1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for

Transkript

1

2 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling de eksisterende måltal for 2012 og 2013 Tabel 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2012 resultat 2013 måltal 2013 evt. rev. måltal 2014 måltal Grundforløb under ét 18 22, , Hovedforløb under ét 11,3 15,1 9 15, Som det fremgår af tabel 1, er frafaldet på både grundforløbet og hovedforløbet steget fra 2011 til På grundforløbet er afbrud uden omvalg steget fra 22,4 % i 2011 til 25,90 % i 2012 (måltallet var 16 %). For hovedforløbets vedkommende er afbrud uden omvalg steget ganske lidt, nemlig fra 15,1 % i 2011 til 15,7 % i 2012 (måltallet var 9 %). Frafaldet er således højere end forventet - både hvad angår grundforløbet og hovedforløbet, og måltallene for 2012 er derfor ikke nået med hensyn til afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start. SOSU C ønsker at revidere måltallet for grundforløbet til 22 pct. i 2013 og 2014, og måltallet på hovedforløbet under ét til 14 pct. i 2013 og Det gør vi, fordi det udtrykker skolens ambition om både at være ambitiøse og realistiske - i forhold til at få så mange elever som muligt til at gennemføre uddannelsen. Afbrud uden omvalg på hovedforløbet er for pau s vedkommende 14 %, for sosu-hjælperuddannelsen 18,21 %, og for sosu-assistentuddannelsen 10,88 %. Elevprofiler på SOSU C og analyse af frafaldet Af forløbsstatistikken for 2011 og 2012 fremgår for grundforløbets og hovedforløbets vedkommende, at eleverne er sammensat på følgende måde, hvad angår alder, køn, etnicitet - og frafald i forhold til disse tre parametre. Alder Elevprofilen på SOSU C, hvad angår alderssammensætningen på grund- og hovedforløb, fremgår af data fra EUD forløbsstatistikken nedenfor. Grundforløb Hovedforløb -17 år år år 25+ år I alt % 26 % 13 % 22 % 100 % -17 år år år 25+ år I alt % 13 % 17 % 63 % 100 % På grundforløbet er der kommet flere elever til i løbet af sammenlignet med Det er især i aldersgruppen fra 17 til 20 år, at der er tilkommet flere elever, idet der i denne gruppe var 271 elever i sammenlignet med 230 elever i I aldersgruppen +25 år er der ligeledes kommet flere elever til, idet der var 90 elever i denne aldersgruppe i sammenlignet med 38 elever i

3 På hovedforløbet under ét er der i løbet af blevet færre elever iflg. EUD forløbsstatistik, idet der var 1332 elever sammenlignet med 1465 elever i Aldersgruppen fra 17 til 20 år tegner sig dog som den eneste aldersgruppe for en stigning i antallet af elever, idet der var 260 elever i sammenlignet med 213 elever i I aldersgruppen +25 år er der blevet færre elever, idet der i var 841 elever sammenlignet med 977 elever i I aldersgruppen fra 20 til 24 år er der ligeledes blevet færre elever, idet der var 231 elever i sammenlignet med 275 elever året i Med hensyn til afbrud uden omvalg på grundforløbet og hovedforløbet under ét har gruppen af elever over 25 år en andel i frafaldet på 41 %, efterfulgt af elevgruppen op til 20 år, der har en andel i frafaldet på 38 %. Endelig har gruppen af elever fra 20 til 24 år en andel i frafaldet på 21 %. Det fremgår af tabellen nedenfor. De op til 20 årige elever tegner sig for en større andel i frafaldet, idet denne gruppe havde en pct. vis andel på 32 % i sammenlignet med 38 % i De unges andel i frafaldet er dermed stigende. En nærmere analyse af frafaldstallene, hvad angår alder viser, at på grundforløbet afbrød flest elever uddannelsen i aldersgruppen 17, 18 og 19 år (75 elever frafaldet), efterfulgt af aldersgruppen 20 til 24 år (19 elever frafaldet), mens færrest elever afbrød uddannelsen i aldersgruppen +25 (14 elever frafaldet). På hovedforløbet viser den nærmere analyse, at der er forskel på alder og frafald, når man ser på de forskellige uddannelsesforløb. På sosu-uddannelsens trin 1 (hjælper) er frafaldet antalsmæssigt størst i aldersgruppen +25 år (81 elever frafaldet), mens 35 elever faldt fra i aldersgruppen år. På sosu-uddannelsens trin 2 (assistent) er frafaldet ligeledes antalsmæssigt størst i aldersgruppen +25 år (31 elever). På Pædagogisk assistentuddannelse (pau) er frafaldet antalsmæssigt størst i aldersgruppen år, hvor 16 elever faldt fra. Køn Kønsfordelingen på SOSU C, og dermed fordelingen af kvinder og mænd fremgår af EUD statistikken nedenfor. Grundforløb Alder Andel af alle 1749 elever Andel af 317 frafaldne elever - 20 år 30,4 % (531 elever) 38 % (121 elever) år 16.4 % (287 elever) 21 % (67 elever) + 25 år 53,2 % (931 elever) 41 % (129 elever) Hovedforløb Kvinde Mand I alt 335 (80 %) 82 (20 %) 417 (100 %) Kvinde Mand I alt 1120 (84 %) 212 (16 %) 1332 (100 %) På både grundforløbet og hovedforløbet under ét er sammensætningen af mænd og kvinder næsten identisk i sammenlignet med Samtidig er kvindernes andel meget større end mændenes, idet 8 ud af 10 elever i er en kvinde. Med hensyn til afbrud uden omvalg tegner der sig et interessant billede - når man ser på køn. De to køns respektive andel af det samlede elevtal - matcher andelen i frafaldet i pct. Mændenes andel udgør således 17 pct. både med hensyn til samlede elevtal og andelen i frafaldet. Kvindernes andel udgør 83 pct. både med hensyn til det samlede elevtal og andelen i frafaldet. Det fremgår af tabellen nedenfor. Køn Andel af alle 1749 elever Andel af 317 frafaldne elever Mænd 17 % (294 elever) 17 % (54 elever) Kvinder 83 % (1455 elever) 83 % (263 elever) 3

4 En nærmere analyse af frafaldstallene, hvad angår køn (og alder) viser, at på sosu-uddannelsen (både hjælper og assistent) er det kvinder i aldersgruppen +25 år, der har størst frafald antalsmæssigt. På pædagogisk assistent er det kvinder på år, som har størst andel i frafaldet, mens mændenes andel i frafaldet er væsentligt mindre. Etnicitet Elevprofilen på SOSU C, hvad angår etnicitet på grund- og hovedforløb, fremgår af EUD statistikken nedenfor. Grundforløb Hovedforløb Dansk Indvandrere Uoplyst I alt Dansk Efterkommere Efterkommere Indvandrere Uoplyst I alt % 15 % 25 % 0 % 100 % % 6 % 29 % 0,2 % 100 % På grundforløbet er der tilkommet 47 flere elever med dansk etnicitet og 27 flere elever med efterkommerbaggrund samt 35 flere elever med indvandrerbaggrund i løbet af sammenlignet med Tilvæksten af elever på grundforløbet fordeler sig således jævnt hen over de tre elevgrupperinger elever med hhv. dansk baggrund og indvandrer- og efterkommerbaggrund. På hovedforløbet gør det modsatte forhold sig gældende, idet der er blevet færre elever med både dansk etnicitet og anden etnicitet end dansk, når man sammenligner elevprofilen i med På hovedforløbet er der blevet færre elever med dansk baggrund, idet der var 860 elever med dansk baggrund i sammenlignet med 955 elever i Derudover er der også blevet lidt færre elever med indvandrerbaggrund, idet 386 elever var med indvandrerbaggrund i sammenlignet med 410 elever i Med hensyn til afbrud uden omvalg med hensyn til etnicitet, fremgår det, at elevgruppen med danske elever udgør 64 pct. af det samlede elevantal, mens de danske elever tegner sig for 67 % af frafaldet, og eleverne med anden etnisk herkomst end dansk udgør 36 pct. af den samlede elevantal, og de tegner sig for 33 % af det samlede frafald. Det fremgår af tabellen nedenfor. Etnicitet Andel af alle 1749 elever Andel af 317 frafaldne elever Dansk 64 % (1112 elever) 67 % (211 elever) Andre 36 % (637 elever) 33 % (106 elever) En nærmere analyse af frafaldstallene, hvad angår etnicitet, viser, at på grundforløbet afbrød færre elever med indvandrer- og efterkommer baggrund (38 elever frafaldet), mens ca. dobbelt så mange elever med dansk baggrund afbrød uddannelsen (70 elever frafaldet). Det gennemsnitlige frafald på grundforløbet, hvad angår etnicitet udgør 23 % for gruppen af elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund og 27 % for elever med dansk baggrund. På hovedforløbet viser den nærmere analyse af frafaldstallene, hvad angår etnicitet, at på pædagogisk assistent er det især eleverne med dansk baggrund, der afbrød uddannelsen (24 elever frafaldet), mens færre elever med anden etnisk baggrund end dansk afbrød uddannelsen (7 elever frafaldet). På sosu-uddannelsens trin 1 (hjælper) er det ligeledes flest elever med dansk baggrund, der afbrød uddannelsen (93 elever frafaldet), sammenlignet med at 49 elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund afbrød uddannelsen. På sosu-uddannelsens trin 2 (assistent) er det ligeledes flest elever med dansk baggrund, der afbrød uddannelsen (24 elever), sammenlignet med at 11 elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund afbrød uddannelsen. Opsummering Elevprofilen på SOSU C og analysen af frafald, herunder hvem der falder fra - kobles sammen med rapportens afsnit 3., der vedrører analysen af skolens udfordringer og hvorfor eleverne falder fra (se side 16). 4

