Stationsbyerne og det nye Danmarkskort
|
|
- Sandra Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stationsbyerne og det nye Danmarkskort Oplæg på konferencen Stationsbyer i forandring, Bording, 27. august 2014 af Tom Nielsen, arkitekt og professor i By- og Landskabsplanlægning ved Arkitektskolen Aarhus. Stationsbyerne og de store byers tidsalder Noget af det interessante ved stationsbyerne er, at de så direkte er et resultat af en teknologisk udvikling. Selvom denne afhængighed gælder alle byer og al byudvikling, er stationsbyerne der, hvor det er tydeligst. Et stykke teknologi, jernbanenettet med dets stationer og toge, har skabt grundlaget for de omkring 400 byer, der opstod mellem 1840 og Den teknologiske udvikling var med til at skabe stationsbyerne, og ligeledes er det også den teknologiske udvikling, der bliver stationsbyernes store udfordring. Udviklingen i perioden efter 2. verdenskrig bliver bestemt af bilen, der sammen med udbredelsen af telefonen begynder at løsne den direkte relation mellem bymæssige centre og et omkringliggende opland, der er helt grundlæggende for stationsbyerne. De nye teknologier har gradvist givet mulighed for, at mennesker kan handle og interagere over et meget større territorium. De seneste to årtiers hastige teknologiske udvikling har gjort kommunikationsteknologier fra flyvemaskiner til smartphones stadigt mere tilgængelige for en stadigt stigende del af befolkningen, og alting flytter sig til stadighed lettere og mere. Det kunne i princippet betyde, at bosætningen og byvæksten blev spredt ud i et tyndt lag over hele kloden. Det gør den bare ikke! I de seneste par årtier har det vist sig, at denne udvikling resulterer i bymæssige koncentrationer, og disse byers størrelse og stadigt øgede udbud af muligheder igen bliver et argument for at flytte til dem. Over hele verden ser vi en stadigt stigende tilstrømning fra landområder og mindre byer til de allerstørste byer og deres urbaniserede oplande. Det kalder man byernes tidsalder. Det er de store byer og ikke de små lokale og regionale bycentre, der bliver vindere i kampen om udvikling og vækst. I disse store byer udveksles ideer samt kapital, og der skabes sociale relationer gennem netværk, der også vedligeholdes gennem fysisk nærhed og samlokalisering. Byerne som fysisk struktur, som konkrete byrum og som klynger af kvarterer med forskellige kvaliteter betyder noget, selvom mange relationer økonomiske såvel som sociale baserer sig på digitalt medieret kommunikation. I denne byernes tidsalder har forskningen, bypolitiken og planlægningen i mange år fokuseret på de radikale omstillinger, der er sket i de store byer. Den største opmærksomhed har arbejdet med omdannelsen af industriområder til boliger og kontorer for videns- og serviceerhvervene; det strategiske skift til at det var universiteterne, der var de vigtigste spillere på byens hold, og dem der sidder med nøglen i byudviklingsdiskussionerne; og arbejdet med gentrificeringsprocesserne der følger disse strukturelle skift og ændrer demografien og dermed også den konkrete brug af byens rum i de store byer. 1
2 Stationsbyerne og det nye Danmarkskort Efter at vi således i løbet af det seneste årti har været optagede af at tilpasse de store byer til den aktuelle politiske og teknologiske virkelighed beskrevet som globaliseringen, er det blevet tydeligt, at det er i de små og mellemstore byer, vi i Danmark ser de mest dramatiske konsekvenser af globaliseringen. Det sås måske først i lande hvor man har en svag stat, og hvor markedsmekanismer, mere eller mindre ureguleret, får lov til at forme byer og landskaber. Udviklingen er også tydelig i et rigt land som Danmark, hvor der er en tradition for en medierende stat, hvis rolle igennem dens definition som velfærdsstaten er at afbøde de værste virkninger fra verdens dynamisk på det enkeltes liv. Først var det tydeligt i landsbyerne, der på grund af deres lille størrelse var den bytypologi hvor selv små ændringer fik dramatiske konsekvenser, men nu er det tydeligt, at også stationsbyerne og provinsbyerne er under kraftig omdannelse. Eller mere korrekt formuleret: Deres udviklingsmuligheder er under kraftig forandring. Helt overordnet kan rammerne for disse udviklingsmuligheder beskrives med det nye Danmarkskort, der blev tegnet i Landsplanredegørelsen fra Det var baseret på en række tal, der blandt andet viste en stigende koncentration af arbejdspladser og dermed befolkning omkring universitetsbyerne. Disse tal og strukturelle tendenser er siden hen blevet tydeligere og vi har nu et Danmark, der overordnet kan karakteriseres som bestående af tre dele: Et Vækst-Danmark, Et hæng-på-danmark og et Danmark på skrump. Grøn = Vækst-Danmark Lyserød = Hæng-på-Danmark Rød = Danmark-på-skrump Danmark opdelt i et Vækst-Danmark, Hæng-på-Danmark og et Danmark på skrump. Illustration: Landsplanredegørelsen. 2
