeplan Side 17, tabel 2.1: Tabellen viser forskellige typer af påvirkninger i vandløb. Fredericia Kommune har relativt mange befæstede arealer. Det betyder, at infiltration af nedbøren gennem jordlag er kraftigt formindsket som følge af de mange befæstede arealer. Nedbøren ledes i stedet direkte til vandløb, hvor der opstår hydraulisk overbelastning af vandløb, der løber gennem by- og erhvervsområder. Der er således ikke bare tale om en stofpåvirkning af vandkvalitet, men en dimensionsøgende påvirkning alene på grund af vandmængderne (fysisk påvirkning, som ikke er listet i tabellen), fordi vandets naturlige transportvej er ændret. Side 18: Tabel 2.2 viser, hvilke påvirkninger der kan forårsage, at miljømålet for et vandområde ikke opfyldes. Fredericia Kommune opfordrer til, at Naturstyrelsens overvågning tager højde for de relevante punktkilder ved vurdering af recipienters målopfyldelse. 7

33 Side 19: Tabel 2.3 viser punktkildebelastning for forskellige typer af påvirkninger og en forventet baseline for Det ses ikke af tabellen, om statens opkøbsordning af ferskvandsdambrug er medregnet. Ordningen forventes at medvirke til et fald i belastningen i Side 24: Det beskrives, at regionerne skal screene forureninger, der kan true vandløb, søer og kystvande, og at opgaven skal være gennemført inden 1. januar Først når alle områder er screenet, tages der stilling til eventuel oprydning ud fra, om forureningen truer dyre- og plantelivet. En eventuel indsats igangsættes dermed først i tredje planperiode. Region Syddanmark har pt. en screeningsundersøgelse i gang i Fredericia. Kommunen ser gerne, at en eventuel indsats kan igangsættes før tredje planperiode, hvis screeningen viser, at miljøtilstanden påvirkes negativt af forureningen. Side 27. Det beskrives, at en stuvningszone kan udgøre en spærring på samme niveau som en opstemning med niveauspring. I Naturstyrelsens MiljøGIS er der i Fredericia Kommune kun registreret fysiske spærringer i form af niveauspring og rørlægninger, men der findes også en del stuvningszoner i kommunen. Det beskrives ikke, hvilke organismer, stuvningszonen udgør en spærring for. Og det fremgår ikke, om Naturstyrelsen ønsker stuvningszoner registreret som spærringer i MiljøGIS. Registreringen kan være nødvendig, hvis kommunerne skal leve op til de biologiske kvalitetsparametre i planperioden , såfremt nogle af delelementerne i kvalitetsparameteren hindres passage af stuvningszoner. Det står ikke klart, om miljømålet alternativt differentieres op- og nedstrøms en stuvningszone. Side 35: Det er problematisk, at Dansk Vandløbsplanteindeks (DVPI) ikke kan anvendes i typologi 1 vandløb. Stort set alle vandløb i Fredericia Kommune er typologi 1 vandløb. Det betyder, at kommunen i næste planperiode igen skal udføre en række indsatser uden at kende de kvalitetselementer, som vandløbene fremadrettet skal leve op til. Der opfordres til, at Naturstyrelsen orienterer kommunerne om, hvordan det sikres, at indsatserne i næste planperiode gennemføres, så kvalitetsparameteren for planter i små vandløb kan overholdes. Side 35: Vandplanen beskriver, at nogle vandløb ikke naturligt er hjemsted for en fiskebestand, og at der er foretaget en vurdering af, hvilke vandløb der kan målsættes med et krav til fiskebestand. Fredericia Kommune kan ikke se, at denne udpegning kan findes i statens MiljøGIS. Udpegningen er relevant, eftersom målopfyldelsen kan falde på kvalitetsparameteren fisk. Derfor er det også relevant for kommunen, at kunne kommentere på, om de udpegede vandløb svarer til kommunens opfattelse, eksempelvis om der er overensstemmelse med Vejle Amts tidligere udpegning af B0-målsatte vandløb. Side 36. I Tabel 4.1 står, at Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) anvendes i alle vandløb, dog ikke i vandløb af blødbundstypen. Det er Fredericia Kommunes opfattelse, at de saltvandspåvirkede strækninger ud mod marine recipienter heller ikke kan bedømmes med DVFI. Side 37: Kvalitetsparametrene vurderes ud fra princippet one-out, all-out. Trods afrundede værdier er det ikke tydeligt, hvordan Tabel 4.2 kan have en samlet tilstand på et højere niveau end laveste kvalitetsparameter. Side 37: Forslaget til vandområdeplan forudsætter, at samtlige indsatser i vandplan 1 gennemføres, og den forventede effekt opnås. Det er desværre ikke tilfældet, og baseline giver dermed et for optimistisk billede af tilstanden i Dels har staten fjernet virkemidlet ændret vedligeholdelse i vandplanperioden uden at dosere et andet virkemiddel på de vandløb, hvor ændret vedligeholdelse skulle gennem- 8

34 føres (da det samtidig ikke har været muligt at få Naturstyrelsen i tale om, hvilke vandløb der burde være omfattet af vandrådets arbejde, bliver det heller ikke muligt at gennemføre tiltag i planperioden ). Dels finansierer staten ikke en række projekter på grund af manglende omkostningseffektivitet. Derudover halter vådområdeindsatsen for både fosfor og kvælstof på grund af fosforkrav, lodsejerproblematikker og økonomi. Det er derfor nødvendigt med tilpasning af baseline og dermed også en tilretning af, hvilken effekt de planlagte tiltag kan forventes at få. Vandområdeplanen skaber ikke overblik over, hvilke tiltag der er medregnet i baseline, eksempelvis om efterafgrøder, randzoner, opkøb af dambrug og etablering af regnvandsbassiner er medregnet på delvandoplande. Side 45: I forbindelse med fremtidige ansøgninger om tilladelse til indvinding af grundvand / revision af eksisterende indvindingstilladelser skal indvindingens effekt på vandløbs økologiske tilstand vurderes. Det er Fredericia Kommunes indtryk, at de tilgængelige modelberegninger af en indvindings effekt er præget af stor usikkerhed. Dermed bruges der en del ressourcer på at opnå et usikkert administrationsgrundlag. Det ville være en stor hjælp for kommunen, at fremtidige modeller til vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs miljøtilstand er pålidelige og operationaliserbare, så opgaven med vandindvindingstilladelser kan løftes til alles tilfredshed. Side 58. Afsnittet om ændringer i strømningsretninger for grundvand modsiger tilsyneladende sig selv. Der tillades konstant ændring i grundvandets strømningsretning, men strømningsretningen må ikke ændres vedvarende. Side 63: Fredericia Kommune forventer at blive nødt til at revidere i de valgte virkemidler for Erritsø Bæk. Tabel 6.2 kan forhåbentlig løbende tilrettes efter behov (Se bemærkning under Indsatsprogram genslyngning og etablering af miniådale, side 21) Side 64: Fredericia Kommune ønsker en merindsats på spildevandsområdet og håber derfor, at faktaboks 6.2 kan tilrettes. Se bemærkning under Bemærkninger til bekendtgørelse om indsatsprogrammer, bilag 1, side 25. Side 77: Forslag til vandområdeplan fastsætter et krav om, at kommunerne iværksætter kildesporing, hvis miljøkvalitetskravene overskrides i et vandområde. En sådan opgave hænger sammen med Naturstyrelsens overvågning af samme parameter. Et bedre kendskab til niveauet af de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet kan opnås ved, at staten udbygger overvågningen. Med den nuværende overvågning, er det Fredericia Kommunes opfattelse, at staten pålægger kommunerne en opgave af ukendt og upræcist omfang. Det kan ikke ud fra forslag til vandområdeplan vurderes, hvilket omfang denne indsats vil få for kommunen. Det lokale baggrundsniveau skal være kendt, da kommunerne ellers risikerer at bruge tid på at kildespore et naturligt forekommende niveau af et stof. Vandområdeplanen tager udgangspunkt i, at der er tale om regulerbare forhold, som kræver f.eks. en udledningstilladelse. Det er dermed uklart, om udsivning fra jordforurenede arealer forventes omfattet af ønsket om at nedbringe tilførslen af forurenende stoffer, og hvilken lovgivning der i så fald skulle kunne anvendes. 9

35 Bemærkninger til Naturstyrelsens MiljøGIS-temaer Vandplan 2: Vandområdernes afgrænsning og typologi Vandområder vandløb Temaet viser udelukkende de specifikt målsatte vandløb. Fredericia Kommune ønsker, at de fastsatte miljømål i højere grad afspejler de faktiske forhold / de forhold, som vandløbene med en indsats kommer til at kunne opfylde. Derfor ønsker kommunen en række ikke-målsatte vandløb målsat og dermed omfattet af temaet Vandområder - vandløb (Se bemærkning under miljømål -vandløb økologisk tilstand, side 17-18). Vandområder søer Der er kun registreret én sø i Fredericia Kommune. I 2006 etablerede Vejle Amt et vådområdeprojekt nordvest for Egeskov. Den har et vandspejl på 9,8 ha. I 2009 etablerede en privat lodsejer / Fredericia Kommune et vådområdeprojekt nordvest for Bøgeskov. Den har et vandspejl på 5,4 ha. Søerne er etableret som vådområdeprojekter, men er i praksis regulære søer. Da de er mindst 6 år gamle, bør de tages med i den nationale overvågning af søer over 5 ha, så miljøtilstanden kan følges. Det fremgår af vandområdeplanen side 56, at 26 andre søer til næringsstoffjernelse i hovedvandoplandet er registreret og omfattet af overvågning. Typologi og (reduceret) miljømål bør fastsættes for søerne. Vandområder kystvande Åbne vandområder ud mod kysten ser ud fra MiljøGIS-registreringer andre steder i landet ud til at være omfattet af kystvande-registreringen. Der gøres opmærksom på, at vandområdet syd for Høll hverken er registreret som kystvand, sø eller vandløb. Vandområdet er således ikke kategoriseret (typologiseret) og dermed heller ikke målsat. (Se kort 1 i bilag). Det samme gælder Indlandssøen, som er overgangsvand mellem kystvand (Kolding Yderfjord) og vandløbet Studsdal Bæk. (Se kort 2 i bilag). Grundvandsforekomster Der er udpeget en grundvandsforekomst i Fredericia/Erritsø. Afgrænsningen af denne er meget tvivlsom og tilsyneladende baseret på indvindingen fra Kongens Port Vandværk. Dette vandværk blev lukket og boringerne sløjfet i Årsagen til lukningen var delvist forekomsten af BAM i to af boringerne. Udpegningen som grundvandsforekomst i Fredericia/Erritsø bør slettes. 10

36 Typologi for vandløb Tilløb til Gammelby Mølleå beliggende mellem Follerup Mølle og Gammelby Mølle er i MiljøGIS registreret som typologi 2 vandløb. Fredericia Kommune gør opmærksom på, at der er tale om et højst 1 m bredt vandløb, og dermed bør det være registreret som et typologi 1 vandløb (og således ikke er omfattet af planteindekset). Det er ikke klart, om de nedre saltvandspåvirkede strækninger af vandløb er taget ud af typologiseringen. Hvis det er tilfældet, er registreringen ikke konsekvent (se Gudsø Mølleå og Gudsø Bæk). Vandløb blødbundstype Der er kun registreret én blødbundsstrækning i Fredericia Kommune (Spang Å gennem Taulov Mose). Der er en række andre vandløbsstrækninger, hvor vandløb løber gennem moseområder, og hvor vandet er mere eller mindre stillestående på grund af faldforhold. Det gælder eksempelvis Studsdal Bæks nedre 250 m, de nedre dele af Egum Møllebæk (450 m), Fårbækken og Erritsø Bæk. Fredericia Kommune har meldt ovenstående ind i tidligere høringer uden at temaet er tilrettet. Kommunen undrer sig over, hvilke virkemidler der efter statens vurdering er til rådighed for at nå målopfyldelse på disse mosestrækninger. Tre tidligere blødbundsstrækninger er af Naturstyrelsen helt taget ud af vandplanlægningen. Det gælder Vindmøllebæks nedre del, Gudsø Bæks øvre del (den afvandede Holm Sø) og Egeskov Bæk. Typologi for søer Typologien af de to nye søer i Fredericia bør bestemmes (se bemærkning under vandområder søer, side 10). Typologi for kystvande Se bemærkning under Vandområder kystvande side 10. Vandplan 2: Påvirkninger og arealanvendelse Det fremgår af forslag til vandområdeplan (s. 24), at der på landsplan er 43 jordforureninger, der muligvis påvirker vandløb, søer eller kystvande. Hertil kommer de jordforureninger, som løbende prioriteres af regionen ud fra grundvandsinteresser. 11