5 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2012 Indsatsområde I: Fastholdelsesteam Baggrund De seneste års indsatser på SOSU C mod frafald på ungeområdet kan karakteriseres som praksisnære og elevrettede. Det har fx handlet om at give nogle af eleverne mulighed for en tæt og personlig kontakt via skolens mentorordninger. Andre elever har taget imod et tilbud om en professionel samtalemulighed med skolens psykologiske rådgivningstilbud. Endvidere har de særlige grundforløbspakker været tænkt som motiverende ift. uddannelse - i og med det særlige fokus på den enkelte elevs behov og ønsker. Man kan se indsatserne som en slags svar på de forskellige problemstillinger og behov, der kan opstå, når de unge elever møder undervisningen, læringsmiljøet og de andre elever på SOSU C. Men på trods af disse foranstaltninger kunne skolen alligevel konstatere en stigning i frafaldet iblandt målgruppen af elever fra grundforløbet i I 2012 besluttedes det at imødegå denne udfordring gennem at etablere et Fastholdelsesteam på SOSU C. Medlemmerne i teamet er ledelsesrepræsentanter, specialpædagog, mentor, psykologisk rådgivning og kvalitetskonsulenten. Opgaven for Fastholdelsesteamets første år var: at synliggøre de fastholdelsesinitiativer, der er, på ungeområdet i dag samt vurdere behovet for yderligere tiltag mod frafald. Fokus er på elevtrivsel. Både i forhold til at skaffe opdateret viden om elevtrivsel og i forhold til at få elevernes forslag til, hvad der ville motivere flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I den forbindelse har Fastholdelsesteamet haft et særligt øje for at medinddrage eleverne aktivt i teamets arbejde i løbet af Vi kan konstatere, at det ikke endnu har kunnet lade sig gøre at nå en fastholdelsesprocent på 16 pct. via indsatsen med et fastholdelsesteam, idet elevernes afbrud uden omvalg er på 26 pct. i dag. Derfor vurderer vi, at det vil kræve (mere) tid, før end skolen via et Fastholdelsesteam kan se resultaterne i form at et lavere frafald på ungeområdet. Tiden skal bruges til at få indarbejdet den grundige viden om elevtrivsel mv. i organisationen, sådan som fastholdelsesteamet er begyndt på det i Evaluering To af indsatserne på ungeområdet bliver belyst indledningsvist. Det drejer sig om det psykologiske rådgivningstilbud og om skolens mentorindsats. Begge områder er videreførelser fra de foregående års arbejde med fastholdelse på ungeområdet, og de er også repræsenteret i det nuværende fastholdelsesteam igennem psykologen og fuldtidsmentoren. Dernæst vil de øvrige aktiviteter i fastholdelsesteamet blive belyst. Vi har i planlægningsarbejdet brugt indsatsteorien. Denne visuelle tilgang har været en hjælp til at planlægge arbejdsprocessen i Fastholdelsesteamet og til at få tydeliggjort de komplekse sammenhænge på området. Men først ses på tilbuddet om psykologstøtte til de unge elever på skolen. Psykologisk rådgivningstilbud I perioden februar 2012 til og med december 2012 har 118 elever (fra alle uddannelsesforløb) taget imod tilbuddet om psykologisk rådgivning. Fra ungeområdet - som er målgruppen for Fastholdelsesteamet - har 41 elever fra grundforløbet (gfu) og 38 elever fra pædagogisk assistent (pau) henvendt sig til psykologen (hvilket udgør 67 % af alle henvendelserne). Lidt færre elever fra grundforløbet har henvendt sig i 2012 sammenlignet med Alligevel vurderer psykologen, at der fortsat er mange elever fra grundforløbet, der opsøger rådgivningen med massive og komplekse problemer. Fra den Pædagogiske assistentuddannelse henvendte lidt flere elever sig i 2012 sammenlignet med Det er psykologens oplevelse, at der generelt er kommet flere unge elever på SOSU C i løbet af 2012 (hvoraf en del elever har behov for rådgivning og hjælp). Denne elevgruppe henvendte sig med ret så komplekse årsager/problemer. Nogle af eleverne har desuden psykiatriske diagnoser med i bagagen, fx i form af ADHD. Psykologen vurderer, at der i højere grad end tidligere er elever, som henvender sig med depressive symptomer, og 5

6 elever, som henvender sig grundet svære familiemæssige problematikker i deres opvækst. Endelig henvender mange elever sig grundet negative skoleerfaringer, og fordi de generelt oplever sig usikre i forhold til eget værd. For grundforløbets vedkommende kompliceres billedet af at eleverne ofte ikke har gennemført folkeskolens 9. klassetrin, eller de har bestået med meget lave karakterer. Det betyder, at elevernes overskud til at tage en ungdomsuddannelse vanskeliggøres, hvis eleverne (udover svage faglige forudsætninger) tillige er triste, eller reagerer udadtil med en barsk attitude, eller har meget fravær, eller ikke kan koncentrere sig. Rent strukturelt søgte psykologen i 2012 at udvide rammerne for, hvordan eleverne kan hjælpes. Det sker igennem et mere udbygget samarbejde mellem psykologen og underviserne til de unge elever under 25 år. Til forskel fra tidligere forsøges der etableret samtaler med både den unge og dennes kontaktlærer, hvis det ud fra et pædagogisk psykologisk perspektiv er vurderet at være eleven til gavn, og hvis eleven selv har ønsket det. Samarbejdet med skolens fuldtidsmentor blev ligeledes blevet udbygget i løbet af Det betød mere tid for psykologen til komplekse elevsamtaler. Fastholdelseseffekten Med hensyn til at vurdere effekten af den psykologiske rådgivning i forhold til fastholdelse har 100 ud af 118 elever (85 %), der fik/får tilbuddet enten fuldført eller er fortsat i gang med deres uddannelser, mens 17 elever (15 %), der fik tilbuddet har afbrudt deres uddannelse. Sammenlignet med 2011 er fastholdelseseffekten af psykologisk rådgivning lidt mindre i 2012 (idet 12,90 % afbrød i 2011). Der er dog stadig et væsentlig mindre frafald for elevgruppen under 25 år, der har taget imod psykologisk rådgivning (15 %), når man sammenligner med det almene frafald på henholdsvis grundforløbet, som er 25,90 % i 2012, og det gennemsnitlige frafald for elever fra pau s vedkommende, som er på henholdsvis 14 % i I efteråret 2012 blev der gennemført en intern spørgeskemaundersøgelse blandt 76 elever, der benyttede sig af tilbuddet (hvoraf 63 % af eleverne var fra hhv. gfu og pau). Formålet med undersøgelsen var at dokumentere resultater og afdække effekter af tilbuddet med udgangspunkt i elevernes oplevelse og vurdering af tilbuddet. En tilsvarende elevundersøgelse blev gennemført i 2011, hvilket gør det muligt at følge udviklingen og tilfredsheden blandt brugerne af psykologisk rådgivning. Spørgeskemaet blev revideret i 2012, idet vi ønskede mere præcis information om de årsager, eleverne henvendte sig med. To af de hyppigste årsager, som eleverne henvendte sig med handlede om at få hjælp til problemer med selvværd /selvtillid, som 80 % af eleverne angav som henvisningsårsag, og hjælp til problemer i din familie, som 52 % af eleverne angav som henvisningsårsag. Med hensyn til at vurdere fastholdelseseffekten af rådgivningen er to af spørgsmålene fra den interne undersøgelse særligt interessante. For det første - blev eleverne bedt om at vurdere, hvorvidt samtalerne støtter dem i forhold til deres uddannelse (skole og praktik), hvilket 83 % af eleverne angav i høj grad/i nogen grad, mens 88 % af eleverne i høj grad/i nogen grad angav, at samtalerne støttede dem i forhold til deres liv hjemme. For det andet - blev eleverne bedt om at besvare, hvorvidt de seriøst har overvejet at droppe ud af uddannelsen, og om samtalerne med psykologisk rådgivning har betydning for at du fortsat er på uddannelsen. Færre elever i 2012 angav, at de har overvejet at droppe ud (21,1 % i mod 33 % i 2011), samtidigt med at flere elever angav, at samtalerne har betydning for, at de fortsat er på uddannelsen (75 % i 2012 imod 69,3 % i 2011). Den samlede dokumentation vedr. det psykologiske rådgivningstilbud viser, at eleverne henvender sig med komplekse problemstillinger i bagagen. Men evalueringen af fastholdelsestallene viser samtidigt, at der er en stabil fastholdelseseffekt igennem tilbuddet til de elever, der har haft behov for at opsøge den psykologiske rådgivning. Fuldtidsmentor SOSU C indgik i i projekt Relationer der forpligter, som handlede om at etablere mentorordninger som et tilbud til grundforløbseleverne. På SOSU C har man efter projektperioden fastholdt fuldtidsmentorordningen til grundforløbet. Det har man gjort for at kunne give eleverne mulighed for en voksenkontakt - i et frirum uden for undervisningsrummet. Fuldtidsmentoren havde denne funktion i årets første 10 måneder, men stoppede i oktober 2012, hvorefter en ny fuldtidsmentor er ansat fra og med januar

