Handlingsplan. Forenklet, digitaliseret handel med fast ejendom. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan. Forenklet, digitaliseret handel med fast ejendom. Indhold"

Transkript

1 Handlingsplan Forenklet, digitaliseret handel med fast ejendom 15. september 2006 Sag D /ulr+ke Indhold Indhold Indledning Metode Digital adgang til data relevant ved ejendomshandel i dag Digital adgang til data forudsætninger og konsekvenser Samfundsøkonomiske fordele Omkostninger Forsat inddragelse af interessenterne på ejendomsområdet Lovgivningsmæssige barrierer Mulige administrative byrder Overvejelser om IT-arkitektur Præsentationsmetoder af indsatsen Forslag til initiativer Initiativer, som anbefales realiseret i perioden Initiativer, som anbefales realiseret i perioden Initiativer, som ikke anbefales realiseret ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr Bilag 1: Skematisk oversigt over de anbefalede initiativer Bilag 2: Faserne i en ejendomshandel Bilag 3: Oversigt over de nødvendige oplysninger ved bolighandler... 50

2 2/51 1. Indledning Det er regeringens ambition, at det skal være nemmere og billigere at handle bolig i Danmark. Derfor offentliggjorde regeringen i januar 2005 oplægget Bedre og billigere bolighandel, som indeholder 12 konkrete initiativer, der alle vil bidrage til et mere effektivt marked for handel med fast ejendom. Et af de 12 initiativer er etableringen af en samlet, offentlig boligportal Boligejer.dk der skal fungere som den naturlige indgang til information om bolighandel. Boligejer.dk blev lanceret i starten af 2006 og indeholder en række data relevant ved ejendomshandel og trin-for-trin-vejledninger indenfor køb, salg og byggeri. Denne handlingsplan tager udgangspunkt i portalens lancering og indhold og præsenterer 24 forslag til yderligere initiativer, som vil sikre forbrugere, professionelle rådgivere og myndigheder digital adgang til data relevant ved køb og salg af bolig, som primært den offentlige sektor råder over 1. Initiativerne retter sig mod at gøre oplysningerne tilgængelige på Boligejer.dk og på Den Offentlige Informationsserver (OIS). Mens Boligejer.dk henvender sig til den enkelte forbruger, gør OIS det muligt for virksomheder og myndigheder at trække data direkte ind i deres sagsbehandlingssystemer Initiativerne er de fleste tilfælde baseret på at trække data fra eksisterende og nye datasamlinger (f.eks. det nye fælles-offentlige plansystem og Miljøministeriets nye Danmarks Miljøportal ). Initiativerne angår således primært adgangen til data og kun sekundært digitaliseringen af enkelte på nuværende tidspunkt analoge data. Initiativerne i handlingsplanen er opdelt i tre grupper: Den første gruppe foreslås realiseret i perioden Denne gruppe indeholder initiativer, som vil sikre, at stort set alle offentligt ejede data, som vurderes nødvendige for en ejendomshandel, formidles til forbrugeren. Den anden gruppe af initiativer indeholder formidlingen af en række supplerende oplysninger og foreslås realiseret i perioden Den tredje gruppe indeholder et mindre antal initiativer, hvor den samfundsmæssige værdi ved en realisering ikke vurderes at stå mål med omkostningerne. Disse initiativer anbefales derfor ikke realiseret på nuværende tidspunkt. En bred kreds af private og offentlige parter har interesse for udviklingen på ejendomsmarkedet. Realiseringen af handlingsplanens initiativer forudsætter derfor en konstruktiv dialog mellem disse. Erhvervs- og Bygge 1 Initiativerne omhandler alene data i forbindelse med selve købs- og salgsprocessen. Digitaliseringen af processen omkring handlens berigtigelse og finansiering er behandlet af Justitsministeriets tinglysningsudvalg (se betænkning nr. 1461/2005 og 1471/2006).

3 3/51 styrelsen vil derfor aktivt inddrage alle relevante parter for at sikre enighed om udviklingen mod et fuldt digitaliseret ejendomsmarked til gavn for forbrugere, professionelle rådgivere og myndigheder. 2. Metode De primære formål med handlingsplanen er at skabe overblik over de relevante data, samt at komme med forslag til, hvordan de gøres tilgængelige på Boligejer.dk og OIS. Analysearbejdet har taget udgangspunkt i de oplysninger og blanketter, som forbrugerne efterspørger og møder, når de handler bolig, frem for indholdet i eksisterende offentlige registre (BBR, SVUR m.fl.). Samlet set omtales oplysningerne og blanketterne som datatyper. Eksisterende offentlige registre består derfor af flere datatyper, mens visse datatyper tilsvarende består af oplysninger fra flere offentlige registre 2. I gennemgangen af datatyperne er der altså anvendt en terminologi, hvor registre som oftest vil bestå af flere datatyper. Med denne fremgangsmåde er det sikret, at udgangspunktet er forbrugerens perspektiv frem for de offentlige registre. Mulighederne for at sikre hver enkelt datatypes tilgængelighed på Boligejer.dk og OIS bliver derfor behandlet for sig frem for med udgangspunkt i de eksisterende registre. Handlingsplanens initiativer er baseret på de enkelte datatyper og tager udgangspunkt i en kortfattet beskrivelse af datatypen, samt hvilke(n) faser af handlen datatypen er relevant for 3. Den nuværende digitale status for hver datatype er blevet kortlagt og har dannet grundlaget for en analyse af de nødvendige tekniske og lovgivningsmæssige tiltag for at sikre datatypernes tilgængelighed på Boligejer.dk og OIS. Derudover er tidshorisonten og de forventede omkostninger ved de foreslåede initiativer blevet vurderet, således at det har været muligt at foretage en prioritering af initiativernes gennemførelse. Denne prioritering fremgår af kapitel 5, mens de enkelte initiativer er beskrevet i kapitel Digital adgang til data relevant ved ejendomshandel i dag Udgangspunktet for vurderingen af de foreslåede initiativer er situationen på ejendomsmarkedet i dag. En forholdsvis stor mængde data, der er relevant ved ejendomshandel, er digitaliseret i Danmark. Den primære samlede adgang til disse data er gennem OIS, som trækker på oplysninger fra ni registre 4. OIS indeholder 2 Bilag 1 indeholder en oversigt over sammenhængen mellem de i handlingsplanen be handlede datatyper og eksisterende offentlige registre. 3 En samlet oversigt over en ejendomshandels faser fremgår af bilag 2. 4 Bygnings- og boligregisteret (BBR), Ejendomsstamregisteret (ESR), Statens salgs- og vurderingsregister (SVUR), Matrikelregistret, Planregistret, Krydsreferenceregisteret (KKR), tilstandsrapporter, Officielle Standardadresser (OSAK) og tingbogen.

4 4/51 bl.a. oplysninger om boligareal, vurderingspris og ejerforhold. Oplysningerne er gratis tilgængelige for forbrugerne via mens en halv snes private dataleverandører mod betaling videreformidler oplysningerne til virksomheder (professionelle rådgivere, realkreditinstitutter m.fl.) og myndigheder. Forbrugerne har derudover mulighed for at rette i egne BBR-oplysninger og udskrive egen BBR-ejermeddelelse, andelsboligudskrift og tilstandsrapport. Med lanceringen af Boligejer.dk fik forbrugerne adgang til flere delvist præudfyldte dokumenter 5 til brug ved en ejendomshandel. Derudover vil en række oplysninger blive tilgængelige via dynamiske temakort det vil sige kort, hvor det f.eks. er muligt at se salgsprisen pr. kvadratmeter i en given kommune. Disse oplysninger struktureres efter en ejendomshandels forskellige faser, således at de er nemme at tilgå for forbrugerne. De forskellige data på Boligejer.dk trækkes alle fra OIS. En anden væsentlig digital kanal for formidlingen af data relevant ved e jendomshandel er portalen Netborger.dk, som drives af KMD. Her har forbrugeren adgang til en mindre del af oplysningerne i OIS, samt et begrænset antal supplerende oplysninger. Derudover har forbrugeren mulighed for at hente et mindre antal fælleskommunale blanketter på ejendomsområdet, som efterfølgende skal udfyldes og indsendes til de kommunale myndigheder. KMD arbejder på at gøre disse blanketter aktive, således at de præudfyldes med de oplysninger som den pågældende kommune allerede råder over. Netborger.dk dækker ikke alle landets kommuner. En række statslige myndigheder stiller derudover enkeltoplysninger til rådighed på deres hjemmesider det gælder f.eks. IT- og Telestyrelsens database over mobiltelefonimaster og SKAT s søgefunktion for vurderingsoplysninger. Da der er tale om enkeltoplysninger, samtidig med at oplysningerne formidles via en række forskellige hjemmesider, er adgangen for forbrugerne til disse oplysninger besværlig. Derudover opbevares en lang række relevante data hos de enkelte kommuner og amter nogle i analog (ikke-digital) form og andre i decentrale, digitale registre. Disse data er ikke tilgængelige for andre parter og kan heller ikke umiddelbart videregives, da de som oftest er registret på uensartet vis. Flere initiativer er dog i gang for at sikre tilgængelige data: I forbindelse med strukturreformens gennemførelse overflyttes de fleste miljøopgaver fra amterne til kommunerne. Som led i overflytningen og den generelle udbygning af den digitale forvaltning på miljøområdet er der iværksat et standardiseringsarbejde. Alle miljødata er således kortlagt med det langsigtede formål at skabe adgang til standardiserede data på 5 I første omgang vil det være muligt for købere at generere skøder og købstilbud med præudfyldte oplysninger. Det forventes, at det inden for kort tid tillige vil være muligt at generere præudfyldte salgsopstillinger og BBR-ejermeddelelser.

