Fosfat i vandløb betydning af oplandsfaktorer
|
|
- Kaj Dideriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fosfat i vandløb betydning af oplandsfaktorer Fosforbelastningen til søer og fjorde sker ikke kun i forbindelse med erosion og som partikelbundet fosfor. Den opløste fraktion udgør i mange vandløb den største del. Hvad er sammenhængen til f.eks. fosforoverskuddet i oplandet, til jordbundsforhold m.v.? En forstå el se af disse sammenhænge vil både kunne anvendes i relation til at beregne fosforbelastning fra umålte oplande og desuden være en ind gang til at beskrive risikofaktorer for fosfortab til vandmiljøet. Lisbeth Wiggers Holger Nehmdahl Fosfor og vandmiljøet Fosfortilførslen har stor betydning for miljøet i danske søer og fjorde. I dag er den diffuse fosfortilførsel ofte den største kilde. Tidligere har fosfor fra spildevand og dambrug haft en større betydning, men en effektiv indsats har begrænset disse kilder. Resultater fra overvågningsvandløb viser, at afstrømningen og koncentrationen af fosfor er lavere i naturvandløb end i vandløb i land brugsområder /1/. Den større fosforafstrøm ning i vandløbene i landbrugsområder kan stamme fra forskellige kilder til fosfortilfør s len. Fosfor kan ledes til vandløb med jordpar tikler, der eroderes fra overfladen eller som finpartikulært materiale via makroporer og dræn, fosfor kan stamme fra erosion i vand løbsbunden og brinkerne. Fosfor kan også føres til vandløb på opløst form som fosfat el ler organiske fosforforbindelser, som siver fra rodzonen via dræn eller øvre grundvand til vandløbene. Endelig kan der være et højt ind hold af fosfat i dybt reduceret grundvand, som når frem til vandløbene. Andelen af opløst fosfat i den samlede vand løbstransport varierer. For vandløb i sandede oplande udgør fosfat typisk mellem halvdelen og tre fjerdedel af den samlede transport. I vandløb i lerjordsoplande findes typisk mel lem en tredjedel og halvdelen som opløst fos fat. Også den absolutte mængde af fosfat varie 114 Vand & Jord rer mellem vandløbene. I vandløbene i sandjordsoplande måles typisk vandførings vægtede koncentrationer mellem 40 og 80 µg P/l, mens koncentrationsniveauet typisk er mellem 20 og 60 µg P/l i vandløb i lerjordsop lande. Dette peger i retning af, at kilderne til vandløbenes diffuse fosforafstrømning og transportvejene ikke er fordelt på samme vis. I de mere lerede oplande spiller erosion og nedvaskning af finpartikulært materiale via dræn sandsynligvis en større rolle, og de større vandføringsvariationer i disse vandløb vil også kunne være årsag til en større erosion fra brinker og bund. Den højere koncentra tion af fosfat i de sandede oplande kan deri mod indikere, at udvaskning fra jorden spiller en større rolle. I denne undersøgelse er der set på sam menhænge mellem indholdet af fosfat i vand løbene og oplandsbeskrivende faktorer. Den partikulære fosfortransport er ikke analyseret nærmere primært fordi den er væsentligt mere usikkert opgjort. Den partikulære fos fortransport sker ofte i forbindelse med kort varige hændelser, og en analyse af den parti kulære fosforafstrømning vil derfor kunne foretages med større sikkerhed på baggrund af kontinuerlig prøvetagning i vandløb som det er gjort i /2/. Anvendelse af resultaterne Såfremt der kan findes sammenhænge mel lem fosfatindholdet i vandløbene og f.eks. landbrugsparametre, jordbundsparametre, vandløbsnærhed m.v., vil de kunne danne baggrund for en beskrivelse af fosfatbelast ningen fra oplande, hvor der ikke direkte måles stoftransport i vandløbene, de såkaldte umålte oplande. Der vil sandsynligvis kunne opnås en bedre beskrivelse af den diffuse fosforafstrømning ved en særskilt beskrivelse for fosfat og for partikulært fosfor, da tran s portveje og processer er forskellige. Sammenhænge mellem fosfatindholdet og oplandsparametre vil sammen med en faglig vurdering også kunne give en indikation af år sagssammenhænge og hermed et bud på risikofaktorer og områder til