7 Konsulentfirmaet New Insight har som ekstern evaluator gennemført en slutevaluering af mentorprojektet. To forhold skal fremhæves fra slutrapporten. Dels hvorvidt mentorordningen har haft en effekt på fastholdelse, og dels den vurderede effekt af tilbuddet som en hjælp til elevernes problemstillinger. Med hensyn til fastholdelseseffekten af mentorordningen er flere elever med en mentor generelt blevet fastholdt, når man sammenligner med elever uden en mentor. Tallene for fuldtidsmentorordningen (som SOSU C af tekniske årsager måtte registrere under deltidsmentorordningen) viste, at 67 % af eleverne i perioden jan.2011 til jan er fastholdt, mens 64 % af eleverne, der ikke har en mentor er fastholdt. Selvom der er tale om små pct. tal, så er fastholdelsestendensen for elever med en mentor således positiv. Det andet forhold vedrører den oplevede effekt af mentortilbuddet. I foråret 2012 blev der gennemført en mentee-survey på SOSU C med deltagelse af 65 mentees fra grundforløbet. Eleverne blev spurgt, hvorvidt de oplevede, at deres mentor medvirkede til løsning af forskellige problemstillinger. Den effekt som fremstår tydeligst, er effekten i forhold til selvhjælp. 83 % af mentees er enten helt eller delvist enige i, at deres mentor har været medvirkende til at de er blevet bedre til selv at finde løsninger på deres problemer. 77 % af mentees angiver desuden, at de er helt eller delvist enige i, at deres mentor bidrager til at de gennemfører deres uddannelse, og 68 % af mentees angiver, at de er helt er delvist enige i, at deres mentor bidrager til, at de er blevet gladere for at gå i skole. Disse indikatorer har været overordnede mål for mentorordningerne og handler alle om at styrke fastholdelse via en mentorordning. Det ser således ud til, at mentoren spiller en god rolle og har formået at støtte op om enkeltelever. Mentees oplever sig imødekommet, når de kan trække på en voksen - og modtage en-til-en støtte. Åbenbart også på en sådan måde at hjælpen opleves som hjælp til selvhjælp. Eleverne er derimod mere forbeholdne i deres vurdering af mentorernes støtte til hverdagsudfordringer. Fx vurderede 56 % af eleverne, at de er blevet bedre til at løse personlige problemer efter de har fået en mentor - eller at de er blevet bedre til at løse sociale problemer, som 59 % af eleverne vurderer. Disse (lavere) svarprocenter kan også have at gøre med måden, vi spørger på (og dermed får svar på). Eleverne oplever muligvis spørgsmålet om at løse sociale problemer, som et spørgsmål, der ligger uden for dem selv. Måske har det snarere noget med de andre elever at gøre, i klassen, i gruppearbejdet muligvis også i konflikter, der opstår hen ad vejen. Et andet spørgsmål kredser også om det sociale. Eleven er blevet spurgt, hvorvidt mentor medvirkede til at forbedre elevens forhold til andre elever på skolen. Her angav 53 % af eleverne, at deres mentor medvirker hertil. 2 Skal dette resultat fortolkes, så handler det om, at mentee ikke tillægger mentor en (vigtig) rolle i forhold til at støtte op i det sociale miljø omkring alle eleverne. Mentor opleves snarere som en personlig rådgiver, eleven kan trække på i forhold til sig selv. Den samlede dokumentation vedr. mentortilbuddet til grundforløbseleverne belyser således, at fuldtidsmentoren fortsat skal tale (meget) med enkeltelever og give en-til-en rådgivning. Det ser nemlig ud til at kunne fastholde elevernes motivation og dermed også deres lyst til at gå i skole. Skolen kan også understøtte (via fuldtidsmentoren), at der skabes flere sociale aktivitetsmuligheder i/efter skoletid, som kan være medvirkende til at give eleverne en god social spejlingsmulighed - og derigennem endnu mere lyst til at fortsætte på uddannelsen. Der kan desuden være den pointe, at mentor har en god anledning til i den forbindelse at udføre det relationsskabende arbejde - og dermed den en-til-en rådgivning, som eleverne profiterer på. Hvorvidt mentor skal have særlige opgaver ift. problemstillinger eleverne imellem - fx i form af konflikter, står mere åbent. Her handler det snarere om, at mentor i samarbejde med elevernes kontaktlærere kan trække på sine kompetencer og sin mentorrolle - i og med - at han står udenfor undervisningsrummet (og konflikterne) og kan mediere, når tingene fx spidser til. 2 SOSU C bruger New Insights pct. tal fra slutrapporten, idet, vi ikke har svar fra vores egne elever på dette spørgsmål. 7

8 Fastholdelsesteamets aktiviteter i 2012 Fokus på Elevtrivsel Elevernes oplevelse af trivsel blev sat på dagsordenen i Dels med henblik på at få identificeret problemområderne i elevtrivslen (ud fra devisen af at den der har skoen på - ved hvor den trykker). Dels for at fastholdelsesteamet kunne få elevernes egne forslag og ideer til, hvordan et godt læringsmiljø og den gode sosu-skole kan se ud. På SOSU C har vi løbende indsamlet data i forhold til at undersøge elevernes trivsel. Det sker igennem skolens deltagelse i ESB-netværket (evaluering-samarbejde-benchmarking) og i Elevtrivselsundersøgelsen, som gennemføres hvert andet år i samarbejde med Ennova, senest i oktober måned Trivselsundersøgelsen rummer mange indikatorer på tilfredshed, og skolen får et væsentligt input til sit kvalitetsarbejde igennem undersøgelsen. To forhold har været vigtige at få belyst for Fastholdelsesteamet via eleverne og Elevtrivselsundersøgelsen: Hvordan oplever eleverne det sociale undervisningsmiljø? Hvad er god undervisning og hvad ønsker eleverne mere af? Det første spørgsmål lader sig bedst besvare igennem de kvantitative resultater fra ETU 2012 undersøgelsen. Det andet spørgsmål er af mere kvalitativ karakter, og det skal besvares via de fokusgruppeinterview, som Fastholdelsesteamet gennemførte med elever i både 2012 og Det sociale undervisningsmiljø er et vigtigt parameter i forhold til fastholdelse. Det handler om, hvorvidt eleverne er glade for at gå på skolen, hvorvidt de føler sig trygge, og hvordan stemningen på skolen opleves af eleverne. Fastholdelsesteamet supplerede disse spørgsmål med to tillægsspørgsmål. Dels et spørgsmål om, hvordan eleverne oplevede stemningen i klassen, og hvorvidt denne stemning var præget af tolerance og respekt. Kvantitative undersøgelser af elevtrivsel Et generelt førstehåndsindtryk fra undersøgelsen er, at eleverne fra grundforløbet (gfu) giver udtryk for at trives i noget højere grad end eleverne fra pædagogisk assistentuddannelse (pau). Resultatet for den overordnede trivsel for gfu-elevernes vedkommende er (70) og (56) for pau-elevernes vedkommende. For sammenligningsgrundlagets skyld skal nævnes, at et resultat indenfor skalaen modsvarer godt, mens modsvarer middel og er lavt. Disse to hovedresultater kan nuanceres. Her kan spørgsmålet om, hvordan eleverne oplever det sociale miljø benyttes. På spørgsmålet om, hvordan eleverne oplever stemningen på skolen og i klassen, ligger gfu-elevernes svar på (69) ift. stemningen på skolen, og (72) ift. stemningen i klassen. Det tilsvarende resultat for pau-eleverne er (58) og (60). På spørgsmålet om stemningen i klassen er præget af tolerance og respekt er resultatet for hhv. gfu-elever (69) og pau-elever (56). Elevtrivselsundersøgelsen giver os en mulighed for at koble interessante svarkategorier sammen, som kan hjælpe med til at forstå, hvorfor eleverne svarer som de gør. Det handler om sammenhængen mellem elevtrivsel og elevernes selvopfattelse, som især udtrykkes igennem spørgsmålet om elevernes eget bud på, hvor fagligt dygtige de er. Eleverne er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt (de selv mener) de ligger blandt de bedste, om mange er bedre end dem - eller om få er bedre end dem. I gruppen af elever fra grundforløbet svarer 9 %, at der er mange der er bedre end mig, mens der i gruppen af elever fra pau er 19 %, der svarer, at mange er bedre end mig. Flere elever fra pau oplever dermed, at andre er bedre end dem selv. Sammenkobles dette resultat med det generelle resultat for trivsel, så ses der en sammenhæng mellem (den lavere) selvopfattelse og den noget lavere generelle trivsel for pau-elevernes vedkommende. Selvopfattelsen påvirker på den måde elevtrivslen og elevernes egen motivation - hvilket er et interessant tema. Etablering af elevråd på SOSU C i Brøndby - samt fokus på elevtrivsel I SOSU C`s strategiplan for har vi sat fokus på trivsel, idet vi tror på, at læring og trivsel går hånd i hånd. Vi tror på, at det er vigtigt, at elevernes aktive deltagelse fremmes, at der er udfordringer og stilles krav i undervisningen på en god måde. SOSU C har via kvalitetsarbejdet arbejdet målrettet og dokumenteret med elevernes trivsel og læringsmiljø. Udover den elektroniske elevtrivselsundersøgelse blev der afholdt 3 elevworkshops i juni 2012, hvor fokus var på trivsel og læringsmiljø. SOSU C`s udviklingsplan er udmøntet i en meget 8

9 omfattende og ambitiøs implementeringsplan med nedsættelse af 15 interessegrupper. Èn af disse interessegrupper er etablering af elevråd. En gruppe bestående af 5-6 medarbejdere meldte sig til at arbejde på at skabe rammerne for opstarten af et elevråd. Der blev afholdt 2-3 møder i arbejdsgruppen, hvor der blev lagt følgende plan: Alle elever på SOSU C i Brøndby blev inviteret til et stormøde, hvor FOA` s elevorganisation deltog med et inspirerende oplæg. Dagen efter foregik der valg til elevråd i alle klasser, og få dage efter blev det nyvalgte elevråd inviteret til frokostmøde sammen med lærerrepræsentanterne fra arbejdsgruppen samt FOA repræsentanter. Elevrådet startede med 60 interesserede elever. Der er siden september 2012 afholdt et månedligt elevrådsmøde af 2 timers varighed, der er valgt repræsentanter til det lokale uddannelsesudvalg og bestyrelsen. Elevrådet består i dag af ca meget aktive unge mennesker, som er rekrutteret på tværs af grundforløb, social- og sundhedsuddannelse og den pædagogiske assistentuddannelse. Elevrådet er meget fokuseret på at arbejde med trivsel og er i øjeblikket i gang med at planlægge en større elevfest på skolen. Et par elever fra elevrådet indgår i skolens kantineudvalg. Repræsentanter fra elevrådet har også deltaget i et elevtopmøde, der blev afholdt i januar 2013, hvor der blev arbejdet med elevtrivsel og læringsmiljø, og dagen endte op med en beskrivelse af SOSU C som den gode skole. Dette arbejde skal nu bredes ud til alle elever og ansatte på skolen henover forår/sommer For at støtte op om et fortsat godt arbejde i elevrådet, er der afsat lærer- og ledelsesressourcer. Da SOSU C også har afdelinger i Gladsaxe og Herlev, er der en fortsat opgave i at få etableret elevråd i disse afdelinger. Forældresamarbejdet På SOSU C har man frafaldstruede elever, som kan drage fordel af et tættere samarbejde mellem skole og hjem. I 2012 har skolen inviteret ansøgere og deres forældre eller kontaktpersoner til forsamtale forud for uddannelsesstart. Samtalen er en del af kompetenceafklaringen og er bl.a. med til at vurdere, hvilken grundforløbspakker, der er relevant for den unge, og om der er behov for særlig støtte i uddannelsesforløbet. Siden august 2012 er 35 forældresamtaler registreret i EASY-A. Samtaler er både pr. telefon og deltagelse i møder. Endvidere er samtaler noteret i referatet fra helhedsevalueringer, men er ikke registreret i EASY. Det skyldes, at proceduren med at registrere i EASY er en ny måde at dokumentere forældresamarbejde, som endnu ikke er fuldt indarbejdet. Der har været afholdt forældreaften på et hold. Der var tilmeldt ca. 60 forældre, men kun ca. 40 deltog i arrangementet. Arrangementet var et pilotprojekt, og pga. de positive tilbagemeldinger fra forældre vil vi afholde tilsvarende forældreaftener for de hold, der starter i jan.13. SOSU C har desuden gjort en indsats for at styrke samarbejdet mellem skole og UU-centrene. Vi har nu en tættere kontakt om elever, som enten er på vej til SOSU C - er på SOSU C, men er frafaldstruede - samt et afklarende samarbejde om elever, der ikke længere skal være på SOSU C. Garantiskolen Baggrunden for samarbejdet og etableringen af Garantiskolen, er et nyt frafaldsinitiativ, der er ved at blive indarbejdet på SOSU C. Tiltaget er sat i gang ud fra en erkendelse af, at hvis en elev har en pause mellem uddannelsestilbuddene, er risikoen for gentagende frafald øget. Der er et behov for at fastholde elever i uddannelse ved at hjælpe dem hurtigt og håndholdt videre til en anden uddannelse, hvis de er ved at falde fra pga. manglende interesse eller manglende faglige og personlige kompetencer. SOSU C deltager i udviklingen af Garantiskolen. Det er inspireret af Garantiskolen i Silkeborg og er en ny måde at forebygge frafald og fastholde de unge i uddannelsesforløb. Garantiskolen er et sikkerhedsnet, som de deltagende uddannelser spænder ud under de unge. Det betyder, at alle deltagende uddannelsesinstitutioner skal være 9