5 5/51 den kommende Danmarks Miljøportal 6. På kort sigt vil alle miljødata fra amterne blive samlet på Amternes Miljøportal, i det format de oprindeligt er registreret. Sideløbende har Domstolsstyrelsen arbejdet på at modernisere og effektivisere tinglysningen. I første halvdel af 2006 vedtog Folketinget lovgrundlaget som forventes at føre til et fuldt digitalt tinglysningssystem baseret på digitale dokumenter forsynet med digital signatur. Med det digitale tinglysningssystem vil der dermed komme nye muligheder, både hvad angår adgangen til data, men også i forhold til de arbejdsgange der er forbundet med tinglysning. Ud over ændringerne på miljøområdet og tinglysningen er der også moderniseringer af BBR-registret og Matrikelregisteret på vej i Desuden vil den fællesoffentlige borgerportal, Borger.dk, som er under etablering, allerede i sin første version indeholde visse data, som er relevante ved ejendomshandel. Visse relevante data er desuden registreret af private aktører, hvilket betyder, at initiativer for at sikre deres offentlige tilgængelighed i udgangspunktet må baseres på frivillighed eller køb af data. Med lanceringen af Boligejer.dk blev der altså taget et væsentligt skridt mod at formidle en række data relevant ved ejendomshandel til forbrugerne på en velstruktureret facon. Disse data er tilgængelige for virksomheder og myndigheder på OIS. Omvendt er der altså fortsat mange data relevant ved ejendomshandel, som endnu ikke er digitaliseret. Forbrugerne, virksomheder og myndigheder har derfor i dag kun i begrænset omfang mulighed for digitalt at drage nytte af data, der er relevant ved ejendomshandel. 4. Digital adgang til data forudsætninger og konsekvenser Som grundlag for vurderingen af de foreslåede initiativer opstiller dette kapitel en række fælles pejlemærker for digitaliseringen af data relevant ved ejendomshandel, samt formidlingen af disse via Boligejer.dk og OIS Samfundsøkonomiske fordele Analysearbejdet, som har dannet grundlaget for formuleringen af handlingsplanens initiativer, omfatter ikke en selvstændig samfundsøkonomisk vurdering af hvert enkelt initiativ. En samfundsøkonomisk analyse ligger udenfor projektets rammer, men er væsentlig i det videre arbejde. De samfundsøkonomiske fordele ved initiativerne vil derfor alene blive beskrevet i oversigtsform. 6 Etableringen af Danmarks Miljøportal er et resultat af det fællesoffentlige projekt Kommunalreform og digital forvaltning på miljøområdet, som blandt andet har som mål at skabe adgang til alle miljødata.

6 6/51 Initiativernes realisering vil sikre forbrugerne en nemmere og billigere adgang til oplysninger om ejendomme og lokalområder. Dette vil give forbrugerne et bedre grundlag for at vurdere ejendomme og vil derfor med tiden føre til en reducering af fejlinvesteringer. Desuden vil den forbedrede adgang til data i højere grad gøre det muligt for køber og sælger at deltage mere aktivt i ejendomshandlen. Køber vil generelt blive bedre klædt på til mødet med den professionelle rådgiver, og køber og sælger kan også vælge at overtage dele af salgsprocessen fra de professionelle rådgivere. Tiltagene vil derfor øge effektiviteten på markedet for ejendomshandel. De professionelle rådgivere opnår ligeledes flere fordele ved at data digitaliseres og formidles via OIS, idet det sætter dem i stand til gennem deres egne sagsbehandlingssystemer hurtigere og nemmere at tilgå oplysninger om de enkelte ejendomme. Disse administrative lettelser vil give rådgiverne mulighed for at tilbyde forbrugerne mere differentierede produkter og gøre markedet for ejendomshandel mere effektivt. Handlingsplanens initiativer vil også medføre væsentlige gevinster hos offentlige myndigheder. Elektroniske henvendelser fra borgere og nemmere adgang til data vil forenkle sagsbehandlingen og dermed give mulighed for serviceforbedringer og effektiviseringer. Endvidere vil en forøget digitalisering af data betyde en større anvendelse af data, hvilket typisk medfører, at der til gavn for alle vil være bred opbakning til at stille større krav til datas kvalitet og ajourføring Omkostninger Vurderingen af omkostningerne ved de enkelte initiativer dækker de samlede samfundsmæssige udgifter til evt. digitalisering af data, etablering af dataadgang og distribution fra OIS, samt præsentation af data på Boligejer.dk. Evt. udgifter til frikøb af data og udbudsforretninger, samt udgifter til vedligeholdelse og drift er ikke medtaget 7. Ligeledes inkluderer de forventede omkostninger ikke offentlige digitaliseringstiltag, som på nuværende tidspunkt er besluttet (f.eks. digitaliseringen af tingbogen, som sorterer under Justitsministeriets Tinglysningsudvalg). Det bør desuden understreges, at vurderingen af omkostningerne alene er en omtrentlig vurdering. Den teknologiske udvikling betyder at ITløsninger generelt billiggøres, men omvendt er det på forhånd vanskeligt præcist at vurdere det nødvendige omfang af en løsning. Da der desuden er taget udgangspunkt i standardpriser, kan de endelige omkostninger ved realiseringen af de enkelte initiativer afvige fra de anførte. 7 De årlige vedligeholdelses- og driftsomkostninger ved de foreslåede initiativer forventes at være ca. 18,0 % (svarende til 5,5 mio. kr.) af de samlede etableringsomkostninger. Evt. udgifter til frikøb og udbudsforretninger afhænger af forhandlinger med den relevante dataejer, samt den præcise udforming af udviklingsopgaven. Arbejdsgruppen har derfor ikke vurderet disse udgifter.

7 7/51 Yderligere er det værd at bemærke, at den endelige gevinst ved formidlingen af data ikke nødvendigvis vil tilfalde dem, som påtager sig omkostningerne hertil. Generelt er der nemlig mange aktører, som drager nytte af den lettere adgang til data, mens udgifterne typisk bæres af en enkelt aktør. Der er derfor også behov for at overveje mekanismer, som kompenserer den omkostningstyngende part og derved øger incitamentet til at realisere initiativerne. Sådanne mekanismer kan f.eks. være centralt frikøb af data eller brugerbetaling for anvendelsen af data. Initiativerne vil altså i langt de fleste tilfælde tjene til flere parters fordel: Forbrugerne vil blive bedre i stand til at træffe de mange valg, som en ejendomshandel omfatter. De professionelle rådgivere vil få én adgangskanal til en lang række relevante oplysninger (som i mange tilfælde vil kunne anvendes direkte i deres sagsbehandlingssystemer). På myndighedssiden vil bl.a. kommuner kunne høste effektiviseringsgevinster ved integration mellem forbrugernes udfyldelse af digitale blanketter og kommunernes sagsbehandlingssystemer, samt en smidiggørelse af den generelle sagsbehandling Forsat inddragelse af interessenterne på ejendomsområdet Størstedelen af de foreslåede initiativer er afhængige af velvillig medvirken fra ejerne af datatyperne. Flere af initiativerne bygger således oven på andre interessenters tiltag og forudsætter den succesfulde færdiggørelse af flere igangværende projekter (f.eks. Justitsministeriets digitalisering af tingbogen og Miljøministeriets etablering af Danmarks Miljøportal). Som allerede nævnt vil det i flere tilfælde være sådan, at den primære gevinst ved et initiativ ikke vil høstes af dataejeren (f.eks. en registeransvarlig myndighed), men snarere af databrugerne (forbrugere, sagsbehandlende myndigheder og professionelle rådgivere). Det er derfor centralt, at initiativerne ledsages af fortsatte diskussioner mellem forbrugerorganisationer, de professionelle rådgiveres organisationer, kommuner, amter/regioner og statslige myndigheder om, hvordan investeringer og gevinster bør fordeles Lovgivningsmæssige barrierer En række af de datatyper, som de foreslåede initiativer omfatter, består af personoplysninger. Det gælder især visse af de oplysninger, som er knyttet direkte til ejeren af en specifik ejendom. Formidlingen af disse oplysninger skal derfor ske i overensstemmelse med kravene i lov om behandling af personoplysninger til behandling, adgang og videregivelse. Såfremt personoplysningerne er at betragte som fortrolige f.eks. fordi de beskriver ejers økonomiske forhold betyder lovens krav, at der ikke må være fri adgang på Boligejer.dk og fra OIS. Adgangen til fortrolige oplysninger skal være baseret på en entydig personidentifikation og ske gennem log-ind ved hjælp af den digitale signatur, så det som udgangspunkt alene er den pågældende ejer, som har adgang til sine oplysnin