3 Stationsbyer i dag I bogen Stationsbyer i dag fra 2013 beskrev en gruppe forskere under Center for Strategisk Byforskning for Realdania, hvordan det stod til med de mellemstore danske stationsbyer (dvs. byer med indbyggere), og hvilke potentialer og trusler der fandtes for deres udvikling. Kolind, forsidefoto på bogen Stationsbyer i dag. Foto: Christian Fertner. Projektets hypotese var, at disse byer generelt var under afvikling i kraft af det funktionstab, som kommunalreformen og ændringer i detailhandelsstrukturen havde medført, men det var ikke det, vi opdagede. Vi fandt, at alle byerne var under omstilling til en ny virkelighed, og at den nye virkelighed faktisk bekræftede opdelingen i de tre karakteriserede typer af Danmark. Overordnet fandt vi tre typer af stationsbyer: Storby-pendlerforstad Karakteriseret af pendlerbosætning af yngre familier. Oplandsbyen Karakteriseret af oplandsbosætning med tilflytning fra mindre byer. Udkantbyen Karakteriseret af fraflytning og markant omstilling. I vores case Holeby var det i en sådan grad, at det peger mod en helt ny bytype: Den byløse erhvervsklynge. Stationsbyernes indflydelse på egen skæbne En ting er naturligvis, hvordan man med et analytisk blik kan karakterisere udviklingen og typologisere et stort antal byer. Et andet, og for de enkelte byer og kommuner, mere interessant spørgsmål er: I hvilken grad og hvordan har byerne selv indflydelse på deres skæbne? Det er klart, at staten i mindre grad end tidligere er bestemmende for byudviklingen og dens rammevilkår. Dette skyldes den overordnede udvikling, som jeg beskrev ovenfor. Når alting flytter sig længere og lettere, og vi i fremskridtets navn har åbnet både vores told- og grænsebomme, så er muligheden for statslig planlægning mindre. Det er derfor i højere grad op til samfundets mindre bestanddel (når vi taler om 3
4 planlægning, er det byerne selv) at finde en rolle. Bypolitikken og den konkrete planlægning i kommunerne samt i de enkelte stationsbyer er helt sikkert vigtig. Det betyder dog ikke, at man ved at hoppe ned på planlægningens mindste bestanddel kan komme uden om globaliseringen og dens konsekvenser. I forhold til disse store kræfter der fejer over jordkloden, er der tre grundlæggende forskellige strategier: Byerne kan forsøge at gå mod strømmen og søge at fortsætte som autonom by med selvstændigt handelsliv, sådan som stationsbyen oprindeligt er defineret. Det er en strategi, der har meget ringe muligheder for at lykkes. Byerne kan lægge sig i læ og holde byen kørende så godt som muligt, indtil den teknologiske udvikling måske igen giver nye muligheder, som vi i dag ikke kender til. Det er en defensiv og konservativ strategi, der vil passe godt til en bypolitisk virkelighed mange steder. Byerne kan kaste sig ud i strømmen, der så vil føre dem et andet sted hen. Det er på mange måder den mest interessante strategi at beskæftige sig med. Konkurrence og specialiseringsstrategien Der er dog flere forskellige måder, som byerne kan kaste sig ud i strømmen på. Konkurrence og specialiseringsstrategien er den oplagte. Den beskriver den ide, at man i de store sammenhængende netværk finder en særlig rolle som ingen af de andre tilbyder, og derigennem kan sikre sig en lille del af den aktivitet trafik kunne man sige, hvis man skulle blive i netværksmetaforikken som findes. Der findes de mere outrerede versioner, hvor det bare handler om specialisering som fx Juzcar i Andalusien, der i 2011 på invitation fra Sony og som en del af en markedsføringskampagne for en smølfefilm lod sig male smølfeblå. Dette tiltrak en masse turister, og indbyggerne bestemte sig for da markedføringsperiodenog aftalen var ovre, at beholde den blå farve og nye rolle som turistby. Et andet eksempel er Ullared i Sverige med 820 indbyggere, men også med Skandinaviens største shoppingcenter Det er Sveriges største udflugtsmål, med 4,5 millioner besøgende sidste år og med kunder der gennemsnitligt bor 230 km derfra. Her er byen blevet et shoppingcenter, der både økonomisk og konkret fysisk er altdominerende. 4