37 Fredericia Kommune ser gerne, at jordforurenede arealer fremgår af et særskilt tema i MiljøGIS på lige fod med de øvrige punktkilde-påvirkninger og dermed indgår i den samlede vandplanlægning fremadrettet. Det vurderes ikke at være proportionalt med den reelle påvirkning, at ukloakerede ejendomme med direkte udledning til Lillebælt fremgår som påvirkning, når eksempelvis en kendt jordforurening med udsivning til bæltet ikke fremgår som påvirkning. Det fremgår, at indsatsen i forhold til de store forureninger vil være rettet mod opfyldelse af miljømålene i den tredje vandplanperiode. Samtidig fremgår det på side 46 under Grundvand - kemisk tilstandsvurdering, hvordan intet indtag må bidrage med mere end 20 % til vurderingen. Dermed er der en risiko for, at punktkilder overses, når den kemiske tilstand af grundvand vurderes på oplandsniveau. Der opfordres til, at en hensigtsmæssig metodik til vurdering af de store forureningers betydning for målopfyldelsen for samtlige recipienter fastsættes som et led i regionernes arbejde frem mod 1. januar Industri m.m. Der findes en række erhvervsvirksomheder med mindre udledninger til vandløb og kyst, f.eks. erhverv med vaskepladser og tankgårde. Der er pt. ikke et samlet overblik over disse kilder. A/S Dansk Shell har fået udarbejdet en frivillig afværgeplan / plan for forureningshåndtering for Shells Havneterminal på Skanseodden. Undersøgelser har vist, at der sker udsivning af olieprodukter til Lillebælt fra Shells arealer. Fredericia Kommune foreslår, at Shell-arealet fremgår af temaet om påvirkninger, selv om der er tale om en passiv udsivning (eller indgår i et særskilt tema over jordforurening). Regnbetingede udløb Der var den 21. november 2013 deadline for indtastning af de regnvandsbetingede udledninger i PULS (database for spildevands-punktkilder). Fredericia Kommune har Orbicon til at stå for PULS-indberetningen, og Orbicon har oplyst, at der var problemer med at opdatere PULS. Det kan betyde, at udtrækket fra PULS er foretaget før opdateringen. Registreringen er ikke gennemgået for at undersøge, om den svarer til virkeligheden. Ukloakerede ejendomme Udpegningen giver i bedste fald et statusbillede af situationen på tidspunktet for udtræk af data. Registreringen omfatter ejendomme, som er kloakeret i 2008, så udtrækket er enten gammelt eller fejlbehæftet. Der er løbende kloakeret ejendomme, så registreringen svarer ikke til nu-situationen. Større sejlrender Der er ikke udpeget større sejlrender ved Fredericia. Det antages, at sejlrenden ind til Skærbækværket dermed ikke opfylder kriterierne for større sejlrender. 12

38 Havne Der er registreret seks havne i Fredericia Kommune i MiljøGIS. I Skærbæk er der registreret en erhvervshavn og en lystbådehavn. Fredericia Kommune gør opmærksom på, at Skærbækværket har en erhvervshavn (placeret vest for den nuværende markering). Derudover er der en erhvervshavn i selve Skærbæk by (den midterste havn). På begge sider af denne erhvervshavn ligger der lystbådehavne. I Fredericia By er der registreret en lystbådehavn og en erhvervshavn. Der er også en lystbådehavn i Gammelhavn i midtbyen. Industrihavnen omfatter Møllebugthavn, Centerhavn, Vesthavn, Kastelshavn samt Skanseoddehavn (se evt. kort 3 i bilag til høringen). Spærringer i vandløb Spærringen i Gudsø Mølleå ved Gudsø Mølle er fjernet i vandplanperioden (der er fotodokumentation i kommunens vandhandleplan). Spærringen i Gammelby Mølleå tæt ved udløbet i Spang Å er fjernet i vandplanperioden (der er fotodokumentation i kommunens vandhandleplan). Der er korrekt registreret én spærring i Øsdal Bæk og tre spærringer i Tilløb til Gammelby Mølleå. Disse spærringer forventer Fredericia Kommune at fjerne maj måned Der er registreret én spærring i Surkær Bæk. Der er tale om en én km lang rørlægning og et 1½ m niveauspring nedstrøms søer i en parklignende have. De to spærringer er ikke fysisk sammenhængende og bør være registreret som to spærringer (se kort 4 i bilag, samt foto). MiljøGIS viser ikke den spærring i Tilløb til Gudsø Mølleå, som indgår i indsatsprogrammet for første vandplan. Fredericia Kommune har udarbejdet forundersøgelse og søgt om realisering, men Naturstyrelsen har meddelt afslag om realisering med begrundelse om, at projektet ikke var omkostningseffektivt. Det fremgår af forslag til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandplan 2, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre en ikke-omkostningseffektiv indsats. Spærringen bør dog stadig fremgå af MiljøGIS. I den gældende vandplan er kriteriet for kontinuitet for rørledninger følgende: Hvor rørlægning af samfundsmæssige årsager er nødvendig (f.eks. ved veje), bør rørets længde ikke overstige 20 m, ligesom rørdiameteren bør være så stor som muligt, og vandløbsbunden bør føres ubrudt gennem røret. Fredericia Kommune har rørlægninger i forbindelse med infrastruktur og bymæssig bebyggelse, som dermed kan klassificeres som spærringer (eller modificerede strækninger jf. vandplan 1). Fredericia Kommune vurderer det hensigtsmæssigt, at Naturstyrelsen fastsætter et minimumskrav til rørdiameter sammenholdt med rørets længde i forhold til, om der er tale om kontinuitetsbrud i vandløbet. Dermed kan det undersøges, om der findes yderligere spærringer i kommunens vandløb. Eksempler på mulige spærringer: 13

39 I Ullerup Bæk er der to rørlagte strækninger på henholdsvis 640 m med diameter på cm og 176 m med rørdiameter på 164 cm i to rør. I Vindmøllebæk er der en 40 m lang ø 40 cm rørlægning ud mod kysten. I Flansbækken er der en 33 m lang ø 120 cm rør ud mod Lillebælt. I Øsdal Bæk er der under motorvej E20 en rørlagt strækning på ca. 100 m. I Øsdal Bæk er der under motorvej E45 en rørlagt strækning på 140 m med ø 50 på indløbssiden og større dimension på udløbssiden. Det vil være en større opgave at gennemgå samtlige vandløb for rørlægninger over 20 m og få dem konkret vurderet. Det er jævnfør ovenstående ikke klart, hvor mange reelle spærringer der er tale om, men i forbindelse med fiskemålsætningen for det enkelte vandløb er dette relevant at få afklaret. Vandområdeplanen beskriver, at en stuvningszone kan udgøre en spærring på samme niveau som en opstemning med niveauspring. Det fremgår ikke, om Naturstyrelsen ønsker stuvningszoner registreret som spærringer i MiljøGIS. Registreringen kan være nødvendig, hvis kommunerne skal leve op til de biologiske kvalitetsparametre i planperioden , såfremt nogle af delelementerne i kvalitetsparameteren hindres passage af stuvningszoner. I Erritsø Bæk og Studsdal Bæk er der to forskellige typer af højvandslukker begge er ophængte i toppen og åbner kun i begrænset grad uanset vandstand. Der er ørredbestande i begge vandløb, men kommunen vurderer, at tophængte højvandsklapper ikke fungerer optimalt i forhold til fri passage. I Spang Å er der sidestillede klapper, som fungerer optimalt i forhold til passage. I Fredericia Kommunes typologi 1 naturvandløb er der eksempler på, at især elletræer bevirker (midlertidige) naturlige spærringer, som har samme effekt som kunstige spærringer. Når vandløbet er målsat og på sigt skal leve op til kvalitetsparameteren for fisk, er disse spærringer et potentielt problem, med mindre fiskemålsætningen tager højde for dette forhold. Vandindvinding Registreringen giver ikke et retvisende billede af situationen på tidspunktet for udtræk af data. Registreringen omfatter vandindvindinger, som er lukkede for flere år siden, så udtrækket er enten forældet eller fejlbehæftet. Eksempelvis er TREFOR VAND A/S Kongens Port Vandværk (beliggende i Fredericia by) nedlagt i 2010, og boringerne er sløjfede. For TREFOR VAND A/S Kongsted Vandværk gælder, at både pejleboringer og boringer, som er sløjfet i 2005, 2007 og 2010, fremgår af MiljøGIS. Lignende fejlregistrering er konstateret ved Skærbæk Vandværk, Skærbækværkets Vandværk, Børup Vandværk og Taulov Vandværk. Det ser ud til, at samtlige boringer tilknyttet et vandindvindingsanlæg er indeholdt i dette tema, uanset om de er sløjfede, pejleboringer eller noget helt tredje. Det giver ikke et retvisende billede af påvirkningen fra vandindvinding. Vandplan 2 -Vandområdernes tilstand Vandløb, økologisk tilstand, smådyr 14

40 Kendskabet til den økologiske tilstand i vandløbene er afhængig af, at overvågningen giver et reelt billede af vandløbenes tilstand. Det betyder, at frekvensen for prøvetagningen og selve stationsnettets detaljeringsgrad er væsentlige. Fredericia Kommune har set sig nødsaget til at supplere statens overvågning. Vandplanen bygger på vandløbsdata fra Der er dermed vandløb, der nu har en anden miljøtilstand end registreringen viser. Den øvre del af Spang Å er i MiljøGIS registreret med DVFI på 4, men DVFi-stationen viste 5 og dermed målopfyldelse i Vandløbene Ullerup Bæk og Tårup Bæk har været ramt af voldsomme spildevandsforureninger, som har givet en reduceret miljøtilstand. I Ullerup Bæk forårsagede forureningen en DVFI på 1. Skullebækken har også en mindre DVFI end vist i MiljøGIS. Her er der ikke kendskab til årsagen. Der er fejl i Naturstyrelsens registrering af tilløb til Gammelby Mølleå (mellem Gammelby Mølle og Follerup Mølle). Her viser MiljøGIS en DVFI på 5. Der er ikke foretaget undersøgelser siden 2006 jævnfør WinBio. I både 2006 og 2000 havde vandløbet en DVFI på 7. Vandløbet er dermed fejlagtigt målsat med god økologisk tilstand i stedet for høj økologisk tilstand. Der er sket en justering af vandområder. Primært er vandområder, der er vurderet at være af ensartet karakter, lagt sammen, hvilket har resulteret i færre vandområder (side 107) og dermed et mindre finmasket overvågningsprogram. I eksempelvis Gammelby Mølleå er en tidligere B1- og B2-målsat strækning slået sammen til ét vandområde. Der var i 2006 målopfyldelse på den B1-målsatte strækning og ikke på den B2- målsatte. Naturstyrelsen har sammenlagt vandområderne uden at foretage nye undersøgelser af den aktuelle tilstand. Den tidligere målsætning afspejlede de fysiske forhold, som igen gav udslag på DVFI-værdien. Sammenhængen mellem DVFI og de fysiske forhold i vandløbet er bekræftet ved kommunens supplerende DVFI-undersøgelse i 2015, som viste værdier mellem 5 og 7. Sammenlægningen af vandområder, som efter Fredericia Kommunes vurdering ikke er ensartede, har dog i dette tilfælde ikke nogen konsekvens, da der nu er målopfyldelse på hele strækningen. I Tilløb til Spang Å (grænsevandløb til Kolding Kommune), øvre del af Øsdal Bæk, samt Elbækken er der DVFI-værdier på 5 og 6 på strækninger, som pt. ikke er omfattet af vandområdeplanen (se bemærkning under miljømål - vandløb økologisk tilstand, side 17-18). Der gøres opmærksom på, at de nedre dele af Gudsø Mølleå, Gudsø Bæk og Flansbækken / Skullebækken er påvirket af saltvand. Alligevel er miljøtilstanden i MiljøGIS beskrevet ved DVFI. Denne metode vurderes ikke at være i stand til at beskrive tilstanden af saltvandspåvirkede vandløb. Vandløb, økologisk tilstand, fisk Registreringen i MiljøGIS giver ikke et retvisende billede af nu-tilstanden i kommunens vandløb. Kommunen elfiskede september 2014 i Erritsø Bæk omkring station / og fandt over 200 ørred / 100 m 2 i et gennemsnitligt 1½ m bredt vandløb. Dette svarer til høj økologisk tilstand og ikke den viste dårlig økologisk tilstand for kvalitetsparameteren fisk. Samme resultat er fundet for Surkær Bæk, som også er 15

41 registreret med dårlig økologisk tilstand. Til gengæld vurderes Kraftdal Bæk pt. at være væsentligt dårligere end den registrerede høj økologisk tilstand. Fredericia Kommune forventer, at overvågningen fremadrettet tager højde for de målsatte vandløb, som pt. har ukendt tilstand. Vandløb, økologisk tilstand, vandløbsplanter Størstedelen af Fredericia Kommunes vandløb har ukendt tilstand for kvalitetsparameteren vandløbsplanter. Det stemmer overens med, at størstedelen af kommunens vandløb er typologi 1 vandløb, hvor kvalitetsparameteren ikke kan anvendes. Fredericia Kommune gør opmærksom på, at kvalitetsparameteren alligevel er brugt på et typologi 1 vandløb. Tilløb til Gammelby Mølleå mellem Follerup og Gammelby Mølle er således omfattet af ringe økologisk tilstand, hvilket må bero på en fejl (eller en ikke hensigtsmæssig sammenlægning af vandområder). Fredericia Kommune forventer, at overvågningen fremadrettet tager højde for denne kvalitetsparameter også i de små vandløb. Vandløb, økologisk tilstand, miljøfarlige forurenende stoffer Samtlige vandløb i Fredericia Kommune har ukendt tilstand. Kommunen forventer, at overvågningen fremadrettet tager højde for denne parameter. Vandløb, kemisk tilstand Samtlige vandløb i Fredericia Kommune har ukendt tilstand. Kommunen forventer, at overvågningen fremadrettet tager højde for denne kvalitetsparameter. Søer, økologisk tilstand, fytoplankton Rands Fjord har ukendt økologisk tilstand i forhold til fytoplankton. Fredericia Kommune forventer, at overvågningen fremadrettet tager højde for denne kvalitetsparameter. Søer, økologisk tilstand, fisk Til orientering har Fredericia Kommune fået oplyst, at der er blevet sat karpefisk ud i søen. 16