8 8/51 ger. Tilsvarende skal den digitale signatur også anvendes, når en forbruger (køber/sælger) skal underskrive blanketter eller lignende, så de opnår juridisk gyldighed. Fortrolige oplysninger kan dog desuden gøres frit tilgængelige, såfremt de allerede er offentligt tilgængelige i f.eks. tingbogen. Typisk vil det altså som udgangspunkt alene være sælger som har adgang til de fortrolige oplysninger om en ejendom, da det er sælgers forhold oplysningerne omhandler. Rådgivere har ofte adgang til disse data via den erhvervsrettede del af OIS.dk, men er naturligvis også forpligtet til at overholde lov om behandling af personoplysninger. En del af oplysningerne vil dog også være relevante for potentielle købere. Hvis sælger vil give køber og dennes rådgiver direkte adgang til disse data som hjælp for deres vurdering af ejendommen, vil det kræve indførelsen af en form for digital fuldmagt, som endnu ikke eksisterer. Generelt er det desuden vigtigt, at håndteringen af personoplysninger sker på en måde, som fremstår transparent og tillidsvækkende over for forbrugerne. Er det ikke tilfældet, viser erfaringerne, at forbrugerne bliver utrygge og afholder sig fra at udnytte de muligheder, som teknologien gi 8 ver Mulige administrative byrder De foreslåede initiativer omfatter stort set alle oplysninger, som allerede i dag indsamles og opbevares af offentlige myndigheder. Som hovedregel vil initiativerne derfor ikke medføre øgede administrative byrder for borgere, erhvervsliv og kommuner. Men enkelte af initiativerne indeholder dog forslag om, at oplysningerne - som i dag ikke indsamles eller opbevares analogt - indsamles og/eller digitaliseres. En sådan indsamling og digitalisering fordrer, at dataejeren afsætter ressourcer hertil og vil derfor i første omgang medføre nogle øgede byrder. Det bør dog understreges, at de efterfølgende gevinster ved en digitalisering af oplysningerne langt forventes at overstige byrderne bl.a. i form af forsimplede arbejdsprocesser i de berørte virksomheder og myndigheder Overvejelser om IT-arkitektur De foreslåede initiativer indebærer en ny- og videreudvikling af en række IT-systemer. Denne udvikling bør baseres på en serviceorienteret ITarkitekturmodel (SOA), således at der er overensstemmelse med arkitektmodellens fem hovedprincipper om interoperabilitet, sikkerhed, åbenhed, fleksibilitet og skalerbarhed 9. En anvendelse af disse principper 8 Blume, P. og Spies, H.C. (2005), Ret og Digital forvaltning, Jurist- og Økonomforbun dets Forlag, København. 9 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2003), Hvidbog om IT-arkitektur, udarbejdet af det Koordinerende Informationsudvalg under Projekt Digital Forvaltning, København.

9 9/51 forøger mulighederne for at tilgå data, og vil derfor medføre en større udnyttelse af disse. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for formidlingen af data på Boligejer.dk og OIS at de oprindelige datasamlinger struktureres og videreformidles efter SOA-principperne. Målet er at stille en række datatyper til rådighed i digital form. Dette kan foregå på forskellige måder. Lige fra en online web-service, hvor andre applikationer online kan tilgå data i en datasamling, til modeller hvor data kan sendes på cd-rom eller lignende og derpå indlæses i den applikation, hvor man ønsker at anvende data. Med en web-service forstås en service publiceret på internettet. Servicen kan stille data og metoder til rådighed for andre applikationer og er således ikke rettet mod slutbrugeren. Det er altså ikke en hjemmeside, som en bruger besøger og finder relevante oplysninger på. Brugeren af en webservice er andre programmer (applikationer). De programmer, som anvender en web-service, kan dels være hjemmesider på internettet eller mere traditionelle applikationer som f.eks. et sagsbehandlingssystem, der afvikles som et traditionelt windowsprogram. De metoder, som en webservice kan stille til rådighed, kan f.eks. være beregninger eller kontrolfunktioner, som foregår på serveren. Dermed kan flere applikationer trække på de samme metoder, uden der skal laves kodearbejde i hver applikation. OIS er et eksempel på en server, der stiller data til rådighed via webservices, som illustreret i figur 1. Registre Dataservices Fællesservices Præsentationsmetoder Distributør Virksomheder Myndigheder Adresser BBR ESR PLAN Figur 1 OIS Distributør Boligejer.dk Forbrugere I forbindelse med etableringen af OIS i 2001 blev der indgået en frikøbsaftale vedr. en række data i centrale offentlige systemer.

10 10/51 I dag består OIS af data replikeret fra de originale registre. Da de originale registre som f.eks. BBR eller ESR er gamle registre, som ikke er udarbejdet efter principperne i SOA, er det ikke muligt at tilgå dem via webservices, hvilket ellers er den anbefalede løsning i arkitekturmodellen. I takt med at de moderniseres, vil denne dataservice dog blive en mulighed både for OIS og andre. Man vil kunne tilgå data direkte fra produktionsdatabasen via webservices, som det lægger op til, har en række fordele. Fordelene er, at der er direkte adgang til de originale og dermed ajourførte data, og at alle applikationer anvender samme version af data. Det vil også være muligt at opdatere direkte ned i produktionsdatabasen. Men på den anden side skal man være opmærksom på, at det kan gøre produktionsdatabasen sårbar, da mange har adgang til den, og dermed bliver databasen også mere ustabil. Dette er de færreste systemejere interesseret i. Man kan derfor tale for, at data fortsat replikeres til leveringssystemer, der har en helt anden kundegruppe end produktiondatabaserne, med de fordele og ulemper det vil give. Fordelene vil bl.a. være en mere stabil publiceringsdatabase, som der er mulighed for at tune ved f.eks. at indeksere databasen, således at data hurtigere leveres. Ulemperne vil være, at data ikke nødvendigvis er helt ajour, hvilket der kan tages højde for ved hyppige opdateringer 10, og at det ikke vil være muligt at oprette, ændre eller slette poster direkte i produktionsdatabasen. Selv om der er tale om en replikering af databasen, vil det stadig være relevant at anvende en webservice til dette. Når data er samlet i OIS, videreformidles de i et standardiseret udvekslingsformat via webservices til f.eks. hvor almindelige brugere kan anvende dem eller til distributørerne, som kan sælge data videre til professionelle rådgivere m.fl. og myndigheder. Her kan data så anvendes i lokale sagsbehandlingssystemer. Der er umiddelbart tale om tre forskellige typer webservices: En SOAP-webservice til overførsel af mindre data eller enkeltopslag. Denne metode anvendes til at trække data fra databaser, samt til at tilgå beregninger og kontrollere indholdet i andre databaser. En FTP-service til masseopslag eller kopiering af store mængder data. Denne metode anvendes som hovedregel til at trække data fra OIS til Boligejer.dks kopi-database samt til de øvrige distributører. En WMS-/WFS-webservice til overførsel af kort og geodata. Denne metode anvendes til at trække data fra databaser, som indeholder data af geografisk karakter. 10 OIS opdateres i øjeblikket dagligt.