5 Cold Hawaii i Klitmøller. Foto: Bertel Bolt. Specialiseringsstrategien er også den, der bliver fulgt med projektet og brandet Cold Hawaii i Klitmøller, men her som et mere tydeligt eksempel på en udnyttelse af et stedbundet potentiale. Spørgsmålet er naturligvis bare, hvordan man definerer stedet og det stedbundne potentiale. I Cold Hawaii defineres sted og by ud fra dens landskabelige og klimatiske karakteristika. Socialt og som fælleskabssættende ramme fungerer Cold Hawaii tilsyneladende også fint i forhold til den gruppe, der defineres som den interessante forandringskraft for byen: Surferne. Men hvad hvis man bor i Klitmøller og ikke er interesseret i surfning? Så bliver et på mange måder fantastisk eksempel som Cold Hawaii måske en problematisk strategi, fordi den ikke bliver bredt forankret. Det fællesskab, der inviteres til, er et, som i høj grad er for besøgende, eller folk der kommer til. Ligesom den meget kraftige specialisering i Smølfebyen eller Shoppingbyen, så er det ikke sikkert, at det er noget, der gavner følelsen af fælleskab. Det bybaserede fællesskab og det demokratiske rum Over for specialiseringsstrategien kan man tale om en anden tilgang, der kunne kaldes det demokratiske rum. Fællesskabets rum i stationsbyerne udspillede sig tidligere omkring butikkerne og service-funktionerne. Nu er det måske i højere grad omkring foreninger osv. Bording er et markant eksempel på det, men også på at selvom byen generelt kan beskrives som en foreningsby, så er der også her folk, der er helt udenfor. Noget af det, man kan gøre, er at grave helt ned og se grundlæggende på hvilke modeller, der er for fællesskabets rum. 5
6 En af dem, der er mest interessant, er ideen om Det demokratiske rum, der oprindeligt er knyttet til byparken og har sit klareste historiske eksempel i Central Park i New York. Landskabsarkitekten Frederick Law Olmsted udviklede ideen om det demokratiske rum i Central Park, som var på baseret på en række principper. Parken skulle være et identifikationspunkt i byen, som dens borgere kunne være stolte af. Den skulle bringe storbyboeren i kontakt med naturen og organisk materiale. Vigtigst var dog ideen om at et æstetisk attraktivt rum med lige adgang for alle, der ved at virke tiltrækkende samtidig kunne skabe en fysisk tilstedeværelse mellem folk med vidt forskellig social og økonomisk status. Hermed blev parken et grundlag for en helt basal anerkendelse af de andres tilstedeværelse. Denne anerkendelse er et grundlæggende element i et demokrati, og den er fundamentet for en følelse af fælleskab selv i samfund og i byer med store forskelle. Spørgsmålet om anerkendelse er relevant i den situation, stationsbyerne i dag befinder sig i, hvor folk ikke som tidligere er bundet sammen af den samme økonomiske aktivitet (Fx i Bording handlede det om at være service- og centerby for det landbrugserhverv, der omgav byen og for alle de mennesker, som boede på landet omkring byen). De er i stigende grad kulturelt, socialt og i hvert fald arbejdsmæssigt forskelligt orienterede, selvom der ikke er tale om det, man kunne kalde egentlig multikulturalitet. Hvor byparken har vist sig at fungere som type i de meget store industrielle byer, er spørgsmålet stadigt åbent for, hvordan et demokratisk rum i de danske stationsbyer kan se ud. Hvordan kan de kobles på eller integreres med de rum, vi bevæger os i og igennem såsom dagligvarebutikkerne, hallen, tankstationen, skolen og børneinstitutionerne? En måde at tænke et demokratisk rum i stationsbyen på er at forbinde disse bymæssige elementer gennem et samlet konkret rum, der er attraktivt også uden en masse aktiviteter, i forlængelse af den måde som byparken med Central Park i New York som grundtype blev tænkt. Det vil sige ofte med landskabet, det grønne eller landskabsarkitekturen som det, der skaber den grundlæggende attraktivitet. Det konkrete møde, genkendelsen og anerkendelsen af et lille samfunds indbyggere synes under alle omstændigheder at være fundamentet for et fællesskab på byniveau. Idealet om det demokratiske rum peger ikke direkte på en løsning, men på ideen om en form for første skridt eller grundlag og på at stationsbyerne måske må etablere en ny form for struktur eller byrum, hvis de skal kunne være mere en blot boligområder i en regional by, hvortil folk ikke har nogen særlig tilknytning. 6
udfordringer og muligheder
udfordringer og muligheder i midten af den mindre by BORDING + Jeanette Ishi Lehn, Ikast Brande Kommune UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING MULIGHED fase 1 : Ny vision til Bording
Læs mereDanske stationsbyers udfordringer
Danske stationsbyers udfordringer Christian Fertner Niels Boje Groth Udvikling i de små og mellemstore byer: XS, S M Center for Strategisk Byforskning og Dansk Byplanlaboratorium Frederiksberg 06. marts
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs merePRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013
PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereOpsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop
Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende
Læs mereDE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?
DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereFlyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015
Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereHovedbyer på forkant. Baggrundsdata
Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra
Læs mereargumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015
5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereSAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mere1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om
1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de
Læs mereFremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området
Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereFredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI
Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele
Læs mereBØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.
BØRKOP - PROFIL BØRKOP - BYPROFIL En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret. Børkop er en pendlerby, velplaceret i forhold til arbejdspladser
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereStrategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge
Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge Bystrategi Strategisk byledelse Strategisk byledelse er globalt orienteret ledelse af en bys udvikling, der proaktivt og agilt forholder sig til
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereUDKAST Udvalgsplan Teknik- og Miljøudvalget
UDKAST Udvalgsplan 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Vækst og bæredygtighed skal gå hånd i hånd det er visionen for Teknik og Miljøudvalget i Horsens Kommune. Vi skal skabe plads
Læs mereStrategi for plan- og Agenda Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger
Strategi for plan- og Agenda 21 2011 Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er et kort sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser
Læs mereUDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Landdistriktskonferencen 2018 Præsentation af Udvalget for levedygtige landsbyers arbejde og anbefalinger Den 17. september 2018 UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER Formanden UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereRegionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereRY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej
RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej INITIATIVGRUPPEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF RY Ry Øst Forslag til ændret proces
Læs mereFremtidens byudvikling i Østjylland ( ) ( ) Arealanvendelsesmodellering i GIS. M M f c M f c. i j ij
Fremtidens byudvikling i Østjylland ( ) V = g M f c i j ij j F ij j ( ) ( ) Arealanvendelsesmodellering i GIS M M f c = g M f c i j ij j ij Agenda Byudviklingstendenser i udlandet Byudviklingen i Østjylland
Læs mereFremtidens byer og byrum. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Fremtidens byer og byrum Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som en
Læs mereByregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?
Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereWORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE
WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2
Læs mereAt udnytte stedbundne potentialer En nordvestjysk case
At udnytte stedbundne potentialer En nordvestjysk case Gertrud Jørgensen & Anne Tietjen Københavns Universitet Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Åben Land konferencen, 27. juni 2014 Thisted
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereTALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo
TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Læs mereHVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE
HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE Henrik Børsting Aagaard Leder Kommuneplan og Udvikling, Vejle Kommune 26. November 2010 VEJLE I TAL Stigende befolkningstal (2007/104.101, 2010/106.603)
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereUDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI
Kommuneplan 2019 UDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI Bilag til temadrøftelse i Økonomiudvalget August 2019 BYMØNSTER OG NYT KRAV OM LANDSBYSTRATEGI EKSISTERENDE BYMØNSTER Roskilde Kommune har et fint
Læs mereHVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050
HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereBosætning som strategi
Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier
Læs mereDen grænseløse by 3. marts Realdania og byen v/arkitekt MAA Karen Skou
Den grænseløse by 3. marts 2011 Realdania og byen v/arkitekt MAA Karen Skou 6 forskningscentre! Center for Byrumsforskning (KA)! Center for Strategisk Byforskning (LIFE, Geografi/KU, AAA)! Center for Ledelse
Læs mereNye løsninger for fremtidens byer
Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereJens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013
Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs mereRebild Kommune Hvad er visionsarbejde?
Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også
Læs mere77777 Udkantsdanmark vil dø - Landregionerne vil leve!
77777 Udkantsdanmark vil dø - Landregionerne vil leve! Udkantsdanmark vil dø - Landregionerne vil leve! - et manifest Størstedelen af den danske befolkning flytter mod de større byer som nu har udviklet
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mere