brug i forbind else med indsats rettet mod at begrænse den diffuse fosforbelastning. Uanset formål og anvendelse bør sammen hængene dog testes på et uafhængigt data grundlag, f.eks. oplande, der indgår i den na tionale overvågning. Beskrivelse af projektet. Transporten af total fosfor og af fosfat måles i mange vandløb som led i vandmiljøovervåg ningen. I denne undersøgelse indgår målinger fra 45 vandløb og oplande, som ligger i Århus Amt, Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Ring købing Amt. Vandløbene er udvalgt ud fra, at de ikke har noget væsentligt punktkildebi drag. Desuden har det været et krav, at der ikke indgår søer i oplandene, da der både vil kunne ske en fosfortilbageholdelse og frigivelse fra en sø. Endelig er vandløb med et jernindhold over ca. 1,0 mg Fe/l fravalgt. Jern vil fælde fosfat i vandløbene, og fosfatind holdet i jernpåvirkede vandløb vil derfor være påvirket af jernindholdet. For hvert vandløb er beregnet den vandfø ringsvægtede koncentration af fosfat ud fra den samlede målte transport af fosfat i årene divideret med den samlede målte vandmængde i denne periode. Indholdet af fosfat i vandløbene kan tænkes at være påvirket af mange forskellige forhold som f.eks. dyrkningsgrad, fosforoverskud i landbruget, jordbundsforhold, dræningsgrad, jordens evne til at binde fosfor, lavbundsjord i oplandet, husdyrtæthed, landbrugsarealets nærhed til vandløb m.v. For oplandene til de 45 vandløb er disse forhold beskrevet gennem GIS analyser. Datagrundlaget indgår i den GIS baserede database, CTtools /3/ - se faktaboks,
2 Fosfat i vandløb Figur 1. Kortudsnit, der viser eksempler på de faktorer, som er opgjort for oplandene. Øverst fosforoverskud beregnet for blokkene, i midten gennemsnitsafstand for de enkelte blokke til vandløb, nederst jordens fosforbindingskapacitet. 13. årgang nr. 3 september
3 Fosfor i vandløb µg PO4-P/l 0,100 0,090 0,080 0,070 0,060 0,050 0,040 0,030 0,020 0,010 0,000 y = 0,01x + 0,02 R 2 = 0,43 PO4-P sand PO4-P ler 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Fosforoverskud, kg P/ha oplandsareal Figur 2. Vandføringsvægtet koncentration af fosfat i vandløb (gennemsnit ) vist som funktion af fosforoverskud pr. oplandsareal (gennemsnit ). som indeholder landbrugsregisterdata fra GLR, CHR og gødningsregnskaberne for de enkelte bedrifter for årene I CTtools er desuden integreret en rodzonedatabase, hvor jordens tekstur, humus, fosforbindingskapacitet m.v. er beskrevet. Eksempler er vist i figur 1. Resultater Vandløbenes indhold af fosfat er sammenholdt med de ovennævnte parametre i simple og i multiple stepwise regressionsanalyser. Forud for regressionsanalyserne er lavet korrelationsanalyser mellem de enkelte parametre for at sikre, at der ikke indgår tæt korrelerede parametre i de multiple regressioner. Den enkeltparameter, der for alle oplande giver klart den bedste korrelation til fosfatindholdet, er det samlede fosforoverskud i oplandet divideret med oplandsarealet. Der er fundet en positiv signifikant sammenhæng, r 2 = 0,43 mellem fosforoverskud i oplandet og fosfatindholdet i vandløbet se tabel 1 og figur 2. Herefter indgår vandløbsnærhed med signifikant betydning, og der opnås en korrelationskoefficient på r 2 = 0,50. Selvom der også ses en sammenhæng til f.eks. husdyrtryk, dyrkningsgrad og sandjordsandel, er disse faktorer for tæt korrelerede til fosforoverskud til, at de bør inddrages i den multiple regression. Opsplittes datamaterialet i sandjordsoplande (jb.nr. 4 og mere sandet jord dominerer) og lerjordsoplande (jb.nr. 5 og mere leret jord dominerer) finder man, at sandjordsoplandene gennemgående har et højere fosforoverskud, og at koncentrationen af fosfat i vandløbene er højere, medianværdier i vandløbene på sand og ler er hhv. 64 µg P/l og 41 µg P/l. Transportvejene i lerjords- og sandjordsoplande er forskellige. I lerjord vil en større del af markerne være drænede, og der kan desuden være makroporer i jorden. I sandjord