42 Søer, økologisk tilstand, miljøfarlige forurenende stoffer Rands Fjord har ukendt tilstand. Fredericia Kommune forventer, at overvågningen fremadrettet tager højde for, om miljøfarlige forurenende stoffer er medvirkende årsag til manglende målopfyldelse af de biologiske kvalitetsparametre. Søer, kemisk tilstand Rands Fjord har ukendt tilstand. Fredericia Kommune forventer, at overvågningen fremadrettet tager højde for denne kvalitetsparameter. Kystvande, økologisk tilstand, bundfauna Vejle og Kolding Yderfjorde samt Lillebælt har ukendt tilstand for bundfauna. Fredericia Kommune forventer, at overvågningen fremadrettet tager højde for denne kvalitetsparameter. kystvande, økologisk tilstand, miljøfarlige forurenende stoffer Vejle og Kolding Yderfjorde, samt Lillebælt har ukendt tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer. Kommunen forventer, at overvågningen fremadrettet tager højde for denne kvalitetsparameter. Kystvande, kemisk tilstand Vejle og Kolding Yderfjorde samt Lillebælt er registreret med god kemisk tilstand. Sammenhængen mellem en ikke-undersøgt parameter med en tilstand beskrevet som ukendt (miljøfremmede stoffer) og registreringen af god kemisk tilstand er ikke indlysende. Vandplan 2 - Miljømål: Vandløb økologisk tilstand. Det antages, at den økologiske tilstand dækker over alle de biologiske kvalitetsparametre. Nedenstående bemærkninger går primært på kvalitetsparameteren for smådyr (DVFI) Fredericia Kommune ønsker, at miljømålet på vandløb afspejler de faktiske forhold / de forhold, som vandløbene med en indsats kommer til at kunne opfylde. Derfor ønsker kommunen en række ikke-målsatte vandløb målsat, da der er i dag er gode fysiske forhold og DVFI-værdier på mindst 5. Naturstyrelsen har formentlig sammenlagt en længere strækning af Gammelby Mølleå og tilløb til Gammelby Mølleå for at få færre DVFI-stationer. Resultatet er, at Tilløb til Gammelby Mølleå er blevet målsat 17

43 med god økologisk tilstand mod høj økologisk tilstand som hidtil. Denne nedjustering er sket uden at involvere Fredericia Kommune. Da DVFI-stationen ( ) har vist en indeksværdi på 7 både i 2006 og 2000, kan kommunen ikke acceptere en sådan nedjustering af miljømålet. Naturstyrelsen har den 23. marts 2015 rettet i miljømålet for den nedre del af Øsdal Bæk. Miljømålet er reduceret fra høj til god økologisk tilstand. Denne justering er sket uden at involvere Fredericia Kommune. Da DVFI-stationen har vist en indeksværdi på 7 både i 2006 og 2000, kan kommunen ikke acceptere en sådan nedjustering af miljømålet. Tilløb til Gudsø Mølleå er målsat med god økologisk tilstand på trods af DVFI-værdi på 7 i I indeværende planperiode skulle Fredericia og Kolding kommuner fjerne en rørlagt strækning i kombination med et niveauspring. Naturstyrelsen ønskede ikke at finansiere projektet på grund af betragtninger omkring omkostningseffektivitet. Fredericia Kommune gør opmærksom på, at der ikke kan opnås målopfyldelse, medmindre spærringen fjernes. Da afgørelsen fra Naturstyrelsen blev modtaget efter vandrådenes arbejde, kan spærringen imidlertid ikke fjernes i planperioden Den øvre del af Tårup Bæk har hidtil været defineret som et modificeret vandløb og dermed målsat med godt potentiale. I forslag til vandområdeplan er målsætningen ændret til god økologisk tilstand. Kommunen går ud fra, at dette er en fejl. Der gøres opmærksom på, at vandføringen fortsat er koblet af Tårup Bæk på den øvre strækning. I sommerperioden sikres vandtilførsel via pumpe (se kort 5 i bilag for udstrækningen af den modificerede strækning). Elbækken (Tilløb til Egum Møllebæk) havde i 2010 og 2014 en DVFI-værdi på 5. Fredericia Kommune har forbedret de fysiske forhold i vandløbet, og der er fri adgang. Der er tre markoverkørsler på vandløbet, hvoraf de to er renoverede i Der findes en del 1-årsørred i vandløbet, og vinter 2014/2015 er der fundet en havørred, der har lagt æg i en gydebanke opstrøms rørledningerne. Kommunen foreslår, at det ca. 700 m lange tilløb målsættes med god økologisk tilstand (se kort 6 i bilaget). Et unavngivet grænsevandløb mod Kolding Kommune har tilstrækkelig vandføring og fysiske forhold til at være et godt ørredvand. I 2014 var DVFI-værdien på 6. Der er pt. ingen fiskebestand, da der ikke har været fri adgang til strækningen, men dette sikrer Fredericia Kommune efter aftale med Kolding Kommune i foråret Det foreslås, at grænsevandløbet målsættes med god økologisk tilstand (se kort 7 i bilaget). (Det parallelle målsatte nabovandløb (Kraftdal Bæk) med en mindre vandføring end grænsevandløbet, var tidligere et fint ørredvandløb). Øsdal Bæk er pt. kun målsat på den del, der ligger nedstrøms motorvej E45. Opstrøms motorvejen er Øsdal Bæk også et fint vandløb med acceptable fysiske forhold og stedvis grusbund på de første 750 m. Fredericia Kommune har i 2014 foretaget en DVFI-undersøgelse, der viste indeksværdi 6. Der er ikke fundet ørred ved punkt-elfiskeri, men en gydebanke ser ud til at være i brug. Kommunen foreslår, at vandløbet målsættes med god økologisk tilstand (se kort 8 i bilaget). Strækningen ligger dog opstrøms en ca. 140 m lang underføring under motorvej E45, hvoraf den del af rørlægningen, der ligger på markarealet med fordel kan genåbnes. Der gøres opmærksom på, at Ullerup Bæk er lagt nord om søen ved Golfbanen. Det betyder, at miljømålet god økologisk tilstand bør gælde for strækningen. I MiljøGIS fremgår det, at vandløbet fortsat løber gennem søen (se kort 9 i bilag til høringen). 18

44 Ullerup Bæk er målsat med god økologisk tilstand på en stuvningspåvirket strækning omkring Ringvejen. Det vurderes mest hensigtsmæssig at reducere strækningen med god økologisk tilstand svarende til kort 10 i bilaget. Samtidig vurderes det hensigtsmæssigt at målsætte Ullerup Bæk som et stærkt modificeret vandløb på strækningen fra Ringvejen, gennem Madsbyparkens Sø, det regulerede forløb langs Madsbyparken og den lange rørunderføring i midtbyen (se kort 10 i bilag til høringen). Miljømålet for Ullerup Bæks øvre del kan blive problematisk at opfylde for kvalitetsparameteren fisk på grund af de rørlagte strækninger. Hvis det er et krav, at længden af målsatte vandløb ikke må øges på landsplan, indgår Fredericia Kommune gerne i dialog med Naturstyrelsen om ønsker om ændrede målsætninger. Ny-målsatte vandløb kan eksempelvis erstatte strækninger, hvor den specifikke målsætning kan fjernes i forholdet 1:1. Der findes en række små vandløb med høj faunaklasse, men begrænset vandmængde og / eller stort fald, som betyder, at der ikke findes en naturlig fiskebestand. I regionplanerne var der taget højde for dette med B0-målsætningen. Det forventes, at fiskemålsætningen også fremadrettet differentieres. Kystvande, økologisk tilstand Det er Fredericia Kommunes opfattelse, at aktivitetszoner bør fremgå af miljømålskortet, eventuelt med et reduceret miljømål. Grundvand, kemisk tilstand Miljømålet for grundvandsforekomsten i Fredericia / Erritsø bør udgå. Grundvand, kvantitativ tilstand Miljømålet for grundvandsforekomsten i Fredericia / Erritsø bør udgå. Kunstige og stærkt modificerede vandløb Der er pt. kun registreret én modificeret strækning i Fredericia Kommune, da Erritsø Bæks øvre del, Fårbækkens øvre del og Gudsø Bæks øvre del i stedet er taget ud som vandløb, der er omfattet af forslag til vandområdeplan Der gøres opmærksom på, at de øverste ca. 130 m af Tårup Bæk tidligere var registreret som stærkt modificeret. Årsagen er, at ved etablering af motorvej E20 og byggemodning af erhvervsarealer er foretaget regulering af den nu rørlagte Kohavegrøft. Kohavegrøften er sænket i terræn og oplandet til Tårup Bæk er afledt til Kohavegrøften i stedet for Tårup Bæk. Tårup Bæk har derfor opstrøms sammenløbet med Kohavegrøften en meget begrænset vandføring. Det er ikke muligt med naturlig hydraulik at genskabe vandtilførslen jævnfør bemærkning side

45 Surkær Bæks øvre rørlægning er anført som modificeret efter ønske fra lodsejeren. Der gøres opmærksom på, at umiddelbart nedstrøms rørlægningen løber det åbne vandløb igennem to havesøer, som er etableret ved opstemning og bevirker et niveauspring. Strækningen er ikke mere modificeret end Fredericia Kommunes øvrige rørlagte vandløbsstrækninger / vandmøller m.m. Det vurderes hensigtsmæssigt, at en del af Ullerup Bæk registreres som stærkt modificeret (se bemærkning under Miljømål, side 19). Den del af Spang Å, som omfatter den afvandede Taulov Sø, er registreret som blødbundsvandløb og ikke som et stærkt modificeret vandløb. Begge dele kan være relevant. Kunstige og stærkt modificerede søer De to nye søer i kommunen bør medtages (se bemærkning under vandområder søer, side 10). Tidligere fremgik det af vandplan 1, at den endelige udpegning af Taulov Sø afventede stillingtagen til, om søen skulle genskabes eller udpeges som stærkt modificeret vandområde. Fredericia Kommune kan konstatere, at strækningen nu er udlagt som blødbundsvandløb (og ikke som stærkt modificeret sø) med miljømålet god økologisk tilstand. Undtagelser vandløb Der er relativ mange vandløb, som er tidsfristforlængede på grund af manglende målopfyldelse. Der udskydes dermed en stor opgave til gennemførelse i sidste planperiode. I første planperiode har der været stor fokus på at fjerne spærringer. I anden planperiode har kommunerne i hovedvandoplandet til Lillebælt / Jylland prioriteret at få flest mulige vandløbskilometre til at få målopfyldelse med virkemidler, som forventes at indebære færrest konflikter, og med virkemidler, der er relativt billige og realistiske at gennemføre. Det betyder, at de resterende vandløb er problemvandløb med behov for mere drastiske virkemidler. Det forventes derfor, at der i sidste planperiode bliver brug for flere ressourcer end de foregående planperioder både i kommuner og i staten. Fredericia Kommune kan være bekymret for, at statens løsning vil være at definere en del af de udskudte vandløb som stærkt modificerede vandløb, som dermed undgår indsats. Der gøres opmærksom på, at to af de tidsforlængede strækninger i Spang Å allerede har opnået målopfyldelse, jævnfør statens egen overvågning. MiljøGIS viser ikke en oversigt over de vandløb, som ikke opfylder målsætningen med udgangen af I indeværende planperiode har tilløb til Gudsø Mølleå ikke opnået finansiering fra statens side, og dermed er vandløbets miljømål ikke opfyldt ved planperiodens udgang og skal derfor omfattes af undtagelsesbestemmelsen. Det samme vil gælde for projekter, som ikke kan gennemføres ad frivillighedens vej. Staten har fjernet virkemidlet ændret vedligeholdelse i vandplanen for Det betyder, at der på seks strækninger er fjernet et virkemiddel, uden at der er doseret nye virkemidler. Det har samtidigt ikke været muligt at få disse vandløb med i vandrådenes arbejde for fastlæggelse af indsats i planperioden for 20

46 Derfor forventes det, at de oprindeligt udpegede strækninger i Studsdal Bæk, Fårbækken, Ullerup Bæk, Tilløb til Ullerup Bæk og tilløb til Gudsø Mølleå også skal omfattes af undtagelsesbestemmelserne. Undtagelser, søer Det er nødvendigt at forlænge tidsfristen for Rands Fjords målopfyldelse til efter 2021, da indsatsen i planperiode 1 og 2 ikke er tilstrækkelige til at nå målsætningen. Fredericia Kommune er bekymret for, at den beskedne indsats i indeværende planperiode resulterer i, at undtagelsen i de to første planperioder vil blive permanent, så søen fremadrettet bliver undtaget fra målopfyldelse. Kommunen ser gerne en større indsats for søen i planperioden med mulighed for at anvende yderligere virkemidler end vådområder. Der gøres opmærksom på, at udover næringsstofbelastningen tilføres søen store mængder partikulære materialer, således at søen er under opfyldning og tilgroning. Vandplan 2 Indsatsprogrammet Indsatsprogrammet på vandløbsområdet består for Fredericia Kommunes del udelukkende af det supplerende indsatsprogram, som kommunen via Vandrådet selv har været med til at udarbejde. Kommunen forventede, at staten med udgangspunkt i de relativt mange recipienter, som ikke opfylder målsætningen - ville dosere yderligere virkemidler med henblik på fremtidig målopfyldelse i flere overfladevande. I stedet er der gjort brug af undtagelsesbestemmelserne. Fredericia Kommune ser gerne ambitionsniveauet øget både på vandløbsområdet, i forhold til Rands Fjord, Vejle og Kolding Yderfjorde samt Lillebælt. Specifikt for Rands Fjord ønskes en øget indsats, så tilledningen af fosfor nedsættes til et niveau, så den interne belastning i søen kan håndteres i næste planperiode. Kommunen opfordrer til, at der ses på andre virkemidler end blot vådområder og randzoner. Genslyngning Den skitserede genslyngning af Erritsø Bæk forventes at komme til at omfatte en længere strækning end den strækning, der er udlagt i det supplerende indsatsprogram. Etablering af miniådale Virkemidlet er doseret i Erritsø Bæk. Det forventes at blive nødvendigt at skifte virkemidlet ud med genslyngning. Ukloakerede ejendomme 21