10 opmærksomme på de frafaldstruede unge uanset årsag og være villige til at igangsætte initiativer for den unge, som derved bevarer uddannelsesperspektivet. Garantiskolen er en virtuel skole. Alle unge, der går på en ungdomsuddannelsesinstitution i garantiskole-samarbejdet, er også indmeldt i garantiskolen. Uanset hvorfor den unge kommer på garantiskolen, er formålet med skolen, at den unge bevarer kontakten til uddannelsessystemet og andre unge, at den unge oplever ikke at være den eneste, som ikke går den lige vej og har svært ved at finde det rigtige. Til gengæld skal den unge give garantiskoleindsatsen en chance og være åben for de muligheder, der tilbydes. Det vigtigste for garantiskolen er, at det er den unge, der er i centrum, og at det er den unges ønsker og uddannelsesvalg, der skal fremmes. Det er essentielt, at de unge fastholdes i uddannelse, og omvalg kan være en nødvendig del af processen i at finde den rette uddannelse. Garantiskolen handler hurtigt og i princippet kan alt lade sig gøre. Samarbejdet om Garantiskolen er mellem SOSU C, UU Center-syd, produktionsskolerne Hvidovre, Møllen Ishøj og Brøndby, kommunerne Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Hvidovre og CPHWEST. Målgruppen er i princippet alle elever, og Garantiskolens mål er at nedsætte frafald uden omvalg. Det forventes, at samarbejdsaftalen er underskrevet af direktører og borgmestre i foråret 2013, således at Garantiskolen virker fra den 1. august Nye grundforløbspakker Der har været et behov for at udvikle nye grundforløbspakker, der matcher elevernes behov. Flere af eleverne har såvel faglige som personlige og sociale behov, der ikke dækkes via de ordinære grundforløbspakker. Målgruppen er dermed de elever, der har brug for udvidet og matchende undervisning. Specialiserede hold. Denne pakke handler om, at fagidentitet har betydning for at forebygge frafald. For at styrke fagidentiteten har vi siden sommeren 2012 har haft hold, der er specialiserede mod hhv. sosu og det pædagogiske område. Det har betydning for eleverne, at de ikke skal høre om ældre, hvis det er børneområdet, der har deres interesse og omvendt. Fleksible pakker. Denne pakke handler om, at der i januar 2013 begyndte et hold med elever, der både skal have forløb af 22 og 40 ugers varighed. Det betyder, at de elever der alligevel ikke kan afslutte grundforløbet efter 22 uger kan fortsætte på deres eget hold frem for at blive flyttet ind i en ny social sammenhæng. Særlige behov. Denne pakke handler om at, der fra august 2013 påbegyndes en grundforløbspakke for elever med særlige behov. Det vil være et lille hold med max 15 elever, og fokus vil i høj grad være på udviklingen af de personlige og sociale kompetencer, således at tilbuddet sætter eleverne i stand til at fungere i det almindelige uddannelsessystem. Øvrige pakker. Skolen har igangsat et grundforløb med fokus på motion, bevægelse og udvidet undervisning. Pakken henvender sig til elever, der endnu ikke er afklaret om uddannelsesvalg. Det øgede fokus på motion og bevægelse er en måde at understøtte arbejdet med de faglige, sociale og personlige kompetencer. Derudover er der to pakker målrettet elever med behov for sproglig støtte. Dels et grundforløb for voksne med udvidet dansk og kulturforståelse. Denne pakke henvender sig til flygtninge og indvandrere, som har brug for øget dansk og dansk kulturforståelse, herunder arbejdspladskultur. Dels en grundforløbspakke særligt for voksne med fokus på opkvalificering af basale færdigheder. Fokus er, at eleverne skal blive bedre til læsning, skrivning, regning og matematik. Hvis der er brug for støtte (En oversigtsplan) Aktiviteten vedrører udarbejdelsen af en oversigt over rådgivnings- og støttetilbud på SOSU C. Udgangspunktet for arbejdet har været at belyse samarbejdsprocedurer og tydeliggøre roller og ansvarsfordelingen blandt de ansatte - dvs. hvilke handlemuligheder der er, når en elev har brug for ekstra rådgivning og støtte på SOSU C. Planen hviler på et grundlæggende ressourcesyn - snarere end på et mangelsyn. Det betyder, at selvom eleverne har mange forskellige forudsætninger og læringsbehov, så ønsker vi som skole at tage udgangspunkt i elevernes ressourcer og anerkende dem for det, de er - og det de kan. I praksis gennemfører størstedelen af skolens elever deres uddannelse uden brug for ekstra hjælp og støtte. Men der er elever på SOSU C, som pga. forskellige udfordringer af faglig, personlig, psykisk og social karakter har vanskeligt ved at gennemføre deres uddannelse. Planen skal give et overblik over de støtte- og vejledningstilbud, SOSU C tilbyder elever med ekstra behov på grundforløbet og på hovedforløbet. 10

11 Dvs. at der i planen er foldet nogle beskrivelser ud, der viser hvem der gør hvad - internt på SOSU C - samt et overblik over eksterne støtteforanstaltninger og frivillige tilbud til elever i vanskeligheder. Planen opererer med tre beskrivelser: - ansvarsfordelingen mht. elevtrivsel (hvad er undervisernes, ledelsens, men også elevernes eget ansvar). - interne tilbud til elever med behov for ekstra støtte (uddannelsesvejlederen, kontaktlærer, mentor, m.fl.). - eksterne tilbud (Ventilen, Ung på linje, Unge og sorg m.fl.). Planen er stadig under udarbejdelse. Det videre arbejde med planen består i at kvalificere udkastet samt at vedtage planen og implementere denne i forhold til de forskellige medarbejderniveauer i organisationen. Det resultat fastholdelsesteamet sigter efter er at tydeliggøre snitfladerne mellem de forskellige fastholdelsestilbud på SOSU C. Denne systematisk viden igennem oversigtsplanen skal bidrage til, at alle ansatte ved, hvad der skal gøres, når man bliver bekymret for en elev, samt klare rolleforventninger til de ansattes indsats vedr. fastholdelse. Perspektivering De foreløbige erfaringer med et Fastholdelsesteam understreger, at der også fremover i 2013 er et behov for et særligt team af medarbejdere, der kan reflektere forskellige indfaldsvinkler på frafaldet især på ungeområdet. Ifølge indsatsteorien har Fastholdelsesteamet nået de fleste trin/aktiviteter i løbet af 2012, men skal fx for støtteog rådgivningsplanens vedkommende arbejde videre med denne i Det der især er i fokus for 2013, er teamets fokus på elevtrivsel. Derfor vil fastholdelsesteamet også skifte navn til et Elevtrivselsteam, samt arbejde videre med indsatserne som del af et valgfrit indsatsområde i HP Desuden skal flere af aktiviteterne i elevtrivselsteamet også omfattes af de nye obligatoriske indsatsområder i , herunder etableringen af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag og styrket differentiering. Indsatsområde II: Gråzonesprog Baggrund Siden 2011 har der på SOSU C været igangsat et kompetenceudviklingsforløb for underviserne under overskriften gråzonesprog. Initiativet kom i stand via skolens samarbejdsprojekt med Fastholdelseskaravanen i Det overordnede mål var at få flere af skolens tosprogede elever til at gennemføre deres uddannelse. Med gråzonesprog fokuserer man på, at hverdagssproget og uddannelsessproget indeholder mange ord og begreber, som elever med andet modersmål end dansk ikke er bekendt med. Fra kurset i gråzonesprog fremgår det, at 55 % af udtryk og gråzoneord er fagspecifikke, og de kan ikke genbruges fra fag til fag. Disse ord og udtryk er mere velkendte blandt elever med dansk som modersmål, men er ofte ukendte for elever med dansk som andetsprog. Underviserne opfatter muligvis ikke disse ord som nye og forklarer dem derfor ikke. Målgruppen for initiativet er elever, der ikke er vant til at kommunikere i skolens sprog og koder. Både elever med dansk som andetsprog, men også elever med dansk som modersmål. Sidstnævnte gruppe profiterer også af metoderne fra gråzonesprog. Det handler om at give begge elevgrupper nye muligheder og hjælp til at åbne døren til skolens og uddannelsens sprog og koder. Skolens initiativ med gråzonesprog var også et af indsatsområderne i Handlingsplan for øget gennemførelse i Gråzonesprogsinitiativet hører til den type fastholdelsesindsatser, der handler om skolens arbejde med pædagogikken. Dvs. at fastholdelsen skal sikres igennem undervisningen og pædagogikken. Målet er at få eleverne til at deltage i højere grad i undervisningen, og at underviserne får fokus på at tilrettelægge undervisningen, således at eleverne kan forstå mest muligt. På SOSU C gennemførte 60 undervisere fra alle uddannelsesforløb i 2011 kursus i gråzonesprog indenfor samarbejdsprojektets rammer med Fastholdelseskaravanen. I 2012 og 2013 har skolen via sin Udviklingsplan besluttet at videreføre initiativet, således at 40 medarbejdere gennemførte kurset i 2012, og medarbejdere skal gennemføre kurset i Det betyder, at hovedparten af det pædagogiske personale på SOSU C - samt nogle medarbejdere med især vejledningsopgaver - får fælles viden om og kompetencer i gråzonesprog. Beslutningen om at videreføre initiativet traf ledelsen bl.a. på baggrund af en positiv evaluering af kurset i