11 11/51 Distributørerne betaler i dag kun for distributionsomkostningerne i forbindelse med erhvervelse af data fra OIS. De modtager de ønskede data via web-servicen fra OIS, gemmer dem i deres eget system, og præsenterer dem derefter i deres eget design og opsætning ved hjælp af en egnet præsentationsmetode. OIS s rolle vil således være en informationsservice, der stiller data og services samlet til rådighed, mens Boligejer.dk sørger for, at data kan anvendes af brugerne i en ejendomshandel Præsentationsmetoder De foreslåede initiativer omfatter en række forskellige datatyper (f.eks. tekst og kort), som stiller forskellige krav til formidlingen af data på Boligejer.dk. Hvert initiativ indeholder derfor en vurdering af, hvilke(n) type præsentationsmetode, som er velegnet til at præsentere data overfor forbrugeren. I det følgende beskrives de forskellige typer præsentationsmetoder, som foreslås anvendt på Boligejer.dk. Udgifterne ved hver enkelt metode er angivet præcist i de enkelte initiativer, men som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at udgifterne stiger, jo mere kompliceret metoden er. Dynamisk tekst: Data integreres direkte med hjemmesidens øvrige indhold. Kan med fordel benyttes til fremstillingen af specifikke oplysninger, som forbrugeren ikke har behov for anvende i andre applikationer. På grundlag af enkeltopslag kan oplysningerne struktureres, så de passer naturligt sammen med Boligejer.dks øvrige indhold. Kort: Kan med fordel benyttes, hvor geografiske punkter har en betydning. Kan anvendes til enkeltoplysninger på en bestemt ejendom (f.eks. placeringen af beskyttelseslinjer), lokalområdet og aggregerede oplysninger (f.eks. temakort med ejendomsvurderingerne). Attest: Kan med fordel benyttes, hvis oplysninger skal fremstå på en bestemt form. Attesten genereres i PDF-format, således at den ikke kan redigeres af brugeren og kan fremstå identisk med evt. tilsvarende attester i papirform. Beregner: Kan med fordel benyttes til at illustrere komplekse sammenhænge, der er afhængige af en række variable forhold. Brugeren indtaster egne oplysninger og/eller definerer en række valg på en simpel brugerflade og præsenteres øjeblikkeligt for resultatet af den komplekse beregning. Simpel præudfyldt blanket: Kan med fordel anvendes til at effektivisere arbejdsgangen mellem forbruger og myndigheder/rådgivere. Blanketten genereres med præ-udfyldte felter, således at forbrugeren alene skal udfylde de felter, som ikke er indeholdt i offentlige regi

12 12/51 stre. Derefter udprintes blanketten og indsendes til den relevante myndighed. Dynamisk præudfyldt blanket: Kan med fordel anvendes til at effektivisere arbejdsgangen mellem forbruger og myndigheder/rådgivere. Blanketten genereres med præ-udfyldte felter, således at forbrugeren alene skal udfylde de felter, som ikke er indeholdt i offentlige registre. Derefter signeres blanketten med forbrugerens digitale signatur og afsendes digitalt til myndigheden. Giver myndigheden mulighed for at trække blanketten direkte ind i evt. elektroniske sagsbehandlingssystemer. Det skal nævnes, at link-løsninger altså hvor forbrugeren via et link kan hente data på en anden side på internettet er en mulighed, som i mange tilfælde vil være billigere og mere fremkommelig end en egentlig integration af data. Links har dog den væsentlige svaghed, at brugeren springer til en fremmed hjemmeside, evt. skal logge ind på ny og ikke længere møder et design og en struktur, som er bekendt. Anvendes der f.eks. links på Boligejer.dk, betyde det, at data ikke kan struktureres efter portalens øvrige indhold (f.eks. trin-for-trin vejledninger og faser i bolighandler) og derved ofte vil fremstå forvirrende for brugeren. De forskellige initiativer indeholder derfor alene forslag til etablering af links, hvor lovmæssige forhold nødvendiggør det. 5. af indsatsen I denne handlingsplan beskrives 29 forslag til initiativer, der vil give forbrugere og professionelle adgang til nye typer oplysninger på Boligejer.dk. Visse af initiativerne er centrale for regeringens målsætning om at gøre det nemmere og billigere at tilgå informationer om ejendomme og ejendomshandel, idet de omhandler oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre en ejendomshandel 11. Andre af initiativerne omhandler oplysninger som i højere grad kan betragtes som sekundære for en ejendomshandel, men til gengæld bidrager til, at forbrugeren kan danne sig indtryk af et givent boligområde forud for en handel. Samtidig er omkostningerne og tidshorisonten for initiativernes realisering forskellig. Det skyldes bl.a. at udgangspunktet for at skabe adgang til oplysningerne via Boligejer.dk og OIS det vil sige digitaliseringen af oplysningerne på nuværende tidspunkt er forskellig. Der er derfor behov for at prioritere realiseringen af initiativerne i de kommende år. På denne baggrund foreslås realiseringen af initiativerne at tage udgangspunkt i følgende opdeling: 11 En oversigt over de oplysninger, som er nødvendige ved en ejendomshandel og som er indeholdt i offentlige registre, fremgår af bilag 3.

13 13/51 1. Prioritet: Den 1. gruppe indeholder 11 initiativer, som foreslås realiseret i perioden Med disse initiativers realisering vil forbrugere og rådgivere have digital adgang til stort set alle offentligt ejede oplysninger, som er nødvendige i en ejendomshandel. 2. Prioritet: Den 2. gruppe indeholder 13 initiativer, som foreslås realiseret i perioden Realiseres disse initiativer, vil forbrugerne få adgang til en række supplerende oplysninger om en given ejendom og et givent boligområde. Anbefales ikke realiseret: Den 3. gruppe indeholder fem initiativer, som det ikke anbefales at realisere på nuværende tidspunkt. For disse skønnes det, at den samfundsmæssige værdi af en digitalisering ikke står mål med udgifterne og eller/de administrative byrder forbundet med digitalisering. Forklaringen er, at oplysningerne ikke er nødvendige ved en ejendomshandel og/eller at oplysningerne på nuværende tidspunkt kun i meget begrænset omfang opbevares centralt. Disse initiativer bør dog løbende vurderes, idet den teknologiske udvikling kan medføre, at en digitalisering senere hen vil være fornuftig. Ud over de 29 overvejede initiativer, som er gennemgået i handlingsplanen, eksisterer der en række oplysninger, som vil nuancere forbrugernes mulighed for at vurdere et givent boligområde yderligere, men som arbejdsgruppen har valgt ikke at behandle. Denne gruppe omfatter dels kommunale nøgletal (f.eks. takster og udgifter til daginstitutioner), som forventes inkluderet på Boligejer.dk i løbet af 2006/2007, og dels en række meget lidt anvendte rådighedsindskrænkninger. Endelig vil realiseringen af de 24 initiativer, sammenholdt med den igangværende digitalisering af tinglysningsprocessen, åbne mulighed for helt nye tiltag. Når de mange oplysninger er digitaliseret og tilgængelige på Boligejer.dk og OIS vil det være muligt at forenkle forretningsflowet på helt nye måder, som det i dag er svært at vurdere. n af scenarium 3 i kapitel 5 giver et indtryk af nogle af disse muligheder, men omkostningerne i forbindelse hermed har ikke været del af arbejdsgruppens vurdering. 6. Forslag til initiativer Analysearbejdet har, som nævnt, i alt omfattet 29 initiativer, hvor af 24 anbefales realiseret. Initiativerne er nedenfor beskrevet i tre grupper, således at den første gruppe indeholder de initiativer, som anbefales realiseret i perioden , mens den anden gruppe indeholder de initiativer, som anbefales realiseret i Den tredje og sidste gruppe indeholder fem initiativer, som ikke anbefales realiseret. 6.1 Initiativer, som anbefales realiseret i perioden Initiativ 1: Adgang til ejendomsskattebilletten samt evt. kvitteringer for betalte rater

14 14/51 Anbefalet adgangsmetode Administrative byrder Mulig(e) præsentati- Udsendes årligt af den lokale kommune og indeholder ejendomsværdi, grundværdi, vurderingsdato, ejendomsskat samt ejers navn og adresse. Ejendomsskatten er variabel og omfatter grundskyld til kommune og amt. Grundskylden beregnes af grundværdien fratrukket fradrag for eventuelle forbedringer og under hensyntagen til grundskatteloftværdien. Ejendomsskattebilletten anvendes også af nogle kommuner til at opkræve forbrugsafgifter for eksempelvis renovation o.l. Indgår i formidlerens salgsopstilling. Indgår i Dansk Ejendomsmæglerforenings standardkøbsaftale. Sælger forbereder salget. Sådan gennemfører sælger handlen. Når køber har fundet en bolig. Vil lette sælgers/rådgivers indhentning af oplysninger forud for handlen. Sætter køberen i stand til at vurdere udgifterne ved en ejendom. Oplysninger om grund- og ejendomsværdi findes i SVUR, mens oplysninger om grundskatteloftværdi og grundskyldpromillen findes i ESR. Oplysninger om evt. forbrugssafgifter og evt. betalte rater findes i decentrale, kommunale registre, som alle er baseret på KMD s Ejendomsskat-løsning. Den kommunale ejendomsskattebillet dannes digitalt i kommunens KMDløsning. Adgang til den kommunale ejendomsskattebillet hos KMD via FTP-service til OIS og derfra via FTP-service til Boligejer.dk. Adgang til betalte rater vil på sigt kunne ske via FTP-service fra OIS, som kan trække oplysningerne fra KMD via en FTP-service. Da selve den detaljerede beregning og den endelige fastsættelse af ejendomsskattebilletten, bygger på komplekse forudsætninger, vil det være bedst at formidle den kommunale ejendomsskattebillet videre på OIS/Boligejer og ikke foretage en egentlig beregning direkte på OIS/Boligejer.dk. Der skal derfor opnås enighed med KL og KMD om at stille den kommunale ejendomsskattebillet og oplysningerne om evt. betalte rater til rådighed, og da det er kommunalt ejede data kan kommunerne vælge at pålægge afgifter på data. Der bør foretages en nærmere vurdering af, i hvilket omfang oplysninger om ejendomsskatter er at betragte som fortrolige oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger, eller der er tale om ejendomsrelaterede oplysninger, som i forvejen er offentligt tilgængelige. Er førstnævnte tilfældet, vil det være nødvendig med adgang via log-ind vha. digital signatur og, såfremt købere/rådgivere skal have adgang, implementering af en digital fuldmagt. Da ikke alle kommuner opkræver de samme ydelser via ejendomsskattebilletten, vil ejendomsskattebilletten ikke give et fuldstændig ensartet udgiftsbillede fra kommune til kommune. Da KMD s Ejendomsskat-løsning ikke er en lovpligtig løsning, kan den enkelte kommune vælge andre løsninger i deres administration, og derved er der risiko for, at datagrundlaget ikke er landsdækkende. Ingen, men der vil være mulighed for administrative lettelser i kommunerne, da forbrugerne selv kan få adgang til oplysningerne, hvis de har mistet deres oprindelige ejendomsskattebillet. De behøver således ikke henvende sig til kommunen for at få en ny. Attest: Oplysningerne er tilgængelige som enkeltopslag for alle brugere på Bo