47 Kommunen foreslår en supplerende indsats på dette område. Se bemærkning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer, bilag 1 side 25. Vådområder til fjernelse af kvælstof Hele Fredericia Kommune er omfattet af udpegning om etablering af vådområder for kvælstof. Hovedvandoplandet Lillebælt / Jylland skal samlet set fjerne 209 tons i næste planperiode. Denne indsats er ikke opgjort på delvandoplande, så det er ikke muligt at kommentere direkte på delopland, eksempelvis Vejle Fjord. I første planperiode er V1- og V2-oplande støvsuget for egnede vådområdearealer. Det betyder, at det bliver særdeles svært at finde egnede arealer til vådområder i Fredericia Kommune og dermed i oplandene til Vejle og Kolding Yderfjorde. Da der i første vandplan ikke var mulighed for at etablere vådområder med udledning direkte til Lillebælt, er disse V3-oplande ikke vurderet endnu. En reduceret udledning af kvælstof til Lillebælt forventes imidlertid ikke at have den ønskede effekt, hvis behovet for kvælstofreduktion er i f.eks. Kolding Yderfjord. Udpegning af samme virkemiddel to planperioder i træk for V1- og V2-oplande anses for uhensigtsmæssigt med mindre rammerne for etablering af vådområder ændres (Hvis der kan findes yderligere projektarealer, vil det være små områder, som kommer til at udfordre omkostningseffektiviteten). Virkemidlet anses kun for realistisk i V3-områderne, som ikke indgik i første vandplan. Fredericia kommune opfordrer til, at Naturstyrelsen supplerer med andre virkemidler. Vådområder til fjernelse af fosfor Hele Fredericia Kommune er omfattet af udpegning om etablering af vådområder for fosfor. Det antages, at dette er en fejl, og at udpegningen kun gælder for oplandet til Rands Fjord. Hovedvandoplandet Lillebælt / Jylland skal samlet set fjerne ca. 510 kg fosfor i næste planperiode. Denne indsats er ikke opgjort på søoplande, så det er ikke muligt at kommentere direkte på delopland. Det forventes, at oplandet til Rands Fjord er relevant. Der gøres opmærksom på, at virkemidlet allerede har været forsøgt gennemført i oplandet til Rands Fjord, men ikke kunne realiseres på grund af de nuværende rammer for virkemidlet. Fredericia Kommune anser ikke virkemidlet som realistisk gennemførligt med de nuværende rammer. Udpegning af samme virkemiddel to planperioder i træk anses som uhensigtsmæssigt, når dette virkemiddel ikke var gennemførligt i første planperiode. Fredericia Kommune opfordrer til, at Naturstyrelsen supplerer med andre virkemidler og at de indgår i næste planperiode, da Rands Fjord er langt fra målopfyldelse, og indsatsen pt. er utilstrækkelig. 22

48 Regnbetingede udløb Fredericia Kommune ser gerne en øget indsats i forhold til de vandløb, som belastes af spildevand og som ikke opfylder målsætningen. Vandplan 2 - Beskyttede områder Badevand målestationer Fredericia Kommune ønsker at undersøge, om placeringen og antallet af badestrande er udlagt hensigtsmæssigt og dermed om prøvetagningen for badevand udtages på de strande, som rent faktisk benyttes af badegæster. Dette arbejde vil blive foretaget sommer 2015 og kan resultere i en ændring af placering og antal af badestrande. Kommunen håber, at en revision af badestrandene kan nå at komme med i vandområdeplanens udpegning, selv om arbejdet ikke er færdigt ved høringsperiodens udløb. Materialet eftersendes til Naturstyrelsen så hurtigt som muligt. Skaldyrvande Udpegningen af skaldyrvande har undladt arealer, som anvendes til råstofindvinding og klappladser, undtagen for et mindre område til råstofindvinding i Lillebælt. Halvdelen af denne råstofindvinding foregår dermed i skaldyrvand, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt. Udpegningen omfatter ikke store dele af Kolding Fjord, herunder Gudsø Vig. Det er ikke indlysende, hvad der er årsag til dette, men om muligt ønskes Gudsø Vig omfattet af udpegningen. Drikkevandsforekomster Der er udpeget en drikkevandsforekomst i Fredericia/Erritsø. Vandværket Kongens Port blev lukket og boringerne sløjfet i Derfor bør udpegningen af en drikkevandsforekomst i Fredericia/Erritsø udgå. Bemærkninger til bekendtgørelse om indsatsprogrammer og bilag Bekendtgørelsen: 4: Foranstaltningerne skal være operationelle inden for 3 år efter, at de er fastlagt. Fredericia Kommune ser frem til at få klarlagt, hvad der menes med dette, og hvilken tidshorisont der bliver tale om. Hvis kommunerne igen får en deadline (som ud fra ovenstående muligvis er på tre år) til at gennemføre tiltagene i indsatsprogrammet, vil det være en forudsætning, at staten stiller de relevante ordninger til finansiering til rådighed ved starten af planperioden. 23

49 9. Kommuner skal inden for deres ressort foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, der ikke opfylder miljømålene. Det forekommer uklart, hvordan en sådan kildeopsporing skal foretages, når miljøtilstanden for samtlige vandløb / marine recipienter i Fredericia Kommune er ukendt for de miljøfremmede stoffer. En sådan kildesporing forudsætter, at staten udfører overvågningen på de relevante parametre, så miljøtilstanden i overfladevandene bliver kendt og kildeopsporing efterfølgende kan udføres. Se i øvrigt bemærkning side 9 under konkrete bemærkninger til vandområdeplanen. Bilag 1: Det bemærkes, at en bekendtgørelse med et bilag 1 på 174 sider med en ikke-alfabetiseret inddeling (efter kommunenavn) af indsatser ikke er brugervenlig for kommunerne. For de regnvandsbetingede udledninger fremgår kommunenavn ikke. Side 2 fastslås det, at projekter alene skal gennemføres ad frivillighedens vej. Det er Fredericia Kommunes erfaring, at frivillighed kan omfatte merkompensation, meget langvarige forhandlinger, opfyldelse af ufravigelige krav og nødvendig arrondering. Det kan betyde, at de frivillige projekter ikke kan gennemføres på grund af omkostningsniveauet. Det forventes, at nogle projekter vil falde enten på frivillighedskrav eller omkostningskrav. Det er uklart for Fredericia Kommune, hvordan staten vil håndtere en sådan situation i sidste planperiode. Det er ikke ønskeligt, at gode projekter skrinlægges og omfattes af undtagelsesbestemmelserne. Side 102 fremgår det, at ansvarsfordelingen for etablering af kvælstof- og fosforvådområdeprojekter ikke er fastlagt. Kommunerne i Lillebælt/Jylland hovedvandoplandet er nået langt med vådområdeindsatsen. Der er et godt samarbejde i vandoplandsstyregruppen, hvor der arbejdes målrettet for at realisere flest mulige projekter. Vådområdesamarbejdet mellem ni kommuner er et godt eksempel på et velfungerende tværkommunalt samarbejde, hvor kommunerne har vist, at de formår at løfte en stor og kompliceret opgave. Vådområdearbejdet er udfordret på flere områder. Det kan være fosforproblematik, lodsejermodstand, men også udfordringer med Naturstyrelsens / NaturErhvervstyrelsens tilskudssystem. Der er efter Fredericia Kommunes vurdering tale om et bureaukratisk og rigidt system, hvor kommunerne til tider oplever styrelsen som modpart og ikke en reel samarbejdspartner i forbindelse med kommunernes implementering af en statslig indsats. Styrelsen forklarer tilskudssystemet med, at der er tale om formelle krav fra EU, idet ordningen medfinansieres af landdistriktsmidler. Vandområdeplanen lægger igen op til en stor vådområdeindsats i Lillebælt/Jylland oplandet. Det er forhåbningen, at kommunerne med erfaringer og resultater fra 1. planperiode kan fastholde opgaven. Vådområdeprojekter har til formål at fjerne næringsstoffer, men projekterne tilfører også kommunerne mere natur og rekreative muligheder. Der opfordres til, at de nuværende ordninger revideres, at bureaukratiet i ordningerne reduceres mest muligt og at Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen går i dialog med kommunerne, inden de nye tilskudsordninger for vådområderne fastlægges, for at se på muligheder for at forbedre både ordningerne og samarbejdet mellem myndighederne. 24

50 Side 102. Det fremgår, at hovedvandoplandet Lillebælt / Jylland skal reducere fosfortilførslen med minimum 510 kg P/år gennem etablering af vådområder. Se bemærkning under MiljøGIS-temaet Vådområder til fjernelse af fosfor, side 22. Side 102. Det fremgår, at hovedvandoplandet Lillebælt / Jylland skal reducere kvælstoftilførslen med minimum ca. 209 ton N/år gennem etablering af vådområder. Se bemærkning under MiljøGIS-temaet Vådområder til fjernelse af kvælstof, side 22. Side 105. Der er i indsatsprogrammet ikke nye indsatser i Fredericia Kommune for regnbetingede udløb. De indsatser, som skulle være gennemført i første planperiode, men hvor deadline for udførslen er forlænget med to år, er omfattet af punktkilde-oversigten. Kommunen kan imidlertid ikke genkende indsatsen, da der er fastsat to indsatser på Spang Å (med nr og 04667) og ikke én indsats i Spang Å og én indsats i Studsdal Bæk, som indsatsprogrammet for vandplan 1 viser (og som kommunen pt. udfører). Fredericia Spildevand og Energi A/S og Fredericia Kommune ønsker en øget indsats på spildevandsområdet i forhold til de vandløb, som pt. ikke opfylder målsætningen, og som belastes af spildevand. Fredericia Spildevand & Energi A/S og kommunen har derfor indgået aftaler om yderligere indsatser som supplement til det noget begrænsede statslige indsatsprogram med henblik på målopfyldelse i vandområderne. Side 121 fremgår det, at der ikke er nogen indsats for ukloakerede ejendomme i kommunen. Kommunen har et ønske om at få udpeget en mer-indsats for forbedret rensning i det åbne land. Miljøbeskyttelsesloven fastsætter, at spildevandsrensningen for ejendomme skal forbedres i de tilfælde, hvor udledningerne fra ejendomme er medvirkende årsag til manglende målopfyldelse i vandløb og søer (side 21). Både Gudsø Mølleå og Gudsø Bæk er spildevandsbelastede, men oplandene har ikke været udpeget til forbedret rensning i det åbne land. Der er i 2012 taget tre prøver på den nedre strækning af Gudsø Mølleå. Station og viste målopfyldelse. På station var der ikke målopfyldelse. Det vurderes, at spildevandstilledning er en medvirkende årsag til dette. I 2014 er der fjernet en faunaspærring ved Gudsø Mølle, og i den forbindelse er der etableret et omløbsstryg uden om den eksisterende møllesø. Midt på dette omløbsstryg udledes der spildevand fra de nærtliggende ejendomme. Fredericia Kommune ønsker en supplerende spildevandsindsats for den nedre del af Gudsø Mølleå i den kommende planperiode. Hovedparten af de ejendomme, der ligger i oplandet til Gudsø Mølleås ikke-målopfyldte strækning, ligger i Fredericia Kommune. Gudsø Mølleås opland har ikke været udpeget til forbedret spildevandsrensning i regionplanen for Vejle Amt / Landsplandirektivet for det tidligere Vejle Amt og heller ikke i Vandplan for Lillebælt/Jylland, selv om vandløbet ikke opfylder sin målsætning på strækningen. En supplerende indsats vil betyde, at der vil kunne stilles krav om, at de pågældende ca. 20 ejendomme i kommunen får forbedret deres spildevandsrensning. Det vil være mest hensigtsmæssigt, at oplandet i Kolding Kommune omfattes af samme krav. Kolding Kommune har tilkendegivet, at de også har interesse i området. Der er i 2006 (og 2000) taget prøver i Gudsø Bæk ved station , hvor indeksværdien var 5. I station er seneste prøve taget i 1987 om omregnet til DVFI-indeks 5. Gudsø Bæk belastes af direkte udledning af spildevand fra tre ejendomme i et samlet afløb ved Kolding Landevej 18. Udledningen sker nedstrøms DVFI-station , som hidtil har dokumenteret, at der er målopfyldelse i vandløbet. For at vur- 25