vil afstrømningen primært ske som sivning gennem jordmatrix, hvor der kan være en større eller mindre fosformætning og hermed ledig fosforbindingskapacitet. I et forsøg på at analysere betydningen af den mere direkte kontakt mellem mark og vandløb i lerjordsoplande, er der lavet multiple regressionsanalyser for lerjordsoplandene (n=28) alene. For denne delmængde opnås en samlet signifikant forklaringsgrad på r 2 = 0,65. Fosforoverskud indgår med størst vægt, herefter vandløbsnærhed og fosforbindingskapacitet se tabel 1. For sandjordsoplandene er billedet isoleret set mindre klart dels er der færre observationer, og de målte koncentrationer i vandløbene ligger inden for et mindre interval end i lerjordsoplandene. Dette gør det vanskelligere at afdække betydende faktorer.at man ikke inden for sandjordsoplandene alene ser sammenhæng til fosforoverskud kan skyldes, at faktorer som f.eks. fosformætningsgrad og afstand også spiller en rolle. Den overordnede sammenhæng med de højeste målte koncentrationer i sandjordsvandløbene og de største fosforoverskud inden for denne del af oplandene peger dog på, at overskud har en afgørende betydning. En kildefaktor, som ikke indgår direkte i analysen, er det bidrag af fosfat, der eventuelt kunne komme fra reduceret grundvand. Reduceret grundvand vil ikke indeholde nitrat. Såfremt reduceret grundvand med højt fosfatindhold udgør en større del af afstrømningen, vil man derfor forvente lavt nitratindhold i vandløb med højt fosfatindhold. Nitrat- og fosfatindhold er imidlertid signifikant positivt korrelerede for de vandløb, der indgår. Fosfor tilført med reduceret grundvand ser således ikke umiddelbart ud til at spille nogen væsentlig rolle. Kilde- og transportfaktorer Ovenstående undersøgelse peger på nogle af de faktorer, der direkte eller indirekte kan spille ind på fosfatindholdet i vandløb. Fosfatkoncentrationerne i vandløb er et resultat af et samspil af faktorer, som i lighed med, hvad man gør i relation til P-index kan opdeles i kildefaktorer : hvor meget fosfor er der til rådighed i f.eks. i rodzonen og transportfaktorer : kan fosfor nå frem til 116 Vand & Jord
4 Fosfat i vandløb Tabel 1. Resultaterne af de multiple stepwise regressionsanalyser.vandløbsnærhed er beregnet som beskrevet i faktaboks. Alle oplande; n = 45 Akkumulerede r-værdier for signifikante parametre Afskæring: r r2 beta signif. beta P overskud, kg P/ ha oplandsareal Vandløbsnærhed Leroplande; n = 28 Akkumulerede r-værdier for signifikante parametre Afskæring: r r2 beta signif. beta P overskud, kg P/ha oplandsareal Vandløbsnærhed Fosforbindingskapacitet vandløbet? Markens indhold af fosfor, f.eks. beskrevet i form at fosfortal, har vi ikke oplys ninger om, og denne faktor indgår derfor ikke i undersøgelsen. En faktor, som kunne tænkes at være en form for substitut-faktor, er fosforoverskuddet. Fosforoverskuddet vil blandt andet hænge sammen med husdyr tæt heden. Som vist i /4/ er der en sammenhæng mellem dyretryk og fosfortal. De arealer eller oplande, der i dag har det største fosforover skud, vil sandsynligvis også være dem, der har haft det tidligere og hermed være oplande, hvor det må forventes, at fosfortallet ligger i den høje ende. På landsplan findes de største husdyrtætheder og fosfor overskud i Nord- og Vestjylland, se figur 3, og det er også her, man gennemsnitligt har de højeste fosfortal /5/. Når fosforoverskuddet indgår som væsentlig ste forklarende parameter i beskrivelsen af vandløbenes fosfatindhold, kan det være ud tryk for, at tidligere tiders overskud har medvirket til at bygge jordens fosforindhold op til et niveau, hvor det giver sig udslag i forhøjede koncentrationer i vand løbene. Der kan dog også i nogle tilfælde være en mere direkte forbindelse mellem tilførsel og udvask ning. F.eks. er det i /6/ fundet, at der i forbin delse med stor nedbør kunne registreres høje koncentrationer af fosfor i drænvand fra jord, hvor der igennem en periode havde været hyppig