12 Ekstern evaluering Konsulentfirmaet Ernst & Young har i 2012 gennemført en ekstern evaluering af SOSU C s samarbejdsprojekt med Fastholdelseskaravanen. Fokus var på de oplevede kvalitative effekter (læring og udvikling) og de kvantitative effekter (fastholdelse og gennemførelse). Konsulenterne fra Ernst & Young besøgte skolen i april måned 2012 og gennemførte evalueringssamtaler med repræsentanter fra elever, undervisere, tovholdere og ledelsen. Resultatet af evalueringen fremgår af Ernst & Youngs 4. perioderapport. Derudover har SOSU C foretaget en intern evaluering med udgangspunkt i en indsatsteori. Fokus er på at belyse den pædagogiske læring og udvikling af indsatsområdet om gråzonesprog. Kvalitative effekter af gråzonesprog (Læring og udvikling) Et pædagogisk initiativ som gråzonesprog skal forankres i dagligdagen, hvis det skal have mulighed for at virke og få effekt. Det forudsætter, at underviserne ser en mening med det og formår at omsætte og implementere metoder og nye undervisningsmuligheder i deres egen daglige undervisning. Evaluatorerne fra Ernst & Young nævner i deres rapport, at lærerne var meget tilfredse med kurset. Det blev oplevet som meget relevant, og lærerne fik et stort udbytte. Det var en stor fordel, at de var så mange af sted på kurset. Det har efterfølgende givet dem et fælles sprog, og de støtter hinanden meget i implementeringen Ernst & Young, Perioderapport Ved besøget på SOSU C tilkendegav de interviewede elever, at det ikke altid var ordene, der er svære at forstå, men at det kan være svært at forklare ord, man ikke forstår. Her er det en hjælp med øvelserne og ordlisterne, og eleverne gav udtryk for, at det er ærgerligt, at ikke alle lærerne gør brug af gråzonesprogværktøjerne Ernst & Young, Perioderapport Udvalgte citater Kurset gav os nogle opmærksomhedspunkter - ting man tidligere tog for givet, når man talte til eleverne - Lærer Eleverne tør nu sige, at der er ord de ikke forstår. Det danner et åbent rum. Lærerne er samtidig blevet mere bevidste om sproglige udfordringer - Lærer Det er blevet okay at spørge om de svære ord. Tidligere var der nogen der ikke turde spørge - Elev De udvalgte citater fra Ernst & Youngs rapport tyder på, at initiativet med gråzonesprog har fået en effekt på undervisningen. Men hvad er det, der virker? Og kan man være sikker på, at det virker - uanset elev- og lærerforudsætninger? Selvom initiativet med gråzonesprog ser ud til at have mange styrkesider, så er et kursus for underviserne i sig selv ingen garanti for, at flere elever gennemfører uddannelsen. Andre forhold spiller også ind på frafald og øget gennemførelse. Men det som ser ud til at virke er - at initiativet med gråzonesprog klæder underviserne på med nogle metoder, der matcher deres egen undervisning. Man har via kurset fået ny inspiration til pædagogikken og en mulighed for at udvikle nye arbejdsformer i klassen. Det fremgår af kvalitative interview med enkelte repræsentanter fra underviserne, som har været på gråzonesprogkurset i 2011 og Metoderne fra kurset Via gråzonesprogkurset får man som underviser sat fokus på de ord og udtryk, som formidles til eleverne i undervisningen, fx i forbindelse med at der skrives på den elektroniske tavle i klassen. Sproget og de valgte ord skal både passe til målgruppen af elever, som skal kunne forstå disse ord samtidigt med at sproget skal være fagligt og passe til uddannelsen. Selv om denne viden ikke er ny for deltagerne, så gav en af de interviewede undervisere udtryk for, at kurset har været en øjenåbner for vedkommende. En af metoderne fra kurset er brugen af ordlister med gråzoneord, som eleverne (og underviserne) selv producerer. Disse lister bruges eksempelvis i forbindelse med gruppearbejde, eller når der læses lektier. Listerne består af elevernes egne forklaringer på gråzoneord eller nye fagudtryk, og det støtter eleven, når hun med egne ord (i sin chekliste) skal forklare fagordene og begreberne fra undervisningen. 12

13 En anden metode, man blev præsenteret for på kurset - og som en del undervisere har taget til sig - er metoden med før-under-efter-aktiviteter. Før-aktiviteten går ud på at få eleverne selvstændigt i gang med at tænke over, hvad stoffet handler om, og hvad de skal stille spørgsmål til - samt hvilke svar, de kan lede efter i stoffet. En af de interviewede undervisere erfarede, at når hun brugte metoden, skete følgende: så stillede jeg nogle simple spørgsmål, der gjorde, at jeg synes at min undervisning virkede. Styrken ved denne metode er, at eleverne bliver sprogligt aktive i undervisningen. Mål og evaluering Arbejdet med gråzonesprog og fx før-og-efter-aktiviteter kan også understøtte det vigtige arbejde med evaluering som en del af undervisningen. Når der sættes fokus på centrale ord som fx fagmålene i et fag - og når eleverne selv arbejder aktivt med disse ord, fx via elevernes egne ordlister, så får eleverne mulighed for at tale om deres egen forståelse af målet. Evaluering kan også kobles op på en efter-aktivitet. Det går ud på, at eleverne skal besvare nogle skriftlige testspørgsmål. Bagefter kan underviseren bruge disse svar fra eleverne, når hun skal vurdere, de enkelte elevers udbytte af undervisningen. Fordelen ved at bruge metoden omtalte en af de interviewede undervisere således: I stedet for at lede efter om de nu forstod det, så kan man i efter-aktiviteten samle ind. Jamen har de kunnet svare på de her spørgsmål. På den måde kan man evaluere på det. Elevernes forståelse Fokus på ord, sprog og nye fagbegreber og på hvordan eleverne forstår undervisningen er et centralt omdrejningspunkt for kurset i gråzonesprog. Som en af de interviewede undervisere udtrykte det: er det vigtigt at de forstår, hvad der sker, ellers er de jo ikke med - og de forbliver måske heller ikke på skolen. Det er vigtigt, at eleverne er med. Det forudsætter, at eleverne forstår det, der sker i undervisningen. Her ser det ud til, at metoderne fra gråzonesprog kan understøtte en anerkendende tilgang til det at forstå. Forståelseskontrollen lægges mere åbent frem, idet alle kan byde ind med deres forståelse af ord og begreber således som citatet ovenfor om et åbent rum fra Ernst & Youngs interview påviser det. Tryghed, ro og mod på at spørge Det aktive arbejde med quizzer, tip en 7 er og lignede eksempler fra inspirationsmaterialet i gråzonesprog understøtter en mere åben tilgang til det at lære, som eleverne kan profitere af. Samtidigt får de stille eller usikre elever chance for at deltage mere i klassens samtale om de emner, der undervises i. Som en af de interviewede undervisere udtrykte dette: når der er tryghed og ro, så tør de spørge alle sammen. Organisatorisk En mindre del af underviserne tog imod tilbuddet om supplerende aktiviteter i forbindelse med kurset. For de af deltagerne, der tog imod tilbuddet, har det haft værdi på forskellig måde. En underviser nævnte, at det var en god metode til at få sat fokus på noget bestemt, som man selv udvalgte fra kurset. En anden underviser tog imod tilbuddet om at få observation i egen undervisning efterfulgt af feedback fra den eksterne underviser. Feedbackprocessen foregik i gruppe sammen med et par kolleger, hvor man hørte hinandens problemstillinger - og den efterfølgende feedback. Det gav en oplevelse af at indgå i en værdifuld feedback-kultur. Man er begyndt at tune sig ind på det her, sådan som en af underviserne udtrykte det. Samme underviser nævnte også, at metoden kunne tages med i undervisningen og bruges ift. eleverne næste gang, hun skal give respons på en elevpræstation. Der ser ikke ud til at være udviklet mange tiltag på tværs af team og afdelinger med fokus på gråzonesprog på skolen. Det kan handle om, at det er en lang proces. En af de interviewede undervisere udtrykker det således: Vi er blevet præsenteret for rigtig meget. Noget bider sig fast på en selv, noget andet på naboen. Jeg tog imod tilbuddet om at prøve ting af, og det virkede godt på mig. På det mere uformelle plan bringes gråzonesproget ofte i tale blandt kollegerne på skolen. Det sker fx i forbindelse med implementeringen af den nye reviderede social- og sundhedsuddannelse, og når man taler sammen om de nye mål. Gråzonesprog har i den sammenhæng kunnet fungere som en slags fælles referencepunkt og forforståelse, man har været fælles om i mødet med det nye. Videndelingsplatformen Fronter nævnes også af flere underviserne som en it-støttet mulighed, som skolen kunne tage endnu mere i brug ift. gråzonesprog og fælles materialer. Men det er ikke det, der er i fokus - lige nu. 13