51 dere, om udledningen har effekt på miljøtilstanden, har Fredericia Kommune undersøgt vandløbet op- og nedstrøms udledningen. DVFI-værdien var 4 både op- og nedstrøms udledningspunktet. Dermed er der ikke længere målopfyldelse på station Årsagen til dette anser Fredericia Kommune for at være spildevandspåvirkning, da der er fine fysiske forhold i vandløbet på strækningen og et godt stykke opstrøms. Udover den kendte udledning er der ved tidligere tilsyn konstateret spildevandslugt i Gudsø Bæk opstrøms Kolding Landevej. Fredericia Kommune finder det ikke i orden, at der ledes spildevand til et fysisk fint vandløb uden målopfyldelse. Det ikke-kloakerede opland for Gudsø Bæk ønskes derfor omfattet af en supplerende indsats for forbedret rensning i det åbne land, så der er mulighed for at meddele påbud om forbedret rensning til de pågældende ejendomme. Bemærkninger til bekendtgørelse om miljømål og bilag Bilag 1: Det bemærkes, at en bekendtgørelse med et bilag 1 på 912 sider med en ikke-alfabetiseret inddeling (efter kommunenavn) af miljømål ikke er brugervenlig for kommunerne. Bilag 5: Det fremgår af bilag 5, at aktivitetszoner fremgår af MiljøGIS. Samme formulering står side 54 i forslag til vandområdeplan. I MiljøGIS er der ikke et tema med aktivitetszoner, men havne, klappladser mm kan findes under Påvirkninger. Det er uklart, om der ikke er udlagt aktivitetszoner eller om havne, sejlrender og klappladser automatisk er defineret som aktivitetszoner. Bilag Kort over strækninger, der refereres til i høringssvaret. 26

52 27 Bilag til høringssvar til forslag til vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland og Fyn Kort 1: Vandområde ved Høll (ikke-typologiseret vandområde) Lillebælt Kommunegrænse Fredericia Kommune Vejle Kommune Ikke-typologiseret vandområde A 14A 14A 14A 14A 14A 14A 14A 14A 14B 14B 14B 14B 14B 14B 14B 14B 14B A 16A 16A 16A 16A 16A 16A 16A 16A 16B 16B 16B 16B 16B 16B 16B 16B 16B A 54A 54A 54A 54A 54A 54A 54A 54A

53 Studsdal Bæk Indlandssøen Gudsø Vig Kort 2: Indlandssøen (ikke-typologiseret vandområde) 28

54 Kort 3: Fordeling af havnearealer i Fredericia by 29

55 4 7 5A Skovbøllingvej havesøer niveauspring 78 1 km rørlagt vandløb 1 66 Pjedstedvej Kort 4: Surkær bæks spærringer Foto af niveauspring (afløb fra havesøer) i Surkær Bæk 30

56 Tårup Bæk Stært modificeret vandløb (rød linje) Kohavegrøften (rørlagt) pumpeløsning Tårupvej Prinsessens Kvarter Kort 5: Tårup Bæk 31

57 "Elbækken" (Tilløb til Egum Mølleå) Strækningen bør målsættes med god økologisk tilstand Egum Møllebæk Kort 6: Tilløb til Egum Møllebæk (Elbækken). 32

58 Ikke-målsat del Kraftdal Bæk Målsat del Spang Å Kommunegrænse Kort 7: Grænsevandløb til Kolding Kommune 33

59 Rørlægning under motorvej E45 16 Øsdal Bæk, målsat del 750 m af Øsdal Bæk, der kan målsættes A Kort 8. Øsdal Bæk. 34

60 Ullerup Bæk, nyt forløb 18 15X Bredstrupvej Kort 9. Ullerup Bæk med nyt forløb nord om søen ved Bredstrupvej 35

61 Ullerup Bæk Banegården Kort 10: Ullerup Bæk, forslag til udpegning af stærkt modificeret strækning 36

62 Bilag: Ansøgning om anlægsbevilling/tillægsbevilling til anlægsbevilling Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 28. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22713/15

63 Fredericia Kommune Ansøgning om anlægsbevilling / tillægsbevilling til anlægsbevilling - 1. Budgetopfølgning Udvalg Projektdefinition Navn Ansøgning om Bemærkning Anlægsbevilling Tillægsbevilling til Ansøgning om frigivelse hele kr. anlægsbevilling 10. april 2015 Miljø- og Energiudvalget XA Anskaffelse af indsamlingsbiler Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Containere Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Etablering af badebro i Skærbæk Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Flytning af Genbrugscentret Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Flytning af genbrugspladsen Industrivej Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Køb af fejemaskine Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Køb af gravemaskine Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Køb af gummiged Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Køb af gummiged Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Kørende materiel Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Naturpark Lillebælt Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Naturplan Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Publikumsfaciliteter Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA REnescience Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Renovering af kompostplads Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Tilpasning af EU-deponikrav Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Udvidelse og ændringer på genbrugspladserne Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget 2015 XA Vandløb - restaureringsprojekter Tilretning af anlægsbevilling til ultimosaldo og budget af 1

64 Bilag: Sagsspecifikation Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 28. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22712/15

65 Analyserapport (FIB045) Regnskabsår 2015 Tillægs bevillinger kr. Årsagskode DKK 1. Budgetopfølgning 0,529 Miljø- og Energiudvalget Miljø og energi Serviceudgifter drift Miljøbeskyttelse NUL Udmøntning af besparelse på konsulentydelser ,175 Brugerfinansieret drift Affaldsbehandling NUL Rentekorrektion 0,704 Skæringsdato Aktuel bruger Pedersen, Christian Skaarup Statiske filtre Kapitalmidler Profitcenter CO-område Regnskabsårsvariant Finansområde InfoProvider Kunde identifikation Miljø- og Energiudvalget Fredericia Kommune 607/0020 KMD OPUS Firmakode Kalenderår, 4 særperioder KMD Opus FI-område ZCFORPL; ZCFIBO607; ZCSL3_607; ZCFIBA607 Fredericia :40:30 Side 1 af 2

66 Dynamiske filtre Dranst 1 Drift; 2 Statsrefusion; # -; 0 0; 3 Anlæg; 4 Renter; 5 Balanceforskydninger; 6 Afdrag på lån og lea; 7 Finansiering; 8 Aktiver; 9 Passiver Årsagskode Analyserapport Vælg rapporttype 1. Budgetopfølgning Tillægs bevillinger kr. Udgiftsbaseret Variabler Profitcenter (Aut.) Fredericia Kommune Regnskabsår Bogføringsperiode JAN - MAR Skaleringsfaktor (1/1000) MOMS - Vælg=1 eller fravælg=0 0 Omkostningsart Funktionsområde Kapitalmidler Miljø- og Energiudvalget Nyeste data <=1250 Omkostningsart Total ( ) Kundeidentifikation Fredericia Finans Opfølgnings infocube ZCFIBO607 Kapitalmidler Hierarki Udvalgsopdelt ( ) Hierarki for profitcenter Fredericia Kommune ( ) ZKMDVFI_CUBE_ACT2 ZCSL3_607 Skaleringsfaktor query ÅÅÅÅ Regnår tidsafhæng data ZKMDV_M_IN_EXIT_FISCY Moms på budget Opfølgning ZCFIBAXXX ZCFIBA :40:30 Side 2 af 2

67 Bilag: Processen.pdf Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 28. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22535/15

68 Eksterne møder Interne møder Juni 2014 Styre Gruppe Møde Sparringsmøde med Energistyrelsens rejsehold vedr. energirenoveringsindsatser Opstartsmøde med konsulenter Aug. Sept. okt Dialogmøde med DONG Energy Dialogmøde med Fredericia Fjernvarme Dialogmødermed TVIS Dialogmøder med TreFor Dialogmøde med Fredericia Spildevand & Energi November 2014 Workshop for virksomheder og forsyningsselskaber. I samarbejde med Fredericia Erhvervsforening Workshop for kommuner om varmeforsyning udenfor fjernvarmeområder (afholdt i samarbejde med regionen, TREFOR og nabokommuner) Jan./febr./Marts 2015 Supplerende dialogmøder med forsyningsselskaber og virksomheder. TVIS TREFOR & Fredericia Fjernvarme April/Maj/Juni 2015 Møder med borgere om varmeforsyning og energirenovering Møde med Affald & Møde med TVIS (EAanalyse) Genbrug og om uudnyttet Fredericia Spildevand overskudsvarme og om & Energi. 15/1 tiden efter /3. Mål- og visionswork-shop MEU Sommer efterår 2015 Workshop Grønt Forum og evt. andre borger-grupper Dialogmøder med Business Fredericia Januar 2016 BTUmøde, MEUmøde og Byrådsmøde: Endelig vedtagel se

69 Bilag: Intro og opsamling politisk workshop (JLO) (2).pdf Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 28. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21386/15

70 Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 1

71 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2, Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 2

72 TJ/ år Andel vedvarende energi (uden Shell) El-import Vindkraft mv. Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning VE VE VE VE VE Fossil Fossil Fossil Fossil Fossil Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 3

73 TJ/år Energiforbrug (uden Shell) JP1 El Solenergi og jordvarme Biogas Fjernvarme Biomasse Affald, ikke bionedbrydeligt Biobrændstof Benzin Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 4

74 TJ/år Energiforbrug (med Shell) JP1 El Solenergi og jordvarme Biogas Fjernvarme Biomasse Affald, ikke bionedbrydeligt Biobrændstof Benzin Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 5

75 Workshop Materiale: Status, perspektiver, igangsatte tiltag, eksempler på yderligere tiltag og forslag til politiske mål. Vi drøfter mål og erhvervsudviklingsperspektiver. 10 min. pr. emne! 1. Energieffektiviseringer i boliger (el og varme) 2. Afvikling individuel olie 3. Vedvarende energi i fjernvarmen 4. Vedvarende energi i industrien 5. Mere vindkraft 6. Flere solceller 7. Mere biogas fra spildevand og affald 8. Grøn transport Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 6

76 Workshop Vi slutter af med en politisk prioritering af indsatsen. Indsatsområde 1. Energieffektivisering i boliger 2. Afvikling af individuel olie til opvarmning 3. Vedvarende energi til fjernvarme Prioritering Lav Mellem Høj 4. Vedvarende energi i industrien 5. Vindkraft 6. Solceller 7. Biogas 8. Transport Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 7

77 Opsamling politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 8

78 1. Energieffektiviseringer i boliger Mål Det samlede nettoenergiforbrug skal nedbringes. 2. Varmeforbruget skal nedbringes med 20 % Vækst og erhvervsudvikling Tiltag 1. Der er gode muligheder for løbende beskæftigelse hos lokale håndværkere. 1. Vi skal gøre en særlig indsat i det almene boligbyggeri og måske private boliger udenfor forsyningsområderne 2. Vi skal tage fat i børnene i skolerne i samarbejde med TREFOR og Fredericia Fjernvarme. 3. I vores initiativer vedr. ændret adfærd skal både omfatte energi og genanvendelse. Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 9

79 Mål 2. Afvikling af individuel olie oliefyr i fjernvarme omstillet i 2020 resten i Fokus på omstilling til varmepumpe i det åbne land. Vækst- og erhvervsudvikling Tiltag 1. Samlet pakke med energirådgiving, konkret tilbud og finansiering. 1. Risiko for forurening fra gamle olietanke kan bruges som løftestang i omstillingen. 2. Dialog med ejendomsmæglere om markedsføring af fjernvarme og alternativ opvarmning ifm. salg. Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 10

80 3. Vedvarende energi i fjernvarmen Mål 1. Fastholde en fjernvarmeforsyning baseret på vedvarende energi. 2. Sikre at lokal overskudsvarme kan udnyttes i TVISsystemet og at brændselsforbruget til fjernvarmeproduktion gradvist nedbringes. Vækst- og erhvervsudvikling Tiltag Store perspektiver i et grønt brand med levering af grøn fjernvarme og køling til industrien. Kontakte relevante energiselskaber og nabokommuner angående mulighederne for udvidelse af TVIS mod nord med bedre udnyttelse af overskudsvarme og produktionskapacitet. Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 11

81 4. Vedvarende energi til industrien Mål 1. Billig vedvarende energi til industrien. 2. Total omstilling til vedvarende energi i 2050 (skærpes måske efter samtale med industrien og de øvrige trekantskommuner) Vækst- og erhvervsudvikling Grønt brand, Apple, grøn fjernvarme Logisk, fødevare, store lagerbygninger som muligheder Initiativer Carlsberg kan tjene som case for andre via et grønt erhvervsnetværk. PostDanmark som eksempel ang. elforbrug Liberale lokalplaner i grønne erhvervsområder med vindmøller, solceller, skyline mv. mere brand end energi. Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 12

82 Mål 5. Vindkraft 1. De to eksisterende områder til mellemstore vindmøller. Vækst- og erhvervsudvikling Ikke det store. Initiativer Det er svært med vindkraft i Fredericia Kommune og vi vil ikke umiddelbart arbejde for flere møller. Måske muligheder ved motorvejen eller raffinaderiet Fokus på at integrere stadig stigende mængde vindkraft i energisystemet i stedet. Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 13

83 Mål 5. Vandkraft 1. Fredericia som demonstratorium for udnyttelse af vandkraft. Vækst- og erhvervsudvikling Tiltrække virksomheder der arbejder med området ved at stille demonstrationsfaciliteter til rådighed. Webtos bølgeenergi ligger her allerede. Initiativer Indledende screening af muligheder under inddragelse af erfaringer fra andre lande. Egne virksomheder og de teknologiske muligheder. Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 14

84 Mål 6. Flere solceller 1. Fordobling af antallet af solcelleanlæg i Vi når næppe længere med mindre prisen på el fra solceller kan nedbringes betragteligt. Vækst- og erhvervsudvikling Ja til solceller på industribygninger og en del af deres grønne brand. Initiativer Følge vores initiativer vedr. kommunens bygninger til dørs. Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 15

85 7. Mere biogas Mål 1. Fordobling af gasproduktionen på Fredericia Spildevand. 2. Udnyttelse af organisk affald til biogasproduktion. Vækst- og erhvervsudvikling Grøn gas til industrien. Initiativer På sigt arbejde for opgradering til naturgaskvalitet ved brug af el fra vindkraft (elektolyseanlæg med brintproduktion) Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 16