udbringning af gylle og ompløjning af græsmarker. En anden kildefaktor kunne være tilførslen af husdyrgødning. Denne faktor er imidlertid stærkt korreleret til fosforoverskuddet, og i praksis vil der kun være et overskud, hvor der udspredes husdyrgødning eller slam. Jordens fosforbindingsevne indvirker på kildestyrken. En jord med en stor bindings evne vil kunne binde mere fosfor end en jord med lille bindingsevne, såfremt det afstrøm mende vand passerer gennem jorden og ikke gennem makroporer. Transportfaktorerne, der beskriver, om el ler hvor let fosfor kan nå frem til vandløbet, er f.eks. dræningsforhold (afvandingsklasser) og vandløbsnærhed faktorer, som også har indgået i analyserne i denne undersøgelse. Sammenligning med andre under søgelser I en række overvågningsvandløb er koncen tra tionen og transporten af parti ku lært fos for og fosfat undersøgt på baggrund af tilnærmelses vis kontinuerte målinger af koncentration og stoftransport, der har fundet sted gennem en årrække /2/. For fosfat er det dog koncen trationsdata fra stikprøvetag ning svarende til de data, der har været anvendt i denne undersøgelse. Der indgik 24 oplande. For fos fatkoncentrationen blev der fundet en samlet forklaringsgrad (r2) på 0,29. Baseflowindex indgik med størst vægt (negativ relation der indikerer mindre fosfat i mere sandede oplande). Desuden indgik eng/mose med negativ sammenhæng samt fosfor fra husdyr gødning med lille positiv sammenhæng. Re sultaterne fra denne undersøgelse afviger fra vores undersøgelse blandt andet ved, at vi gennemgående har fundet de stør ste koncentrationer i de mere sandede oplande. Forskellen kan muligvis skyldes forskelligt datagrundlag. I en tidligere undersøgelse af fosfat i vand løb er der fundet en positiv sammenhæng mellem fosfatkoncentrationen og andelen af sandjord (F1+F2) /7/. Denne sammenhæng genfindes i denne undersøgelse, men sam menhængen til fosforoverskuddet er bedre. Fosforoverskuddet var ikke opgjort i den tid ligere undersøgelse. Forklaringen på sammen hængen med sandjord kan være, at kvægbrug er mere udbredt på sandjord, og at kvægbrug gennem tid har haft et større fosforoverskud. En medvirkende årsag til højere fosfatkoncen tration i vandløb i sandjordsoplande kan være, at sandjorden har en lavere fos for bindings evne. Undersøgelser af indholdet af fosfat i dræn vand har vist lave koncentrationer i de fleste dræn. I enkelte dræn er der dog målt høje koncentrationer, som kan henføres til marker med højt fosfortal eller til store tilførsler af husdyrgødning /4/. Målingerne er primært foretaget som stikprøvetagning. Det fremgår af /6/, at der kan være meget stor variation i fosfatkoncentrationen i et dræn gennem tid, og at de høje koncentrationer forekommer kortvarigt. I vandløb, hvor målingerne i vores undersøgelse er foretaget, vil koncentrations forløbet være mere udjævnet. Dette kan for mentlig forklare, at der kun måles højere kon centrationsniveauer i vandløb, selvom de fleste drænmålinger viser lave koncentratio ner. I sandjordsoplande, hvor der gennem gående måles de største koncentrationer i vandløbene, vil der kun være drænet i ringe grad, og man kender ikke drænkoncentratio nen. Konklusion Indholdet af fosfat i vandløbene er fundet primært at være relateret til det fosforover skud, der er i oplandene. Ved at inddrage afstand til vandløbet, øges forklaringsgraden lidt. Der har indgået en lang række øvrige faktorer i undersøgelsen, herunder jordbunds forhold, lavbund, fosforbindingsevne, dræ nings grad, husdyrtryk m.v. Flere af disse faktorer kan have en betydning for indholdet af fosfat, men betydningen er fundet at være underordnet i forhold til fosforoverskuddet. Sammenhængen til fosforoverskud kan skyldes, at der på jorde med størst fosforover skud sandsynligvis også er det største fosfor indhold (fosfortal) i jorden. En fortsat netto tilførsel af fosfor vil øge jordens fosforindhold yderligere, og risikoen for større fosfattilførsel til vandløbene vil hermed også stige. Sammenhængen til fosforoverskud indike rer, at denne faktor bør indgå ved beregning af den diffuse afstrømning af fosfat fra umålte oplande. Ligeledes peger resultaterne på, at fosforoverskud kan være en relevant faktor at indarbejde i et kommende P-index. 13. årgang nr. 3 september