15 15/51 onsmetode(r) på Boligejer.dk ligejer.dk. Evt. via log-ind med digital signatur og digital fuldmagt. Vil kunne implementeres på ca. seks måneder. Ca. seks måneder for den tekniske løsning. Hertil ca. seks måneder for forhandlinger med KL og KMD. Kommunerne SKAT, KMD og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen. Initiativet har 1. prioritet. Initiativ 2: Digitalisering af ejendomsoplysningsskemaet Skemaet benyttes af sælger/rådgiver til at indhente oplysninger hos kommunen om 1) evt. forfalden gæld til/garanti fra kommunen; 2) zonestatus; 3) planer eller offentliggjorte planforslag (se initiativ 8); 4A) evt. byggesag; 4B) evt. miljøsag; 5) adgangsforhold; 6) planlagte anlægsprojekter (herunder ekspropriationer); 7) varmeplan; 8) evt. nedgravet olietank; 9) vandforsyning; 10) afløbsforhold; 11) kortlagt forurening; og 12) andre forhold. Kommunerne kan opkræve gebyr et gebyr på 400 kr. (2006) ved indhentningen af oplysningerne. Sætter køber i stand til at vurdere en række forhold og forpligtigelser ved ejendommen. Oplysning nr. 1 og 5 indgår i formidlerens salgsopstilling. Oplysning nr. 1, 3, 4, 5, 7, 8, 9 og 10 indgår i Dansk Ejendomsmæglerforenings standardkøbsaftale. Oplysning nr. 6 og er omfattet af sælgers almindelige oplysningspligt. Oplysning nr. 2 og 12 er ikke nødvendig. Sælger forbereder salget. Sådan gennemfører sælger handlen. Når køber har fundet en bolig. Vil forenkle og forkorte sælgers/ rådgivers indhentning af oplysninger forud for handlen. Vil forenkle og forkorte den kommunale behandling af ejendomsoplysningsskemaer. Nr. 1: Indeholdt i de kommunale bidragsregistre. Nr. 2 og 3: Alle nye lokalplaner og kommuneplaner vedtaget efter den 15. september 2006 skal indberettes i det nye system Plansystem.dk. Registreringen af planerne i plansystemet vil først være fuldstændigt senest i 2008 (se i øvrigt initiativ nr. 8). Oplysningerne fra Plansystem.dk bliver tilgængelige på OIS primo By-/landzoneregistreringen vil også blive en del af Plansystem.dk. Nr. 4A: Indeholdt i ændringsregistret til BBR og tilgængelig for ejendommens 12 Pr. 1. oktober 2006 afløses den nuværende formidlingsbekendtgørelse bkg. nr. 48 af af bkg. nr. 695 af om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (formidlingsbekendtgørelsen) og bkg. nr. 733 af om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v. I disse bekendtgørelser er jordforurening med som minimumskrav til en salgsopstilling.

16 16/51 Anbefalet adgangsmetode ejer (dvs. sælger) via OIS. Nr. 4B: Er digitaliseret i begrænset omfang i decentrale miljøadministrationssystemer. Nr. 5: Er digitaliseret i begrænset omfang i decentrale registre og fremgår i begrænset grad af CPR-vejregistret. Nr. 6: Er digitaliseret i begrænset omfang i decentrale registre. Oplysningerne om ekspropriationer er knyttet til de enkelte anlægsprojekter og er derfor ikke samlet i et centralt, digitalt register. Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen fører dog hver en database med lodsejerlister, som ajourføres løbende igennem projekterne. Ekspropriationer i forbindelse med kommunale anlægsprojekter, vil fremgå af lokalplanen(se initiativ nr. 8). Nr. 7: Kommunale oplysninger, som er digitaliseret samlet og centralt hos Energistyrelsen. Offentligt tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside Energistyrelsen oplyser at data kan tilgås via en WMS-/WFS-webservice, men at de på sigt håber, at varmeplanerne bliver en del af Plansystem.dk. Nr. 8: Delvist indeholdt i BBR og tilgængelig for ejendommens ejer (dvs. sælger) via OIS og delvist i decentrale miljøadministrationssystemer. Nr. 9 og 10: Indeholdt i BBR og tilgængelig for ejendommens ejer (dvs. sælger) via OIS. Evt. yderligere oplysninger fra kommunernes spildevandsplaner er digitaliseret i begrænset omfang decentralt. Nr. 11: Er pt. indeholdt i Matrikelregistret og tilgængelig via OIS. 13. Nr. 12: N/A. Adgang til nr. 2, 3, 4A, 8, 9, 10 (undtagen spildevandsplaner) og 11 via en FTPservice fra OIS (for nr. 2 og 3 se initiativ nr. 8). Adgang til nr. 7 enten via en WMS-/WFS-webservice fra Energistyrelsen eller sammen med de øvrige plandata (initiativ nr. 8). Adgang til nr. 1, 4B, 5 og 6 vil på sigt kunne ske via en FTP-service fra OIS, som kan trække oplysningerne fra basisregistrene via en FTP-service. Adgang til nr. 10 (alene spildevandsplaner) via en FTP-service fra OIS, når data fra det nye plansystem er til rådighed i OIS. Kortdata kan evt. hentes via en WMS-/WFS-webservice. Fortegnelsen over nr. 8 i BBR er ikke fuldstændig. Registreringen af nr. 11 i matrikelregisteret er ikke tilendebragt i alle amter. Adgang til nr. 1, 4B, 5, 6 og 7 forudsætter, at oplysningerne etableres landsdækkende i et ensartet format. Der skal derfor opnås enighed med KL og andre dataejere om at stille nr. 4B, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 til rådighed i centrale registre, f.eks. i Danmarks Miljøportal, Vejportalen, BBR og det nye Plansystem, således at de bliver tilgængelige via OIS. Dette kan evt. ske via lovgivning. Der bør foretages en nærmere vurdering af, i hvilket omfang oplysningerne er at 13 Den 1. januar 2007 træder lov nr. 213 af 24. maj 2006 om ændring af lov om jordforurening i kraft. Loven medfører ændringer i klassificeringen og kortlægningen af forurenet jord. Arealer kortlagt i vidensniveau 2 vil fortsat være registreret i Matrikelregisteret (inklusiv nuancering af kortlægningen). Arealer, der forefindes lettere forurenet, skal ikke kortlægges. Områder i byzone (jf. planlovens 34) klassificeres som områder, der kan være lettere forurenet. Den lokale kommunalbestyrelse kan via et regulativ undtage et område for denne klassifikation ligesom et område udenfor byzonen kan inddrages i klassifikationen. Byzoneregistreringen er en del af initiativ nr. 8. Regulativerne vil blive offentliggjort på de kommunale hjemmesider, men bliver som udgangspunkt ikke samlet i en central database.