14 Fastholdelseseffekt Det er umiddelbart vanskeligt for de interviewede undervisere at fastslå en direkte effekt af kurset således, at flere elever gennemfører uddannelsen via metoderne i gråzonesprog. En underviser pegede på, at der er mange forhold, der spiller ind på fastholdelsen. Opmærksomheden på gråzonesprog kan dog på sigt få betydning for, at (flere) elever kommer til orde i undervisningen. Det vil igen betyde, at de andre elever i klassen og underviseren får øje på eleven og ser, at denne elev også kan noget. Det er igen med til at styrke elevernes selvtillid, så de kan blive anerkendt på skolen. I hvert fald tyder meget på at, det er vigtigt, at eleverne tør åbne sig, fx overfor deres vejledere i praktikken og i klassen, hvis der er ord og begreber, de ikke forstår. Konsulenterne fra Ernst & Young spurgte også ind til lærere og elevers oplevelse af fastholdelseseffekten af gråzonesprog under deres besøg på skolen i foråret Af deres rapport fremgår: Lærerne og eleverne havde svært ved at vurdere, om initiativet har direkte fastholdelseseffekt, da det var svært at betragte initiativet isoleret fra andre fastholdelsesinitiativer. Men de vurderede dog, at det har en klar effekt for kvaliteten af undervisningen, og dermed elevernes læring og potentielt deres motivation, at arbejde med gråzonesprog, og lærerne var af den opfattelse, at kvalitet i undervisningen og pædagogikken er en forudsætning for at skabe fastholdelse. Ernst & Young, 4. perioderapport Kvantitative effekter af gråzonesprog (Fastholdelse og gennemførelse) Ernst & Young har i sin evaluering fra 2012 undersøgt fastholdelseseffekten af skolens samarbejdsprojekt med Fastholdelseskaravanen i 2011, hvor kurset i gråzonesprog for 60 deltagere var det mest omfattende af projekterne. Man har brugt frafaldstal fra UNI-C s forløbsstatistik og sammenlignet udviklingen i frafaldet i perioden fra 2010 til Den eksterne evaluator har valgt kun at måle frafaldet i forhold til eleverne fra grundforløbet og ikke vurderet effekten i forhold til eleverne fra hovedforløbet. Effekten af samarbejdsprojektet, hvad angår fastholdelse, viste sig at være positiv for SOSU C s vedkommende, idet færre elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund faldt fra i projekt- og måleperioden, når det gjaldt for elever fra grundforløbet. Det fremgår af data fra Ernst & Youngs rapport, der påviser, at frafaldet for elever med anden etnisk herkomst end dansk er faldet i perioden med 19 pct., fra 27 pct. i 1. halvår 2010 til 22 pct. i 2. halvår SOSU C har haft gråzonesprog som særligt indsatsområde som en del af Handlingsplan for øget gennemførelse i både 2011 og I Handlingsplan 2012 valgte skolen at have elever fra hovedforløbet som målgruppe. Data fra forløbsstatistikkerne for perioden viste, at i kvartal 2010 og i kvartal 2011 var afbrud uden omvalg henholdsvis 15,18 % for elever med dansk herkomst, og 14,37 % for elever med anden herkomst., når det gælder for eleverne fra hovedforløbet under ét. Af de nyeste data fra forløbsstatistikken fra januar 2013 fremgår det, at i kvartal 2011 og i kvartal 2012 var afbrud uden omvalg henholdsvis 16,39 % for elever med dansk herkomst og 14,29 % for elever med anden herkomst, for eleverne på hovedforløbet under ét. Frafaldet er således steget en smule i perioden fra til , hvad angår elever af dansk herkomst (fra 15 % til 16 %), mens frafaldet er lidt mindre, når man sammenligner med elever med anden baggrund end dansk (14 %). Tallene indikerer derfor, at indsatsområdet med gråzonesprog har haft en (lille) positiv effekt på fastholdelse, hvad angår elever med anden etnisk baggrund end dansk. Indsatsen har dog (endnu) ikke kunnet bidrage til at nedbringe afbrud uden omvalg på hovedforløbet til 9 % i 2012, jf. det aftalte måltal for hovedforløbet. Perspektivering Konceptet med gråzonesprogs styrke ligger i at man som underviser får fokus på arbejdet med elevernes kompetencer, og de forudsætninger, de møder undervisningen med. Man får også fokus på arbejdet med mål og evaluering - og hands-on metoder til at få de enkelte elever til at arbejde med mål/evaluering. Gråzonesprog er ligeledes et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med udviklingen af et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag både på et overordnet niveau, med fokus på teorier om sprog, læring og pædagogik, samt som en konkret aktivitet i klasserummet og med undervisernes egne elever i fokus. 14

15 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Herunder vises tilgangen af elever på SOSU C. Tabel 4. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2010/ / / /14 Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Som det fremgår af tabellen, er der ifølge SOSU C s egne tal over udviklingen i tilgangen af elever en stigning i antallet af elever på både grundforløbet og på hovedforløbet, når man sammenligner 2010/2011 med 2011/12. Der forventes dog et fald i tilgangen af elever henover 2013 og 2014 på både grund- og hovedforløb. Under afsnit 1. i rapporten blev der belyst, hvilke elever der falder fra uddannelserne. Denne del af frafaldsanalysen redegjorde for elevprofilen vedr. alder, køn, etnicitet samt andre karakteristika ved de elever, der falder fra. Redegørelsen blev foretaget med baggrund i det statistiske materiale fra UNI-C s forløbsstatistik for EUD. Under afsnit 3. følger redegørelsen for de særlige udfordringer, SOSU C har vedrørende frafald på skolen med hensyn til, hvorfor eleverne falder fra. Dette belyses igennem en antropologisk frafaldsundersøgelse, som SOSU C har gennemført i efteråret og vinteren SOSU C s antropologiske frafaldsundersøgelse I 2011 kunne skolen registrere, at vi havde fået et højere frafaldsniveau end forventet i på trods af de gennemførte indsatser. Selv om vi kunne se, at andre skoler også oplevede samme negative trends, så valgte vi at bruge stigningen i frafald som en anledning til at gennemføre en grundig og systemisk frafaldsanalyse mhp. at få undersøgt hvorfor, eleverne falder fra. I løbet af efteråret/vinteren er der derfor blevet gennemført en såkaldt antropologisk frafaldsundersøgelse. Vi har igennem undersøgelsen indsamlet ny viden, der kan afdække elevernes egne forklaringer og fortællinger om frafald. Deraf arbejdstitlen med en antropologisk undersøgelse. Målgruppen er elever fra alle uddannelsesforløb på SOSU C. Metodisk består undersøgelsen af en kvalitativ og en kvantitativ tilgang. Der er således indsamlet data via et antal interview med frafaldne elever. Der er også gennemført workshops med elever fra samme klasse/samme uddannelse og et fokusgruppeinterview med elever fra forskellige klasser/uddannelser. Dette med henblik på at få et indblik i elevernes (der ikke er faldet fra) oplevelse af trivsel og udfordringer i skole- og praktikforløbet. Endelig er der gennemført en kortlægning af elevernes frafald. Kortlægningen foregik som en spørgeskemaundersøgelse med i alt 149 frafaldne elever. Resultaterne af undersøgelsen skal først og fremmest være en hjælp til at belyse skolens udfordringer mht. frafald. Samtidig kan resultaterne fra skolens egen undersøgelse kombineres med forløbsstatistikkens frafaldsdata, som fremstår i Handlingsplanens afsnit 1. Så når data om frafald fra UNI-C s forløbsstatistik kombineres med den detaljerede viden med udgangspunkt i elevernes egne årsagsforklaringer på frafald, giver det skolen en ny mulighed for at tilpasse kommende indsatser mod frafald til det reelle problembillede. Kortlægning af frafald Resultatet af kortlægningen fremkom på baggrund af en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 149 elever, der valgte at afbryde et uddannelsesforløb på SOSU C i perioden mellem den 1. januar 2011 til den 30. juni 2012, dvs. over 1½ årig periode. Stikprøvens data adskiller sig fra EUD-statistikkens data (som opgøres fra juli 2011 til juni 2012). Derved er stikprøvens elevdata lidt ældre. Sammensætningen af stikprøven er baseret på et udtræk fra EASY-A, og den er fastlagt, så der tages højde for det procentvise frafald på de respektive uddannelsesforløb. Vi har i kortlægningen undersøgt flg.: Den vigtigste årsag (iflg. eleven selv) til at stoppe. Tidspunktet dette sker på (i skoledel eller praktikdel). Hvem eleven talte med, da han/hun stoppede. Hvad eleven laver i dag. Elevens 15

16 vurdering af, hvorvidt den trufne beslutning om at stoppe var god eller dårlig. Samt ikke mindst hvorvidt eleven vurderer, at SOSU C kunne have gjort mere for eleven, som kunne have ændret elevens beslutning om at stoppe. Med undersøgelsen tegner vi et billede af forskellige typer af forklaringer på det at stoppe en uddannelse. Vi får således mulighed for at skabe et overblik over de årsager, som eleverne selv tillægger afgørende betydning for at stoppe. Kortlægningsundersøgelsens resultater gengives i tal, og er koblet op på det enkelte uddannelsesforløb. 1. Vigtigste årsager til at stoppe Grundforløbet Respondenterne fra grundforløbet er blevet bedt om at svare, hvad den vigtigste årsag var til, at de stoppede på uddannelsen. Det drejer sig om i alt 31 gfu-elever, der stoppede uddannelsen i enten 2011 eller Vigtigste årsag Ikke parat til uddannelse 7 gfu-elever Vil hellere noget andet 5 gfu-elever Personlige vanskeligheder 5 gfu-elever Svært med kammerater, lærere og uddannelsen 5 gfu-elever Minimal chance for at fortsætte på hovedforløbet 4 gfu-elever Holdt bare op 3 gfu-elever Sygdom, egen eller nærtståendes 1 gfu-elev Blev optaget på hovedforløb 1 gfu-elev Uddybning Begrundelsen dækker over, at eleven ikke er klar til uddannelsesforløbet, enten fordi eleven oplever sig som ung og uerfaren, eller fordi elevens lærere ikke mener, at eleven pt. er moden eller motiveret nok til at fortsætte på forløbet. Begrundelsen dækker over, at eleverne undervejs i forløbet er blevet klar over, at faget ikke matchede, det de ville, eller det de troede de ville. Det gav eleven mulighed for at redefinere, hvilken uddannelsesretning, de hellere ville orientere sig imod. Gruppen kan i vid udstrækning defineres som afklarede, idet de har fundet ud af at sosu-området ikke er det rette felt for dem. Begrundelsen dækker over, at eleverne har svært ved at overskue deres liv, forstået i bred forstand. De er enten lige flyttet hjemmefra eller har problemer på hjemmefronten mm.. Dette er omstændigheder, de har svært ved at håndtere - samtidig med at de skal bruge tid på at gå i skole. De oplever den situation, de er i som uoverskuelig, hvilket betyder, at de får svært ved at passe skolen. Begrundelsen dækker over, at eleverne ikke var tilfredse med/ikke trives med andre i det sociale samspil i skolen. Det handler om samværet med de andre i klassen - eller samværet med lærerne. Eller det kan handle om den måde, hvorpå skolen tacklede de udfordringer, eleverne stødte på undervejs i forløbet. Begrundelsen dækker over, at eleverne vurderer, at deres chance for at fortsætte på hovedforløbet er minimal, hvorfor det ikke giver mening at fortsætte på grundforløbet. De ser det som spild af tid. Gruppen består især af elever, der søgte om at komme ind på pau, men som fik et afslag. Begrundelsen dækker over, at der ikke er nogen direkte adressat på elevernes årsag til at stoppe. Kendetegnende for gruppen er, at de fx ikke længere gad gå på grundforløbet, og der ikke var noget specifikt forhold eller problem, der var skyld i - eller havde betydning for, at de traf beslutningen om at stoppe. Begrundelsen dækker over, at eleverne fx har taget plejeorlov for at passe en syg pårørende. Begrundelsen dækker over, elever der fik tilbud om at begynde på et hovedforløb - samtidigt med, at eleven gik på grundforløbet. For grundforløbseleverne vedkommende er den største andel af forklaringer på frafald elever, der oplever, at de ikke er klar til at gå på grundforløbet. Den manglende parathed handler om modenhed og afklaring, muligvis også om skoletræthed. Forklaringen om, at eleven hellere vil noget andet, dækker over den andenstørste andel af forklaringer, og hvor det at stoppe opleves som den rigtige beslutning for eleven. Det kan fx handle om fremtiden, og chancen for at kunne fortsætte på hovedforløbet (eller ej) får betydning for elevernes motivation for at 16