5 Fosfor i vandløb Figur 3. Fosforoverskud på landbrugsarealet i hele landet. Der indgår registerdata for bedrifter og marker i beregningen. 118 Vand & Jord
6 Fosfat i vandløb Faktaboks: Oplandsparametre, der har indgået i regressionsanalyserne Dyrkningsgrad: andel af blokkortareal inden for oplandet Husdyrtæthed: beregnet mængde P i husdyrgødning udbragt pr. ha. Beregningen bygger på oplysninger i gødningsregnskaberne for bedrifterne. Husdyrtæthed er beregnet som gennemsnit for Fosforoverskud: For den enkelte bedrift er fosforoverskuddet beregnet som tilført fosfor med husdyr- og handelsgødning samt slam minus fraført med høst. Høst beregnes ud fra antagelse af normhøst for den enkelte afgrøde under hensyn til jordbundsforhold i rodzonen. Fosforoverskuddet pr. ha fordeles ud fra bedriftsoplysninger på markblokkene - Tekstur: Tekstur i A, B og C horisont er beskrevet i form af et kort over jb. nr. for hver horisont. Grundlaget er for A og B horisonten jordtypekortet og teksturdata fra teksturpunkterne. Teksturen i C horisonten er beskrevet ud fra jordartskort og profildata fra Den Danske Profil Database. Der er desuden beregnet et samvægtet jb.nr. for hele rodzonen. Dræning: Dræningsgrad er beskrevet i form af fire afvandingsklasser (areal med potentielt dræningsbehov, 1: %, 2: 50-75%, 3: 25-50%, 4: 0-25%). Afvandingsklasserne bliver beregnet ud fra den metode, som er beskrevet i /8/ som inddrager oplysninger om jordtype (farvekode) i overjorden, ler eller sand i underjorden samt landskabselementtype. Fosforbindingskapacitet: Jordens kapacitet til at binde fosfor er beskrevet på baggrund af rodzonekortet. Grundlaget er en pedotransferfunktion /9/, som beskriver bindingskapaciteten på højbundsjord ud fra indholdet af jern- og aluminiumsoxider i jorden. Beskrivelsen er at betragte som et første bud på foreliggende data. Lavbundsjord: Beskrivelsen af lavbundsjord bygger på DJF s lavbundsdatabase, der indeholder en kortlægning af de arealer, der i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet var eng-, mose og andre lavbundsarealer. Ud over disse arealer er inddraget arealer, der i jordartskortlægningen er karakteriseret som tørv eller gytje. dk/dokumentation/metode/rodzone_lavbund.asp Vandløbsnærhed: Som udgangspunkt er anvendt vandløbstemaet fra AIS /10/. Der er oprettet et grid med celler med 10 m kantlængde. For hver celle er opgjort afstanden fra centrum til nærmeste vandløb.,og for hver markblok er beregnet en gennemsnitsværdi for alle celler inden for blokken. For oplandet er beregnet sum(blokareal/blokfstand)/antal blokke. Referencer 1/ Bøgestrand, J. (red.) 2005: Vandløb 2004, NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, 82 s. Faglig rapport fra DMU nr /2/ Nielsen, K. (red.) 2004: Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Danmarks Miljøundersøgelser. 286 s. Faglig rapport fra DMU nr /3/ ConTerra: CTtools en landbrugs- og rodzonedatabase. /4/ Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Rasmussen, P. 2005: Landovervågningsoplande NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, 140 s. Faglig rapport fra DMU nr /5/ Nielsen, K. (red) 2006: Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til fremtidige miljøgodkendelser. 