17 17/51 Evt. administrative byrder på Boligejer.dk betragte som fortrolige oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger. Til nr. 6 skal det vurderes, hvilke oplysninger der skal anvendes og kan digitaliseres ud over lodsejerlisterne fra Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen og de enkelte lokalplaner. Spildevandsplaner (del af oplysning nr. 10) er ikke fuldt digitaliseret i en central datasamling. Oplysningerne foreslås registreret i det nye plansystem. Mindre byrde blandt kommuner, såfremt nr. 1, 4B, 5 og 7 inkluderes i ensartede, landsdækkende registre. Vil efterfølgende kunne forenkle og forkorte den kommunale sagsbehandling væsentligt og dermed medføre administrative lettelser. Det vil derfor være i kommunernes interesse og der bør ikke være problemer i at stille data til rådighed fra kommunal side. Men det er nødvendigt at være opmærksom på, at digitaliseringen af oplysningerne i sig selv ikke medfører adm. lettelser, disse kommer først, når de kommunale sagsgange og systemer medtænkes. Der vil muligvis kunne spares ressourcer hos Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen på grund af færre henvendelser fra ejendomsmæglere. Et fuldt udbytte af den anbefalede præsentationsmetode (dynamisk præ-udfyldt blanket) forudsætter muligvis direkte integration til kommunale sagsbehandlingssystemer. Dette er ikke muligt i dag. Det er ikke opgjort, hvad omkostningerne til dette vil være. Tre muligheder: Dynamisk tekst: Nr. 2, 3, 4A, 8, 9, 10 og 11 (og på sigt nr. 1, 4B, 5, 6 og 7) er tilgængelige for alle brugere som enkeltopslag på Boligejer.dk. Vil kunne implementeres på ca. tre måneder. Simpel præudfyldt blanket: Ejendomsoplysningsskemaet genereres som en pdfblanket indeholdende nr. 2, 3, 4A, 8, 9, 10 og 11 (og på sigt nr. 1, 4B, 5, 6 og 7). Forbrugeren kan derefter udskrive blanketten og manuelt indsende den til kommunen, såfremt der efterspørges yderligere oplysninger. Vil kunne implementeres på ca. ni måneder. Dynamisk præudfyldt blanket (anbefalet): Ejendomsoplysningsskemaet genereres som en blanket indeholdende nr. 2, 3, 4A, 8, 9, 10 og 11 (og på sigt nr. 1, 4B, 5, 6 og 7). Forbrugeren kan derefter underskrive blanketten med digital signatur og indsende den digitalt til kommunens sagsbehandlingssystem, såfremt der efterspørges yderligere oplysninger. Vil kunne implementeres på ca. 18 måneder. Ca. 18 måneder ekskl. forhandlinger med KL. Kommunerne, amter/regioner, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen KL, Danske Regioner, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen. Initiativet har 1. prioritet Initiativ 3: Adgang til oplysninger om rådighedsindskrænkninger I forbindelse med kyst, søer, fortidsminder m.m. er der fastlagt forskellige typer indskrænkninger i ejerens rådighed over ejendommen. Indenfor disse må der typisk ikke (til)bygges, placeres/ændres i hegn og beplantning m.m.. Oplysninger

18 18/51 Anbefalet adgangsmetode ne er i visse tilfælde tinglyst. Rådighedsindskrænkningerne omfatter 1) visse søer og vandløb (jf. naturbeskyttelseslovens 3); 2) klitfredede arealer (jf. naturbeskyttelseslovens 8); 3) strandbeskyttelseslinje (jf. naturbeskyttelseslovens 15); 4) sø- og åbeskyttelseslinje (jf. naturbeskyttelseslovens 16); 5) skovbyggelinje (jf. naturbeskyttelseslovens 17); 6) fortidsmindebeskyttelseslinje (jf. naturbeskyttelseslovens 18); 7) kirkebyggelinje (jf. naturbeskyttelseslovens 19); 8) internationale naturbeskyttelsesområder (jf. naturbeskyttelseslovens 19 b og bekendtgørelse nr. 477 af ), herunder Ramsar-, fuglebeskyttelses- og habitatområder; 9) kystnærhedszonen (jf. planlægningslovens 6 a); 10) grundvand (jf. planlægningslovens 6); 11) vandløb (jf. vandløbslovens 69); 12)Fredskovpligt (jf. lov om skove 8-12; 13) private vejrettigheder (lov om private vejrettigheder 1); 14) visse sten- og jorddiger (jf. museumslovens 29 a); 15) arealer udlagt til vindkraft (jf. lov om planlægning 6) ; 16) vandboringszoner (jf. miljøbeskyttelseslovens 22 og 24); 17) luftfart (jf. lov om luftfart 61-66); 18) potentielle vådområder (jf. cirkulære nr. 132 af ) og 19)vejbyggelinier 14. Vedrørende regionplandata se initiativ nr. 8. Indgår i formidlerens salgsopstilling. Sælger forbereder salget. Når køber har fundet en bolig. Vil lette sælgers/ rådgivers indhentning af oplysninger forud for handlen. Vil øge købers mulighed for at vurdere ejendommen. Nr. 9 er indeholdt i Miljøministeriets Landsplansafdelings digitale register. Vil blive offentligt tilgængeligt via Nr. 1, 4-7, 10, 11, 14, 15, 16 og 18 vil være indeholdt i Amternes Miljøportal som forventes at være etableret pr. 1. januar Nr. 2, 3, 12 og 13 er indeholdt i matrikelregistret og tilgængelige via OIS. Matrikelkortet er tilgængeligt via Kortforsyningen. Nr. 13 er dog kun registreret signaturmæssigt i matrikelkortet. Nr. 8 er digitaliseret hos Skov- og Naturstyrelsen. Nr. 17 og 19 er ikke digitaliseret. Oplysningen fremgår dog af tingbogens akter. Adgang til nr. 2, 3, 9, 12 og 13 via en WMS-/WFS-webservice og endvidere via FTP-service fra OIS. På sigt adgang til nr. 1, 4-7, 8, 10, 11, 14, 15, 16 og 18 via en WMS-/WFSwebservice fra henholdvis Skov- og Naturstyrelsen og Amternes Miljøportal/Danmarks Miljøportal. Nr. 13 er kun registreret signaturmæssigt i matrikelkortet. Adgang til nr. 1, 4-7, 10, 11, 14, 15, 16 og 18 forudsætter en succesfuld etablering af den landsdækkende miljøportal. Den præcise udvikling, fremdrift og finansiering af i første omgang Amternes Miljøportal og senere Danmarks Miljøportal planlægges og udføres af Projekt Kommunalreform og digital forvaltning på miljøområdet. Projektet er et fællesoffentligt projekt med deltagere fra Miljøministeriet, KL og Amtsrådsforeningen/Danske Regioner og tager ud 14 Herudover findes der ca. et dusin andre mindre betydende rådighedsindskrænkninger, hvoraf nogle af dem også er omfattet af amternes digitalisering. Disse kan derfor også stilles til rådighed, som en del af de øvrige rådighedsindskrænkninger, mens de øvrige rådighedsindskrænkninger er vurderet så marginale, at de ikke er omfattet af initiativ 3. Endelig findes der forskellige privatretlige rådighedsindskrænkninger, som er omfattet af initiativ 5.

19 19/51 Evt. administrative byrder på Boligejer.dk gangspunkt i gennemførelsen af kommunalreformen. Det anbefales, at der ikke tages initiativ til en digitalisering af nr. 17 og 19, da disse på sigt vil være tilgængelige via den digitale tingbog. Ved undersøgelse af byrderubrikkerne i tingbogen tyder det på at nr. 19 ikke er fuldstændig. Ingen. Kort: Nr. 2, 3, 12 og 13 (og på sigt nr. 1, 4-7, 8, 9, 10, 11, 14, 15, 16 og 18) er tilgængelige via kort for alle brugere på Boligejer.dk. Forbrugeren vil kunne se udstrækningen af evt. rådighedsindskrænkninger på en given ejendom, som kan fremfindes via adressesøgning. Vil kunne implementeres på to måneder efter at data er tilgængelige. Løsningen kan implementeres på ca. tre måneder for nr. 2, 3, 12 og 13, ca. fem måneder for 8 og 9, mens løsningen kan implementeres for nr. 1, 4-7, 10, 11, 14, 15, 16 og 18 ca. fem måneder efter etableringen af miljøportalen. Miljøministeriet, amterne/regionerne, kommunerne Danske Regioner, KL, Projekt Kommunalreform og digital forvaltning på miljøområdet og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen. Initiativet har 1. prioritet. Initiativ 4: Adgang til tilstandsrapporter Anbefalet adgangsmetode En sælger har ansvaret for skjulte fejl og mangler i en bygning i op til 20 år efter salget. Ved at få udarbejdet en tilstandsrapport (samt tilbud på en ejerskifteforsikring) tidligst seks måneder før salget, kan sælger blive fritaget for dette ansvar. Rapporten udarbejdes af en bygningssagkyndig og beskriver bygningens tilstand efter en fast skabelon. Adgang til tilstandsrapporter vil således sætter køber i stand til at vurdere bygningens fysiske tilstand. Er ikke nødvendig, men udarbejdelse og dermed videregivelse af tilstandsrapporter er meget udbredt. Sælger forbereder salget. Sådan gennemfører sælger handlen. Når køber har fundet en bolig. Sådan gennemfører køber handlen. Vil lette sælgers/ rådgivers indhentning af oplysninger forud for handlen. Vil øge købers mulighed for at vurdere ejendommen. Alle oplysningerne, som indgår i tilstandsrapporten, er tilgængelige for ejendommens ejer (dvs. sælger) på OIS. OIS ligger inde med rådata og genererer selve tilstandsrapporten efterhånden som der forespørges på den. OIS stiller pt. ikke data til rådighed for distributørerne. Der er desuden adgang til konkrete tilstandsrapporter for bygningssagkyndige via Erhvervs- og Byggestyrelsens Boligejer.dk og HE-ordningen har indgået en aftale om, at Boligejer får adgang