86 Mål 8. Transport 1. Konstant benzin- og dieselforbrug gennem effektiviseringer Via mere energieffektive benzin, diesel og gaskøretøjer. Flere elbiler og el til lastbiler Vækst- og erhvervsudvikling Taulov transportcenter, grøn gas, EU-demoprojekt. Initiativer Kollektiv transport til pendlerpladser og cykelby. Bedre trafikflow på Standvejen. Energirigtig kørsel for lastbiler (Posten, Arla mf.) Dele/lånebil i bymidten eller samkørsel til arbejde (tjenesteplanlægning) Tomgangsregulativ Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 17

87 Grøn markering: Grønt erhvervsinitiativ Indsatsområde Prioritering Lav Mellem Høj 1. Energieffektivisering i boliger Almen Privat XXX 2. Afvikling af individuel olie til opvarmning X XX XXX 3. Fjernvarme (nye varmekilder og udvidelse XX X af TVIS) 4. Vedvarende energi i industrien XXX 5. Vandkraft XXX 6. Solceller XXX 7. Biogas fra spillevand og organisk affald XXX 8. Transport Person Gods XXX XXX Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 18

88 Hvad mener vi med CO 2 -neutral i 2030? Udledning uden Shell: tons Med Shell: tons Besparelsesforslag: Varmebesparelser: 0 Elbesparelser: ton Væk med individuel olie: ton Biomasse fjernvarme: ton 100 % VE i industri: ton 3 store vindmøller : ton husstandssolcelleanlæg : ton Fordobling biogasproduktion: ton 20 % reduktion i vejtransport/elbil: ton Total: ton Strategisk Energiplan Fredericia Politisk workshop 3. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 19

89 Bilag: Mødereferat - Mødereferat, Aktørworkshop SEP Fredericia pdf Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 28. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21387/15

90 Mødereferat Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel Mobil Projekt: Dato og sted: Strategisk Energiplan for Fredericia Kommune 12. nov. 2014, Meldals Rådhus Tidspunkt: Kl Referent: Deltagere: Jørgen Lindgaard Olesen Karl Hellmers, Fredericia fjernvarme (KH) Preben Birr-Pedersen, CLEAN (PP) Charles Nielsen, TREFOR (CN) Henrik S. Pedersen, Fredericia Maskinmesterskole (HP) Anders Jepsen, TVIS (AJ) Christian Bro, Miljø- og Energiudvalget (CB) Steen Meldgaard, Alpha-E ApS (SM) Knud Erik Serup, Fredericia Erhvervsforening (KES) Per Dam, Fredericia Spildevand og Energi (PD) Flemming Nissen, Insero (FN) Jørgen Krarup, Energinet.dk (JK) Jørgen Lindgaard Olesen, PlanEnergi (JLO) Per Alex Sørensen, PlanEnergi (PAS) Susanne Hansen, Fredericia Kommune (SH) Lisbeth Daell Kristensen, Fredericia Kommune (LH) Karl Hellmers, Fredericia fjernvarme (KH) Varmekilderne til vores fjernvarmeforsyning er i alt væsentligt lagt fast frem til 2037 med investeringen i biomasse kraftvarme på Skærbækværket. Vi forventer et væsentligt fald i varmeprisen. Vi bør derfor fokusere på energieffektiviseringer. Her er den store udfordring, hvordan vi får forbrugerne til at spare på varme der er billig. Preben Birr-Pedersen, CLEAN (PP) Vi skal fokusere på effektiviseringer. De skal markedsføres som forbedret komfort og velfærd. Charles Nielsen, TREFOR (CN) Varme Fint at vi har billig biomassebasert fjernvarme her og nu. Men bliver det ved? Vi er sårbare overfor ændringer i afgiftsstrukturen, som kan føre til at flis ikke længere er afgiftsfritaget. Det kan føre til nye driftsprofiler på Skærbækværket. Vi bør allerede nu forholde os til hvad vi vil med fjernvarmen efter Hvad er varmekilderne og hvilke områder skal vi forsyne med fjernvarme på NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: planenergi@planenergi.dk CVR: P:\Projekter Nordjylland\800\859 Fredericia - Workshop og SEP\6 Mødereferater\Ekstern\Mødereferat, Aktørworkshop SEP Fredericia doc Side 1 af 4

91 langt sigt. Hvor sker byudviklingen og skal TVIS-området udvides eller bindes sammen med de store fjernvarmenet mod nord? El Hvor bliver fremtidens bolig og erhvervsområder placeret? Hvordan spiller det sammen med en fremtidig infrastruktur for elbiler? Hvilken rolle spiller Fredericia Havn i fremtiden? (biobrændstofsfabrik?) Er der udsigt til at solceller bliver konkurrencedygtige, hvis ja hvordan får vi så plads til flere individuelle solcelleanlæg? Grøn industriprofil Vi bør tænke i en samlet grøn pakke til nye og eksisterende industrivirksomheder. Hvad kan vi tilbyde? Grøn gas, grøn fjernvarme, grøn el, affaldshåndtering mv. Henrik S. Pedersen, Fredericia Maskinmesterskole (HP) Hvordan får vi udnyttet de store potentialer for overskudsvarme i nærområdet? Vi bør arbejde for afgiftsændringer på området. Rammebetingelser for nybyggeri er en barriere. Vi bygger billigt nu og her og skal efterfølgende energirenovere. Anders Jepsen, TVIS (AJ) Vores tanker om den fremtidige fjernvarmeforsyning kan findes i Varmeplan TVIS. Vi prioriterer i dag varmekilderne: 1) overskudsvarme, 2) affaldsvarme, 3) Skærbækværket. Allerede i dag har vi ca timer om året alene baseret på overskudsvarme (se nedenstående figur) Det er en udfordring at finde plads til mere overskudsvarme og den vil få svært ved at konkurrer med varmeproduktionen på det ombyggede Skærbækværk. Med en investering på 1,8 mia. bør Skærbækværket køre så meget som muligt. Side 2 af 4

92 Der er måske perspektiver i en transmissionsledning til Horsens, hvis den kan give flere driftstimer på det ombyggede Skærbækværk og bedre muligheder for at finde plads til overskudsvarme. Kommentar JLO: Det undersøges nærmere i projektet midt.energistrategi, hvor Rambøll regner på netop den løsning. Arla på fjernvarme undersøges. Christian Bro, Miljø- og Energiudvalget (CB) Kvitterede for fremmødet. Vi skal ha fokus på forbrugeradfærd, energieffektiviseringer og optimal udnyttelse af det organiske affald. Steen Meldgaard, Alpha-E ApS (SM) Der er en stor fremtid for store solfangeranlæg til fjernvarme. Koncentrerende solfanger har en række fordele, herunder af de kan levere solvarme i en større del af året. Et anlæg er under afprøvning ved Sabro Varmeværk ved Århus. I Fredericia er særligt mulighederne i relation til procesindustri et interessant marked. På længere sigt kan man tænke sig store anlæg langs TVIS transmissionsledningen. Knud Erik Serup, Fredericia Erhvervsforening (KES) Den grønne profil har stor betydning for nogle af kommunens virksomheder. Kan vi værdisætte den værdi? Der er betydeligt potentiale for energieffektiviseringer i industrien. Flemming Nissen, Insero (FN) Fra en borgersynsvinkel så vil jeg gerne vide og mine udgifter til energi kommer til at stige eller falde i fremtiden. Bor jeg også i fremtiden i et dyrt eller et billigt fjernvarmeområde? Kan jeg regne med at der kommer kollektiv trafik der hvor jeg bor? Hvad med infrastruktur til elbiler? Per Dam, Fredericia Spildevand og Energi (PD) Der er overskudsvarme i kommunen som ikke udnyttes i dag. Vi har selv overskudsvarme vi ikke kan komme af med. Vi har en målsætning om, at Fredericia Spildevand skal være CO 2 - neutral. Vi overvejer derfor af producere el og overskudsvarme på biogas fra rensningsanlægget. Kan vores spildevand evt. udnyttes som varmelager? Vi skal blive ved med at fortælle de gode historier. Der er stor interesse og vi har selv gode erfaringer med borgerrettede aktiviteter. Jørgen Krarup, Energinet.dk (JK) Anbefaler at vi gør os klart hvad formålet er med den strategiske energiplan. Meget ligger fast på den korte bane, så vi må hæve blikket lidt og også drøfte de skridt og de scenarier der ligger lidt længere fremme. Hvad betyder Energistyrelsens 2050 scenarier for Fredericia Kommune? Husk at tænke nabokommunerne ind. Side 3 af 4

93 Opsamling Per Alex Sørensen, PlanEnergi (PAS) + tilføjelser (JLO) Der kan fokuseres på følgende emner i det fortsatte arbejde: Energieffektiviseringer i boliger og i industrien Udnyttelse af overskudsvarme fra kommunens energitunge virksomheder Grønne løsninger til erhvervslivet som en konkurrenceparameter Industrial prosumers: Fleksibelt samspil mellem industri og forsyningsstruktur El og gas til transport, da Fredericia er et transportknudepunkt (transportcenter mm.) Optimal udnyttelse af det organiske affald og affald fra industrien Side 4 af 4

94 Bilag: Grønt_Regnskab_2013_samlet Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 28. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21057/15

95 Grønt Regnskab 2013 Fredericia Kommune

96 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunen som virksomhed... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Økologi Vandforbrug Forbrug af sprøjtemidler Kommunen som geografisk område Elforbrug Varmeforbrug Transport Samlet energiforbrug Vedvarende energi CO 2 -udledning Affald... 23

97 Sammenfatning Fredericia Kommune har siden 1996 udarbejdet grønne regnskaber, der redegør for kommunens miljøpåvirkning. Regnskabet er delt i to: Kommunens grønne regnskab og Borgernes grønne regnskab. Kommunens grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra driften af Fredericia Kommune som virksomhed med skoler, institutioner, plejecentre, gadebelysning mv. Borgernes grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra hele det geografiske område, Fredericia Kommune, med dets boliger, butikker, industri, trafik mv. På grund af at der løbende sker ændringer i opgørelsesmetoder, er der ikke sammenlignelige data fra 1996 til For nogle af de faktorer, der måles på, findes der sammenlignelige data fra 2003 og frem, mens det for andre kun er fra 2008 og frem. Tidsserierne, der præsenteres, er derfor af varierende længde. Opgørelsen af CO2-udeldning og energiforbrug følger Energistyrelsens vejledning fra 2012 (Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning Metodebeskrivelse). Kommunens grønne regnskab I kommunens bygninger var forbruget af el og varme i 2013 på det laveste niveau i 11 år. Der er i løbet af denne periode arbejdet løbende med energirenoverende tiltag i kommunens bygninger, og i 2011 blev der påbegyndt en omfattende energirenovering på baggrund af energimærkningen af bygningerne. Elforbruget til gadebelysning har været på et forholdsvis konstant niveau, efter en renovering tidligere har nedbragt elforbruget. På renseanlægget har der været stor variation i elforbruget årene imellem, hvilket afspejler variationer i belastningen, der ledes til renseanlægget. Der er gennem årene arbejdet målrettet på at mindske brændstofforbruge i den kommunale bilpark. Alligevel var CO 2 -udledningen i 2013 steget markant i forhold til 2012, men niveauet var i 2012 usædvanligt lavt og sandsynligvis underestimeret. Kommunens overtagelse af en transportopgave, der hidtil har været udliciteret, har bidraget til større brændstofforbrug. Den estimerede udledning af CO 2 fra driften af Fredericia Kommune var i 2013 det laveste i perioden I forhold til 2008 var der sket et fald på 13 %, og i forhold til 2012 var CO 2 - udledningen faldet med 2 %. Også kommunens vandforbrug var i 2013 det laveste i 11 år. I 2011 fastsatte de kommunale køkkener og kantiner selv et mål for hvor stor en andel af fødevarerne, der skulle baseres på økologiske råvarer. Målene skal opfyldes inden udgangen af Målingen i 2013 viste, at den gennemsnitlige økologiandel var mellem 24 % og 32 %.

98 Fredericia Kommunes har en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler på kommunale arealer, og der kan kun anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. I 2013 gav Miljø- og Energiudvalget dispensation til sprøjtning mod ukrudt på boldbaner. Borgernes grønne regnskab Efter en nedgang i elforbruget i 2011, primært hos fremstillingsvirksomhederne, var elforbruget igen i 2013 steget til nogenlunde samme niveau som før Det hænger sandsynligvis sammen med den finansielle krise, der har forårsaget en lavere aktivitet hos fremstillingsvirksomhederne og dermed det lavere elforbrug. Varmeforbruget har derimod været næsten konstant siden 2006, men med en øget andel af fjernvarme frem for opvarmning ved individuelle oliefyr. Energiforbruget til transport er aftaget siden 2006, primært som på grund af lavere forbrug i lastbiler, hvilket muligvis også er en konsekvens af den økonomiske krise. Den andel af energiforbruget, der er baseret på vedvarende energi, er steget markant. Det skyldes primært øget brug af biomasse og øget udnyttelse af vindenergi på havet. Da produktionen fra havvindmøller fordeles på landets kommuner, vil kommunens andel øges i takt med den nationale udbygning. Også TAS s levering af affaldsvarme i TVIS-systemet har øget andelen af vedvarende energi de seneste år. I Fredericia Kommune udledes 13,9 tons CO 2 pr indbygger inkl. Shell Raffinaderiet, og ser man bort fra raffinaderiets udledning er udledningen pr indbygger 7,7 tons. Uanset om raffinaderiets udledning er inkluderet eller ej har udledningen i 2011 og 2013 været på et lavere niveau end årene før. Det er kommunens mål, at mindst 80 % af det affald, der genereres af borgere og virksomheder i Fredericia Kommune, bliver genbrugt eller genanvendt, og at højst 5 % af affaldet går til deponering. I 2013 blev 76 % af affaldet genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % har været opfyldt siden 2010.