17 fortsætte. Eleverne tillægger også den sociale dimension i klassen en afgørende betydning for deres motivation for at fortsætte i klassen. Det ser også ud til, at grundforløbet bliver oplevet af eleverne som noget, man kan prøve af, og som det som sådan er lettere at hoppe fra. Trin 1. social- og sundhedshjælper samt Trin 2. social- og sundhedsassistent Respondenterne fra Trin 1. og Trin 2. er blevet bedt om at svare, hvad den vigtigste årsag var til, at de stoppede på uddannelsen. Det drejer sig om i alt 64 hjælper-elever, og 41 assistent-elever, som stoppede uddannelsen i enten 2011 eller Det enkelte trins svar gengives særskilt, hvor der er trinvise forskelle på svaret fra eleverne. Vigtigste årsag Det var ikke lige det 15 hjælper-elever 4 assistent-elever Egnede sig ikke til det 5 hjælper-elever Personlige vanskeligheder 5 hjælper-elever 2 assistent-elever Faglige udfordringer 6 hjælper-elever 2 assistent-elever Svært med kammerater eller lærer 3 hjælper-elever 1 assistent-elev Problemer i praktikken 6 hjælper-elever 12 assistent-elever Blev opsagt (fravær) 7 hjælper-elever Praktikforløb ikke godkendt 5 assistent-elever Uddybning Denne forklaringskategori tegner sig for størstedelen af årsagerne til frafald, når det gælder Trin 1(sosu-hjælper). Begrundelsen dækker over, at faget og måden, arbejdet udføres på, ikke harmonerer med det, eleven havde forestillet sig. Elever fra Trin 2 peger på, at det ikke var besværet værd, da det opleves som en omfattende uddannelse, hvor man skal kunne mange ting, og i øvrigt har et stort ansvar som sosuassistent. Det handler også om, at mødet med hospitalsverdenen oplevedes som overvældende eller anstrengende, når man fx arbejder med psykisk syge mennesker Disse forhold gjorde det klart for eleverne, at selve arbejdet med pleje og omsorg ikke dækkede eller matchede dem eller det de forventede. Nogle elever peger på, at de hellere vil noget andet, fx søge ind på en anden uddannelse eller få et arbejde. Dvs. at spørgsmålet om at blive afklaret - er en central forklaring for denne gruppe af elever. Denne forklaringskategori lægger sig tæt op ad den ovenstående forklaringskategori, men adskiller sig ved, at denne begrundelse dækker over, at eleverne ikke oplever at have de specifikke egenskaber eller kompetencer, jobbet kræver. Det kan fx være at arbejdet kræver psykisk hårdførhed eller mod til at gøre noget - på trods af en beboers ønske om noget andet. Begrundelsen dækker over, at sociale og psykiske vanskeligheder fylder i den enkelte elevs liv. Det kan fx være koncentrationsvanskeligheder, depression - eller problemstillinger i forbindelse med fx graviditet. Der er tale om omstændigheder, der ikke relaterer sig til skolen eller praktikken eller uddannelsen som helhed. Eleverne giver udtryk for, at deres personlige formåen og livssituation er den primære årsag til, at de ikke kan klare uddannelsen og derfor blev nødt til at stoppe. Begrundelsen dækker over, at eleverne oplever det faglige niveau som en udfordring, fx fordi de mangler specifikke færdigheder, eksempelvis kendskab til it. Eleverne udfordres på deres sproglige kundskaber både mundtligt og skriftligt. De to assistent-elever angav udelukkende sproget som den væsentligste årsag til at stoppe. Endelig er der elever, der oplever, at de har svært ved at nå målene undervejs i praktikforløbet. Begrundelsen dækker over det sociale samvær i skolen. Det kan være pga. stor aldersspredning i klassen, mobning blandt elever og manglende lydhørhed fra lærernes side. Eleverne giver fx udtryk for ikke at føle sig tilpas, når man fx kommer senere ind i klassen end de andre elever - og derfor oplever sig udenfor fællesskabet. Denne årsagsbetegnelse tegner sig for størstedelen af årsagerne til frafald, når det gælder elever fra Trin 2 (sosu-assistent). Begrundelsen dækker over, at eleverne oplever vanskeligheder med praktiksted og/eller praktikvejleder. Det handler om usikkerhed om opgaver undervejs i praktikken, og om ikke at føle sig velkommen i praktikken. Eleverne angiver forskellige begrundelser for at stoppe i praktikken, fx at målene for praktikken ikke kunne nås, eller at eleven oplevede at blive urimeligt behandlet, og fx fik skæld ud eller på anden måde oplevede det som en uvilje fra vejlederens side. For nogle elevers vedkommende blev resultatet en negativ praktikudtalelse, og derefter at eleven blev opsagt. Et fællestræk er en generel oplevelse af modvilje fra praktikstedet side, som disse elever deler. Begrundelsen dækker over, at eleverne er blevet opsagt. For en dels vedkommende pga. for meget fravær. Dette fravær skyldes primært sygdom. Nogle elever giver udtryk for at opleve en stram fraværspolitik fra arbejdsgivers side. Begrundelsen dækker over, at eleverne ikke kunne nå de opstillede kompetencemål inden for den fastsatte tidsramme. For nogle af eleverne var ydre omstændigheder, fx som skilsmisse eller ansvaret som nybagt forældre, en del af forklaringen på, at de ikke fik godkendt forløbet. For andre elever var måden, hvorpå de havde håndteret praktikforløbet, det der gav udslaget for, at de ikke bestod praktikken. Eksempelvis nævner en elev, at hun iflg. vejlederen ikke undrede sig tilstrækkeligt, og en anden elev, at hun ikke udviste den fornødne respekt for andre mennesker. 17

18 Sygdom, egen eller nærtståendes 9 hjælper-elever 9 assistent-elever Ikke få det hele til at hænge sammen 8 hjælper-elever 6 assistent-elever Denne begrundelse minder om fraværsbegrundelsen, dog med den forskel, at sygdom er årsag til fravær, og at sygdommen gjorde den enkelte elev ude af stand til at gennemføre praktikforløbet. Årsagen til begrundelsen kan både skyldes elevens egen sygdom, men kan også dække over nærtståendes fysiske eller psykiske tilstand, fx at skulle passe syge forældre. Dette udløste, at pludselig blev det hele for meget, sådan som en frafalden elev beskriver det. Begrundelsen refererer til elevernes livsomstændigheder. For denne gruppe gælder, at de familiemæssige forhold, herunder pasning af børn, transporttid til praktiksted mm. gjorde det vanskeligt at få hverdagen til at fungere. Nogle elever nævner, at det har givet dem personlige problemer, og at det har udløst stress, når de skulle prøve at få alt til at hænge sammen. Ca. halvdelen af eleverne i denne gruppe udtrykte, at elevlønnen ikke var tilstrækkelig høj til at kunne dække for elevernes udgifter. Et fællestræk ved denne gruppe er, at eleverne har vanskeligt ved at forene forældrerollen med kravene til dem som elev. For sosu-hjælperelevernes vedkommende tegner forklaringen det var ikke lige det sig for den største andel. Det kunne pege på et manglende kendskab til uddannelsen eller, at afklaringen, dvs. om det var det rette valg, først kunne finde sted, når eleverne gik i gang med forløbet og erfarede, hvad det vil sige at uddanne sig til hjælper (både deltagelse i undervisning og praktik). Når et større antal hjælpere stopper i praktikken, synes tidspunktet at være der, hvor usikkerheden kommer i spil, snarere end at årsagen til frafald kan relateres til problemer undervejs i praktikforløbet. For sosu-assistentelevernes vedkommende er det problemer i praktikken, der tegner sig for den vigtigste årsag til at stoppe. Det kunne tyde på at den måde eleverne modtages på og indgår i arbejdet (og oplæringen) på praktikstedet, giver dem udfordringer, som de ikke er klædt på til at håndtere. Men hvorfor netop relationen til vejlederen i praktikken, som en stor del af eleverne peger på som en vigtig årsag til at stoppe, kan kortlægningen ikke udsige noget om. Forklaringen praktikforløb ikke godkendt indgår også for en del af assistenteleverne, hvilket peger på, at eleverne - ud over personlige udfordringer - også i høj grad udfordres af faglige udfordringer. Endvidere oplever flere elever at balancen mellem familieliv/uddannelsesliv kan være vanskeligt at forene. Pædagogisk Assistent Respondenterne fra pædagogisk assistentuddannelse er blevet bedt om at svare, hvad den vigtigste årsag var til at de stoppede på uddannelsen. Det drejer sig om i alt 13 pau-elever, som stoppede uddannelsen i enten 2011 eller Vigtigste årsag Ikke parat til uddannelse 3 pau-elever Vil hellere noget andet 2 pau-elever Faglige niveau for lavt 2 pau-elever Problemer i praktikken 1 pau-elev Blev opsagt 4 pau-elever. Ikke få det hele til at hænge sammen 1 pau-elev Uddybning Begrundelsen handler om, at eleverne ikke var klar til uddannelsesforløbet, enten fordi de oplevede sig som for unge til opgaven - eller usikre på om det var muligt at klare praktikforløbet. En enkelt begrundelse handlede om ikke at være parat til uddannelse grundet stress. Begrundelsen drejer sig om ikke at være glad for uddannelsen og om ikke at opleve sig som motiveret. Disse begrundelser handler primært om fravalg af PAU uddannelsen end om et egentlig tilvalg af en ny uddannelse. Begrundelsen dækker over to forklaringer. Den ene handler om ikke at blive udfordret rent fagligt, hvilket ikke harmonerede med forventningerne til niveauet på uddannelsen. Den anden begrundelse drejede sig om mangel på seriøsitet, hvilket blandt andet forklares med at eleverne generelt bestemte for meget. Begrundelsen handler om at blive stillet overfor opgaver i praktikken, der opleves som uoverskuelige, hvilket skaber en oplevelse af utryghed. Begrundelserne handler for hovedparten om, at eleverne blev opsagt, fordi de havde fravær. Fravær der skyldes at de enten havde været syge i en længere periode - havde fravær eller udeblivelse, der ikke var en nærmere forklaring på - eller havde fravær grundet psykiske problemer. Begrundelsen drejer sig om økonomi, og handler især om at det ikke er muligt at klare de faste udgifter på en elevløn. 18