20 20/51 metode Administrative byrder på Boligejer.dk --- til de samme data som OIS. Om der vil blive adgang til rådata, via en FTPservice fra OIS eller direkte til tilstandsrapporten, som OIS genererer vha. en SOAP-webservice, er endnu ikke afklaret. Da tilstandsrapporter er led i en privatretlig aftale mellem sælger og bygningssagkyndig, er de ikke offentlig tilgængelige. Det er derfor nødvendigt at implementere en digital fuldmagt, så sælger kan give køber, rådgiver og byggesagkyndig adgang. Tilstandsrapporter fra før 15. oktober 2004 er i øjeblikket ikke tilgængelige på hverken eller OIS. Disse forventes at blive tilgængelige primo På grund af forskelle i registreringsmåder og systemer igennem den periode, hvor der er blevet udarbejdet tilstandsrapporter, er kvaliteten varierende for de ældste planer. Ingen. Attest: Oplysningerne er tilgængelige for brugere, som har fået fuldmagt fra sælger, via enkeltopslag på Boligejer.dk. Vil kunne implementeres på ca. en måned. Ca. en måned. Erhvervs- og Byggestyrelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen. Initiativet har 1. prioritet og er under implementering. Initiativ 5: Adgang til oplysninger i tingbogen Tingbogen er helt central på området for handel med fast ejendom, idet det er her, at ejers rettigheder til en given ejendom er registreret. Tingbogen indeholder for en given ejendom de tinglyste private rettigheder (skøde, pantebreve, privatretlige rådighedsindskrænkninger m.m.), samt såfremt ejendommen er omfattet enkelte offentligretlige rådighedsindskrænkninger (bl.a. fredninger, lokalplaner, byggelinier ved offentlig vej). Desuden indeholder tingbogen i nogle tilfælde såkaldte noteringer (f.eks. oplysninger om jordforurening), som af oplysningshensyn indføres af offentlige myndigheder. Selve tingbogen indeholder en oversigt over oplysningerne om en given ejendom, mens de detaljerede oplysninger fremgår af tingbogens akter. Oplysningerne i tingbogen og dens akter er således meget interessante for både sælger, køber og evt. professionelle rådgivere. Det af Justitsministeriet nedsatte Tinglysningsudvalg planlægger en gennemgribende modernisering af tinglysningen. Dette arbejde indebærer bl.a., at alle akter vil blive digitaliseret, således at de kan gøres tilgængelige via internettet. Arbejdet forventes iværksat primo 2008 og forventes senest færdiggjort i Den almindelige tingbog omfatter alle ejerboliger. Andelsboliger er registreret i den såkaldte andelsboligbog. Det foreslåede initiativ omfatter også andelsboligbogen. Indgår i formidlerens salgsopstilling. Indgår i Dansk Ejendomsmæglers standardkøbsaftale.

DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan sikres effektiviseringen?

DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan sikres effektiviseringen? KTC s årsmøde 20. september 2012 Spor 5 work smarter not harder Hvordan prioriteres nødvendige digitale løsninger frem for de teknisk mest fremragende? DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan

Læs mere

Ny selvbetjeningsløsning med DIADEM hvad betyder det for kommunen?

Ny selvbetjeningsløsning med DIADEM hvad betyder det for kommunen? Til Kommunerne Att. - Den tekniske direktør - Den digitaliseringsansvarlige - Den ansvarlige for det kommunale ejendomsoplysningsskema Dato: 28. juni. 2012 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler:

Læs mere

Til dig som køber. Denne lille købervejledning kan du bruge i forbindelse med dit ejendomskøb.

Til dig som køber. Denne lille købervejledning kan du bruge i forbindelse med dit ejendomskøb. KØBERVEJLEDNING Til dig som køber Denne lille købervejledning kan du bruge i forbindelse med dit ejendomskøb. Købervejledningen giver dig et overblik over hele forløbet og indeholder en alfabetisk ordliste,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Én indgang til data om natur og miljø

Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Informationsbrev - bilag 13 Dato: 26. juni 2012 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: The Dok id: Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Sager i medfør af lov om forurenet

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere

Baggrund og løsningsbeskrivelse

Baggrund og løsningsbeskrivelse Udfasning af ESR og nyt Ejendomsskat- og Ejendomsbidragssystem 04. juni 2015 BILAG 1 Baggrund og løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for projektet... 2 2. Udfasningen af Ejendomsstamregistret

Læs mere

Rapport. Forenklet, digitaliseret handel med fast ejendom. Indhold

Rapport. Forenklet, digitaliseret handel med fast ejendom. Indhold Rapport Forenklet, digitaliseret handel med fast ejendom 15. september 2006 Sag D-4202-5 /ulr+ ke Indhold Indhold... 1 Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 5 3. Det nuværende forretningsflow...

Læs mere

Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom

Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom 1 af 5 11-08-2014 11:22 Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom Jnr.: 2:83-53/psoe Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Ved brev af 4. maj 1998 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden

Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Torben Eriksen Projektleder Naturdatabasen Projektmedarbejder Arealinformation 28. maj 2008 Miljoeportal.dk 1 Danmarks Miljøportals opgave Give myndighederne adgang

Læs mere

Toldbodgade 17 4800 Nykøbing F. Rapport købt 11. marts 2013

Toldbodgade 17 4800 Nykøbing F. Rapport købt 11. marts 2013 Læsevejledning Toldbodgade 17 Læsevejledning Ejendomsdatarapporten indeholder oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med ejendomshandel. Oplysningerne indhentes fra offentlige registre, og ved at

Læs mere

For ejendommen Bredgade 29, 1, 1260 København K

For ejendommen Bredgade 29, 1, 1260 København K For ejendommen, Ejendommens adresse:..., Matr.nr... 192 Sankt Annæ Øster Kvarter, København Grundareal... 495 m² Ejendomsnummer:... 805476 Kommune:... Københavns Kommune Ejerlejlighedsnummer:... 2 Ejendomstype:...

Læs mere

Brug af ejendomsdata fra OIS ved Teknik og Miljøområdet, Nordjyllands Amt

Brug af ejendomsdata fra OIS ved Teknik og Miljøområdet, Nordjyllands Amt Brug af ejendomsdata fra OIS ved Teknik og Miljøområdet, Nordjyllands Amt Birgit Larsen og Bent Villadsen, Nordjyllands Amt 11 amter benytter i dag samme system til håndtering af ejendomsdata fra OIS (den

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Resumé. Skolevej 53 6430 Nordborg. Rapport-ID: 04f70aa7-c211-4ba0-b3e2-dc2dc0cff408. Rapport købt 26/9 2013

Resumé. Skolevej 53 6430 Nordborg. Rapport-ID: 04f70aa7-c211-4ba0-b3e2-dc2dc0cff408. Rapport købt 26/9 2013 Resumé Rapport-ID: 04f70aa7-c211-4ba0-b3e2-dc2dc0cff408 Læsevejledning Generelt om ejendomsdatarapporten En ejendomsdatarapport bestilles efter fremsøgning af en given ejendom. Derefter henter systemet

Læs mere

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Holbæk Kommune

BBR-tilsynsrapport for Holbæk Kommune BBR-tilsynsrapport for Holbæk Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 25. juni 2008, j.nr. 07/07405 BBR-tilsynsrapport for Holbæk kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Holbæk kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Faglig ajourføring Efteråret 2008

Faglig ajourføring Efteråret 2008 Undgå tab på retursager Minimer omkostningerne Betaling for udgifterne 5. Kreds Februar 2009 Forudsætning for betaling Enten formidlingsaftale efter regning + Udgifterne er nøje specificerede Eller Udgiften

Læs mere

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Enkel og effektiv ejendomsregistrering Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Marts 2012 Forord Indhold Fremtidens ejendomsregistrering 3 Tre vigtige forbedringer

Læs mere

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 19. okt. 2012 Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata Sag: /pll-mbbl Baggrund Som en del af den fællesoffentlige

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. Hadsundvej 2B, 9575 Terndrup

K Ø B S A F T A L E. Hadsundvej 2B, 9575 Terndrup K Ø B S A F T A L E Hadsundvej 2B, 9575 Terndrup Undertegnede Navn/Virksomhed: Adresse: CPR/CVR.: Tlf.: E-mail: tilbyder herved at købe ejendommen matr.nr. 17c Terndrup By, Lyngby af areal ifølge tingbogen

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet.

Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet. FAQ GD1, Ejendomsdataprogrammet Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet. FAQ en er inddelt i fire dele: først spørgsmål/svar om række generelle emner,

Læs mere

KØB AF BOLIG TRIN FOR TRIN

KØB AF BOLIG TRIN FOR TRIN KØB AF BOLIG TRIN FOR TRIN 122/02 01.01.2015 Køb af bolig bør primært handle om, at du og din familie får opfyldt et konkret boligbehov, der her og nu, men også på længere sigt opfylder så mange af jeres

Læs mere

Digital kommuneplan. 28. aug Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT

Digital kommuneplan. 28. aug Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT Digital kommuneplan 28. aug 2008 Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT 1 Grontmij Carl Bro, GIS & IT Hvem er vi? 45 + medarbejdere i DK IT-specialister, Ingeniører, Planlæggere - Konsulenter, Projektledere,

Læs mere

Huskeliste. - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog. Domstolsstyrelsen / Huskeliste. Designelementer: Logo

Huskeliste. - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog. Domstolsstyrelsen / Huskeliste. Designelementer: Logo Desi Designelementer: Logo Logo På Domstol.dk findes logoet i øverste venstre hjørne på alle websitets sider. Huskeliste Designguide for Domstol.dk - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog Domstolsstyrelsen

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil

Læs mere

KØB AF FAST EJENDOM I TYSKLAND

KØB AF FAST EJENDOM I TYSKLAND KØB AF FAST EJENDOM I TYSKLAND DET TYSKE EJENDOMSMARKED Ejendomsmarkedet i Tyskland er kendetegnet ved en række forhold, der gør det attraktivt at investere i fast ejendom. I Tyskland eksisterer der ikke

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

Udbudsmateriale Dynamovej Søborg

Udbudsmateriale Dynamovej Søborg Udbudsmateriale Dynamovej 5 2860 Søborg J. nr. 82.02.00S00 1 Udbudsmaterialet indeholder følgende: Offentligt udbud af grunden Dynamovej 5, 2860 Søborg Udbudsbetingelser og oplysninger om ejendommen Bilag

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Værdien af danske adressedata

Værdien af danske adressedata 7. juli 2010 /mli-ebst ERHVERVS- OG Værdien af danske adressedata Samfundsgevinster som følge af frikøb af adressedata mv. i 2002 Resumé Adresserne spiller en fundamental rolle i samfundet. Adresser anvendes

Læs mere

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere.

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere. ADMINISTRATIV INFORMATION BA/1 1. ADMINISTRATIV INFORMATION 1.1. Videregivelse af ejendomsrelaterede oplysninger Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG Kommunernes sagsbehandling digitaliseres i stigende grad. Det gælder ikke kun sagernes behandling internt, men også kommunikationen med borgere og virksomheder.

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

For ejendommen Munke Mose Allé 7, 5000 Odense C

For ejendommen Munke Mose Allé 7, 5000 Odense C For ejendommen, Ejendommens adresse:..., Matr.nr... 41c Vestermarken, Odense Jorder Grundareal...3480 m² Ejendomsnummer:...171532 Kommune:... Odense Kommune Ejerforhold:... Forening, legat eller selvejende

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig Forslag til effektivisering og forenkling af kommunikationen mellem AF og a-kasserne Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Vejledning til kommunen vedr. indberetning af oplysninger til DIA- DEM (SAL)

Vejledning til kommunen vedr. indberetning af oplysninger til DIA- DEM (SAL) til kommunen vedr. indberetning af oplysninger til DIA- DEM (SAL) Denne vejledning er henvendt til kommunale medarbejdere, som skal beskæftige sig med indberetning af oplysninger til DIADEM gennem SemiAutomatisk

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Her udover vil der som konsekvens af aftalen skulle ske ændringer i flere kommunale fagsystemer primært ESR-området (EjendomStamRegister).

Her udover vil der som konsekvens af aftalen skulle ske ændringer i flere kommunale fagsystemer primært ESR-området (EjendomStamRegister). N O TAT Økonomien i det fælles grunddataprogram Grunddataprogrammet handler grundlæggende om at forbedre kvaliteten af grunddata og at effektivisere brug, opbevaring og distribution af grunddata, herunder

Læs mere

fr :12 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen

fr :12 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen fr 09-11-2007 15:12 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen har bedt om Kort & Matrikelstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om videregivelse af data fra Bygnings- og

Læs mere

Vejledning om godkendelse af praktisk erfaring ved optagelse i ejendomsmæglerregisteret

Vejledning om godkendelse af praktisk erfaring ved optagelse i ejendomsmæglerregisteret Januar 2015 Vejledning om godkendelse af praktisk erfaring ved optagelse i ejendomsmæglerregisteret 1. Indledning Betegnelsen ejendomsmægler kan anvendes af personer, der er optaget i ejendomsmæglerregisteret.

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.

Læs mere

Faktaark for Byg og Miljø

Faktaark for Byg og Miljø 14. juni 2016 Faktaark for Byg og Miljø Overordnet beskrivelse og baggrund for Byg og Miljø Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 Byg og Miljø består af tre dele... 3 Byg og

Læs mere

Byggeri fra vugge til grav

Byggeri fra vugge til grav Der var en gang.. Byggeri fra vugge til grav Samspil med: Anlæg Drift, vedligehold og renovering (ejerskifte) Ide & Planlægning Projektering Byggesagsbebehandling Demontering også relevant for: Energi

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Salg af grund Langkildevej 1, Hvidovre til boligformål

Salg af grund Langkildevej 1, Hvidovre til boligformål Salg af grund Langkildevej 1, Hvidovre til boligformål Hvidovre Kommune udbyder grunden beliggende Langkildevej 1, 2650 Hvidovre (herefter kaldet Ejendommen ) til salg på følgende vilkår: Ejendommen udbydes

Læs mere

CD Bolig - Søren Bregnhøj Borgergade 14 8600 Silkeborg 8638 2300-2323 0323 cdbolig@gmail.com www.cdboligjylland.dk

CD Bolig - Søren Bregnhøj Borgergade 14 8600 Silkeborg 8638 2300-2323 0323 cdbolig@gmail.com www.cdboligjylland.dk Salgsopstilling CD Bolig - Søren Bregnhøj Borgergade 14 8600 Silkeborg 8638 2300-2323 0323 cdbolig@gmail.com www.cdboligjylland.dk Adresse: Julsøvej 105, 8600 Silkeborg Sagsnr.: 3409-2016074 Dato: 13-06-2016

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune

BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 1. februar 2008, j.nr. 07/07401 BBR-tilsynsrapport for Lyngby- Taarbæk kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav

Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Scenen Bygninger er rammen for de daglige aktiviteter i hjemmet, på arbejdet og i institutionerne. De har stor betydning for befolkningens velfærd, sundhed,

Læs mere

Faktaark for BBR 2.0

Faktaark for BBR 2.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for BBR 2.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for BBR 2.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 BBR i dag... 3 Fremtidige BBR 2.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum Salgsmappe Udarbejdet af Herning kommune, Juridisk Kontor i forbindelse med offentligt udbud af ejendommen med annoncering i Herning Folkeblad den 5.

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne I det følgende anføres det, i hvilket omfang de enkelte registre er omfattet af bestemmelserne i lov om behandling

Læs mere

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Videregivelsesregler for KMD e-distribution Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Efter en tilmelding til KMD e-distribution, vil du modtage

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Erhvervs- og Vækstministeriet Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø erhreg@erst.dk + nipaka@erst.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97

Læs mere

Domænebestyrelsen for erhvervsområdet. Eva Meiling, Vicedirektør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Domænebestyrelsen for erhvervsområdet. Eva Meiling, Vicedirektør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Domænebestyrelsen for erhvervsområdet Eva Meiling, Vicedirektør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Introduktion Etablering startede i foråret 2008 God dialog og stor interesse hos alle parter Hurtig identificering

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

For ejendommen Hingeballevej 8, 8620 Kjellerup

For ejendommen Hingeballevej 8, 8620 Kjellerup For ejendommen, Ejendommens adresse:..., Ejendomsnummer:...027736 Kommune:... Silkeborg Kommune Ejerforhold:... Andet, herunder moderejendomme for bebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder samt ejendomme,

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

2.3 E/SO/EL COPYRIGHT DE

2.3 E/SO/EL COPYRIGHT DE Formularen er udarbejdet af DE i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK. Salgsopstilling Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Jyllandsgade 45 B 7000 Fredericia Tlf. 76 22 30 55 E-mail: fredericia@johnfrandsen.dk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Digitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration

Digitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration JUNI 2003 1 Titel: Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering 28. oktober 2009 Rev. 6./11. november 2009 Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering Sag 07/ mli 1. Indledning Dette notat skal søge at svare på en række spørgsmål som KL har modtaget,

Læs mere

Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal

Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Sådan fungerer Danmarks Miljøportal en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om

Læs mere