99 1. Grønt regnskab: Kommunen som virksomhed Elforbrug Fredericia Kommunes samlede elforbrug i 2013 var MWh. Knap halvdelen af elforbruget er brugt i de kommunale bygninger, cirka en tredjedel er brugt på renseanlægget og den resterende del er brugt til gadebelysning. Fordelingen af elforbruget er vist i figur % 45% Bygninger Renseanlæg Gadebelysning 38% Figur 1.1 Fredericia Kommunes elforbrug 2013, fordelt på forbrugerkategorier. Udviklingen i Fredericia Kommunes elforbrug i de kommunale bygninger, på renseanlægget og til gadebelysning er vist for perioden 2003 til 2013 i figur 1.2. Elforbruget i bygningerne er i 2013 faldet til det laveste niveau i de seneste 11 år. Normalt foretages der også beregninger af elforbruget pr. arealenhed, således at der også tages højde for salg eller nybyggeri af kommunale ejendomme. Disse beregninger har det ikke været muligt at få med i regnskabet for I løbet af de seneste år er der med udgangspunkt i energimærkningen af bygningerne gennemført et omfattende arbejde med energirenovering. Det retter sig blandt andet mod de elforbrugende installationer. Endvidere er der opsat solcelleanlæg på flere af de kommunale institutioner. Alle disse tiltag er sandsynligvis årsag til det faldende energiforbrug. Der er stor variation årene imellem på renseanlæggets elforbrug. Det skyldes variation i den belastning, der ledes til renseanlægget. På renseanlægget udnytter man spildevandsslammet til

100 MWh produktion af biogas. En del af biogassen udnyttes til elproduktion til eget forbrug, en del opgraderes til naturgaskvalitet og sendes i naturgasnettet. Der er konstant fokus på at optimere driften af renseanlægget, så elforbruget minimeres bygninger gadebelysning renseanlæg total Figur 1.2 Elforbruget i bygninger, renseanlægget og til gadebelysning, perioden 2003 til Elforbruget til gadebelysning har været forholdsvis konstant de seneste 10 år. Det lavere elforbrug i de kommunale bygninger opvejes stort set af renseanlæggets forholdsvis høje elforbrug i 2013, så alt i alt er der sket et beskedent fald i det samlede elforbrug i forhold til Varmeforbrug Udviklingen i varmeforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur 1.3. Varmeforbruget er graddagskorrigeret, dvs. at data de forskellige år er korrigeret efter hvor koldt det pågældende år har været. Det gør det muligt at sammenligne forbruget årene imellem uden at tage i betragtning, at varmeforbruget har været højere i år med kolde vintre. Ligesom for elforbruget har det desværre ikke været muligt til dette regnskab at beregne forbruget pr. arealenhed. Som nævnt er der i løbet af de seneste år udført energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger, men disse tiltag har primært været rettet mod elforbrugende installationer,

101 kwh kwh/m2 og derfor forventes effekten på varmeforbruget at være beskeden. Det registrerede varmeforbrug i 2013 var på det laveste niveau i de seneste 11 år Varmeforbrug total Varmeforbrug pr m2 Figur 1.3. Det totale varmeforbrug i de kommunale bygninger (blå søjler) for perioden 2003 til 2013 og varmeforbruget pr. kvadratmeter (rød linje) for perioden 2003 til Transport I figur 1.4 er den samlede CO 2 -udledning fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i privat bil vist for perioden 2003 til CO 2 -udledningen i 2013 er steget markant i forhold til 2012, som var på et usædvanligt lavt niveau og sandsynligvis underestimeret. I 2013 blev en udliciteret transportydelse, der bl.a. handlede om buskørsel med skolebørn, opsagt, og Fredericia Kommune overtog selv opgaven. Dette gav naturligvis et ekstra brændstofforbrug til buskørsel. Ser man bort fra det ekstra brændstofforbrug til buskørsel i 2013, er CO 2 -udledningen faldet med 6 % i forhold til niveauet i Der er gennem årene arbejdet målrettet på at mindske brændstofforbruge i den kommunale bilpark. Der er bl.a. i Natur- og Miljøpolitikken stillet krav om, at ved nyindkøb af små personbiler, må CO 2 -udledningen pr kørt km højst være 100 g.

102 tons CO Ekstra buskørsel Kommunale køretøjer Tjenestekørsel mål Figur 1.4. CO 2 -udledningen fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i medarbejdernes egne biler. Den grønne søjle angiver Fredericia Kommunes mål for 2015 for udledningen af CO 2 fra den kommunale transport. Målet er vedtaget i forbindelse med, at kommunen blev certificeret som grøn transportkommune i marts Der er i 2013 indkøbt elcykler til Fredericia Rådhus og til nogle af de afdelinger, der fysisk er placeret udenfor rådhuset. Cyklerne skal erstatte bilen på de korte ture. I marts 2013 blev Fredericia Kommune af Trafikstyrelsen certificeret som Grøn Transportkommune påbaggrund af kommunens tiltag for reduktion af CO 2 -udledningen fra den kommunale transport. Klima Der er foretaget en estimering af den CO 2 -udledning, som driften af kommunen som virksomhed giver anledning til. Metode Ved beregningen af CO 2 -udledningen fra elforbruget er der anvendt samme omregningsfaktor for alle årene, selvom der er år til år variation i CO 2 -udledningen fra den danske gennemsnitsel, alt efter hvor stor en andel, der stammer fra vedvarende energi, f.eks. vindkraft. Hermed bliver det lettere, at se en eventuel effekt af de tiltag, kommunen sætter i værk, for at nedbringe CO 2 -udledningen.

103 9% 21% 24% varme, bygninger el, bygninger gadebelysning renseanlæg transport 13% 33% Figur 1.5. CO 2 -udledningen i 2013 fordelt på hovedområder med angivelse af områdets %-vise andel af den totale CO 2 -udledning. CO 2 -udledningen fra renseanlæggets drift er estimeret ud fra elforbruget fratrukket egen elproduktion. Den mængde biogas, der produceres på renseanlægget, som opgraderes og sendes i gasnettet, fortrænger en mængde naturgas. Den CO 2 -udledning, den fortrængte naturgas ville have givet anledning til er ligeledes fratrukket. For beregningen af varmeforbrugets CO 2 -udledning er der anvendt en omregningsfaktor for CO 2 - udledning pr leveret varmeenhed, der oplyses af TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab). TVIS køber primært varme fra Skærbækværket og overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet i Fredericia, og omregningsfaktoren varierer alt efter hvor stor en andel, der stammer fra den CO 2 -neutrale overskudsvarme fra raffinaderiet. Beregningen af CO 2 -udledningen fra transporten er beskrevet i transportafsnittet. Udvikling årene 2008 til 2013 Udviklingen i CO 2 -udledningen fra kommunens drift er vist i søjlediagram, figur 1.6. Der er kun foretaget beregninger for perioden 2008 til Søjlerne angiver den beregnede CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed. Fredericia Kommune har indgået en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening og har dermed forpligtet sig til en årlig reduktion af CO 2 -udledningen på mindst 2 %. Den røde linje, der er afbildet i figur 1.6, angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Som det fremgår af figuren er der fra 2010 til 2011 sket et markant fald i CO 2 -udledningen. Udledningen faldt igen i 2013, så niveauet i 2013 er det laveste i perioden og lavere end det

104 CO2-udledning i tons målsatte. Den estimerede udledning af CO 2 i 2013 var 13 % lavere end i 2008 og 2 % lavere end i Transport Renseanlæg gadebelysning el, bygninger varme, bygninger mål Figur 1.6. Den estimerede CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed for årene 2008 til 2013(søjlerne). Den røde linje angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Det lavere varmeforbrug i bygningerne, sammenholdt med et lavt CO 2 -udslip pr. varmeenhed fra TVIS-varmen i 2013, gav periodens laveste CO 2 -udledning fra varmeforbruget. Også CO 2 - udledningen fra bygningernes elforbrug var periodens laveste, mens det fra elforbruget til gadebelysningen og til drift af renseanlægget har været på stort set samme niveau gennem perioden. CO 2 -udledningen fra transport var i 2013 steget markant i forhold til 2012, men som beskrevet i transportafsnittet var den estimerede udledning for 2011 på et usædvanligt lavt niveau og sandsynligvis underestimeret. Økologi I kommunens Natur- og Miljøpolitik fremgår det, at alle kommunale køkkener og kantiner inden udgangen af 2011 skulle fastlægge et mål for deres anvendelse af økologiske råvarer. Målene skal realiseres senest i 2014.

105 Af figur 1.7 kan man se den gennemsnitlige økologiandel i 2013 for daginstitutionsområdet, ældreområdet og kommunale kantiner. Det fremgår også, hvad de forskellige områder har opstillet som mål, og hvor stor en andel af køkkenerne, der allerede i 2013 opfyldte målet. Den højeste gennemsnitlige økologiprocent finder man på daginstitutionsområdet, hvor en tredjedel af råvarerne er økologiske. Det er også her, der er opstillet de mest ambitiøse mål. I gennemsnit er målet for økologiandelen i daginstitutionerne 54 %. I daginstitutionerne er den procentvise andel, der allerede nu opfylder målet, også lavest. På ældreområdet er økologiandelen lavere, målene er sat lavere, og derfor har flere allerede i 2013 opfyldt målet. De kommunale kantiner placerer sig midt imellem ældreområdet og dagsinstitutionerne, både med hensyn til økologiandel, mål og andel, der opfylder målet. % Gennemsnitlige økologiprocent Gennemsnits mål for økologiprocent Procentvise andel, der opfyldte målet 10 0 ældreområdet daginstitutioner kantiner Figur 1.7. Den gennemsnitlige andel af økologiske råvarer i kommunale køkkener og kantiner. Figuren viser endvidere det gennemsnitlige mål for økologiandelen og den gennemsnitlige andel, der opfylder målet. Vandforbrug Vandforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur 1.8 for perioden 2003 til Som det fremgår af figuren har vandforbruget været faldende siden Forbruget i 2013 var 21 % lavere end i 2004 og periodens laveste.

106 m Figur 1.8. Vandforbruget i kommunale bygninger 2003 til Forbrug af sprøjtemidler I 2009 vedtog Fredericia Kommune en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler på kommunale arealer, hvorefter der kun kan anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. Der er tidligere anvendt sprøjtemidler på boldbaner, på golfbanen, til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo på egne arealer og i kommunens gartneri. Gartneriet lukkede i På kommunalt ejede arealer, som er bortforpagtet gennem femårige aftaler, er det politisk besluttet, at der ikke må anvendes sprøjtemidler. I 2013 gav Miljøudvalget dispensation til sprøjtning mod ukrudt på boldbaner og til sprøjtning mod ukrudt og svampe på golfbanen. I figur 1.9 ses forbruget af sprøjtemidler angivet som kg aktivt stof for årene 2000 til 2013.

107 kg aktivt stof Figur 1.9. Forbruget af sprøjtemidler målt i kg aktivt stof. Mængden af sprøjtemidler er kraftigt reduceret i perioden fra 2000 til 2012, og efter lukningen af kommunens gartneri i 2011 blev der de efterfølgende to år ikke anvendt sprøjtemidler på kommunens arealer. Med sprøjtningen af boldbaner og golfbane i 2013 var brugen af aktivt stof steget til et niveau, der er sammenligneligt med niveauet i starten af 00 erne.

108 2. Grønt regnskab: Borgerne i Fredericia Kommune Elforbrug Figur 2.1 viser, hvordan det totale elforbrug i Fredericia Kommune er fordelt på forskellige forbrugerkategorier. De største forbrugere af el er fremstillingsvirksomhederne, husholdningerne og offentlig service, der står for hhv. 32 %, 23 % og 21 % af det totale elforbrug. 2% 23% 1% 32% 21% 10% 3% 8% Husholdninger Landbrug og gartneri Handel Privat service Offentlig service Bygge og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Opvarmning Figur 2.1. Elforbruget i 2013, fordelt på forbrugerkategorier. Den procentvise andel af det totale elforbrug er angivet for hver kategori. Udvikling I figur 2.2 er udviklingen i elforbruget vist for årene 2006, 2008, 2009, 2011 og I 2011 var der sket et markant fald i elforbruget, især hos fremstillingsvirksomhederne hvor elforbruget var faldet med 35 %. I 2013 var elforbruget igen steget til nogenlunde samme niveau som før 2011.

109 TJ/år Sandsynligvis er det den finansielle krise, der har forårsaget en lavere aktivitet hos fremstillingsvirksomhederne og dermed det lavere elforbrug. Også på landsplan har finanskrisen forårsaget et lavere energiforbrug i fremstillingsvirksomhederne. Den største procentvise ændring i elforbruget gennem hele perioden ser man hos landbruget, hvor elforbruget er steget med ca. 69 %. Landbrugets elforbrug udgør imidlertid en beskeden andel af det totale forbrug, og stigningen påvirker derfor ikke udviklingsmønsteret i særlig grad. Indenfor både privat og offentlig service er elforbruget steget med hhv. 31 % og 16 %, mens der er sket et fald på ca. 5 % i husholdningerne og 7 % indenfor handel Fremstillingsvirksomhed Privat service Handel Offentlig service Bygge og anlægsvirksomhed Landbrug og gartneri 200 Husholdninger Rum- og vandvarme Figur 2.2 Elforbruget perioden 2006 til 201, fordelt på forbrugerkategorier. Varmeforbrug I Fredericia Kommune er mere end 80 % af boligerne tilsluttet fjernvarmeforsyning. Den resterende del af boligerne opvarmes individuelt primært ved oliefyr eller biomasse.