19 For pau-elevernes vedkommende er blev opsagt den forklaring som dækker over flest elever, efterfulgt af forklaringen ikke parat til uddannelsen. Den første årsag handler især om elevens (høje) fravær, som i sig selv fører til at elevne må stoppe uddannelsen. Bag ikke parat til uddannelse handler det om, at eleven hellere ville noget andet, og at de fandt ud af, at pau ikke var det rigtige match for dem, eller at de ikke var klar til uddannelse. Eleverne fra pau er de eneste, som decideret retter en kritik mod niveauet af uddannelsen, idet de siger, at kravene til dem kunne være højere. Endvidere ser skoleperiode 1. desuden ud til at være et sårbart tidspunkt for eleverne, idet en stor del har stoppet forløbet i denne første del af uddannelsen. 2. Hvornår stoppede eleverne? Udover svarene på de vigtigste årsager til at stoppe, har vi også spurgt eleverne om tidspunktet for afbrud. I den følgende tabel ses en opgørelse over, hvornår i uddannelsesforløbet eleverne er stoppet. Tidspunkt for afbrud Grundforløb Pæd. assistent Sosu-hjælper Sosu-assistent Alle Forløb Skoleperiode 1 Skole - begyndelse 6 elever 6 elever 20 elever 6 elever 6 grundforløb 32 hovedforløb Skoleperiode 2 Skole - midtvejs 11 elever 1 elev 4 elever 3 elever 11 grundforløb 8 hovedforløb Skoleperiode 3 Skole - slutning 13 elever 0 elever 1 elev 2 elever 13 grundforløb 3 hovedforløb Praktik begyndelse - 2 elever 25 elever 10 elever 37 Praktik midtvejs - 3 elever 6 elever 8 elever 17 Praktik slutning - 1 elev 8 elever 12 elever 21 Total 31 elever 13 elever 64 elever 41 elever 149 * En gfu-elev husker ikke tidspunktet vedkommende stoppede uddannelsen. Tidspunktet, hvor mellem halvdelen og 3/4 del af sosu-hjælperne og sosu-assistenterne afbryder deres uddannelsesforløb, er praktikken. For hjælpernes vedkommende har en større andel af eleverne afbrudt deres uddannelse i begyndelsen af praktikken, mens afbruddet for assistenternes vedkommende fordeler sig mere jævnt hen over perioden, dog med en lille stigning mod slutningen af deres praktikperiode. Starten af uddannelsesforløbet - skoleperiode 1 - er også et tidspunkt, hvor en større andel af eleverne afbryder uddannelsen. Det gælder både for pau-eleverne og for sosu-eleverne. Grundforløbselever afbryder jævnt hen over hele uddannelsesperioden, dog med en svag stigning i den sidste del af forløbet. 3. Var det en god eller dårlig beslutning at stoppe? Vi har spurgt eleverne, hvorvidt det var en god eller dårlig beslutning, de traf om at stoppe på uddannelsen. God eller dårlig Grundforløb Pæd. assistent Sosu-hjælper Sosu-assistent Alle forløb beslutning Ja (god beslutning) 19 elever 7 elever 33 elever 20 elever 79 Nej (dårlig beslutning) 4 elever 5 elever 16 elever 11 elever 36 Både / og 8 elever 1 elev 15 elever 10 elever 34 Total 31 elever 13 elever 64 elever 41 elever 149 For grundforløbets vedkommende giver en stor andel af eleverne udtryk for, at det at stoppe på uddannelsen har fået et positivt udfald for dem. Det handler fx om, at eleven er kommet i gang med det, han/hun hellere vil. Men det kan også dreje sig om en erkendelse af, at det ikke kunne have været anderledes. Enkelte elever nævner, at de har fået en mulighed for at starte igen på uddannelsen, og at beslutningen (om at stoppe) derfor ikke skal betragtes som noget definitivt. For pau-elevernes vedkommende udtrykker mere end halvdelen af eleverne, at det var en god beslutning at stoppe, mens ca. en tredjedel af eleverne udtrykker, at det ikke var en god beslutning. For de af eleverne, der betragter beslutningen som dårlig, handler det især om fravær, og fx om oplevelsen af ikke at fået mulighed for en dialog med skolen om fraværet. 19

20 For sosu-hjælpernes og sosu-assistenternes vedkommende tegner der sig et blandet billede af, hvorvidt beslutningen om at stoppe enten var god eller dårlig for eleven. For de hjælper-elever, der oplevede beslutningen som dårlig, var det især følelsen af at være blevet sagt op, eller om ikke at kunne nå målene. Nogle elever betegner det som et nederlag at måtte afbryde forløbet. Andre elever oplever, at de ikke fik den nødvendige støtte, fx i praktikken, hvilket - efter deres mening - ellers kunne have fået dem til at fuldføre forløbet. Endelig er der hjælper-elever, der oplever, at beslutningen om at stoppe var god, eksempelvis fordi de ikke var parate til uddannelsen og selv oplevede sig som for unge - og dermed ikke klar til, det som uddannelsen kræver. Når assistenteleverne retrospektivt vurderer, hvorvidt deres beslutning om at stoppe var enten god eller dårlig, så forklares de gode beslutninger, eksempelvis med ikke at kunne overkomme det. Det blev således oplevet som en lettelse for eleven at stoppe. Andre elever peger på, at deres livsomstændigheder gav dem problemer, som ikke harmonerede med det at tage uddannelse. Nogle elever nævner, at beslutningen om at stoppe var en nødvendig, rigtig og hensigtsmæssig beslutning. De dårlige beslutninger forklares med, at eleven gerne ville være fortsat på uddannelsen, men ikke kunne, eller ikke måtte - eksempelvis fordi eleven var blevet opsagt. 4. Kunne SOSU C have gjort noget, der ændrede beslutningen om at stoppe? Vi har spurgt eleverne, hvorvidt SOSU C kunne have gjort mere i forbindelse med at eleven stoppede. Kunne SOSU C have Grundforløb Pæd. assistent Sosu-hjælper Sosu-assistent Alle forløb gjort noget Ja 9 elever 2 elever 14 elever 15 elever 40 Nej 18 elever 5 elever 39 elever 21 elever 83 Ved ikke 3 elever 6 elever 11 elever 5 elever 25 Ubesvaret 1 elev 1 Total 31 elever 13 elever 64 elever 41 elever 149 For hovedparten af de grundforløbselever, der svarede nej til spørgsmålet, havde eleven allerede truffet beslutningen, og skolen havde heller ingen indflydelse på de forhold, der førte til beslutningen om at stoppe. For de elever, der svarede ja til spørgsmålet, handler svaret om et ønske om, at få mere faglig støtte fra lærerne, eller om bedre rammer og strukturer eller ressourcer, så det blev muligt for eleven at blive optaget på pau-uddannelsen som ønsket. For pau-elevernes vedkommende er der flest elever i ved ikke svarkategorien. Dvs. at eleverne ikke ved, om skolen kunne have gjort noget, fx i form af mere hjælp og vejledning, flere samtaler eller andre foranstaltninger, der kunne have forebygget deres beslutning om at stoppe. For de elever, der har svaret ja, handler det om at få mere hjælp fra skolen, mens eleven er i sin praktik. Men det kan også handle om fravær, og et forslag fra eleverne om, at skolen kunne komme til at se mere differentieret på fravær og konsekvenserne af for meget fravær. For sosu-hjælper og sosu-assistenternes vedkommende begrundes nej -svaret med, at årsagerne til frafaldet ikke har noget med skolen at gøre. Nogle elever nævnte, at skolen allerede har gjort meget - og som sådan ikke kunne gøre mere. Andre elever har egenhændigt truffet beslutningen om at stoppe - og de har ikke ønsket at involvere skolen i denne beslutning. For de elever, der har svaret ja, handler det om, at skolen kunne have ydet mere støtte i form af vejledning og hjælp til at finde et nyt praktiksted - eller hjælp til at starte i en ny klasse. Det kan også handle om, at skolen skulle have medvirket til udredning af misforståelser i forbindelse med praktikforløbet. 5. Hvad laver den tidligere elev nu? Vi har spurgt eleverne om, hvad de laver nu, og hvorvidt de er under uddannelse, er i arbejde, er jobsøgende eller beskæftiger sig med noget andet. Laver nu Grundforløb Pæd. assistent Sosu-hjælper Sosu-assistent Alle forløb Uddannelse 20 elever 7 elever 20 elever 7 elever 54 Arbejde indenfor området 1 elev 1 elev 8 elever 15 elever 25 Arbejde udenfor området 5 elever 2 elever 11 elever 4 elever 22 Jobsøgende 2 elever 2 elever 13 elever 5 elever 22 Andet 3 elever 1 elev 12 elever 10 elever 26 Total 31 elever 13 elever 64 elever 41 elever