42 s. Faglig rapport fra DMU nr faglige-rapporter.dmu.dk /6/ Simmelsgård, S.E. 1996: Plantenæringsstoffer i drænvand og jordvand. Statens Planteavlsforsøg, 77 s. SP rapport nr. 7. /7/ Wiggers, L. 2004: Leaching of Phosphorus from Danish sandy Soils? Poster fra konference: Tools for Assessing Phosphorus Loss from Nordic Atriculture, DJF, Foulum. /8/ Madsen, H.B., Nørr, A., Holst, K.AA. 1992: The Danish Soil Classification. Atlas over Denmark 1,3. pp 56. /9/ Borggaard, O.K., Rasmussen, L.H., Gimsing, A.L., Szilas, C. 2005: Pedotransfer function for estimation of phosphate adsorption capacity on a wide range of soils. In: Soil Abiotic and Biotic Interactions and Impact on the Ecosystem and Human Welfare, Scinece Publ., Enfield (NH), pp /10/ AIS, Areal Informations Systemet. dmu.dk/udgivelser/kort_og_geodata/ais/interaktive_kort/ Lisbeth Wiggers, biolog. Ansat i Århus Amt. Arbejder med næringsstofbelastning til vandmiljøet. lwn@ag.aaa.dk Holger Nehmdahl, agronom. ConTerra Aps. Udvikler af databasen CTtools til håndtering af landbrugsregisterdata i GIS miljø. 13. årgang nr. 3 september
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereHvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus
Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereVURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG
VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereSammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande
Sammenfatning Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, B., Kronvang, B., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande 1999. NOVA 2003. Danmarks
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereValidering af fosformodellen
Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. november 2015 Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereP-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereFosforrisikoområder. Handlingsplan for Limfjorden
Fosforrisikoområder Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 I. Indledning/Baggrund Arbejdsgruppens opgave Tilførslen
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereMiljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift
Læs mereHjælp til husdyrgodkendelser
Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereOphobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning
Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereFosfortransport og risikovurdering
Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereProjektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereBegrænsning af fosfortab fra husdyrbrug
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser Faglig rapport fra DMU, nr. 566 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereResultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereConTerra Fosforoverskud i søoplande
Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereNæringsstoffer arealanvendelse og naturgenopretning. TEMA-rapport fra DMU
Næringsstoffer arealanvendelse og naturgenopretning TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 13/1997 Næringsstoffer arealanvendelse og naturgenopretning Brian Kronvang
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereA4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereUdvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Læs mereViborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt
Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereNatur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor
4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord
Læs mereUndersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande
Det danske P- indeks Markdata kontra registerdata Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Følgende personer har bidraget til rapporten Rita Hørfarter og Leif Knudsen,
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 58259 Version 5 Dato 10-02-2015 00:00:00 Navn Johannes Søgård Adresse Klodhøjvej 50 Telefon 75335253 Mobil 20995833 E-Mail Kort
Læs mereKoncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereVærdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereMiljøeffekt på lavbund
Miljøeffekt på lavbund Miljøeffekt på lavbund Af Camilla Lemming og Flemming Gertz August 212 INDHOLD Sammendrag... 4 1. Introduktion og metoder... 5 2. Resultater og diskussion... 11 3. Konklusion...
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mere