110 TJ/år Fjernvarme Forsyningen sker fra TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S), der modtager og distribuerer varme fra DONG Energy s kraftvarmeværk i Skærbæk og fra Trekantområdets Affaldsselskab I/S affaldsforbrændingsanlæg i Kolding (TAS) samt overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet i Fredericia. Fjernvarmens sammensætning i 2013 er vist i figur Biogas Biomasse Affald Overskudsvarme Naturgas Brændselsolie/diesel Nettab Forbrug 0 Produktion Forbrug Figur 2.3. Fjernvarmebalance i Søjlen til venstre viser, hvordan fjernvarmen var sammensat i Søjlen til højre viser, hvor stor en del af den producerede fjernvare, der når ud til forbrugerne. Hovedparten af fjernvarmen var i 2013 produceret på fossile brændsler, cirka 76 % var produceret på naturgas på Skærbækværket og 3% på oliedrevne kedler. Hertil kommer, at lidt under halvdelen af varmeleverancen fra TAS (det nuværende EnerGnist) stammede fra afbrænding af fossilbaseret affald (f.eks. plastik). I alt var 20 % af fjernvarmen baseret på CO 2 -neutrale brændsler, langt den største del af dette var overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet. I 2013 indledte TVIS forhandlinger med DONG Energy om en aftale om ombygning af Skærbækværket, så det kan fyre med træflis fra Aftalen blev indgået i juni Individuel opvarmning Boliger, der ikke er tilsluttet fjernvarme, har individuel opvarmning i form af eksempelvis oliefyr, varmepumpe, fastbrændselsfyr eller elpaneler. Det er regeringens mål, at hele el- og varmeforsyningen i 2035 er baseret på vedvarende energi. Det betyder, at der skal ske en udfasning af oliefyrene indenfor de næste 20 år, og her kommer varmepumperne til at spille en vigtig rolle, da de giver mulighed for et øget forbrug af el fra den

111 TJ/år stigende elproduktion fra vindmøller. Varmepumpernes energiforbrug var i 2013 stadig på et meget lavt niveau i Fredericia Kommune mindre end 1 % af energiforbruget til individuel opvarmning går til varmepumper. Antallet af oliefyr har de seneste år været faldende. Igennem perioden 2006 til 2013 faldt antallet af oliefyr fra cirka 2200 til 1200, men indtil videre er det primært andre opvarmningsformer end varmepumper, der har erstattet oliefyrene. Udvikling I figur 2.4 ses udviklingen i det samlede energiforbrug til opvarmning for perioden 2006 til Samlet set er varmeforbruget næsten konstant gennem årene. Der sker dog en udvikling i sammensætningen af varmen, idet energiforbruget til fjernvarme er steget fra at udgøre 71 % af i 2006 til 77 % i Det er sket på bekostning af energiforbruget til individuelle oliefyr, der i samme periode faldt fra 14 % til 8 % af det totale energiforbrug til opvarmning. Frem til sommeren 2011 gav staten tilskud til udskiftning af oliefyr med fjernvarme eller varmpumpe og solvarme, hvilket sandsynligvis har accelereret en udfasning af oliefyr Elvarme Individuel opv.: Biomasse og sol individuel opv.: Oliefyr Fjernvarme Figur 2.4. Udviklingen i energiforbruget til opvarmning fra 2006 til 2013, fordelt på energikilde. Transport Transporten i Fredericia Kommune er opgjort som energiforbrug fordelt på forskellige køretøjstyper. Figur 2.5 viser fordelingen af energiforbruget i 2013 og de forskellige typers andel af

112 det samlede energiforbrug til transport. 3% 2% 2% 20% 18% 34% Benzinbiler Dieselbiler Lastbiler m.m. Traktorer Tog Fly Skibe 21% Figur 2.5. Fordelingen af brændstofforbruget i 2013 Opgørelsen af energiforbruget til transport i Fredericia Kommune er baseret på opgørelser over bestanden af køretøjer i kommunen. Ud fra hvor stor en andel af landets samlede bestand af køretøjer, der er registreret i Fredericia Kommune, beregnes kommunens andel af det samlede energiforbrug til vejtransport (opgjort i Energistatistik 2013). Udregningen er baseret på nationale data for hvor langt de forskellige køretøjstyper har kørt pr. år (Vejdirektoratet, 2014) og det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. køretøjstype (Nationalt Center for Miljø og Energi 2014). Energiforbruget til tog-, skibs- og flytrafik er beregnet ud fra hele landets energiforbrug til disse transporttyper og af dette forbrug er Fredericia Kommunes andel beregnet efter kommunens andel af landets samlede indbyggertal. Ved den metode, der er anvendt i opgørelsen må man forvente, at nogle af kategorierne er underestimerede. F.eks. er både person- og lastbiltrafikken antagelig større end beregnet ud fra antallet af køretøjer i Fredericia Kommune pga. en stor andel af gennemkørende trafik på motorvej, ligesom kommunen har en stor andel togtrafik set i forhold til kommunens indbyggertal.

113 TJ/år Vejtransporten står for hovedparten af det samlede energiforbrug til transport, idet 73 % af energien bruges i lastbiler eller personbiler. Efter samme metode er der lavet beregninger af energiforbruget for 2006, 2008, 2009, 2011 og Udviklingen for denne periode er vist i figur Skibe Fly Tog Traktorer Lastbiler m.m. Dieselbiler Benzinbiler Figur 2.6. Det samlede energiforbrug til transport for perioden 2006 til 2013, fordelt på køretøjstyper. Samlet set er det estimerede energiforbrug til transport faldet med 8 % fra 2006 til Det samlede energiforbrug til persontransport i diesel- eller benzinbil er stort set konstant gennemperioden, men dieselbilernes energiforbrug udgør en stigende andel. Energiforbruget til lastbiler er aftaget med næsten en tredjedel gennem perioden, og det er primært dette fald, der kan forklare det lavere totale forbrug. Den økonomiske krise, der har ramt hele EU, er en mulig forklaring på reduktionen i lastbilers energiforbrug. Samlet energiforbrug Udviklingen i det samlede energiforbrug for Fredericia Kommune fremgår af figur 2.7. Det er det faktiske energiforbrug, der er vist i figuren, og dermed er det energitab, der sker fra energien produceres til det anvendes hos slutbrugeren, inkluderet i tallene. Der er vist både en opgørelse over det samlede energiforbrug i kommunen, men også en opgørelse, hvor Shell Rafinaderiets energiforbrug ikke er regnet med. Raffinaderiet udgør en meget stor enkeltforbruger, og år til år variationer i raffinaderiets energiforbrug kan derfor sløre eventuelle udviklingstendenser i det øvrige energiforbrug. En anden stor energiforbruger i kommunen er Skærbækværket, men da Skærbækværket leverer fjernvarme til en række kommuner, fordeles energiforbruget på

114 TJ/ år TJ/ år kommunerne i forhold til deres respektive andel af fjernvarmeforbruget (Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning kortlægning og nøgletal. Energistyrelsen, april 2012) Transport Industriens olie- og gasforbrug Vindkraft, solceller. Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning Transport Industriens olie- og gasforbrug Vindkraft, solceller Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning Figur 2.7. Det samlede energiforbrug i Fredericia Kommune fra 2006 til Øverste graf viser energiforbruget inklusiv raffinaderiets energiforbrug; nederste graf er eksklusiv raffinaderiets forbrug. Som det fremgår af figurerne, står Shell Raffinaderiet for næsten halvdelen af energiforbruget. Der ses ikke nogen entydig udviklingstendens i det samlede energiforbrug uanset om tallene inkluderer raffinaderiets forbrug eller ej.

115 TJ/år Vedvarende energi Den andel af energiforbruget, der er baseret på vedvarende energi, er steget gennem perioden (se figur 2.8). Det skyldes primært øget brug af biomasse og øget udnyttelse af vindenergi, som hænger sammen med Danmarks udbygning af vindkraftproduktionen til havs, som fordeles på landets kommuner efter kommunernes andel af det samlede elforbrug i Danmark. I takt med at vindkraften udbygges til havs, vil Fredericia Kommunes andel også øges. Også TAS s levering af affaldsvarme i TVIS-systemet har øget andelen af vedvarende energi de seneste år. Energiproduktionen fra solenergi er øget med 600 % fra 2006 til 2013, først og fremmest ved solcelleanlæg, der blev etableret i perioden, hvor der var gunstige afregningsforhold for el produceret på solcelleanlæg. I 2013 var der opsat 766 solcelleanlæg i kommunen med en årlig elproduktion på cirka 3,8 mio. kwh. Det svarer til cirka 1 % af elforbruget Jordvarme Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Figur 2.8. Energiforbruget fra vedvarende energikilder. Udviklingen i perioden 2006 til CO 2-udledning Den CO 2 -udledning, som energiforbruget i Fredericia Kommune har givet anledning til er beregnet for årene 2006, 2008, 2009, 2011 og I figur 2.9 er CO 2 -udledningen vist med og uden raffinaderiets udledning. Uanset om raffinaderiets udledning er inkluderet eller ej har udledningen i 2011 og 2013 været på et lavere niveau end årene før.

116 1.000 ton/ år ton/ år Transport Industriens olie- og gasforbrug Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Transport Industriens olie- og gasforbrug Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Figur 2.9. Udledningen af CO 2. Udviklingen i perioden 2006 til Øverste graf viser udledningen inklusiv raffinaderiets udledning; nederste graf er eksklusiv raffinaderiets udledning. I Fredericia Kommune udledes 13,9 tons CO 2 pr indbygger inkl. Shell Raffinaderiet, og ser man bort fra raffinaderiets udledning er udledningen pr indbygger 7,7 tons. Til sammenligning er den gennemsnitlige CO 2 -udledning pr indbygger i Danmark 7,6 tons.

117 Affald Det er kommunens mål, at mindst 80 % af det affald, der genereres af borgere og virksomheder i Fredericia Kommune, bliver genbrugt eller genanvendt, og at højst 5 % af affaldet går til deponering. I 2013 var den totale mængde affald ca tons. Heraf blev ca. 3 % deponeret, 21 % forbrændt og 76 % blev genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % har været opfyldt siden I figur 2.10 er udviklingen i affaldsmængden vist for årene 1990 til Der har gennem 1990 erne været en stærk stigning i affaldsmængderne. Til gengæld er der sket en positiv udvikling i bortskaffelses- og anvendelsesmetoden. I 1990 blev 64 % deponeret, 22 % blev brændt og kun 14 % blev genanvendt. Det skal dog bemærkes, at der er en stor usikkerhed på opgørelsen af de forskellige affaldsfraktioner Deponeret affald Affald til forbrænding Genbrugelige materialer Figur Affaldsmængder i Fredericia Kommune opdelt på anvendelse/bortskaffelse.

118 Bilag: borgernes_regnskab_kort_fortalt Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 28. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21066/15

119 Grønt Regnskab 2013 Fredericia Kommune det geografiske område 31. marts 2015

120 CO 2 - udledningen pr borger er på landsgennemsnittet (når vi ikke regner udledningen fra Shell med) I 2013 blev der udledt 13,9 tons CO 2 pr borger i Fredericia Kommune. Ser man bort fra Shell Raffinaderiets udledning var tallet 7,7 tons CO 2 pr borger. For landet som helhed var den gennemsnitlige udledning 7,6 tons pr dansker. 31. marts 2015

121 Flere har fået fjernvarme færre har oliefyr Det samlede energiforbrug til opvarmning har stort set ikke ændret sig siden Der bliver brugt mere energi til fjernvarme end tidligere til gengæld bliver der færre oliefyr. Fra 2006 til 2013 faldt antallet af oliefyr fra 2200 til % af fjernvarmen i 2013 blev produceret fra vedvarende energi eller overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet. 31. marts 2015

122 Elforbruget steg i 2013 Efter et lavt elforbrug i 2011 var det igen steget i 2013 til samme niveau som før Det er især hos fremstillingsvirksomhederne, elforbruget har ændret sig. Sandsynligvis er det finanskrisen, der har været årsag til en lavere aktivitet hos fremstillingsvirksomhederne og derfor også et lavere elforbrug. 31. marts 2015

123 Energiforbruget til transport aftager år efter år Det energiforbrug der går til kørsel i vores biler (diesel- eller benzin) har været nogenlunde konstant siden 2006 Energiforbruget til lastbiler er aftaget med en tredjedel siden Alt i alt er energiforbruget til transporten aftaget med 8% fra 2006 til marts 2015

124 Andelen af vedvarende energi er blevet større - men vi producerer den ikke selv En større del af vores energiforbrug i 2013 kom fra vedvarende energi. Det skyldes ikke, at der produceres mere vedvarende energi i vores kommune men 1) Fra 2011 kom der varme fra affaldsforbrænding i TVIS-nettet og 2) Danmark fik flere havvindmølleparker, og energiproduktionen herfra fordeles på landets kommuner og 3) Der blev brugt mere biomasse 31. marts 2015

125 Langt den største del af vores affald genanvendes For fjerde år i træk opfylder vi vores mål om at højst 5 % af affaldet skal gå til deponi. Igennem 90 erne oplevede vi en kraftig stigning af affaldsmængderne. Siden starten af 00 erne har mængderne igen været faldende. 31. marts 2015